Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om område til fremskyndelse af vedvarende energi i Energizone Midtthy

Gældende BEK nr 835 af 29/09/2026BekendtgørelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet30. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om område til fremskyndelse af vedvarende energi i Energizone Midtthy

I medfør af § 3, stk. 4, 5 og 7, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, fastsættes efter forhandling med relevante ministre og efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 244 af 3. marts 2026 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Udpegning af område til fremskyndelse af vedvarende energi

§ 1. Det areal i Energizone Midtthy, der fremgår af bilag 1, er et område til fremskyndelse af vedvarende energi, jf. § 23 i bekendtgørelse nr. 487 af 15. maj 2025 om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE (VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen).

§ 2. Området til fremskyndelse af vedvarende energi i Energizone Midtthy, jf. § 1, udpeges for solcelleanlæg og vindmøller og samplaceret energilagring samt de aktiver, der er nødvendige for sådanne anlægs tilslutning til det kollektive elnet.

Stk. 2. Der kan anlægges tilhørende adgangsveje, arbejds- og vendepladser m.v., samt kabler og kabelskabe eller tilsvarende tekniske anlæg, der er nødvendige for anlæggenes etablering og drift.

Kapitel 2

Redegørelse for udpegningsgrundlag og områdets afgrænsning

§ 3. Området til fremskyndelse af vedvarende energi i Energizone Midtthy er udpeget i overensstemmelse med kriterierne i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsens § 22, stk. 2.

Stk. 2. Afgrænsning af området er foretaget på baggrund af en kortlægning af data fra Danmarks miljøportal samt anden viden om naturinteresser i området, samt ud fra følgende hensyn:

1) Området overlapper ikke med Natura 2000, og bekendtgørelsen vurderes ikke at kunne påvirke Natura 2000-områder uden for området.

2) Området overlapper ikke med større sammenhængende § 3-naturområder, naturreservater og fredede områder. Hvor der inden for området er registreret naturtyper, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3, vil det afhænge af den relevante myndigheds vurdering af de konkrete projekters påvirkning af området, om dette er foreneligt med målsætningerne for området.

3) Området overlapper ikke med vigtige trækruter for fugle.

Stk. 3. Krav til anlæg og aktiviteter, jf. § 4, og afbødende foranstaltninger, jf. § 5, er fastsat på baggrund af den vurdering, der er foretaget i henhold til § 22, stk. 8, i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen.

Kapitel 3

Regler for området til fremskyndelse af vedvarende energi

§ 4. Anlæg og aktiviteter i fremskyndelsesområde til vedvarende energi i Energizone Midtthy, som er omfattet af § 2, skal overholde de krav til etablering, udformning og drift, der fremgår af bilag 2.

§ 5. Anlæg og aktiviteter i fremskyndelsesområde til vedvarende energi i Energizone Midtthy, som er omfattet af § 2, skal overholde de regler om afbødende foranstaltninger, der fremgår af bilag 3, i det omfang de er relevante for at undgå eller reducere skadelige indvirkninger på miljøet.

§ 6. Ansøgning om godkendelse af et projekt vedrørende anlæg og aktiviteter nævnt i § 2, der placeres i fremskyndelsesområde til vedvarende energi i Energizone Midtthy, skal indeholde oplysninger om karakteristika for projektet, om projektets overensstemmelse med §§ 4 og 5, om eventuelle yderligere foranstaltninger, der er foreslået af opstiller, og om, hvordan disse foranstaltninger afbøder indvirkninger på miljøet, jf. § 28, stk. 5, i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen.

§ 7. Thisted Kommune er myndighed for screening og godkendelse af projekter i fremskyndelsesområdet til vedvarende energi i Energizone Midtthy, jf. § 28 i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen.

§ 8. Et projekt vedrørende anlæg og aktiviteter nævnt i § 2, der placeres i fremskyndelsesområde til vedvarende energi i Energizone Midtthy, og som opfylder de regler for området, som er fastsat i §§ 4 og 5, undtages fra visse vurderinger, jf. § 27, stk. 1 og 2, i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen.

§ 9. §§ 4-8 finder ikke anvendelse, hvis opstiller afslår, at reglerne i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsens kapitel 9 skal finde anvendelse for opstillers projekt, jf. § 27, stk. 3, i VE-tilladelsesprocesbekendtgørelsen.

Kapitel 4

Ikrafttræden

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. oktober 2026.

Energistyrelsen, den 29. september 2026

Stig Uffe Pedersen

/ Martha Nør Kjeldsen

Bilag 1

Læs alt

Kort over område til fremskyndelse af vedvarende energi i Energizone Midtthy, jf. § 1

Figur 1: Kort over området. Området er beliggende i det åbne land sydøst for Snedsted i Thisted Kommune.

Bilag 2

Krav til anlæg og aktiviteter i VE-fremskyndelsesområdet, jf. § 4

Følgende krav omhandler projektforudsætninger til etablering, udformning og drift af anlæg og aktiviteter der skal være opfyldt, jf. § 4:

1. Negativområder

1.1

Der må ikke opstilles anlæg inden for de negativområder der er fastlagt i Thisted Kommunes kommuneplan 2025 – 2037.

2. Solceller

2.1

Solcellepanelerne må højst have en højde på 4,0 meter målt fra terræn uanset valg af solcellepaneltype.

2.2

Solcellepanelernes overflade skal være behandlet med en antirefleksbehandling.

2.3

Renholdelse af solcellepaneler skal foretages med vand.

2.4

Solcellepanelerne må ikke afgive miljøfarlige forurenende stoffer til omgivelserne.

2.5

Vildthegn omkring byggefelter med solcellepaneler skal placeres, så det vilde dyrelivs frie bevægelighed på tværs af anlægget sikres, via friholdte faunapassager og ved at indrette vildthegnet på en måde, så mindre dyr kan passere igennem eller under hegnet.

3. Energilagring

3.1

Batterianlæg skal placeres og udformes under hensyn til landskabelig indpasning samt skyggepåvirkning af natur.

3.2

Batterianlæg skal anvende litium-ion batteritype.

3.3

Batterianlæg skal etableres i lukkede, tætte containere med opsamlingskar.

3.4

Batterianlæg skal overvåges løbende og skal styres af et kontrolsystem, med henblik på at identificere fejl og uheld.

Der skal udarbejdes en beredskabsplan for håndtering af uheld og brand. Beredskabsplanen må ikke indeholde brandslukning med vand.

4. Anlægsarbejder generelt

4.1

For naturlige vandløb og søer (herunder Snedsted Å og den rørlagte del af Koustrup Å) skal en dyrkningsfri bræmme på 2 meters bredde langs vandløb og omkring søer overholdes.

4.2

Ved etablering og drift af anlæg, der medfører terrænændringer i de udpegede oversvømmelsesområder jf. Thisted Kommuneplan 2025-2037, skal det sikres, at den hydrauliske kapacitet i oplandet bevares.

4.3

Etablering og drift af anlæg må ikke ændre risiko for oversvømmelse på naboarealer.

4.4

Det udpegede lavbundsareal der kan genoprettes jf. Thisted Kommuneplan 2025-2037, skal friholdes for anlæg og anlægsarbejder.

4.5

Der skal udarbejdes en beredskabsplan for anlægsarbejder og anlæg i drift. Beredskabsplanen skal beskrive håndtering af uheld og ulykker, og skal som minimum indeholde en procedure for opsamling af spild inden nedsivning eller spredning til vandforekomster.

5. Anlæg af kabler

5.1

Styrede underboringer skal projekteres, så uheld så vidt muligt undgås.

5.2

Inden underboringen udføres, skal der foreligge en beredskabsplan, som beskriver, hvilke tiltag der iværksættes, hvis der sker en utilsigtet hændelse med udsivning af boremudder. Tiltagene skal sikre, at påvirkningen ved et akut uheld minimeres.

Af beredskabsplanen skal det fremgå, hvordan entreprenøren planlægger hurtigst muligt at kunne standse og fjerne en eventuel udsivning til vandløb eller jordoverfladen, så boremudder inddæmmes og fjernes med det samme, og der ikke kan ske afløb af boremudder til omkringliggende arealer. Tryk i boringen skal overvåges ved tilsyn, mens underboringen foretages.

6. Krydsning af § 3-beskyttede naturtyper

6.1

Kabelkrydsning af naturtyper, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3, skal foretages som styret underboring. Ved krydsning af vandløb skal underboringen ske med en afstand fra den regulativmæssige bund (vandløbets officielle bundkote, som fastsat i vandløbsregulativet for det pågældende vandløb), der kan modstå tryk fra underboringen. Såfremt det ikke med geotekniske undersøgelser dokumenteres, at der kan modstås tryk fra underboringen, skal afstanden være mindst 10 m fra vandløbets regulativmæssige bund.

7. Håndtering af overfladevand

7.1

Anlæg og tilhørende anlægsarbejder må ikke ændre strømningsveje inden for VE-fremskyndelsesområdet. Eksisterende strømningsveje ind og ud af området må ikke ændres eller øges. Strømningsvejes placering og indløbskote til naboarealet skal fastholdes.

7.2

Den vandmængde, som eksisterende lavninger tilbageholder, skal tilbageholdes i området ved forsinkelse i lavninger, åbne grøfter mv. Placeringer af lavninger skal tilpasses landskab og omgivelser.

7.3

Der må ikke placeres anlæg i lavninger, hvis de kan tage skade som følge af opstuvning af vand.

7.4

Der må ikke etableres arealer af tætte flader som fliser og asfalt i oversvømmelsesområder, der er udpeget i Thisted Kommuneplan 2025-2037.

8. Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS)

8.1

Etablering og drift af anlæg og aktiviteter må ikke indebære afstrømning af vand, der kan indeholde MFS, eller særskilte udledninger til vandløb.

8.2

Etablering og drift af anlæg og aktiviteter må ikke afgive MFS til omkringliggende miljø.

Bilag 3

Afbødende foranstaltninger, jf. § 5

Følgende afbødende foranstaltninger skal anvendes ved etablering, udformning og drift af anlæg og aktiviteter, i det omfang de er relevante for at undgå eller reducere skadelige indvirkninger på miljøet, jf. § 5.

1. Bilag IV-arter, Flagermus

1.1

Det skal undgås at gennemføre anlægsarbejde i potentielle yngle- og rasteområder for flagermus.

1.2

Hvis det ikke er muligt at undgå arealer med træer, må store træer der kan fungere som yngle- eller rastetræer for flagermus jf. 1.1, udelukkende fældes fra 25. august til 15. oktober eller 25. april til 10. juni, som er uden for flagermusenes yngle- og rasteperioder. Ydermere må hule træer og træer med spættehuller ikke fældes i perioden 1. november - 31. august, jf. bekendtgørelse nr 521 af 25/03/2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen) § 6 stk. 4.

Store træer defineres i denne sammenhæng som træer med en stammediameter målt i brysthøjde (dbh) på mere end 30 cm, eller som er ældre end 40 år.

Hvis det er påvist, at træet ikke er potentielt flagermusegnet, eller ikke anvendes som raste- eller yngleområde for flagermus, skal der ikke etableres alternative levesteder, som beskrevet i 1.3.

1.3

Før fældning af store træer, der kan fungere som yngle- eller rastetræer for flagermus, skal der etableres alternative levesteder. De nye levesteder skal etableres, så de er funktionelle, før påvirkningen indtræffer eller 2 år før de oprindelige levesteder fældes. For hvert træ, der fældes, etableres to alternative levesteder. Derudover skal, der for hvert fældet træ, fredes/tinglyses ét træ, som kan udvikle sig til et fremtidigt levested for flagermus. Nye levesteder etableres ved at gennemføre veteranisering af egnede træer. Alle træer skal være placeret mindre end 2 km fra det fældede træ.

1.4

Før bygninger, som kan fungere som yngle- og rasteområde for flagermus, rives ned, skal flagermusene udsluses. Udslusning af flagermus skal ske uden for flagermusenes yngle- og rasteperioder. Det må kun gøres i to specifikke perioder i begyndelsen af maj (efter vinterdvale, før yngel) og fra sidst i august til midt september (efter ungerne kan flyve).

Processen skal gennemføres i samarbejde med en vildtkonsulent og involverer opsætning af en udslusningstunnel, der lader flagermusene komme ud, men forhindrer dem i at komme ind igen. Når alle flagermus er ude, lukkes indflyvningshullerne.

Hvis det er påvist, at en bygning, der skal nedrives, ikke er yngle- eller rasteområde for flagermus, skal der ikke gennemføres tiltag, som beskrevet i 1.5.

1.5

To år inden nedrivning af en bygning, som fungerer som yngle- og rasteområde for flagermus, skal der opføres to alternative flagermushuse under vejledning fra en flagermusekspert.

1.6

Det skal undgås at nedlægge ledelinjer for flagermus, der forbinder bygninger eller trægrupper,

1.7

Hvis der skal etableres arbejdsveje, stier, kabeltrace m.v. igennem ledelinjer, skal hullet i ledelinjen være mindre end 10 m.

1.8

I tilfælde af brud på ledelinjer på mere end 10 m skal ledelinjen erstattes af en tilsvarende struktur, som skal passe ind i den øvrige beplantning. Hvis det ikke er muligt at erstatte en brudt ledelinje på det samme sted, skal ledelinjen omlægges, så den fortsat forbinder områderne (herunder bygningerne eller trægrupper).

1.9

Der må hverken placeres vindmøller ved yngle- og rasteområder eller i ledelinjer for flagermus. Det samme gælder i områder, hvor vindmøllernes vingefang og luftpåvirkning kan påvirke yngle- og rasteområder eller ledelinjer på en måde, så der kan ske enten forsætlig forstyrrelse og drab af flagermus, eller hvor flagermusenes yngle- og rasteområder dermed kan blive beskadiget eller ødelagt.

1.10

Ved opsætning af vindmøller ved yngle- og rasteområder eller i ledelinjer for flagermus, skal der indføres driftsstop (cut-in-speed) på 6 m/s.

Driftsstop skal kun gælde i flagermusens aktive perioder og under vejrforhold, hvor flagermus er aktive. Møllerne skal således stå stille eller dreje med en maksimal vingespidshastighed på 50 km/t, når middelvinden målt i 10-minuttersintervaller er under 6 m/s. Driftsstoppet gælder fra en time efter solnedgang til solopgang i perioden 1. april til 31. oktober. Driftsstoppet gælder ikke, hvis temperaturen er under 11 grader Celsius og i tilfælde af kraftig regn. Kraftig regn defineres som mere end 1 mm pr. 10-minuttersinterval.

Driftsstop er ikke nødvendigt uden for de angivne perioder eller for vindmøller, der opsættes i områder uden betydning for flagermus. Driftsstop er endvidere ikke nødvendigt, hvis det er påvist, at ledelinjer i fremskyndelsesområdet ikke udgør en væsentlig flyverute eller ledelinje for flagermus.

1.11

Anlægsarbejder med arbejdspladsbelysning inden for 100 m af potentielle yngle- og rasteområder for flagermus, må i flagermusenes aktive periode (marts–oktober) udelukkende udføres i dagtimerne.

1.12

Særligt støjende anlægsarbejder (pilotering, ramning el.lign.) må kun udføres indtil 200 m fra potentielle yngle- og rasteområder for flagermus, eller hvor støjgrænsen ved rasteområdet på Lr 90 dB(A), ikke overskrides.

2. Bilag IV-arter, Birkemus

2.1

Det skal undgås at gennemføre anlægsarbejde i potentielle yngle- og rasteområder for birkemus.

2.2

Hvis det ikke er muligt at undgå direkte eller indirekte påvirkning af arealer jf. 2.1, skal der etableres alternative yngle- og rasteområder.

Hvis det er påvist, at de påvirkede arealer ikke benyttes som yngle- og rasteområder for birkemus, skal tiltagene beskrevet i 2.3 og 2.4 ikke gennemføres.

2.3

Hvis det ikke er muligt at undgå påvirkning af arealer jf. 2.1 skal der anlægges alternative yngle- og rasteområder svarende til de arealer, der påvirkes. De alternative yngle- og rasteområder skal have en tilsvarende funktion for birkemus. Det skal desuden sikres, at arealerne omkring de alternative yngle- og rasteområder ikke opdyrkes og drænes.

Alternative yngle- og rasteområder skal, som minimum etableres to gange større end det område, der påvirkes og etableres så det er funktionelt to år før påvirkningen indtræffer. Alternative yngle- og rasteområder skal anlægges med fysisk forbindelse til de påvirkede områder.

2.4

Hvis det ikke er muligt at undgå påvirkning af arealer jf. 2.1 skal birkemus skræmmes væk fra de områder, der påvirkes to år før anlægsarbejdet påbegyndes. Dette skal ske ved at rydde vegetation i maj måned, og efterfølgende holde vegetationen lav. Et år før anlægsarbejder skal de øverste 10 cm jord forsigtigt skrabes af arealet, uden at der kører maskiner på arealet.

Hvis der er forekomst af birkemus efter afrømning af muld, skal der søges dispensation til indfangning og flytning af individerne til erstatningsareal, jf. bekendtgørelse nr. 521 af 25/03/2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen).

3. Bilag IV-arter, Odder

3.1

Ved underboring af vandløb og vandhuller, skal der sikres passagemulighed for odder langs vandløbene, og underboringens start- og slutgrube skal derfor anlægges mindst 10 m fra vandløbet. Dette sikrer ligeledes forekomster af eventuelle odderhuler.

3.2

Arbejde ved vandløb må kun foregå i dagtimerne for at afbøde påvirkninger fra støj og andre forstyrrelser.

4. Bilag IV-arter, Markfirben

4.1

Det skal undgås at gennemføre anlægsarbejde i potentielle yngle- og rasteområder for markfirben.

4.2

Hvis det ikke er muligt at undgå påvirkning af arealer jf. 4.1 skal der opsættes midlertidige, effektive paddehegn, så det sikres, at individer af markfirben ikke påvirkes af anlægsarbejdet.

Hvis der opsættes midlertidige paddehegn omkring områder, hvor der er markfirben, skal området tømmes for individer, før anlægsarbejdet påbegyndes. Tømningen skal ske i perioden april – maj, inden de lægger æg og får unger, eller august-september, hvor ungerne er store, og hvor dyrene endnu ikke er i vinterdvale. Indsamlede markfirben udsættes på andre egnede lokaliteter.

Forud for indsamling og flytning af markfirben, skal der søges dispensation til indfangning og flytning til erstatningsareal, jf. bekendtgørelse nr. 521 af 25/03/2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen).

Hvis det er påvist, at de påvirkede arealer ikke benyttes, som yngle- og rasteområder for markfirben, skal der ikke gennemføres tiltag, som beskrevet i 4.3.

4.3

Hvis det ikke er muligt at undgå direkte eller indirekte påvirkning af arealer jf. 4.1, skal der etableres alternative yngle- og rasteområder.

Alternative yngle- og rasteområder skal som minimum etableres to gange større end det areal, der påvirkes og etableres så det er funktionelt to år før påvirkningen indtræffer.

Alternative yngle- og rasteområder skal anlægges efter bedste praksis på området, og så det kan sikres, at de nye arealer er funktionelle til markfirben efter anvisninger i ”Nye ynglesteder for padder og firben ved anlæg af veje”

5. Bilag IV-arter, Stor vandsalamander

5.1

Det skal undgås at gennemføre anlægsarbejde i vandhuller, som udgør potentielle yngle- og rasteområder for stor vandsalamander.

5.2

Hvis det ikke er muligt at undgå direkte eller indirekte påvirkning af arealer jf. 5.1, skal anlægsarbejder ved yngle- og rasteområder undgås i ynglesæsonen maj-august, hvor de er mest sårbare i vandet. Dertil skal anlægsarbejder ved vandringsruter undgås i vandringsperioder (marts-april og august-oktober), ligesom vinterrasteområder skal undgås i oktober-marts.

5.3

Hvis det ikke er muligt at undgå påvirkning af arealer jf. 5.1, skal der opsættes midlertidige, effektive paddehegn, så det sikres, at stor vandsalamander ikke påvirkes af anlægsarbejdet. Ved opsætning af paddehegn skal området tømmes for stor vandsalamander før anlægsarbejdet påbegyndes.

Forud for indsamling og flytning af stor vandsalamander, skal der søges dispensation til indfangning og flytning til erstatningsareal, jf. bekendtgørelse nr 521 af 25/03/2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen).

Hvis det er påvist, at de påvirkede arealer ikke benyttes, som yngle- og rasteområder for stor vandsalamander, skal der ikke gennemføres tiltag, som beskrevet i 5.4.

5.4

Hvis det ikke er muligt at undgå direkte eller indirekte påvirkning af arealer jf. 5.1, skal der etableres alternative yngle- og rasteområder.

Alternative yngle- og rasteområder skal anlægges svarende til minimum 2 gange det område, der påvirkes, og skal være funktionelle yngle- og/eller rasteområder inden de eksisterende ødelægges.

Nye ynglevandhuller anlægges efter bedste praksis på området, og så det kan sikres, at de nye arealer er funktionelle til stor vandsalamander efter anvisninger i, ”Nye ynglesteder for padder og firben ved anlæg af veje”.

Nye rasteområder skal etableres på arealer, der udlægges til ny natur af typen eng, mose eller skov. Arealerne skal suppleres med bunker af sten samt udlæg af dødt ved, og der skal være områder med løst jord. Rasteområderne skal være udformet med frostfrie og ikke vanddækkede hulheder. Nye rasteområder skal placeres så tæt ved stor vandsalamanders yngleområde, som muligt inden for en afstand på højst 500 meter og vandringsruter til yngleområderne skal sikres.

6. Bilag IV-arter, Spidssnudet frø

6.1

Det skal undgås at gennemføre anlægsarbejde i potentielle yngle- og rasteområder for spidssnudet frø.

6.2

Hvis det ikke er muligt at undgå direkte eller indirekte påvirkning af arealer jf. 6.1, skal anlægsarbejder ved yngle- og rasteområder undgås i ynglesæsonen slut marts-april, hvor de er mest sårbare i vandet. Dertil skal anlægsarbejdet ved vandringsruter i vandringsperioder (marts-april og september-oktober) undgås, ligesom vinterrasteområder skal undgås i oktober-marts.

6.3

Hvis det ikke er muligt at undgå påvirkning af arealer jf. 6.1, skal der opsættes midlertidige, effektive paddehegn, så det sikres, at spidssnudet frø ikke påvirkes af anlægsarbejdet. Ved opsætning af paddehegn skal området tømmes for spidssnudet frø før anlægsarbejdet påbegyndes.

Forud for indsamling og flytning af spidssnudet frø, skal der søges dispensation til indfangning og flytning til erstatningsareal, jf. bekendtgørelse nr. 521 af 25/03/2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen).

Hvis det er påvist, at de påvirkede arealer ikke benyttes, som yngle- og rasteområder for spidssnudet frø, skal der ikke gennemføres tiltag, som beskrevet i 6.4.

6.4

Hvis det ikke er muligt at undgå direkte eller indirekte påvirkning af arealer jf. 6.1,, skal der etableres alternative yngle- og rasteområder.

Alternative yngle- og rasteområder skal anlægges svarende til minimum 2 gange det areal, der påvirkes og skal være funktionelle yngle- og/eller rasteområder inden de eksisterende ødelægges.

Nye ynglevandhuller anlægges efter bedste praksis på området, og så det kan sikres, at de nye arealer er funktionelle til spidssnudet frø efter anvisninger i ”Nye ynglesteder for padder og firben ved anlæg af veje”.

Nye rasteområder skal etableres på arealer, der udlægges til ny natur af typen eng, mose eller skov. Arealerne skal suppleres med bunker af sten samt udlæg af dødt ved, og der skal være områder med løst jord. Nye rasteområder skal placeres så tæt ved spidssnudet frøs yngleområde som muligt.

7. Befolkning og menneskers sundhed

7.1

Der skal for anlægsarbejderne udarbejdes og indhentes trafik-/skilteplaner hos vejmyndighederne, der sikrer bløde trafikanter og evt. fastlægger specifikke tidspunkter og ruter for tung trafik.

8. Landskab

8.1

Inden for fremskyndelsesområdet skal projekter planlægges, så de så vidt muligt indpasses i landskabet og så de harmonerer med områdets skala.

8.2

Der skal under anlægsfasen opsættes afskærmninger mod naboer, for at mindske de midlertidige visuelle påvirkninger fra anlægsaktiviteter.

8.3

Der skal etableres afskærmende beplantning omkring solcelleanlæg og batterianlæg i form af levende hegn i minimum tre rækkers bredde og bestående af egnstypiske arter. Beplantningsbælterne skal planlægges i sammenhæng med ledelinjer og eksisterende naturområder.

Lignende dokumenter