Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

KEN nr 9924 af 19/08/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet5. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 25-22451

En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af alder i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Klager var 64 år på afskedigelsestidspunktet. I alt var fire læger ansat i klagers afdeling. Samtidig blev en anden medarbejder, der var 48 år, varslet nedgang i arbejdsopgaver.

Indklagede havde oplyst, at indklagede havde 40 fastsatte læger fordelt på 11 specialer. I juni 2024 afskedigede indklagede i alt seks læger fordelt på fire specialer. Afskedigelserne var begrundet i indklagedes økonomi.

Ligebehandlingsnævnet vurderede på baggrund af sagens oplysninger, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at indklagede privathospital afskedigede klager fra sin stilling som overlæge og speciallæge i reumatologi.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Sagsfremstilling

Den 1. februar 2016 blev klager, der er født i 1960, ansat i en stilling som overlæge og speciallæge i reumatologi hos indklagede.

Den 3. juni 2024 blev der afholdt et ledelsesmøde hos indklagede. Af mødeindkaldelsen fremgår bl.a.:

”Gennemgang af lægestanden på tværs af [sted] og [sted]

– Hvert speciale

– Hver læge

– Omsætning pr. speciale

– Pr. læge Omsætning VS løn = produktivitet

– Samarbejdskompetencer”

Den 13. juni 2024 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.:

”Opsigelse

Du opsiges hermed dags dato fra din stilling i [indklagede].

…

Årsagen til opsigelsen er [indklagedes] økonomi, og deraf følgende nødvendige besparelser. ”

Indklagede har oplyst, at der var fire læger ansat hos indklagede på opsigelsestidspunktet på det reumatologiske speciale, hvor klager var ansat. Her var aldersfordelingen 48, 50, 53 og 63 år. Klager på 63 år blev afskediget, og en læge på 48 år fik varslet ændret arbejdsopgaver i forbindelse med, at indklagede afskedigede flere medarbejdere på tværs af afdelingerne hos indklagede.

Den 13. december 2024 sendte indklagedes advokat en mail til klagers advokat vedhæftet en medarbejderevaluering for klagers afdeling. Af medarbejderevalueringen fremgår bl.a.:

”Medarbejderevaluering – Reumatologer jun-24

Kriterier

[Klager]

X

Læs alt

Faglig dygtighed

6

9

Faglig fleksibilitet

6

10

Produktivitet

7

9

Pligtopfyldelse

10

10

Forandringsparat

7

9

[Indklagede]-teamorienteret

8

9

Samlet vurdering

44

56

Afskediget er:

[Klager]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. marts 2025.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 747.541,35 kr. til klager med tillæg af sædvanlig procesrente.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at klager som den ældste af reumatologerne blev opsagt fra sin stilling.

Der er en tydelig overrepræsentation af de ældste medarbejdere blandt de opsagte indenfor de tre specialer.

Gennemsnitsalderen blandt overlægerne var generelt høj hos indklagede. Dette ændrer dog ikke på, at indklagede – i deres udvælgelse af hvilke medarbejdere, der skulle opsiges – alene valgte blandt de ældste på afdelingerne.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at klager har påvist faktiske omstændigheder, jf. forskelsbehandlingslovens § 7 a, som giver anledning til at formode, at klager ved afskedigelsen har været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Der var alternative opsigelsesmuligheder, og indklagede undlod at afskedige medarbejdere med betydelig kortere anciennitet end klager. Flere af de medarbejdere, der ikke blev opsagt, har således ganske kort anciennitet.

Indklagede har som dokumentation for opsigelsens saglighed fremlagt dokumentation i form af vurderinger af de respektive medarbejderes kompetencer. Det gøres imidlertid gældende, at disse medarbejdervurderinger ikke kan tillægges vægt, da indklagede ikke har dokumenteret, at vurderingerne er foretaget forud for opsigelserne, og da vurderingerne – uanset hvornår disse måtte være foretaget - alene består af tal, uden at indklagede har redegjort for, hvordan de enkelte medarbejdere, herunder klagen, blev udvalgt på baggrund af kriterierne, hvorfor det ikke er muligt for klager at forholde sig til de kriterier.

Henset til, at indklagede ikke er vendt tilbage på klagers forespørgsel om dokumentation for tidspunktet for medarbejdervurderingernes udarbejdelse, synes dette at tale for, at medarbejdervurderingerne ikke blev gennemført forud for opsigelserne, men derimod først blev udarbejdet i forbindelse med, at klager rejste sagen mod indklagede.

Indklagede har således ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for opsigelsens saglighed, hvilket understøtter, at opsigelsen af klager ikke skyldtes, at klager var den, indklagede bedst kunne undvære, men derimod skyldtes, at denne blot var ældst – og potentielt også dyrest – hvorfor netop klager blev opsagt.

Klager blev vurderet til 6 i ”faglig dygtighed” og ”faglig fleksibilitet”, mens de øvrige læger er vurderet til mellem 9-10. Klager blev imidlertid af sine kollegaer betragtet som den mest erfarne, allround vidende læge, og hans kollegaer – der har fået en højere vurdering – gik derfor ofte til ham for faglig sparring.

I relation til ”forandringsparathed” og ”Teamorienteret” er klager vurderet til henholdsvis 7 og 8, mens de øvrige læger er vurderet til mellem 8-10. Klager var dog af indklagede udpeget som formand for det lokale arbejdsmiljøudvalg og deltog aktivt i arbejdsmiljøarbejdet. Derudover var klager udpeget til at deltage i det samarbejdsorgan, som skulle stå for overflytningen fra by 1 til by 2, og han deltog i den forbindelse i flere møder, hvor han kom med konstruktive input til overflytningen. Klager kan på den baggrund ikke genkende den vurdering, som indklagede har foretaget af ham.

Det bestrides, som anført af indklagede, at fraværet af en signifikant ændring i aldersfordelingen før og efter opsigelserne i sig selv udelukker, at der kan være sket forskelsbehandling på grund af alder. Når der – som her – er tale om meget små medarbejdergrupper og kun én eller to

opsigelser i hver gruppe, har statistiske beregninger og gennemsnitsalder kun begrænset bevismæssig værdi. Det afgørende er, om der blandt de afskedigede er en overrepræsentation af ældre medarbejdere, og om udvælgelsen kan forklares på et sagligt grundlag.

Det bemærkes, at to af de afskedigede i afskedigelsesrunden, herunder klager, var de ældste medarbejdere i sin afdeling. Når medarbejdergrupperne er så små, og det netop er de ældste medarbejdere, der er blevet opsagt i de respektive afdelinger, foreligger der – i overensstemmelse med Ligebehandlingsnævnets og domstolenes praksis – faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at alder har været tillagt betydning ved udvælgelsen af de opsagte medarbejdere, jf. f.eks. Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 20-31281 og Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 2500066-11.

Indklagede har fremsat principal påstand om afvisning.

Indklagede har fremsat subsidiær påstand om frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb fastsat efter nævnets skøn.

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at nærværende sag ikke skal behandles i Ligebehandlingsnævnet, idet mundtlige parts- og vidneforklaringer vil have afgørende betydning for sagens udfald, herunder særligt mundtlig bevisførelse for hvilke kriterier, der var afgørende for udvælgelsen af klager, som var de medarbejdere, som bedst kunne undværes.

Klager har problematiseret det forhold, at vurderingerne alene består af tal, som ikke er yderligere begrundet, og det derfor ikke er muligt for klager at se, hvad der ligger til grund for vurderingerne. Klager har derudover gjort gældende, at klager ikke kan genkende de vurderinger, som indklagede har foretaget i forbindelse med udvælgelsen.

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det som hovedanbringende gældende, at klager ikke er opsagt i strid med forskelsbehandlingslovens § 2.

Der var 40 fastansatte læger på de relevante steder, som var fordelt på 11 specialer. Der blev opsagt seks læger fordelt på fire specialer i forbindelse med opsigelsesrunderne i 2024.

Det kan endvidere oplyses, at der for den samlede medarbejdergruppe af læger hos indklagede var mange medarbejdere med en høj alder, hvilket alt andet lige betød, at dem, der blev afskediget, også havde en høj alder. Gennemsnitsalderen for lægegruppen på tværs af specialer på de relevante steder var før opsigelserne på 59,9 år, og efter opsigelserne var gennemsnitsalderen for lægegruppen på tværs af specialer på de relevante steder på 59,4 år.

Til støtte for hovedanbringendet gøres det gældende, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at opsigelserne helt eller delvist er begrundet i klagers alder.

Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom 28/2015 af 14. december 2015 (U2016. 1168H), der fastslog, at statiske oplysninger om medarbejderne kan indgå ved bedømmelsen, og de kan skabe formodning for forskelsbehandling, hvis oplysningerne er pålidelige og tilstrækkeligt signifikante. Ligeledes lagde Højesteret i sagen vægt på, at der var et antal medarbejdere, som var ældre end de opsagte, som ikke blev opsagt.

Gennemsnitsalderen i det reumatologiske speciale, hvor klager var ansat, før tilpasningen var 53,5 år. Efter at have foretaget en udvælgelsesproces på baggrund af saglige og objektive kriterier faldt valget på klager, der havde en alder på 63 år på opsigelsestidspunktet, og en læge, der havde en alder på 48 år på opsigelsestidspunktet. Gennemsnitsalderen efter tilpasningen var herefter 51,5 år. Der er således en ændring i gennemsnitsalderen på to år for det reumatologiske speciale efter tilpasningen.

Indklagede gør for det reumatologiske speciale gældende, at ændringen i gennemsnitsalderen på 2 år, henset til gruppens størrelse på 4 og alderssammensætningen på henholdsvis 48, 50, 53, og 63, ikke er en statistisk signifikant ændring. Indklagede varslede derudover ændringer af arbejdsopgaver for en læge indenfor dette speciale, med opgaver dels i by 3 og dels i by 2. Denne læge var på tidspunktet for varslingen 48 år. Vedkommende udførte herefter alene opgaver på lokationen i by 3. Klager har derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at opsigelsen helt eller delvist er begrundet i vedkommendes alder.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at opsigelsen helt eller delvist er begrundet i klagers alder. Det forhold, at klager var den ældste læge indenfor sit respektive speciale, gør ikke i sig selv, at klager har påvist en formodning for, at alder har været tillagt betydning ved udvælgelsen. I hver afdeling er der ligeledes udvalgt og opsagt læger, som er yngre end klager.

Som det fremgår af de fremlagte vurderingsskemaer, så har indklagede lagt vægt på følgende kriterier: faglig dygtighed, faglig fleksibilitet, produktivitet, pligtopfyldelse, forandringsparathed samt teamorientering. Indklagede har anvendte disse kriterier ved alle opsigelsesrunderne for alle faggrupper i forbindelse med opsigelsesrunderne i 2024.

Det gøres ydermere gældende, at opsigelsen af klager var sagligt begrundet i indklagedes forhold, idet indklagede var nødsaget til at reducere i antallet af medarbejdere.

Det gøres gældende, at det – efter retspraksis, bl.a. U1968. 782 H – er overladt til virksomhedens skøn at vurdere, hvem der bedst kan undværes, og at det kræver særlige holdepunkter at tilsidesætte

virksomhedens skøn, når skønnet hviler på saglige kriterier.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev den 13. juni 2024 afskediget fra sin stilling hos indklagede, hvor han var ansat som overlæge inden for det reumatologiske speciale. Samtidig blev en anden medarbejder, der var 48 år, varslet nedgang i arbejdsopgaver. I alt var fire læger ansat i afdelingen.

Indklagede har oplyst, at indklagede havde 40 fastsatte læger fordelt på 11 specialer. I juni 2024 afskedigede indklagede i alt seks læger fordelt på fire specialer. Afskedigelserne var begrundet i indklagedes økonomi.

Klager har til støtte for sin påstand om forskelsbehandling henvist til, at han var den ældste i sin afdeling, og at det generelt var ældre medarbejdere, der blev afskediget i forbindelse med afskedigelsesrunden.

Ligebehandlingsnævnet vurderer på baggrund af sagens oplysninger, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Nævnet har lagt vægt på, at klager ikke med det oplyste har skabt en formodning for, at klager blev valgt til afskedigelse på grund af sin alder.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 2 om forbud mod forskelsbehandling

• § 7 a om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter