Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning

KEN nr 9930 af 05/08/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet5. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning

J.nr. 25-31183

En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at indklagede afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel. Fødslen var gennemført ved kejsersnit.

Indklagede begrundede afslaget med, at kejsersnittet ikke var nødvendiggjort af en pludselig initialpåvirkning. Indklagede afslog at dække klagers psykiske gener, da indklagede vurderede, at klager ikke havde været direkte udsat for livsfare. Indklagede henviste også til, at der ikke var oplysninger om, at klagers gener i ryg og lænd var forårsaget af et traume.

Nævnet vurderede, at klager ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 20. december 2022 fødte klager sit barn ved kejsersnit.

Af konsultationsnotatet af 20. december 2022 fremgår bl.a.:

”Man lægger derefter an til at anlægge en kvacuum extraktor, men pludselig er mor ukontaktbar. vi får vækket mor, men vælger herefter at foretage

rp sectio akut grad 1, som meldes 14.31. ”

Den 23. august 2024 anmeldte klager sin skade til indklagede. Af anmeldelsen fremgår bl.a.:

”normal fødsel udviklede sig til at moderkage løsnede sig. så både barn og mor var i livsfare

…

ptsd, angst, smerter i ryggen og lænd”

Den 26. november 2023 modtog klager afslag på anerkendelse af skaden. Af afslaget fremgår bl.a.:

”Afgørelse

På baggrund af sagens akter må vi desværre meddele, at skaden ikke er dækket af ulykkesforsikringen.

Begrundelse

Det fremgår af dine oplysninger, at under fødslen, løsnede moderkagen sig, og i din forbindelse var både du og dit barn i livsfare.

I sygehusjournal oplyses det, at kejsersnittet blev udført hurtigt, og efter bogen. Kejsersnittet har været nødvendiggjort af truende iltmangel hos dit barn, hvilket ikke er pludseligt opstået, eller en følge efter en pludselig

initialpåvirkning.

Læs alt

Der konstateres under indgrebet, at nede 1/3 af moderkagen er løsnet. Moderkagen undersøges og findes normal. Det er altså den rådgivende lægekonsulents vurdering, at det ikke er løsningen af moderkagen, der er årsag til den truende iltmangel hos barnet.

Det vurderes at løsning af moderkagen før fødslen kan være en livstruende tilstand for både dig og dit barn. Men at det ikke har været tilfældet i denne sag, og at det derfor ikke er årsagen til, at fødselsforløbet er som det er.

Jævnfør forsikringsbetingelsernes punkt 5.1 dækker forsikringen personskader som følge af ulykkestilfælde. Ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Psykiske gener

Jævnfør forsikringsbetingelsernes punkt 6.5 dækker forsikringen ikke psykiske lidelser der opstår på grund af hændelser, hvor du ikke selv har været direkte udsat for livsfare eller fare for alvorlig personskade.

Ryg/lændegener

Af journalen fremgår der ingen oplysninger om, at et traume (hændelse) skulle være årsag til dine gener i din ryg/lænd.

På baggrund af sagens akter finder vi det ikke sandsynliggjort, at generne er en følge af et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Kopi af sagens akter vedlægges til orientering.

Det er dig som har bevisbyrden for, at skaden skete som følge af et dækningsberettiget ulykkestilfælde samt hvornår ulykkestilfældet skete. En sådan bevisbyrde kan løftes ved at fremlægge dokumentation i form af journaler fra lige efter ulykken, som viser, at den anmeldte skade skyldes et dækningsberettiget ulykkestilfælde.

Hvis du har en journal fra lige efter ulykken fra læge, hospital eller en anden behandler, som vi ikke har set, er du meget velkommen til at sende den til os, hvorefter vi ser på sagen igen. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. marts 2025.

Den 31. marts 2025 fastholdt indklagede sit afslag. Af afslaget fremgår bl.a.:

”Afgørelse

Sagens akter er på baggrund af din henvendelse gennemgået på ny og vi må desværre meddele dig, at vi fastholder vores afgørelse i sagen.

