Udlændingenævnets afgørelse af 22. juli 2026 – Visum – Formodning for længerevarende ophold – Ansøgerens tilknytning til hjemlandet – Misbrug af tidligere Schengenvisum
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Udlændingenævnets afgørelse af 22. juli 2026 – Visum – Formodning for længerevarende ophold – Ansøgerens tilknytning til hjemlandet – Misbrug af tidligere Schengenvisum
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på Schengenvisum til en statsborger fra Tyrkiet.
Sagens faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgav i oktober 2024 en ansøgning om visum til Danmark med henblik på at besøge sin herboende søster.
Det fremgik af sagens oplysninger, at ansøgeren aldersmæssigt var i 30’erne, at han var ugift, ikke havde mindreårige børn i hjemlandet, og at han arbejdede som selvstændig.
Det fremgik ligeledes, at ansøgeren i 2022 var blevet meddelt et Schengenvisum af et andet land end Danmark, og at dette visum var blevet annulleret af et tredjeland grundet misbrug af visummet.
Udlændingestyrelsen meddelte i marts 2026 afslag på visum under henvisning til ansøgerens manglende tilknytning til hjemlandet. Udlændingestyrelsen kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren var bona fide, idet ansøgeren havde erkendt misbrug af tidligere Schengenvisum.
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2026 afgørelsen.
Udlændingestyrelsens afgørelse:
” Vores afgørelse er truffet efter artikel 32, stk. 1, litra b) i visumkodeks og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, jf. § 16 og bilag 2 til visumbekendtgørelsen. Du kan læse mere i bilaget Regler og praksis.
Vi vurderer fortsat, at der er begrundet tvivl om din hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, du har ansøgt om.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er statsborger i Tyrkiet, der er placeret i hovedgruppe 3, jf. visumbekendtgørelsens bilag 2, og at du har søgt om visum med henblik på at besøge din søster, [navn].
Ud fra en vurdering af de generelle forhold og kendte immigrationsmønstre i hjemlandene, gælder det for statsborgere fra denne hovedgruppe, at der som udgangspunkt kan gives visum til at besøge en søskende.
Dog fremgår det af visumvejledningen, at myndighederne ved behandlingen af visumansøgninger, indgivet af andre end ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og forældre, bør foretage en vurdering af, om ansøgerens tilknytning til hjemlandet eller bopælslandet er af en sådan styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed findes sandsynliggjort, at den pågældende vil rejse tilbage efter visumopholdet, eller om ansøgeren vil tage længerevarende ophold i Danmark eller de øvrige Schengenlande.
Vi har vurderet, at du har begrænset tilknytning til hjemlandet, da du er [30-39] år, ugift og ikke har nogen børn.
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du arbejder som selvstændig [erhverv] i dit eget firma i Tyrkiet, da vi vurderer, at du ikke på grundlag af din beskæftigelse har tilstrækkelig tilknytning til dit hjemland.
Den omstændighed, at du har fået visum til [land A] i 2022, kan heller ikke føre til en anden vurdering.
Vi har i den forbindelse lagt på, at [land B’s] myndigheder har annulleret dit schengenvisum, da de har vurderet, at dit primære formål med at søge om turistvisum til [land A] var at besøge din familie i [land B].
Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at du har oplyst, at dit forsøg på at besøge [land B] i 2022 var i overensstemmelse med visumreglerne, da et flergangsvisum giver ret til at rejse i alle Schengenlande i visummets gyldighedsperiode, og at hændelsen ved [land B’s] grænse ikke var en overtrædelse af visumbetingelserne, men en proceduremæssig misforståelse.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at [land B’s] myndigheder var bekendt med, at du havde brugt dit visum til at besøge [land A] i to dage, da de annullerede dit visum, og at de i forbindelse med annulleringen af dit visum lagde vægt på, at du overfor [land B’s] myndigheder indrømmede, at du havde søgt om turistvisum til [land A], da det var nemmere og mere belejligt for dig, at du ikke havde til hensigt at rejse til [land A] som dit hovedformål med at søge om Schengenvisum, men at du havde til hensigt at tilbringe størstedelen af tiden i Schengenområdet i [land B], og at [land B] dermed var
hoveddestination, da du søgte om visum til [land A].
Vi skal hertil bemærke, at du ikke efterfølgende ankede afgørelsen om annullering af visummet eller afvisningen ved grænsen.
På den baggrund vurderer vi det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du vil rejse tilbage efter et visumophold.
Der foreligger ingen helt ekstraordinære omstændigheder hos dig eller et herboende nærtstående familiemedlem, der gør, at du kan få visum, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 6.
Vi har ved afgørelsen ikke vurderet, hvorvidt de øvrige betingelser for at få visum er opfyldt, heriblandt om du har dokumenteret tilstrækkelig økonomi. ”
Udlændingenævnets afgørelse:
”Udlændingenævnet fastholder Udlændingestyrelsens afgørelse af […] marts 2026 af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Det betyder, at Udlændingenævnet ligesom Udlændingestyrelsen har vurderet, at der er begrundet tvivl om [ansøgerens] hensigt om at forlade Schengenlandene inden udløbet af det visum, der ansøges om, jf. visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b, og visumbekendtgørelsens § 8, stk. 2, nr. 13, jf. § 16 og bilag 2.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgeren] er blevet diskrimineret på grund af [sine] personlige forhold, hvorfor [hans] rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 om forbud mod forskelsbehandling er krænket, og at vurderingen om tilknytning virker mere generel end konkret, kan ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til, at Udlændingestyrelsens begrundelse afspejler en konkret og individuel vurdering af samtlige sagens oplysninger, herunder at [ansøgeren] arbejder som selvstændig [erhverv] i [sit] eget firma.
Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at [ansøgeren] har misbrugt [sit] tidligere udstedte Schengenvisum [fra land A], der blev annulleret af [land B’s] myndigheder. Udlændingenævnet skal i den forbindelse henvise til visumkodeksens artikel 5, stk. 1, litra b, hvorefter det gælder, at der skal søges visum til den medlemsstat, hvis område udgør hovedbestemmelsesstedet med hensyn til opholdets længde eller formål.
Det er derfor Udlændingenævnets vurdering, at [ansøgeren] i 2022 søgte om Schengenvisum til [land A] med henblik på at besøge [sin] søster i [land B], hvilket [han] erkendte over for [land B’s] myndigheder ved [sin] indrejse i 2022. Udlændingenævnet finder derfor, at [ansøgeren] omgik visumreglerne ved at anvende et Schengenvisum [fra land A] til at indrejse i [land B], hvorfor [hans] visum fra 2022 [fra land A] som følge heraf ikke tillægges positiv betydning ved vurderingen af [hans] nuværende sag.
Læs alt
Det forhold, at [ansøgeren] fik udstedt et visum med mulighed for flere indrejser, ændrer ikke på nævnets vurdering, idet [hans] adfærd og oplysninger til sagen underbygger formodningen om, at hovedformålet har været ophold i [land B].
For så vidt angår det forhold, at [ansøgeren] bestrider [land B’s] myndigheders fremgangsmåde omkring annulleringen af [hans] visum i 2022, skal Udlændingenævnet bemærke, at nævnet er en dansk administrativ myndighed, der ikke har kompetence til at vurdere [land B’s] myndigheders afgørelse. Udlændingenævnet skal i øvrigt henvise til, at [ansøgeren] ikke ses at have påklaget de [land B’s] myndigheders afgørelse om annullering.
Det til støtte for klagen anførte om, at det ikke er proportionalt at nægte [ansøgeren] dansk Schengenvisum under henvisning til forholdene i 2022, og at annulleringen af [visummet] har fået karakter af en straf med permanente konsekvenser, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Udlændingenævnet har lagt vægt på, at der i forbindelse med en visumansøgning kan lægges vægt på tidligere ophold i Schengenområdet, der har fundet sted inden for en kortere årrække forud for den aktuelle visumansøgning, herunder misbrug af tidligere viseringer, jf. visumbekendtgørelsens § 16, stk. 3. [Ansøgerens] ophold i 2022 falder inden for denne tidsramme, der efter dansk visumpraksis typisk gælder en periode på 5 år, hvorfor forholdet med rette også er indgået Udlændingenævnets vurdering.
[Ansøgeren] har til støtte for klagen anført, at Udlændingestyrelsen har foretaget flere opkald til [ham], som [han] ikke har modtaget referat af, og at de derfor ikke kan lægges til grund i vurderingen. Dette kan imidlertid ikke føre til en anden vurdering, da disse oplysninger er journaliseret og dokumenteret i sagen, og [ansøgeren] vil som part i sagen kunne anmode om aktindsigt i oplysningerne. Det fremgår heraf, at der har været gennemført en partshøring, hvor [ansøgerens] bemærkninger er modtaget og nedskrevet.
Udlændingenævnet skal bemærke, at der efter forvaltningslovens § 19 om parthøring ikke gælder en generel pligt til at forelægge en part egne udtalelser eller gengivelser af samtaler til godkendelse. Partshøringspligten indebærer derimod, at parten skal have lejlighed til at udtale sig om faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagen, som parten ikke allerede er bekendt med. I den forliggende sag ses denne forpligtelse opfyldt bl.a. ved Udlændingestyrelsens partshøring af […] februar 2026, hvor Udlændingestyrelsen [anmodede] om [ansøgerens] bemærkninger til [land B’s] myndigheders udtalelser af [… og …] februar 2026 om visumannulleringen i 2022.
Det til støtte for klagen anførte om, at Udlændingestyrelsen ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af [ansøgerens] økonomi, kan heller ikke føre til en anden afgørelse, idet dette ikke er relevant for sagens udfald, da [han] ikke opfylder betingelsen om tilstrækkelig tilknytning til [sit] hjemland, og [har] haft et problematisk ophold i forbindelse med [et] tidligere visumophold.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgerens] rettigheder efter EMRK artikel 13 om adgang til effektive retsmidler er blevet krænket, kan heller ikke føre til en anden vurdering, da der ikke ses at være objektive holdepunkter i sagen, som understøtter dette synspunkt. Således behandles [klagen] netop af Udlændingenævnet, som er et domstolslignende uafhængigt organ.
Det til støtte for klagen anførte om, at [ansøgerens] rettigheder efter EMRK artikel 8 om retten til privat- og familieliv er blevet krænket, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Artikel 8 beskytter efter praksis navnlig den i europæisk forstand almindelige kernefamilie, som består af ægtefæller, faste samlivspartnere samt forældre og deres mindreårige børn, men kan efter omstændighederne også omfatte andre familiemæssige relationer, hvis der foreligger et særligt nært og faktisk afhængighedsforhold mellem parterne. Det kan på den baggrund ikke føre til en anden vurdering, at [ansøgeren] har en søster i Danmark, idet søskendeforhold som udgangspunkt ikke er omfattet af beskyttelsen, medmindre der foreligger et sådant særligt afhængighedsforhold. Der er ikke ud fra sagens oplysninger grundlag for at antage, at der består et sådant forhold mellem [ansøgeren og hans søster].
[…]
På baggrund af det anførte ændrer Udlændingenævnet ikke Udlændingestyrelsens afgørelse. ”
VAU/2026/15
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt der skal afregnes moms af fældning, flisning, bortkørsel mv. i forbindelse med køb af træ på rod, samt om SKATs afgørelse af 19. august 2015 er gyldig Domsdatabasen · 22. august 2022
- Stadfæstelse af byrettens kendelse om arrest i indestående på bankkonto og ejendomme uden underretning Domsdatabasen · 23. juni 2008
- Landsrettens afgørelse i sag om bortvisning fra arbejdsplads ændres, således at appellant har krav på løn indtil bortvisningsafgørelse blev truffet og meddelt appellanten Domsdatabasen · 3. september 2024
- Sag vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Jernbanenævnets påbud til Sagsøger A/S om nedregulering af kombiterminaltakster er berettiget Domsdatabasen · 8. april 2021
- Sag om, hvorvidt afgørelse af Miljø- og Fødevareklagenævnet der omhandler afslag på dispensation fra fredningsbestemmelser på en ejendom er berettiget, i forhold til bevaring af opsatte kviste og ændrede tagflade Domsdatabasen · 5. januar 2023
- Landsretten ændrer byrettens afgørelse, således at kommune skal anerkende, at kommunens afgørelse om opretholdelse af tilladelse til opsætning af reklametavler på en ejendom i by, er ugyldig Domsdatabasen · 26. februar 2008
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Pitruzzella fremsat den 8. september 2022. — X mod Udlændingenævnet. EU-domme · 8. september 2022
- Udlændingenævnets afgørelse af 10. august 2023 – Afslag på Schengenvisum – Hensigt om at forlade Schengenlandene Retsinformation · 21. januar 2024
- Udlændingenævnets afgørelse af 27. april 2017 – Visum – Hensigt om at forlade Schengenlandene Retsinformation · 13. juli 2017
- Udlændingenævnets afgørelse af 25. maj 2023 – Schengenvisum – Rusland – kærestebesøg – formodning Retsinformation · 19. januar 2024
- Udlændingenævnets afgørelse af 20. april 2023 – Visum – Gruppeafslag – Ej ekstraordinære omstændigheder Retsinformation · 30. maj 2024
- Vejledning om behandling af ansøgninger om visum til Danmark (visumvejledning) Retsinformation · 7. juli 2021