Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - handicap - alder - lejeaftale - afvisning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - handicap - alder - lejeaftale - afvisning
J.nr. 26-32743
En mand (klager) klagede over sin udlejer (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, alder og handicap i forbindelse med indklagedes genhusningsproces.
Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Nævnet afviste derfor den del af klagen, der handlede om forskelsbehandling på grund af alder.
Det var nævnets vurdering, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse eller handicap.
Nævnet lagde vægt på, at der ikke var oplysninger i sagen, der understøttede, at indklagede skulle have behandlet klager anderledes i forbindelse med genhusningsprocessen på grund af klagers etniske oprindelse eller handicap.
Nævnet vurderede herefter, at det var åbenbart, at der ikke kunne gives klageren medhold i sagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder, handicap og race og etnisk oprindelse i forbindelse med klagers lejeforhold.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Klager havde en lejebolig hos indklagede. Klager har oplyst, at indklagede den 8. april 2021 besluttede at renovere klagers opgang.
I maj 2021 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.:
”I dette brev vil vi hjælpe dig i gang med den kommende proces omkring genhusning. Brevet er til dig, der bor i en af de opgange, som skal laves til tilgængelige boliger.
…
I skemaet på bagsiden kan du udfylde dine ønsker for genhusning. ”
Den 5. oktober 2021 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.:
”Som vi allerede har diskuteret. Jeg kan ikke komme tilbage til min nuværende lejlighed i opgang 97, st.mf, fordi boligens fremtidige areal bliver til 78 m2, dvs større og mere dyr. Derfor skal jeg permanent genhuset og flytter til en ny 2 værelses lejlighed omkring 70 m2, i [by], i nærheden af min læge. Jeg er førtidspensionist med kroniske sygdomme.
Jeg ønsker at blive flyttet til et roligere sted, men jeg forstår ikke, hvorfor har jeg ikke ret til at flytte ind i en seniorbolig, selvom jeg er over 55 år, og ikke havde hjemmeboende børn som krævet i reglerne.
Heller ikke at flytte ind i en rækkehuse, selvom jeg har været medlem af [indklagede] i næsten 40 år.
Inden afstemning om renoveringen, talte vi om et par måneder til genhusningen, og nu taler vi om 4 år. Jeg håber, at du vil hjælpe mig med at finde et roligt sted at bo så hurtigt som muligt. ”
Den 4. oktober 2022 modtog klager et tilbud om en bolig.
Den 7. oktober 2022 modtog klager et nyt tilbud om en bolig.
Den 27. januar 2023 modtog klager et tilbud om en bolig. Det fremgår, at boligen blev tildelt på grund af fortrinsret ved genhusning.
Den 2. februar 2023 modtog klager et nyt tilbud om en bolig.
Den 24. februar 2023 blev klagers bolig opsagt i forbindelse med, at klager blev genhuset fra den 1. maj 2023.
Læs alt
Den 3. august 2023 sendte klagers lejerforening en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.:
”Lejer er i 2023 fraflyttet et lejemål, lejer har lejet gennem [indklagede]. Lejer er i denne forbindelse garanteret permanent genhusning.
Lejer har ikke fået sin nuværende bolig gennem genhusningsprocessen, men gennem almindelig venteliste. Jeg skal på vegne af lejer anmode, at genhusningsprocessen genoptages.
Lejers nuværende lejemål er ikke af samme kvalitet eller beliggenhed som lejers forrige lejemål. Lejer er efter korrespondancen med sin leje nået frem til, at renovering af lejers nuværende lejemål vil få helbredsmæssige konsekvenser for lejer. Jeg skal derfor anmode, at renovering af lejers nuværende lejemål sættes på pause. Lejer kan frembringe en lægeerklæring, hvis dette må findes nødvendigt. ”
Den 7. august 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.:
”Der er sket en større vandskade i blokken, som påvirker ovenstående bolig. Dette betyder bl.a., at vi skal have adgang til din bolig for at udbedre skaden og for at sikre, at skaden ikke forværres.
Udlejer kan altid uden varsel foretage uopsættelige reparationer.
Udbedringen af skaden påbegyndes
tirsdag den 8. august 2023
hvorfor vi skal have adgang til din bolig på dette tidspunkt og efterfølgende i hele renoveringsperioden.
…
I den konkrete sag handler det om fejl og mangler ved boligen. Når der er tale om fejl og mangler ved boligen, har udlejer pligt til at udbedre manglen, og beboeren har ret til at få huslejerefusion, så længe manglen er til stede.
…
Beboeren har således ikke ret til permanent genhusning af denne grund.
…
[Indklagede] finder ikke, at der skal ske midlertidig genhusning. ”
Den 9. august 2023 begærede indklagedes advokat fogedretten om adgang til klagers lejemål.
Den 13. december 2023 afviste Beboerklagenævnet at behandle klagers anmodning om at pålægge indklagede at genoptage genhusningsprocessen.
Den 10. januar 2024 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.:
”Som skrevet i vores brev af 7. august 2023 vil du blive opkrævet de udgifter, der måtte opstå, som følge af forsinkelser i byggeprocessen og vores udgifter i forbindelse med adgang til din bolig.
…
Den manglende adgang til boligen har resulteret i, at vores håndværkere har fremsendt en ekstra regning på 4 timer, som skyldes den forsinkelse du har været skyld i. ”
Klager har desuden fremlagt yderligere bilag og mailkorrespondance mellem blandt andet klager og indklagede.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. februar 2026.
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 13.547,50 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.
Klagers bemærkninger
Klagers bemærkninger er kun gengivet delvist.
Klager gør gældende, at klager er blevet forskelsbehandlet på grund af alder, handicap og etnisk oprindelse.
Klagers rettigheder som beboer er systematisk blevet tilsidesat, herunder ved grov omgåelse af genhusningsreglerne, dokumentfalsk og ulovlig indtrængen i klagers hjem.
Indklagede besluttede at renovere klagers opgang. Som følge af renoveringen ville lejen blive ændret, hvilket gjorde det umuligt for klager at vende tilbage til lejligheden.
Klager udfyldte genhusningsskemaet, hvor klager angav et ønske om en 2-værelses stuelejlighed. Det blev udtrykkeligt aftalt, at klager grundet sine knæproblemer skulle fortsætte med at bo i stueetagen.
Efter et års ventetid modtog klager to tilbud, som klager afslog, da de ikke overholdt klagers kriterier. Klager modtog derefter flere tilbud, som ikke stemte overens med klagers behov.
Den 2. februar 2023 modtog klager det sidste genhusningstilbud på en 2-værelses stuelejlighed på kun 61 m2. Klager accepterede dette tilbud.
Ved indflytningen var lejligheden ikke i den forventede stand.
Klager opdagede, at alle tilbud om boliger blev givet gennem den almindelige venteliste og ikke gennem genhusningsproceduren. Klagers nummer var dermed blevet manipuleret af udlejningsassistenten.
I lejligheden var der en gammel vandskade, som dermed skulle repareres. Klager blev oplyst, at klager ikke havde ret til midlertidig genhusning under reparationen.
Klager afventede stadig svar angående klagers permanente genhusning. Mens klager stadig afventede svar, tiltvang viceværten sig adgang til klagers lejlighed, mens klager lå og sov. Klager havde ikke givet samtykke hertil.
Udbedringen af vandskaden varede over tre måneder. Efter arbejdets afslutning modtog klager regningen for vandskaden. Klager afviste kravet. Indklagede fastholdt kravet.
Indklagede gjorde også gældende, at klager havde afvist to passende genhusningstilbud. Dette er klager ikke enig i.
Indklagede har sendt dokumentation til klager, som er fiktive bilag, og hvor indholdet er opdigtet. Klager modtog aldrig de genhusningstilbud, som indklagede påstår.
Klager er bevidst blevet frataget klagers lovbestemte ret til permanent genhusning i modsætning til de øvrige beboere. Klager er blevet udsat for en svigagtig manipulation med det formål at behandle klager som en almindelig ansøger på en venteliste frem for en beskyttet lejer under genhusning. Indklagede har udnyttet klagers alder, psykiske handicap og klagers etniske oprindelse for at manipulere klager over i den almindelige venteliste for at omgå loven.
Klager mener, at han er blevet behandlet dårligere på grund af klagers alder, klagers psykiske handicap og klagers etniske oprindelse sammenlignet med de andre lejere, der blev genhuset normalt.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Forskelsbehandling på grund af alder
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Klager har gjort gældende, at han i forbindelse med indklagedes genhusningsproces blandt andet er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder.
Nævnet vurderer, at forholdet ligger uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.
Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.
Forskelsbehandling på grund af handicap og etnisk oprindelse
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.
Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.
Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap eller race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap eller af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.
Klager har gjort gældende, at han i forbindelse med indklagedes genhusningsproces er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse og sit handicap. Klager har til støtte herfor henvist til, at han blev sat på den almindelige venteliste, mens andre lejere blev genhuset gennem genhusningspligten.
Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse eller handicap.
Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er oplysninger i sagen, der understøtter, at indklagede skulle have behandlet klager anderledes i forbindelse med genhusningsprocessen på grund af klagers etniske oprindelse eller handicap.
Nævnet vurderer herefter, at det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1 om nævnets kompetence
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 8, stk. 1 og 2, om nævnets afvisning af klagen
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Lov om etnisk ligebehandling
• § 2 om lovens anvendelsesområde
• § 3 om forbud mod forskelsbehandling
• § 7 om delt bevisbyrde
Handicapdiskriminationsloven
• § 2 om lovens anvendelsesområde
• § 3 om lovens anvendelsesområde
• § 5 om forbud mod forskelsbehandling
• § 10 om delt bevisbyrde
Lignende dokumenter
- SKAT har til spørgsmål 1 og 2 svaret: NEJ Landsskatteretten · 28. september 2016
- Sag om, hvorvidt afbrydelsen af lærerpraktikforløb, som følge af krav om håndtryk til personer af alle køn udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af religion Domsdatabasen · 27. juni 2025
- Om tilrettet af SKAT, idet godtgørelsen på det foreliggende grundlag er udbetalt Landsskatteretten · 22. februar 2018
- Sag om prøvelse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingslovens regler om beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling på grund af religion og tro, at en selvejende institution pålagde sagsøgte at møde en lørdag til et åbent hus-arrangement og efterfølgende opsagde ham som følge af hans udeblivelse fra arrangementet Domsdatabasen · 23. juli 2021
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - kompetence - afvisning Retsinformation · 14. september 2024
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - handicap - alder - genoptagelse - afvisning Retsinformation · 18. februar 2026