Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - chikane - adgangsbegrænsning - afvisning

KEN nr 9937 af 05/08/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet5. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - religion og tro - chikane - adgangsbegrænsning - afvisning

J.nr. 26-53220

En mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse og religion og tro i forbindelse med, at en medarbejder hos indklagede nægtede at hjælpe klager, da klager bar en T-shirt med en davidsstjerne og ordet ”Israel” på.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

Klager havde gjort gældende, at det udgjorde forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, at en medarbejder hos indklagede nægtede at hjælpe klager.

Nævnet lagde til grund, at klager efter det oplyste blev nægtet hjælp på grund af sin påklædning og ikke på grund af sin etniske oprindelse, der i øvrigt efter klagers egne oplysninger ikke havde tilknytning til den t-shirt, han bar.

Nævnet vurderede herefter, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af sin etnisk oprindelse.

Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og religion i forbindelse med, at en medarbejder hos indklagede nægtede at hjælpe klager.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Den 9. april 2026 besøgte klager den indklagede butik. Klager har oplyst, at han bar en T-shirt med en davidsstjerne og ordet ”Israel” på.

Klager har oplyst, at han henvendte sig til en medarbejder, der hjalp ham med at finde den vare, klager ønskede.

Klager har også oplyst, at han cirka 10 minutter senere henvendte sig til samme medarbejder for at få hjælp, og at medarbejderen blandt andet sagde: ”Havde jeg set dig med den t-shirt lige før, havde jeg aldrig ville hjælpe dig eller tale med dig”.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. april 2026.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af religion og etnisk oprindelse.

Indklagedes medarbejders adfærd udgør direkte forskelsbehandling, da klager blev nægtet service baseret på religiøse og etniske symboler.

En kunde hos indklagede udtalte også ”Det er en racist-t-shirt. Skrid med dig”, ”føj” og ”jødesvin”, da klager passerede kunden. Kundens udtalelser må anses for at udgøre chikane, da det må stå klart, at udtalelsen opstod i relation til kundens formodning om, at klager var etnisk jøde, og at udtalelsens formål og virkning var at krænke klagers værdighed og skabe et fjendtligt, nedværdigende, ydmygende og ubehageligt klima.

Indklagede har været med til at facilitere den etniske chikane, da der var to medarbejdere, der var til stede, som ikke greb ind over for kundens grove udtalelser.

Klagers t-shirt bar et religiøst symbol og et landenavn – intet andet. En medarbejders subjektive politiske følelser kan aldrig juridisk retfærdiggøre en afvisning af betjening af en kunde i det offentlige rum.

Klager er ikke selv jøde, og klager har ikke en relevant etnisk oprindelse. Klager mener dog, at han alligevel er beskyttet mod forskelsbehandling på grund af etnicitet, da indklagede formodede, at klager havde den relevante etniske oprindelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Forskelsbehandling på grund af religion

Læs alt

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Klagen angår forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med en hændelse hos den indklagede butik.

Nævnet vurderer, at klagen vedrører forhold uden for arbejdsmarkedet. Klagen er dermed ikke omfattet af forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet vurderer herefter, at det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Klager har gjort gældende, at det udgjorde forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, at en medarbejder hos indklagede nægtede at hjælpe klager. Klager har også gjort gældende, at en kundes udtalelser udgjorde chikane.

Nævnet lægger til grund, at klager efter det oplyste blev nægtet hjælp på grund af sin påklædning og ikke på grund af sin etniske oprindelse, der i øvrigt efter klagers egne oplysninger ikke havde tilknytning til den t-shirt, han bar.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af sin etnisk oprindelse.

Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen, der understøtter, at klager skulle være blevet behandlet ringere på grund af sin etniske oprindelse.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1 om nævnets kompetence

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 8, stk. 1 og 2, om nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Lov om etnisk ligebehandling

• § 2 om lovens anvendelsesområde

• § 3, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

• § 7 om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter