Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08844
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08844
Ikke kritik af Zetland for at offentliggøre oplysninger fra interview
Zetland bragte i juli 2025 omtale af en navngiven person, og i den forbindelse blev omtalt en række andre personer, som havde kendskab til pågældende. En af disse personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Zetland havde bragt oplysninger fra en telefonsamtale med ham, selv om han havde trukket sit samtykke til medvirken tilbage. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Zetland for at offentliggøre og omtale interviewet og lagde blandt andet vægt på, at der ikke var tale om skjulte optagelser, og at pågældende gennem hele samtalen havde været bekendt med, at han udtalte sig til en journalist.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Afsnit 4: En trussel om halshugning afslører [Person 1]s skjulte fortid. Han har ikke altid været [Person 1]”, bragt den 17. juli 2025, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over navnlig, at artiklen indeholder ukorrekt information, og at mediet har offentliggjort oplysninger fra et interview med ham, selv om han ikke havde givet samtykke hertil.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager] har til Pressenævnet indsendt dele af korrespondancen, han havde med mediet forud for offentliggørelsen.
Den 14. juli 2025 sendte [Klager] følgende mail til Zetland:
”Hej [Journalist 1], Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der er sket en misforståelse i vores telefonsamtale. Mine udtalelser er blevet misfortolket, og der ser ud til at være en forveksling mellem forskellige personer med samme navn. Jeg ønsker ikke at stå frem, og jeg har ikke givet samtykke til det. Situationen i Syrien kan være meget farlig for mig og min familie, hvis oplysninger bliver offentliggjort mod min vilje. Jeg beder jer venligst om at respektere dette og bekræfter hermed, at jeg ikke ønsker at medvirke.
Med venlig hilsen [Klager]”
Zetland besvarede mailen samme dag:
”Kære [Klager]
Tak for din mail her. Vi kan ikke imødekomme dit ønske om ikke at gøre brug af dit navn eller det interview, du gav os om din relation til [Person 1]. Som min kollega
[Journalist 1] har skrevet til dig i sidste uge, og som du blev informeret om ved interviewets begyndelse, så indgår det i vores research til en journalistisk serie. I interviewet og i diverse dokumenter optræder du i relation til [Person 1] og bekræfter den relation. I telefonen blev du præsenteret for vores hensigt med at ringe dig op, og du blev undervejs mindet om, at du blev optaget til bånd. Dit samtykke kan
ikke trækkes tilbage på bagkant.
De bedste hilsener [Person 2]”
[Klager] besvarede herefter mailen:
”Kære Kristine,
Tak for dit svar. Jeg bliver dog nødt til at gøre opmærksom på, at jeg på intet tidspunkt har givet samtykke til, at mine udtalelser må bruges, og jeg blev heller ikke informeret ved begyndelsen af samtalen om, at der ville ske en optagelse.
Jeg tager denne sag meget alvorligt, da offentliggørelsen af mine udtalelser i en dokumentar uden mit samtykke kan have alvorlige og potentielt farlige konsekvenser –
ikke kun for mig personligt, men også for min familie, som fortsat befinder sig i Syrien. Det ansvar I har i denne sammenhæng er ikke blot et juridisk spørgsmål, men også et etisk. Ved at offentliggøre mine udtalelser uden mit samtykke udsætter I mig og min familie for en reel risiko. Jeg holder jer ansvarlige for de konsekvenser, denne handling måtte medføre, og forventer, at I straks forholder jer til denne problematik og sikrer, at mine udtalelser ikke bruges i nogen form for offentlig sammenhæng.
Med venlig hilsen [Klager]”
Zetland besvarede mailen den 15. juli 2025:
”Kære [Klager]
Tak for din mail. Den indgår sammen med vores øvrige research som baggrund for vores redaktionelle valg og fravalg.
Vh [Person 2]”
Påklaget artikel
Zetland bragte den 17. juli 2025 artiklen ”Afsnit 4: En trussel om halshugning afslører [Person 1]s skjulte fortid. Han har ikke altid været [Person 1]”.
Artiklen har følgende underrubrik:
Læs alt
”[Person 1] træder frem af skyggerne – og ind på et ministerkontor. ”
Der er i artiklen indsat et lydklip af 18 minutters varighed. Indholdet er i det væsentlige svarende til artiklen. I lydklippet indgår dele af interviews med de medvirkende kilder, herunder et kort lydklip med [Klager].
Af artiklen fremgår blandt andet:
”Der er godt gang i gryderne, og der er pyntet op hjemme hos [Person 3]. Det er juleaften, 24. december 2024, og hun venter på sine forældre. [Person 3] er folketingsmedlem for [Parti A], og hun og hendes mand, [Person 4], og børnene skal til julegudstjeneste. De er sent på den. Midt i det hele ringer [Person 4]s telefon. Han tager den ikke, det er der slet ikke tid til. [Person 3] står i gangen og er nu på vej ned til den lokale kirke. Og så kigger hun på sin mail. En kollega i Folketinget har fået en mail fra [Person 1], som han videresender til hende. [Person 1] skriver, at han ikke kan forstå, hvorfor [Person 3]s mand ikke tager telefonen. “Jeg søger at snakke med [Person 3], som han bor med, da jeg gerne vil vide, hvorfor hun mener, at jeg har antidemokratiske og udanske holdninger,” skriver [Person 1]. Den er god nok. De ord har [Person 3] sagt i Folketingssalen ugen før. Ordene faldt, da hun spurgte visse politikere, hvorfor de stemte for at afvise statsborgerskabsansøgere på baggrund af oplysninger fra én specifik borger, som — sagde hun — selv har “stærkt antidemokratiske og udanske holdninger”. Hun sagde også borgerens navn højt: “Hr. [Person 1]. ” Det lød helt præcis sådan her fra Folketingets talerstol: “Det er en hr. [Person 1], der sidder og laver sin egen research og forsyner udvalget med oplysninger. ” Det er derfor, [Person 1] nu — juleaftensdag — vil tale med [Person 3]. “Da det er tirsdag hverdag, forsøger jeg intensivt, så jeg ikke forstyrrer i de kommende helligdage. Jeg vil forsøge at ringe igen i aften for at få svar … Jeg synes, det er uskik at ringe til folketingsmedlemmer på helligdage. Så lavt vil jeg ikke synke, så jeg prøver i dag,” skriver han i en e-mail. [Person 3] undrer sig. For hende er e-mailen alarmerende. Det er ikke normal adfærd, det her. Det er åbenbart meget magtpåliggende for ham at få fat i hende netop den dag. Juleaftensdag er ikke en helligdag. [Person 1] har ret. Men børnene står i deres vintertøj og tripper, de er klar til gudstjeneste. [Person 3] viser e-mailen til sin mand. Det føles som en optrapning. I går fik hun en rose tilsendt fra en [Person 1] på sin hemmelige adresse — det fortalte vi om i afsnit et — nu er der så opkaldet til [Person 4] og e-mailen til kollegaen. Og så siger hun og [Person 4] “stop lige” til ungerne. De løber op ad trappen til lejligheden, og de bliver enige om, at de lige må sætte alt på pause. Hun ringet til Folketingets sikkerhedsenhed. “Vi kan jo ikke gå i kirke og så komme hjem, og så står han uden for vores bopæl,” siger [Person 3]. Hun beslutter sig. De skal væk. Der bliver ingen jul hjemme hos dem selv i år. Dette er fjerde afsnit af serien Med dansk hilsen om [Person 1] og den indflydelse, han har haft i dansk politik de seneste år. Vi ved umiddelbart meget lidt om hans baggrund på dette tidspunkt. Af en mand, der går så højt op i detaljer om andre, deler han utrolig få om sig selv. Vi ved, han underskriver sig som journalist, vi ved, han har haft et medie — Retsrapport — og han kalder sig redaktør for dette medie. Men vi ved ikke, hvorfor han tilsyneladende sender blomster til [Person 3] — eller hvorfor han i det hele taget har taget opgaven på sig som en enmandshær. Det er derfor, at det er blevet så vigtigt for os at finde ud af, hvem den her mand er. Normalt kender vi de mennesker, der har indflydelse. De har fine titler eller såkaldt gyldne kæder. Eller de arbejder i en forening, en organisation eller en virksomhed, der har en plads i samfundet med en vis magt. Men her har vi en enkelt borger, der gennem sin kontakt til politikerne har effektueret et nybrud i indfødsretspolitik, og som har fået en folkevalgt til at tage benene på nakken med sin familie juleaften. Han er i virkeligheden hovedperson i et stykke dansk politisk historie. Men vi aner ikke, hvem han er. For en god ordens skyld: Alle sikkerhedsopgaver med folketingsmedlemmer håndteres af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Vi har spurgt dem, og de vil hverken be- eller afkræfte oplysninger om [Person 1]. Det vil de ikke. De vil heller ikke oplyse, om de betragter [Person 1]s optræden som et problem. “PET har ingen kommentarer til konkrete personer eller konkret sikkerhedsrådgivning,” som de skriver til os.
