Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - uddannelse - afskedigelse - kompetence - afvisning - ansættelse - ej medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - uddannelse - afskedigelse - kompetence - afvisning - ansættelse - ej medhold
J.nr. 24-122609
En kvinde (klager) klagede over en kommune (indklagede). Klager mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at klager fik ophævet sin uddannelsesaftale, og i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse som elev.
Klagers uddannelsesforløb som SSA-elev var reguleret af lov om erhvervsuddannelse. Det følger af lovens § 63, at tvistigheder mellem en elev og en oplæringsvirksomhed udelukkende kan indbringes for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet. Tvistighedsnævnet har kompetence til at behandle spørgsmål om forskelsbehandling. Nævnet havde således ikke kompetence til at behandle denne del af klagen.
Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.
Klager blev i august 2023 ansat som SSA-elev hos indklagede. Klagers uddannelsesaftale blev ophævet den 14. juni 2024 på grund af klagers omfattende fravær. I efteråret 2024 søgte klager en stilling som SSA-elev hos indklagede. Klager fik afslag på ansættelse. Indklagede begrundede den 11. november 2024 afslaget med, at det var indklagedes vurdering, at klagers søn skulle være ældre, før klager genoptog sin uddannelse, og at indklagede havde oplyst klager om dette, da klager sidst var ansat.
Det var nævnets vurdering, at begrundelsen for afslaget, der skulle ses i lyset af ophævelsen af klagers uddannelsesaftale den 14. juni 2024 begrundet i omfattende fravær, ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.
Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik ophævet sin uddannelsesaftale.
Klagen angår desuden forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse som elev.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del af klagen, der handler om ophævelsen af klagers uddannelsesaftale
Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager fik afslag på ansættelse som elev.
Sagsfremstilling
Den 26. juni 2023 blev klager tilbudt en stilling som SSA-elev (uddannelse til social- og sundhedsassistent) hos indklagede.
Den 7. august 2023 begyndte klager sin ansættelse.
Den 8. november 2023 var klager til fraværssamtale. Af referat af fraværssamtalen fremgår:
”…
[Klager] oplyser, at hendes søns sygdomsforløb er afsluttet (har fået fjernet polypper og lagt dræn). [Klager] har haft en del fravær pga. dette. Håber derfor at han nu forbliver frisk, så hun undgår mere fravær.
Der er godt styr på [klagers] egen sygdom. Hun skal opereres d. 17/11. Denne er det sidste i det sygdomsforløb.
Ift. blødersygdommen er kontakten med [sygehus] via telefon, hvilket sparer en del tid. Der er styr på det.
[Klager] er glad for at gå i skole. Ligger godt fagligt, får lavet sine opgaver og føler hun er med. Naturfag er lidt svært.
[Klager] glæder sig til hovedforløbet på SSA uddannelsen.
…”
Den 24. januar 2024 var klager til tjenstlig samtale. Af referatet fremgår:
”…
[Klager] er ved skrivelse af 15. januar 2024 indkaldt til tjenstlig samtale. Baggrunden for samtalen er [klagers] fravær, som er i et omfang, der ikke er foreneligt med gennemførelsen af uddannelsen til social- og sundhedsassistent.
[Klager] har fravalgt bisidder.
[Klager] forelægges fraværskortet med udgangspunkt i registreret fravær siden sidste fraværssamtale den 8. november 2023.
[Klager] oplyser, hun fik Corona kort efter sidste fraværssamtale. Blev efterfølgende opereret i underlivet og fik efterfølgende mange smerter. Dette medførte, at [klager] flere dage gik tidligere hjem på grund af smerter.
Læs alt
[Klager] oplyser, at hendes pc er gået i stykker, og at hun ikke kan registrere sig fraværende via sin telefon. Den melder fejl både i [hjemmesider]. [Klager] opfordres til at skrive en mail til uddannelsesgruppen ved fravær, når hun ikke kan registrere sig korrekt.
Den manglende registrering og kommunikation til uddannelsesgruppen gør, at [klager] er registreret med ulovligt fravær den 22. december 2023 samt den 19. januar 2024, hvilket medfører løntræk. Dette er [klager] klar over.
[Klager] gøres opmærksom på, at det høje fravær ikke er foreneligt med uddannelsen til social- og sundhedsassistent. [Klager] er bevist om, at hun har for meget fravær og vil gøre en indsats for at nedbringe dette.
[Klager] er glad for at være startet på hovedforløbet, men der er mange nye ting, hun skal vænne sig til. Hun glæder sig til at komme i oplæring.
[Klager] er fra skolen blevet tilbudt SPS støtte, men har i første omgang valgt det fra, da hun synes, hun får for meget at forholde sig til. [Klager] vænner tilbage, hvis hun får brug for det.
[Klager] har fået installeret en app writer på skolens pc. Det aftales at uddannelsesgruppen sørger for, at der installeres en lignende, når [klager] skal i oplæring.
[Indklagede] påtænker at give [klager] en advarsel begrundet i det høje fravær.
Inden der træffes endelig afgørelse har [klager], jf. Forvaltningslovens § 19, ret til at komme med sine bemærkninger til grundlaget for den påtænkte advarsel.
…”
Den 12. februar 2024 modtog klager en advarsel på grund af højt fravær.
Den 10. april 2024 blev der afholdt trivselssamtale mellem klager og indklagede.
Af referat af omsorgs- og trivselssamtale af 30. april 2024 fremgår:
”…
[Klager] har fravær i 7 sammenhængende dage og indkaldes til samtale. [Indklagede] deltager.
[Klager] har været syg, og har tildels fulgt med hjemmfra samt haft glæde af 2 dage med studiesikker, hvor det faglige er indhentet. Dog mangler [klager] dialogen og perspektiverne fra klasserummet. Og arbejdsgiver gør opmærksom på, at [klager] fortsat er i prøvetiden.
Der er ikke bekymringshenvendelser fra underviser i forhold til det faglige. [Klager] trives i klassen, som hun betragter som et arbejdsfællesskab og oplever at hun får god undervisning - dog er naturfag svært. [Klager] bruger lektieværksted.
Vi taler om de forventninger vi har på forskellige tidspunkter i livet og at der en gang i mellem må prioriteres. Der nævntes at social- og sundhedshjælper uddannelsen kan være en mulighed for nu, og det understregedes at vi mener, at [klager] kan blive en kompetent social- og sundhedsassastent i fremtiden. Men hver ting til sin tid:)
…”
Af referat af tjenstlig samtale af 3. juni 2024 fremgår:
”…
[Klager] er ved skrivelse af 29. maj 2024 indkaldt til tjenstlig samtale. Baggrunden for samtalen er [klagers] fravær, som fortsat er i et omfang, der ikke er foreneligt med gennemførelsen af uddannelsen til social- og sundhedsassistent.
[Klager] har fravalgt bisidder.
[Klager] bliver forelagt registreret fraværsoversigt siden sidste tjenstlige samtale den 24. januar 2024. Der ses ikke en ændring i fraværsmønstret. Siden den 24. januar 2024 er der registret 13 dage med sygefravær, 1 dag med barn syg og 4 dage/timer med tjeneste fri uden løn.
[Klager] oplyser, at fraværet skyldes personlige årsager, og at det ikke har været muligt at ændret på fraværet, trods hun gerne vil.
[Klager] ønsker at færdiggøre sin uddannelse, men som hendes situation er lige nu, er det ikke foreneligt med at være under uddannelse.
Da der ikke er sket en reducering af [klagers] fravær, indstilles [klager] til påtænkt ophævelse af uddannelsesaftalen, idet der tidligere er givet en advarsel for højt fravær.
…”
Den 3. juni 2024 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår:
”…
Det var desværre ikke det svar jeg havde håbet på angående [sted], hun kan på nuværende tidspunkt kun tilbyde 20 timer som også er med aftenvagter og det bliver svært for mig at sige ja til. Og så kan jeg ikke kun nøjes med 20 timer.
Så jeg må gå med at i opsiger mig og trækker den til 15/06 så jeg har mulighed for at få en indtægt ind samt finde et andet arbejde, nu jeg desværre ikke kan fortsætte min uddannelse.
…”
Indklagede har oplyst, at klager var sygemeldt fra den 4. juni 2024.
Den 14. juni 2024 blev klagers uddannelsesaftale ophævet.
Klager søgte i efteråret 2024 en stilling som SSA-elev hos indklagede. Klager fik afslag på stillingen. Af afslaget fremgår:
”…
Mange tak for din ansøgning til stillingen som SSA-elever (Januar 25).
Vi må desværre meddele dig, at vi har valgt ikke at gå videre med din ansøgning.
…”
Klager og indklagede havde efterfølgende følgende mailkorrespondance:
”Fra: [Klager]
Til: [Indklagede]
Dato: 7. november 2024
…
Er dybt uforstående overfor hvorfor i har valgt ikke at gå videre med min ansøgning, og rigtig ked af hvorfor, og nu står med tanken for hvornår i så ønsker jeg må tage den uddannelse som jeg virkelig brænder for? ?
…”
”Fra: [Indklagede]
Til: [Klager]
Dato: 11. november 2024
…
Vores vurdering er, at din søn skal være ældre før du genoptager din uddannelse.
Dette oplyste vi dig også om sidst du var ansat. ”
”Fra: [Klager]
Til: [Indklagede]
Dato: 11. november 2024
…
I har på intet tidspunkt oplyst mig at jeg ikke kunne få lov at genoptage min uddannelse grundet mit barns alder? ? Der skulle være styr på hans sygdom inden jeg ansøgte og da JEG ved at hans sygdom er overstået, valgte jeg at ansøge
igen, så jeg kunne få færdiggjort min uddannelse og ikke miste for meget af det jeg har været igennem.
Men vil så gerne have i fortæller mig hvilken alder ens barn skal have før man kan få lov at tage sin uddannelse færdig hos jer, når jeg ved og kender samtlige andre med børn i den alder samt sygdom i samme kaliber dog stadig har chancer for at vise man er et bedre sted. ?
Og så skal jeg ikke stå som en kæmpe idiot og få afvisning på afvisning til i mener mit barn har en alder hvor man som enlig mor kan få lov at skabe en sikkerhed for sig selv og sit barn.
…”
”Fra: [Indklagede]
Til: [Klager]
Dato: 12. november 2024
…
Vi har drøftet det med vores leder, og fastholder vores afslag.
…”
”Fra: [Klager]
Til: [Indklagede]
Dato: 12. november 2024
…
Det er en privat vurdering i har lavet og der ligger intet fagligt bag den vurdering i sender til mig retur på mail, derfor ser jeg det som en krænkelse, som jeg har valgt at gå videre med til min fagforening. . jeg vil på ingen måde stå som person og nægtes en færdiggørelse af min uddannelse på baggrund af jeres private vurdering af min søns alder. .
Og stadig giver i intet svar giver på hvilken alder i så mener, mit barn skal have, før man i [indklagede] må tage en uddannelse.
…”
”Fra: [Indklagede]
Til: [Klager]
Dato: 12. november 2024
…
Det bekræftes hermed at vi har modtaget din mail.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. november 2024.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes uddannelsesaftale blev ophævet.
Klager gør også gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse i en elevplads.
Klager havde under sin ansættelse flere omsorgssamtaler med indklagede om klagers fravær. Klager forklarede, at klagers søn var meget syg, og at fraværet desværre ikke var noget, klager kunne ændre på. Oven i det blev klager selv syg og skulle have foretaget en operation. Det gjorde, at klagers fravær blev højere, da klager også havde mange tider ved lægen.
Til samtalerne blev klager konfronteret med, at indklagede ikke mente, at klager kunne overskue uddannelsen grundet klagers barn og det, at klager er enlig mor. Indklagede syntes samtidig, at klager skulle skifte linje til en anden uddannelse. Det forhold, at klager var enlig mor, blev nævnt i mange samtaler, og klager blev spurgt om, hvorvidt klager ikke havde andre, der kunne passe klagers barn. Klager understregede, at klager var alene, og det var klagers job som mor at håndtere klagers barns sygdom.
Klagers barn fik i foråret 2024 kyssesyge i en sådan grad, så hans lever var påvirket. Dette oplyste klager til indklagede. Klager måtte derfor møde senere nogle dage.
Alligevel oplyste indklagede, at det ikke var foreneligt med uddannelsen, at klager havde fravær. Klager har fuld forståelse for, at det fravær ikke er okay, men det har været fravær, som klager ikke kunne ændre på.
Klager blev opsagt, og indklagede fortalte klager, at klager var velkommen til at søge ind igen og genoptage sin uddannelse, når klagers søn var rask, for indklagede ønskede klager tilbage.
Klager har under sit fravær altid læst op på sine ting og fik at vide af indklagede, at klager lå godt fagligt og ikke var bagud.
Klager føler sig uretfærdigt behandlet som enlig mor, og der blev lagt vægt på, at klager er alene.
Klager søgte ind til holdstart til januar 2025 i håb om at få færdiggjort sin uddannelse. Klager fik desværre afslag, hvor indklagedes vurdering var, at indklagede ikke mente, at klagers søn var gammel nok, hvilket var en af de ting, som indklagede også nævnte flere gange til klager, da klager var ansat.
Klager føler sig udstillet som enlig mor og har følt et pres under sin ansættelse, da klager flere gange blev konfronteret med, at indklagede mente, at klagers søn var for ung til, at klager kunne gennemføre uddannelsen. Indklagede har åndet klager i nakken konstant, og klager har haft angst for at skulle være hjemme, hvis der kom en sygedag, da klager vidste, at det med tiden kunne føre til endnu samtale.
Klager bestrider, at klager skulle have sagt, at færdiggørelsen af klagers uddannelse ikke var foreneligt med klagers situation. Klager udtalte, at hun godt kunne se det, men at hun stadigvæk ønskede at færdiggøre uddannelsen.
Klager bestrider desuden, at hun skulle have sagt, at hun ville vente med at færdiggøre uddannelsen, til hendes søn var ældre.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Indklagede gør gældende, at indklagedes mail af 11. november 2024 skal læses i kontekst af tidligere samtaler, hvor klagers søns alder blev drøftet.
Indklagede gør gældende, at klager ansættelsesmæssigt generelt blev behandlet på samme måde som alle andre elever og ansatte i indklagede, og indklagede ekstraordinært har accepteret et højere fravær end normalt som følge af de omstændigheder, som klager har været igennem samt de forløb, der har været med klagers søn.
Klager blev ansat som SOSU-elev hos indklagede den 7. august 2023. Klager startede på Grundforløb 2 og fortsatte efterfølgende på hovedforløb til Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA).
Til ansættelsessamtalen oplyste klager, at hun boede alene med sin søn, men at hun havde hjælp og støtte fra sine forældre til pasning, hvis der blev behov for det.
Når elever søger om optagelse på SSA-uddannelsen, gør indklagede dem altid opmærksomme på, at de i løbet af uddannelsen skal i oplæring på sygehuset, hvor de skal kunne møde kl. 7.00.
Denne oplysning giver indklagede til alle elever, uanset om de er enlige forældre eller ej, da det er vigtigt, at de forholder sig til det og i god tid kan få lagt en plan evt. for hjælp til aflevering i institution og lignende i sygehusoplæringsperioden, så det ikke bliver stressende.
Indklagede fravælger ikke ansøgere på denne baggrund men forventer, at de har styr på, hvordan de kan møde kl. 7.00 på sygehuset, når de siger ja tak til en uddannelsesaftale med indklagede.
Klager havde under sin elevansættelse et massivt fravær. Klager havde været igennem nogle operationer, hvor hun havde været god til at informere indklagede om forløbet.
Klager havde ligeledes været god til at læse op på det faglige stof og været godt med på den front.
Dog manglede klager de samtaler, der opstod i klasserummet samt det gruppearbejde, som også er en stor del af uddannelsen, og som giver andre vinkler, end man kan læse sig til.
Klager havde igennem sin ansættelse løbende haft fravær hver måned. Det var svært at gennemskue, om det var fravær på grund af sygdom hos hende selv, eller om det var fravær på grund af sygdom hos hendes søn.
Klager registrerede ikke sit fravær i indklagedes elevsystem, som ellers er et krav.
Inden eleverne starter i deres forløb, er de til et informationsmøde, hvor de præsenteres for elevsystemet og undervises i, hvordan de registrerer fravær. Manglende registrering anses som misligholdelse af ansættelseskontrakten.
Klager blev foreholdt den manglende registrering til en fraværssamtale. Hun oplyste, at hendes computer var gået i stykker, og at hun ikke kunne registrere sig via telefonen. Klager blev derfor opfordret til at skrive en mail eller ringe til uddannelsesgruppen. Til trods for dette var registreringen fortsat mangelfuld, og klager kontaktede ikke uddannelsesgruppen.
På grund af det høje fravær, indkaldtes klager til samtaler.
Ved fraværssamtalen den 8. november 2023 oplyste klager, at hendes søns sygefravær var afsluttet, og at det var på grund af dette, at hun havde haft meget fravær.
Ved den tjenstlige samtale den 24. januar 2024 oplyste klager, at det fortsatte fravær skyldtes sygdom hos hende selv af flere omgange samt en operation hos hende selv.
Der blev afholdt trivselssamtale den 10. april 2024, da klager selv bad om en samtale, da hun var bekymret for sit fravær. Klager oplyste, at hendes søn havde haft kyssesyge, og at han fortsat var påvirket af forløbet. Klager oplyste, at hun på grund af sønnens sygdomsforløb indimellem blev nødt til at møde senere, hvilket blev accepteret grundet indklagedes viden om følgerne af kyssesyge.
Klager blev indkaldt til omsorgs- og trivselssamtale den 30. april 2024. Indklagede var bekymret for klagers trivsel, idet hun havde et højt fravær. Ved samtalen gav klager udtryk for, at det var svært, når hun var alene med sin søn og ikke havde mulighed for pasning af andre, som hun ellers oplyste til ansættelsessamtalen, at hun havde.
Klager nævnte, at hendes søn skulle i udredning, da han havde nogle udfordringer.
Klager gav udtryk for at være presset over det, der skete i hendes privatliv, samt over det fravær hun havde.
For at tage presset fra klager italesattes muligheden for, at hun skiftede til en SSH-uddannelse. Dette for at klager hurtigere kunne blive færdig med en uddannelse og blive faglært, hvilket stillede hende bedre i forhold til at søge job. Desuden er uddannelsen SSH ikke så krævende som SSA.
Klager ville efterfølgende have mulighed for at tage SSA-uddannelsen med merit, når det passede bedre ind i hendes liv.
Det blev understreget, at indklagede mente, at klager kunne blive en kompetent SSA’er i fremtiden, men at tiden måske ikke var den rette, da der skete mange ting i klagers privatliv, og da klager gav udtryk for at være presset.
I betragtning af klagers eget udsagn om at føle sig presset, var det udelukkende ud fra en omsorg for klager, at et skifte til SSH samt at vente med en SSA-uddannelse blev italesat, da indklagede ikke ønskede at udsætte klager for unødigt stress.
Den 3. juni 2024 blev der afholdt tjenstlig samtale. Klagers fravær var stadig højt, og der sås ikke ændringer i fraværsmønstret siden samtalen i januar. Klager oplyste, at fraværet skyldtes personlige årsager.
Klager havde et ønske om at færdiggøre sin uddannelse og oplyste, at som hendes situation var lige nu, var det ikke foreneligt med at være i uddannelse.
Det italesattes, at klager skulle passe på sig selv samt komme godt igennem det forløb, hun tidligere havde oplyst om sin søn.
Klager italesatte selv, at det gav mening at vente med uddannelsen til, at hendes søn var ældre, og indklagede oplyste, at hun var velkommen til at søge igen, når den tid kom.
Klager ønskede at arbejde som ufaglært i en periode og fortalte, at hun ville kontakte et plejecenter i kommunen, hvor hun tidligere havde været ansat.
Det aftaltes, at klager vendte retur til uddannelsesgruppen i forhold til, hvilken dato hun kunne starte, og at indklagede kunne regulere klagers ophævelse efter denne, så indklagede sikrede, at klager ikke fik et slip i sin lønudbetaling.
Ved mail af 3. juni 2024 skrev klager, at indklagede måtte opsige klager.
Klager sygemeldtes hos indklagede den 4. juni 2024 og frem til uddannelsesaftalens ophør den 15. juni 2024.
Indklagede var ikke vidende om, at klager havde følt sig ”åndet i nakken konstant” på grund af sit massive fravær.
Indklagede har fulgt den fraværsprocedure, der er i indklagede. Den følger indklagede i forhold til alle elever, uanset om de er enlige forældre eller ej.
Indklagede har fuld forståelse for, at alle kan blive syge, og at ens børn kan blive syge, men indklagede er også nødt til at se på, om fraværet er foreneligt med at være i uddannelse, og om de læringsmål, uddannelsen indeholder, kan opnås.
Indklagede har mange enlige forældre ansat og fravælger ikke kandidater alene på den baggrund.
Hvis forældre har meget fravær på grund af syge børn, spørger indklagede til muligheden for, at de får hjælp i deres netværk til at passe børnene, når de er syge. Dette sker udelukkende for, at de ikke mister viden i forhold til deres videre uddannelsesforløb.
Den mail, som klager refererer til fra den 11. november 2024, er der svaret på i forlængelse af den samtale, indklagede havde med klager den 3. juni 2024, hvor hun selv tilkendegav, at hendes søn skulle være ældre, før hun gik på uddannelse. Når indklagede refererer til, at indklagede oplyste det sidst, hun var ansat, er det stadig på baggrund af samtalen den 3. juni 2024.
Det bemærkes, at grunden til, at klagers søns alder har været drøftet, er som følge af de udfordringer, som klager selv havde givet udtryk for at have på grund af et mindreårigt barn, som hun var alene med.
Tilsyneladende har indklagede og klager kommunikeret forbi hinanden, da indklagede på baggrund af samtalerne den 30. april 2024 samt den 3. juni 2024 forstod på klager, at hun ville vente med at søge elevplads til, at hendes søn var blevet ældre, hvilket indklagede var enige med hende i, så hun ikke skulle føle sig presset igen.
Indklagede har ingen krav til, hvilken alder ens børn skal have, for at man kan være i uddannelse hos indklagede. Indklagede har en forventning om, at man passer sin uddannelse på bedste vis, når man har sagt ja til at være i et uddannelsesforløb.
Klagers uddannelsesforløb var reguleret af lov om erhvervsuddannelser. Sagen har ikke været behandlet i et fagligt udvalg eller ved Tvistighedsnævnet.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).
Om ophævelsen
Klager har gjort gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hendes uddannelsesaftale blev ophævet.
Det følger af lov om Ligebehandlingsnævnets § 4, stk. 1, at nævnet ikke kan behandle klager, der kan indbringes for en forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.
Det følger af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet (LFF 2007-12-12 nr. 41 om forslag til lov om Ligebehandlingsnævnet), at nævnet ikke er kompetent til at behandle sager, der kan behandles i for eksempel Tvistighedsnævnet, som er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelse.
Klagers uddannelsesforløb som SSA-elev er reguleret af lov om erhvervsuddannelse. Det følger af lovens § 63, at tvistigheder mellem en elev og en oplæringsvirksomhed udelukkende kan indbringes for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet.
Tvistighedsnævnet har kompetence til at behandle spørgsmål om forskelsbehandling.
Ved fortsat uenighed kan tvisten indbringes for domstolene.
Nævnet har således ikke kompetence til at behandle denne del af klagen.
Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.
Om afslaget på ansættelse
Klager har gjort gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på at blive ansat i en stilling som SSA-elev i efteråret 2024.
Det er nævnets vurdering, at nævnet har kompetence til at behandle denne del af klagen, da dette forhold ikke angår en tvistighed omfattet af lov om erhvervsuddannelse § 63. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke på tidspunktet for afslaget var indgået en uddannelsesaftale mellem klager og indklagede.
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.
Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager blev i august 2023 ansat som SSA-elev hos indklagede. Klagers uddannelsesaftale blev ophævet den 14. juni 2024 på grund af klagers omfattende fravær.
I efteråret 2024 søgte klager en stilling som SSA-elev hos indklagede. Klager fik afslag på ansættelse. Indklagede begrundede den 11. november 2024 afslaget med, at det var indklagedes vurdering, at klagers søn skulle være ældre, før klager genoptog sin uddannelse, og at indklagede havde oplyst klager om dette, da klager sidst var ansat.
Det er nævnets vurdering, at begrundelsen for afslaget, der skal ses i lyset af ophævelsen af klagers uddannelsesaftale den 14. juni 2024 begrundet i omfattende fravær, ikke er udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence
• § 4 om afvisning
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Ligebehandlingsloven
• § 1 om lovens anvendelsesområde
• § 3 om forbud mod forskelsbehandling
• § 16 a om delt bevisbyrde
Lignende dokumenter
- 08.2023 (Denne sag drejer sig om løn og om godtgørelse i anledning af ophævelse af en uddannelsesaftale.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. september 2023
- 22.2024 (Denne sag drejer sig om ophævelse af en uddannelsesaftale.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. april 2025
- 21.2025 (Denne sag drejer sig om godtgørelse i anledning af en uddannelsesaftales ophør.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. juli 2026
- 54.2020 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter ligebehandlingsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. november 2021
- 34.2025 (Denne sag drejer sig om ophævelse af uddannelsesaftalen og godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, databeskyttelsesforordningen og ansættelsesbevisloven) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. juni 2026
- 16.2023 (Denne sag drejer sig om ophævelse af en uddannelsesaftale, herunder om prøvetid og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. oktober 2023