Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14839
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14839
Medier får ikke kritik for artikler om injuriesag
En række medier bragte i december 2025 artikler baseret på et Ritzau-telegram med omtale af en sag om ærekrænkelse, som en person havde anlagt mod en journalist, der blev frifundet ved retten. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at medierne havde udeladt væsentlige oplysninger i artiklerne, og at artiklerne indeholdt vildledende oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at medierne korrekt havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, og at gengivelserne i artiklerne af parternes påstande klart fremstod som mediernes sammenfatninger på baggrund af oplysninger fra retsdokumenterne i sagen.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Cavling-modtager frifindes i sag om Ruslandsdokumentar”, som blev bragt af JydskeVestkysten den 1. december 2025 på jv.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har udeladt væsentlige oplysninger i artiklen, at artiklen indeholder vildledende oplysninger, at JydskeVestkysten har foretaget en utilstrækkelig rettelse samt over manglende forelæggelse.
1 Sagsfremstilling
Den påklagede artikel
JydskeVestkysten bragte den 1. december 2025 artiklen ”Cavling-modtager frifindes i sag om Ruslandsdokumentar” på jv.dk. Artiklen blev publiceret på baggrund af et telegram udsendt af Ritzau. Artiklen har følgende underrubrik:
”Borgerjournalist havde krævet godtgørelse og bedt DR om at dementere påstande. Byret frifinder journalist”
Af artiklen fremgik følgende:
”En sag om æreskrænkelse er mandag endt med en frifindelse af DR-journalisten [Sagsøgte].
Det oplyser Københavns Byret til Ritzau.
Modparten var [Klager], der beskriver sig selv som borgerjournalist og mediekritiker, og sagen handler om DR-dokumentarserien 'Skyggekrigen'.
I 'Skyggekrigen', som DR har lavet i samarbejde med medierne NRK i Norge, SVT i Sverige og finske Yle, beskrives det, som journalisterne betegner som et netværk, der spreder russisk misinformation i Norden.
152 personer nævnes i kortlægningen.
Ifølge DR var [Klager] en del af det netværk.
[Klager] har i retten ifølge Berlingske beskrevet det som et karaktermord.
Hans krav har lydt på 200.000 kroner i godtgørelse, ligesom han har krævet, at DR skal dementere en række påstande om ham, skriver avisen.
Han mener, at DR tegner et billede af, at han er blevet betalt for at tale den russiske sag af den russiske efterretningstjeneste, hvilket han afviser.
Ifølge et bilag til sagen, som Berlingske har set, skal DR over for [Klager] have gjort det klart, at DR ikke hævder, at han har forbindelser til de russiske efterretningstjenester.
'Skyggekrigen', som blev sendt i 2023, beskrev også flere andre former for russisk aktivitet i Norden.
Blandt andet kunne dokumentaristerne sætte navn på 38 russiske efterretningsfolk, som i de senere år skal have arbejdet på russiske ambassader i Norden.
[Sagsøgte] fik i 2022 en Cavling-pris for podcastserien 'Det Levende Bevis. '”
Efter offentliggørelsen
Ritzau tilføjede den 2. december 2025 følgende afsnit nederst i telegrammet, som automatisk blev opdateret i brødteksten til artiklen bragt på jv.dk:
”Lovgivningen om æreskrænkelser er en del af straffeloven. Men modsat andre straffelovssager føres de i hovedreglen ikke af anklagemyndigheden, men anlægges som en privat straffesag.
Det er også tilfældet her, hvor [Klager] har krævet journalisten idømt en bødestraf på ti dagbøder på 3000 kroner hver. ”
Øvrige oplysninger
[Klager] har til Pressenævnet indsendt et Facebook-opslag bragt af [Personen] den 1. december 2025 samt opslagets kommentarspor. Af opslaget fremgår et skærmbillede af artiklen ”Cavling-modtager frifundet i sag om ærekrænkelser” bragt af Fagbladet Journalisten den 1. december 2025 på journalisten.dk og følgende tekst:
”JA, [KLAGER] INDGIK I RUSSISK "INFORMATIONS"-NETVÆRK (OPDATERET MED INDSIGELSE FRA [KLAGER])
Læs alt
Fagbladet Journalisten skriver i dag:
En sag om ærekrænkelse er endt med en frifindelse af DR-journalisten [Sagsøgte].
Det oplyser Københavns Byret til Ritzau.
Modparten var [Klager], der beskriver sig selv som borgerjournalist og mediekritiker, og sagen handler om DR-dokumentarserien ’Skyggekrigen’.
I ’Skyggekrigen’, som DR har lavet i samarbejde med medierne NRK i Norge, SVT i Sverige og finske Yle, beskrives det, som journalisterne betegner som et netværk, der spreder russisk misinformation i Norden.
Ifølge DR var [Klager] en del af det netværk.
[Klager] har i retten ifølge Berlingske beskrevet det som et karaktermord.
Hans krav har lydt på 200.000 kroner i godtgørelse, ligesom han har krævet, at DR skal dementere en række påstande om ham, skriver avisen.
’Skyggekrigen’, som blev sendt i 2023, beskrev også flere andre former for russisk aktivitet i Norden.
Blandt andet kunne dokumentaristerne sætte navn på 38 russiske efterretningsfolk, som i de senere år skal have arbejdet på russiske ambassader i Norden.
[Sagsøgte] fik i 2022 en Cavling-pris for podcastserien ’Det Levende Bevis’.
. . .
Nå, ved halvtotiden natten til tirsdag sendte [Klager] mig denne mail, som jeg med stor fornøjelse gengiver:
"Kære [Personen],
Jeg skriver, fordi du den 1. december 2025 kl. 21:04 på din Facebook-profil har skrevet overskriften:
'JA, [KLAGER] INDGIK I RUSSISK ‘INFORMATIONS’-NETVÆRK. '
Det er en faktuel påstand om mig, som er falsk, og som du ikke kan dokumentere. Jeg beder dig derfor straks korrigere og fjerne den.
Som det fremgår direkte af dommen i sagen, benægter DR og [Sagsøgte] udtrykkeligt, at jeg skulle have forbindelse til russiske efterretningstjenester eller lignende. Det står blandt andet:
'[Klager] er ikke en del af de personer, der har forbindelse til den russiske efterretningstjeneste. '
Retten har derudover lagt til grund, at ordet 'netværk' i dokumentaren ikke er et faktuelt udtryk, men DR’s egen definition, baseret på en “guilty by association”-logik anvendt af RUC’s [Lektoren]. Retten skriver:
'Det er således et definitionsspørgsmål, om man kan siges at være en del af et netværk […] udsagnene må betragtes som værdidomme. '
Du gengiver altså en påstand som et faktum, selvom hverken retten eller DR hævder det.
Jeg gør også opmærksom på, at den Ritzau-tekst, du kopierer, indeholder en misvisende passus om “38 russiske efterretningsfolk”, der aldrig har indgået i sagen og som skaber en falsk sammenkædning mellem mig og russiske agenter. Når du viderebringer teksten, bliver du ansvarlig for dens indhold, jf. Straffelovens § 267.
Jeg tror, at du ønsker at være præcis og faktuel. Derfor forventer jeg, at du korrigerer opslaget og fjerner den urigtige beskyldning.
Med venlig hilsen
[Klager]"
Jeg har her til formiddag svaret [Klager] følgende, og venter spændt på gensvar:
"Kære [Klager]
Tak for din mail. Jeg ønsker naturligvis som altid at være præcis og faktuel, og vil derfor tilføje opslaget teksten i din mail her.
Et supplerende spørgsmål: Jeg forstår at du mener, Ritzau overtræder straffeloven. Hvilke retlige skridt vil du i den anledning tage mod Ritzau?
Bedste hilsner
[Personen]"
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 8. december 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende:
”Artiklen sammenstiller min sag med oplysninger om russiske efterretningsfolk og øvrig russisk aktivitet i en måde, der skaber et vildledende indtryk af, at sagen handlede om påståede forbindelser mellem mig og russisk efterretningstjeneste. Dette er faktuelt forkert, strider mod DR’s egne udsagn, strider mod dommens præmisser og udgør en alvorlig overtrædelse af A1 og C3.
Jeg er derfor klageberettiget.
Punkt 1 – Privat straffesag
Artiklen udelader, at det er en privat straffesag med nedlagt påstand om straf. Dette er en objektivt væsentlig oplysning, da karakteren af sagen – om det strafbart forhold – er nødvendig for at forstå dens natur. Udeladelsen medfører, at artiklen efterlader læseren med det forkerte indtryk, at sagen alene angår en civilretlig uenighed, hvor jeg kræver penge.
I sagen lyder påstand 1 ”Sagsøgte straffes med 10 dagbøder á kr. 3.000 subsidiært dagbøder efter rettens skøn, for overtrædelse af straffelovens §§ 267, stk. 1, jf. 268, stk. 1, nr. 1 ved:”
Det omtalte krav om erstatning følger af, at jeg anser mig selv som forurettet i en strafbar handling.
Udeladelsen er alvorlig og vildledende og i strid med A1 og C3 i de presseetiske regler.
JydskeVestkysten har yderligere skrevet en intro-tekst i form af "Borgerjournalist havde krævet godtgørelse og bedt DR om at dementere påstande. Byret frifinder journalist.". Dette er alvorlig vildledning jf. A1. Sagen handler ikke om, at jeg har "bedt" DR om at dementere.
Punkt 2 – Vildledende sammenkædning med russisk efterretningstjeneste
Artiklen sammenholder omtalen af min sag med oplysninger om russiske efterretningsfolk og russisk aktivitet i Norden i en måde, der for en almindelig læser må fremstå som om sagen handlede om sådanne forhold. Dette er faktuelt forkert og strider direkte mod både DR’s egne udsagn og dommens præmisser.
"’Skyggekrigen’, som DR har lavet i samarbejde med NRK, SVT og Yle, beskrives det, som journalisterne betegner som et netværk, der spreder russisk misinformation i Norden.
152 personer nævnes i kortlægningen.
Ifølge DR var [Klager] en del af det netværk."
Dette følges i samme artikel umiddelbart derefter af oplysninger om:
”dokumentaristerne kunne sætte navn på 38 russiske efterretningsfolk”
og øvrige russiske aktiviteter i Norden.
Disse oplysninger har ingen forbindelse til sagen i Københavns Byret og indgik ikke i parternes procedure eller i rettens vurdering. Sagen handlede udelukkende om, hvorvidt betegnelsen “netværk” er en værdidom efter DR’s egen definition.
Hvorfor dette er presseetisk problematisk
Ved at fremlægge oplysninger om russiske efterretningsfolk og øvrig russisk aktivitet direkte i forlængelse af omtalen af min sag, skaber artiklen et vildledende indtryk af:
1. at sagen angik påståede forbindelser mellem mig og russiske efterretningstjenester, og
2. at DR eller retten skulle have forbundet mig med sådanne forhold – hvilket begge parter udtrykkeligt har benægtet.
Dokumenterede fakta:
– DR har i processkrifter og i retten udtrykkeligt benægtet, at jeg på noget tidspunkt er blevet tillagt forbindelser til russisk efterretningstjeneste.
– Retten har ikke vurderet eller behandlet spørgsmål om efterretningsforbindelser.
– Retten har tværtimod fastslået, at betegnelsen “netværk” er et definitionsspørgsmål og dermed en værdidom – ikke en faktuel påstand om efterretningsforbindelser.
Presseetisk problem
Indsættelsen af oplysninger om russiske agenter og russisk efterretning i en retsreportage om en sag, hvor sådanne forhold ikke forekom, udgør en væsentlig vildledning af læseren i strid med:
– A1 – Korrekt og fair gengivelse af fakta, og
– C3 – Retsreportage skal være objektiv og ikke vildlede om sagens karakter.
Det kan kontrolleres og konstateres hvordan artiklen rent faktisk er forstået på journalist og lederskribent på Ekstra Bladet, [Personen]s Facebook væg.
I opslaget citerer han en næsten identisk tekst/artikel fra Journalisten.dk. Opslaget starter med ”JA, [KLAGER] INDGIK I RUSSISK ‘INFORMATIONS’-NETVÆRK. ”.
En følger spørger ham: “Skyldes frifindelsen, at retten finder det bevist, at [Klager] er del af det russiske netværk? ”.
Hvilket frifindelsen ikke gør og hvilket fremgår af Berlingskes artikel om dommen publiceret samme dag.
Der er således tale om væsentlig vildledning af læserne.
Punkt 3 – Artiklen tillægger mig påstand jeg aldrig har fremsat
Artiklen skriver, at jeg “mener, at DR tegner et billede af, at [jeg] er blevet betalt for at tale den russiske sag af den russiske efterretningstjeneste”.
Dette udsagn er faktuelt forkert og falsk.
DR har ikke påstået dette. Som følge heraf har jeg heller ikke påstået, at DR har påstået det. Påstanden er i direkte modstrid med sagsøgte og DR's eget forsvar.
Der findes intet grundlag i sagen, i sagens bilag eller i citater gengivet i medierne for at tillægge mig en sådan påstand. Spørgsmålet om betaling eller agentvirksomhed indgik ikke i rettens behandling eller DR’s udsagn, og der findes intet grundlag i sagen for at tillægge mig dette synspunkt.
Dette er en fejlagtig tilskrivning i strid med presseetiske regler A1, A3 og C1.
Det er særdeles problematisk, idet læsere kan få opfattelsen af, at retten har taget stilling til spørgsmålet, frifundet sagsøgte og beskyldningen derfor kan fremsættes straffrit mod mig.
Punkt 4 – Usynlig skyggeredigering af artiklen
Af dokumentation, som Pressenævnet har modtaget fra andre medier, fremgår at Ritzau har initieret og koordineret tilføjelse af specifikt indhold. Dette indhold optræder nu også i den af JydskeVestkysten publicerede artikel.
Der fremgår intet sted omkring artiklen, at den er ændret. Der står stadig den er publiceret 1. december kl. 14:01.
Dette er grov og væsentlig vildledning læserne og i strid med de presseetiske regler A7. Det er særligt skærpende at redigeringen er sket efter jeg har klaget over indholdet, hvilket JydskeVestkysten vidste eller burde have vidst.
Bilag
Jeg vedlægger udskrift af opslag på [Personen]s facebook-væg som pdf.
Jeg er ikke blevet kontaktet eller forelagt oplysninger i forbindelse med artiklen, jf. retningslinje A3.
Jeg beder Pressenævnet udtale alvorlig kritik. ”
2.2 JydskeVestkystens synspunkter
JydskeVestkysten har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet:
”PUNKT 1:
Ritzau har 1.12. skrevet en nyhedshistorie om, at DR-journalisten [Sagsøgte] er blevet frikendt i en sag om æreskrænkelser. Denne nyhedshistorie formidles loyalt og præcist, men som i alle andre journalistiske artikler er der naturligvis udeladelser. Der prioriteres og sorteres ved nyhedsproduktion i stoffet som ved alle andre journalistiske genrer.
I artiklen står den komplette frikendelse af DR og deres journalist i centrum for nyheden, og det er i den pågældende historie her fravalgt at medtage alle detaljer, som klager gik i retten med. Havde klager fået helt eller delvist medhold, og var hele eller noget af afgørelsen faldet ud til klagers fordel, havde det muligvis – alt efter de konkrete omstændigheder – været mere påkrævet at nævne, hvad klager rent faktisk havde fået medhold i og havde haft som sine hovedpåstande forud for sagen. Men her lider klager et bredt nederlag, idet retten ikke giver ham medhold i nogle af hans påstande og krav, og derfor fokuserer artiklen på nyheden om frifindelsen af den pågældende DR-journalist.
I en omfattende del af al retsjournalistik vælges der ved udfald en nyhedsvinkel, og der udelades naturligvis dele af den komplette informationsmængde. For eksempel om anklage, påstand eller krav. I særdeleshed hvis en aktør på ingen vis får medhold i noget af det pågældende. Skulle en sådan journalistisk selektion og udvælgelse være et brud på Retningslinjer For God Presseskiks punkt A1 og C3, vil det i sagens natur have vidtrækkende og uoverskuelige konsekvenser for det redaktionelle arbejde. Ritzau har imidlertid for at vise imødekommenhed tilføjet de for klager meget magtpåliggende oplysninger allerede 2. december, da Ritzau blev bekendt med, at klager havde rettet henvendelse om fravalget til en anden af Ritzaus kunder. Artiklen med disse tilføjelser er også den aktuelle version af artiklen hos på seks indklagede medier. Dette er klager blevet bekendt med, allerede efter denne opdatering blev foretaget.
PUNKT 2:
Ritzau skriver i sin nyhedsartikel indtil flere kontekstafsnit, som blandt andet har til formål at oplyse læseren om, hvad udsendelsen ”Skyggekrigen” handlede om. Klagers påstand er, at disse kontekstafsnit i deres sammenhæng er et brud på Retningslinjer For God Presseskiks punkt A1 og C3, og klager gengiver derefter i sit klageskrift fejlagtigt ordlyden af paragraf A1, som på nævnets hjemmeside lyder ”Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte”.
De indklagede medier mener naturligvis dertil også, at al journalistik skal være fair, og de mener i høj grad, at artiklen her er fair over for alle parter. Men for korrektheds skyld forholder vi os i nærværende svarskrivelse til paragraffens egentlige ordlyd og ikke til klagers fejlbehæftede gengivelse i sit klageskrift.
Det bestrides af ingen – heller ikke af klager – at de pågældende afsnit er korrekte. Til gengæld er det ikke korrekt, når klager i sit klageskrift skriver, at passagen ”dokumentaristerne kunne sætte navn på 38 russiske efterretningsfolk” følger umiddelbart efter de øvrige passager beskrevet under punkt 2 i klageskriftet. Det pågældende afsnit findes, som nævnet selv kan konstatere, adskillige afsnit efter de øvrige, og derfor er det en ukorrekt påstand, klager her fremsætter. Derfor er det svært at forholde sig til påstanden om, at sammenkoblingen skulle udmunde i en vildledning af læseren, når den er åbenlys ukorrekt. Samtidig vil vi dog stilfærdigt påpege, at det virker uhensigtsmæssigt at skulle bruge tid på at forholde sig til et klagepunkt, der er åbenlyst faktuelt fejlbehæftet.
PUNKT 3:
Klager skriver desuden, at han i artiklen tillægges en påstand, han aldrig har fremsat. Det drejer sig om passagen om, at ”han mener, at DR tegner et billede af, at han er blevet betalt for at tale den russiske sag af den russiske efterretningstjeneste, hvilket han afviser”. Denne passage har til formål at tegne billedet op af parternes positioner i retssagen, og da klager i retten under sagens første retsmøde skulle have sagt, at ”Du kan ikke se Skyggekrigen uden at tro, at jeg arbejder for den russiske efterretningstjeneste og Putin. Men det er løgn. Jeg har ikke fået penge fra Rusland, og jeg har ingen forbindelser til russiske efterretningstjenester (b.dk 29.10.)”, vurderer vi ikke, at passagen i Ritzaus nyhedsartikel om retssagens afslutning på nogen måde er illoyal mod dette udsagn.
I Ritzaus bestræbelser på at finde ud af, hvad klager mener, han har sagt, hvis det ikke var dette, er klager via mindst en anden ritzaukunde, han har henvendt sig til om artiklen, blevet oplyst om, at han er meget velkommen til at henvende sig til Ritzau for at forklare, hvad det så var, han sagde i retten. Klager er blevet forsynet med kontaktoplysninger til en navngiven redaktionschef hos Ritzau, men har ikke henvendt sig for at forklare, hvad han sagde i retten, eller hvorfor det skulle være i uoverensstemmelse med den parafraserede gengivelse i Ritzaus artikel. Dette er vi og Ritzau naturligvis interesseret i at få udredt, men klager har altså ikke henvendt sig på noget tidspunkt, hvorfor det er vanskeligt at finde ud af, hvad klager mener, han sagde i retten 27.10., og hvordan det skulle forstås hvis ikke på den vis, det er gengivet i den indklagede artikel.
Slutteligt i sit klageskrift og ikke åbenlyst koblet til klagepunkt 1, 2 eller 3 anfører klager, at han ikke er blevet kontaktet eller forelagt oplysninger i forbindelse med artiklen, og henviser til presseskiksreglernes punkt A3, som foreskriver, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Her er det vanskeligt at vide, hvilke oplysninger der i klagers øjne kunne have været udsat for en efterprøvning ved at kontakte klager inden publicering. Derimod synes det åbenlyst, at hvis alt, der siges i en retssag eller skrives i en artikel om en dom om en given person udløser forelæggelsespligt, vil det i praksis være umuligt at udføre meningsfuld retsreportage eller nyhedsjournalistik om retsstoffet og afgørelser på retssager. Det ville betyde, at et vidneudsagn eller en procedure, hvor der er påstande om en bestemt person, ville udløse forelæggelsespligt, hvis udsagnet kvalificerer til, at for eksempel en tiltalt måtte føle sig krænket, ligesom det ville have den konsekvens, at en dømt person har krav på at komme til orde, hvis vedkommende føler sig krænket af en retsafgørelse, der beskrives i en artikel. Det kan efter vores opfattelse ikke være hensigten med eller den tænkte konsekvens forelæggelsespligten.
PUNKT 4:
Som anført under punkt 1 har Ritzau ud af imødekommenhed over for klager efter dennes henvendelse til adskillige af Ritzaus kunder tilføjet oplysninger, som er meget vigtige for klager, men som de indklagede medier som led i den tidligere beskrevne naturlige proces med til- og fravalg i en journalistisk proces jo selv kan vælge, om de anser det for relevant at bringe i den aktuelle nyhedsartikel.
Derfor er der naturligvis ikke tale om ”skyggeredigering” eller vildledning eller andre handlinger i samme kategori, men udelukkende om en ny version af artiklen med de efterspurgte og opdaterede oplysninger. Opdateringen korrigerer ikke urigtige oplysninger af nogen art, og derfor kan retningslinjernes punkt A7 efter vores opfattelse ikke finde anvendelse her, sådan som klager ellers forsøger at argumentere for. ”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
God presseskik
Korrekt information, forelæggelse og berigtigelse
[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har udeladt væsentlige oplysninger i artiklen, at artiklen indeholder vildledende oplysninger, at JydskeVestkysten har foretaget en utilstrækkelig rettelse samt over manglende forelæggelse.
I den forbindelse har [Klager] henvist til, at det ikke fremgik af den oprindelige artikel, at der var tale om en privat anlagt straffesag, og at der var nedlagt påstand om straf. [Klager] har endvidere henvist til, at artiklen indeholder en vildledende sammenkædning af hans sag med oplysninger om russiske efterretningsfolk og russisk aktivitet, og at han i artiklen tillægges en påstand, som han aldrig har fremsat.
[Klager] har herudover henvist til, at JydskeVestkysten har redigeret artiklen uden deklarering over for læserne.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser. Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 7.
Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten skal mediet tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse, jf. punkt C. 1 og C. 3.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Pressenævnet bemærker endvidere, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at Ritzaus opdatering af et telegram automatisk indarbejdes i JydskeVestkystens artikel, fritager ikke JydskeVestkysten for det selvstændige ansvar for at overholde god presseskik.
Pressenævnet bemærker videre, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver gjort opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at JydskeVestkysten den 1. december 2025 bragte artiklen ”Cavling-modtager frifindes i sag om Ruslandsdokumentar” på jv.dk. Artiklen blev publiceret på baggrund af et telegram udsendt af Ritzau. Nævnet lægger endvidere til grund, at Ritzau den 2. december 2025 tilføjede følgende afsnit nederst i telegrammet, som automatisk blev opdateret i brødteksten til artiklen bragt på jv.dk:
”Lovgivningen om æreskrænkelser er en del af straffeloven. Men modsat andre straffelovssager føres de i hovedreglen ikke af anklagemyndigheden, men anlægges som en privat straffesag.
Det er også tilfældet her, hvor [Klager] har krævet journalisten idømt en bødestraf på ti dagbøder på 3000 kroner hver. ”
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at JydskeVestkystens omtale ikke overskrider rammerne for redigering. Nævnet har lagt vægt på, at JydskeVestkysten korrekt har gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, herunder at der er tale om en sag om ærekrænkelse, at [Klager] havde krævet 200.000 kr. i godtgørelse, og at han har krævet, at DR skal dementere en række påstande om ham, ligesom JydskeVestkysten korrekt har gengivet sagens udfald. Nævnet finder i den forbindelse, at gengivelserne i artiklen af parternes påstande klart fremstår som JydskeVestkystens sammenfatninger på baggrund af oplysninger fra retsdokumenterne i sagen, og at omtalen ikke kan anses for at efterlade læserne med et ukorrekt indtryk af parternes påstande og sagens genstand.
Nævnet finder endvidere, at JydskeVestkysten ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke at have foretaget bestræbelser på at efterprøve oplysningerne eller indhentet en kommentar fra [Klager]. Det er i den forbindelse nævnets opfattelse, at omtale af udfaldet af en byretsdom som udgangspunkt ikke kræver forelæggelse, når omtalen korrekt gengiver dommens indhold.
For så vidt angår oplysningerne om, at en straffesag om ærekrænkelser anlægges som en privat straffesag, og at [Klager] har krævet journalisten idømt en bødestraf på ti dagbøder på 3.000 kr. hver, som ikke fremgik af artiklen på offentliggørelsestidspunktet, finder nævnet, at oplysningerne ikke kan anses for at være tilstrækkelig væsentlige i sammenhængen, at der var grundlag for berigtigelse efter de presseetiske retningslinjer punkt A. 7. Det forhold, at der efterfølgende er indført tilføjelser til artiklen, kan derfor ikke i den konkrete situation føre til, at der skal bringes en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om tilføjelserne.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik.
Afgjort den 18. august 2026
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14747 Retsinformation · 29. august 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14745 Retsinformation · 29. august 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05440 Retsinformation · 14. december 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-05374 Retsinformation · 14. december 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14843 Retsinformation · 1. september 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14844 Retsinformation · 1. september 2026
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14365 Retsinformation · 1. september 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14743 Retsinformation · 29. august 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-01839 Retsinformation · 29. august 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14749 Retsinformation · 29. august 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-15332 Retsinformation · 29. august 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-15333 Retsinformation · 29. august 2026