Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sexchikane - medhold

KEN nr 9834 af 27/02/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet25. august 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sexchikane - medhold

J.nr. 24-50269

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver, der var et menighedsråd (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at klager var blevet udsat for seksuel chikane af sin kollega og i forbindelse med, at indklagede ikke havde håndteret denne seksuelle chikane.

Klager oplyste, at hendes kollega havde kysset hende uden samtykke.

Klager havde fremlagt en sms-korrespondance mellem klager og klagers kollega, hvoraf det bl.a. fremgik, at klager ikke havde givet samtykke til kysset, og at kollegaen erkendte, at han var gået for langt.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der var grundlag for at antage, at kollegaen over for klager havde udvist en adfærd, der var omfattet af ligebehandlingslovens definition af seksuel chikane.

Det var herefter indklagede, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, og at indklagede havde opfyldt sin pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed, herunder at håndtere tilfælde af seksuel chikane.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet denne bevisbyrde.

Nævnet lagde bl.a. vægt på, at indklagede ikke effektivt sikrede, at klagers kollega ikke var på arbejde på samme tid som klager efter, at klager oplyste om den seksuelle chikane.

Nævnet lagde desuden vægt på, at indklagede først gav klagers kollega en påtænkt advarsel efter henstilling fra provstiet.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 25.000 kr.

Sagen blev behandlet principielt.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev udsat for seksuel chikane under sit ansættelsesforhold hos den indklagede kirke.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev udsat for seksuel chikane under sin ansættelse hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 26. april 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev den 1. august 2019 ansat som kirkesanger hos indklagede.

Klager har oplyst, at klagers kollega den 23. august 2023 sagde til klager, at: ”det kan også være lige meget, for nu gør jeg bare sådan her, og så er jeg bare fuldstændig ligeglad med, hvad der sker” og kyssede klager uden klagers samtykke.

Indklagede har oplyst, at hændelsen fandt sted den 28. juli 2023.

Den 17. september 2023 havde klager og klagers kollega følgende SMS-korrespondance:

”Kollega:

”Hej [klager] er vi begyndt på at ikke at sige farvel og goddag ? Trist”

Klager:

”Hov hov vi kiggede efter dig, men skulle med [navns] taxi. Lad være med at skyde mig noget i skoen. Det fortjener jeg ikke og gider jeg ikke. ”

Kollega:

”[Klager] jeg var inde i kirken da alle var væk hvis jeg har sagt eller gjorde dig undt på noget tidspunkt så sig det [emoji]”

”Du ville være den sidste jeg vil skyde fornogt”

Klager:

”Du har i den grad overskredet mine grænser ved at kysse mig uden mit ønske. Det troede jeg da virkelig ikke jeg behøvede at fortælle dig. Men nu ved du det. Jeg har altid opfattet dig som en god ven, men da gik du for langt. Jeg har forsøgt at ignorere det og derfor har jeg været nødt til at holde afstand. Idag så jeg dig ikke. Vi talte om det, og vinkede sågar til skurvognen, da vi kørte forbi. Jeg gider ikke tale mere om det nu.

Læs alt

Fortsat god søndag [kollega][emoji]”

Kollega:

”Jeg ved godt det ikke hjælper men jeg siger Tusinde gange undskyld jeg har ikke rigtig været mig selv siden operationen det er ikke noget

jeg gør normalt jeg slæter alle beskeder jeg viste med det samme at jeg var gået for langt”

Klager

”Jeg ved godt du ikke har været dig selv. Derfor er jeg heller ikke gået videre med det og har ikke sagt det til nogen, men det må aldrig gentage sig. Det har gjort det svært for mig at komme på arbejde, og sådan vil jeg ikke have det. Pludselig har i alle noget at beskylde mig for, fordi jeg gang på gang må forklare at jeg ikke længere har de samme forpligtelser som tidligere på året ,og det vil jeg ikke være Jeg vil bare passe mit job som kirkesanger, og det er det. ”

Kollega:

[Klager] jeg har ikke noget somhelst at ud sætte på dig jeg viste god den dag jeg kyssede dig jeg var gået forlangt der for har du nok også bemærket at jeg har haft svært ved at se dig iøjene lige sig . Jeg blev nok lidt lun på dig du er en sød pige undskyld”

”Du hjalp mig meget tidligt efter operationen . Med dit søde væsen det fik mig igang før tid jeg har aldrig villet såre did”

Klager

”Du har ikke såret mig, men du har opført dig upassende overfor mig, og den sag skal stoppe nu her. Jeg har ALDRIG ønsket at du skulle være lun på mig. Det er for langt ude det her. God dag”

Den 22. september 2023 havde klager og klagers kollega følgende SMS-korrespondance:

”Kollega:

”Hej [klager] kan vi sætte os ned med en kop kaffe og få talt ud jeg har det afhelved til jeg kan ikke tænke på andet du bestemmer [emoji]”

Klager:

”Det har jeg på nuværende tidspunkt ikke behov for eller overskud til. Det sagde jeg også til dig forleden. Jeg synes, jeg har hørt nok. Du sagde, da du valgte at kysse mig mod min vilje, at nu gjorde du bare det, og så var du bare ligeglad med, hvad der skete. Jeg havde besluttet ikke at tale om det til nogen, men du mente åbenbart, at jeg også skyldte dig min opmærksomhed efterfølgende. Troede du jeg kunne lide det? ? Jeg forstår godt, at du har det dårligt, men det kan jeg ikke gøre noget ved. Fatter du hvor ubehageligt kysset var for mig? Forstår du at det var et overgreb og et svigt? Du må lade mig være i fred.

Tilliden er brudt.

…”

Den 26. september 2023 oplyste klager om hændelsen til sin MUS med indklagede.

Den 29. september 2023 holdt indklagede et møde med klagers kollega, hvor følgende fremgår af referatet:

”…

[Kollega] blev forelagt [klagers] oplysninger om uhensigtsmæssig adfærd.

[Kollega] var meget uenig i detaljer om før og efter, men der var enighed om, at [kollega] havde kysset [klager].

Vi forklarede, at vi nu ville høre [klagers] forklaring og at vi derefter – såfremt [klager] indvilligede – ville sætte os sammen alle 4: [kollega], [klager], [kontaktperson] og [formand for Menighedsrådet] med henblik på at opnå enighed om forløbet og aftale retningslinjer, som alle kan leve med. [Kollega] indvilligede i dette.

…”

Den 1. oktober 2023 holdt indklagede et møde med klager og klagers bisidder, hvor følgende fremgår af referatet:

”…

[Klager] blev informeret om, at vi havde haft et møde med [kollega], hvor [kollega] indrømmede at have kysset [klager], men at der var forskellige opfattelser af forløbet.

Formålet med mødet var at høre [klagers] forklaring og herefter aftale det videre forløb.

[Klager] blev tilbudt psykologhjælp, hvilket hun umiddelbart afslog.

Vi foreslog, at vi skulle sætte os sammen alle 4: [kollega], [klager], [kontaktperson] og [formand for Menighedsrådet] (og eventuelt en facilitator) med henblik på at opnå enighed om forløbet og aftale retningslinjer, som alle kan leve med. [Kollega] har indvilliget i dette.

[Klager] var umiddelbart ikke interesseret i dette, men ville tænke over det.

[Klager] vil foreløbig ikke arbejde, når [kollega] er på arbejde. Der var enighed om, at [kollega] ikke skulle arbejde 7/10 og 8/10.

…”

Indklagede har fremlagt mail af 3. oktober 2023 fra klagers kollega, hvoraf følgende fremgår:

”…

Uge 30. fredag d 28 juli hade vi 2 bisættelse i kirken , i pausen er [klager] og jeg gået i skurvognen for at få en tår kaffe inden den næste kirkelig handling.

Vi sider og taler sammen som vi plejer, hvor til jeg siger til [klager] at du får et lille kys- hvor hun svare okay ja. Jeg fortrød med det samme men fik ikke sagt det til hende da vi skulle i kirken igen. Jeg og [klager] har efterfølgende givet et kram til hinanden , når vi ses på arbejde også efter ferie.

Vi havde talt sammen de gange vi ses.

Søndag d. 17 september havde vi gudstjeneste sammen . hvor præsten og jeg sider ude på bænken og nyder den gode sol, [klager] og andre kommer ud til og vi taller alle samme.

Jeg på fornemmelsen at ikke var der var noget galt.

Efter den kirkelig handling skulle alle hjem , vi fik ikke lige sagt hej til hinanden da vi tog hjem. Hvor jeg skriver til hende om vi var holdt op med at sige farvel. jeg spørg om der er noget galt hvor hun svare ja. Vi skriver mere sammen den dag hvor jeg siger undskyld for min opførsel. Men alt det skrive til hinanden blev det bare være.

Jeg har talt en gang med [klager] siden , hvor hun sagde hvorfor sagde du ikke undskyld da det skete.

Ja havde man været klogere den dag var det IKKE sket. der var for meget kaffe klub i skuret UNDSKYLD

Med hensyn til det andet har vi været mange mennesker i skur vognen det har ikke altid været lige nemt . Der for ved vi nok lidt formeget om hinanden syge domme private problemer . vi var Kommet for tæt på hinanden med for meget kram o.s.v det var jeg ikke vantil, men blevet revet med da jeg kom til bage efter min sygedom .

…”

Den 5. oktober 2023 modtog klager følgende mail fra indklagede:

”…

[Indklagede] opfordrer dig til at deltage i et dialog/mælingsmøde, hvor du og [kollega] samt en person udefra med erfaring i arbejdsmiljøområdet faciliterer samtalen.

Du bedes bekræfte din deltagelse. Tidspunkt for samtalen aftales med parterne.

…”

Samme dag sendte indklagede en mail, hvor klagers kollega fik et engangsvederlag på 10.000 kr., hvor klager fik 5.000 kr.

Senere samme dag opsagde klager sin stilling, og sygemeldte sig i sin opsigelsesperiode.

Den 15. november 2023 fik klagers kollega en skriftlig advarsel, hvoraf følgende fremgår:

”…

[Indklagede] har på sit møde den 14.11.2023 drøftet dit ansættelsesforhold og har besluttet at meddele dig en advarsel.

Baggrunden for ovenstående er, at du efter vores opfattelse har haft en uhensigtsmæssig adfærd.

Du har kysset kirkesanger [klager] i arbejdstiden. (Dokumentation vedlagt i høringsbrevet: Skriftlig redegørelse fra kirkesanger og fra dig, samt sms'er mellem jer).

Ud fra redegørelserne og sms'erne finder menighedsrådet at din adfærd er uacceptabel og at den beskrevne adfærd skal ophøre.

Vi har partshørt dig om ovenstående den 25.10.2023 og du er ikke kommet med bemærkninger.

Vi har derfor truffet afgørelse om at meddele dig en advarsel på det foreliggende grundlag.

Vi skal gøre dig opmærksom på, at en gentagelse eller forsættelse af ovenstående kan få ansættelsesretlige konsekvenser.

…”

Den 27. november 2023 meldte indklagede hændelsen som en arbejdsskade. Af anmeldelsen fremgår følgende:

”…

Beskrivelse af ulykken:

Medarbejderen blev kysset af en anden medarbejder.

Menighedsrådet (ledelsen) blev først gjort opmærksom på dette flere måneder efter hændelsen.

De pågældende medarbejdere tilbudt mægling, men [klager] sagde op og sygemeldte sig.

…”

Den 13. december 2024 tilbød indklagede psykologhjælp til klager.

Den 7. februar 2024 traf biskoppen i indklagedes stift afgørelse, hvoraf følgende fremgår:

”…

Det er på ingen måde acceptabelt, at du er blevet udsat for seksuel krænkelse, hvorfor det er min klare holdning, at der skal gribes ind med dette samme, når arbejdsgiveren får kendskab herom. Seksuel krænkelse kan have store konsekvenser for den, som udsættes for det.

Når arbejdsgiveren får kendskab til seksuel krænkelse, er det vigtigt, at der gribes ind hurtigt og det er også vigtigt, at der udvises en professionel omsorg for den krænkede. Denne omsorg kan være forskellig afhængig af, hvad der konkret er sket og hvad den krænkede har brug for.

Menighedsrådet tilkendegiver i sin udtalelse, at man hurtigt, efter at have fået kendskab til krænkelsen, afholder samtaler med dig og krænkeren – individuelt. Idet der var tale om divergerende opfattelser af hændelsesforløbet, foreslog menighedsrådet mægling, faciliteret af en uvildig.

Jeg anerkender, at menighedsrådet hurtigt har taget samtaler med dig og krænkeren.

Menighedsrådets udtalelse efterlader mig med det indtryk, at menighedsrådet først og fremmest har haft behov for at klarlægge fakta.

Så forståeligt som dette synspunkt er, så er præmissen for sager om seksuel krænkelse jo netop, at 2 parter har forskellig opfattelse af, hvorvidt der var enighed om udførelse af en seksuel handling. At begynde at gå ned ad en vej, hvor fakta ønskes opklaret bør ikke være første prioritet og kan aldrig stå alene. Der bør først og fremmest udvises professionel omsorg for den krænkede.

Sådan som sagen er oplyst over for mig, har menighedsrådet ikke udvist den tilstrækkelige professionelle omsorg over for dig. Her tænker jeg især på, at der ifølge dine oplysninger, og de af menighedsrådet indsendte bilag til sagen, kun har været afholdt én samtale med dig og menighedsrådet den 1. oktober 2023. Til denne samtale foreslog menighedsrådet, at der skulle finde mægling sted mellem dig og krænkeren.

Mægling kan være vejen frem, dog forudsætter dette at parterne er interesseret heri. Du tilkendegiver, ifølge referatet af samtalen den 10. oktober 2023, at du ikke er interesseret i mægling, men ville tænke over dette. Det fremgår ikke af referatet, at der blev spurgt ind til, hvilke tiltag du havde brug for. Det fremgår heller ikke af referatet, at der skulle være mulighed for at du og menighedsrådet skulle mødes igen, fx efter nogle dage.

Det fremgår af referatet fra samtalen den 1. oktober, at du blev tilbudt psykologhjælp, men afslog dette. Det fremgår af dine oplysninger, at du ikke modtog tilbud om psykologhjælp.

Jeg finder det yderst beklageligt, at menighedsrådet ikke har fremsendt referatet til din godkendelse, at menighedsrådet ikke har indkaldt dig til flere opfølgende samtaler for at udvise en professionel omsorg over for dig, at anmeldelsen som arbejdsskade skete meget sent og at tilbud om psykologhjælp ikke er blevet gentaget, herunder fx skriftligt, når menighedsrådet oplevede at du afslog dette den 1. oktober 2023.

Menighedsrådet bør sikre, at der på arbejdspladsen findes procedurer for, at en sådan sag anmeldes som arbejdsskade.

Jeg finder, at arbejdsgiveren i en sådan situation har et større overblik over sagen end den krænkede og derfor bør være bevidst om, at den krænkede kan være i en såkaldt undtagelsestilstand, hvor man ikke hører alt, hvad der bliver sagt og/eller ikke kan huske, hvad der blev sagt. Af den grund ville det have været hensigtsmæssigt, hvis menighedsrådet havde gentaget tilbud om psykologhjælp skriftligt.

Jeg bifalder, at menighedsrådet får talt åbent med personalet om, hvordan man professionelt håndterer seksuel omgangstone på arbejdspladsen og hvordan man som kollega og personalegruppe skal agere, hvis man bliver vidne til seksuelle krænkelser.

Jeg kan kun opfordre til, at menighedsrådet ligeledes udfærdiger en handleplan for håndtering af seksuelle krænkelser på arbejdspladsen.

Jeg har noteret mig, at menighedsrådet nu har tilbudt dig psykologhjælp, hvilket du også er påbegyndt og at sagen er anmeldt som arbejdsskade.

Med hensyn til fordeling af engangsvederlag har jeg noteret menighedsrådets begrundelse og finder ikke grundlag for at tilsidesætte menighedsrådet skøn.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 26. april 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 58.100 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane.

Klager gør desuden gældende, at indklagede ikke har håndteret den seksuelle chikane korrekt.

Da præsten hos indklagede blev sygemeldt, overtog klager nogen af præstens pligter. Da klagers kollega også blev sygemeldt, overtog klager og klagers bror også dennes pligter.

Under klagers kollegas sygemelding, holdt klager kontakten med sin kollega på vegne af sine øvrige kollegaer. Denne kontakt resulterede efter sigende i, at kollegaen begyndte at fantasere om at komme tidligere tilbage på arbejde. Kollegaen skrev til klager, at det var på grund af klager, og at han måtte se klager.

Da kollegaen kom tilbage på arbejdet, fortalte kollegaen til klager og de øvrige kollegaer, at klager betød meget for ham.

Klager har altid behandlet kollegaen venskabeligt, på trods af dumme, grænseoverskridende kommentarer. Kollegaen blev meget rørstrømsk og kærlig over for klager, hvilket fik klager til at føle sig utilpas.

Kollegaen spurgte, om klager ville med ud at spise med ham, hvilket klager sagde nej til. Klager tog herefter afstand til kollegaen.

Klager begyndte gradvist at udføre sit rengøringsarbejde, når der ikke var andre på arbejdspladsen. Dette fik kollegaen til at beskylde klager for, at hun ikke udførte sit arbejde, da han ikke havde set klager.

Klager tror, at hændelsen fandt sted den 23. august 2023, men klager er meget forvirret omkring datoen.

Klager var i en skurvogn, som var den midlertidige sognegård. Kollegaen sagde, at han skulle tale med klager som tillidsrepræsentant, da to kollegaer havde klaget over klager. Kollegaen rejste sig herefter brat op og sagde “det kan også være lige meget, for nu gør jeg bare sådan her, og så er jeg bare fuldstændig ligeglad med, hvad der sker“. Derpå tog han fat om ansigtet på klager og kyssede klager med åben mund og tunge. Klager forsøgte at trække sig væk og lukke munden, og kollegaen stormede herefter ud af skurvognen.

Klager blev herefter utilpas ved at passe sit arbejde, og at klager derfor flere gange blev nødt til at sygemelde sig i sidste øjeblik. Klager tjekkede hele tiden vagtplanen for at se, om hun skulle arbejde sammen med sin kollega.

Klager fortalte sin overordnede om hændelsen. Den overordnede svarede, at han ikke ville høre om det. Den overordnede fortalte desuden, at hans kone, som arbejder i en anden kirke, også var blevet klappet bagi af personer fra menighedsrådet, uden hun lavede en sag ud af det.

Klager sagde fra over for kollegaen over sms, hvor kollegaen sagde undskyld og indrømmede alt, herunder at han var vild med klager. Kollegaen prøvede at kontakte klager, for eksempel ved at følge efter klager til busstoppestedet og tage fat i klager.

Klager oplyste om den seksuelle chikane til sin MUS til kontaktpersonen hos indklagede. Klager oplyste til samtalen, at hun ikke ønskede at arbejde sammen med kollegaen, og klager blev lovet, at kollegaen ville blive holdt væk fra deres fælles tjenester, mens sagen stod på.

Under en højskolesangaften nogle dage efter, kom kollegaen alligevel og insisterede på at arbejde. Kollegaen sad og kiggede på klager, mens hun var værtinde i flere timer.

Klager blev indkaldt til et møde, hvor klager skulle skrive sin beretning ned. Klager gjorde det tydeligt i løbet af samtalen, at hun ikke ønskede at deltage i mægling.

Klager var meget berørt under mødet og forklarede, at hun følte sig meget utryg i forhold til sin kollega. Indklagede lovede på mødet, at mægling ikke kom på tale, og at de ville skåne klager fra sin kollega, men at de ikke kunne sende ham hjem eller afskedige ham.

Klager fik nogle dage efter en mail fra indklagede, hvor klager blev indkaldt til mægling med sin kollega. Indklagede oplyste samme dag, at klager fik en engangsydelse på 5.000 kr., og klagers kollega fik 10.000 kr.

Klager besluttede sig samme dag for at sige sin stilling op, og meldte sig syg i opsigelsesperioden efter råd fra sin læge.

