Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold
J.nr. 24-50171
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet gav klager afslag på forsikringsdækning. Klager pådrog sig i forbindelse med fødslen en grad 3b bristning. Fødslen skete ved anlæggelse af klip og ved anvendelse af cup.
Klager anmeldte til forsikringsselskabet, at hun ved sin fødsel havde pådraget sig en grad 3b bristning. Forsikringsselskabet afslog i første omgang at anerkende skaden med den begrundelse, at hændelsen skulle være udefrakommende for at være dækket af klagers ulykkesforsikring.
Klager oplyste herefter, at fødslen var sket ved anlæggelse af klip og ved anvendelse af cup, hvorefter forsikringsselskabet afslog at anerkende skaden med den begrundelse, at der var tale om følger af lægelig behandling.
Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afslaget på forsikringsdækning.
Nævnet lagde herved vægt på, at forsikringsselskabet afslog at dække skaden delvist med henvisning til, at den direkte årsag til bristningen var en vurderet uforholdsmæssig størrelsesorden mellem barnets hoved og fødselsåbningen, hvorfor der var tale om ”indefra kommende” forhold.
Nævnet vurderede, at forsikringsselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.
Nævnet lagde vægt på, at forsikringsselskabets anvendelse af den traditionelle ulykkesdefinition i dette tilfælde reelt fremstod som en dækningsundtagelse for skader sket under fødsel.
Klager fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 10.000 kr.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel med henvisning til, at hændelsen ikke var ”udefrakommende”.
Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 30. april 2024. hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede.
Den 13. maj 2022 fødte klager sit barn. Klager pådrog sig i forbindelse med fødslen en grad 3b bristning. Fødslen skete ved anlæggelse af klip og ved anvendelse af cup.
Klager har oplyst, at hun efterfølgende har haft svært ved at holde på luft og lider af stressinkontinens og smerter.
Den 16. september 2022 anmeldte klager sin skade til indklagede.
Klager og indklagede havde i den forbindelse følgende mailkorrespondance:
Klager:
”…
Jeg skriver for at høre om min ulykkes forsikring dækker i forbindelse med fødselsskader. Jeg har desværre så uheldig at pådrage mig en grad 3b bristning efter min fødsel. Det har resulteret i inkontinens fortsat her 4 måneder efter fødsel. Jeg vil høre om det er mulig at få dækket fx fysioterapi i forbindelse med genoptræning.
Har I brug for yderligere oplysninger?
…”
Indklagede:
”…
Vi har modtaget din anmeldelse af din fødselsskade fra foråret 2022.
Din ulykkesforsikring dækker et ulykkestilfælde, som forstås ved en tilfældig af den forsikredes* vilje uafhængig, pludselig, udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af legemet til følge.
Din anmeldte personskade er derfor ikke dækket på din ulykkesforsikring, da hændelsen blandt andet skal være udefra kommende for at kunne opnå dækning på din ulykkesforsikring.
Læs alt
Vi har derfor ikke mulighed for at hjælpe dig vedrørende udgifter til fysioterapi i forbindelse med genoptræning.
…”
Klager:
”…
Jeg blev desværre klippet under fødsel og bristede i klipningen også fordi min datter blev taget med kop af to omgange. Er det så en udefrakommende hændelse?
…”
Indklagede:
”…
Tak for din mail.
De skader du nævner, er følger af lægelig/jordemoder behandling.
Disse behandlinger er undtaget fra dækning jf. betingelsernes punkt 51.18.
Evt. kan du klage over disse skadesfølger til Patienterstatningen.
…”
Den 1. maj 2023 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.
Den 31. august 2023 fastholdt indklagede sit afslag. Af afslaget fremgår:
”…
Praksis vedrørende undtagelsesbestemmelsen for lægelig behandling i forhold til skader indtrådt under en fødsel er i vidt omfang fastlagt ved Ankenævnet for Forsikrings praksis.
I relation til forløsning af barn ved anvendelse af sugekop kan henvises til AK 46.513 (1998). Klager forklarede under sagen, at to personalemedlemmer skubbede opad på hver sædeben, mens lægen trak barnet ud i modsat retning. Det skete i to på hinanden følgende, særdeles kraftige, koordinerede og modsatrettede træk og skub. Ved første træk oplevede klager flere knæk- og smældfornemmelser med efterfølgende smerter fra navlen og ned lags venstre side langs korsbenet og i venstre ben. Efterfølgende fik klager diagnosticeret lumbal diskusprolaps.
Selskabet anerkendte, at hændelsen var et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelsernes forstand, men afviste at yde forsikringsdækning med henvisning til, at ulykkestilfældet var undtaget, idet der var tale om følger efter lægebehandling, som ikke var nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde. Selskabet anførte herom, at:
”Da kop-forløsning ikke blev foretaget som følge af et ulykkestilfælde, men på grund af komplikationer i forbindelse med fødslen, må vi allerede af denne grund afslå at yde erstatning over den tegnede ulykkesforsikring. ”
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse og dermed, at selskabet var berettiget til at afslå forsikringsdækning med henvisning til undtagelsesbestemmelsen i forsikringsbetingelserne.
Dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling er – så vidt vides – indeholdt i betingelserne hos alle danske forsikringsselskaber. Undtagelsen er af generel karakter med det formål at undgå, at forsikringen reelt får karakter af en sygeforsikring, og herunder at afgrænse forsikringens dækningsomfang, således at der f.eks. ikke ydes dækning for frivillige medicinske indgreb, der er uafhængigt af en hændelse, som opfylder ulykkesdefinition.
Undtagelsen er (naturligvis) endvidere uafhængig af forsikredes køn, og antages undtagelsen at være diskriminerende, vil selskaberne reelt blive pålagt at dække alle følger af lægelig behandling (for gravide), selvom dette objektivt er undtaget for alle kunder, hvorved en sådan dækning kan anses som udtryk for decideret favorisering/positiv særbehandling af gravide forsikringstagere for skader opstået under fødsel.
Det forhold, at en bestemt type lægeligt indgreb alene anvendes i forbindelse med fødsel (her anvendelse af sugekop samt klipning), og at det derved af kunden kan opfattes som konkret diskriminerende i forhold til (fødsels)skader, hvor skaden er forvoldt ved indgreb, som alene fødende kvinder kan udsættes for, kan ikke i sig selv medføre, at den generelle dækningsundtagelse kan anes for udtryk for forskelsbehandling.
…
Det fremhæves herved, at der i nærværende sag ikke foreligger dokumentation for, at der forud for anvendelsen af sugekop har foreligget omstændigheder, som sandsynliggør, at ulykkesdefinitionen har været opfyldt. Dermed er selve den pludselige hændelse, der har ført til skaden, den lægelige behandling (anvendelse af sugekop og klipning), hvilket er undtaget fra dækning, da den lægelige behandling netop ikke er en følge af en forudgående hændelse, og dermed er indgrebet ikke foretaget som følge af et forudgående ulykkestilfælde.
[Klagers partsrepræsentant] har anført, at det ikke bør have betydning, hvordan fødslen er blevet gennemført. Hertil kan der henvises til, at Ankenævnet for Forsikring ved kendelse af 7. juni 2023 i AK 98.815 fandt, at anlæggelse af spinalblokade og fødsel ved akut kejsersnit udgjorde lægelig behandling, hvorfor en skade indtrådt i forbindelse hermed var dækningsundtaget som følge af undtagelsesbestemmelsen for følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde.
…
I nærværende sag er det desuden væsentligt at bemærke, at et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelserne er defineret som ”en tilfældig af den forsikredes vilje uafhængig, pludselig, udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af legemet til følge. ”. Dette er den såkaldt ”traditionelle ulykkesdefinition”.
Det er således et krav for dækning, at selve skaden er forårsaget af en af den forsikredes vilje uafhængig udefra kommende indvirkning, og det er forsikringstager, der skal løfte denne bevisbyrde. Specielt hvad angår kravet om en ”udefra kommende” påvirkning, ses forsikringstager i nærværende sag ikke at have løftet bevisbyrden.
Anvendelse af sugekop kan ikke anses som en udefra kommende påvirkning, som i sig selv skulle have forvoldt skaden og dermed konstituerer et ulykkestilfælde. Den direkte årsag til bristningen er en (vurderet) uforholdsmæssig størrelsesorden mellem barnets hoved og fødselsåbningen, hvorfor der er tale om ”indefra kommende” forhold. Den traditionelle ulykkesdefinition, hvorefter det er et krav, at skaden er forårsaget af en udefra kommende påvirkning, er således ikke opfyldt.
Sammenfatning
Sammenfattende finder [indklagede] for det første, at bevisbyrden for, at skaden er indtrådt ved en hændelse, der opfylder forsikringsbetingelserne ulykkesdefinition, ikke er opfyldt.
Opmærksomheden henledes på, at den i betingelserne angivne ulykkesdefinition er den ”traditionelle ulykkesdefinition”, der historisk har et noget snævrere anvendelsesområde end den ”nye ulykkesdefinition”, som har været bedømt af Ankenævnet for Forsikring i de sager om fødselsskader, som hidtil har været forelagt Ankenævnet, idet der efter den ”traditionelle ulykkesdefinition” bl.a. gælder et krav om, at skaden er forårsaget af en ”udefra kommende” påvirkning, hvilket i den konkrete sag ikke er tilfældet.
For det andet er det [indklagedes] opfattelse, at de skader, som klager er påført i forbindelse med indgreb/behandling foretaget under fødslen, falder ind under forsikringens dækningsundtagelse for lægelig behandling, idet indgrebene/behandlingerne ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde.
…”
Den 26. september 2023 henvendte klagers partsrepræsentant sig igen til indklagede.
Den 23. oktober 2023 fastholdt indklagede igen sit afslag. Af afslaget fremgår:
”…
Den eventuelle forskelsbehandling, som der, efter [klagers partsrepræsentants] opfattelse, måtte kunne opstå ved selskabets påberåbelse af den generelle undtagelsesbestemmelse for følger af lægelig behandling i fødselsskadesager, må derved anses for såvel sagligt som objektivt begrundet.
Det bemærkes herved tillige, at uventede følger efter lægelige behandlinger er tiltænkt at skulle være omfattet af reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (KEL), hvilket også er en (hoved)årsag til, at følger efter lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, er undtaget for dækning under ulykkesforsikringen. Dette uanset, at det anerkendes, at langtfra alle tilskadekomster opstået under lægelig behandling vil være omfattet af KEL.
Ankenævnet for Forsikring har i den hidtil foreliggende praksis på området heller ikke anført/bemærket, at hverken pludselighedsbegrebet eller dækningsundtagelsen for lægelig behandling skulle være diskriminerende i relation til fødselsskader. Uanset at det anerkendes, at det ikke ligger inden for Ankenævnet for Forsikrings ”spidskompetence”, så må det have formodningen imod sig, at Ankenævnet skulle have undladt at inddrage dette forhold, hvis det måtte være Ankenævnets opfattelse, at den retsanvendelse, som Ankenævnet har skulle tage stilling til, reelt var udtryk for et lovbrud.
…
Som anført i brevet af 31. august 2023, er det i nærværende sag desuden væsentligt at bemærke, at et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelserne er defineret som ”en tilfældig af den forsikredes vilje uafhængig, pludselig, udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af legemet til følge. ”. Dette er den såkaldt ”traditionelle ulykkesdefinition”.
Det er således et krav for dækning, at selve skaden er forårsaget af en af den forsikredes vilje uafhængig udefra kommende indvirkning, og det er forsikringstager, der skal løfte denne bevisbyrde.
Specielt hvad angår kravet om en ”udefra kommende” påvirkning, ses forsikringstager i nærværende sag ikke at have løftet bevisbyrden. Anvendelse af sugekop kan ikke anses som en udefra kommende påvirkning, som i sig selv skulle have forvoldt skaden og dermed konstituerer et ulykkestilfælde. Den direkte årsag til bristningen er en (vurderet) uforholdsmæssig størrelsesorden mellem barnets hoved og fødselsåbningen, hvorfor der er tale om ”indefra kommende” forhold. Den traditionelle ulykkesdefinition, hvorefter det er et krav, at skaden er forårsaget af en udefra kommende påvirkning, er således ikke opfyldt.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. april 2024.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling.
Ligebehandlingsprincippet indebærer, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens. EU-Domstolen har gentagne gange slået fast, at kvinder, der er gravide eller netop har født, ikke befinder sig i en ensartet situation med mænd eller andre kvinder.
Derfor er enhver form for negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel direkte diskrimination, uden at det forudsættes, at der er en sammenligningsperson.
I andre situationer foreligger der kun direkte diskrimination, hvis en person på grund af køn bliver behandlet ringere, end en anden person ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Dermed adskiller den diskriminationsretlige vurdering i sager om graviditet og fødsel sig fra andre sager, fordi man skal inddrage de særlige forhold, der gør sig gældende ved graviditet og fødsel, som i sagens natur ikke kan sidestilles med andre situationer.
I modsætning hertil vil forskellig behandling på grund af andre fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder ikke udgøre ulovlig forskelsbehandling, idet der ikke er tale om tilsvarende situationer.
Sammenfattende gælder, at en diskriminationsretlig vurdering i relation til graviditet og fødsel adskiller sig fra den almindelige vurdering, fordi der ikke findes tilsvarende situationer. Der skal derfor tages højde for, at forskellige situationer ikke må behandles ens. Det skal ske med inddragelse af EU-rettens gentagende anerkendelse af, at gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, hvor det skal sikres, at de ikke får en dårligere behandling.
Det er klagers vurdering, at indklagede ikke har iagttaget ligebehandlingsprincippet i ligestillingslovens § 2, stk. 2, ved at behandle klagers fødselsskade som enhver anden skade, og dermed behandlet forskellige situationer ens under de generelle forsikringsvilkår.
Klager har fået afslag på forsikringsdækning for en skade, som kun fødende kvinder kan få. Dette afslag på forsikringsdækning udgør uden tvivl dårligere behandling i lovens forstand.
Det fremgår udtrykkeligt af indklagedes afslag, at indklagede har behandlet klagers skade som en hvilken som helst anden skade uden hensyntagen til klagers køn.
En dækningsundtagelse om lægelig behandling tager ikke højde for den situation og tilstand, som klager befandt sig i – og som er beskyttet efter loven – da graviditet og fødsler i langt overvejende grad vil involvere lægelig behandling.
Det viser sig i denne sag ved, at indklagede har henført skadesbegivenheden – en fødsel, hvor der er anvendt cup - til en generel dækningsundtagelse for lægelig behandling. En fødselssituation er en begivenhed, der indebærer langt mere hjælp og behandling fra lægefagligt personale end mange andre begivenheder, hvor der kan forekomme ulykker. Det forekommer vilkårligt, at dækning af en bristningsskade afhænger af i hvilken grad og hvilken type af hjælp fra det lægefaglige personale, der har været nødvendig under den pågældende fødsel. Det understreges af, at hvis bristningen var sket uden anvendelse af klip og cup, havde skaden være dækningsberettiget. Men hvis det lægefaglige personale – som i dette tilfælde – har været nødsaget til at gennemføre fødslen ved hjælp af en cup eller forsøgt at skadebegrænse en kommende bristning ved at anlægge et klip, opfylder bristningen ikke længere forsikringsbetingelserne. Det er i alle tilfælde barnets hoved, der forårsager bristningen.
Derfor er det klagers vurdering, at klager har fået en dårligere behandling i forbindelse med sin graviditet og fødsel, hvad angår dækning under sin ulykkesforsikring.
Ankenævn for Forsikring har den materielle kompetence til at vurdere selve forsikringsklagen. Det fremgår af Ankenævn for Forsikrings kendelse af 24. januar 2024 i AK 99576, at det er selskabet, der skal bevise, at den lægelige behandling er hovedårsag til bristningen. Det havde selskabet i den konkrete sag ikke bevist.
Selvom afgørelsen alene vedrører den materielle forsikringsvurdering, er
afgørelsen udtryk for, at et selskab heller ikke forsikringsretligt blot kan henføre en fødsel, hvor der er blevet anvendt cup, til dækningsundtagelsen. Selskabet skal bevise, at det er sugekoppen, der har forårsaget bristningsskaden.
Det er endvidere instituttets opfattelse, at forskellige situationer behandles ens, når indklagede anvender dækningsundtagelsen for følger efter lægelig behandling på klagers fødsel. Anvendelsen af vilkåret fører til, at en del af klagers fødselsforløb undtages dækning, da den lægelige assistance udgør en integreret del af dette forløb.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Indklagede bemærker, at klagen synes at basere sig på en generel uenighed med Ligebehandlingsnævnets (princip-)afgørelse af 26. januar 2024 i sag 22-28283.
Ved afgørelsen fandt Ligebehandlingsnævnet, at det ikke var i strid med ligestillingsloven - og dermed ikke udtryk for kønsdiskrimination - at forsikringsselskabet havde afvist dækning af den konkrete skade (en flænge i blæren under kejsersnit) med henvisning til undtagelsesbestemmelsen i forsikringsbetingelserne for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde.
Af præmisserne for afgørelsen fremgår, at ”Indklagede har med henvisning til forsikringsbetingelserne begrundet sit afslag på dækning med, at forsikringen ikke dækker behandlingsskader, som følge af lægelig behandling. Indklagede har desuden oplyst, at det bagvedliggende hensyn for undtagelsen er, at sådanne behandlingsskader er dækket af patienterstatningen. Den anvendte forsikringsretlige begrundelse findes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende. ”
Som en konsekvens af præmisserne for afgørelsen må afgørelsen derved også anses for at fastslå, at gravide og fødende ikke befinder sig i en særlig situation, der ikke lader sig sammenligne med andre situationer, idet undtagelsesbestemmelsen for lægelig behandling finder anvendelse i fødselsskadesager og kan påberåbes af forsikringsselskabet som i alle andre sager, hvor betingelserne herfor måtte være opfyldt.
Det forhold, at der i nærværende sag ikke er tale om samme type af lægelig behandling i forbindelse med fødslen, som den behandling, der førte til klagerens skade i sag 22-28283, ændrer ikke på, at
Ligebehandlingsnævnet ved afgørelsen i sag 22-28283 har fundet, at det ikke er udtryk for kønsdiskrimination at begrunde afslag på dækning med henvisning til den generelle dækningsundtagelse for lægelig behandling, da dette er en saglig, forsikringsretlig begrundelse.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. januar 2024 understøtter dermed også i det hele, at indklagede ikke kan anses for at have tilsidesat ligebehandlingsprincippet (forskelsbehandling pga. køn) ved at afvise den anmeldte skade med henvisning til betingelsernes dækningsundtagelse for følger af lægelig behandling.
Antages undtagelsen at være direkte diskriminerende i henhold til ligestillingsloven, vil selskabet reelt blive pålagt at dække alle følger af lægelig behandling (for gravide), selvom dette objektivt er undtaget for alle forsikringskunder.
En sådan dækning vil i givet fald være udtryk for klar og udtrykkelig favorisering/positiv særbehandling af gravide forsikringstagere for skader opstået under fødsel, og det er indklagedes opfattelse, at den lovfæstede (og i praksis klart etablerede) beskyttelse af gravide og fødende ikke kan udstrækkes til at omfatte en sådan klar og direkte positiv særbehandling.
Det forhold, at en bestemt type lægeligt indgreb alene anvendes i forbindelse med fødsel (i den konkrete sag foretagelse af klip samt anvendelse af cup), og at det derved af klager kan opfattes som konkret diskriminerende i forhold til (fødsels)skader, hvor skaden er forvoldt ved et indgreb, som alene fødende kvinder kan udsættes for, medfører ikke i sig selv, at den generelle dækningsundtagelse for følger af lægelig
behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, kan anses for udtryk for forskelsbehandling i lovens forstand.
Dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling er helt uafhængig af forsikredes køn, og den gælder for alle sikrede i selskabet på tværs af køn, alder etnicitet mv.
Formålet med dækningsundtagelsen for skader opstået under lægelig behandling er med henblik på at afgrænse forsikringens dækningsområde over for bl.a. sundhedsforsikringer, så man tillige undgår tvivlstilfælde i forhold til, om usædvanlige følger af lægebehandling kan henføres til ulykkesdefinitionen. Skulle sådanne følger være omfattet, ville der være tale om et helt andet forsikringsprodukt (reelt en sygeforsikring, hvor en skade eller en behandling dækkes uanset årsag), som ville skulle tariferes langt højere.
I nærværende sag er det væsentligt at bemærke, at et ulykkestilfælde i forsikringsbetingelserne er defineret som ”en tilfældig af den forsikredes vilje uafhængig, udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af legemet til følge. ” Dette er den såkaldte ”traditionelle ulykkesdefinition”, som alene gælder for en begrænset andel af ulykkesforsikringer på det danske marked.
Det er således også et krav for dækning, at selve skaden er forårsaget af en af den sikredes vilje uafhængig udefra kommende indvirkning, og det er forsikringstager, der skal løfte denne bevisbyrde.
Selv for det tilfælde, at Ligebehandlingsnævnet – modsat afgørelsen af 26. januar 2024 i sag 22-28283 – måtte finde, at indklagedes påberåbelse af dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, skulle være udtryk for direkte forskelsbehandling på baggrund af køn, vil der er i nærværende sag – uanset hvad - ikke være dækning for skaden, da denne ikke opfylder ulykkesdefinitionen.
Antages det således, at den direkte årsag til bristningen er en (vurderet) uforholdsmæssig størrelsesorden mellem barnets hoved og fødselsåbningen, så vil dette være en skade, der skyldes et ”indefra kommende” forhold. Dermed vil den traditionelle ulykkesdefinition,
hvorefter det er et krav, at skaden er forårsaget af en udefra kommende påvirkning, ikke være opfyldt.
Allerede nu bemærkes det i den henseende – og for at imødegå et anbringende herom fra klagers side – at indklagedes påberåbelse af den traditionelle ulykkesdefinition, der er hele grundlaget for forsikringsaftalen med klager – ikke kan anses for diskriminerende, uanset at det alene er fødende kvinder, der kan pådrage sig en bristning under en fødsel som følge af forløsningen af barnets hoved.
Antages det derimod, at det er foretagelsen af klip og/eller anvendelsen af cup, der er årsag til bristningen – som bl.a. fastslået i AK 99576 er lægelig behandling - vil der heller ikke være dækning, idet den lægelige behandling da ikke er en nødvendig følge af et forudgående ulykkestilfælde, som defineret i den traditionelle ulykkesdefinition.
Sammenfattende finder indklagede for det første, at klagers klage bærer præg af, at klager ikke vil anerkende Ligebehandlingsnævnets principielle afgørelse af 26. januar 2024 i sag 22-28283.
Indklagede henviser også til Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 23. oktober 2024 i sagerne 23-24893 og 23-94624, der er i tråd med Ligebehandlingsnævnets principielle afgørelse af 26. januar 2024 i sag 22-28283. I alle sagerne fandt Ligebehandlingsnævnet, at selskabets påberåbelse af dækningsundtagelse for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, ikke var udtryk for diskrimination på grund af køn, men derimod er en saglig, forsikringsretlig begrundelse.
Således vurderede nævnet i sagerne 23-24893 og 23-94624, at ”klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. ”
Nævnet lagde vægt på indholdet af indklagedes afslag, hvor indklagede udelukkende begrundede afslaget med henvisning til undtagelsen om dækning ved følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen, og at indklagede lagde vægt på, at bristningen efter indklagedes vurdering var forårsaget af klippet. Den anvendte forsikringsretlige begrundelse fandtes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende i forbindelse med en fødsel.
Senest har Ligebehandlingsnævnet den 18. og 19. december 2024 afsagt 4 yderligere kendelser i sagerne 23- 41110, 23-6263, 23-15017 og 23-20236, der når til samme resultat og med samme begrundelse.
Ligebehandlingsnævnets praksis må således anes for klar, således at selskabets påberåbelse af dækningsundtagelse for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, ikke udgør forskelsbehandling på grund af køn.
Det er som følge heraf også indklagedes vurdering, at selskabets afslag på dækning af klagers fødselsskade ved påberåbelse af dækningsundtagelsen for følger af lægebehandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, ikke var i strid med § 2 i lov om ligestilling af kvinder og mænd.
Hertil kommer, at den i forsikringsbetingelserne angivne ulykkesdefinition er den ”traditionelle ulykkesdefinition”, hvilket medfører, at der i nærværende sag uanset - og uafhængigt af om Ligebehandlingsnævnet måtte finde, at indklagedes påberåbelse af dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, er udtryk for direkte forskelsbehandling på baggrund af køn - ikke vil være dækning for skaden.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).
Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).
Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser. Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.
Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 13. maj 2022, er dækket af klagers private ulykkesforsikring. Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.
Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser. Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.
Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager pådrog sig i forbindelse med fødslen den 13. maj 2022 en grad 3b bristning. Fødslen skete ved anlæggelse af klip og ved anvendelse af cup. Klager anmeldte sin skade til indklagede den 16. september 2022.
Indklagede afslog i første omgang at anerkende skaden med den begrundelse, at hændelsen skulle være udefrakommende for at være dækket af klagers ulykkesforsikring.
Klager oplyste herefter, at fødslen var sket ved anlæggelse af klip og ved anvendelse af cup, hvorefter indklagede afslog at anerkende skaden med den begrundelse, at der var tale om følger af lægelig behandling.
Den 31. august 2023 og den 23. oktober 2023 fastholdt indklagede sit afslag. Indklagede henviste til, at anvendelse af sugekop ikke kan anses som en udefrakommende påvirkning, som i sig selv skulle have forvoldt skaden og dermed konstitueret et ulykkestilfælde, og at den direkte årsag til bristningen var en (vurderet) uforholdsmæssig størrelsesorden mellem barnets hoved og fødselsåbningen, hvorfor der var tale om ”indefra kommende” forhold. Indklagede henviste også til, at selve den pludselige hændelse, der førte til skaden, var den lægelige behandling, hvilket er undtaget fra dækning, da behandlingen ikke blev foretaget som følge af et forudgående ulykkestilfælde.
Nævnet vurderer, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afslaget på forsikringsdækning.
Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede afslog at dække skaden delvist med henvisning til, at den direkte årsag til bristningen var en vurderet uforholdsmæssig størrelsesorden mellem barnets hoved og fødselsåbningen, hvorfor der var tale om ”indefra kommende” forhold.
Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Nævnet vurderer, at indklagede ikke har løftet denne bevisbyrde.
Nævnet har lagt vægt på, at indklagedes anvendelse af den traditionelle ulykkesdefinition i dette tilfælde reelt fremstår som en dækningsundtagelse for skader sket under fødsel.
Klager får derfor medhold i klagen.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 10.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.
Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 30. april 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling
Ligestillingsloven
• § 1 a om lovens anvendelsesområde
• § 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling
• § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde
• § 3 c om godtgørelse
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ligestillingsnævnets afgørelse Retsinformation · 1. september 2015
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold Retsinformation · 9. april 2019
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - ej medhold Retsinformation · 14. september 2021
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - sundhed - ej medhold Retsinformation · 25. november 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold Retsinformation · 21. februar 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning Retsinformation · 14. januar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold - ej medhold Retsinformation · 21. februar 2025