Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning

KEN nr 9945 af 24/08/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet5. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning

J.nr. 26-21166

En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at han blev afskediget. Klager blev cirka to måneder efter afskedigelsen informeret om, at han sandsynligvis led af autoimmun pancreatit.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet lagde vægt på, at det var uklart, om klagers gener udgjorde en funktionsbegrænsning, ligesom klagers eventuelle funktionsbegrænsning ikke på afskedigelsestidspunktet havde haft lang varighed.

Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling hos den indklagede virksomhed.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2024 startede klager som praktikant hos indklagede.

Den 1. april 2024 blev klager ansat som studentermedhjælper på deltid hos indklagede, og den 1. september 2024 overgik klager til fuldtidsansættelse som trainee.

Den 25. april 2025 var klager på hospitalet. Af journalnotatet fra konsultation fremgår bl.a.:

”Beskrivelse: Forhøjet amylase i årevis, tidligere ophørt i forløb pga. udeblivelser.

Nu forhøjet amylase igen, stigende omkring 200. Ømhed i epigastriet.

Pt. har fået en tid medio maj, fastholder denne, men udredningen suppleres med

rp. amylase makroform

Hvis pt. får tegn på akut pancreatitis, skal han indlægges. ”

Den 2. maj 2025 modtog klager en skriftlig advarsel vedrørende fremmøde og tillid.

Den 16. maj 2025 var klager på hospitalet. Af journalnotatet fra konsultationen fremgår bl.a.:

”Pt fortæller at han siden barnsben har lidt af halsbrand og uro i benene, teenagealder tilkommer indre uro og koldsved, der mistænkes angst og han ses ved psykiater, afkræfter psykisk lidelse. I 20'erne tilkommer rumlen i maven omkring solar plexus.

Han oplever sig træt og har sygemeldt sig fra sit arbejde. Kan føle det som at hovedet er under vand. Sover gerne 10 timer dagligt.

Nyt tilkomment er tendens til hvoedpine, kvalm eefter måltid, svimmelhed, hjertebanken, knugende fornemmelse i bryst og andre muskelgrupper i kroppen, åndenød ved aktivitet hvor han også mærker at benene syrer. Ad GI er appetitten OK, sure opstød og brændende fornemmelse bag brystbenet er habituelt. Afføringen vekslende fra tynd-grødet-hård, stået på længe, har typisk afførign 1-2-3 gange dagligt. Bemærker sig tendens til hyppigere vandladning. Overvejer metabolisk ubalance alternativt at han indtager naget han ikke tåler og derved 'forgifter' kroppen.

Oplever klar bedring af symptomerne, når han spiser glutenfrit og 'rent'. Obs drikker gerne 2 kander kaffe dgl. ”

Den 24. juni 2025 blev klager afskediget. Af afskedigelsen fremgår bl.a.:

”Begrundelsen er at du efter vores møde i starten af maj kun i meget begrænset omfang har været på arbejde. Vi har derfor desværre mistet tilliden til at du er det rette match for stillingen – og om du vil kunne trives i stillingen. ”

Den 10. juli 2025 kontaktede klager indklagedes HR-afdeling, da klager ønskede at fortsætte som trainee hos en af indklagedes andre afdelinger. HR-afdelingen henviste klager til at kontakte sin nærmeste leder.

Læs alt

Den 2. september 2025 var klager på hospitalet. Af journalnotatet fra konsultation fremgår bl.a., at klager blev informeret om, at han sandsynligvis led af autoimmun pancreatit, der er en kronisk betændelse i bugspytkirtlen.

Fra den 25. september 2025 til den 17. oktober 2025 havde klager en ny korrespondance med indklagedes HR-afdeling vedrørende muligheden for at fortsætte hos en af indklagedes andre afdelinger, hvilket indklagede afviste.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. januar 2026.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager påstår, at afskedigelsen reelt var begrundet i konsekvenserne af klagers sygdom og dermed udgjorde forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven, idet indklagede ikke opfyldte sin pligt til dialog og rimelige tilpasninger.

Fra starten af 2024 udviklede klager alvorlige helbredssymptomer, som medførte gentagne undersøgelser og et længerevarende hospitalsforløb. Symptomerne var funktionsnedsættende og påvirkede arbejdsevnen i perioder.

De fremlagte journalnotater dokumenterer, at klager var i aktiv udredning og sygemeldt fra april og maj 2025.

Klager orienterede løbende sin nærmeste leder via SMS om sygdom, fravær, hjemmearbejde og status. Indklagede accepterede denne orienteringsform og gav ikke indsigelser eller nye instrukser.

Den 2. maj 2025 modtog klager en skriftlig advarsel vedrørende fremmøde og tillid. På dette tidspunkt var klager fortsat i udredning, og indklagede var bekendt med klagers helbredssituation. Kort tid efter og uden forudgående dialog om tilpasninger, fastholdelsesplan eller alternative løsninger blev klager afskediget med henvisning til begrænset fremmøde efter sygdom. Afskedigelsen knyttede sig således direkte til de perioder, hvor klager var sygdomsramt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Det fremgår af journalnotatet af 25. april 2025, at klager havde haft forhøjet amylase, der er fordøjelsesenzym, i årevis og, at amylaseniveauet var forhøjet igen. Derudover fremgår det, at klager havde ømhed i epigastriet, der er den øverste del af maven.

Af journalnotatet af 16. maj 2025 fremgår, at klager var træt og havde sygemeldt sig fra sit arbejde. Derudover havde klager bl.a. tendens til hovedpine, kvalme efter måltider, svimmelhed og hjertebanken. Klager havde det bedre, når han spiste glutenfrit og ”rent”.

Nævnet vurderer, at klager ikke har godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det på baggrund af journalnotaterne er uklart, om klagers gener udgjorde en funktionsbegrænsning, der forhindrede klager i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at klagers eventuelle funktionsbegrænsning ikke på afskedigelsestidspunktet havde haft en varighed, der kan betegnes som lang, ligesom der ikke forelå en prognose om lang varighed.

Efter nævnets faste praksis, som bl.a. udtrykt i j.nr. 24-50161 og 25-54253, er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

1) § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 7 a om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter