Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - afvisning
J.nr. 24-114968
En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede). Klager mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet gav klager afslag på forsikringsdækning. Klager havde en graviditet uden for livmoderen, og fik som følge heraf fjernet sin ene æggeleder.
Indklagede begrundede blandt andet afslaget med, at graviditet uden for livmoderen er et sygdomstilfælde, som derfor ikke er omfattet af ulykkesforsikringen.
Det var nævnets vurdering, at klager ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede.
Den 26. december 2023 blev det konstateret, at klager havde en graviditet uden for livmoderen. Klager fik som følge heraf fjernet sin ene æggeleder.
Den 18. januar 2024 anmeldte klager sin skade til indklagede.
Den 25. januar 2024 afslog indklagede at anerkende skaden. Af afslaget fremgår:
”…
Det fremgår af din journal, at du den 26.12.2023 kontaktede 1813 på grund af akut opståede smerter i underlivet. Lægevagten sørgede for at du blev indlagt, og på hospitalet blev det konstateret, at du var blevet gravid uden for livmoderen. Den højre æggeleder var bristet og blev derfor fjernet akut. Efter operationen oplevede du smerter relateret til såret/arret og under højre side af ribbenene.
Vores lægekonsulent oplyser, at graviditeten uden for livmoderen er årsag til, at æggelederen bristede og efterfølgende måtte fjernes.
Vilkårene i ulykkesforsikringen
Den forsikring, du har tegnet hos os, er en ulykkesforsikring. Det betyder, at forsikringen dækker behandlingsbehov og varigt mén, hvis der er sket et dækningsberettigende ulykkestilfælde. Et ulykkestilfælde er ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at selve skaden er indtrådt pludseligt.
Ifølge vilkårenes punkt 2.2.a. dækker forsikringen ikke:
• Sygdomstilfælde
• Ulykkestilfælde, hvis hovedårsag er sygdom eller en bestående lidelse
• Følger efter behandling af en læge eller lignende, som ikke var nødvendig på grund af et ulykkestilfælde, der er omfattet af policen.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at formålet med ulykkesforsikringen ikke er at dække følger af skader, der hovedsageligt skyldes den skadelidtes egne helbredsforhold samt lægelig behandling heraf.
Vores vurdering
Det er vores vurdering, at vi desværre ikke kan dække din graviditet uden for livmoderen, herunder bristningen af æggelederen og de behandlingsmæssige følger heraf.
Læs alt
Selvom bristningen af æggelederen skete pludseligt, var årsagen til bristningen ikke en pludselig hændelse. Årsagen var derimod, at det befrugtede æg havde sat sig fast i æggelederen, hvor det i kraft af sin gradvise vækst medførte en tiltagende påvirkning af æggelederen, der til sidst bristede. Der er dermed ikke tale om et ulykkestilfælde i vilkårenes forstand.
Da ulykkesforsikringen kun dækker behandling, der er nødvendig på grund af en dækningsberettigende ulykke, kan vi heller ikke dække følgerne af behandlingen.
Hvad angår selve graviditeten uden for livmoderen, betragtes den i forsikringsretlig forstand som en sygdom, der som beskrevet er undtaget i dækningsvilkårene.
Til belysning af praksis henviser vi til Ankenævnet for Forsikrings kendelse med sagsnr. 79378. Kendelsen handler om en kvinde, der var blevet gravid uden for livmoderen, og som derfor fik fjernet begge sine æggeledere. Ankenævnet fandt det ikke bevist, at kvindens lidelse var forårsaget af en pludselig hændelse. Desuden fastslog ankenævnet, at en graviditet uden for livmoderen er at betragte som sygdom, som ikke er omfattet af ulykkesforsikringen.
…”
Den 26. januar 2024 klagede klager over indklagedes afslag på forsikringsdækning.
Den 6. februar 2024 fastholdt indklagede sit afslag. Af brevet fremgår:
”…
I klagen har du blandt andet anført, at det er ulovligt at afvise dækning med den begrundelse, at skaden skyldes graviditeten. Ifølge lovgivningen skal begrundelsen være uafhængig af, om den skadelidte var gravid. Du har desuden kritiseret afgørelsens anvendelse af begreberne ulykke, pludselig hændelse og sygdom.
Vi har på baggrund af din henvendelse gennemgået din sag, og vi må desværre fastholde, at betingelserne for dækning ikke er opfyldt. Det er desuden vores vurdering, at afslaget på dækning ikke er udtryk for diskrimination.
I det følgende har vi først begrundet afslaget på dækning på ulykkesforsikringen og herefter forholdt os til din klage over forskelsbehandling.
…
Som beskrevet i vilkårene er det en betingelse for dækning, at årsagen til skaden er sket pludseligt. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at selve skaden er indtrådt pludseligt. Desuden er det vigtigt at holde sig for øje, at formålet med ulykkesforsikringen ikke er at dække følger af skader, der hovedsageligt skyldes den skadelidtes egne helbredsforhold samt lægelig behandling heraf.
Det er dig som skadelidt, der skal bevise, at betingelserne for dækning er opfyldt.
Efter vores vurdering har du ikke løftet denne bevisbyrde. Vi henviser herved til begrundelsen i afgørelsen af 25. januar 2024.
Hvad angår ulykkesbegrebet, herunder vurderingen af, om skaden er forårsaget af en pludselig hændelse (initialpåvirkning), skal det bemærkes, at vi er enige med dig i, at selve bristningen af æggelederen skete pludseligt. Vi er dog ikke enige med dig i, at det var den omstændighed, at ægget satte sig fast i æggelederen, der udløste bristningen og skabte den behandlingskrævende situation. Hvis graviditetsvævet f.eks. var gået til grunde i æggelederen efter få dage, var bristningen også undgået. Det fastholdes derfor, at initialpåvirkningen, der førte til bristningen af æggelederen, var det befrugtede ægs gradvise vækst og den deraf følgende tiltagende udspiling af æggelederen, der til sidst bristede. Da denne vækst skete over mange dage, kan den skadeudløsende årsag ikke betegnes som pludselig i forsikringsretlig forstand. Du kan læse mere om årsagen til brist af æggelederen på sundhed.dk: [link]
I klagen henviser du til kendelserne med sagsnumrene 97804 og 98037, hvor skaderne på henholdsvis halebenet og mellemkødet i begge tilfælde blev forårsaget af barnets passage gennem fødselskanalen. Det afgørende for udfaldet af sagerne var, at der var tale om et relativt kortvarigt, kraftigt tryk fra barnets hoved. Selve skadesmekanismen adskiller sig således væsentligt fra omstændighederne i dit tilfælde, og derfor kan kendelserne ikke føre til, din skade skal anerkendes som dækningsberettigende.
Den omstændighed, at en graviditet uden for livmoderen adskiller sig fra en dagligdags hændelse, kan ikke i sig selv føre til, at det forsikringsretlige ulykkesbegreb er opfyldt.
Selv hvis bristningen af æggelederen blev betragtet som en ulykke i dækningsvilkårenes forstand, er det på baggrund af ankenævnets kendelse med sagsnummer 79378 fortsat vores vurdering, at skaden er omfattet af dækningsundtagelsen i vilkårenes punkt 2.2.a. vedrørende ulykkestilfælde, hvis hovedårsag er sygdom eller en bestående lidelse.
Hvad angår dine bemærkninger om, at kendelsen var begrundet med, at kvindens æggeledere fejlede noget, beror dette på en misforståelse. Kvinden i kendelsen havde rigtigt nok fået konstateret en cyste (sactosalpinges) i venstre æggeleder, men højre æggeleder fejlede ikke noget. Alligevel fastslår ankenævnet – uden at kommentere på forholdene omkring raske eller syge æggeledere – at ”en graviditet uden for livmoderen er at betragte som sygdom” (side 3, sidste afsnit). Det må derfor lægges til grund, at en graviditet i æggelederen efter ankenævnets opfattelse i sig selv udgør en sådan afvigelse i den menneskelige organismes normale biologiske funktion, at der er tale om sygdom i forsikringsretlig forstand.
At der er tale om sygdom understøttes i øvrigt af, at tilstanden i dit tilfælde medførte en blødning, der krævede at akut operation.
I relation til din bemærkning om, at der alene var tale om en patologisk tilstand, kan det oplyses, at ”patologisk” betyder sygelig. En patologisk tilstand vil således også være omfattet af det forsikringsretlige sygdomsbegreb, selvom tilstanden (endnu) ikke har medført en skade.
Selv hvis graviditeten uden for livmoderen ikke blev betragtet som en sygdom, ville behandlingen med fjernelse af den bristede æggeleder være omfattet af dækningsundtagelsen om lægelig behandling i vilkårenes punk 2.2.a. Dette skyldes, at den lægelige behandling ikke var nødvendig på grund af et ulykkestilfælde. Der henvises til den uddybende begrundelse ovenfor om, at bristningen ikke var forårsaget af en pludselig initialpåvirkning.
Vi håber, at vi har fået forklaret fyldestgørende, hvorfor der ikke er mulighed for at dække skaderne som følge af graviditeten uden for livmoderen på din ulykkesforsikring. Vi vil samtidig gerne understrege, at vi har stor forståelse for, at det i din situation er et stort tab at miste sin ene æggeleder, da du endnu ikke har fået børn, og i forvejen er i fertilitetsbehandling. Som selskab bliver vi dog nødt til at behandle vores sager i overensstemmelse med dækningsvilkårene og gældende retspraksis, således at vi ikke stiller nogle medlemmer bedre end andre med samme dækningsvilkår.
Vedr. din klage over forskelsbehandling:
…
Samlet er det på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at din sag er behandlet korrekt og i overensstemmelse med gældende ret. Vi skal beklage den frustration, som afslaget på dækning måtte have skabt.
…”
Den 25. april 2024 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget.
Den 18. juni 2024 fastholdt indklagede sit afslag på ny. Af indklagedes brev fremgår:
”…
Afslagene på dækning af 25. januar 2024 og 6. februar 2024 er begrundet med, derimod af æggets gradvise vækst i æggelederen. Den forsikringsretlige grundbetingelse om, at skaden skal være forårsaget af en pludselig påvirkning, er derfor ikke opfyldt.
Da ulykkesforsikringen kun dækker lægelig behandling, der er nødvendiggjort af et dækningsberettigende ulykkestilfælde, er betingelserne for at dække den lægelige behandling og følgerne heraf heller ikke opfyldt.
Vi forstår begrundelsen i anmodningen om genovervejelse af sagen sådan, at der er enighed om, at ovenstående del af begrundelsen ikke kan anses for stridende mod ligebehandlingsprincippet. For god ordens skyld henviser vi dog til Ligebehandlingsnævnets kendelse nr. 9118 af 26. januar 2024, hvor en kvinde, der under en fødsel fik akut kejsersnit, og som i den forbindelse pådrog sig en behandlingsskade, ikke fik medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet fastslog her, at henvisningen til undtagelsen om lægelige behandling ikke var kønsdiskriminerende henset til det bagvedliggende hensyn med undtagelsen. Endvidere følger det forudsætningsvis af kendelsen, at det ikke er udtryk for kønsdiskrimination at afvise dækning i et tilfælde, hvor nødvendigheden af en given behandling kun kan blive aktuel for gravide kvinder. Den omstændighed, at det kun er kvinder, der kan få en graviditet uden for livmoderen og et deraf følgende akut behandlingsbehov, kan derfor ikke føre til, at et afslag på dækning er kønsdiskriminerende.
Dækningsundtagelsen om sygdom i vilkårenes punkt 2.2.a. gælder ens for alle medlemmer uanset køn, og det er generelt anerkendt og accepteret i forsikringsretten, at forsikringsselskaber er berettigede til at begrænse dækningen i særlige situationer under den udtrykkelige forudsætning, at begrænsningen ikke indebærer en forskellig dækning for mænd og kvinder. Sådanne vilkår har været anvendt af hele den danske forsikringsbranche i mange årtier, og den konkrete undtagelse er begrundet i objektive og legitime formål, herunder navnlig at holde ulykkesforsikringens præmie på et niveau, hvor flertallet af danskere har råd til at tegne en privat ulykkesforsikring. Som fastslået af Højesteret i dommen U. 2006.252H (den såkaldte "legionella-dom") er ulykkesforsikringen ikke en sygeforsikring, og definitionen af en ulykke må forstås på denne baggrund. Den omstændighed, at det kun er kvinder i den fødedygtige alder, der kan blive syge som følge af en graviditet i æggelederen, gør ikke, at et afslag på dækning til disse kvinder er udtryk for forskelsbehandling. Der er således mange lidelser, som kun kan opstå hos det ene køn – f.eks. prostatakræft – og [indklagede] gør ikke forskel på, om lidelsen er opstået i det kvindelige eller det mandlige kønsorgan. Vores medlem er behandlet præcis ligesom andre medlemmer, der får en operationskrævende lidelse, der ikke er udløst af et dækningsberettigende ulykkestilfælde.
…”
Den 7. august 2024 afsagde Ankenævnet for Forsikring kendelse i klagers sag. Klager fik ikke medhold i sagen.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. oktober 2024.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun modtog afslag på forsikringsdækning.
Ligebehandlingsprincippet indebærer, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens. EU-domstolen har konsekvent anerkendt, at enhver form for negativ forskelsbehandling af kvinder under graviditet og fødsel udgør direkte forskelsbehandling på grund af køn uden, at det forudsættes, at der er en hypotetisk sammenligningsperson, som ellers normalt er et krav.
Derfor er enhver form for negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel direkte diskrimination uden, at det forudsættes, at der er en sammenligningsperson, og det kan aldrig retfærdiggøres. I andre situationer foreligger der kun direkte diskrimination, hvis en person på grund af køn bliver behandlet ringere, end en anden person ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Dermed adskiller den diskriminationsretlige vurdering i sager om graviditet og fødsel sig fra andre sager, fordi man skal inddrage de særlige forhold, der gør sig gældende ved graviditet og fødsel, som i sagens natur ikke kan sidestilles med andre situationer.
Sammenfattende gælder, at en diskriminationsretlig vurdering i relation til graviditet og fødsel adskiller sig fra den almindelige vurdering, fordi der ikke findes tilsvarende situationer. Der skal derfor tages højde for, at forskellige situationer ikke må behandles ens. Det skal ske med inddragelse af EU-rettens gentagende anerkendelse af, at gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, hvor det skal sikres, at de ikke får en dårligere behandling.
Klager gør gældende, at indklagede ikke har iagttaget ligebehandlingsprincippet.
Det følger af Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 9239 af 20. marts 2024, at en henvisning i et afslag til at skaden skete efter en langvarig belastning må anses for en henvisning til klagers graviditet og fødsel, hvorfor der gælder en formodning for forskelsbehandling på grund af køn.
Det er klagers opfattelse, at indklagedes afslag er tilsvarende den som nævnet fandt ulovlig i kendelse nr. 9399. Indklagede begrunder sit afslag på forsikringsdækning med, at skaden er forårsaget af det befrugtede ægs gradvise vækst. Dette er blot en anden måde at beskrive en graviditet på. Derfor er det klagers vurdering, at afslaget er direkte begrundet i klagers graviditet.
Indklagede sidestiller i sit afslag en graviditet uden for livmoderen med en sygdom, som er dækningsundtaget. Det følger af Ligebehandlingsnævnets kendelse nr. 9399 af 12. april 2024, at et afslag på forsikringsdækning, som er begrundet i, at skaden skyldtes sygdom, kan være udtryk for ulovlig forskelsbehandling. I afgørelsen lagde Ligebehandlingsnævnet vægt på, at sygdommen var direkte relateret til klagers graviditet, og at følgerne af sygdommen blev udløst i forbindelse med fødslen. Det er klagers vurdering, at indklagedes afslag på samme vis er direkte relateret til klagers graviditet, da skaden skyldes hendes graviditet og blev udløst på grund af og i forbindelse med graviditeten.
Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket. Indklagede begrunder spørgsmålet om forskelsbehandling med, at klager er ”blevet behandlet præcis ligesom alle andre medlemmer, og at den omstændighed, at det kun er kvinder i den fødedygtige alder, der kan blive syge som følge af en graviditet i æggelederen, gør ikke, at et afslag på dækning til disse kvinder er udtryk for forskelsbehandling. Der er således mange lidelser, som kun kan opstå hos det ene køn – f.eks. prostatakræft – og [indklagede] gør ikke forskel på, om lidelsen er opstået i det kvindelige eller det mandlige kønsorgan. ”
Hertil bemærker klager, at Ligebehandlingsnævnet har vurderet, at en tilsvarende begrundelse ikke er tilstrækkelig til at dokumentere, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet overtrådt, jf. Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 9203 af 21. februar 2024. Begrundelsen i den konkrete sag var, at selskabet havde foretaget en individuel og konkret vurdering i overensstemmelse med forsikringsvilkårene. Selskabet behandlede dermed skadesanmeldelsen på samme måde, som de behandler enhver anden anmeldt skade.
Hertil bemærkes det, at man diskriminationsretligt ikke kan sidestille graviditet med andre fysiske forskelle mellem mænd og kvinder. Det er blandt andet derfor, at det er ulovligt at tilbyde forsikringsprodukter, der vedrører graviditet og fødsel, mens det er muligt at tilbyde andre kønsspecifikke forsikringsprodukter f.eks. for prostatakræft og livmoderhalskræft.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Det var ikke i strid med ligestillingslovens § 2, at indklagede meddelte afslag på dækning den 25. januar 2024 og 6. februar 2024 med den begrundelse, at medlemmets graviditet uden for livmoderen, herunder bristningen af æggeleder, og de behandlingsmæssige følger heraf, ikke var et ulykkestilfælde, samt at forsikringen ikke dækker følger efter behandling af læge eller lignende, som ikke var nødvendig på grund af et ulykkestilfælde, eller skade som følge af bestående lidelse eller sygdom.
Det var herudover ikke i strid med ligestillingslovens § 2, at indklagede i brev af 18. juni 2024 henviste til tidligere afslag i sagen samt til den for Ankenævnet for Forsikring samtidigt verserende sag.
Ifølge indklagedes forsikringsbetingelser giver ulykkesforsikringen ret til erstatning ved et ulykkestilfælde. Ved et ulykkestilfælde forstås ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”.
Det er ikke tilstrækkeligt, at selve skaden er indtrådt pludseligt. Den hændelse – initialpåvirkning – der har ført til skaden, skal også være sket pludseligt for at udgøre en ulykke i forsikringsretlig forstand. Dette er blandt andet slået fast af Højesteret i en dom af 5. september 2017 (U. 2018.7H).
Formålet med ulykkesforsikringen er at dække ulykker, og som fastslået af Højesteret er en skade som følge af en længerevarende påvirkning ikke en ulykke i forsikringsretlig forstand – selvom skaden indtræder pludseligt. Det er i den forbindelse uden betydning, om skaden er sket på det kvindelige eller det mandlige kønsorgan. Tab af en testikel og deraf følgende nedsat fertilitet vil således heller ikke udgøre en ulykke, hvis årsagen til skaden ikke skyldes en pludselig påvirkning.
Den 10. august 2022 afsagde Ankenævnet for Forsikring to kendelser med sagsnumrene 97804 og 98037. I kendelserne lempede ankenævnet grænserne for, hvad der under en fødsel kan anses som en pludselig hændelse og derved et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand. Indklagede ændrede i overensstemmelse hermed også sin praksis på fødselsområdet.
I klagers sag har Ankenævnet for Forsikring konkret givet indklagede medhold i den forsikringsretlige vurdering og begrundelsen herfor med henvisning til, at bristningen af medlemmets æggeleder skyldtes, at det befrugtede æg havde sat sig fast i æggelederen, og hvor det i kraft af sin gradvise vækst over tid medførte en tiltagende påvirkning af æggelederen, der til sidst bristede. Ankenævnet fandt således, at selvom bristningen af klagers æggeleder skete pludseligt, var bristningen ikke forårsaget af en pludselig hændelse (initialpåvirkning), og dermed var der ikke tale om et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand. Ankenævnet har således slået fast, at bristningen af medlemmets æggeleder og de helbredsmæssige følger heraf dermed ikke berettiger til dækning på klagers ulykkesforsikring.
Da ulykkesforsikringen kun dækker følger efter behandling af læge eller lignende, der er nødvendig på grund af en dækningsberettigende ulykke, kan indklagede derfor ikke dække følgerne af behandlingen i form af bortoperation af den ødelagte æggeleder.
Det er klager, der som forsikringstager skal bevise, at betingelserne for dækning er opfyldt, herunder at skaden er forårsaget af en dækningsberettigende ulykke. Ankenævnet for Forsikring har således givet indklagede medhold i, at denne bevisbyrde ikke er løftet af klager.
Vilkåret om, at det er en betingelse for dækning, at skaden er forårsaget af en pludselig hændelse, er udformet neutralt og gælder ens for alle medlemmer, uanset om skaden er sket under f.eks. en graviditet, sportsudøvelse eller havearbejde. En kvinde er således både under graviditet og fødsel dækket på nøjagtig samme vilkår i indklagedes ulykkesforsikring, som enhver anden sikret vil være.
Ankenævnet for Forsikring har i 3 principielle kendelser fra 2022 om skader sket under fødsel fastslået, at ”vurderingen af, om der er sket en pludselig hændelse, er uafhængig af den tilskadekomnes køn” (sagsnr. 97804, 97976 og 98037). Af kendelserne kan det udledes, at det eksempelvis ikke i sig selv berettiger til dækning, at skaden er sket under en fødsel.
Ankenævnet har i flere senere kendelser desuden fastslået, at kravet om pludselighed også gælder skader, der er sket under graviditeten.
Pludselighedsbetingelsen gælder således både for skader sket under graviditet og fødsel, og det må lægges til grund, at de ovennævnte kendelser fra ankenævnet, inkl. i klagers sag, overholder reglerne i ligestillingsloven.
Hvad angår dækningsundtagelserne om sygdom og følger efter lægelig behandling, gælder disse undtagelser også ens for alle medlemmer uanset køn og stiller ikke kvinder, herunder i forbindelse med graviditet og fødsel, ringere end mænd.
Det er generelt anerkendt og accepteret i forsikringsretten, at forsikringsselskaber er berettigede til at begrænse dækningen i særlige situationer under den udtrykkelige forudsætning, at begrænsningen ikke indebærer en forskellig dækning for mænd og kvinder. Sådanne vilkår har været anvendt af hele den danske forsikringsbranche i mange årtier, og de konkrete undtagelser er objektivt begrundede i legitime formål, hvor midlerne til at opfylde disse formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Ligebehandlingsnævnet har i kendelse nr. 9118 af 26. januar 2024, nr. 10102 og nr. 10103, begge af 23. oktober 2024, slået fast, at den forsikringsretlige begrundelse for at afvise dækning med henvisning til denne undtagelse ikke er kønsdiskriminerende.
Indklagede bemærker i den forbindelse, at hvis den lægelige behandling i disse sager havde været nødvendiggjort af ulykker, så ville følgerne af behandlingen have været dækket under ulykkesforsikringen.
Undtagelsen om lægelig behandling fandt altså udelukkende anvendelse, fordi årsagen til behandlingen ikke var dækningsberettigende ulykker. Af afgørelserne kan det dermed forudsætningsvis udledes, at det ikke i sig selv er i strid med ligebehandlingsprincippet at afvise dækning, allerede fordi skaden er relateret til en graviditet/en biologisk tilstand, som kun kvinder kan opleve. Af samme afgørelser kan det endvidere udledes, at det ikke i sig selv er udtryk for kønsdiskrimination, at den pågældende lægelige behandling kun foretages på gravide eller fødende kvinder.
Hvad angår sygdomsundtagelsen, udtaler Højesteret i dom af 21. oktober 2005 (U. 2006.252H), at den forsikringsretlige ulykkesdefinition giver anledning til en række afgrænsningsproblemer. Som anført af Højesteret, er ”En privat ulykkesforsikring […] imidlertid ikke en sygeforsikring, og definitionen må forstås på denne baggrund”. Formålet med sygdomsundtagelsen er således bl.a. at præcisere, hvad
ulykkesforsikringen ikke dækker, og samtidig at sikre, at prisen på ulykkesforsikringen har et niveau, hvor de fleste danskere har råd til at tegne en forsikring.
I relation til sygdomsundtagelsen er det uden betydning, om sygdommen specifikt er relateret til det kvindelige eller mandlige kønsorgan. Følger af sygdomme, der kun forekommer i det mandlige kønsorgan, vil således heller ikke berettig til dækning. Tilsvarende vil sygdomme, der kun kan forekomme hos kvinder, f.eks. sygdomme i æggeleder i form af sammenvoksning, betændelse, svulster m.v., heller ikke føre til dækning, uanset om kvinden er gravid. Det forhold, at nogle sygdomme specifikt er relateret til det kvindelige køn, eller at kvinden er gravid, kan ikke i sig selv medføre, at et afslag på dækning er udtryk for forskelsbehandling.
Hvad angår Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 9399 af 12. april 224 med j.nr. 22-8410, så adskiller nærværende sag sig på et væsentligt punkt fra omstændighederne i kendelsen. Kvinden i den pågældende sag fik under et krampeanfald armen i klemme i sengehesten, hvorved hun pådrog sig flere skader i skulderen. Selvom krampeanfaldet var direkte relateret til en graviditetsbetinget sygdom (svangerskabsforgiftning), var selve skaden ikke en direkte følge af sygdommen, men derimod af den pludselige, kraftige påvirkning, som armen blev udsat for, fordi den sad fast i sengehesten. Skaden opfyldte således i sig selv ulykkesdefinitionens pludselighedskriterie, og afslaget var dermed, og i strid med ligebehandlingsprincippet i ligestillingslovens § 2, alene begrundet i, at kramperne var direkte relateret til klagers køn.
I den foreliggende sag udgjorde graviditeten i æggelederen – og dermed årsagen til skadens indtræden i form af bristning – dog i sig selv en sygelig, potentielt livstruende, behandlingskrævende tilstand, uden at de forsikringsretlige betingelser for dækning af skaden i øvrigt er opfyldt. Afslaget på dækning er således ikke begrundet i klagers køn.
I klagers sag har indklagede på baggrund af det anmeldte forhold og sagens samlede oplysninger foretaget en konkret og individuel vurdering af, om ulykkesforsikringens betingelser for dækning er opfyldt. Ankenævnet for Forsikring har efterfølgende givet indklagede medhold i indklagedes forsikringsretlige vurdering og afslag i sagen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).
Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.
Da klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik den 26. december 2023, er dækket af klagers private ulykkesforsikring, behandler nævnet sagen efter ligestillingsloven.
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Den 26. december 2023 blev det konstateret, at klager havde en graviditet uden for livmoderen. Klager fik efterfølgende fjernet en æggeleder.
Den 25. januar 2024 afslog indklagede at anerkende skaden. Indklagede begrundede afslaget med, at der ikke var tale om en ulykke i forsikringens forstand, da årsagen til bristningen ikke var en pludselig hændelse. Indklagede henviste også til, at graviditet uden for livmoderen i forsikringsretlig forstand betragtes som en sygdom.
Indklagede fastholdt sit afslag den 6. februar 2024 og den 18. juni 2024. Indklagede henviste til, at årsagen til bristningen ikke var en pludselig hændelse, og at graviditet uden for livmoderen betragtes som en sygdom. Indklagede henviste også til, at selvom det ikke blev betragtet som en sygdom, ville fjernelsen af den bristede æggeleder være omfattet af dækningsundtagelsen om lægelig behandling.
Det er nævnets vurdering, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet har lagt vægt på indholdet af indklagedes afslag, hvor indklagede blandt andet begrundede afslagene med, at klagers gener var følger af en sygdom, der ikke var dækket af ulykkesforsikringen.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen. Der henvises herved til nævnets praksis som udtrykt i sagsnr. 24-86818, 24-92678, 24-122323 og 23-101598.
Nævnet afviser derfor at behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Ligestillingsloven
• § 1 a om lovens anvendelsesområde
• § 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling
• § 2, stk. 5, om delt bevisbyrde
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ligestillingsnævnets afgørelse Retsinformation · 1. september 2015
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold Retsinformation · 9. april 2019
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - ej medhold Retsinformation · 14. september 2021
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold Retsinformation · 18. februar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - genoptagelse - afvisning - ej medhold Retsinformation · 30. april 2024
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold Retsinformation · 23. juli 2022
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - medhold Retsinformation · 17. december 2024