Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold
J.nr. 24-99449
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet afslog at dække den skade, klager havde pådraget sig ved fødsel. Fødslen skete ved kejsersnit.
Forsikringsselskabet afslog at anerkende skaden, da skaden var en følge af lægelig behandling, der ikke var nødvendiggjort af en ulykke, der var dækket af forsikringen.
Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at klager fik afslag på forsikringsdækning.
Sagsfremstilling
Den 20. oktober 2009 fødte klager sit barn ved akut kejsersnit. Klager har oplyst, at hun i forbindelse med kejsersnittet fik en slem blodforgiftning.
Klager har fremlagt speciallægeerklæring af 22. december 2011, hvoraf følgende fremgår:
”…
Aktuelle
Patientens bevægeapparatssymptomer hidrører fra ryg/ bækken samt knæ. Generne er mest udtalt fra ryg/bækken og udgør anslået 80%.
Ad ryg- og bækkensmerter
Tilkomst af bækkensmerter i forbindelse med graviditet i foråret 2009. Var gravid i ca. 20. uge.
Smerterne var især lokaliseret svarende til bækkenet, men også i lænderegionen og mellem skulderblade og nakke med intermitterende udstråling til højre arm. Der var ingen erkendte provokerende faktorer. Smerterne har været til stede siden, men er bedret i nogen grad. Har dog konstante smerter fra anførte regioner. Der kan intermitterende optræde akutte lændehold med forværring af i reglen ca. 1 uges varighed. Der kan være udstrålende smerter til venstre underekstremitet til fodledsniveau. Der er ikke udstråling mere distalt. Har dagligt udstrålende symptomer i dette område af begrænset sværhedsgrad. Har ligeledes udstrålende symptomer til højre arm af diffus karakter, uden det inddrager fingre. Der er aktuelt ikke sværere symptomer.
Ad knæledssmerter
Siden 11-års alderen bilaterale knæsmerter.
…”
Den 8. februar 2023 afslog indklagede at anerkende klagers skade. Af indklagedes mail til klager fremgår følgende:
”…
Vi har modtaget og gennemgået oplysningerne i sagen. Den anmeldte hændelse er desværre ikke dækket af ulykkesforsikringen.
Læs mere i den vedhæftede PDF-fil.
…”
Senere samme dag svarede klager følgende i en mail til indklagede:
”…
Jeg er desværre forstændig ulykke over at i vurdere det, og syntes det er fuldstændigt urimeligt!
Jeg får blodforgiftning og dette er skyld i en direkte skade på min hele min krop, som giver varige smerter da mit centralnervesystem går i stykker og dette lever jeg med fortsat med!
Læs alt
…”
Ved mail af 13. februar 2023 fastholdt indklagede sin afgørelse. Af mailen fremgår følgende:
”…
Som tidligere skrevet dækker ulykkesforsikringen følger efter et ulykkestilfælde (pludselig skade), og der foreligger ingen oplysninger om at der er sket et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand.
Herudover fremgår det af punkt 15. G i vilkårene, at forsikringen ikke dækker følger efter lægelig behandling, med mindre at behandlingen er nødvendig efter et dækningsberettiget ulykkestilfælde.
Vi er derfor desværre nødt til at fastholde vores afgørelse, om at vi ikke kan dække din skade.
…”
Den 10. august 2023 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede. Følgende fremgår af henvendelsen:
”…
Klager fødte den 20. oktober 2009 en dreng ved akut kejsersnit.
Kejsersnittet resulterede i en slem blodforgiftning. [Indklagede] har afvist klagers skader som et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Af [indklagedes] afslag af 8. februar 2023 fremgår det, at der er blevet lagt vægt på, at klagers gener ikke er kommet som følge af et ulykkestilfælde.
Til dette bemærker [klagers partsrepræsentant], at kejsersnit er en af flere måder hvorpå en fødsel kan gennemføres. Fødsel ved kejsersnit forekommer hyppigt og benyttes i ca. 20% af alle fødsler i Danmark.
Derfor skal skader under fødsel ved kejsersnit ikke vurderes anderledes end skader under andre typer af fødsler. [klagers partsrepræsentant] henviser i den forbindelse til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 3. februar 2022.
Nævnet kom frem til, at et forsikringsselskabs praksis om, at kun skader i forbindelse med usædvanlige fødsler var omfattet af ulykkesforsikringen, var udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet gav kvinden medhold og en godtgørelse på 20.000 kr.
…”
I mail af 9. november 2023 til klagers partsrepræsentant svarede indklagede følgende:
”…
I forhold til indhentelse af relevant materiale i sagen kan vi oplyse, at forsikredes praktiserende læge kun er i besiddelse af oplysninger fra august 2010 og frem. [Hospital] har ikke kunnet fremsende relevante journaler, idet de kun gemmer oplysninger i 10 år, og de henviser til, at oplysninger fra før 2013 er videresendt til [rigsarkiv], som gemmer enkelte og bevaringsværdige informationer. Vi har været i dialog med Rigsarkivet i forhold til at fremskaffe journalen fra ugerne efter kejsersnittet. Rigsarkivet oplyser, at der er over 1 års ventetid på udlevering af oplysninger og at de ikke kan garantere, at de ligger inde med de ønskede oplysninger, da de som førnævnt kun gemmer enkelte og bevaringsværdige informationer. Samtidig har I oplyst, at forsikrede selv ikke er i besiddelse af journalerne fra lige efter fødslen og frem til august 2010, men I har fremsendt os kopi af fødselsjournalen.
Sagen er derfor gennemgået igen på baggrund af de tilgængelige oplysninger, og det er vores vurdering, at sagen kan revurderes ud fra de foreliggende oplysninger. De primære oplysninger i denne sag er selve fødselsjournalen.
Endvidere har vi den praktiserende læges journal fra perioden 2011 og frem.
Vi må efter den nærmere gennemgang af sagen fastholde, at vi ikke kan erstatte det anmeldte. Det er således fortsat vores vurdering, at forsikrede ikke har været ude for et dækningsberettiget ulykkestilfælde i forbindelse med hendes bækkenløsning og kejsersnit ved graviditet og fødslen i 2009. Dette vil jeg naturligvis gerne uddybe nærmere.
Forsikrede har anmeldt til os, at hun i forbindelse med graviditet i 2009 får svær bækkenløsning og er indlagt i en længere periode. Fødslen sættes i gang 11 dage før termin og ender i akut kejsersnit. Forsikrede angiver endvidere, at hun efter fødslen får blodforgiftning grundet kejsersnittet. Hun får en blodtransfusion med en efterfølgende blodforgiftning. Forsikrede oplyser, at hun grundet forløbet er blevet førtidspensioneret og har gener i form af psykiske og fysiske begrænsninger med blandt andet generaliseret angst, gangbesvær med brug for rollator, BDS i svær grad, fibromyalgi, smerter med videre.
For en god ordens skyld, så kan jeg oplyse, at sagen er behandlet ud fra de nye og mere fordelagtige regler, som gælder på ulykkesforsikringerne i dag i forhold til selve ulykkesdefinitionen. Vi vedlægger til orientering de vilkår, som var gældende på skadestidspunktet og hvor blandt andet definitionen for et ulykkestilfælde var anderledes. I forsikredes vilkår fremgår det af punkt 13. A: ”Forsikringen dækker direkte følger af ulykkestilfælde. Ved et ulykkestilfælde forstås legemsbeskadigelse, som rammer den forsikrede ufrivilligt gennem pludselig udefra kommende hændelse. ” Den nye og bredere definition for et ulykkestilfælde lyder som følger: ”Forsikringen dækker direkte følger af et ulykkestilfælde. Ved et ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. ” Vi har valgt at vurdere sagen ud fra den nye definition og stiller således den forsikrede bedre.
En grundlæggende betingelse for at opnå dækning fra ulykkesforsikringen er således, at man har været udsat for et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Et ulykkestilfælde i forsikringsmæssig forstand defineres som nævnt som en pludselig hændelse (initialpåvirkning), der medfører personskade. Der skal derfor være tale om en hændelse (en initialpåvirkning), som årsag til personskaden, og hændelsen skal være pludselig. Samtidig er det altid en forudsætning for krav om personskadeerstatning, at der foreligger lægelig dokumentation for uheldet og den personskade, som er anmeldt. Dokumentationen skal være i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med ulykken.
Derudover skal der være årsagssammenhæng mellem den anmeldte hændelse og personskaden, og hændelsen skal være den egentlige årsag bag personskaden. Disse kriterier gælder for alle skader anmeldt til ulykkesforsikringen og uanset kønnet på den tilskadekomne. Kriterierne gælder derfor også skader opstået i forbindelse med en fødsel.
Kejsersnit
Det fremgår af forsikredes journal, at årsagen til, at der ved fødslen den 21. oktober 2009 foretages et kejsersnit er, at barnet er for stort for hende at føde. Det fremgår endvidere i journalnotat fra 2011, at forsikrede 6 dage efter kejsersnittet indlægges med sepsis (blodforgiftning).
Forsikrede har fået en infektion medførende blodforgiftning, efter hun fik foretaget et kejsersnit. Et kejsersnit er en operation, og der er ved alle typer af operationer risiko for infektion. Det følger af forsikringsvilkårenes punkt 14. C, at forsikringen ikke dækker følger efter lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et ulykkestilfælde, der er dækket af forsikringen. Denne undtagelse gælder, uanset hvilken operation der måtte være tale om, uanset hvilket køn den pågældende patient har og uanset, hvad der er den grundlæggende årsag til operationen, medmindre årsagen er et dækningsberettiget ulykkestilfælde.
Ifølge fødselsjournalen måtte forsikrede have kejsersnit, da barnet var for stort for hende at føde og ikke på grund af en pludselig hændelse, der kan karakteriseres som et ulykkestilfælde. Der er derfor tale om komplikationer til en lægelig behandling, når der opstår blodforgiftning efter kejsersnittet, og dette er ikke udløst af et ulykkestilfælde, og i lighed med alle andre typer af sager, er sådanne skader undtaget af dækning jf. forsikringsvilkårene.
Det bemærkes desuden, at der ikke i journalerne er anført andre pludselige hændelser, som årsag til den anmeldte skade. Selv hvis det lægges til grund, at skaden ikke skyldes den lægelige behandling, er der således ikke oplysninger om et andet ulykkestilfælde i form af en anden pludselig hændelse, som skulle have været årsag til skaden.
I den forbindelse skal vi henvise til lignende sager, som er vurderet af Ankenævnet for Forsikring. Det drejer sig om kendelse nr. 98815 samt nr. 99872.
Bækkenløsning
Forsikrede skriver i sin anmeldelse, at hun i forbindelse med sin graviditet i 2009 får svær bækkenløsning. Forsikrede oplyser, at hun indlægges på [hospital], da hun er i uge 34+2 grundet den svære bækkenløsning, kvalme, svimmelhed, besvimelser med videre.
Der er i det lægelige materiale ingen oplysninger om, at en pludselig hændelse er årsag til forsikredes gener fra bækkenet. Dertil kan det oplyses, at bækkenløsning skyldes en øget bevægelighed i leddene omkring bækkenet udløst af graviditetshormoner. Dette er en tilstand, der opstår over tid. Gener som følge af bækkenløsningen er ikke omfattet af forsikringens dækning, da vi ikke finder det bevist, at bækkengenerne er opstået som følge af en pludselig hændelse.
Vi henviser til Ankenævnets kendelse nr. 98922, som vedrører en lignende sag.
Vores afgørelse
Da forsikrede ikke har bevist, at hun i forbindelse med graviditet eller under fødslen blev påført en skade, som følge af en pludselig hændelse (initialpåvirkning), må vi derfor afvise at dække de anmeldte gener af fysisk og psykisk karakter. På baggrund af journalen vurderer vi endvidere, at der er andre forhold end fødslen/graviditet, som har betydning for den forsikredes aktuelle tilstand. Som tidligere nævnt, at det en forudsætning for krav om personskadeerstatning, at anmeldte hændelse er den direkte årsag til de anmeldte gener, samt at der er årsagssammenhæng mellem den anmeldte hændelse og forsikredes gener. Dog indgår vores bedømmelse af årsagssammenhæng, i forhold til forsikredes nuværende tilstand, ikke i denne afgørelse.
Forsikrede har i tidligere klage anført, at lægerne ikke forsøgte med sugekop for at få barnet ud, og at man i stedet foretog et kejsersnit. Forsikrede gjorde derfor gældende over for os, at skaden kunne være undgået ved valg af anden ligeværdig behandlingsmetode, og forsikrede henviste i den forbindelse også til rimelighedsreglen. Forsikrede oplyste, at disse informationer burde gøre, at ulykkesforsikringen skulle dække skaden. Hertil kan jeg oplyse, at rimelighedsreglen er en fortolkningsregel, som Patienterstatningen bruger i deres vurderinger. Det er således ikke et regelsæt, som benyttes i forbindelse med vurderinger på privattegnede ulykkesforsikringer, som aftalemæssigt reguleres af en police og vilkår. I forhold til delen omkring en ligeværdig behandlingsmetode, så er dette et udtryk, man bruger i vurderingen af behandlingsmetoder inden for sundhedsvæsenet. I vurderinger på ulykkesforsikringen forholder vi os udelukkende til de faktuelle oplysninger på baggrund af behandlingsforløbet, og vi har ingen holdning til den behandling, som er foretaget.
Vi gør opmærksom på, at bevisbyrden for rigtigheden af det krav, som gøres gældende mod [indklagede] påhviler den forsikrede. Det er således den forsikrede, der skal sandsynliggøre, dels at der er sket et ulykkestilfælde, dels at de konstaterede gener har deres årsag i ulykkestilfældet. De gener forsikrede har skal med andre ord være en direkte følge af ulykkestilfældet for at berettige til erstatning fra forsikringen. Gener hvis årsag eller forværring, der skyldes noget andet, kan ikke lægges til grund for erstatningsudbetaling.
Til slut skal vi kommentere på de bemærkninger, som [klagers partsrepræsentant] fremfører i brev fra den 10. august 2023. Denne sag kan efter [indklagedes] opfattelse ikke sammenlignes med Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 3. februar 2022. [Indklagede] er af den opfattelse, at der ikke er sket forskelsbehandling i den konkrete sag.
På baggrund af ovenstående fastholder vi, at vi ikke kan imødekomme forsikredes krav om erstatning fra ulykkesforsikringen.
Jeg er klar over, at det ikke var en afgørelse, som forsikrede havde håbet på, men jeg håber trods alt, at ovenstående gennemgang af sagen giver en bedre forståelse for afgørelsen.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. september 2024.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på forsikringsdækning.
Om hændelsesforløbet
Klager fødte den 20. oktober 2009 en dreng ved akut kejsersnit på grund af svær bækkenløsning. Kejsersnittet resulterede i en slem blodforgiftning. Klager har udover generne efter blodforgiftningen kroniske bækkensmerter, som ifølge en speciallægeerklæring er relateret til klagers graviditet.
Klager har haft flere forløb med fysioterapi, kiropraktor samt zoneterapi i forbindelse med smerterne.
Klager anmeldte sin skade til indklagede, men modtog et afslag med den begrundelse, at den anmeldte skade ikke var dækket af ulykkesforsikringen. Indklagede fastholdt herefter sit afslag.
Ved brev af 10. august 2023 anmodede klagers partsrepræsentant indklagede om at genvurdere sagen. Ved mail af 9. november 2023 fastholdt indklagede deres afgørelser af 8. og 13. februar 2023 med henvisning til, at klagers skade ikke er forårsaget af en pludselig hændelse, og at der således ikke er tale om en ulykke i forsikringsbetingelsernes forstand. Indklagede anførte desuden, at der var tale om lægelig behandling, som det fremgik af klagers forsikringsbetingelser, at indklagede ikke dækkede.
Om forskelsbehandling
Det er klagers vurdering, at indklagede ikke har iagttaget ligebehandlingsprincippet i ligestillingslovens § 2, stk. 2, ved at behandle klagers fødselsskade som enhver anden skade og dermed behandlet forskellige situationer ens under de generelle forsikringsvilkår.
Klager har fået afslag på forsikringsdækning for behandling af de skader, som hun pådrog sig som følge af det akutte kejsersnit.
Det fremgår af indklagedes brev af 9. november 2023, at indklagede anser et kejsersnit for at være lægelig behandling og undtaget dækning under ulykkesforsikringen.
Denne forsikringsretlige begrundelse er efter klagers vurdering med til at understrege, at anvendelse af pludselighedskravet uden inddragelse af klagers særlige graviditets- og fødselsrelaterede omstændigheder fører til forskelsbehandling.
Fordi fødselsskader hverken kan eller skal sammenlignes, bør forsikringsdækning ikke være afhængig af, hvordan en fødsel gennemføres, fx vaginalt eller ved kejsersnit.
Klager er desuden uenig i den forsikringsretlige begrundelse om, at kejsersnit – til forskel fra en vaginal fødsel – udgør lægelig behandling og derfor ikke omfattet forsikringsdækning. Klager finder, at et kejsersnit bør betragtes som en fødsel ligesom en vaginal fødsel, når det skal vurderes, om indklagedes afslag på forsikringsdækning er i strid med ligestillingsloven.
Her er det værd at bemærke, at Sundhedsstyrelsen i ”Kortlægning og analyse af normeringer på fødeområdet” fra 2024 anfører, at der foretages indgreb i to ud af tre fødsler i Danmark. Med indgreb forstås i denne sammenhæng epiduralblokade, kejsersnit, igangsættelse, vestimulation, spinalblokade, episiotomi og vakuumekstraktion. Det bemærkes, at alle disse indgreb udføres med deltagelse af en læge på den ene eller anden måde. Klagers partsrepræsentant er af den opfattelse, at kejsersnit og andre indgreb under fødsler er helt almindeligt i Danmark.
Indklagedes partsrepræsentant henviser til Ligebehandlingsnævnets kendelse nr. 9118 af 7. marts 2024 og understreger, at ligebehandlingsprincippet i denne kendelse om kejsersnit ikke blev anset for krænket.
Klager bemærker, at det af kendelsen fremgår, at lægen ved et uheld havde skåret i klagerens blære i forbindelse med kejsersnittet, og at skaden blev dækket af Patienterstatningen. Det bemærkes, at der i nærværende sag ikke er oplysninger om, at klagers skader er dækket af Patienterstatningen.
Klager henviser endvidere til Højesterets dom af 5. september 2017, hvor en kvindes meniskskade, som opstod i forbindelse med en løbetur, var omfattet af ulykkesbegrebet. Højesteret udtalte i sagen, at definitionen af ulykkestilfælde er bred, og at den gældende definition af et ulykkestilfælde blev indført omkring år 2000 for at yde en bredere dækning end hidtil for pludseligt opståede helbredsforringelser, oprindeligt med sigte på sports- og vridskadetilfælde. Højesteret fastslog i dommen, at definitionen af et ulykkestilfælde måtte anses for at omfatte den situation, hvor der pludseligt under løbeaktivitet opstår personskade.
Klager bemærker, at de mange forskelligartede komplikationer og følgeskader, som kan opstå for kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel, bør kunne udgøre ulykkestilfælde, lige såvel som sports- og vridskader.
Samlet set er det klagers samlede vurdering, at klager har fået en ringere behandling i forbindelse med sin graviditet og fødsel, hvad angår dækning under sin ulykkesforsikring.
På den baggrund gør klager gældende, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager har været udsat for direkte forskelsbehandling. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager gør i den forbindelse gældende, at indklagedes begrundelse om at afvise klager forsikringsdækning med henvisning til, at et kejsersnit udgør lægelig behandling, indebærer, at indklagede ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagers graviditet- og fødselsforløb.
På den baggrund finder klager, at ligebehandlingsprincippet er blevet krænket.
Den lægelige behandling i denne sag, det vil sige kejsersnittet, er direkte relateret til fødslen, fordi et kejsersnit er en fødsel. Ca. 20 pct. af alle fødsler sker i dag ved kejsersnit. Det kan både være planlagt og akut, ligesom det kan ske på kvindens eget ønske, fordi hun vælger at føde ved kejsersnit. Når kejsersnit henføres til dækningsundtagelsen for lægelig behandling, uden at der foretages en konkret og individuel vurdering af den opståede skade, udgør det de facto en dækningsundtagelse for skader under fødsler.
Det er desuden klagers opfattelse, at forskellige situationer behandles ens, når indklagede anvender dækningsundtagelsen for følger efter lægelig behandling på klagers fødsel.
Det skyldes, at der består en grundlæggende forskel mellem fødselssituationen og andre situationer, hvor der kan forekomme ulykker. En fødsel foregår i langt overvejende grad på et hospital, hvor sygeplejersker, jordemødre og læger altid vil have en rolle i processen til forskel for f.eks. en løbetur, en fodboldkamp eller andre situationer, hvor der kan ske en fysisk skade på legemet, som kan udgøre en ulykke.
En skade som følge af lægelig behandling under en fødsel kan således ikke sidestilles med andre situationer, hvor en mand eller kvinde har pådraget sig en skade som følge af lægelig behandling.
Efter fast retspraksis består forskelsbehandling i, at forskellige bestemmelser anvendes på sammenlignelige situationer, eller at samme bestemmelse anvendes på forskellige situationer, jf. C-342/93, Gillespie m.fl., præmis 16.
Det er klagers opfattelse, at indklagede på tilsvarende vis har anvendt forsikringsundtagelsen af skader som følge af lægelig behandling på en situation, som ikke kan sidestilles med en anden situation, hvor en mand eller kvinde har pådraget sig en skade som følge af lægelig behandling. Dette udgør ringere behandling af klager.
Indklagede har henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 9118 af 26. januar 2024. Det er klagers opfattelse, at der er væsentlige forskelle mellem klagers sag og førnævnte afgørelse fra nævnet.
Indklagede anfører, at klager skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger et ulykkestilfælde i forsikringsaftalens forstand. Hertil bemærker klager, at Ligebehandlingsnævnet skal tage stilling til, om ligestillingsloven er krænket. Efter ligestillingslovens gælder der delt bevisbyrde.
Klager skal således påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for direkte forskelsbehandling. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager fastholder i den forbindelse, at indklagedes begrundelse om at afvise forsikringsdækning med henvisning til, at kejsersnittet udgør lægelig behandling, indebærer, at indklagede ikke har foretaget en reel vurdering af, om der er sket en ulykke i forbindelse med klagers graviditet- og fødselsforløb.
Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afslag på forsikringsdækning.
Om hændelsesforløbet
Klager havde på tidspunktet for fødslen i 2009 tegnet en ulykkesforsikring hos indklagede.
Den dagældende definition af begrebet "ulykkestilfælde" er efterfølgende blev ændret, således at den i dag gældende definition er mere gunstig for sikrede. Indklagede har i denne sag valgt at anvende den nugældende definition af begrebet ulykkestilfælde, som er gunstigere for klager.
Klagers forsikringsbetingelser indeholdt på helt sædvanlig vis en række dækningsundtagelser, herunder følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et ulykkestilfælde, der er dækket af forsikringen.
Klager har oplyst, at klager den 20. oktober 2009 fødte ved akut kejsersnit på grund af svær bækkenløsning. Det oplyses, at kejsersnittet resulterede i en slem blodforgiftning.
Endvidere oplyses det, at klager ud over generne efter blodforgiftningen har kroniske bækkensmerter, der angiveligt er relateret til graviditeten.
Forholdet blev først anmeldt til indklagede ved mail af 5. oktober 2022, altså ca. 13 år efter den pågældende fødsel.
Om indklagedes forsikringsretlige vurdering
Klager har bevisbyrden for, at de gener, hun nu kræver erstatning for, er forårsaget af en "pludselig hændelse". Den retlige forståelse af dette begreb fremgår af retspraksis og en særdeles omfattende ankenævnspraksis.
Klager gør gældende, at hendes helbredsmæssige gener er en følge af fødslen i 2009. Der foreligger imidlertid ingen dokumentation for, at de pågældende gener er forårsaget af en pludselig hændelse i forbindelse med fødslen, og klager har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger en forsikringsdækket begivenhed.
Klager fik efter det oplyste en infektion, der medførte blodforgiftning efter, at hun fik foretaget et kejsersnit. Et kejsersnit er en operation, og der er ved alle typer af operationer risiko for infektion. Blodforgiftningen er en følge af lægelig behandling i form af kejsersnittet, og en sådan skade er – på helt sædvanlig vis – klart undtaget fra forsikringsdækning i forsikringsaftalen.
Kun såfremt der var tale om en behandling, der var nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde, kunne en følge af den lægelige behandling være dækket af ulykkesforsikringen. Der foreligger i denne sag ingen oplysninger om, at den lægelige behandling i form af kejsersnit skulle være nødvendiggjort af en pludselig hændelse. Tværtimod fremgår det, at klager måtte have kejsersnit, fordi barnet var for stort til, at hun kunne føde det.
I forbindelse med anmeldelsen i 2023 oplyste klager, at hun i forbindelse med sin graviditet i 2009 fik svær bækkenløsning. Der er i de lægelige sagsakter ingen oplysninger om, at en pludselig hændelse skulle være årsag til klagers gener fra bækkenet. Det kan generelt bemærkes, at bækkenløsning skyldes en øget bevægelighed i leddene omkring bækkenet udløst af graviditetshormoner. Dette er en tilstand, der opstår over tid – og dette kan ikke anses som en pludselig hændelse.
Der foreligger således ingen dokumentation i de lægelige sagsakter for, at de helbredsmæssige gener, som klager i dag lider af, skulle være opstået som følge af en pludselig hændelse i forbindelse med fødslen i 2009.
I det omfang den meget sene anmeldelse af skaden – ca. 13 år efter skadetidspunktet – gør det vanskeligt for klager at løfte bevisbyrden for, at skaden er forårsaget ved en forsikringsberettiget pludselig hændelse, har en sådan bevistvivl intet med klagerens køn eller fødslen at gøre. Forsømmelse af at anmelde en skade rettidigt er et generelt forhold i forsikringssager, der indtræder helt uafhængig af sikredes køn og de nærmere omstændigheder, under hvilke skaden skete. Som i alle andre forsikringssager bærer sikrede risikoen for, at meget sen anmeldelse eventuelt vanskeliggør muligheden for at løfte bevisbyrden for, at der foreligger et dækningsberettiget ulykkestilfælde.
Indklagede henviser til Ligebehandlingsnævnets kendelse 9118 af 7. marts 2024 og ligebehandlingsnævnets afgørelser i sagsnumre 22-28283, 23-94624 og 23-24893. Indklagede henviser også til Ankenævnet for Forsikrings praksis som udtrykt i AK 99872, AK 97976, AK 100459 og AK 98922.
Det følger af Ligebehandlingsnævnets praksis, at det ikke var i strid med ligebehandlingsreglerne at forsikringsselskaberne havde afvist at yde forsikringsdækning for skade opstået i forbindelse med fødsel med henvisning til ulykkesforsikringens dækningsundtagelse for følger af lægelig behandling.
Klager gør tilsyneladende gældende, at det gennem en mangeårig rets- og ankenævnspraksis fastlagte forsikringsretlige begreb "pludselig hændelse" skal have et andet indhold og/eller fortolkes anderledes i sager, der angår tilskadekomst i forbindelse med fødsel. Dette synspunkt bestrides grundlæggende af indklagede.
Anvendelse af dækningskriteriet "pludselig hændelse" i ulykkesforsikringen er ikke udtryk for forskelsbehandling eller giver anledning til at formode, at dette skulle være tilfældet. Tværtimod har Ankenævnet fastslået, at der er tale om et kønsneutralt dækningskriterium.
Hverken klagen eller ligebehandlingslovgivningen angiver, hvorledes begrebet "pludselig hændelse" i givet fald skulle forstås ved den forsikringsretlige behandling af en anmeldt skade. Ligebehandlingsreglerne ændrer ikke ved, at der skal foreligge en skade i form af en forsikringsbegivenhed i overensstemmelse med den indgåede forsikringsaftale. Højesteret har i U2006. 252H netop lagt vægt på, at den tegnede forsikring var en ulykkesforsikring – ikke en sygeforsikring.
Indklagede gør gældende, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).
Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).
Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser. Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.
Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 20. oktober 2009, er dækket af klagers private ulykkesforsikring. Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.
Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser. Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.
Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Den 20. oktober 2009 fødte klager ved kejsersnit. Seks dage senere blev klager indlagt med en blodforgiftning.
Indklagede meddelte ved mails af 8. og 13. oktober 2023 klager afslag på at anerkende skaden. Indklagede begrundede blandt andet afslaget med, at skaden var en følge af lægelig behandling med henvisning til forsikringsbetingelserne i ulykkesforsikringen, der undtager følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen.
Ved mail af 9. november 2023 fastholdt indklagede afslaget og uddybede begrundelsen herfor.
Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet har lagt vægt på indholdet af indklagedes afslag, der begrundes med henvisning til undtagelsen om dækning ved følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen. Den anvendte forsikringsretlige begrundelse findes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende.
På den baggrund vurderer nævnet, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt er oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslaget på anerkendelse af sin fødselsskade har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Klager får derfor ikke medhold i klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Ligestillingsloven
• § 1 a om lovens anvendelsesområde
• § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
• § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ligestillingsnævnets afgørelse Retsinformation · 1. september 2015
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold Retsinformation · 9. april 2019
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - ej medhold Retsinformation · 14. september 2021
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning Retsinformation · 25. august 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold - ej medhold Retsinformation · 21. februar 2025