Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold
J.nr. 25-30732
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med uhelbredelig kræft, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.
Den 26. februar 2025 afgik klager ved døden. Klagers partsrepræsentant oplyste den 19. maj 2025, at klagers dødsbo ønskede at indtræde i sagen.
Nævnet vurderede på den baggrund, at nævnet havde kompetence til at behandle klagen.
Nævnet vurderede desuden, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Det var herefter indklagede, der skulle godtgøre, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, herunder at indklagede havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.
På baggrund af sagens samlede oplysninger vurderede nævnet, at indklagede havde godtgjort, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, og at der ikke var udsigt til, at dette ville ændre sig inden for rimelig tid.
Nævnet lagde vægt på, at klager afslog at foretage virksomhedspraktik om morgenen. Nævnet havde i den forbindelse lagt vægt på, at det alene fremgik af en mulighedserklæring, at klager ville have svært ved at arbejde flere morgener om ugen.
Nævnet havde desuden lagt vægt på indklagedes oplysning om, at klager ikke kunne varetage arbejdet om eftermiddagen/aftenen, da klager ikke kunne udøve magt, og da klager ikke havde tilstrækkelig arbejdstid til at læse børnenes journaler, hvilket var en forudsætning for at varetage arbejdet om aftenen.
Klager fik derfor ikke medhold i sin klage.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.
Sagsfremstilling
Klager blev den 16. juni 2020 ansat som tilkaldevikar som pædagog hos den indklagede døgninstitution. Klager varetog herefter en tidsbegrænset stilling som pædagog.
Klager blev med virkning fra den 1. april 2021 ansat i en tidsubegrænset stilling med en ugentlig arbejdstid på 34 timer.
I august 2022 blev klager diagnosticeret med brystkræft. Klager var herefter fuldtids- og deltidssygemeldt indtil november 2023, hvor klager vendte retur til sin stilling.
I maj 2024 blev klager informeret om, at klager havde fået kræft i en knogle i skulderen, og at klager ikke kunne helbredes.
Klager har fremlagt mulighedserklæring af 1. juli 2024, hvoraf fremgår:
”…
3. Medarbejderens funktionsnedsættelser
…
Klager fik brystkræft tilbage i august 2022, og blev fuldtidsraskmeldt i november 2023. [Klager] får d. 20 maj 2024 konstateret at kræften er vendt tilbage, nu i en knogle i skulderen, hvorfor [klager] sygemeldes igen på fuldtid.
[Klager] er blevet opereret i skulderen d.18 juni, og skal være fuldtidssygemeldt i 6 til 12 uger.
[Klager] skal i livsforlængende kemo medicin mod kræften, da den ikke kan helbredes.
Der er behov for en lægefaglig vurdering af hvad [klager] kan have af job funktioner og hvilke skånehensyn der skal tage grundet operationen i skulderen, samt hvad hun kan holde til at lave på den livsforlængende medicin.
4. Påvirkede jobfunktioner
…
- arbejdstidens længe
- skal der tages skånehensyn ved løft, skift af bleer, hjælp til personlig hygiejne i forhold til de anbragt
Læs alt
- der sker mange uforudsigelige ting i løbet af en arbejdsdag, hvilket kan medvirke til alt efter hvilke skånehensyn der skal tages at [klager] ikke kan udføre opgaven
- Der vil kunne komme ekstra sygedage, udfra hvordan [klager] trives på den livsforlængende behandling
- der vi l kunne opstå nye tilfælde af kræft der kræver behandling, hvilket medvirker til at [klager] igen skal sygemeldes.
- Der vil kunne være ustabilt fremmøde.
- Der er en del praktiske og rengøringsmæssige opgaver forbundet med jobbet.
- Der er en del skrivearbejde
- der er en del kørsel
Det er uvist for os hvilke af funktionsnedsættelser at [klager] får, og hvordan vi bedst mulig skåner hende, derfor har vi brug for en lægefaglig vurdering, da [klager] selv giver udtryk for at hun ikke vi l kunne holde til at arbejde på de 34 timer om ugen som hun har nu, men ønsker sig et flex job med lavt timetal.
…
6. Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner
…
Der er indgået følgende aftale med [fastholdelseskonsulent], [klager] og [afdelingsleder]:
[Klager] starter op i uge 33 og skal i virksomhedspraktik de første 5 uger, hvorefter der skal tages stilling til om virksomhedspraktikken skal forlænges eller om [klager] er klar til at starte op og delvis arbejde.
planen er som følger:
uge 33: mandag møder [klager] kl. 17- 19, hvor hun spiser med, og deltager i læringscafe
onsdag kl. I 2-14, hvor hun del tager i personale møde
uge 34 - 35 -36 og 37 : mandag møder [klager] kl. 17 - 19,hvor hun spiser med og deltager i læringscafe
Der aftales med [klager] hvilken anden hverdag [klager] arbejder fra kl. 16- 18, da det skal tilpasses hendes genoptrænings dage.
opfølgning er aftalt til d. 9 september kl. 16-17, hvor fastholdelseskonsulent og afdelingsleder deltager.
…”
Af lægens attestering af 8. juli 2024 fremgår:
”…
I seneste epikrise fra Kræftafdelingen står følgende: "Patienten har spørgsmål om arbejde og jeg har sagt, at vi lige nu vil anse sygdommen for at være en akut livstruende sygdom, men at der er håb om, at hun, hvis hun tåler behandlingen godt, vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i et vist omfang."
Pt fortæller dd at hun skal opstarte kemoterapi den 10/7 2024
…”
Den 9. september 2024 blev der holdt et opfølgningsmøde, hvor følgende fremgår af referatet af mødet:
”…
D. 9. juli 2024 blev første møde med [fastholdelseskonsulent] afholdt, hvor der blev indgået følgende aftale:
[Klager] skulle starte op i virksomhedspraktik i periode uge 33 til 37, hvor hun skulle arbejde mandag 2 timer mellem kl. 17-19 og onsdag mellem kl. 16-18. Målet var at vænne sig til at komme på arbejde igen. Efter 5 uger skal der følges op på om [klager] er klar til at starte op på delvis arbejde igen, eller om virksomhedspraktikken skal forlænges. Opfølgningsmødet blev skemasat til d. 9. september.
Status pt. er:
[Klager] afventer svar på scanning, der blev foretaget i sidste uge, og hun skal til opfølgende samtale vedr. denne torsdag i uge 38.
Ligeledes er der opfølgning med ortopæd i uge 38, hvor der vil komme en vurdering af operationen i skulderen.
[Klager] fortæller, at hun oplever spændinger i armen, og har smerter i lænden efter operationen, men at genoptræning og bevægelsen udvikler sig i positiv retning. Samt at hun må bruge armen til smertegrænsen.
[Klager] er opstartet på livsforlængende medicin, og oplever ikke bivirkninger af disse. [Klager] fortæller, at skulle der opstå bivirkninger, er der forskellige præparater, der kan prøves.
[Klager] fortæller, at det har været fint med en opstart på 2 gange 2 timer ugentlig, men at hun også er overrasket over, hvor hårdt det har været. [Klager] er glad for, at det har været en virksomhedspraktik, da hun ikke har skullet indgå i den daglige normering. [Klager] fortæller, at der har været enkelte mandage, hvor hun er blevet lidt længere end de to timer.
[Klager] fortæller, at det vil være urealistisk at skulle tilbage i hendes stilling på 34 timer om ugen som pædagog, men at hun ønsker et flexjob. [Klager] fortæller, at hun ikke vil kunne håndtere en magtanvendelse, føring eller fastholdelses af et barn, det vil hendes arm ikke kunne holde til. Det drøftes, at der vil kunne opstå uforudsigelige hændelser i den afdeling hvor [klager] arbejder, qua den målgruppe vi arbejder med. Det drøftes i denne forbindelse, at der også er andre forhold i kerneopgaven, som kan være udfordrende ift. at bestride arbejdsopgaverne - så som daglige praktiske gøremål.
[Klager] siger, at hun tænker, at hun godt kan arbejde mere en 2 timer ad gangen, men helt konkret kun ønsker at arbejde 2 dage om ugen, og vil gerne at det fortsætter i en virksomhedspraktik, hvor hun ikke indgår i normeringen. [Klager] har et ønske om at få et flexjob i hos [indklagede].
Fastholdelseskonsulenten forhøres om hvilke muligheder der er, og giver udtryk for, at det skal afprøves hvad [klager] kan holde til, og det er vanskeligt at sætte et perspektiv på forløbet. Vi spørger undersøgende ind til, om flexjob er en mulighed, hvor fastholdelseskonsulent siger, at det er der mulighed for, men at det først skal afprøves, hvilken arbejdsevne [klager] har, og hvor meget hun kan holde til at arbejde.
Fastholdelseskonsulent oplyser videre, at der fortsat er nogle ting, der skal afklares, og at der mangler svar på nogle af de møder, [klager] har i næste uge vedr. lægefaglig og somatisk afklaring. Hertil kommer at [klagers] [sagsbehandler] også skal inddrages i, hvilke muligheder der er.
[Forstander] og [afdelingsleder] spørger ind til perspektivet i afklaringsforløbet i forbindelse med at blive tildelt flexjob, hvilket der, ifølge fastholdelseskonsulenten, ikke kan gives nogle konkret svar på. Dog svares der, at det ikke nødvendigvis tager et år, da der spørges konkret til dette.
Vi spørger ind til varighed af afklaringsforløb, og forklarer det også med afsæt i, at [klager] siden december 2021 har haft forholdsvist meget fravær. Der er forskellige forklaringer på fraværet, da [klager] først havde en brækket fod, og dernæst kort efter bliver langtidssygemeldt grundet brystkræft, der heldigvis i første omgang bliver helbredt. Så lange fraværsforløb medfører også, at der er meget ferie, der skal afvikles efter lange sygdomsforløb, hvilket påvirker stabiliteten i driften. På en døgninstitution er det betydningsfuldt at der er stabile voksne i arbejdet med børnene, hvilket nødvendigvis ska l dækkes af vikarer ved sygdom og ferie. Det oplyses af [forstander], at indklagede med afsæt i historikken har udvist forståelse og tålmodighed som arbejdsgiver, med blik for [klagers] svær livsomstændigheder, men at kerneopgaverne påvirkes heraf og at bliver forstyrrende for driften.
Forstander og afdelingsleder oplyser, at vi har undersøgt muligheden for at kunne tilbyde [klager] et flexjob hos [indklagede]. Vores vurdering er, evt. fleksjob skal have et formål i relevans i forhold til hverdagen og pædagogisk praksis i vores hus. Det vi kan tilbyde, er et flexjob i morgentimerne fra kl. 630, og de få timer frem som et flexjob kunne matche, de timer [klager] vil kunne arbejde. Det kunne være hver morgen fra 6.30 - 9.30 eller kortere til eks. kl. 8.30 eller 9.00. Alt efter hvad der vurderes, at [klager] kan holde til. Her vil vi kunne skabe en afgrænset defineret opgave, hvor man hjælper med at få børn op, skaber en hyggelig morgenstemning og får sendt dem godt i skole. Ligeledes kunne den sidste del af mødetiden bestå af praktiske opgaver.
Det vil kunne skabe en kontinuitet for vores målgruppe, samt sikre [klager] en afgrænset defineret opgave.
Vi kan ikke tilbyde andre muligheder for flexjob i afdelingen.
Dette bliver [klager] berørt af, da det ikke stemmer overens med de tanker, hun har gjort sig. [Klager] giver udtryk for at have håbet på et flexjob, hvor hun kun skal på arbejde to dage om ugen, samt hun giver udtryk for, at hun synes, at det kan være svært at arbejde udelukkende om morgenen grundet egne familiære forhold.
Det besluttes, at [klager] selvfølgelig skal have mulighed for at gå hjem og tænke over det, og at hun skal drøfte med fastholdelseskonsulenten, om hun ønsker at indgå i den mulighed vi tilbyder. Såfremt [klager] ønsker at indgå i den aftale, vil der i de kommende 4 uger blive aftalt, at hun fortsat er virksomhedspraktik, men skal møde kl. 6.30 - 9.30 2 gange om ugen, hvorefter der skal følges op med møde med fastholdes konsulenten igen i uge 41, med henblik på om den plan er holdbar. Det pointeres at en fortsat virksomhed skal være afstemt i forhold til kerneopgaverne og behovene relateret hertil
Fastholdelseskonsulent skal kontakte afdelingsleder senest på fredag den 13.9. med svar på, om [klager] ønsker fortsat arbejdspraktik. Såfremt [klager] ikke ønsker at indgå i den aftale, skal der indkaldelse til et opfølgende møde i uge 38 med henblik på afklaring.
…”
Den 12. og 13. september 2024 havde klager, klagers fastholdelseskonsulent og indklagede følgende mailkorrespondance:
”Fra: [Afdelingsleder]
Til: [Klagers fastholdelseskonsulent] [Forstander]
Sendt: 12. september 2024 09:11
…
Som aftalt lovede jeg dig en tilbagemelding på vores drøftelse i går, da jeg havde brug for at vende det med min forstander [navn].
Vores holdning er at [klager] i de næstkommende 4 uger skal bruge virksomhedspraktikken til at afprøve morgenvagter. Som vi forstod det er det fortsat 2 gange om ugen af 2 til 3 timer, hvorefter vi mødes og drøfter hvordan det er gået.
Vores forslag til planen er at det fortsat er mandag og onsdag at [klager] skal møde, hvor mødetiden vil være 630 til 830 eller 930. Vi kan være fleksible på at det er to andre dage, hvis det passer bedre for [klager].
Jeg afventer at høre fra dig om hvilke dage det bliver.
…”
”Fra: [Klagers fastholdelseskonsulent]
Til: [Afdelingsleder]
Sendt: 12. september 2024 12:46
…
Blot lige for at være sikker på at forstå dig korrekt;
Hvis [klager] skal fortsætte i virksomhedspraktik hos jer skal det være 2 dage i morgenvagt fra næste uge.
Alt andet er ikke muligt?
…”
”Fra: [Afdelingsleder]
Til: [Klagers fastholdelseskonsulent]
Sendt: 12. september 2024 13:26
…
Ja det er korrekt
…”
…
”Fra: [Klager]
Til: [Afdelingsleder]
Sendt: 13. september 2024 14:16
…
Jeg har lige snakket med [fastholdelseskonsulent] og vi aftalte, at jeg nok lige skulle skrive en tilbagemelding til dig.
Hun fortalte mig at i holder fast ved at i kun vil fortsætte en virksomhedpraktik på jeres betingelser om, at det kun kan være de tidlige morgenvagter.
På nuværende tidspunkt ser jeg mig ikke i stand til at kunne imødekomme de betingelser. Jeg synes at det i de sidste 5 uger er gået godt med at starte op med den funktion jeg havde tidligere med læringscafeen mandag aften og onsdag eftermiddag og ville gerne selv bygge videre på det.
Nu hvor situationen er lidt fastlåst, foreslår jeg at vi må finde en dag og afholde et møde og denne gang har TR og fagforeningen med indover.
…”
Den 19. september 2024 holdt klager, klagers faglige organisation og indklagede et møde. Følgende fremgår af referatet af mødet:
”…
[Forstander] forklarer i samarbejde med [afdelingsleder] baggrunden og årsagen til, at [indklagede] fastholder tilbuddet om, at [klagers] timer skal ligge om morgenen - dette i en fortsat virksomhedspraktik. Da det vurderes at være den bedst mulige løsning med henblik på at kunne skåne [klager], da hun her vil kunne indgå som ekstra, hvorved de hensyn, der skal tages, kan imødekommes. Ligeledes vil det kunne fungere stabilt for kerneopgaven, som er at drage omsorg og tryghed for de børn og unge, der er anbragte.
Der vil på denne måde kunne tilbydes en fast afgrænset opgave, der evt. vil kunne ende med et tilbud om flexjob, såfremt det vurderes, at [klager] kan tildeleles flexjob efter en evt. arbejdsprøvning. Det forklares, at evt. arbejdsprøvning også vil skulle ligge i det tidsrum, da vi som arbejdsplads ikke vil kunne tilbyde flexjob i andre funktioner.
[Klager] udtrykker, at hun er uenig, og ikke ønsker det skitserede tilbud, samt at hun vil opleve det stressende at skulle arbejde om morgenen. [Klager] udtrykker, at hun følte, at det var et "bagholdsangreb" på sidste møde, da vi skitserede de muligheder, der er.
[Fastholdelseskonsulent] udtrykker, at der skal laves en arbejdsprøvning med henblik på vurdering af arbejdsevnen, uagtet om [klager] ønsker flexjob eller førtidspension. [Fastholdelseskonsulent] tilkendegiver videre, at det ikke kan foretages på nuværende arbejdsplads, da vi som arbejdsplads fastholder de ovenstående skitserede rammer for dette, og da [klager] ikke kan se sig ind i det tilbud, som tilbydes.
[Klager] orienteres om, at vi på baggrund af sygefravær (gældende fra december 2021, først med en brækket fod, for derefter i august 2022 få kræft, hvormed hun var helt eller delvis sygemeldt frem til december 2023, og nu igen i maj 2024 bliver syg igen), ser tilbage på et langt sygeforløb, hvor vi som arbejdsplads har været fleksible for at imødekomme [klagers] behov. Da der ikke er nogen udsigt til, at [klager] kan komme tilbage i den stilling, som hun oprindeligt er ansat ind i, bliver vi nødt til at indlede til afskedigelse. Det har været et lang forløb, hvor det har påvirket kerneopgaven og stabiliteten, som der er behov for på en institution med sårbare og udsatte anbragte børn.
Sammenfattende har det været forstyrrende og hindrende for en stabil drift. Hertil tillægges det betydning, at [klager] ikke ønsker at afprøve det tilbud, som tilbydes.
[Klager] orienteres på baggrund heraf om, at hun vil modtage en påtænkt opsigelse.
…”
Klager modtog den 27. september 2024 en påtænkt afskedigelse.
Den 22. oktober 2024 holdt klagers faglige organisation og indklagede et møde. Af uenighedsreferatet fremgår:
”…
Uenighed: Parterne var uenige om, hvorvidt Arbejdsgiver forud for påtænkt opsigelse af Medarbejderen havde opfyldt sin pligt til hensigtsmæssige foranstaltninger, såfremt Medarbejderens sygdom er at betragte som et handicap, jf. Forskelsbehandlingsloven, og hun vurderes egnet, disponibel og kompetent.
Arbejdsgiver indledte mødet med en kort opridsning af det faktuelle forløb frem til opsigelsen, herunder de seneste to møder med Medarbejder og jobkonsulent fra Kommunen med henblik på at afsøge mulighederne for fortsat ansættelse med tilpasninger. [Klagers faglige organisation] spurgte indledningsvis til Medarbejderens anciennitetsdato, hvortil Arbejdsgiver oplyste, at hun var blevet fastansat som pædagog den 1. april 2021. [Klagers faglige organisation] medgav herefter, at de langvarige sygdomsforløb var saglig grund til opsigelse i forhold til de alm. ansættelsesretlige regler, men at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. [Klagers faglige organisation] mente, at Medarbejders sygdom udgør et handicap. Herefter drejede drøftelserne sig om, hvorvidt Arbejdsgiver havde undersøgt og tilbudt mulighederne for tilpasningsforpligtelser, der ville gøre Medarbejderen, som fortsat er fuldtidssygemeldt, egnet, disponibel og kompetent til at varetage jobbet. [Klagers faglige organisation] opfordrede Arbejdsgiver til at indhente fornyet mulighedserklæring.
Partnerne var enige om, at Arbejdsgiver havde tilbudt tilpasninger i form af mulighed for meget nedsat arbejdstid, og fleksibilitet i forhold til, hvor mange (morgen)vagter Medarbejderen vil kunne varetage. [Klagers faglige organisation] indtog det standpunkt, at Arbejdsgiver udover tilpasningsforpligtelsen "nedsat tid" havde pligt til at tilbyde Medarbejderen, at vagterne kunne lægges på andre tidspunkter, bl.a. med reference til lektiecafeen (som afholdes en gang ugentligt af 2 timers varighed), som Medarbejderen havde varetaget i forbindelse med sin virksomhedspraktik. [Klagers faglige organisation] oplyste, at såvel det forhold at Medarbejderen sov dårligt om natten, samt Medarbejderens private forhold gjorde, at hun ikke kunne varetage morgenvagter. Arbejdsgiver oplyste, at Medarbejderen havde afvist at teste morgenvagter af i forbindelse med virksomhedspraktikken, og generelt havde afvist at ville arbejde om morgenen.
Arbejdsgiver forklarede, at man grundigt havde afsøgt mulighederne for at kunne tilbyde et job på ganske få timer ugentligt, som ville kunne passe til driften og de særlige forhold på Institutionen.
Vagter på andre tidspunkter forudsatte, at Medarbejderen kunne deltage i magtanvendelse, personalemøder, have læst op på børnenes journaler mv. Forudsætninger som er uforenelige med henholdsvis Medarbejderens tilstand, jf. medarbejderens egne oplysninger om skulderen, samt vagter af ganske få timers varighed. Morgenvagterne kunne derimod kunne tilbydes, da opgaverne her ikke forudsatte, at Medarbejderen var ajour med børnenes journal mv., og der her ville være kolleger til stede, som kunne varetage eventuel fysisk konfrontation, hvis nødvendigt.
Parterne kunne ikke nå til enighed, hvorfor nærværende uenighedsreferat blev udarbejdet.
Arbejdsgiver har efterfølgende revurderet sagen og besluttet at indhente fornyet mulighedserklæring for at sikre en lægefaglig vurdering af Medarbejderens seneste oplysninger om sine funktionsnedsætte/ser og arbejdsevne, jf. møderne med Job center, Arbejdsgiver og Medarbejder.
…”
Af mulighedserklæring af 24. oktober 2024 fremgår:
”…
6. Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i
arbejdsfunktioner
…
[Klager] oplyser at hun kan arbejde 6 timer om ugen. Vi beder om en lægefaglig vurdering af om dette er realistisk
[Klager] har oplyst at hun ikke kan indgå i pædagogiske opgaver der kræver fysisk konfrontation eller fastholdelse. Vi anmoder om en lægefaglig vurdering på dette.
[Klager] udtrættes let både fysisk og psykisk, hvilket særlig påvirkes når der er mange uforudsigelige opgaver. Vi kan tilbyde [klager] tre morgenvagter om ugen fra kl. 630 til 9.30, hvor opgaverne er klart defineret og afgrænset.
Vil hun kunne varetage dette.
Vil det være forenelig med de fortsatte behandlinger hvis hun skal arbejde 3 gange om ugen, med de oplyste funktionsnedsættelser.
…”
Af lægens attestering af mulighedserklæring af 13. november 2025 fremgår:
”…
8. Lægens uddybende kommentarer til vurdering.
…
1) Det vurderes lægefagligt realistisk at [klager] aktuelt kan arbejde 6 timer pr uge, dog med forbehold for at [klager] har fri dagen efter en arbejdsdag. [Klager] nævner at timeantallet pr arbejdsdag godt kan være mere end 2 timer. [Klager] fortæller desuden, at hun om morgenen oplever sin krop mere stiv, og vil derfor have svært ved at arbejde flere morgener om ugen
2) [Klager] har fået indopereret en protese i højre overarm, hvorfor hun ikke må udsættes for større belastninger.
3) Det vil være uhensigtsmæssigt at [klager] kun har arbejde tidligt om morgenen. se svaret under punkt 1)
4) Ja - men det skal som nævnt ikke kun være om morgenen
9. Varighed
…
Måneder, forventes IKKE at komme tilbage på fuld tid.
…”
Den 15. november 2024 blev klager afskediget fra sin stilling. Af afskedigelsen fremgår:
”…
Baggrund
Baggrunden for opsigelsen er dit omfattende sygefravær, hvilket desværre ikke er foreneligt med institutionens drift. Du har siden din ansættelse været fuldtidssyg i 887,15 timer i 2022, 667 timers fuldtidssyg og 251 timer deltidssyg i 2023 samt mere end 701,75 timer fuldtidssyg i perioden fra 1. januar – 15. oktober 2024. Du er fortsat sygemeldt.
Du har i samarbejdet med fastholdelseskonsulent fra kommunen været i virksomhedspraktik i uge 33-37 med 2 x 2 timer ugentligt hos institutionen med henblik på at vænne dig til at komme på arbejde igen. Du har oplyst, at du grundet din arm ikke vil kunne varetage funktioner, der potentielt indebærer magtanvendelse, føring eller fastholdelse af et barn. Der har været en dialog om, hvorvidt institutionen vil kunne tilbyde dig et job på et meget lavt antal timer (flexjob), og hvordan det i givet fald vil kunne være foreneligt med driften og kerneopgaven. Du er blevet tilbudt mulighed for et deltidsjob om morgenen i tidsrummet fra 6.30-9.30, og at teste det i en ny virksomhedspraktikperiode. Du har tilkendegivet, at du ikke vurderer det muligt for dig at arbejde om morgenen. Der henvises i øvrigt til referaterne fra møderne den 9. september og 19. september 2024 mellem institutionen, dig og fastholdelseskonsulenten.
Høringssvar
Du fik med høringen mulighed for at komme med dine bemærkninger til den påtænkte afsked, inden der blev truffet afgørelse i sagen. På den baggrund begærede [klagers faglige organisation] et møde, som blev afholdt den 22. oktober 2024, og der blev efterfølgende udarbejdet et uenighedsreferat. På baggrund af mødet og opfordring fra [klagers faglige organisation] blev der indhentet en fornyet mulighedserklæring udfyldt den 24.10.2024, og hvor den lægefaglige vurdering er indhentet den 13. november 2024. Mulighedserklæringen bekræftede, at det ikke er muligt for dig at vende tilbage til dit arbejde på normale vilkår, ligesom det heller ikke er muligt for dig at varetage et job med de tilpasningsforpligtelser, som institutionen kan tilbyde.
Vurdering
På baggrund af ovenstående afskediges du fra din stilling som pædagog.
…”
Den 26. november 2024 holdt klagers faglige organisation og indklagede et skriftligt forhandlingsmøde, hvor følgende fremgår af referatet:
”…
Uenighed: [Klagers faglige organisation] har anmodet om et forhandlingsmøde grundet opsigelse af Medarbejder. [Klagers faglige organisation] er fortsat af den opfattelse, at [klager] har et handicap, og at Arbejdsgiver ikke har forsøgt nok ift. tilpasning/fastholdelse af Medarbejder. [Klagers faglige organisation] har foreslået, at der ikke er behov for en formel forhandling, henset til, at ingen af parterne har ændret standpunkt. Dette har Arbejdsgiver accepteret.
Siden mødet den 26. november 2024 har Arbejdsgiver på [klagers faglige organisations] opfordring indhentet fornyet mulighedserklæring for at sikre en lægefaglig vurdering af Medarbejderens seneste oplysninger om sine funktionsnedsættelser og arbejdsevne, jf. møderne med Jobcenter, Arbejdsgiver og Medarbejder.
Af mulighedserklæringen fremgår det bl.a., at Medarbejder (fortsat) ikke kan deltage i pædagogiske opgaver, der kræver fysisk konfrontation eller fastholdelse, at der skal være en fridag efter en arbejdsdag, og at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis hun alene har morgenvagter.
Arbejdsgiver konstaterer med en vis undren, at begrundelsen for, hvorfor morgenvagter ikke er hensigtsmæssige, har ændret sig. I mulighedserklæringen af 13. november 2024 fremgår det, at det skyldes, at Medarbejder oplever sin krop mere stiv. Tidligere har Medarbejder anført, at det skyldes dårlig søvn, og at morgenvagter er svært forenelige med privatlivet.
Arbejdsgiver mener at have iagttaget sine tilpasningsforpligtelser ved at tilbyde mulighed for stærkt nedsat arbejdstid, få ugentlige morgenvagter af få timers varighed og med fridag ind imellem vagterne, og vagter, hvor medarbejder kan friholdes fra komme til at deltage i fysisk konfrontation eller fastholdelse. At lægge vagter af få timers varighed på andre tidspunkter er ikke foreneligt med driften.
Medarbejderen har ikke ønsket at teste af, om det er foreneligt med Medarbejderens funktionsnedsættelser, og har afvist en ansættelse på disse vilkår. Arbejdsgiver har derfor truffet afgørelse om opsigelse, jf. opsigelsesbrev af 15. november 2024.
…”
Den 26. februar 2025 afgik klager ved døden.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. marts 2025.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 9 måneders løn.
Den 19. maj 2025 indtrådte klagers dødsbo i sagen.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.
Om hændelsesforløbet
Klager har siden den 16. juni 2020 været ansat som pædagog hos indklagede som tilkaldevikar og senere i en tidsbegrænset stilling. Den 1. april 2021 overgik klager til en tidsubegrænset stilling.
I august 2022 blev klager diagnosticeret med brystkræft. Klager var herefter henholdsvis fuldtids- og deltidssygemeldt frem til november 2023.
I maj 2024 fik klager besked om, at kræften var vendt tilbage, denne gang i en knogle i skulderen. Klager blev herefter fuldtidssygemeldt og opereret i skulderen den 18. juni 2024. Klager kunne ikke helbredes, men påbegyndte livsforlængende kemobehandling den 10. juli 2024.
Det fremgår af mulighedserklæring af 8. juli 2024, at det på daværende tidspunkt var uvist i hvilket omfang, klager ville kunne vende retur til sin stilling, da det var var uvist, hvilke skånehensyn klager på sigt ville have behov for.
Den 9. juli 2024 blev der afholdt et møde mellem klager, indklagede og en fastholdelseskonsulent fra kommunen. Der blev på dette møde aftalt, at klager skulle starte op i virksomhedspraktik i uge 33 til 37. Klager skulle arbejde to dage om ugen i tidsrummet kl. 17-19 og 16-18 med en hviledag i mellem.
Der blev afholdt et opfølgningsmøde den 9. september 2024. Klager oplyste til mødet, at klager ønskede et fleksjob. Klager oplyste desuden, at hun ikke kunne håndtere magtanvendelse på grund af sin arm. Indklagede tilkendegav under mødet, at fleksjob alene ville kunne tilbydes i form af morgenvagter fra kl. 6.30 – 9.30 eller 8.30-9.30, da dette ville være det eneste tidspunkt på dagen, hvor klagers skånehensyn kunne tilgodeses uden at det ville gå ud over driften.
Klager oplyste den 13. september 2024, at klager ikke kunne fortsætte i virksomhedspraktik på de ændrede vilkår, og at hun gerne ville holde fast i, at arbejde om eftermiddagen og aftenen, som hun hidtil havde gjort i virksomhedspraktikken.
Der blev holdt et møde den 19. september 2024 mellem klager og indklagede. Da klager havde afvist at fortsætte virksomhedspraktikken på ændrede vilkår, blev klager orienteret om, at indklagede ville indlede en afskedigelsessag. Klager modtog den 27. september 2024 en påtænkt afskedigelse.
Den 22. oktober 2024 blev der holdt et forhandlingsmøde mellem klagers faglige organisation og indklagede, hvor parterne ikke nåede til enighed. Som følge af mødet udarbejdede indklagede en ny mulighedserklæring.
Klager blev den 15. november 2024 afskediget fra sin stilling, da mulighedserklæringen ikke ændrede på indklagedes vurdering. Afskedigelsen var begrundet i, at klager havde haft meget sygefravær.
Klagers faglige organisation og indklagede drøftede sagen den 26. november 2024, uden parterne nåede til enighed.
Det kan bekræftes at klager desværre afgik ved døden den 27. februar 2025 som følge af sin kræftdiagnose. Boet efter klager har valgt at indtræde i sagen, hvorfor klagen til Ligebehandlingsnævnet fastholdes.
Om forskelsbehandling
Det kan ubestridt lægges til grund, at klager havde en varig funktionsnedsættelse, der er omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb.
Det er klagers hovedanbringende, at klager blev afskediget fordi indklagede ikke har opfyldt forpligtelsen til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at klager kunne fastholdes i sin ansættelse.
Klager anfægter ikke, at der har været dialog om tilpasningsforslag, herunder nedsat tid og tilrettelæggelse af arbejdet. Indklagede er dog forpligtet til at indrette arbejdet under hensyntagen til netop de begrænsninger, som klager har. Én af disse begrænsninger er tidspunktet for arbejdets udførelse.
Kun hvis det er en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren at træffe disse foranstaltninger, er arbejdsgiveren fritaget herfor. Af betragtning 21 til ligebehandlingsdirektivet fremgår det, at der ved vurderingen af, om en foranstaltning er for byrdefuld, skal tages hensyn til organisationens eller virksomhedens størrelse og finansielle midler.
Det gøres i den forbindelse gældende, at det er indklagede der har bevisbyrden for, at det var en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede at tilpasse tidspunkterne for arbejdets udførelse, til om eftermiddagen/aftenen, således, at klager have fortsat i sin ansættelse. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Indklagede beskriver, at de kunne tilbyde et job der levede op til disse skånehensyn, men hvor vagterne af hensyn til driften skulle placeres om morgenen. Indklagede henviser i den forbindelse den til seneste mulighedserklæring fra den 13. november 2024. Det fremgår af mulighedserklæringen, at det ville være uhensigtsmæssigt, at klager kun havde arbejde tidligt om morgenen. Det skal derfor understreges, at indklagede ved at tilbyde klager et fleksjob i form af morgenvagter fra kl. 6.30 – 9.30 eller 8.30-9.30, ikke levede op til skånehensynene som fastsat og lægefagligt vurderet.
Indklagede anfører, at klagers begrundelser for ikke at ville kunne varetage morgenvagterne under forløbet har været divergerende. Klager havde været igennem et længerevarende sygdomsforløb, herunder intensiv livsforlængende behandling. Det må derfor anses som helt naturligt, at klagers muligheder og begrænsninger i at kunne varetage sit arbejde, tilsvarende blev ændret i takt med hendes behandlingsforløb.
Indklagedes argumentation omkring stabilitet for beboerne hænger ikke sammen med, at man benytter sig af tilkaldevikarer, som klager selv tidligere har været ansat som. Klager var ikke fremmed for beboerne: børnene kendte klager meget godt og omvendt.
Det fastholdes, at indklagede ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til forskelsbehandlingslovens §2 a ved ikke at træffe de foranstaltninger som klager havde behov for, da disse foranstaltninger ikke kunne anses for at være en uforholdsmæssig stor byrde for indklagede. Indklagede er forpligtet til at træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i forhold til de konkrete behov, som klager havde, hvilket var arbejde, der ikke lå i morgentimerne.
Indklagede bestrider rigtigheden af, at klager ikke ville kunne varetage jobbet med de tilpasninger som indklagede havde tilbudt, eftersom klager afviste at teste det af i prøveperioden. Som anført ovenfor, fremgår det direkte af den nyeste mulighedserklæring, at 3) Det vil være uhensigtsmæssigt, at klager kun har arbejde tidligt om
morgenen, se svaret under punkt 1)”.
På baggrund af, at dette er en lægefaglig vurdering af klagers muligheder for at varetage jobbet, kan det derfor konkluderes, at klager netop ikke ville kunne varetage jobbet med de tilpasninger som indklagede havde tilbudt, der udelukkende var placeret om morgenen.
Indklagede beskriver, at hensigten var, at klagers funktion i morgenvagterne skulle være at skabe en hyggelig stemning omkring morgenbordet, alt imens pædagogerne tog sig af vækning og de individuelle opgaver, der er omkring børnene. Det ville være de øvrige pædagogers opgave at følge op på evt. øvrige forhold. indklagede beskriver i den forbindelse: ”Herved blev der faktisk opnormeret med en ekstra mand fra kl. 6.30- 7.30, hvor morgenrutinerne skulle gennemføres, og nattevagten ville kunne gå hjem kl. 7.30 fremfor kl. 8.30, da stort set alle børn ville være sendt ud til skole og institution kl. 7.30, hvor klager opgave ville være evt. at tage sig af et enkelt barn eller to hjemme på børnehjemmet, sammen med en anden pædagog. ”
Det anses derfor som illusorisk, at indklagede påstår, at klager ikke ville kunne tilbydes aftenvagterne grundet normering, men at der samtidigt skulle være opnormering på de morgenvagter som indklagede faktisk tilbød. Det gøres således gældende, at indklagede, uden forholdsmæssig stor byrde, kunne have placeret klagers vagter som aftenvagter, og at indklagedes finansielle midler ikke reelt ville havde været påvirket.
Tilsvarende findes det uden reelt indhold, når indklagede anfører at disse ikke er forpligtet til at opfinde eller oprette ledige stillinger til handicappede medarbejdere, jf. beskæftigelsesdirektivets betragtning 17, eftersom indklagede havde mulighed for at tilbyde klager morgenvagterne.
Klager henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 18-3133.
Indklagede påstår frifindelse.
Om hændelsesforløbet
Klager afgik ved døden den 27. februar 2025 som følge af sin terminale kræft. Indklagede går derfor ud fra, at boet er indtrådt i sagen, og at Ligebehandlingsnævnet kan behandle sager, der er indbragt af et dødsbo.
Forud for sit kræftforløb, havde klager et længerevarende sygdomsforløb i forbindelse med en brækket fod. Imens klager var på arbejde, hang et barn sig i klagers arm, hvilket gav anledning til store smerter hos klager. Det var denne episode, der førte til, at det blev konstateret, at klagers kræft var vendt tilbage.
Drøftelserne på mødet den 9. juli 2024 var alene med afsæt i jobprøvning med udgangspunkt i klagers behov, og at klager skulle prøve at være tilbage på arbejdspladsen få timer ad gangen for at teste, hvordan det gik. Jobprøvningen var således ikke udtryk for, at der var et reelt job med få timers arbejde på de anførte tidspunkter og med de beskrevne opgaver (blandt andet læringscafé). I denne jobprøvningsperiode indgik klager således som ekstra normering.
I forbindelse med at klager tilkendegav, at hun ikke kunne varetage sit almindelige job, men ønskede et fleksjob, tilbød indklagede klager et job, der levede op til ovenstående og potentielt kunne blive et fastholdelsesfleksjob, men hvor vagterne skulle ligge om morgenen af hensyn til driften. På mødet den 9. september 2024 oplyste klager, at morgenvagter ikke var optimale for hende grundet egne familiære forhold, og det blev på mødet aftalt, at hun skulle tænke over, hvorvidt hun ønskede at takke ja til jobbet på disse vilkår.
Klager afviste at afprøve, om disse morgenvagter var forenelige med hendes funktionsnedsættelser. Som nævnt ovenfor anførte hun indledningsvist som begrundelse, at det var svært grundet egne familiære forhold. På mødet den 22. oktober efter klager havde modtaget høring om påtænkt opsigelse, anførte hun som begrundelse for ikke at kunne tage morgenvagter, at hun sov dårligt. I mulighedserklæring af 15. november 2024 fremgik det, at hun ikke kunne tage flere morgenvagter i træk, grundet hendes krop var mere stiv om morgenen.
Indklagede har igennem hele forløbet og i tæt samarbejde med jobcentret og klagers læge undersøgt mulighederne for fastholdelse af klager i hendes job og i et job med forskellige tilpasninger. Det viste sig desværre ikke muligt uden at det blev for stor en byrde for arbejdsgiver.
I forhold til klagers anbringende om læringscafeén kan det oplyses, at læringscafeén afholdes én gang om ugen fra kl. 18.30-20.00, og indgår som en del af det pædagogiske arbejde på skift mellem det faste personale. Dvs. de voksne, der deltager, har læst op på børnenes journaler, har den fornødne viden om huset på tværs og potentiel ville skulle kunne deltage i magtanvendelse. Det er således ikke en selvstændig funktion at have ”læringscafeén”, der i øvrigt alene afholdes en gang ugentlig og alene af 1,5 times varighed. Klager var en ekstra ressource, i forbindelse med hun langsomt skulle tilbage til sit arbejde. Dette var efter klagers eget ønske og ikke ud fra en faglig betragtning om, at det kunne blive en særskilt og afgrænset opgave,
Om forskelsbehandling
Det gøres gældende, at indklagende har opfyldt sin forpligtelse i henhold til forskelsbehandlingslovens § 2a ved netop at tilbyde en ansættelse med følgende tilpasninger: kraftig reduceret arbejdstid (fra 34 timer til 6 timer om ugen) fordelt på to til tre ugentlige vagter, hviledag mellem vagterne og friholdelse for magtanvendelse.
Endvidere bestrides rigtigheden af, at klager ikke kunne varetage jobbet med de tilpasninger, som indklagede havde tilbudt. Da klager afviste at teste det af i jobprøvningsperioden, vides det faktuelt ikke, om hun kunne have varetaget det tilbudte job med de anførte tilpasninger.
I en stilling som pædagog hos indklagede er det afgørende for varetagelse af kerneopgaven, at medarbejderen kan deltage i magtanvendelse (potentiel fastholdelse af børnene i særlige og uforudsete situationer), og at der er kontinuitet i de voksne, der arbejder med de sårbare børn. Samtidig er det en del af pædagogarbejdet at deltage i personalemøder, og at en vagt indledes med journallæsning om de børn, som man har ansvaret for på sin vagt, da det er essentielt for tilrettelæggelse af det socialfaglige arbejde med børnene. Journallæsning er vigtig for at vide, hvordan barnets dag har været forud for vagtens begyndelse, om der har været eller skal være samvær med forældre, fritidsaktiviteter eller eventuelle andre behandlingsaktiviteter. Journallæsning og overlap ved vagtskifte tager ca. 1 time.
Hertil kommer kontakt til alle samarbejdspartnere, herunder kommune, sundhedssystem, forældre mm. - en vigtig og betydningsfuld opgave, som alle medarbejdere med timer blandt børnene om eftermiddagen og aftenen skal kunne varetage.
Det timetal som klager og den lægefaglige vurdering pegede på, var 2 gange 3 timer, hvilket i sig selv er et timetal, der er så lavt, at det vil være svært at tilbyde et reelt job der tilgodeser de anbragte børns behov, samt det at kunne indgå som kollega i det pædagogiske arbejde og de drøftelser der er omkring børnene. Det ville ikke være muligt at deltage i de pædagogiske møder med kollegaerne, da alle hendes timer herved ville gå til dette. Af de grunde valgte indklagede at se ind i, hvad det bedst mulige tilbud indklagede kunne give for at fastholde klager i arbejde, hvilket var morgenvagter, da morgenrutinerne ikke kræver, at man har læst op på alle børnene, da rutinerne er de samme hver morgen. Nemlig at få børnene op, sørge for at de spiser morgenmad og bliver gjort klar til skole.
Hensigten var, at klagers funktion skulle være at skabe en hyggelig stemning omkring morgenbordet, alt imens pædagogerne tog sig af vækning og de individuelle opgaver, der er omkring børnene. Det ville være de øvrige pædagogers opgave at følge op på evt. øvrige forhold. Herved blev der faktisk opnormeret med en ekstra mand fra kl. 6.30- 7.30, hvor morgenrutinerne skulle gennemføres, og nattevagten ville kunne gå hjem kl. 7.30 fremfor kl. 8.30, da stort set alle børn ville være sendt ud til skole og institution kl. 7.30, hvor klagers opgave ville være evt. at tage sig af et enkelt barn eller to hjemme på børnehjemmet, sammen med en anden pædagog.
Som nævnt ovenfor forudsætter arbejdet om eftermiddagen og aftenen, at pædagogerne er opmærksomme på barnets individuelle planer, samt om barnet har haft en god skoledag, eller har en adfærd, der kræver en særlig tilrettelagt pædagogik for dagen, dette ud fra om der kan være tale om, at barnet er i høj arousal, har samvær eller andre aftaler. Dertil kommer, at der er en større sandsynlighed for, at der opstår store konflikter om eftermiddagen og om aftenen, end i morgentimerne. Ligeledes er det uhensigtsmæssigt for vores målgruppe, at de skal forholde sig til en medarbejder i to til tre timer, når de kommer fra skole, for at en anden medarbejder så skulle komme og overtage for klager. Det ville kræve at både klager og en anden medarbejder skulle opdatere sig på de børn, hun skulle have ansvar for, samt børnene skulle forholde sig til skift i omsorgsperson to gange på en eftermiddag og aften når de kommer hjem fra en lang skoledag. Det ville skabe en uforudsigelig dag for de anbragte børn, samt de ville have svært ved at skulle forholde sig til, at klager evt. tog imod dem efter skoletid, hvorefter hun to timer senere overlader dem til en anden medarbejder. Det ville ikke være hensigtsmæssigt med den sårbare målgruppe indklagede arbejder med.
Da klager startede op om eftermiddagen, var hun altid ekstra og havde ikke særlig ansvar for nogle børn. I den periode handlede det om, at klager skulle vænne sig til at være på sin arbejdsplads og opnå det kollegiale samspil og en hyggestund med børnene. Forskellen på morgen og eftermiddag er opsamlende, at morgenerne er langt mere strukturerede og genkendelige end eftermiddagsaftentimerne, hvor det ikke på samme vis er muligt at strukturere arbejdet, som anført overfor.
Derfor var ansættelse af klager ud over morgentimer ikke foreneligt med hendes skånebehov, medmindre hun indgik som ekstra normering. Klager ønskede ikke at tage del i en afprøvning af morgenvagterne, eller tage imod tilbuddet om jobbet med morgenvagter, hvilket medførte, at indklagede valgte at afskedige hende.
Det gøres således gældende, at såfremt arbejdsgiver skulle lægge vagterne på et andet tidspunkt, ville det være en for uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiver henset til såvel indklagedes størrelse som finansielle midler, da der så reelt ville være tale om ekstra bemanding/normering. Derfor er der ikke tale om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet. Dette fremgik også af Vestre Landsrets dom U. 2021.2438, hvor det netop blev fastslået, at det var ok, at arbejdsgiver ikke imødekom ønsket om arbejdstid på et bestemt tidspunkt på dagen, da det ville kræve en opnormering af bemandingen, hvorfor opsigelsen ikke var i strid med forskelsbehandlingslovens § 2a, og at klager derfor ikke blev tilkendt en godtgørelse efter Forskelsbehandlingslovens § 7.
Indklagede ikke er forpligtet til at opfinde eller oprette ledige stillinger til den handicappede medarbejder, hvilket bl.a. fremgår af beskæftigelsesdirektivets betragtning 17. Dette ville have været tilfældet, såfremt klager alene skulle have eftermiddagstimer.
Klager anfører, at indklagede ikke levede op til de anbefalede skånehensyn i henhold til at tilbyde morgenvagter. Det er indklagede uenig i, da lægens formulering ud fra en almindelig sproglig fortolkning ikke betyder, at klager ikke kunne varetage morgenvagter. Klager blev tilbudt muligheden for et job med ganske få vagter af få timers varighed og med hviledag mellem vagterne. Det ses ikke i strid med ovenstående, og skulle netop være afprøvet, hvilket klager, som tidligere anført, afslog.
Det er usikkert, om klager i det hele taget var egnet, disponibel og kompetent til at varetage sin stilling selv efter de mange forskellige skånehensyn, henset til sagens fakta.
Indklagede har i det lange sygdomsforløb, og efter klager blev erklæret terminal kræftsyg, i tæt samarbejde med jobcentret og klagers læge forsøgt at afsøge mulighederne for at finde en stilling til klager, der både var forenelig med driften og de mange skånehensyn. Det medfører ikke, at indklagede dermed påfører sig selv ekstra forpligtelser, jf. forskelsbehandlingslovens § 2a. I så fald vil det medføre en uhensigtsmæssig retstilstand, og straffe de arbejdsgivere, der virkelig lægger sig i selen for at finde en løsning. I forhold til den gældende retstilling, har arbejdsgiver ikke pligt til at opfinde en stilling, som reelt er en ekstra normering, jf. beskæftigelsesdirektivets art. 17 og tilknyttet retspraksis.
De tilbudte morgenvagter betød, at nattevagterne kunne gå minimum 1 time tidligere hjem, hvilket direkte medførte en besparelse. At klagers tilstedeværelse reelt betød en væsentlig og relevant kvalitetsmæssig forbedring for børnene i forhold til at skabe ekstra ro omkring morgenerne, og dermed bedre kunne forsvares rent driftsmæssigt. Samtidig kunne deltagelse i morgenvagterne ske uden potentiel brug af magtanvendelse.
Idet indklagede er en mindre selvejende organisation, hvis kerneopgave er at yde omsorg for særlig udsatte sårbare børn og familier, er det af afgørende betydning, at der er et fast og vedholdende fokus på balancering af ressourcer og anvendelse heraf. Det primære fokus for indklagede, og herunder anvendelse af ressourcer, må og skal altid være direkte relateret til målgruppen. Takster fra kommunerne ved anbringelser hos indklagede fastsættes i en sådan form, at budgettet kun lige balancerer. Økonomiske udgifter til andre ekstraordinære indsatser vil således skulle udtages direkte fra den nødvendige drift og dermed den daglige omsorg for børnene.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Den 26. februar 2025 afgik klager ved døden.
Klagers partsrepræsentant oplyste den 19. maj 2025, at klagers dødsbo ønskede at indtræde i sagen.
Nævnet vurderer på den baggrund, at nævnet har kompetence til at behandle klagen.
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Handicap
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
I maj 2025 blev klager diagnosticeret med uhelbredelig kræft i skulderen. Dette medførte, at klager kunne arbejde omkring 6 timer om ugen. Dette medførte også, at klagers skulder ikke måtte udsættes for større belastninger, hvorfor klager ikke kunne anvende magt.
Klager blev afskediget fra sin stilling den 15. november 2025.
På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang. Klagers kræftsygdom var uhelbredelig. Klager havde derfor sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på tidspunktet for afskedigelsen.
Faktiske omstændigheder
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager blev den 15. november 2024 afskediget fra sin stilling med den begrundelse, at hun havde haft højt sygefravær, og da klager afslog virksomhedsprøvning i morgentimerne.
Klagers sygefravær var delvist begrundet i klagers handicap, og klager afslog virksomhedspraktikken i morgentimerne som følge af symptomerne fra sin kræft i skulderen.
Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.
Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger
Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.
Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor.
Indklagede var bekendt med, at klagers sygefravær i 2024 skyldtes klagers kræftsygdom, og at klager afslog virksomhedspraktikken i morgentimerne som følge af symptomerne fra sin kræft i skulderen.
På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.
Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.
Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.
I maj 2024 blev klager sygemeldt som følge af sin kræftsygdom. Den 9. juli 2024 blev det aftalt, at klager skulle være i virksomhedspraktik to gange om ugen i tidsrummet 17-19 og 16-18.
Den 9. september 2024 orienterede indklagede klager om, at indklagede kun kunne tilbyde klager et fleksjob i morgentimerne. Klager oplyste den 13. september 2024, at hun ikke ønskede virksomhedspraktik i morgentimerne.
Den 27. september 2024 modtog klager en påtænkt afskedigelse. Den 29. oktober 2024 holdt klagers faglige organisation og indklagede et møde om den påtænkte afskedigelse, hvorefter indklagede indhentede en ny mulighedserklæring.
Lægen attesterede mulighedserklæringen den 13. november 2024. Det fremgår af lægens attestering, at klager havde oplyst, at hun oplevede sin krop som stiv om morgenen, og at klager derfor ville have svært ved at arbejde flere morgener om ugen.
Den 15. november 2024 blev klager afskediget. Det fremgår af afskedigelsen, at denne var begrundet i klagers omfattende sygefravær, og at klager afslog virksomhedspraktikken om morgenen.
På baggrund af sagens samlede oplysninger vurderer nævnet, at indklagede har godtgjort, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling, og at der ikke var udsigt til, at dette ville ændre sig inden for rimelig tid.
Nævnet har lagt vægt på, at klager afslog at foretage virksomhedspraktikken om morgenen. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det alene fremgår af lægens attestering af 13. november 2024, at klager ville have svært ved at arbejde flere morgener om ugen.
Nævnet har desuden lagt vægt på indklagedes oplysning om, at klager ikke kunne varetage arbejdet om eftermiddagen/aftenen, da klager ikke kunne udøve magt, og da klager ikke havde tilstrækkelig arbejdstid til at læse børnenes journaler, hvilket var en forudsætning for at varetage arbejdet om aftenen.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2 om forbud mod forskelsbehandling
• § 2 a om tilpasning
• § 7 a om delt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt appellantens opsigelse af appelindstævnte var i strid med forskelsbehandlingsloven og funktionærloven Domsdatabasen · 10. april 2025
- Sag om, hvorvidt opsigelse var i strid med forskelsbehandlingsloven Domsdatabasen · 30. september 2019
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt afskedigelsen af appellant var i strid med forskelsbehandlingsloven og hvilken godtgørelse, der i givet fald er krav på Domsdatabasen · 14. december 2022
- Sag om, hvorvidt sagsøgtes opsigelse af sagsøger var i strid med forskelsbehandlingsloven og funktionærloven. Herudover drejer sagen sig om mangelfuldt ansættelsesbevis Domsdatabasen · 17. maj 2023
- Sag om hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at sagsøger blev afskediget Domsdatabasen · 19. april 2022
- Sag om, hvorvidt afskedigelsen af sagsøger er i strid med reglerne i forskelsbehandlingsloven Domsdatabasen · 3. november 2020
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om Handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold Retsinformation · 30. april 2022
- Om tilrettet af SKAT, idet godtgørelsen på det foreliggende grundlag er udbetalt Landsskatteretten · 22. februar 2018
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning Retsinformation · 1. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - afskedigelse - ej medhold Retsinformation · 12. juli 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - kommuner - ej handicap - ej medhold Retsinformation · 19. juli 2023
- Er godtgørelse i forbindelse med afsked skattefri? Landsskatteretten · 22. november 2017