[…]
Dagen efter ringer [Person 1] til [Person 3]s forældre og spørger dem om kontakt til deres datter. Han opgiver herefter at få kontakt. Oplevelsen har sat sig i [Person 3]. Men hun er glad for, hun i Folketingssalen åbent kritiserede [Person 1] og hans indflydelse på politikere i Indfødsretsudvalget, der afgør, hvem der får statsborgerskab, og hvem der ikke gør. “I min tid i Folketinget er det noget af det mest principielt problematiske, jeg har oplevet. Og det er en diskussion, der er større, end at han så sender mig en julerose og gør mig utryg juleaften. Det er selvfølgelig også problematisk, men det er jo ikke det, der er det rigtig problematiske. Det problematiske er hans rolle. ” [Person 1]s indflydelse finder jo alene sted, fordi der sidder et flertal af demokratisk valgte politikere, som løfter hans oplysninger ud fra mailindbakken og ind i Folketingssalen. Så hvem er det, du problematiserer? “Jeg synes helt sikkert, at det er de politikere, der bruger den her information og bruger ham som researcher, kilde, efterforsker, der har det største forklaringsproblem. Det er dem, der vælger at tilsidesætte retsstatens grundlæggende principper. Det bliver jo så ekstra problematisk, når den, der fodrer sagsbehandleren med viden, jo nærmest også er deklareret partisk. ” Hvor mange af de politikere, vi har talt med, ser [Person 1]s oplysninger som både nyttige og relevante, ser [Person 3] det anderledes. “Det, at en mand spiller en så afgørende rolle for dansk politik, men jo i virkeligheden også for enkelte mennesker rundt i kongeriget. Det er nyt for mig. Og når det så endda oveni også kobles til for mig en ny erfaring med at blive eksponeret, altså fysisk, skulle jeg til at sige, altså at det kommer ind over min dørtærskel. Det er et nyt gearskift,” siger hun.
Vi har også brug for et gearskifte. For vi har i ugevis forsøgt at kortlægge de mennesker, som har mødt [Person 1]. Det har længe været en snæver kreds. Men så sker der noget. Der dukker et helt frisk spor op et meget uventet sted. I sidste afsnit talte vi med vores udlændinge- og integrationsminister, [Person 5]. Det var en samtale om de såkaldte sindelagssamtaler. Men undervejs fortæller ministeren [Journalist 1] om et møde, han har holdt. Som egentlig bare skulle have været med en person, der hedder [Klager]. Han var formand for [Foreningen], og mødet handlede ifølge ministeren om situationen i Syrien og muligheden for at få flere syriske flygtninge til at vende hjem. Et oplagt emne for en udlændinge- og integrationsminister. Men da ministerens dør går op, er det ikke kun [Klager], der kommer ind. Det gør [Person 1] også. Så der er han altså: [Person 1] til møde med ministeren, som han har sendt så mange e-mails.
Vi ringer til [Klager], som altså tog [Person 1] med til mødet. Kan du huske, hvornår det her møde hos [Person 5] foregik? “Måske en måned siden, deromkring. ” En måned siden? “Ja, det vil jeg tro, ja. ” Vi undersøger sagen. Og mødet fandt sted 2. juni 2025. Det er på dette tidspunkt det mest friske spor, vi har på [Person 1]. Så vi trækker i Syrien-tråden, og dét skal vise sig at føre til det vildeste tvist på denne historie. Men der er liiige et par skridt derhen. For inden da viser det sig, at det med at gå efter deltagere i den offentlige debat har [Person 1] gjort før. Det, der leder os på sporet af dén brik i puslespillet, er en sætning, vi falder over i en af [Person 1]s mange mails. “I 2013 blev jeg truet med halshugning på en restaurant på Nørrebro,” står der. Halshugning. Nørrebro. 2013. Så langt tilbage i [Person 1]s fortid har vi aldrig været før. I mailen skriver [Person 1], at truslen blev til en retssag i 2015. Han skriver i sin e-mail også sagens journalnummer. Så vi får fat i sagens papirer. Og her står der spændende ting. Vi kan se, at [Person 1] var vidne. I retten fortæller [Person 1], at han på denne efterårsdag i 2013 var på restauranten Kösk Kebab på Nørrebro i København. [Person 1] er her en ung mand, 19 år. Og han er der sammen med [Klager]. Altså den dansk-syriske mand, som tager [Person 1] med til et møde hos ministeren i den nutidige timeline. [Klager] og [Person 1] sidder — ifølge forklaringen — og taler ved et bord. På dette tidspunkt er [Klager] begyndt at blive en offentlig person. Han har optrådt i Deadline og i forskellige medier, hvor han har talt om, at Syriens daværende diktator, Bashar al-Assad, ikke var så slem, som mange gjorde ham til. Så [Person 1] og [Klager] sidder der og sludrer, da der ind ad døren kommer en mand. En mand, der på dette tidspunkt er en del af den mest ekstreme islamistiske gruppe i Danmark. Manden er en berygtet islamist. Og han får øje på [Klager]. Ifølge vidneforklaringen i retten går islamisten hen mod bordet og tager sin hånd og kører den hen over halsen. Som for at sige “du er dødsens”. Manden truer [Klager] med, at han vil skære halsen over på ham. Hvorfor [Person 1] skriver i den mail, vi har, at det var ham, der blev truet dengang, ved vi ikke. [Person 1] vidnede blot i retssagen. Og det bliver vigtigt nu. For i retten sidder der også journalister. En af dem hedder [Person 6]. Han kan genkende [Person 1]. Han har mødt [Person 1] før, mere præcis to år tidligere til et interview, der er “i toppen over bizarre oplevelser”. [Person 6] er reporter på Berlingske, borgerkrigen i Syrien buldrer, og han graver i et kontroversielt nyt dansk medie. [Blog], hedder det. Her bliver der delt billeder af danskere, der er rejst til Syrien for at kæmpe mod Bashar al-Assads regime i borgerkrigen. Blandt andet deler [Blog] billeder af en ung dansker dræbt i Syrien. Bloggen deler også familiefotografier af en anden Syrien-kriger med overskriften Portræt af en terrorist. [Person 6] fortæller: “Vi besluttede os for at undersøge lidt nærmere, hvad var det her [Blog]? Hvem havde [Blog] relationer til? Og hvem stod bag [Blog]? Fordi det var klart, at det narrativ, som [Blog] arbejdede ind i, var jo ét, som understøttede det daværende Assad-regime. ” Hvem end der står bag [Blog], har stor fidus til Syriens daværende diktator, Bashar al-Assad. Og de danskere, der kæmper mod ham, bliver hængt ud på bloggen. “Vi skriver til hjemmesiden, og så kommer vi i kontakt med en ung mand, der kalder sig [Person 1],” siger [Person 6]. Og hvis du nu tænker — men vent? [Person 1] — Assad-fan? Er det ikke ham, der nu, ti år senere, researcher intenst på statsborgerskabsansøgere, som elsker diktatorer, for at holde dem ude af landet? Ja, så var det også det, vi tænkte, da vi hører om den her brik i historien. Men det er altså ham, der står bag [Blog]. [Person 1]. Interviewet til Berlingske kan findes lige her. [Person 6] inviterer [Person 1] fra [Blog] ind på Berlingskes redaktion i København til interview. Det er sommeren 2013, det er godt vejr, solen skinner, og så står han der. I receptionen hos Berlingske midt i København. “Han er tynd, slank, kortklippet og ser meget ung ud. Han siger jo til os, at han for nylig var blevet student, og med den alder, den måde, han præsenterer sig på, kunne det sagtens passe. Han er en ung mand og ser meget drenget ud, vil jeg sige,” fortæller [Person 6]. Det her er første gang, vi får [Person 1] beskrevet. Godt nok som en endnu yngre mand end i dag, hvor han er i begyndelsen af 30’erne. [Person 6] og en kollega begynder at spørge [Person 1] om hans medie [Blog]. “Han er tydeligvis meget skeptisk over for os og vores spørgsmål og har en tone og et svar på spørgsmålene, hvor han jo også ikke lægger skjul på, at vi er fjollede, eller at vores spørgsmål er idiotiske. Han udstråler, at det er ham, der er ovenpå, det er ham, der har styr på, hvad der sker. ” [Person 1] fortæller [Person 6], at han finder de billeder, han deler af danske Syrien-krigere, på Facebook. Og siger så: “Der er ingen trussel bag det at offentliggøre billeder, navn og adresse. Folk skal bare vide, om deres nabo er terrorist. ” Det lyder som vores [Person 1].
I forbindelse med historien om [Blog] taler [Person 6] også med folk i det dansk-syriske miljø om bagmanden, denne [Person 1]. “Vi spørger til den her blogger, og ret hurtigt finder vi ud af, at det her er en person, som bevæger sig i det her miljø, men også optræder under forskellige navne. Og det gør mig selvfølgelig nysgerrig, fordi hvorfor? Hvad er der på spil her? ” Da [Person 6] senere spørger den unge mand til navneforvirringen, fastholder han, at [Person 1] er hans rigtige navn, og nævner “sikkerhedshensyn” som baggrund for de skiftende navne. “Der var helt tydeligvis noget, der ikke stemte. Den måde, han fremstår på, den måde, han kommunikerer på, den måde, han lægger røgslør ud af alting, var så aparte, så det klart er blandt de mest bizarre interviews og forløb, jeg har lavet. Og jeg tror heller aldrig nogensinde før, at jeg har skrevet en artikel, hvor vi har måttet skrive om en mand, der kalder sig [Person 1]. ” Ja, i sin historie ender [Person 6] med at være så usikker på, om den unge danske teenager, han har siddet over for og interviewet, overhovedet hedder [Person 1]. Så hvad foregår der? Hedder [Person 1] virkelig [Person 1], eller leder vi efter en, der hedder noget komplet andet? Er det derfor, det er, som om vi jagter et spøgelse? For at komme til bunds i det fortsætter vi ad det kringlede, men spændende Syrien-spor og møder en kvinde, som blev hængt ud på [Blog]. Hendes navn er [Person 7]. Hun er dansk-syrer og er på det her tidspunkt i medierne kendt for sit arbejde som frivillig læge i Syrien under borgerkrigen. “Min aktivisme omkring Syrien startede i 2011 med revolutionens start,” fortæller hun. “Og der gik faktisk ikke særlig længe, før jeg finder ud af, at der er sådan en blog, der begynder at hetze mig. ” Det her foregår også i 2013, og [Person 7] er modstander af Bashar al-Assads regime. Derfor bliver hun mål for [Blog], mener hun. Hun bliver blandt andet beskrevet som terrorist. “Det var fuldstændig Assad-regimets propaganda, der blev gentaget, bare på dansk. Der var sådan en rigtig klam ordbrug, som jeg ikke vil referere til her, men altså sådan meget kvindefornedrende, meget chikanerende og faktisk også trusler. ” Følte du dig truet? “Når man bliver udstillet offentligt, så er man bange for, hvad er det næste? Kommer min adresse op? Kommer min families billeder op? ” Flere andre kilder, vi taler med, har haft lignende oplevelser med [Person 1]s [Blog].
En, som derimod holder af [Blog], og som ofte læser den, er [Klager], formanden for [Foreningen]. Han støtter Bashar al-Assads regime og linker til bloggen på sin forenings hjemmeside. [Klager]s støtte til Assad giver ham fjender. Det er derfor, at han i 2013 bliver truet på kebabrestauranten, hvor [Person 1] er med. Manden bag truslen blev i øvrigt dømt. Vi spørger [Klager], hvorfor han tog [Person 1] med til et møde med ministeren her i juni 2025 for at snakke om situationen i Syrien. Han fortæller, at han har for vane at tage [Person 1], som han kalder ham, med til vigtige møder med politikerne og myndighederne — men at det er længe siden, han sidst har gjort det. “Jamen, som regel, når vi tager nogle steder hen. Hvis der er noget officielt, så tager vi det sammen. Så jeg synes, det var vigtigt, at han kom med. Han er en dygtig mand. Han er en ung mand. Han har styr på den historiske dagsorden, som foregår i verden. Specielt i Mellemøsten og deromkring,” siger [Klager]. [Klager] vil ikke hjælpe os med at få kontakt til [Person 1]. Efter vores samtale, hvor han bekræfter, han har været i selskab med [Person 1] på Köskkebab i 2013 og i år på ministerens kontor, siger [Klager], at han vil trække sine udtalelser tilbage. Det siger vi nej til, fordi vi ikke har grund til at tro, at oplysningerne er forkerte, og fordi han er en offentlig person. Hvis vi skal finde ham, må vi gøre det selv. Så vi graver videre i hans fortid. Vi ved, han i 2013 styrer [Blog] og får en journalist til at tvivle på hans navn. Og når vi bevæger os tilbage i tid bliver han også mere mystisk for os. Det er som, at [Person 1] forsvinder ude af syne. Der er ikke ét eneste spor på internettet efter ham i 2012, 2011 og 2010. I lang tid er det et mysterium. En dag på redaktionen sidder vi og researcher. Det har vi gjort i mere end et halvt år. Og pludselig har vi et andet navn. Et navn, som vi ikke har hørt før. Navnet på en mystisk mand, der var meget aktiv på internettet — og som så pludselig forsvandt. Præcis på samme tid som [Person 1] tilsyneladende opstod. Og så slår det os: [Person 1] har ikke altid heddet [Person 1]. Mere om det i næste og sidste afsnit af Med dansk hilsen. Vi har skrevet til [Person 1] og spurgt ham, hvorfor han forsøgte at komme i kontakt med [Person 3] i julen 2024, og hvad han siger til, at hun frygtede for sin families sikkerhed. Vi har også spurgt til hans relation til [Klager] og [Blog], og om han gav Berlingskes journalist, [Person 6], forkerte oplysninger om sit navn. Vi har ikke fået svar på nogle af spørgsmålene. Præcisering 29. oktober 2025: I historien havde vi oprindeligt skrevet, at [Person 1] i efteråret 2013 var “omkring 17-18 år”. Vi ved nu, at han var 19 år. Derfor er historien opdateret med denne oplysning. […]”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. juli 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende:
”Den 30. juni 2025 blev jeg kontaktet telefonisk af en journalist fra mediet med en række spørgsmål. På intet tidspunkt vidste jeg, at jeg blev optaget med henblik på interview og at uddrag af samtalen ville blive offentliggjort i mediet.
