Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning
J.nr. 24-115910
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at indklagede afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel. Fødslen var gennemført ved kejsersnit.
Indklagede begrundede afslaget med, at der var tale om følger af lægelig behandling.
Nævnet vurderede, at klager ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede.
Den 13. september 2021 fødte klager tvillinger, hvoraf den ene tvilling blev født ved kejsersnit.
Klager har oplyst, at hun efterfølgende ingen følelse har i maveskindet, som omfatter området fra lige over navlen til lige under kejsersnittet.
Den 24. oktober 2023 anmeldte klager sin skade til indklagede. Af skadesanmeldelsen fremgår:
”…
Har fået foretaget et akut kejsersnit, og har efterfølgende intet følelse i hele maveskindet længere, det er et ret stort område, fra lidt over navlen ,hele vejen rundt, samt nedenfor. Dette er svært at sende faktisk, da man jo er taknemmelig for at indgrebet kan foretages. Jeg er først lige blevet gjort bekendt med at det kunne sendes ind jer, selvom jeg allerede havde gener med det kort efter hændelsen, og har også henvendt mig til egen læge efter nogle måneder, og blev oplyst at dette kunne tage tid at få tilbage, men der kom aldrig nogen følelse igen. Slet ingen ændring, men nærmere en generende fornemmelse, på nogle områder, som er tæt på de steder hvor følelsen er helt væk, det er en uhebehagelig fornemmelse mht berøring, bevægelse, og at have tøj på der. Alle øvelser, og gode råd er selvfølgelig afprøvet over tid.
Jeg har psykisk haft det meget svært med hele den akutte del, alt man ikke blev forberedt på, at der kun var 1/2 samtaler efter, og det skulle jeg vente en måned eller mere på, den med selve læge (selvom hun var sød) var meget hurtigt, og havde slet ikke tiden til at give en rigtig forklaring, de glemte et par tider, hvor jeg kørte forgæves, inden jeg fik talt bare lidt, jeg har slet ikke bearbejdet oplevelsen, og døjer så meget med det, det sværeste er at mangle forklaring på , Hvorfor det hele skete, som det gjorde.
…”
Den 11. januar 2024 afslog indklagede at anerkende skaden. Af afslaget fremgår:
”…
Jeg må desværre oplyse, at skaden ikke er dækket af din ulykkesforsikring.
Hvorfor er skaden ikke dækket?
For at en skade kan dækkes af ulykkesforsikringen, skal der udover personskaden være sket en ulykke. Ved en ulykke forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Det er med andre ord ikke nok, at man pludselig får en personskade. Det samlede forløb skal have karakter af en ulykke, for at en ulykkesforsikring kan dække skaden.
Du har oplyst, at du fik foretaget et akut kejsersnit, og at du siden da har manglet al følelse i dit maveskind til op over navlen. Du nævner også, at du stadig har det psykisk skidt og svært med det, og at du gerne ville have haft flere samtaler eller anden behandling efterfølgende.
Det er sådan, at et akut kejsersnit ikke er at betragte som en ulykke i forsikringens forstand. Som jeg forstår din anmeldelse, er der ikke sket en decideret ulykke, en pludselig hændelse, i forbindelse med kejsersnittet, som er årsagen til dine gener. Det gør ingen forskel, om det er et planlagt eller akut kejsersnit. Derfor kan jeg desværre ikke dække dine gener eller dække eventuel udgift til psykolog.
Hvis jeg har misforstået det, og der er sket en ulykke i forbindelse med det akutte kejsersnit, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig igen. Så vil jeg se på sagen igen.
Læs alt
…”
Den 16. januar 2024 modtog klager følgende mail fra indklagede:
”…
Et kejsersnit betragtes som en lægebehandling, og følger efter lægebehandling dækkes kun, hvis lægebehandlingen er nødvendig efter en dækningsberettiget ulykke.
…”
Den 17. januar 2024 traf Patienterstatningen afgørelse om, at klager ikke var berettiget til erstatning.
Den 16. maj 2024 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.
Den 4. juli 2024 fastholdt indklagede sit afslag. Af indklagedes brev fremgår:
”…
Jeres klient har den 24. oktober 2023 anmeldt en ulykke sket den 13. september 2021 under fødsel, hvor der blev udført et akut kejsersnit. Jeres klient har anmeldt, at kejsersnittet har medført, at hun ingen følelse har i maveskindet, fra lidt over navlen og hele vejen rundt samt nedenfor. Disse fysiske gener har medført psykiske gener for jeres klient.
I har med klagen fremsendt Patienterstatningens afgørelse af 17. januar 2024, hvor jeres klient ikke fik tilkendt erstatning for behandlingen udført ved akut kejsersnit på [sygehus].
Det fremgår af Patienterstatningens fremstilling af hændelsesforløbet, at jeres klient blev igangsat for fødsel den 13. september 2021 af tveæggede tvillinger, og at der skete normal vaginal fødsel af tvilling A. Grundet lav hjertefrekvens hos tvilling B samt påvirket hjertelyd, langsom puls i otte minutter og aktivt pres uden fremgang af fødslen, blev det lægeligt besluttet at foretage akut kejsersnit (grad 1).
Patienterstatningen vurderede, at fødslen blev korrekt igangsat, og at relevante forsøg på at presse fostersædet ned i fødselskanalen var uden held. Dermed var der ifølge Patienterstatningen grundlag for akut kejsersnit grundet tegn på manglende ilt hos fosteret, og da fosteret ikke trængte ned. Patienterstatningen bemærkede, at syning efter kejsersnit var korrekt udført, og at efterfølgende manglende følesans i området omkring kejsersnitarret ikke var en behandlingspåført skade, men en hændelig, utilsigtet komplikation til et veludført kejsersnit.
Fordi der ikke var tale om en tilstrækkelig alvorlig komplikation med manglende følesans efter et kejsersnit, fandt Patienterstatningen, at jeres klient ikke var berettiget til erstatning.
Forsikringsdækning
Ifølge de almindelige forsikringsretlige principper påhviler det kravstilleren at godtgøre, at der er indtrådt en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Jeres klient skal således løfte bevisbyrden for, at der er sket et dækningsberettiget ulykkestilfælde, og at akut kejsersnit var nødvendig i forbindelse med en dækket skade.
Af forsikringsbetingelserne pkt. 18.1.1 fremgår det, at ulykkesforsikringen dækker en pludselig hændelse, som medfører personskade. Endvidere dækker forsikringen personskade som følge af lægebehandling, hvis behandlingen er nødvendig i forbindelse med en dækket skade, jf. forsikringsbetingelserne pkt. 18.1.5.
Ud over de tilfælde hvor der sker personskade efter lægelig behandling, som er nødvendiggjort af en dækningsberettiget skade og dermed også er omfattet af den privattegnede ulykkesforsikrings dækningsområde, dækker ulykkesforsikringen ikke følger efter lægebehandling, jf. forsikringsbetingelserne pkt. 19.11. Dette gælder, uanset om der er grundlag for erstatning ved Patienterstatningen.
På det foreliggende grundlag finder vi, at jeres klient ikke har sandsynliggjort, at der er indtrådt et dækningsberettiget ulykkestilfælde, og at ulykkestilfældet har nødvendiggjort lægebehandling.
Vi lægger vægt på de foreliggende oplysninger, hvoraf det fremgår, at jeres klient har anmeldt fysiske og psykiske gener efter et akut kejsersnit, som har påført jeres klient manglende følelse i maveregionen. Jeres klients gener grundet manglende følesans i maveskindet er ikke en personskade som følge af et dækningsberettiget ulykkestilfælde, hvormed forstås, at der er indtrådt en pludselig hændelse (med en initialpåvirkning), jf. forsikringsbetingelserne pkt. 18.1.1.
Vi lægger desuden vægt på, at det akutte kejsersnit ikke er nødvendiggjort af en dækket skade. Akut kejsersnit (grad 1) blev udført grundet manglende fremdrift i fødslen, og fordi der var overhængende livsfare for mor og/eller barn. Der er således ikke grundlag for forsikringsdækning i henhold til forsikringsbetingelserne pkt. 18.1.5.
Gener efter udført kejsersnit i form af manglende følelse i maveregionen er en følge efter lægelig behandling, som er undtaget forsikringsdækning, jf. forsikringsbetingelserne pkt. 19.11.