Begrundelse

På baggrund af sagens akter, vurderer vi at der ikke har været tale om direkte livsfare. Selvom vi godt at klar over forløbet har været voldsomt, og at der kan være tale om forhøjet risiko i disse situationer, vurderer vi fortsat ikke ud fra de lægelige oplysninger, at du har været i direkte livsfare.

I vores afgørelse ligges der vægt på, at indgrebet er udført korrekt og efter bogen. Selvom der har været en risiko for livstruende tilstande, har dette ikke været tilfældet.

Der henvises også til ankenævnspraksis vedrørende lignende sager for eksempel kendelse nr. 101038, hvor det fremgår, at:

Klager over afvisning af dækning for psykisk varigt men efter akut kejsersnit. Klager anmeldte, at hun havde fået psykiske men efter et akut kejsersnit. Selskabet afviste dækning md henvisning til, at klagers psykiske gener ikke var en følge af et dækningsberettigende ulykkestilfælde.

Klager anførte, at hun fik psykisk varigt men efter at have overværet, at barnet på grund af et ulykkestilfælde under fødslen var i direkte livsfare, at klager under fødslen pludselig blev meget dårlig og ikke kunne få vejret og hostede, at jordemoderen i den forbindelse opdagede, at barnet havde lav hjerterytme, at barnet var udsat for en pludselig hændelse, idet klagers krop reagerede uhensigtsmæssigt under fødslen.

Selskabet anførte, at kejsersnittet ikke var forårsaget af en pludselig hændelse, men af tilstanden hos barnet som følge af pulsfaldet under fødslen, at barnet blev forløst ved kejsersnit, fordi der under fødslen var tegn på, at barnet ikke fik ilt nok, at der ikke nåede at opstå en livstruende tilstand hos barnet, fordi det rettidigt blev forløst ved kejsersnit, at selskabets rådgivende lægekonsulent ikke kunne identificere en pludselig initialpåvirkning som årsag til pulsfaldet hos barnet, at pulsfaldet hos barnet kunne have flere årsager, eksempelvis relativ iltmangel over tid, at pulsfaldet hos barnet i sig selv - ud fra et medicinsk synspunkt - var at sidestille med sygdom.

Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at barnet havde været udsat for en pludselig hændelse (en initialpåvirkning), som havde bragt barnet i direkte livsfare. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold. ”

Den 16. maj 2025 fastholdt indklagede sit afslag. Af indklagedes mail fremgår bl.a.:

”I din henvendelse angiver du, at du ønsker at klage over Ulykkesskadeafdelingens afgørelse af din sag, hvor de har afvist dækning af dine psykiske gener med henvisning til, at du ikke har været ude for et dækningsberettigende ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand. Du har blandt andet anført, at du fik diagnosen PTSD efter fødslen, og det din moderkage løsnede dig under normale fødsel.

På baggrund af din henvendelse har vi foretaget en fornyet gennemgang af sagen.

Efter vores gennemgang finder vi desværre ikke anledning til at ændre Ulykkesskadeafdelingens afgørelse.

Vores vurdering

Det fremgår af skadeanmeldelsen fra den 23. august 2024, at du har fået psykiske gener – PTSD – og smerter i lænd og ryg efter du fik foretaget akut kejsersnit, da du fødte din søn den 20. december 2022.

Af fødselsjournalen fra det blandt i notat af 2. december 2022 kl. 14.10:

”P0, GA 40+0

14.10

Der laves ny status:

Coll. 0, orfi. 6 cm, caput dybt i BI, god kontakt under ve.

Pt. vurderes således i aktiv fødsel.

Der lyttes bradykardi med doptone over 2 min.

Pt. lejeændres til sideleje.

Kollega kaldes til stuen.

…

14.16

Der påsættes CTG - her lyttes forsat bradykardi, 80-70 BPM.

Vagthavende læge kaldes og kommer på stuen.

14. 22

Der påsættes caputelektrode.

Her ses en skylle grønt fostervand.

14.31

Vagthavende læge [navn] gør vg. ekspl. mhp. anlæggelse af cup. Mater bliver herefter

ukontaktbar, der gives ilt på maske og klavikel stimuleres, hvorefter mater kommer til bevidsthed igen kortvarigt.

Forsat bradykardi. Der besluttes grad 1 sectio

Se herefter notat af vagthavende læge

15.45 + 16.45 1+ 2 t. pp

Uterus velkonthr., ringe blødning.

Bind skiftet lige inden.

17.45

Mater overflyttes til børneafd.

Beskriver at hun er bange for, at drengen ikke har fået ilt nok ohg dermed er blevet handicappet - ved første fødsel, fortæller pt. at der er blevet sagt under pressefasen, at hvis ikke hun pressede nu, ville hendes barn blive født dum.

Denne sætning påvirker nu mater ekstra meget, når nu anden søn skulle forløses ved grad. 1 sectio.

Pt. forsikres om, at drengen har det godt og beroliges.

Parret informeret om vigtigheden af at få en efterfødselssamtale. ”

Af forsikringsbetingelsernes punkt 3.1 og 3.1.1 fremgår det, at ulykkesforsikringen dækker personskader som følge af ulykkestilfælde, og der ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse – initialpåvirkning –, der forårsager personskade.

Psykiske lidelser er dækket på forsikringen, når de opstår på grund af et ulykkestilfælde, hvor du selv har været direkte udsat for livsfare eller fare for alvorlig fysisk personskade, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.1.2.

Vi bemærker, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er dig, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af dit krav, herunder at der i forbindelse med fødslen skete et ulykkestilfælde som defineret i forsikringsbetingelserne.

På baggrund af sagens oplysninger, er det vores vurdering, at der ikke skete et dækningsberettigende ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand under fødslen.

Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at der under fødslen var tegn på, at barnet ikke fik ilt nok. Da tilstanden hos barnet ikke ændrede sig, blev der forløst ved kejsersnit.

Sagen har været forelagt for vores rådgivende lægekonsulent, der i sin vurdering lægger vægt på, at kejsersnittet var nødvendiggjort af truende iltmangel hos barnet, hvilket ikke er pludseligt opstået eller en følge efter en pludselig initialpåvirkning. Det konstateres under indgrebet, at nedre 1/3 af moderkagen er løsnet. Moderkagen undersøges og findes i øvrigt helt normal, og det er ikke løsning af moderkagen, der er årsag til truende iltmangel hos barnet.

Det er derfor vores opfattelse, at der ikke skete en pludselig initial påvirkning under fødslen, samt at du ikke har været i livsfare under fødslen, hvilket er betingelser, der skal være opfyldt, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.1.1 og 3.1.2.

Vores vurdering af sagen er efter vores opfattelse i overensstemmelse med praksis fra Ankenævnet for

Forsikring. Vi henviser i den forbindelse til Ankenævnets afgørelse i sag 101038, der er vedhæftet i dette svar.

”I sagen anmeldte klageren, at hun havde fået et psykisk mén efter akut kejsersnit. Selskabet afviste dækning md henvisning til, at klagers psykiske gener ikke var en følge af et dækningsberettigende ulykkestilfælde. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, idet klageren ikke havde bevist, at barnet havde været udsat for en pludselig hændelse (initialpåvirkning), som havde bragt barnet i livsfare. Nævnet har også lagt vægt på, at kejsersnittet ikke var nødvendiggjort af et selvstændigt ulykkestilfælde, der er omfattet af forsikringen, og at det fremgik af journalen, at der ikke var nogen umiddelbar årsag til bradykardien. Der var ikke oplysninger i journalen, der underbyggede, at det var klagerens pludselige kropsreaktion, som påvirkede barnets hjerterytme. Nævnet bemærker, at bradykardien hos barnet kan have flere årsager, eksempelvis relativ iltmangel over tid, som kan skyldes eksempelvis afklemning af navlesnoren over længere tid eller prolaps af navlesnor. ”

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på forsikringsdækning.

Under fødslen af klagers andet barn løsnede moderkagen sig, hvilket medførte truende iltmangel hos både klager og barnet. Klager og barnet var dermed i livsfare. Som følge heraf blev der foretaget et akut kejsersnit, hvilket har resulteret i, at klager har haft psykiske og fysiske mén efter fødslen.