Kollegaen arbejdede upåvirket videre og sagde, at klager skulle ”lære at slappe af”.

Klager kontaktede provsten, hvilket indklagede i strid med reglerne ikke selv havde gjort. Provsten kontaktede biskoppen, der pålagde indklagede at melde hændelsen som en arbejdsskade. Dette blev ignoreret og skete først efter, at klager og retshjælpen ad flere omgange havde gjort biskoppen opmærksom på dette. Da anmeldelsen endelig skete, var ordlyden i anmeldelsen meget negligerende.

Indklagede påstod, at klager ikke ønskede psykologhjælp, hvilket ikke var sandt. Efter gentagne henvendelser lykkedes det klager at få tildelt psykologhjælpen.

Som følge af hændelsen var klager sygemeldt fra sine øvrige stillinger fra oktober 2023 til april 2024.

Det er først i forbindelse med klagen til Ligebehandlingsnævnet, at klager er blevet oplyst om, at klagers kollega fik en skriftlig advarsel.

Klager afslog blankt at indgå i mægling med klagers kollega, da klager ikke havde gjort noget galt.

Da klager betroede sig til indklagede, afslog klager på ingen måde psykologhjælp. Biskoppen hjalp efterfølgende klager med at få psykologhjælp og få skaden anmeldt som en arbejdsskade.

Det fremgår af mailen angående engangsvederlaget, at indklagede udbetaler vederlaget på baggrund af den ekstraordinære indsats personalet har præsenteret under sognepræstens og graverens/ kirketjenerens sygdom. Klagers kollega var således sygemeldt på grund af en planlagt operation i den omtalte periode. Klagers kollega var derfor ikke på arbejde i den omtalte periode, og gjorde dermed ikke en ekstraordinær indsats.

Klager vikarierede for kollegaen og overtog en del af sognepræstens arbejdsopgaver.

Beslutningen om at give klagers kollega et dobbelt så stort engangsvederlag blev besluttet på det samme møde, hvor klagers anklage om seksuelt overgreb blev drøftet.

Klager modtog to mails fra indklagede den 5. oktober 2023 med få minutters mellemrum. Den ene mail handlede om mægling, som klager allerede havde sagt nej til. Den anden mail handlede om engangsvederlaget, hvor klagers kollega fik et dobbelt så stort vederlag. Klager turde derfor ikke at komme på arbejde.

Klager kan i forbindelse med klagen hos Ligebehandlingsnævnet konstatere, at indklagede anerkende og indrømmer på baggrund af sms-korrespondancen, at klager blev overfaldet. Alligevel skærmede indklagede ikke klager, og kaldte forklaringerne ”divergerende”.

Indklagede kunne se, hvordan klagers kollega chikanerede klager, da han insisterede på at møde op på arbejdet, efter indklagede havde bedt ham om at blive væk.

Klagers bror, som dengang arbejdede med klagers kollega oplyste til klager, at klagers kollega dagen efter hændelsen havde sagt, at kollegaen ”virkelig havde såret” klager.

Klagers kollega blev ubehagelig, og indklagede passede ikke på klager, som de havde lovet.

Det undrer klager, hvordan begge forklaringer om hændelsen skulle forekomme plausible over for indklagede.

Klager har ikke anført, at indklagede så, hvordan klagers kollega chikanerede klager, da indklagede sjældent var til stede. Kontaktpersonen hos indklagede var til stede, hvor klagers kollega var til stede og kiggede på klager, selvom klagers kollega havde fået at vide, at han skulle blive væk. Kontaktpersonen udtalte, at dette var uheldigt. Dette skete dagen efter, at klager havde oplyst om hændelsen.

Indklagede kalder det stadig bare for et kys, hvilket er nedværdigende over for klager.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn, da indklagede har håndteret den seksuelle chikane.

Under klagers MUS, oplyste klager kontaktpersonen hos indklagede om, at klager var blevet seksuelt krænket af sin kollega. Indklagede indhentede herefter en skriftlig redegørelse fra klager og klagers kollega samt deres SMS-korrespondance.

Indklagede reagerede hurtigt ved inden for få dage at have afholdt møder med kollegaen og klager. Da der var divergerende opfattelser af hændelsesforløbet, foreslog indklagede efter rådgivning fra Landsforeningen af Menighedsråd, at der blev indledt en dialog mellem klager og klagers kollega ved hjælp af en udefrakommende facilitator. I mellemtiden blev det aftalt, at klager og klagers kollega ikke skulle være på arbejdspladsen

Klager ønskede ikke at medvirke til mæglingen og opsagde kort tid efter sin stilling, hvor klager sygemeldte sig i sin opsigelsesperiode. Dette begrænsede indklagedes handlemuligheder. Indklagede besluttede sig herefter for at give klagers kollega en skriftlig advarsel.

Der var en del snak om hændelsen på arbejdspladsen. Den 27. oktober 2023 blev der holdt et møde, hvor der blev snakket om personalepolitik og kodeks for omgangstonen på arbejdspladsen. Indklagede kunne ikke orientere om sagen grundet tavshedspligt.

På menighedsrådsmødet den 3. oktober 2023 besluttede indklagede at give et engangsvederlag til indklagedes ansatte, hvor de 3 personer (i alfabetisk rækkefølge) med over 30 timer/uge fik kr. 10.000, og hvor de 3 andre (i alfabetisk rækkefølge) med et mindre antal timer fik kr. 5.000. Dette er efter indklagedes opfattelse ikke udtryk for forskelsbehandling.

Indklagede ønskede indenfor begrænsede økonomiske rammer at påskønne en særlig indsats fra medarbejderne i en tid, hvor indklagede ikke havde en fast sognepræst og indklagedes Sognegård var under genopførsel.

På mødet den 1. oktober 2023 med klager, blev klager tilbudt psykologhjælp, hvilket klager afslog. Efter klage til biskoppen blev der fremsat ønske om psykologhjælp, som indklagede naturligvis imødekom.

Indklagede var ved at bygge en ny Sognegård, så indklagede havde midlertidigt opstillet en kontorvogn til de ansatte. Der var 2 små kontorer samt toilet og tekøkken, og det var her, der blev brygget kaffe og af og til holdt pauser. Der var ingen indikationer af, at disse midlertidige rammer skulle udgøre en risiko.

Indklagede var klar over, at det kunne være hårdt for klager at blive indkaldt til mægling. Der var dog så divergerende opfattelser af forløbet, at personalekonsulenterne anbefalede mægling med ekstern facilitator, hvor den første del går ud på at blive enige om de faktiske forhold. En facilitator vil typisk begynde med at mødes med parterne hver for sig. Desværre nåede indklagede ikke så langt, da klager valgte at opsige sin stilling og sygemelde sig 9 dage efter, at indklagede første gang hørte om sagen.

Indklagede gør gældende, at indklagede handlede meget hurtigt efter klagers MUS den 26. september 2023. Før dette tidspunkt havde indklagede absolut ingen indikationer på, at der foregik upassende adfærd på arbejdspladsen.

Indklagede er kede af, at klager blev udsat for seksuel chikane på indklagedes arbejdsplads, og at klager ikke er tilfreds med indklagede håndtering af sagen.

Der var virkelig divergerende opfattelser af hændelsesforløbet. Klagers kollega beskrev det som et lille kys, hvor klager havde givet samtykke og klager beskrev det som et overfald, hvor klagers kollega tog fat i hendes hoved og kyssede med åben mund og tunge.

Problemet var, at de divergerende opfattelser af hændelsesforløbet tilsagde, at vi henvendte os til en uvildig mægler. Dette var så uacceptabelt for klager, at hun sagde sit job op og sygemeldte sig. Indklagedes handlemuligheder herefter i forhold til klager blev meget begrænsede.

I 2023 var klagers kollega sygemeldt i 71 dage. Klagers kollega ydede som det øvrige personale en ekstraordinær indsats i forbindelse med sognepræstens sygdom og byggeriet af sognegården.

Klager har anført, at menighedsrådet så, hvordan klagers kollega chikanerede hende. Indklagede fastholder, at indklagede ikke har haft indikationer på, at der foregik upassende adfærd på arbejdspladsen før 26. september 2023.

Indklagede har ikke taget stilling til, om begge parters forklaringer var plausible. Indklagede har konstateret, at de er divergerende på afgørende områder.

Klager blev ikke oplyst om den skriftlige advarsel klagers kollega fik, da indklagede har tavshedspligt i personsager. Den skriftlige advarsel blev givet pga. klagers kollegas uacceptable adfærd: klagers kollega havde kysset klager i arbejdstiden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Lige arbejdsvilkår omfatter også forbud mod seksuel chikane.

Det fremgår også af ligebehandlingsloven, at personer, der har været udsat for seksuel chikane i forbindelse med udførelse af deres arbejde, kan tilkendes en godtgørelse for tort fra den medarbejder, der har begået krænkelsen.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Seksuel chikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn.

Der foreligger seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at klagers kollega den 23. august 2023 kyssede klager uden samtykke.

Klager har fremlagt sms-korrespondance af 17. og 22. september 2023 mellem klager og klagers kollega til støtte herfor. Det fremgår af denne korrespondance, at klager ikke havde givet samtykke til, at klagers kollega skulle kysse hende. Det fremgår desuden, at kollegaen undskyldte for hændelsen og erkendte, at han var gået for langt. Det fremgår endvidere, at klager oplevede hændelsen som krænkende, og at klager på baggrund heraf havde svært ved at komme på arbejde.

Indklagede har oplyst, at hændelsen fandt sted den 28. juli 2023, da klagers kollega holdt ferie den 23. august 2023, og da indklagedes kalenderoplysninger understøtter dette. Indklagede har i øvrigt ikke bestridt klagers forklaring af hændelsesforløbet, idet indklagede har oplyst, at klager og klagers kollega havde divergerende opfattelser af hændelsesforløbet.

Nævnet lægger på baggrund af sagens oplysninger til grund, at hændelsen fandt sted den 28. juli 2023, og at hændelsesforløbet i øvrigt fandt sted som beskrevet af klager.

På den baggrund er det nævnets vurdering, at der er grundlag for at antage, at kollegaen over for klager har udvist en adfærd, der er omfattet af ligebehandlingslovens definition af seksuel chikane.

Klager har herefter påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket ulovlig forskelsbehandling på grund af køn.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Arbejdsgiver har pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane.

Indklagede gør gældende, at indklagede har opfyldt sin pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed.

Indklagede har til støtte herfor oplyst, at indklagede indkaldte klager og klagers kollega til mæglingsmøder, da der var divergerende opfattelser af hændelsesforløbet.

Klager har gjort gældende, at indklagede ikke har stillet et chikanefrit miljø til rådighed.

Klager har til støtte herfor gjort gældende, at klager havde oplyst indklagede om, at klager ikke ønskede at deltage i mægling, og at indklagede indkaldte klager til mægling på trods af dette.

Klager har desuden anført, at indklagede valgte at tilkende klagers kollega, der havde været sygemeldt i en længere periode, et større engangsvederlag end klager, og at beslutningen herom blev truffet på det samme møde, hvor indklagede drøftede den seksuelle chikane.

Klager har oplyst, at klagers kollega dukkede op på arbejdspladsen, mens klager udførte sit arbejde, og at indklagedes kontaktperson var til stede under dette hændelsesforløb. Indklagede har ikke bestridt dette.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har opfyldt sin pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed eller håndteret den seksuelle chikane i tilstrækkeligt omfang.

Nævnet har lagt vægt på, at indklagede ikke effektivt sikrede, at klagers kollega ikke var på arbejde på samme tid som klager efter, at klager oplyste om den seksuelle chikane den 26. september 2023.

Nævnet har videre lagt vægt på, at indklagede først fritog klagers kollega fra tjeneste den 7. og 8. oktober 2023.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at indklagede først gav klagers kollega en påtænkt advarsel den 25. oktober 2023 efter henstilling fra provstiet.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 26. april 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 6, stk. 2, om principiel behandling

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

• § 1, stk. 1-6, om lovens anvendelsesområde

• § 4 om forbud mod forskelsbehandling

• § 14, stk. 1 og 2, om godtgørelse

• § 16 a om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter