Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning
J.nr. 26-54751
En mand (klager), der var diagnosticeret med autoimmun pancreatit, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling hos den indklagede virksomhed.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Klager er diagnosticeret med autoimmun pankreatit. Klager har fremlagt en sygehusjournal fra perioden fra 25. april 2025 til 23. december 2025. Af journalen fremgår bl.a.:
”16.05.2025
…
Han oplever sig træt og har sygemeldt sig fra sit arbejde. Kan føle det som at hovedet er under vand. Sover gerne 10 timer dagligt.
Nyt tilkomment er tendens til hvoedpine, kvalm eefter måltid, svimmelhed, hjertebanken, knugende fornemmelse i bryst og andre muskelgrupper i kroppen, åndenød ved aktivitet hvor han også mærker at benene syrer. Ad GI er appetitten OK, sure opstød og brændende fornemmelse bag brystbenet er habituelt. Afføringen vekslende fra tynd-grødet-hård, stået på længe, har typisk afførign 1-2-3 gange dagligt. Bemærker sig tendens til hyppigere vandladning.
…
Vurdering/konklusion:
Beskrivelse: Info om sandsynligt med autoimmun pancreatit jvfr forhøjet IgG. Info om tilstanden.
…
30.09.2025
…
[Klager] tilknyttet vort gastroenterologiske regi på baggrund af mangeårige diffuse mavesmerter mest lokaliseret i epigastriet med udstråling til hø. og ve. kurvatur med markant forværring gennem de sidste halvandet til to år. Smerterne er periodisk måltidsrelaterede.
…
23.12.2025
…
Pt. med autoimmun pankreatit. Aktuelt under Prednisolonbehandling 25 mg dagligt. Generelt har pt. fået det bedre, men har kontaktet vares klinik i går grundet smerter i epigastriet med udstråling til højre og venstre kurvatur. Har genopstartet Pantoprazolbehandling 40 mg x 1, og har fået det bedre. ”
Den 11. februar 2026 blev klager ansat hos indklagede. Af klagers ansættelseskontrakt fremgår, at de første tre måneder var en prøveperiode, hvor kontrakten kunne opsiges af begge parter med 14 dages varsel.
Læs alt
Den 13. marts 2026 sendte en af klagers ledere, A, en mail til klager. Af mailen fremgår bl.a.:
”Tak for samtalen i går. Vi værdsætter du fortæller sandheden omkring dit meget fravær dine første 4 arbejdsuger.
Som aftalt på mødet i går, er det vigtigt både du og vi bruger den næste uges tid til vurdere, om du rent faktisk:
1. er i stand til at arbejde stabilt her på kontoret fra 8-16.15 uden fravær
2. og kunne løse opgaverne med mange forskellige kunder
3. og i et meget højere tempo og bedre kvalitet end hidtil
4. Kunne kommunikere med kunder, leder og særligt kollegaer, således du lærer af deres feedback og viden om e-conomic til reducere dit tidsforbrug, løfte dit faglige niveau/ færre rettelser
uden at du får det dårligt fysisk og psykisk.
Dit helbred er det vigtigste, så det er bedre du finder et andet sted for dig, hvor behovet for stabil arbejdsindsats ikke er så højt.
Vi håber løsning med en-mandskontor gør forskellen, som du sagde i går, men må være ærlig at sige som jeg sagde i går, at jeg er meget i tvivl efter 8 fraværsdage på 17 arbejdsdage ☹”
Den 27. marts 2026 blev klager afskediget. Indklagede har i afskedigelsen henvist til et møde samme dag og til, at afskedigelsen skete i klagers prøvetid. Afskedigelsen indeholder ikke en begrundelse.
Den 27. og 30. marts 2026 havde klager en mailkorrespondance med leder A. Af korrespondancen fremgår bl.a.:
Klager:
”Vedrørende fravær:
Fraværet bestod af tre sygedage samt én [studiefridag], der var meddelt inden opstart. Herudover har jeg haft enkelte dage med hjemmearbejde grundet delvis sygdom, hvor arbejdsopgaverne er blevet løst. Jeg bestrider karakteriseringen "meget fravær" som grundlag for vurdering af min arbejdsindsats.
Vedrørende den omtalte opgave:
Den opgave, der gav udfordringer, var et regnskab med fejl fra 2024, der skulle tilbageføres og genopbygges fra bunden. Det er en objektivt kompleks opgave, som du selv anerkendte i mødet.
Vedrørende begrundelse for ophør:
Jeg kan forstå på [leder B], at I har valgt at afslutte prøveperioden. Den begrundelse, jeg har modtaget, er mit behov for enkeltkontor - et behov, der er direkte relateret til min autoimmune sygdom (AIP).
Jeg gør opmærksom på, at afskedigelse begrundet i behov opstået som følge af kronisk sygdom eller handicap kan udgøre en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven § 2. ”
Indklagede:
”Ophøret af samarbejdet skyldes ikke din kroniske sygdom, men bl.a. manglende bogføringskompetencer, tempo og fremdrift, mangelfuld samarbejde og kommunikation med kollegaer, manglende kommunikation omkring meget fravær og manglende mødestabilitet mv.
Husk orientere din juridiske rådgiver om at ophøret er sket indenfor prøvetiden, hvor der ikke er krav om begrundelse, og husk aflevere nøgle og oplader senest på onsdag. ”
Fra den 2. til 9. april 2026 havde klager en mailkorrespondance med en HR-medarbejder hos indklagede. Klager gjorde i korrespondancen gældende, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Af korrespondancen fremgår bl.a.:
Klager:
”Ved ansættelsessamtalen den 30. januar 2026 oplyste jeg om behov for enkeltkontor. Dette blev accepteret som en forudsætning for ansættelsen. Ved opstart den 11. februar blev jeg imidlertid placeret i åbent kontormiljø, og først efter cirka fire uger – samt efter jeg den 12. marts eksplicit oplyste min diagnose (autoimmun pancreatitis) – blev enkeltkontor stillet til rådighed.
Den 13. marts modtog jeg en mail fra [leder A], hvori han blandt andet skriver:
“Dit helbred er det vigtigste, så det er bedre du finder et andet sted for dig, hvor behovet for stabil arbejdsindsats ikke er så højt. ”
Jeg vurderer, at denne formulering direkte kobler mit helbred til en vurdering af min arbejdsevne.
I perioden herefter havde jeg stabilt fremmøde uden sygefravær.
Opsigelsen blev alligevel gennemført den 27. marts, mens den aftalte tilpasning fortsat var under implementering og uden at være reelt afprøvet.
Derudover oplevede jeg, at de krav, der blev stillet til selvstændighed, væsentligt oversteg det niveau, der fremgik af stillingsopslaget, uden at jeg modtog konkrete og dokumenterede performanceindsigelser. ”
Indklagede:
”Årsagen til opsigelsen bunder i – og som der også tidligere er kommunikeret med dig om – manglende bogføringskompetencer.
I forhold til konkrete opgaver er stort set alt, hvad du har beskæftiget dig med fejlbehæftet, og der er bruges pt. masser af ekstra tid på rette disse fejl.
…
Det kan ikke på nogen måde ses af opgaveløsningerne, at du har 1,5 års erfaring fra et andet revisionsfirma – set i lyset af dette, og sammenlignet med vores erfaringer, burde du kunne arbejde mere selvstændigt på bogføringsopgaverne.
Det faglige niveau og niveau i opgaveløsningen blev ikke bedre af at du fik enekontor.
Derudover er der, som også der er talt om til møderne, problemer med kommunikationen og den generelle forståelse for kollegialitet. Hvis der er noget, man ikke forstår, skal man altid spørge. I stedet arbejder du ud fra, hvad du tror, og kollegerne bliver dybt frustrerede over, at de skal lave det om.
Heller ikke efter samtalen, har vi kunnet se en forbedring i hverken kommunikation eller kvalitet og da vores forretning er afhængig af, at opgaverne løses med kvalitet og til kundernes tilfredshed, valgte vi derfor at opsige ansættelsesforholdet i prøveperioden den 27. marts 2026 til fratrædelse 9. april 2026. ”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 28. april 2026.
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 81.000 kr. svarende til tre måneders løn.
Klager har fremlagt en statusattest af 29. april 2026 fra klagers læge. Af attesten fremgår bl.a., at klager var udeblevet fra sine to sidste kontroller på sygehuset, at han ikke modtog medicin og stadig havde gener fra maven. Derudover var klager påbegyndt udredning for psykiske udfordringer, og lægen vurderede, at klagers funktionsevne var nedsat.
Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.
Klagers bemærkninger
Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.
Klager gør gældende, at indklagede har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven ved at afskedige klager under omstændigheder, hvor klagers handicap blev inddraget og uden, at de aftalte og nødvendige tilpasninger reelt blev afprøvet.
Ved ansættelsessamtalen oplyste klager, at enkeltkontor var en nødvendig forudsætning for klagers trivsel og arbejdsevne, hvilket blev accepteret. Ved opstart blev klager imidlertid placeret i åbent kontormiljø, og den aftalte ramme blev ikke efterlevet.
Den 12. marts 2026 indkaldte klager til et møde om arbejdsforholdene, fordi klagers krop var begyndt at reagere med symptomer. Klager oplyste i den forbindelse om sin diagnose autoimmun pancreatitis samt sit behov for det tidligere lovede enkeltkontor.
Den 13. marts 2026, modtog klager en mail fra leder A,
hvori leder A bl.a. skrev: “Dit helbred er det vigtigste, så det er bedre du finder et andet sted for dig, hvor behovet for stabil arbejdsindsats ikke er så højt. ” Klager opfatter dette som en direkte kobling mellem klagers helbred og vurderingen af klagers ansættelse.
Klager blev opsagt kort tid efter oplysningen om sin diagnose og før den aftalte tilpasning reelt var afprøvet.
Der er skabt en formodning for forskelsbehandling, idet klagers helbredsmæssige situation blev inddraget i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med afskedigelsen, og at indklagede ikke foretog rimelig tilpasning af arbejdsforholdene.
Klager modtog ingen skriftlige advarsler eller dokumenteret performancekritik svarende til de begrundelser, som indklagede først fremsatte efter opsigelsen. Klager bestrider i øvrigt indklagedes efterfølgende beskrivelse af klagers performance.
Statusattesten af 29. april 2026 beskriver, at klagers funktionsevne er nedsat, og at tilbagevenden til beskæftigelse bør ske på nedsat tid, langsomt og i tæt samarbejde med klager.
Der foreligger ikke en særskilt lægelige vurdering fra selve hændelsesforløbet. Klager forsøgte at få en lægelige vurdering i perioden, men der var over en måneds ventetid hos lægehuset, hvorfor det ikke var praktisk muligt at få en vurdering præcist på tidspunktet.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
Handicap
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
Klager er diagnosticeret med autoimmun pankreatit. Det fremgår ikke af den af klager fremlagt sygehusjournal, hvilke symptomer eller begrænsninger lidelsen medfører for klager. Det fremgår tillige ikke, om lidelsen medfører behov for skånehensyn, herunder behov for enkeltkontor.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Statusattesten af 29. april 2026 kan ikke ændre på vurderingen, da statusattesten er udarbejdet efter afskedigelsestidspunktet.
Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.
Nævnet afviser derfor klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling
• § 7 a om delt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsrettens dom i sag om, hvorvidt opsigelse af sagsøger overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om sagsøgte har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse, stadfæstes Domsdatabasen · 6. september 2022
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt appellantens opsigelse af appelindstævnte var i strid med forskelsbehandlingsloven og funktionærloven Domsdatabasen · 10. april 2025
- Landsrettens kendelse om afvisning af anke i sag vedrørende bl.a. bortvisning, krav på erstatning som følge heraf samt godtgørelse på grund af chikane stadfæstes Domsdatabasen · 7. november 2022
- Sag om, hvorvidt opsigelse var i strid med forskelsbehandlingsloven Domsdatabasen · 30. september 2019
- Landsrettens dom om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven stadfæstes Domsdatabasen · 12. juni 2024
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt afskedigelsen af appellant var i strid med forskelsbehandlingsloven og hvilken godtgørelse, der i givet fald er krav på Domsdatabasen · 14. december 2022
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold Retsinformation · 18. februar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - ej handicap - ej medhold Retsinformation · 22. marts 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - afskedigelse - ej medhold Retsinformation · 17. juni 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold Retsinformation · 6. februar 2020
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - ej medhold - kommuner Retsinformation · 28. februar 2017