Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny overenskomstbaseret beløbsordning for certificerede virksomheder)

2025/2 BTL 16Betænkning over lovforslagFolketinget29. august 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 27. august 2026

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ny overenskomstbaseret beløbsordning for certificerede virksomheder)

[af udlændinge- og integrationsministeren (Morten Bødskov)]:

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Udlændinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-7. Liberal Alliances, Danmarksdemokraternes og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 8.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, SF, V, M, EL, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DF og Nadja Natalie Isaksen (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for udlændinge- og integrationsministerens ændringsforslag og det af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag nr. 8. Mindretallet vil stemme imod det af Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag nr. 2.

Et tredje mindretal i udvalget (DD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og integrationsministeren har over for udvalget oplyst følgende:

»Etablering af den nye overenskomstbaserede beløbsordning skønnes på det foreliggende grundlag at medføre merudgifter til øget sagsbehandling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration på op til 5,8 mio. kr. i 2027, 6,6 mio. kr. i 2028 og 7,3 mio. kr. årligt fra 2029 og frem, når ordningen er fuldt indfaset (2026-niveau). Udgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur for ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse. Den øgede administration vil dog føre til en anslået stigning på 8,9 administrative statslige årsværk i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Herudover indebærer forslaget om en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, at der etableres samarbejdsprocedurer mellem arbejdsmarkedets parter og en offentlig myndighed som led i administration og kontrol af en opholdsordning for international arbejdskraft, hvilket adskiller sig fra den gængse praksis, hvor fagbevægelsens kontrol primært har haft betydning internt i aftalesystemet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Regeringen afsætter på den baggrund en ramme på 10,2 mio. kr. årligt fra 2027 og frem (2026-niveau) til bl.a. at understøtte fagbevægelsens kontrolindsats, herunder til tolkebistand. Tildelingen af midlerne administreres af Beskæftigelsesministeriet og er et øremærket driftstilskud til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Tilskuddet ydes fra 2027 og videreføres, så længe der er medarbejdere med ophold efter ordningen. Midlerne må ikke anvendes til andre formål end understøttelse af kontrolindsatsen, herunder tolkebistand. Bevillingen optages på de årlige bevillingslove. Midlerne bliver omfattet af tekstan-mærkning 115, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for bevillingens anvendelse, herunder for ydelse af tilskud, regnskab og revision samt om tilbagebetaling, endelighed og afvisning af ansøgninger. Den konkrete udmøntning skal fastsættes nærmere.

Lovforslaget forventes desuden at medføre begrænsede merudgifter for politiet, der kan henføres til et mindre øget ressourceforbrug ved Politiets Administrative Center (PAC), der vil skulle foretage manuel sagsbehandling i form af opslag i Kriminalregistret. Merudgiften vurderes at kunne afholdes inden for politiets eksisterende økonomiske rammer.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget skønnes samlet at have positive økonomiske konsekvenser for det offentlige. Ordningen skønnes således at medføre merindtægter fra øget arbejdsudbud på henholdsvis 25 mio. kr. i 2027, 75 mio. kr. i 2028, 100 mio. kr. i 2029 og 125 mio. kr. i 2030 stigende til 325 mio. kr. i 2050 (2026-niveau). Samtidig er skønnet for virkningen på væksten i det demografiske træk på offentlige forbrugsudgifter 0 mio. kr. i 2027, 25 mio. kr. i 2028, 50 mio. kr. i 2029, 75 mio. kr. i 2030 stigende til 225 mio. kr. i 2050 (2026-niveau). De merudgifter, som forslaget skønnes at medføre, forventes at blive modsvaret af merindtægterne fra arbejdsudbud for udlændinge, som benytter den nye overenskomstbaserede beløbsordning. Lovforslaget forventes at medføre begrænsede implementeringskonsekvenser i form af øget sagsbehandling i forbindelse med indførelse af den nye overenskomstbaserede beløbsordning for certificerede virksomheder.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.«

4. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget er en opfølgning på en aftale, der blev indgået under den tidligere SVM-regering – en aftale, der handlede om at skabe gode og ordentlige forhold for kvalificeret international arbejdskraft. Kvalificeret international arbejdskraft leverer nemlig et markant bidrag til den vækst og velstand, vi har haft i Danmark i de seneste år.

Det er medvirkende til, at vi f.eks. har kunnet investere i et stærkt sundhedsvæsen, lettet skatter og afgifter og oprustet vores forsvar og sikkerhed markant.

Venstre er af den overbevisning, at det i udlændingepolitikken handler om at finde en balance, så vi på den ene side høster frugterne og får de positive gevinster ved den kvalificerede internationale arbejdskraft, mens vi på den anden side sikrer, at vi får stoppet den migration og indvandring, vi ikke vil have. Venstre finder, at den nye overenskomstbaserede erhvervsordning er et godt skridt i den retning.

Venstre bemærker ligeledes, at ordningen naturligvis også er udtryk for et kompromis, som det altid er, når politiske aftaler indgås. For Venstre er det afgørende, at vi styrker dansk erhvervsliv, så vi fortsat kan være et samfund med vækst og udvikling. Derfor prioriterer Venstre fortsat at støtte aftalen og lovforslaget, selv om nogle elementer naturligvis havde set ud på en anden måde, hvis Venstre havde haft 90 mandater.

Venstre bemærker, at fagforeningsfriheden stadig er en helt central del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Det står Venstre fast på.

Læs alt

Venstre noterer sig, at der stadigvæk er udfordringer med dårlige arbejdsforhold i visse brancher, når det kommer til international arbejdskraft. Certificeringsordningen er ét af de tiltag, der kan være med til at få styr på disse udfordringer.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Lovforslaget indebærer, at der etableres en ny overenskomstbaseret beløbsordning for certificerede virksomheder, som giver en ny adgang til opholds- og arbejdstilladelse for statsborgere fra en nærmere afgrænset kreds af tredjelande. Ordningen adskiller sig væsentligt fra de eksisterende beløbsordninger, ved at beløbsgrænsen fastsættes til 322.000 kr. årligt i 2026-niveau. Til sammenligning udgør beløbsgrænsen på den supplerende beløbsordning 446.000 kr. i 2026. Der er således tale om en væsentlig udvidelse af adgangen til at rekruttere arbejdskraft fra tredjelande til stillinger på et lønniveau, som ikke i dag giver adgang efter de eksisterende beløbsordninger.

Dansk Folkeparti anerkender, at lovforslaget indeholder en række betingelser om bl.a. overenskomstdækning, certificering af virksomheder, kontrol med løn- og arbejdsvilkår og et krav om lav ledighed. Disse betingelser kan have betydning for at begrænse risikoen for underbetaling og social dumping. Efter Dansk Folkepartis opfattelse forholder disse kontrolmekanismer sig imidlertid alene til de arbejdsmarkedsmæssige vilkår og ikke til det grundlæggende og langsigtede udlændinge- og integrationspolitiske spørgsmål, som følger af, at der åbnes en ny og væsentligt lempeligere adgang til Danmark for arbejdstagere fra tredjelande.

Kredsen af lande er ikke statisk, idet listen efter lovforslaget skal kunne ændres løbende på baggrund af bl.a. investeringer, EU-tiltrædelsesforhandlinger og bilaterale mobilitetsaftaler.

Dansk Folkeparti finder, at landekredsen ikke alene bør vurderes ud fra erhvervsøkonomiske, handelsmæssige og arbejdsmarkedsmæssige hensyn. En udvidelse af adgangen til ophold i Danmark er efter partiets opfattelse også et spørgsmål om befolkningsudvikling, integration, kultur og sammenhængskraft. Flere af de lande, der omfattes af ordningen, har meget store befolkninger og betydelige muslimske befolkningsgrupper.

Dansk Folkeparti finder det utilstrækkeligt, at disse langsigtede udlændinge- og integrationspolitiske konsekvenser ikke indgår som et selvstændigt hensyn ved afgrænsningen af landekredsen.

Partiet bemærker i den forbindelse, at en opholds- og arbejdstilladelse ikke alene vedrører den enkelte arbejdstagers midlertidige udførelse af et arbejde. Personer, der meddeles ophold efter ordningen, vil efter de almindelige regler for udenlandske arbejdstagere kunne medbringe familiemedlemmer. Lovforslaget indebærer udtrykkeligt, at medfølgende familiemedlemmer til personer på den nye ordning omfattes af de regler, der gælder for medfølgende familie til andre udenlandske arbejdstagere.

Ordningens samlede indvandringsmæssige virkning eller økonomiske omkostninger kan derfor ikke vurderes alene ud fra antallet af udstedte arbejdstilladelser til hovedpersoner.

Dansk Folkeparti finder på den baggrund, at lovforslagets fokus på den kortsigtede efterspørgsel efter arbejdskraft er for snævert. Udenlandsk arbejdskraft kan bidrage positivt til virksomheder og offentlige finanser, men udlændingepolitikken bør efter partiets opfattelse ikke alene udformes ud fra en erhvervsøkonomisk vurdering af den enkelte arbejdstager. De langsigtede konsekvenser for befolkningssammensætning, kultur, integration og sammenhængskraft må tillægges selvstændig og væsentlig betydning.

Dansk Folkeparti finder desuden, at mangel på arbejdskraft først og fremmest bør søges imødegået gennem en større mobilisering af den arbejdskraft, der allerede befinder sig i Danmark, gennem uddannelse og opkvalificering og gennem øget produktivitet, teknologi og automatisering. Hvor det er nødvendigt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, bør Danmark efter partiets opfattelse som udgangspunkt prioritere arbejdskraft fra lande, der geografisk, kulturelt og værdimæssigt ligger tættere på Danmark.

Dansk Folkeparti finder det på den baggrund ikke godtgjort, at fordelene ved at etablere den foreslåede nye adgang til ophold og arbejde opvejer de langsigtede udlændinge- og integrationspolitiske konsekvenser.

Partiet kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at Enhedslisten støtter lovforslaget. For Enhedslisten er det afgørende, at international rekruttering sker på ordnede vilkår og med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel. Enhedslisten ser derfor positivt på, at adgangen til ordningen knyttes til virksomheder, der er dækket af kollektiv overenskomst. Overenskomster er den bedste garanti for ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et vigtigt værn mod social dumping og udnyttelse.

Enhedslisten lægger vægt på, at ordningen ledsages af en effektiv kontrolindsats, så reglerne bliver håndhævet i praksis, og så arbejdstagere sikres de rettigheder, som følger af overenskomsten.

Enhedslisten betragter lovforslaget som et vigtigt skridt i retning af et mere organiseret og overenskomstdækket arbejdsmarked og vil fortsat arbejde for, at flere ordninger på udlændinge- og arbejdsmarkedsområdet i fremtiden kobles tættere til overenskomstdækning og organisering.

For Enhedslisten er det afgørende, at vurderingen af arbejdskraftens adgang til det danske arbejdsmarked tager udgangspunkt i løn- og arbejdsvilkår og overholdelsen af danske overenskomster frem for arbejdstagernes nationalitet.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 11 affattes således:

»11. I § 9 a, stk. 6, ændres i 3. pkt. »stk. 30« til: »stk. 33«, og i 6. pkt. »stk. 24« til: »stk. 27«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 15, 17 og 19]

Af et mindretal (LA, DD og KF):

2) I det under nr. 33 foreslåede § 9 a, stk. 28, 2. pkt., der bliver stk. 31, 2. pkt., indsættes efter »hvilke kollektive overenskomster«: », herunder landsdækkende kollektive overenskomster,«.

[Udvidelse af overenskomster omfattet af den foreslåede overenskomstbaserede beløbsordning]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

3) I det under nr. 33 foreslåede § 9 a, stk. 28, 2. pkt., der bliver stk. 31, 2. pkt., udgår », jf. stk. 42«.

[Teknisk justering]

4) I det under nr. 38 foreslåede § 9 a, stk. 41, ændres »efter stk. 40« til: », jf. stk. 40«.

[Teknisk justering]

5) Efter nr. 48 indsættes:

»01. I § 44 a, stk. 25, og § 48 h, stk. 2, ændres »stk. 16« til: »stk. 17«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 15]

6) I det under nr. 49 foreslåede § 44 a, stk. 26, ændres i 1. pkt. »stk. 42« til: »stk. 2, nr. 15«.

[Teknisk justering]

7) Efter nr. 50 indsættes:

»02. I § 48 h, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 9 a, stk. 31, 1. pkt.« til: »§ 9 a, stk. 34, 1. pkt.««

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 15, 17 og 19]

Ny paragraf

Af et mindretal (LA, DD og KF), tiltrådt af et mindretal (DF og Nadja Natalie Isaksen (UFG)):

8) Efter § 2 indsættes:

»§ 01

Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter i folketingsåret 2028-29 forslag om revision af de regler, der indføres med denne lov.«

[Indførelse af en revisionsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en ny overenskomstbaseret beløbsordning i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvorefter der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21.

Med ændringsforslaget foreslås det at nyaffatte lovforslagets § 1, nr. 11. Ændringsforslaget indebærer, at »stk. 30« i § 9 a, stk. 6, 3. pkt., ændres til »stk. 33«.

Ændringsforslaget er en konsekvensændring. Ændringsforslaget skal således ses i sammenhæng med, at det i lovforslaget foreslås at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 30, bliver § 9 a, stk. 33.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget udvides bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 28, 2. pkt., der bliver stk. 31, 2. pkt., til også at omfatte landsdækkende kollektive overenskomster.

Det indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter kan fastsætte, at landsdækkende kollektive overenskomster også kan lægges til grund for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser efter den foreslåede overenskomstbaserede beløbsordning i § 9 a, stk. 2, nr. 15, jf. stk. 42.

Det forudsættes, at landsdækkende kollektive overenskomster, der fastsættes som grundlag for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser efter § 9 a, stk. 2, nr. 15, ikke væsentligt eller entydigt fraviger de mest repræsentative kollektive overenskomster på det pågældende område.

Det forudsættes i øvrigt, at landsdækkende kollektive overenskomster skal opfylde de samme overordnede løn- og arbejdsvilkår og krav om kontrol og håndhævelse, som ligger til grund for de overenskomster, der i øvrigt kan omfattes af ordningen.

Ændringsforslaget ændrer i øvrigt ikke på betingelserne for, hvilke kollektive overenskomster der kan fastsættes efter bemyndigelsesbestemmelsen.

Til nr. 3

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en ny overenskomstbaseret beløbsordning i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvorefter der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21.

Med lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås det i § 9 a, stk. 28, der bliver stk. 31, at der indsættes et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren og efter høring af arbejdsmarkedets parter fastsætter, hvilke kollektive overenskomster der kan lægges til grund for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelser efter stk. 2, nr. 15.

Med ændringsforslaget foreslås det i § 9 a, stk. 28, 2. pkt., der bliver stk. 31, 2. pkt., at slette », jf. stk. 42«.

Der er tale om en teknisk justering, idet der i den foreslåede bestemmelse ikke bør henvises til § 9 a, stk. 42.

Til nr. 4

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en ny overenskomstbaseret beløbsordning i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvorefter der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21.

Det foreslås endvidere, at opholdstilladelse efter den foreslåede ordning skal betinges af, at udlændingen er statsborger i et tredjeland, der fremgår af en liste, der er offentliggjort af udlændinge- og integrationsministeren, over top ti-tredjelande målt på summen af danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark, kandidatlande, der forhandler om optagelse i Den Europæiske Union, og lande med hvilke Danmark har indgået en bilateral aftale om mobilitet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 40. Det vil være udlændinge- og integrationsministeren, der fastsætter de nærmere regler og procedurer for opgørelsen af listen over omfattede lande, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 41.

Med ændringsforslaget foreslås det at ændre henvisningen i den foreslåede bestemmelse § 9 a, stk. 41, fra »efter stk. 40« til », jf. stk. 40«.

Der er tale om en teknisk justering, der ikke ændrer på indholdet af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 5

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en ny overenskomstbaseret beløbsordning i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvorefter der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21.

Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 25, at Erhvervsstyrelsen til brug for verificering af udlændinges ansøgninger om godkendelse af forretningsplaner og til statistiske formål i henhold til § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 16, indsamler cpr-numre fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og oplysninger fra Skatteforvaltningens indkomstregister, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og samkører dem med Erhvervsstyrelsens egne registre.

Det følger af udlændingelovens § 48 h, stk. 2, at det uafhængige ekspertpanels vurdering af en forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 16, kan påklages til et nyt uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen. Den nye vurdering kan ikke påklages.

Med ændringsforslaget foreslås det i § 44 a, stk. 25, og i § 48 h, stk. 2, at ændre »stk. 16« til »stk. 17«.

Ændringsforslaget er en konsekvensændring. Ændringsforslaget skal således ses i sammenhæng med, at det i lovforslaget foreslås at indsætte et nyt stk. 15 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 16, bliver § 9 a, stk. 17.

Til nr. 6

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en ny overenskomstbaseret beløbsordning i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvorefter der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21.

Med lovforslagets § 1, nr. 49, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 26, hvorefter Styrelsen for International Rekruttering og Integration til brug for administrationen af den i lovforslaget foreslåede nye overenskomstbaserede beløbsordning uden virksomhedens samtykke kan videregive den tro- og loveerklæring, som virksomheden har underskrevet, i forbindelse med at virksomheden blev certificeret til brug af den foreslåede ordning, og i forbindelse med at en udlænding ansøgte om opholds- og arbejdstilladelse i medfør af den foreslåede ordning, til den relevante lønmodtagerorganisation, som inden udgangen af 10 hverdage fra videregivelsestidspunktet kan gøre indsigelse mod certificering af en virksomhed eller mod meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse, hvis lønmodtagerorganisationen vurderer, at der er afgivet urigtige oplysninger om overenskomstmæssige forhold i tro- og loveerklæringerne.

Med ændringsforslaget foreslås det at ændre henvisningen i den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 26, 1. pkt., fra »stk. 42« til »stk. 2, nr. 15«.

Der er tale om en teknisk justering, idet den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 26, 1. pkt., rettelig skulle have henvist til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15.

Til nr. 7

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en ny overenskomstbaseret beløbsordning i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 15, hvorefter der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 21.

Det følger af udlændingelovens § 48 h, stk. 1, 2. pkt., at en forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, afvises af Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til bedømmelse ved det uafhængige ekspertpanel. En anmodning om hastebehandling af en ansøgning afvises af Erhvervsstyrelsen, hvis ikke ansøgningen opfylder kriterierne i henhold til regler fastsat i medfør af § 9 a, stk. 31, 1. pkt. En afgørelse om afvisning efter 1. og 2. pkt. kan ikke påklages.

Med ændringsforslaget foreslås det i § 48 h, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 9 a, stk. 31, 1. pkt.« til »§ 9 a, stk. 34, 1. pkt.«.

Ændringsforslaget er en konsekvensændring. Ændringsforslaget skal således ses i sammenhæng med, at det i lovforslaget foreslås at indsætte et nyt stk. 15, 19 og 21 i § 9 a, hvorefter § 9 a, stk. 31, bliver § 9 a, stk. 34.

Til nr. 8

Det foreslås, at der indsættes en revisionsbestemmelse, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren i folketingsåret 2028-29 vil fremsætte et forslag om revision af de regler, der indføres med lovforslaget.

Formålet med ændringsforslaget er at få skrevet ind i loven, at ministeren er forpligtet til at revidere ordningen efter 2 år.

Bestemmelsen vil indebære, at den overenskomstbaserede beløbsordning, der foreslås indført med lovforslagets § 1, i folketingsåret 2028-29 skal tages op til fornyet overvejelse.

Ved revisionen skal der bl.a. tages stilling til behovet for evt. kvote for optag og samspillet med øvrige ordninger, herunder ophævelse af ordninger, samt effekterne af ordningen, herunder virksomhedernes byrder og statsligt bureaukrati.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. juni 2026 og var til 1. behandling den 13. august 2026. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og den daværende udlændinge- og integrationsminister sendte den 19. december 2025 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 22, folketingsåret 2025-26, 1. samling. Den 24. juni 2026 sendte udlændinge- og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 33 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse. Udlændinge- og intregrationsministeren har besvaret spørgsmål 1-31. Spørgsmål 32 og 33 forventes besvaret inden 2. behandling.

Katrine Evelyn Jensen (S) Frederik Vad (S) Thomas Skriver Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Lea Wermelin (S) Kaare Dybvad Bek (S) Bjørn Brandenborg (S) Mohammad Rona (M) fmd. Ellen Emilie (M) Lise Müller (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Peder Hvelplund (EL) Sinem Dybvad Demir (EL) Magnus Georg Jensen (RV) Elise Sydendal (ALT) Morten Dahlin (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Amanda Heitmann (V) nfmd. Mikkel Bjørn (DF) Nick Zimmermann (DF) Peter Kofod (DF) Nadja Natalie Isaksen (UFG) Mads Strange (LA) Pernille Vermund (LA) Jens Meilvang (LA) Christian Vigilius (KF) Dennis Flydtkjær (DD) Kim Edberg Andersen (DD)

Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

38

Socialistisk Folkeparti (SF)

20

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

18

Dansk Folkeparti (DF)

16

Liberal Alliance (LA)

15

Moderaterne (M)

14

Det Konservative Folkeparti (KF)

13

Enhedslisten (EL)

11

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

10

Radikale Venstre (RV)

10

Alternativet (ALT)

5

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

1

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Naleraq (N)

1

Javnaðarflokkurin (JF)

1

Sambandsflokkurin (SP)

1

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

4

Lignende dokumenter