Den 10. juli 2025 sendte journalist [Journalist 1] fra mediet en mail med forelæggelse og spørgsmål, hvor han påstår, at jeg har deltaget i et interview.
”Vi har nu besluttet at bruge interviewet med dig i vores serie om [NAVN UDELADT], hans fortid og nutid samt hans indflydelse i indfødsretsarbejdet.
Vi kan ikke anonymisere dig af flere årsager: For det første fordi udlændinge- og integrationsminister [Person 5] nævner dig ved navn, da han fortæller om dit og [NAVN UDELADT] møde med ham. Desuden nævner [NAVN UDELADT] også dit navn i mails. Dit navn fremgår også af dokumenter fra retssagen i 2015 efter episoden på Kösk, som vi beskriver. Derudover er du en offentlig person,
der har givet adskillige interviews i danske medier.
Her følger en forelæggelse af de dele af interviewet, der kan indgå i vores serie samt en række spørgsmål, vi gerne vil have dit svar på.
Om din relation til [NAVN UDELADT]
Vi fortæller i serien, at du 2. juni 2025 sammen med [NAVN UDELADT] mødtes med udlændinge- og integrationsminister [Person 5], hvor I drøftede situationen i Syrien og muligheden for at få flere syriske flygtninge til at vende hjem. Vi beskriver, at din relation ti l [NAVN UDELADT] går helt tilbage til begyndelsen af den syriske borgerkrig og fortæller om retssagen, hvor [NAVN UDELADT] vidnede i en sag om trusler fra [NAVN UDELADT] mod dig. Vi fortæller desuden, at du beskriver [NAVN UDELADT] som en “dygtig”, “ung mand”, der har styr på, hvad der “foregår i verden - specielt i Mellemøsten og deromkring”.
Uddybende spørgsmål
I mit interview med dig bekræfter du, at din relation til [NAVN UDELADT] går mange år tilbage, og at det er samme [NAVN UDELADT], du besøgte [Person 5]s kontor med, som ham, du var sammen med, da du blev truet på restauranten Kösk i 2013. Du fortæller også om løbende kontakt med ham. [NAVN UDELADT] skriver i en mail til os, at I for nylig har talt sammen, hvor du har fortalt ham, at du de seneste 8 år ikke har set den person, du var sammen med, da du blev truet i 2013.
Talte du usandt i interviewet over for mig? Eller er det [NAVN UDELADT], der har misforstået noget?
I samme interview med dig fortæller du, at du aldrig har talt med [NAVN UDELADT] om [HJEMMESIDE UDELADT]. Du fortæller også, at danske medier under den syriske borgerkrig adskillige gange spurgte dig ind til, hvem der var ansvarlig for [HJEMMESIDE UDELADT], men at du ikke har nogen ide om det. I et interview i Berlingske fra 2013, der omhandler [NAVN UDELADT] og [HJEMMESIDE UDELADT], fortæller du modsat, at du flere gange “har mødt bagmanden” bag [HJEMMESIDE UDELADT].
Så lad mig lige forstå: Ved du, hvem der stod bag [HJEMMESIDE UDELADT] - og at du har mødtes med vedkommende?
Deadline for svar på ovenstående er mandag kl. 10:00. ”
Den 14. juli 2025 gjorde jeg det klart for mediet via e-mail, at der må være tale om en misforståelse i telefonen, idet jeg for det første ikke var klar over, at der var tale om et optaget interview og ikke har givet samtykke til hverken interview eller optagelse, og for det andet, at der er sket en forveksling mellem to forskellige personer, der har optrådt under samme navn over en årrække på 10 år, hvorfor jeg befandt mig i en vildfarelse i samtalen.
"Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der er sket en misforståelse i vores telefonsamtale. Mine udtalelser er blevet misfortolket, og der ser ud l at være en forveksling mellem forskellige personer med samme navn.
Jeg ønsker ikke at stå frem, og jeg har ikke givet samtykke til det. Situationen i Syrien kan være meget farlig for mig og min familie, hvis oplysninger bliver offentliggjort mod min vilje.
Jeg beder jer venligst om at respektere dette og bekræfter er hermed, at jeg ikke ønsker at medvirke. ”
Senere samme dag svarede redaktør [Person 2] fra mediet:
"Vi kan ikke imødekomme dit ønske om ikke at gøre brug af dit navn eller det interview, du gav os om din relation til [NAVN UDELADT]. Som min kollega [Journalist 1] har skrevet til dig i sidste uge, og som du blev informeret om ved interviewets begyndelse, så indgår det i vores research til en journalistisk serie. I interviewet og i diverse dokumenter optræder du i relation til [NAVN UDELADT] og bekræfter
den relation. I telefonen blev du præsenteret for vores hensigt med at ringe dig op, og du blev undervejs mindet om, at du blev optaget til bånd. Dit samtykke kan ikke trækkes tilbage på bagkant. ”
Senere samme dag svarede jeg:
"Jeg bliver dog nødt til at gøre opmærksom på, at jeg på intet tidspunkt har givet samtykke til, at mine udtalelser må bruges, og jeg blev heller ikke informeret ved begyndelsen af samtalen om, at der ville ske en optagelse. Jeg tager denne sag meget alvorligt, da offentliggørelsen af mine udtalelser i en dokumentar uden mit samtykke kan have alvorlige og potentielt farlige konsekvenser – ikke kun for mig personligt, men også for min familie, som fortsat befinder sig i Syrien. Det ansvar I har i denne sammenhæng er ikke blot et juridisk spørgsmål, men også et e sk. Ved at offentliggøre mine udtalelser uden mit samtykke udsætter I mig og min familie for en reel risiko.
Jeg holder jer ansvarlige for de konsekvenser, denne handling måtte medføre, og forventer, at I straks forholder jer l denne problematik og sikrer, at mine udtalelser ikke bruges i nogen form for offentlig sammenhæng. ”
Den 15. juli 2025 svarede [Person 2]:
”Den indgår sammen med vores øvrige research som baggrund for vores redaktionelle valg og fravalg. ”
Den 17. juli 2025 har mediet alligevel illoyalt fejlciteret mig og bragt deres egne fortolkninger af mine udtalelser under samtalen til trods for, at jeg ikke vidste at jeg deltog i et optaget telefonisk interview til offentligt citat under samtalen. Mediet udnytter uddrag af mine udtalelser under samtalen til fejlagtigt at drage den konklusion, at en person, jeg mødte i 2013, skulle være identisk med en person, jeg har mødt i 2025 under samme navn. Mediet fastholder dette, selvom jeg skriftligt har orienteret mediet om vildfarelsen i samtalen, herunder om forvekslingen mellem to forskellige personer af samme navn. Det bemærkes, at der er tale om et meget udbredt navn, men at de to personer ikke har samme alder.
Klagepunkter
Adfærd i strid med god presseskik
Mediet har overtrådt retningslinjerne for god presseskik, herunder punkt B. 6. og B. 7., for så vidt angår deres referencer til og brug af telefonsamtalen, idet jeg ikke vidste at samtalen blev optaget og anvendt til offentligt citat, og ikke har givet samtykke til dette.
Endvidere er punkt B. 3. overtrådt, for så vidt angår omtalen af den straffesag, hvor jeg i 2013 blev truet på livet med halshugning og i 2015 afgav vidneforklaring for retten som forurettet. Ofre for forbrydelser skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og formidling af kommentarer skal der vises hensynsfuldhed og takt, hvilket ikke er tilfældet i mediets omtale af straffesagen, idet mediet bringer forkerte oplysninger om et vidne i sagen, der forveksles med en anden person, der har anvendt samme navn, hvilket mediet var blevet oplyst om inden udgivelsen.
Ukorrekt meddelelse
Mediet har med henvisning til samtalen bragt ukorrekte oplysninger om en person, der er blevet forvekslet med en anden person, der for flere år siden har anvendt samme udbredte navn, til trods for, at jeg tydeligt har gjort mediet opmærksom på, at der ikke er tale om den samme person trods navneligheden. Mediet har afvist at forholde sig til min berigtigelse, jeg ikke er blevet citeret loyalt og jeg var ikke vidende om at jeg deltog i et optaget interview.
Henset til at to forskellige personer er blevet forvekslet med hinanden ved at udnytte min vildfarelse, er punkt A. 1. overtrådt, idet det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information og kontrollere, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, hvilket ikke er tilfældet. Mediet har ikke loyalt gengivet, at jeg ved forelæggelsen re digt inden fristen har svaret mediet, at jeg var i vildfarelse under samtalen og at der ikke er tale om den samme person, og at jeg bestrider mediets påstand herom, hvilket er illoyalt.
Manglende forelæggelse
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.
Det fremgår af mediets udgivelse, bl.a. at jeg har støttet et regime, har fjender og er omtalt i mails, som mediet angiveligt er besiddelse af. Disse oplysninger er jeg på intet tidspunkt blevet forelagt, hvorved punkt A. 3. er overtrådt. […]. ”
2.2 Zetlands synspunkter
Zetland har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende:
”Baggrund
Zetland udgav den 13.-17. juli i alt fem afsnit af serien ‘Med dansk hilsen,’ der fortæller historien om en mystisk mand ved navn [Person 1] og hans markante indflydelse på dansk integrationspolitik i de seneste år. Artiklerne kan læses og lyttes online på følgende adresser. Kodeord og login kræves ikke. [Der er i mediesvaret indsat links til de omtalte artikler, Pressenævnet]
Afsnit 1: En ansigtsløs mand ændrer dansk politik fra skyggerne. Hvem er [Person 1]? .
Afsnit 2: [Person 1] har særligt én magtfuld politikers øre. “Jeg har ikke sagt noget til nogen endnu”.
Afsnit 3: [Person 8] troede, at statsborgerskabet var hjemme. Så fandt [Person 1] hans 10 år gamle profilbillede.
Afsnit 4: En trussel om halshugning afslører [Person 1]s skjulte fortid. Han har ikke altid været [Person 1].
Afsnit 5: [Person 1] opstod ikke ud af det blå. Vi sporer ham til Natholdet, Nordkorea og en konflikt med unge socialister.
I de fem afsnit fortæller vi blandt andet, at [Person 1] er blevet nævnt fra talerstolen i Folketingssalen blandt andet af en minister, at han har mødtes med samme minister på dennes kontor, at han står i takkeordet i en anden ministers bog, at han har fundet kompromitterende materialer om de personer, der senere blev indkaldt til de såkaldte sindelagssamtaler på Christiansborg og ikke mindst sendt tusindvis af emails til politikere og embedsmænd med oplysninger om blandt andet almindelige borgere, der har ført til en lang række § 20-spørgsmål.
Serien dokumenterer derudover, at en række personer af udenlandsk oprindelse egentlig var godkendt til at blive danske statsborgere, men med oplysningerne fra [Person 1]s personlige research sendt til politikerne i indfødsretsudvalget blev personerne fjernet fra lovforslag. Serien fortæller også om [Person 1]s baggrund og person. Heriblandt at han tidligere var meget aktiv på venstrefløjen, blev smidt ud af en ungdomsorganisation på den yderste venstrefløj og blandt andet har stået bag den omstridte hjemmeside [Blog], der blandt andet afdækkede folk bosiddende i Danmarks rejser til kampene i Syrien.
Serien udkommer – som alle Zetlands udgivelser – både på lyd og tekst. [Person 1] har klart udtrykt, at han ikke selv ønsker at medvirke i serien eller svare på Zetlands spørgsmål.
[…]
Klagen fra [Klager]
I forbindelse med seriens fremstilling har Zetland kontaktet en lang række kilder, der på den ene eller anden måde må formodes at kende [Person 1]. I forbindelse med et interview med integrationsminister [Person 5] fortæller ministeren, at han blandt andre har mødt [Person 1], da [Person 1] og [Klager] var på dennes kontor for ganske kort tid siden til et møde om muligheden for at sende flere personer tilbage til Syrien. Mødet fandt sted den 2. juni 2025.
Journalist på Zetland [Journalist 1] kontakter 30. juni 2025 [Klager] på telefonen. Samtalen bliver optaget af [Journalist 1]. Samtalen varer 34 minutter. Zetlands journalister er meget opmærksomme på reglerne for både optagelser og eventuel brug af disse optagelser af kilder. Foruden de presseetiske regler og afgørelserne fra Pressenævnet har Zetland egne regler for integritet og etik, der specifikt omhandler Zetlands optagelser af kilder. Disse regler blev senest justeret i januar 2024 og på et årligt møde gennemgås disse for eventuelle justeringer. De aktuelle regler kan altid findes på zetland.dk/etik.
Paragraf 12 i Zetlands regelsæt og integritet og etik siger: “Vi optager gerne interviews og samtaler med kilder. Hvis vi taler med medievante kilder, og vi klart har oplyst, at de taler med en journalist fra Zetland, så kan disse optagelser frit bruges til offentliggørelse. Taler vi med kilder, der ikke er vant til kontakt fra medier, skal vi oplyse, at en optagelse er i gang, hvis vi senere ønsker at bruge optagelserne til offentliggørelse. Lyd af for eksempel første forsøg på kontakt til kilder eller reallyd af umiddelbart tilfældige mennesker på gaden eller tilsvarende kan benyttes. Kun i ganske særlige tilfælde kan optagelser med ikkemedievante personer offentliggøres uden forudgående oplysning om optagelse. Dette kræver godkendelse af Zetlands chefredaktør. ”
Som det ses af regelsættet, er det afgørende for Zetlands egen brug af lydoptagelser, at a) vi præsenterer os tydeligt som journalister fra Zetland og b) om en kilde er medievant eller ej.
I forhold til de presseetiske retningslinjer er det afgørende, a) om vi præsenterer os tydeligt som journalister, 2) om kilden afviser at udtale sig eller ikke vil udtale sig til citat, og 3) om optagelserne i benægtende fald har en sådan samfundsmæssig interesse, at de alligevel kan anvendes.
I telefonopkaldet den 30. juni 2025 præsenterer [Journalist 1] sig klart og tydeligt som journalist. Telefonopkaldet begynder således på denne måde:
[Journalist 1]: Hallo. Taler jeg med [Klager]?
[Klager]: Ja.
[Journalist 1]: Hej [Klager]. Jeg hedder selv [Journalist 1], og jeg er journalist på Zetland.
[Klager]: Ja, goddag.
I samtalen spørger [Journalist 1] [Klager] om dels hjælp til at få kontakt til [Person 1], og dels til deres relation. [Klager] afviser ikke at udtale sig, men besvarer spørgsmålene uden at præcisere, at svarene ikke er til citat.
[Klager] må anses for at være medievant. Som formand for den meget mediedækkede [Foreningen] har han i en årrække gentagne gange optrådt i danske medier som DR, TV 2, Politiken og Berlingske, hvor han har fremlagt analyser og holdninger om konflikten i Syrien og dansk udlændingepolitik. Han har både medvirket i tv-programmer, radioprogrammer og artikler. [Klager] er derudover vant til at søge indflydelse i kredse, som er af stor relevans for medierne – blandt andet som for nylig, hvor han mødtes med landets udlændinge- og integrationsminister for at diskutere hjemsendelser af syrere fra Danmark.
Vi mener således, at det er fuldt indenfor de presseetiske regler og tilsvarende Zetlands egne etiske regler, at vi både optager og vælger at offentliggøre uddrag af optagelserne med [Klager].
Cirka seks minutter inde i samtalen fortæller Zetlands journalist [Journalist 1] desuden også [Klager], at han optager samtalen. [Journalist 1] fortæller desuden også, at formålet med interviewet er en serie om [Person 1]. [Klager] spørger nysgerrigt til Zetland, og han vil gerne vide, hvor han kan læse historien. [Journalist 1] lover at sende den. De aftaler at ringes ved senere.
Efter samtalen har Zetland haft en længere emailkorrespondance med [Klager]. Her trækker han i land og siger, at der er sket en misforståelse, og at to personer er blevet blandet sammen. For så vidt angår [Klager]s konkrete klagepunkter:
Påstand 1:
[Klager] mener, at Zetland har overtrådt retningslinjerne for god presseskik, herunder punkt B. 6. og B. 7., for så vidt angår Zetlands referencer til og brug af telefonsamtalen, idet [Klager] ikke vidste, at samtalen blev optaget.
Som beskrevet bliver [Klager] cirka seks minutter inde i samtalen oplyst om, at samtalen optages, også selv om det ikke ville være i strid med hverken de presseetiske retningslinjer eller Zetlands egne etiske regler at undlade dette. Det afgørende i presseetisk sammenhæng er, at han fra starten af samtalen er bekendt med, at han taler med en journalist. Pressenævnet har flere gange taget stilling til optagelse af telefonsamtaler, blandt andet i sagsnummer 2022-80-0781, hvor Pressenævnet skriver: “Det er Pressenævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages”. Gengivelse af korte uddrag af en telefonsamtale med kilder omtales også i Pressenævnets afgørelse nr. 2022-80-0941. Her skriver Pressenævnet: “Det er videre nævnets opfattelse, at i de tilfælde, hvor skrevne medier efter en telefonsamtale kunne have bragt en udtalelse som citat, kan elektroniske medier også bringe et uddrag af optagelsen som lyd”.
Påstand 2:
[Klager] mener, at Zetland har overtrådt retningslinjerne for god presseskik, herunder punkt B. 6. og B. 7., for så vidt angår deres referencer til og brug af telefonsamtalen, idet han ikke vidste, at samtalen ville blive anvendt til offentligt citat.
Det er åbenbart, at punkt B. 6 ikke finder anvendelse. Bestemmelsen er tiltænkt helt andre tilfælde end det foreliggende, som angår en medievant person, der uden tvivl må antages at have overskuet indholdet og rækkevidden af sine udtalelser. Herudover har Zetlands journalist som nævnt klart og tydeligt præsenteret sig som netop journalist, og [Klager] er en erfaren kilde. En journalist kontakter typisk kilder netop for at indhente information til offentliggørelse. En medievant person kan med rimelighed forventes at forstå dette udgangspunkt og er vant til, at samtaler med journalister kan blive brugt netop i mediesammenhæng. [Klager] forstår i samtalen til fulde, at han medvirker i et interview i forbindelse med en serie om [Person 1].
I samtalen siger [Klager] således også i første omgang, at han ikke ønsker at svare på spørgsmål om [Person 1]. Da [Journalist 1] gentager en række spørgsmål om [Person 1], vælger [Klager] alligevel at deltage og fortæller mange detaljer. Samtalen varer som tidligere beskrevet 34 minutter og afsluttes i en fin tone. Der er efter Zetlands opfattelse ikke tale om skjulte optagelser, og derfor kan B. 7. ikke komme på tale. Bortset herfra har Zetland opfyldt sine presseetiske forpligtelser med hensyn til anvendelse af lydoptager.
Påstand 3:
[Klager] mener, at Zetland har overtrådt retningslinjerne for god presseskik, herunder punkt B. 6. og B. 7., for så vidt angår deres referencer til og brug af telefonsamtalen, idet han ikke har givet samtykke til offentliggørelsen af indhold og lydoptagelse fra samtalen.
Det er den grundlæggende præmis for dialogen mellem journalist og kilde, at udtalelser i udgangspunktet kan citeres offentligt, medmindre andet er tydeligt aftalt. Dette gælder især, når der er tale om en medievant person, der er fortrolig med pressearbejde. Journalistik bygger på offentliggørelse af information i offentlighedens interesse, og det ville være uforeneligt med pressefriheden, hvis en kilde uden udtrykkelig aftale kunne forvente fortrolighed uden forudgående aftale om “off record” eller lignende. Som berørt ovenfor indebærer det forhold, at en kilde åbent taler med en journalist, at vedkommende må være forberedt på, at samtalen bliver optaget og senere offentliggjort.
Hvad angår [Klager]s synspunkter vedrørende tilbagetrækning af samtykke, gælder der efter Zetlands opfattelse ikke i presseetisk forstand en ret for kilde til at trække sine udtalelser tilbage, så længe kilden i tilstrækkeligt omfang har været bekendt med den sammenhæng, som vedkommendes udtalelser indgik i.
Der henvises eksempelvis til Pressenævnets afgørelse i sag 2020-80-0565. Som det fremgår af bemærkningerne ovenfor, blev [Klager] blandt andet gjort opmærksom på, at formålet med interviewet var en serie om [Person 1], og han har således vidst, i hvilken sammenhæng hans udtalelser skulle anvendes.
Påstand 4:
[Klager] mener, at B. 3 er overtrådt, med omtalen af den straffesag, hvor han i 2013 blev truet på livet og to år senere afgav forklaring.
Vi har – som det ses i uddraget af fjerde afsnit af serien – alene gengivet faktuelle oplysninger om straffesagen, hvor [Klager] blev truet på livet. Disse oplysninger har alle tidligere været omtalt i adskillige medier i forbindelse med sagen. [Klager] har desuden selv i adskillige interviews gennem årene tidligere fortalt om sagen. Til Berlingske har han den 29. august 2014 i artiklen “Tiltalt i sag om islamistiske dødstrusler er draget til Syrien” for eksempel forklaret: “De råbte, at jeg var vantro og skulle slås ihjel, og at enhver, som støtter al-Assad, skulle halshugges. De kørte væk, mens den ene lavede sådan et tegn hen over struben, ligesom han ville skære halsen over på mig”.
Indblik og gengivelse af dansk retspraksis og beskrivelser af retssager er endvidere en central del af pressens opgave i en retsstat, og retningslinjernes pkt. B. 3 kan ikke hindre, at Zetland refererer en retssag af offentlig interesse mere end 10 år, efter at retssagen fandt sted.
Påstand 5:
[Klager] mener, at Zetland har bragt forkerte oplysninger om et vidne i sagen, der forveksles med en anden person.
I serien fortæller Zetland om en mand ved navn [Person 1]. Zetlands omfattende og grundige research – der blandt andet består af [Person 1]s egen udtalelse i en mail, interne dokumenter fra dansk politi og et øjenvidne, der var til stede i retten – viser, at det er den samme [Person 1], der var med til at vidne i sagen om trusler mod [Klager] og som i juni måned mødtes med udlændinge- og integrationsministeren sammen med netop [Klager]. Det bekræfter [Klager] da også flere gange i interviewet med [Journalist 1] den 30. juni. Her fortæller [Klager] uden forbehold flere gange, at han kender [Person 1] tilbage fra 2012 eller 2013, og at samme [Person 1] var på ministerens kontor med [Klager] for “nogle uger siden”.
Den 14. juli 2025 – to uger efter interviewet – sender [Klager] en email, hvor han skriver: “Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der er sket en misforståelse i vores telefonsamtale. Mine udtalelser er blevet misfortolket, og der ser ud til at være en forveksling mellem forskellige personer med samme navn”. I historien fortæller vi: Efter vores samtale, hvor han bekræfter, han har været i selskab med [Person 1] på Köskkebab i 2013 og i år på ministerens kontor, siger [Klager], at han vil trække sine udtalelser tilbage. Det siger vi nej til, fordi vi ikke har grund til at tro, at oplysningerne er forkerte, og fordi han er en offentlig person.
Vi gengiver således forløbet korrekt og oplyser, at [Klager] i første omgang bekræftede denne forbindelse, men senere oplyste, at han gerne ville trække sine citater tilbage. Zetlands dokumentation viser entydigt, at der er tale om den samme person. Hverken [Klager] eller [Person 1] har ønsket at fremlægge dokumentation eller indgå i en diskussion af påstanden om, at der skulle være sket en forveksling.
Påstand:
Zetland har med henvisning til samtalen bragt ukorrekte oplysninger om en person til trods for, at [Klager] tydeligt har gjort Zetland opmærksom på, at der ikke er tale om den samme person. Mediet har afvist at forholde sig til [Klager]s berigtigelse.
Dette er ikke korrekt. Vi fortæller i historien:
Efter vores samtale, hvor han bekræfter, han har været i selskab med [Person 1] på Köskkebab i 2013 og i år på ministerens kontor, siger [Klager], at han vil trække sine udtalelser tilbage. Det siger vi nej til, fordi vi ikke har grund til at tro, at oplysningerne er forkerte, og fordi han er en offentlig person.
Zetland gengiver således netop [Klager]s ønske om berigtigelse i historien.
Påstand 6:
I samme forbindelse mener [Klager], at han ikke er blevet citeret loyalt.
[Klager] citeres i historien for at sige: Kan du huske, hvornår det her møde hos [Person 5] foregik? “Måske en måned siden, deromkring. ” En måned siden? “Ja, det vil jeg tro, ja. ” Og senere i samme historie. “Jamen, som regel, når vi tager nogle steder hen. Hvis der er noget officielt, så tager vi det sammen. Så jeg synes, det var vigtigt, at han kom med. Han er en dygtig mand. Han er en ung mand. Han har styr på den historiske dagsorden, som foregår i verden. Specielt i Mellemøsten og deromkring, [Klager] citeres desuden indirekte for følgende: Han bekræfter, (at) han har været i selskab med [Person 1] på Köskkebab i 2013 og i år på ministerens kontor. Telefoninterviewet er som bekendt optaget, og citaterne er gengivet som de blev sagt af [Klager]. Citaterne er således både korrekte og loyalt gengivet.
Påstand 7:
I samme forbindelse mener [Klager], at han ikke var vidende om, at han deltog i et interview.
Vi henviser til svaret på påstand 2.
Påstand 8:
[Klager] mener, at to personer er blevet forvekslet med hinanden og dermed er punkt A1 overtrådt. Vi henviser til svaret på påstand 5.
Påstand 9:
Zetland burde have gengivet, at [Klager] var i “vildfarelse under samtalen”.
Vi oplyser i historien klar og tydeligt, at [Klager] har ønsket at trække sine optagelser tilbage. Der er intet i samtalen, der giver Zetland grund til at tro, at [Klager] skulle have befundet sig i en vildfarelse.
Påstand 10:
Det fremgår af Zetlands historie, at [Klager] har støttet et regime. [Klager] er på intet tidspunkt blevet forelagt disse oplysninger, hvor punkt A. 3. er overtrådt.
Vi fortæller i historien: Han har optrådt i Deadline og i forskellige medier, hvor han har talt om, at Syriens daværende diktator, Bashar al-Assad, ikke var så slem, som mange gjorde ham til. Og senere i samme historie: En, som derimod holder af [Blog], og som ofte læser den, er [Klager], formanden for [Foreningen]. Han støtter Bashar al-Assads regime og linker til bloggen på sin forenings hjemmeside.
[Klager] har i flere sammenhænge fortalt, at Vesten overdriver kritikken af Bashar al-Assad. Citater herfra kan for eksempel findes i dr.dk-artiklen: “[Foreningen]: Assad er uskyldig” fra 31. august 2013. Her siger [Klager] om et angreb med kemiske våben: “Jeg er helt sikker på, at det bliver bevi[]st, at det ikke er den syriske regering, som står bag det her. Men uheldigvis, så har Vesten og amerikanerne allerede taget en beslutning. De har fordømt vores præsident og regering og sagt, at det er dem, der har gjort det. Men, jeg er overbevi[]st om, at det ikke er regeringen, som står bag det her” Ritzau-telegrammet “ [Foreningen] vil oplyse danske Syrien-krigere ” fra den 24. november 2013 indeholder følgende sætning: ”Der skal sættes hårdere ind på at få stoppet de danskere, der rejser til Syrien for at kæmpe på oprørernes side mod det syriske regime og præsident Bashar al-Assad. Det mener formanden for [Foreningen], [Klager], der støtter den syriske regering, der bliver ledet af Bashar al-Assad. ”
[Foreningen] har tidligere beskrevet sig som støttende til Assads reformer. Dette citat fra foreningens Facebook-siden, her gengivet fra artiklen “Uroen og usandhederne breder sig i Syrien” fra Information, 29. oktober 2011: [Foreningen] støtter det syriske folk og som dem Bashar Assads igangværende reformer. At fortælle, at [Klager] støtter Bashar al-Assads regime er således ikke en oplysning, der på nogen måde er ny, eller på nogen måde er skadelig, krænkende eller agtelsesforringende. Det bemærkes i den forbindelse, at det netop var [Klager]s offentlige støtte til det syriske regime, som var baggrunden for truslerne mod ham i 2013 og den efterfølgende retssag, der blev dækket af medierne.
Påstand 11:
Det fremgår af Zetlands historie, at [Klager] har fjender. [Klager] er ikke blevet forelagt disse oplysninger, hvor punkt A. 3. er overtrådt.
Vi fortæller i historien: [Klager]s støtte til Assad giver ham fjender. Dette er blandt andet eksemplificeret ved for eksempel netop dødstruslerne mod [Klager]. [Klager] har til Berlingske tidligere forklaret om retssagen: “De råbte, at jeg var vantro og skulle slås ihjel, og at enhver, som støtter al-Assad, skulle halshugges. De kørte væk, mens den ene lavede sådan et tegn hen over struben, ligesom han ville skære halsen over på mig”. At vi omtaler, at [Klager] har haft fjender er således ikke tale om en oplysning, der er ny, eller skadelig, krænkende eller agtelsesforringende. Dette har han selv oplyst offentligheden adskillige gange før.
Påstand 12:
Det fremgår af Zetlands historie, at klager er omtalt i mails, som mediet er i besiddelse af. [Klager] er ikke blevet forelagt disse oplysninger, hvor punkt A. 3. er overtrådt.
Vi fortæller i historien: Det, der leder os på sporet af dén brik i puslespillet, er en sætning, vi falder over i en af [Person 1]s mange mails. “I 2013 blev jeg truet med halshugning på en restaurant på Nørrebro,” står der.
Den eneste gengivelse af emails, hvor [Klager] indirekte omtales, er en email, hvor [Person 1] hævder, at det var ham, der blev truet med halshugning i 2013. Der er således hverken tale om en oplysning, hvor [Klager] direkte omtales eller tale om en oplysning, der er skadelig, krænkende eller agtelsesforringende. ”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse
[Klager] har klaget over navnlig, at omtalen indeholder ukorrekt information, at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse, og at mediet har optaget en samtale og bragt oplysninger fra denne, selv om der ikke var givet samtykke hertil.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser. Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 7.
Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at ved indsamling eller offentliggørelse af information må andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes. Offentliggørelse af skjulte optagelser må kun ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde, jf. punkt B. 6 og B. 7.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke som formand for [Foreningen] og som deltager i den offentlige debat er en person, som offentligheden har kendskab til. Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger, især når emnet er af almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.
- korrekt information og forelæggelse og omtale af straffesag
[Klager] har klaget over, at omtalen indeholder ukorrekt information, idet der er tale om en misforståelse og en forveksling mellem to personer med samme navn. [Klager] har også klaget over, at disse oplysninger er gentaget i forbindelse med mediets omtale af en straffesag, hvor [Klager] i 2013 blev truet og i 2015 afgav vidneforklaring for retten som forurettet og henvist til, at mediet ikke har udvist hensyn til ham som offer for en forbrydelse, idet mediet har bragt forkerte oplysninger om et vidne i sagen, der af mediet forveksles med en anden person med samme navn, hvilket mediet var blevet oplyst om inden udgivelsen. Herudover har [Klager] klaget over, at han ikke er blevet forelagt oplysningerne om, at han skulle have støttet Assads regime.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Zetland har fået oplysningerne om forbindelsen mellem [Klager] og den i artiklen omtalte person, [Person 1], i forbindelse med et interview, mediet havde med integrationsministeren, som oplyste, at han havde holdt et møde med [Person 1] og [Klager] den 2. juni 2025.
Pressenævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger endvidere til grund, at [Klager] i 2013 blev truet på en restaurant, hvor han befandt sig sammen med en anden person, og at manden bag truslen blev dømt for dette.
Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt det er den i artiklen omtalte person med navnet [Person 1], som [Klager] er omtalt i forbindelse med, eller om der er tale om en forveksling mellem to personer med samme navn.
Pressenævnet skal i den forbindelse bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, om der er tale om den samme person.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af den påklagede artikel, at ”Efter vores samtale, hvor han bekræfter, han har været i selskab med [Person 1] på Köskkebab i 2013 og i år på ministerens kontor, siger [Klager], at han vil trække sine udtalelser tilbage. Det siger vi nej til, fordi vi ikke har grund til at tro, at oplysningerne er forkerte, og fordi han er en offentlig person”, og at det således er tilstrækkelig tydeligt for læserne, at [Klager] vil trække sine udtalelser herom tilbage. Nævnet udtaler ikke kritik.
I forhold til oplysningerne i artiklen om, at [Klager] ”har optrådt i Deadline og i forskellige medier, hvor han har talt om, at Syriens daværende diktator, Bashar al-Assad, ikke var så slem, som mange gjorde ham til", og ”En, som derimod holder af [Blog], og som ofte læser den, er [Klager], formanden for [Foreningen]. Han støtter Bashar al-Assads regime og linker til bloggen på sin forenings hjemmeside” finder Pressenævnet, at oplysningerne har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.
Nævnet finder endvidere, at oplysningerne ikke er gengivet på en sådan måde, at der er tale om oplysninger, der i den konkrete sammenhæng er skadelige, krænkende eller virker agtelsesforringende for [Klager], idet der er tale om gengivelse af tidligere offentliggjorte udtalelser fra ham i andre sammenhænge. Nævnet finder derfor, at Zetland ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge oplysningerne for [Klager]. Nævnet udtaler ikke kritik.
- Interview og tilbagekaldelse af medvirken
[Klager] har klaget over, at han ikke blev oplyst om, at samtalen blev optaget og anvendt til offentligt citat, at han ikke har givet samtykke til dette, at han ikke blevet citeret loyalt, og at mediet ikke imødekom hans anmodning om at trække interviewet tilbage.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Zetland kontaktede [Klager] telefonisk den 30. juni 2025, og at [Klager] var bekendt med, at han talte med mediet. Zetland har oplyst, at samtalen varede 34 minutter.
Det fremgår herudover af sagens oplysninger, at Zetland den 10. juni 2025 sendte [Klager] en række opfølgende spørgsmål, og at [Klager] den 14. juli 2025 oplyste mediet om, at han ikke ønskede at stå frem og medvirke, og at han ikke havde givet samtykke hertil.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved telefonsamtalernes begyndelse blev gjort bekendt med, at han udtalte sig til en journalist, ligesom han blev gjort bekendt med, at [Person 1] var omdrejningspunktet for samtalen.
Det er Pressenævnets opfattelse, at lydoptagelsen med [Klager]s samtale med journalisten ikke udgør en skjult optagelse i de presseetiske regler punkt B. 7.s forstand. Det er endvidere nævnets opfattelse, at en lydoptager i dag må anses for at være et almindeligt journalistisk arbejdsredskab, og at en person, som taler med en journalist, må være forberedt på, at samtalen optages. Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere, at telefonsamtalen blev optaget.
Under hensyn til omtalens karakter, herunder at optagelsen og interviewet angår [Klager]s virke som formand for [Foreningen] og møder, han har holdt med blandt andre den omtalte [Person 1] og en minister i den sammenhæng, samt at der efter nævnets opfattelse ikke er tale om en skjult lydoptagelse, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Zetland for at offentliggøre indhold fra samtalen. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det er nævnets opfattelse, at i de tilfælde, hvor skrevne medier efter en telefonsamtale kunne have bragt en udtalelse som citat, kan elektroniske medier også bringe et uddrag af optagelsen som lyd.
Pressenævnet finder således heller ikke grundlag for at kritisere Zetland for ikke at efterkomme [Klager]s ønske om at tilbagekalde sit samtykke til medvirken. Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne har almen interesse, og at [Klager] efter det oplyste i tilstrækkeligt omfang var gjort bekendt med, hvad omtalen ville angå, og at omtalens indhold stemmer overens med, hvad der var stillet [Klager] i udsigt. Nævnet finder derfor, at der ikke foreligger omstændigheder der medfører, at [Klager] ikke har været bekendt med, hvad hans deltagelse indebar, eller at han ud fra en aftale med mediet havde en ret til at tilbagekalde sit samtykke til medvirken.
Pressenævnet finder endvidere, at gengivelse af udtalelserne, herunder valg og fravalg af information ligger inden for mediets redigeringsret.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen.
Afgjort den 18. august 2026
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00967 Retsinformation · 27. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00277 Retsinformation · 18. august 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00703 Retsinformation · 14. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00160 Retsinformation · 11. november 2011
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08665 Retsinformation · 19. juni 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-08317 Retsinformation · 28. april 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476 Retsinformation · 4. marts 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0206 Retsinformation · 21. marts 2019
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/103 Retsinformation · 14. september 2011