Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - alder - afskedigelse - ej handicap - ej medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - alder - afskedigelse - ej handicap - ej medhold
J.nr. 25-17334
En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap og alder i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling.
Klager havde oplyst, at han havde flere kroniske lidelser. Af bevilling af § 56-aftale fremgik, at klager blev bevilget aftalen med baggrund i flere lidelser. Klager havde fremlagt lægeerklæring, hvoraf fremgik, at klager havde været i behandling for depression siden 2018, og at han havde været stabil de sidste fem år. Klager havde selv oplyst, at han var velmedicineret for depression.
Det fremgik ikke af sagens oplysninger, hvordan klagers lidelser skulle begrænse klagers mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. På den baggrund vurderede nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at han havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
For så vidt angik klagen over forskelsbehandling på grund af alder, vurderede nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet afskediget på grund af sin alder.
Klager fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap og alder i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.
Sagsfremstilling
Den 5. august 2022 traf klagers kommune afgørelse om bevilling af § 56-aftale. Aftalen var godkendt for perioden 28. august 2022-27. august 2024.
Indklagede har oplyst, at klager den 28. juni 2024 var til ansættelsessamtale hos indklagede, og at parterne samme dag underskrev en ansættelseskontrakt.
Den 25. juli 2024 traf klagers kommune afgørelse om bevilling af § 56-aftale. Af afgørelsen fremgår:
”…
Der er d. 25.07.2024 truffet afgørelse om bevilling af en § 56-aftale i forbindelse med [klagers] langvarige eller kroniske lidelse.
Begrundelse
Aftalen er bevilget med baggrund i følgende lidelser: Hjertelidelse, bi- og kæbehulebetændelse, astma, spiserørs lidelse, depression, bugvægs brok, øjenlidelse, søvnapnø, aggressive polyper, arthose i fod.
§ 56 aftalen er godkendt for perioden 05.08.24 - 27.08.2024
…”
Den 26. juli 2024 traf klagers kommune afgørelse om ændring af afgørelse om bevilling af § 56-aftale, således at § 56-aftalen var godkendt for perioden 5. august 2024-26. august 2025.
Den 5. august 2024 påbegyndte klager sin stilling som montør hos indklagede. Arbejdstiden var ifølge ansættelseskontrakten 37 timer om ugen.
Den 4. september 2024 blev klagers ugentlige arbejdstid ændret til 30 timer.
Den 14. november 2024 var klager til MUS-samtale. Indklagede har fremlagt udfyldt skema herfra.
Den 27. januar 2025 blev klager afskediget fra sin stilling.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. februar 2025.
Klager har fremlagt speciallægeerklæring af 24. februar 2025, hvoraf fremgår:
”…
[Klager] har været i behandling for depression siden 2018 med antidepressiv medicin.
Læs alt
Han har været stabil de sidste 5 år uden tegn til forværring.
…”
Klager har desuden fremlagt udskrift af lægejournal, hvoraf fremgår:
”…
65-årig herre, der er kendt med depression gennem flere år.
Har været vel behandlet på citalopram.
Oplever forværring i depressive symptomer efter fyring for en måned siden.
…”
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 100.000 kr. svarende til seks måneders løn.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder og handicap i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling.
Meningen med klagers ansættelse var, at indklagede ville bruge klagers mangeårige erfaringer i montagen. Indklagede var fra begyndelsen bekendt med klagers mangeårige godkendelse af § 56-aftale på grund af klagers lidelser, også depression, der hele tiden var medicinsk behandlet.
Efter en måneds ansættelsestid var klager nødt til at konstatere, at en 30 timers arbejdsuge var mere passende til klagers alder. Indklagede respekterede dette og ændrede derfor klagers ansættelseskontrakt.
Klager blev afskediget, fordi hans arbejdstempo var for langsomt. Måske var dette i sammenhæng med klagers alder. Der blev ikke nævnt noget om klagers arbejdskvalitet.
Indklagede ansatte tre nye medarbejdere lige før afskedigelsen af klager, fordi der var stort arbejdspres på montagen. Der var tale om yngre personer.
Klager og klagers kollega mente ikke, at klager arbejdede for langsomt. I klagers 49 arbejdsår blev alle klagers arbejdsopgaver udført med højeste tilfredshed.
Klager fik til MUS-samtalen og nogle uger før også spørgsmål om, hvorfor klager nogle gange forlod arbejdsstationen. Klager svarede, at han hentede nødvendige hjælpemidler i dreje- og smedeafdelingen for montagen. Indklagede sagde, at det ikke var klagers opgave. Under opstart og oplæring i montagen fik klager at vide fra kollegaerne, at sådan noget arbejde skulle gøres selvstændig ved siden af montagearbejdet.
Klager kom med flere forslag til optimering af arbejdspladsen. Alle klagers forslag blev afvist med det samme. Klager fik bare besked på, at han skulle passe sit arbejde.
Det blev kun to gange over for klager påtalt, at klagers arbejdstempo var for lavt i forhold til andre kollegaer, uden at indklagede kunne vise et eksempel.
Fjorten dage efter MUS-samtalen blev klager kaldt ind til værkførerassistenten, hvor klager blev rost for sit arbejdstempo og udførelsen i de sidste uger.
Klager afviser, at der var problemer med klagers arbejdskvalitet. Formentlig har indklagede glemt, at klager over flere uger var igangsat med at ombygge eller reparere mange maskiner med adskillige monteringsfejl udført af utallige vikarer under klagers ansættelsestid. Denne opgave er også svær at beregne i arbejdstimer og tempo.
Afskedigelsen er udtryk for aldersdiskrimination og diskrimination på grund af kronisk sygdomshandicap.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder og handicap.
Klager oplyste ved ansættelsessamtalen den 28. juni 2024, hvor kontrakten blev underskrevet af begge parter, at han var gået på efterløn, men at han gerne ville i arbejde igen. Klager oplyste, at han havde brug for § 56-bevillingen grundet artrose i sin fod.
Klager omtalte ikke andre lidelser, udover at han for flere år tilbage havde haft en depression, men at den var ovre, og at han var helt symptomfri. Bevilling af en § 56- aftale var ikke et krav for ansættelsen fra virksomhedens side, men klager udtrykte selv under samtalen ønske om, at indklagede søgte om bevillingen. Bevillingen dækkede hjertelidelse, bihulebetændelse, astma, spiserørslidelse, depression, bugvægsbrok, øjenlidelse, søvnapnø, aggressive polypper og artrose i foden.
En måneds tid efter ansættelsen blev indklagede og klager enige om, at klager skulle gå ned på en 30 timers arbejdsuge. Reduktionen af arbejdstid skete efter klagers eget ønske.
I efteråret 2024 konstaterede indklagede, at klager arbejdsindsats var utilfredsstillende. Dette blev taget op med klager gennem dialog og mundtlige påtaler. Han fik gentagne gange at vide, at han ikke blev på sin arbejdsstation, som han forlod for i stedet at have samtaler med kolleger.
Indklagede havde forsøgt at lette arbejdet for klager ved at give ham de fysisk letteste opgaver, men han udførte sine opgaver langsomt og begik flere fejl under udførelsen. Flere af de maskiner, klager skulle samle, var ikke samlet korrekt, bolte var løse, lejer var monteret forkert osv. Værkføreren og værkførerassistenten talte flere gange med klager om dette, men på trods af tydelig kommunikation om at det var utilfredsstillende, forblev klagers arbejdsindsats utilfredsstillende.
Indklagede afviklede en MUS-samtale med klager den 14. november 2024.
Den 27. januar 2025 opsagde indklagede klager med dags varsel i henhold til kontraktens vilkår, da han på trods af dialog og mundtlige påtaler ikke formåede at rette op på sin indsats på arbejdspladsen. Opsigelsen var alene begrundet i klagers manglende performance.
Efter afskedigelsen af klager har indklagede været nødt til at gennemgå alt, hvad klager har samlet, og man har i den forbindelse fundet fejl på flere emner.
Det gøres gældende, at klager ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på opsigelsestidspunktet, uanset eksistensen af en §56-aftale, idet hans helbredsmæssige tilstand ikke medførte en begrænsning, som påvirkede hans evne til at udføre arbejdet som montør 30 timer om ugen.
I sagen er det er ikke dokumenteret, at klagers helbredstilstand havde sådant et omfang, at det faktisk påvirkede evnen til at udføre arbejdet som montør. Klager var fuldt ud arbejdsdygtig, og der er ikke fremlagt oplysninger om konkrete barrierer i arbejdsudførelsen.
Det forhold, at klager var omfattet af en § 56-aftale efter sygedagpengeloven kan ikke i sig selv føre til, at klager skal anses for handicappet i lov om forskelsbehandlingslovens forstand. En § 56-aftale er en økonomisk refusionsordning, der ikke forudsætter, at den pågældende har en varig eller betydelig funktionsnedsættelse med erhvervsmæssige konsekvenser.
Klager har fremlagt dokumenter om en forværret diagnose om depression. Han gør gældende, at hans mentale helbred er forværret som følge af opsigelsen. Indklagede gør heroverfor gældende, at en depression, der er velbehandlet og ikke aktuelt begrænser arbejdsevnen væsentligt, ikke udgør en langvarig funktionsnedsættelse. På opsigelsestidspunktet var der ikke oplysninger om en aktuel psykisk funktionsnedsættelse, der kunne udgøre et handicap.
Opsigelsen var begrundet i dokumenterede forhold om manglende opfyldelse af arbejdsopgaver og faglig performance. Der var ikke tale om en opsigelse, der skyldes helbredsmæssige forhold.
Da der ikke forelå et handicap i lovens forstand på opsigelsestidspunktet, og indklagede ikke havde kendskab til behov for særlige tiltag, er opsigelsen ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.
Det bestrides, at der foreligger faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder eller handicap, jf. forskelsbehandlingslovens § 7a.
Indklagede var fuldt bekendt med klagers alder, da han blev ansat, ligesom virksomheden var klar over, at han havde fysiske gener, som gjorde, at han havde behov for fravær fra arbejdspladsen.
Disse forhold indgik således i grundlaget for ansættelsen, og allerede derfor giver det ikke mening at sige, at de faktiske omstændigheder vedrørende ansættelsen og opsigelsen skulle skabe en formodning for, at alder og/eller handicap skulle være årsag til opsigelsen.
Indklagede har flere +60-årige medarbejdere i afdelingen, heriblandt en fleksjobber, hvis arbejdsindsats er fuldt tilfredsstillende. Dette viser, at alder og eventuelle fleksordninger ikke er en hindring for tilfredsstillende arbejdspræstationer ved virksomheden, hvilket understøtter, at klagers performance-problemer ikke var alders- eller handicaprelaterede.
På denne baggrund gøres det gældende, at klager ikke har løftet sin del af bevisbyrden.
Opsigelsen af klager var baseret på klare, objektive performancemål, der er standard for alle medarbejdere i lignende stillinger. Klagers alder og handicap er ikke blevet taget i betragtning som faktorer i opsigelsen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap og alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder eller handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder eller handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Forskelsbehandling på grund af handicap
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
Klager har oplyst, at han har flere kroniske lidelser. Af bevilling af § 56-aftale fremgår, at klager blev bevilget aftalen med baggrund i lidelserne: Hjertelidelse, bi- og kæbehulebetændelse, astma, spiserørs lidelse, depression, bugvægs brok, øjenlidelse, søvnapnø, aggressive polyper og arthose i fod.
Klager har fremlagt lægeerklæring af 24. februar 2025, hvoraf fremgår, at klager har været i behandling for depression siden 2018, og at han har været stabil de sidste fem år. Klager har selv oplyst, at han er velmedicineret for depression.
Det fremgår ikke af sagens oplysninger, hvordan klagers lidelser skulle begrænse klagers mulighed for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at han har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Forskelsbehandling på grund af alder
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager blev ansat hos indklagede den 5. august 2024 med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Den 4. september 2024 blev klagers arbejdstid efter ønske fra klager ændret til 30 timer om ugen.
Den 27. januar 2025 blev klager afskediget fra sin stilling. Indklagede har oplyst, at klager blev afskediget, fordi hans arbejdstempo var for langsomt. Klager har gjort gældende, at dette kunne være relateret til hans alder.
Klager har også oplyst, at der blev ansat tre yngre medarbejdere kort før afskedigelsen af ham.
Indklagede har oplyst, at klager blev afskediget på grund af sin performance, der ikke levede op til de krav, som blev forventet i stillingen.
Der er mellem parterne enighed om, at klager under sin ansættelse blev gjort opmærksom på, at indklagede på flere punkter var utilfreds med klagers arbejde.
Efter sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at afskedigelsen af klager var begrundet i utilfredshed med klagers udførelse af sine arbejdsopgaver.
Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev afskediget fra sin stilling på grund af sin alder.
Der er ikke oplysninger i sagen, der understøtter, at klagers alder skulle have haft en betydning for afskedigelsen.
Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2 om forbud mod forskelsbehandling
• § 7 a om delt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt afskedigelsen af appellant var i strid med forskelsbehandlingsloven og hvilken godtgørelse, der i givet fald er krav på Domsdatabasen · 14. december 2022
- Sagen drejer sig om, hvorvidt opsigelsen af sagsøgeren overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om sagsøgte har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse Domsdatabasen · 15. juni 2021
- Sag om, hvorvidt sagsøgtes opsigelse af sagsøger var i strid med forskelsbehandlingsloven og funktionærloven. Herudover drejer sagen sig om mangelfuldt ansættelsesbevis Domsdatabasen · 17. maj 2023
- Sag om økonomisk mellemværende mellem sagsøger og sagsøgte (fagforening), som følge af at sagsøger blev bortvist fra sin stilling hos sagsøgte (fagforening) Domsdatabasen · 30. maj 2023
- Sag om hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at sagsøger blev afskediget Domsdatabasen · 19. april 2022
- Sag om, hvorvidt afbrydelsen af lærerpraktikforløb, som følge af krav om håndtryk til personer af alle køn udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af religion Domsdatabasen · 27. juni 2025
Lignende dokumenter
- Er godtgørelse i forbindelse med afsked skattefri? Landsskatteretten · 22. november 2017
- SKAT har til spørgsmål 1 og 2 svaret: NEJ Landsskatteretten · 28. september 2016
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - afskedigelse - ej medhold Retsinformation · 8. januar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - kompetence - ej medhold Retsinformation · 14. januar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - covid - ej handicap - uanset handicap - forskelsbehandling ”by association” - kommuner - ej medhold Retsinformation · 24. marts 2023
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold Retsinformation · 28. februar 2017