Til støtte for vores vurdering kan vi henvise til Ankenævnet for Forsikrings kendelse i sag nr. 99.872.
Med henvisning til ovenstående er der ikke grundlag i forsikringsbetingelserne for at udbetale erstatning for varigt mén eller behandlingsudgifter.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. oktober 2024.
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.
Forbuddet mod direkte diskrimination på grund af køn følger af
ligestillingslovens § 2, stk. 2. Enhver ringere behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab udgør direkte forskelsbehandling.
For direkte forskelsbehandling gælder, at forskelsbehandlingen ikke kan
retfærdiggøres – til forskel for indirekte forskelsbehandling, som kan være lovligt, hvis forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
I andre situationer foreligger der kun direkte kønsdiskrimination, hvis en person på grund af køn bliver behandlet ringere, end en anden person ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Dermed adskiller den diskriminationsretlige vurdering i sager om graviditet, fødsel og barselsorlov sig fra andre sager, fordi man skal inddrage de særlige forhold, der gør sig gældende i denne periode for kvinder, som i sagens natur ikke kan sidestilles med andre situationer. Det betyder ikke, at ethvert afslag på forsikringsdækning i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsorlov udgør ringere behandling på grund af køn. Det afgørende er, at der foretages en reel og individuel vurdering i den enkelte sag.
Sammenfattende gælder, at en diskriminationsretlig vurdering i relation til graviditet, fødsel og barselsorlov adskiller sig fra den almindelige vurdering, fordi der ikke findes tilsvarende situationer. Der skal derfor tages højde for, at forskellige situationer ikke må behandles ens. Det skal ske med inddragelse af EU-rettens gentagende anerkendelse af, at gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, hvor det skal sikres, at de ikke får en ringere behandling.
Det er klagers vurdering, at indklagede ikke har iagttaget ligebehandlingsprincippet i ligestillingslovens § 2, stk. 2, ved at behandle
klagers fødselsskade efter et kejsersnit som enhver anden skade og dermed behandlet forskellige situationer ens under de generelle forsikringsvilkår.
Klager har fået afslag på forsikringsdækning for en skade, som kun gravide og fødende kvinder kan få. Det er klagers opfattelse, at et
afslag på forsikringsdækning for følger efter et kejsersnit uden tvivl udgør dårligere behandling i lovens forstand.
Klager bemærker, at indklagede anser et kejsersnit for at være
lægelig behandling og undtaget dækning under ulykkesforsikringen.
Klager finder, at et kejsersnit bør betragtes som en fødsel ligesom en vaginal fødsel, når det skal vurderes, om indklagedes afslag på forsikringsdækning er i strid med ligestillingsloven.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet, at der de seneste ti år (2013-2022) gennemsnitligt blev født ca. 60.700 børn årligt. Det fremgår desuden, at der er indgreb i to ud tre fødsler (epiduralblokade, vestimulation, kejsersnit, igangsættelse, spinalblokade, episiotomi og vakuumekstraktion).
Det er klagers opfattelse, at ved at udelukke skader som følge af det lægelige indgreb, som et kejsersnit er, så udelukker man de facto en potentiel stor gruppe af fødende kvinder fra at opnå forsikringsdækning.
Den lægelige behandling i denne sag, det vil sige kejsersnittet, er direkte relateret til fødslen, fordi et kejsersnit er en fødsel. Ca. 20 pct. af alle fødsler sker i dag ved kejsersnit. Det kan både være planlagt og akut, ligesom det kan ske på kvindens eget ønske, fordi hun vælger at føde ved kejsersnit. Når kejsersnit henføres til dækningsundtagelsen for lægelig behandling, uden at der foretages en konkret og individuel vurdering af den opståede skade, udgør det de facto en dækningsundtagelse for skader under fødsler.
Det er desuden klagers opfattelse, at forskellige situationer behandles ens, når indklagede anvender dækningsundtagelsen for følger efter lægelig behandling på klagers fødsel.
Det skyldes, at der består en grundlæggende forskel mellem fødselssituationen og andre situationer, hvor der kan forekomme ulykker. En fødsel foregår i langt overvejende grad på et hospital, hvor sygeplejersker, jordemødre og læger altid vil have en rolle i processen til forskel for f.eks. en løbetur, en fodboldkamp eller andre situationer, hvor der kan ske en fysisk skade på legemet, som kan udgøre en ulykke.
En skade som følge af lægelig behandling under en fødsel kan således ikke sidestilles med andre situationer, hvor en mand eller kvinde har pådraget sig en skade som følge af lægelig behandling.
Klager henviser til kendelse nr. 9399 af 12. april 2024 fra Ligebehandlingsnævnet, hvor nævnet lagde vægt på, at svangerskabsforgiftning var direkte relateret til klagers graviditet. Følgerne af sygdommen blev udløst i forbindelse med fødslen, og sygdommen var derfor direkte relateret til klagers køn. I sagen kom nævnet frem til, at der forelå direkte diskrimination, og klager fik 20.000 kr. i godtgørelse.
Indklagede har henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 9118 af 26. januar 2024. Det er klagers opfattelse, at der er væsentlige forskelle mellem klagers sag og førnævnte afgørelse fra nævnet. Det fremgår af
Ligebehandlingsnævnets afgørelse, at der dels lægges vægt på hensynet til Patienterstatningen og dels den konkrete begrundelse i afslaget, hvor det har betydning, at den behandlende læge ved et uheld havde skåret i klagers blære i forbindelse med kejsersnit. Dermed adskiller Ligebehandlingsnævnets afgørelse sig fra klagers sag, hvor indklagedes afslag ikke er begrundet i, at der er begået lægefejl, men alene at det er en følge af lægelig behandling.
Hertil kommer, at Patienterstatningen konkret har afvist at dække klagers skade. Dette efterlader klager i en situation, hvor hun de facto har pådraget sig en skade, som hverken ulykkesforsikringen eller
Patienterstatningen dækker. Det har ikke været formålet med undtagelsen om lægelig behandling, jf. Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 9118 af 26. januar 2024.
Samlet set er det klagers vurdering, at klager har fået ringere behandling i forbindelse med sin graviditet og fødsel, hvad angår dækning under sin ulykkesforsikring.
På den baggrund gør klager gældende, at der er påvist faktiske
omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager har været udsat for direkte diskrimination. Med henvisning til reglerne om delt bevisbyrde, påhviler det herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. ligestillingslovens § 2, stk. 5.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Den 24. oktober 2023 modtog indklagede en anmeldelse fra klager af en skade i forbindelse med fødsel.
Indklagede har ikke modtaget lægeligt materiale, der beskriver årsagen til den manglende følesans i maveskindet eller dokumentation for de psykiske gener.
Indklagede meddelte i afgørelse af 11. januar 2024, at den anmeldte skade ikke var dækket på ulykkesforsikringen, da et akut kejsersnit ikke var en ulykke i forsikringens forstand, ligesom der ikke var sket en pludselig hændelse i forbindelse med kejsersnittet.
Indklagede forstår klagen således, at indklagedes betingelser og/eller afslaget i klagers sag efter det anførte skulle udgøre forskelsbehandling på grund af køn i relation til spørgsmålet om følger af lægelig behandling.
Den for en ulykkesforsikring grundlæggende præmis er, at forsikringen dækker skader som følge af en "ulykke", som disse er defineret i forsikringens betingelser, hvilken definition er den almindeligt anvendte i dansk forsikrings- og erstatningsret. En ulykkesforsikring er ikke en syge- eller behandlingsforsikring.
Indklagede har foretaget en reel og individuel vurdering af klagers sag, dels i forhold til, om der var tale ulykke og dels i forhold til spørgsmålet om lægelig behandling på baggrund af det oplyste hændelsesforløb og den indtrådte skade.
Klager har anført, at ved at udelukke skader som følge af lægelige indgreb som et kejsersnit, så udelukkes en stor gruppe af fødende kvinder fra potentielt at opnå forsikringsdækning.
¬Det må på den baggrund lægges til grund, at det er klagers synspunkt, at ingen af de lægelige indgreb, der kan blive foretaget i forbindelse med en graviditet eller fødsel, må betragtes som lægelige indgreb, og at alle skader som følge af lægelige indgreb i forbindelse hermed skal dækkes på en ulykkesforsikring.
Hertil bemærkes, at det ikke er i strid med ligebehandlingsreglerne, at man ikke automatisk får erstatning for skader, der sker eller påføres i forbindelse med en fødsel uden iagttagelse af de for forsikringen i øvrigt gældende betingelser. Ligebehandlingsreglerne kræver ikke, at der skal ske positiv særbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet, fødsel eller barsel - reglerne kræver, at de ikke må behandles ringere.
Klager har anført, at et kejsersnit skal sidestilles med en vaginal fødsel og ikke må betragtes som en lægelig behandling. Dette bestrides. Kejsersnit er utvivlsomt et operativt indgreb og dermed lægelig behandling. Det forhold, at visse skader i forbindelse med kejsersnit dermed - ligesom alle andre lægelige behandlinger - vil være undtaget fra dækning på en ulykkesforsikring, er ikke udtryk for hverken
direkte eller indirekte forskelsbehandling. Det forhold, at det alene er en fødende, der kan gennemgå et operativt indgreb i form af et kejsersnit, ændrer ikke herpå.
Ligebehandlingsnævnet har da også i flere afgørelser afvist, at situationer, der kan minde om den foreliggende, udgør forskelsbehandling.
Det henvises i den forbindelse til Ligebehandlingsnævnet afgørelse af 26. januar 2024 i sagen 22-28283, hvor et forsikringsselskab havde afvist dækning af en skade opstået under et kejsersnit (flænge i blæren) med henvisning til, at der var tale om følger af lægelig behandling, der ikke var nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde. I sagen fandt Ligebehandlingsnævnet, at undtagelsen om følger af lægelige behandling ikke var i strid med ligestillingsloven.
Der henvises tillige til Ligebehandlingsnævnets kendelse af 23. oktober 2024 med sagsnr. 23-94624, hvor klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at denne havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet lagde vægt på indholdet af indklagedes afslag, hvor indklagede udelukkende begrundede afslaget med henvisning til undtagelsen om dækning ved følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen, og at indklagede lagde vægt på, at bristningen efter indklagedes vurdering var forårsaget af klippet. Den anvendte forsikringsretlige begrundelse fandtes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende i forbindelse med en fødsel.
Sammenfattende gør indklagede derfor gældende, at klager hverken er blevet udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).
Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.
Da klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik efter fødslen den 13. september 2021, er dækket af klagers private ulykkesforsikring, behandler nævnet sagen efter ligestillingsloven.
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Den 13. september 2021 fødte klager tvillinger, hvoraf den ene tvilling blev født ved kejsersnit. Efterfølgende har klager ingen følelse i en del af sit maveskind.
Den 11. januar 2024 afslog indklagede at anerkende skaden. Indklagede begrundede afslaget med, at et kejsersnit ikke er en ulykke, og at der ikke var oplysninger i sagen om, at der var sket en ulykke i forbindelse med kejsersnittet, som var årsagen til klagers gener.
Indklagede fastholdt sit afslag den 16. januar 2024. Indklagede henviste til, at et kejsersnit betragtes som lægebehandling, og at følger efter lægebehandling kun dækkes, hvis lægebehandlingen er nødvendig efter en dækningsberettiget ulykke.
Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet har lagt vægt på indholdet af indklagedes afslag, hvor indklagede begrundede afslaget med henvisning til undtagelsen om dækning ved følger af lægelig behandling, og at der ikke var oplysninger om, at klagers skade var opstået som følge af en ulykke omfattet af ulykkesforsikringen.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen. Der henvises herved til nævnets praksis som blandt andet udtrykt i sagsnr. 24-58657, 24-99449, 24-50152, 23-94648 og 22-28283.
Nævnet afviser derfor at behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Ligestillingsloven
• § 1 a om lovens anvendelsesområde
• § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
• § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ligestillingsnævnets afgørelse Retsinformation · 1. september 2015
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold Retsinformation · 9. april 2019
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - ej medhold Retsinformation · 14. september 2021
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold Retsinformation · 15. april 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold - ej medhold Retsinformation · 21. februar 2025