Indklagede afviste at dække klagers skade med den begrundelse, at den truende iltmangel ”ikke er pludseligt opstået, eller en følge efter en pludselig initialpåvirkning. ”

Det er et grundlæggende princip, at der både er tale om forskelsbehandling, når ens situationer behandles forskelligt, og når forskellige situationer behandles ens. Indklagedes generelle forsikringsvilkår er udtryk for sidstnævnte, da de behandler gravide kvinder, som pådrager sig en skade i forbindelse med deres fødsel, på samme måde som andre personer – mænd eller kvinder – som pådrager sig en skade i andre situationer.

Indklagedes afslag på forsikringsdækning – som vedrører det forhold under fødslen, at livmoderen løsnede sig - og som meddeles under henvisning til et krav om pludselig hændelse, er begrundet i de særlige risici ved fødslen, som har vist sig. Derfor må afslaget i det væsentligste anses for at være begrundet med fødslen.

På den baggrund gør klager gældende, at der er påvist faktiske omstændigheder i nærværende sag, som giver anledning til at formode, at klager har været udsat for direkte forskelsbehandling i strid med § 2, jf. § 2, stk. 2 i ligestillingsloven. Klager finder, at indklagede har lagt vægt på forhold, som er direkte relateret til klagers fødsel eller følger herfra.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede har afvist klagers psykiske gener med henvisning til, at der dels ikke er indtrådt en pludselig hændelse, dels at klager ikke har været i livsfare, hvilket er en forudsætning for dækning af psykiske gener.

Afvisningen har på intet tidspunkt været begrundet i, at generne er opstået i forbindelse med en fødsel.

Forsikringen dækker følger efter ulykkestilfælde, og ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Tilsvarende fremgår det af forsikringsbetingelserne, at forsikringen ikke dækker psykiske lidelser, der opstår på grund af hændelser, hvor klager ikke selv har været direkte udsat for livsfare eller fare for alvorlig personskade.

Indklagede bemærker, at det er almindelig kendt, at ikke enhver skade kan forsikres på en meningsfuld måde, og at det således er en nødvendighed, at selskabet kan opstille objektive kriterier, der skal være opfyld, førend man kan opnå forsikringsdækning.

Vurderingen af, om der er indtrådt et ulykkestilfælde i forsikringens forstand, er et almengyldigt vilkår på ulykkesforsikringer på det danske marked, og en vurdering af, om der er sket en pludselig hændelse, gælder således for alle forsikrede med en ulykkesforsikring og er efter indklagedes vurdering uafhængig af den forsikrede køn.

Tilsvarende er det indklagedes opfattelse, at vurderingen af, om klager har været i livsfare eller i fare for alvorlig personskade, er en objektiv vurdering af hændelsesforløbet i sagen, som heller ikke har relation til den forsikredes køn.

På baggrund af ovenstående er det indklagedes vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at hun er blevet forskelsbehandlet på baggrund af sit køn, jf. ligestillingslovens § 2, stk. 5.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.

Da klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik efter fødslen den 20. december 2022, er dækket af klagers private ulykkesforsikring, behandler nævnet sagen efter ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager fødte den 20. december 2022 sit barn ved akut kejsersnit. Efter fødslen fik klager smerter i ryggen og lænd samt konstateret PTSD.

Den 26. november 2024 afslog indklagede at anerkende skaden. Indklagede begrundede afslaget med, at kejsersnittet ikke var nødvendiggjort af en pludselig initialpåvirkning. Indklagede afslog at dække klagers psykiske gener, da indklagede vurderede, at klager ikke har været direkte udsat for livsfare. Indklagede henviste også til, at der ikke var oplysninger om, at klagers gener i ryg og lænd var forårsaget af et traume.

Indklagede fastholdt sit afslag den 31. marts 2025 og den 16. maj 2025.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på, at indklagede begrundede afslaget med, at kejsersnittet efter de lægelige oplysninger ikke var nødvendiggjort af en pludselig hændelse, at indklagede vurderede, at klager ikke havde været i direkte livsfare, og at klagers gener i forbindelse med ryg og lænd efter de lægelige oplysninger ikke var opstået som følge af et traume.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen. Der henvises herved til nævnets praksis som blandt andet udtrykt i sagsnr. 24-90213, 24-54043, 24-20771, 23-94417 og 23-94640.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligestillingsloven

• § 1 a om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

• § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter