Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

KEN nr 9929 af 26/08/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet5. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 25-56721

En mand (klager) klagede over et fitnesscenter (indklagede). Klager mente, at indklagede havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede havde tilrettelagt medlemmernes mulighed for cirkeltræning således, at der var en fælles cirkel for både mænd og kvinder og en cirkel kun for kvinder, og at klager fik afslag på at træne i cirklen kun for kvinder.

Klager, der er mand, havde kun mulighed for at lave cirkeltræning i den fælles cirkel og blev afvist fra at træne i cirklen kun for kvinder. Nævnet vurderede på den baggrund, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der forelå forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede havde oplyst, at indklagede havde lavet den pågældende opdeling af hensynet til særligt ældre kvinder, som kunne have et ønske om at træne i mere diskrete omgivelser. Indklagede havde gjort gældende, at opdelingen er af hensyn til brugernes tryghed og komfort.

Indklagede havde også oplyst, at personalet var instrueret i at bede kvinder i den blandede cirkel om at bruge cirklen forbeholdt kvinder, hvis den blandede cirkel var fyldt, og der var plads i cirklen forbeholdt kvinder.

Det var nævnets vurdering, at hensynet til blufærdighed samt hensynet til tilrettelæggelse af sportslige aktiviteter var et legitimt mål, og at midlet i form af en træningscirkel kun for kvinder ikke gik ud over, hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt, også henset til, at der var en fælles cirkel, som mænd havde mulighed for at anvende.

Nævnet vurderede herefter, at indklagede ikke havde handlet i strid med ligestillingsloven.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Sagen blev behandlet principielt.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et fitnesscenter havde tilrettelagt medlemmernes mulighed for cirkeltræning således, at der var en fælles cirkel for både mænd og kvinder og en cirkel kun for kvinder, og at klager fik afslag på at træne i cirklen kun for kvinder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han den 30. maj 2025 besøgte det indklagede fitnesscenter, og at han ønskede at træne i træningscirklen kun for kvinder. Klager har også oplyst, at han blev afvist herfra.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. maj 2025.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 4.842 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han fik afslag på at træne i træningscirklen kun for kvinder.

Klager ønskede at træne i kvindecirklen, da cirklen for både mænd og kvinde var for fyldt, og klager får angst ved for tæt kropslig kontakt. Derfor søgte klager hen til den anden træningscirkel, hvor der var knap så mange.

Indklagede gør gældende, at der ikke er tale om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede har oprettet en træningscirkel kun for kvinder.

Centret er udstyret med to identiske træningscirkler bestående af 16 øvelser, som hver udføres i 45 sekunder, hvorefter man skifter til næste station. Maskinerne og øvelsernes rækkefølge er ens i begge cirkler.

De to cirkler er typisk adskilt af en let skillevæg eller lignende. Den ene cirkel er forbeholdt kvinder, mens den anden er åben for begge køn. Dermed har alle medlemmer mulighed for at udføre de samme øvelser under identiske betingelser og på samme tidspunkt.

Baggrunden for opdelingen er primært hensynet til særligt ældre kvinder, som kan have et ønske om at træne i mere diskrete omgivelser. Opdelingen sker således af hensyn til brugernes tryghed og komfort – ikke for at udelukke nogen på baggrund af køn.

Indklagede anerkender, at der i enkelte tilfælde kan opstå kortvarig ventetid (få minutter) for at tilgå en træningscirkel. I disse tilfælde er indklagedes personale instrueret i – såfremt der er ledig kapacitet i kvindecirklen – at flytte kvindelige brugere fra MIX-cirklen dertil, således at øvrige brugere får hurtigere adgang. Ventetid forekommer dog langt oftere ved det fælles opvarmningsudstyr end ved selve træningscirklerne.

Når en bruger først er i gang med sin træning, følger alle samme rotationsprincip: 45 sekunders træning efterfulgt af skift til næste station i urets retning. Systemet er baseret på kontinuitet, og der bør derfor ikke opstå ventetid eller afbrydelser under selve træningen.

På den baggrund finder indklagede ikke, at der foreligger nogen form for kønsdiskrimination. Indklagede må derfor afvise klagers ønske om ændringer af konceptet samt kravet om økonomisk kompensation.

Indklagede tillader sig endvidere at henvise til tidligere, lignende sager – journalnumrene 7100554-12, 2014-6811-37581, 18-6910, 18-8286 og 21-41861 – hvor Ligebehandlingsnævnet har givet indklagede medhold i, at indklagedes praksis ikke er i strid med ligestillingsloven.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Læs alt

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har to cirkler til cirkeltræning med hver 16 maskiner. Den ene cirkel er forbeholdt kvinder, mens den anden cirkel er fælles for kvinder og mænd.

Klager, der er mand, havde kun mulighed for at lave cirkeltræning i den fælles cirkel og blev afvist fra at træne i cirklen kun for kvinder.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der foreligger forskelsbehandling på grund af køn.

Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligestillingsloven er ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis forholdet er omfattet af ligestillingslovens § 3 a.

Det følger af ligestillingslovens § 3 a, at ligestillingsloven ikke er til hinder for forskelsbehandling, hvis forskelsbehandlingen er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er i betragtning 16 i Rådets direktiv 2004/113, der ligger til grund for ligestillingsloven, anført, at et legitimt mål for eksempel kan være beskyttelse af ofre for kønsrelateret vold, hensyn til privatlivets fred og blufærdigheden, fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder eller mænds eller kvinders interesser, foreningsfrihed og tilrettelæggelse af sportsaktiviteter. Det fremgår endvidere, at enhver begrænsning bør være hensigtsmæssig og nødvendig.

Af betragtning 17 fremgår, at princippet om ligebehandling ikke kræver, at der altid skal leveres faciliteter til mænd og kvinder på et fælles grundlag, så længe de ikke leveres på gunstigere betingelser til medlemmer af det ene køn.

Indklagede har oplyst, at indklagede har lavet den pågældende opdeling af hensynet til særligt ældre kvinder, som kan have et ønske om at træne i mere diskrete omgivelser. Indklagede har gjort gældende, at opdelingen er af hensyn til brugernes tryghed og komfort.

Indklagede har også oplyst, at personalet er instrueret i at bede kvinder i den blandede cirkel om at bruge cirklen forbeholdt kvinder, hvis den blandede cirkel er fyldt, og der er plads i cirklen forbeholdt kvinder.

Det er nævnets vurdering, at hensynet til blufærdighed samt hensynet til tilrettelæggelse af sportslige aktiviteter er et legitimt mål, og at midlet i form af en træningscirkel kun for kvinder ikke går ud over, hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt, også henset til, at der er en fælles cirkel, som mænd har mulighed for at anvende.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede ikke har handlet i strid med ligestillingsloven.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligestillingsloven

• § 1 a om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

• § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

• § 3 a, stk. 1, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter