Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning

KEN nr 9809 af 12/02/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet25. august 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning

J.nr. 24-115927

En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at indklagede afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel. Fødslen var gennemført ved kejsersnit.

Indklagede begrundede afslaget med, at der var tale om følger af lægelig behandling.

Nævnet vurderede, at klager ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 13. september 2021 fødte klager tvillinger, hvoraf den ene tvilling blev født ved kejsersnit.

Klager har oplyst, at hun efterfølgende ingen følelse har i maveskindet, som omfatter området fra lige over navlen til lige under kejsersnittet.

Den 18. oktober 2023 afslog indklagede at anerkende skaden. Af afslaget fremgår:

”…

Vi dækker ikke skaden

Vi har gennemgået din sag, og vi kan desværre ikke dække den anmeldte skade.

Her har du forklaringen

Ulykkesforsikringen dækker følger efter ulykkestilfælde.

Ved et ulykkestilfælde mener vi en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Skader eller ulykker. der skyldes tandlæge, læge- eller anden form for behandling. er dog ikke dækket af forsikringen.

Det samme gælder følger efter donation eller modtagelse af blod eller organer.

I dit tilfælde kan jeg læse, at du efter akut kejsersnit har manglende følelse i maveskindet.

Da der er tale om følger efter lægelig behandling, er din skade desværre ikke dækket af forsikringen.

…”

Den 17. januar 2024 traf Patienterstatningen afgørelse om, at klager ikke var berettiget til erstatning.

Læs alt

Den 1. juni 2024 sendte indklagedes partsrepræsentant et brev til klagers partsrepræsentant. Af brevet fremgår:

”…

3. DEN FORSIKRINGSRETLIGE VURDERING

3.1. Efter forsikringsretlige regler har forsikringstageren (/sikrede) bevisbyrden for, at der foreligger en forsikringsbegivenhed dækket af den tegnede forsikring.

3.2. I nærværende sag betyder dette, at [klager] har bevisbyrden for, at de gener, hun nu kræver erstatning for, er forårsaget af en "pludselig hændelse". Den retlige forståelse af dette begreb fremgår af retspraksis og en særdeles omfattende ankenævnspraksis.

3.3. Forudsætningen om, at forsikringstageren skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger en forsikringsdækket skade, gælder, uanset om der er tale om skade- eller personforsikring, forbruger- eller erhvervsforsikring, og uanset forsikringstagerens køn.

3.4. Ankenævnet for Forsikring har i en række nyere afgørelser fastslået, at disse bevisbyrderegler også gælder, når sikrede er en kvinde, der anmelder en skade efter en fødsel. Blot eksempelvis kan henvises til ankenævnskendelse AK 100198 af 7. februar 2024.

3.5. Uanset om det antages, at den pågældende lidelse i form af følelseshed er forårsaget ved kejsersnittet, foreligger der ikke en dækningsberettiget skade, da ulykkesforsikringen som nævnt ovenfor i pkt. 2.4 ikke dækker følger efter lægebehandling.

En skade forårsaget af et kejsersnit er uden tvivl en skade forårsaget af en lægelig behandling.

3.6. Dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling – der er helt sædvanlig for alle danske forsikringsselskaber – finder ikke anvendelse, såfremt behandlingen er nødvendig for forsikringstageren efter et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Det forhold, at gennemførelse af kejsersnit var lægeligt indiceret som følge af tvilling B's helbredstilstand, er ikke et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand.

3.7. Det forhold, at det som følge af fosterets tilstand er lægeligt indiceret at gennemføre akut kejsersnit, anses ikke som en pludselig hændelse i forsikringsretlig forstand.

3.8. Til illustration af, at en fødsel ved kejsersnit ikke i sig selv er en pludselig hændelse, kan henvises til Ankenævnet for Forsikrings kendelse AK 100198 (februar 2024), der er omtalt nedenfor i pkt. 4.2.4. Et andet eksempel på skade i forbindelse med kejsersnit, der ikke blev

anset som et dækningsberettiget ulykkestilfælde, er AK 98815 (juni 2023).

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. oktober 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling.

Forbuddet mod direkte diskrimination på grund af køn følger af

ligestillingslovens § 2, stk. 2. Enhver ringere behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab udgør direkte forskelsbehandling.

For direkte forskelsbehandling gælder, at forskelsbehandlingen ikke kan

retfærdiggøres – til forskel for indirekte forskelsbehandling, som kan være lovligt, hvis forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

I andre situationer foreligger der kun direkte kønsdiskrimination, hvis en person på grund af køn bliver behandlet ringere, end en anden person ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Dermed adskiller den diskriminationsretlige vurdering i sager om graviditet, fødsel og barselsorlov sig fra andre sager, fordi man skal inddrage de særlige forhold, der gør sig gældende i denne periode for kvinder, som i sagens natur ikke kan sidestilles med andre situationer. Det betyder ikke, at ethvert afslag på forsikringsdækning i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsorlov udgør ringere behandling på grund af køn. Det afgørende er, at der foretages en reel og individuel vurdering i den enkelte sag.

Sammenfattende gælder, at en diskriminationsretlig vurdering i relation til graviditet, fødsel og barselsorlov adskiller sig fra den almindelige vurdering, fordi der ikke findes tilsvarende situationer. Der skal derfor tages højde for, at forskellige situationer ikke må behandles ens. Det skal ske med inddragelse af EU-rettens gentagende anerkendelse af, at gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, hvor det skal sikres, at de ikke får en ringere behandling.

Det er klagers vurdering, at indklagede ikke har iagttaget ligebehandlingsprincippet i ligestillingslovens § 2, stk. 2, ved at behandle

klagers fødselsskade efter et kejsersnit som enhver anden skade og dermed behandlet forskellige situationer ens under de generelle forsikringsvilkår.

Klager har fået afslag på forsikringsdækning for en skade, som kun gravide og fødende kvinder kan få. Det er klagers opfattelse, at et

afslag på forsikringsdækning for følger efter et kejsersnit uden tvivl udgør dårligere behandling i lovens forstand.

Klager bemærker, at indklagede anser et kejsersnit for at være

lægelig behandling og undtaget dækning under ulykkesforsikringen.

Klager finder, at et kejsersnit bør betragtes som en fødsel ligesom en vaginal fødsel, når det skal vurderes, om indklagedes afslag på forsikringsdækning er i strid med ligestillingsloven.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens kortlægning og analyse af normeringer på fødeområde, at der de seneste ti år (2013-2022) gennemsnitligt blev født ca. 60.700 børn årligt. Det fremgår desuden, at der er indgreb i to ud tre fødsler (epiduralblokade, vestimulation, kejsersnit, igangsættelse, spinalblokade, episiotomi og vakuumekstraktion).

Det er klagers opfattelse, at ved at udelukke skader som følge af det lægelige indgreb, som et kejsersnit er, så udelukker man de facto en potentiel stor gruppe af fødende kvinder fra at opnå forsikringsdækning.

Den lægelige behandling i denne sag, det vil sige kejsersnittet, er direkte relateret til fødslen, fordi et kejsersnit er en fødsel. Ca. 20 pct. af alle fødsler sker i dag ved kejsersnit. Det kan både være planlagt og akut, ligesom det kan ske på kvindens eget ønske, fordi hun vælger at føde ved kejsersnit. Når kejsersnit henføres til dækningsundtagelsen for lægelig behandling, uden at der foretages en konkret og individuel vurdering af den opståede skade, udgør det de facto en dækningsundtagelse for skader under fødsler.

Det er desuden klagers opfattelse, at forskellige situationer behandles ens, når indklagede anvender dækningsundtagelsen for følger efter lægelig behandling på klagers fødsel.

Det skyldes, at der består en grundlæggende forskel mellem fødselssituationen og andre situationer, hvor der kan forekomme ulykker. En fødsel foregår i langt overvejende grad på et hospital, hvor sygeplejersker, jordemødre og læger altid vil have en rolle i processen til forskel for f.eks. en løbetur, en fodboldkamp eller andre situationer, hvor der kan ske en fysisk skade på legemet, som kan udgøre en ulykke.

En skade som følge af lægelig behandling under en fødsel kan således ikke sidestilles med andre situationer, hvor en mand eller kvinde har pådraget sig en skade som følge af lægelig behandling.

Klager henviser til kendelse nr. 9399 af 12. april 2024 fra Ligebehandlingsnævnet, hvor nævnet lagde vægt på, at svangerskabsforgiftning var direkte relateret til klagers graviditet. Følgerne af sygdommen blev udløst i forbindelse med fødslen, og sygdommen var derfor direkte relateret til klagers køn. I sagen kom nævnet frem til, at der forelå direkte diskrimination og klager fik 20.000 kr. i godtgørelse.

Indklagede har henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 9118 af 26. januar 2024. Det er klagers opfattelse, at der er væsentlige forskelle mellem klagers sag og førnævnte afgørelse fra nævnet. Det fremgår af

Ligebehandlingsnævnets afgørelse, at der dels lægges vægt på hensynet til Patienterstatningen og dels den konkrete begrundelse i afslaget, hvor det har betydning, at den behandlende læge ved et uheld havde skåret i klagers blære i forbindelse med kejsersnit. Dermed adskiller Ligebehandlingsnævnets afgørelse sig fra klagers sag, hvor indklagedes afslag ikke er begrundet i, at der er begået lægefejl, men alene at det er en følge af lægelig behandling.

Hertil kommer, at Patienterstatningen konkret har afvist at dække klagers skade. Dette efterlader klager i en situation, hvor hun de facto har pådraget sig en skade, som hverken ulykkesforsikringen eller

Patienterstatningen dækker. Det har ikke været formålet med undtagelsen om lægelig behandling, jf. Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 9118 af 26. januar 2024.

Samlet set er det klagers vurdering, at klager har fået ringere behandling i forbindelse med sin graviditet og fødsel, hvad angår dækning under sin ulykkesforsikring.

På den baggrund gør klager gældende, at der er påvist faktiske

omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager har været udsat for direkte diskrimination. Med henvisning til reglerne om delt bevisbyrde, påhviler det herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. ligestillingslovens § 2, stk. 5.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Den grundlæggende forudsætning for at være berettiget til forsikringsdækning er, at der foreligger et ulykkestilfælde.

Ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Forsikringsbetingelserne indeholder en række dækningsundtagelser, herunder følger efter lægelig behandling. Forsikringen dækker dog,

hvis selve behandlingen er nødvendig for forsikrede efter et dækningsberettigende ulykkestilfælde.

Den nævnte definition af begrebet ulykkestilfælde er den helt sædvanlige definition, der – med mindre variationer – anvendes af alle danske forsikringsselskaber.

På tilsvarende vis er dækningsundtagelsen for følger efter lægebehandling m.v. helt sædvanlig i danske ulykkesforsikringer.

Efter det oplyste fødte klager den 13. september 2021 tvillinger, idet tvilling A blev født vaginalt, mens tvilling B blev født ved kejsersnit. Det er oplyst, at det efter fødslen af tvilling A blev vurderet, at tvilling B skulle fødes ved akut kejsersnit, idet der fandtes at være en påvirket hjertelyd og langsom puls i 8 min.

Efter det oplyste blev livmoderen efter kejsersnittet syet i ét lag, hvorved man også syede en udrift, som var midt for livmoderen ned mod blæren på ca. 4 cm. Herefter blev både muskelhinde og huden syet. Efterfølgende har klager ingen følelse i maveskindet, som omfatter

området fra lige over navlen til lige under kejsersnittet.

Uanset om det antages, at den pågældende lidelse i form af følelseshed er forårsaget ved kejsersnittet, foreligger der ikke en dækningsberettiget skade, da ulykkesforsikringen som nævnt ikke dækker følger efter lægebehandling.

En skade forårsaget af et kejsersnit er uden tvivl en skade forårsaget af en lægelig behandling.

Det forhold, at den lægelige behandling, der påfører sikrede en skade, er direkte relateret til fødslen, ændrer ikke ved, at der er tale om lægelig behandling.

Dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling – der er helt sædvanlig for alle danske forsikringsselskaber – finder ikke anvendelse, såfremt behandlingen er nødvendig for forsikringstageren efter et dækningsberettiget ulykkestilfælde. Det forhold, at gennemførelse

af kejsersnit var lægeligt indiceret som følge af tvilling B's helbredstilstand, er ikke et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand.

Det forhold, at det som følge af fosterets tilstand er lægeligt indiceret at gennemføre akut kejsersnit, anses ikke i sig selv som en pludselig hændelse i forsikringsretlig forstand, og der er under alle omstændigheder tale om et lægeligt indgreb, der er undtaget fra forsikringsdækning.

At skaden på moderen i forbindelse med en fødsel, hvor der foretages kejsersnit, ikke i sig selv anses som dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, illustreres af Ankenævnet for Forsikrings kendelser AK 98815 (juni 2023) og 100198 (februar 2024).

Indklagede har på den baggrund afvist at yde forsikringsdækning.

Det er forsikringstageren, der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger et ulykkestilfælde i forsikringsaftalens forstand. Denne forudsætning for

forsikringsdækning gælder, uanset om der er tale om en skade- eller personforsikring, forbruger- eller erhvervsforsikring og uanset forsikringstagerens køn. Ankenævnet for Forsikring har i flere kendelser fastslået, at bevisbyrdereglen også gælder, når sikrede er en kvinde, der anmelder en skade efter en fødsel.

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning er udtryk for, at forsikringsselskabet har givet klager en dårligere

behandling i ligestillingslovens forstand, og at dette er udtryk for ulovlig diskrimination i ligebehandlingsretlig forstand. Indklagede bestrider, at dette er korrekt.

Indklagedes vurdering i sagen hviler på en individuel og konkret vurdering af sagen ganske som vurderingen af enhver anden skade, der anmeldes under ulykkesforsikringen.

I denne sag har indklagede således lagt vægt på, at skaden efter det oplyste er en følge af en lægelig behandling i form af kejsersnit. Enhver skade, der skyldes lægelig behandling (uden at denne er forårsaget af et dækningsberettiget ulykkestilfælde), vil blive afvist som ikke-dækningsberettiget. Dette er helt i overensstemmelse med fast forsikringsretlig praksis.

Det bemærkes samtidig, at der ikke foreligger oplysninger om, at skaden skyldes andre forhold end den lægelige behandling i form af gennemførelse af kejsersnit, og sikrede har således ikke løftet bevisbyrden for, at skaden skulle være forårsaget af en (anden) pludselig hændelse.

Indklagede skal henvise til to nyere kendelser, der begge er afsagt af Ligebehandlingsnævnet den 23. oktober 2024, j.nr. 23-94624 og j.nr. 23-24893.

I begge de sager gav Ligebehandlingsnævnet forsikringsselskabet medhold i, at det ikke var kønsdiskriminerende – og således heller ikke i strid med ligebehandlingsreglerne – at man havde afvist at yde forsikringsdækning for skade opstået i forbindelse med fødsel med henvisning til ulykkesforsikringens dækningsundtagelse for følger af lægelig behandling. Det skal fremhæves, at der i begge sager var tale om et lægeligt indgreb, der er helt sædvanlig i forbindelse med fødsler.

Der er heller ikke i øvrigt retligt belæg for at antage, at klager skulle have fået en dårligere behandling i forbindelse med sin graviditet og fødsel i relation til ulykkesforsikring. Indklagedes sagsbehandling i denne sag er på ingen måde udtryk for, at der er sket forskelsbehandling på grund af forsikringstagerens køn.

Selve det forhold, at en kvinde i forbindelse med fødsel pådrager sig en helbredsmæssig lidelse, er selvsagt ikke ensbetydende med, at afslag på forsikringsdækning er udtryk for en negativ forskelsbehandling. For såvel kvinder som mænd gælder, at sikrede skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed - altså at skaden er forårsaget af en pludselig hændelse. Fastholdelse af denne grundlæggende forsikringsretlige forudsætning for dækning er ikke udtryk for negativ forskelsbehandling, men er tværtimod et kønsneutralt grundvilkår for forsikringsdækning.

Tilsvarende har såvel Ligebehandlingsnævnet som Ankenævnet for Forsikring fastslået, at den sædvanlige dækningsundtagelse for lægelig behandling også finder anvendelse ved skade opstået under fødsel.

Sammenfattende gøres det gældende, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager skulle have været udsat for direkte eller indirekte diskrimination.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.

Da klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik efter fødslen den 13. september 2021, er dækket af klagers private ulykkesforsikring, behandler nævnet sagen efter ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 13. september 2021 fødte klager tvillinger, hvoraf den ene tvilling blev født ved kejsersnit. Efterfølgende har klager ingen følelse i en del af sit maveskind.

Den 18. oktober 2023 afslog indklagede at anerkende skaden. Indklagede begrundede afslaget med, at kejsersnit er lægelig behandling.

Indklagede fastholdt sit afslag den 1. juli 2024. Indklagede anførte supplerende, at det forhold, at kejsersnittet blev udført som følge af den ene tvillings helbredstilstand, ikke ansås som en pludselig hændelse.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på indholdet af indklagedes afslag, hvor indklagede begrundede afslagene med henvisning til undtagelsen om dækning ved følger af lægelig behandling.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen. Der henvises herved til nævnets praksis som blandt andet udtrykt i sagsnr. 24-58657, 24-99449, 24-50152, 23-94648 og 22-28283.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligestillingsloven

• § 1 a om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

• § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter