Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - afvisning

KEN nr 9802 af 11/02/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet25. august 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 25-56635

En mand (klager), der var adopteret til Danmark fra Korea i 1970-1980’erne, klagede over en myndighed (indklagede). Manden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet ham på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race, da han i forbindelse med, at han blev adopteret til Danmark, blev tildelt et CPR-nummer, hvor løbenummeret starter med 10.

Det var nævnets vurdering, at manden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet behandlet ringere, end en anden person er blevet eller ville være blevet behandlet i en tilsvarende situation, på grund af sin etniske oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med tildeling af CPR-nummer.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han blev adopteret til Danmark fra Korea i 1970-1980’erne.

Den 29. maj 2025 anmodede klager indklagede om tildeling af et nyt CPR-nummer.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. maj 2025.

Den 24. juni 2025 gav indklagede klager afslag på tildeling af et nyt CPR-nummer. Af afslaget fremgår:

”…

Du har ved e-mail af 29. maj 2025 anmodet Digitaliseringsministeriet om et nyt personnummer.

Af din anmodning fremgår følgende:

”Jeg skriver for at anmode om tildeling af et nyt CPR-nummer.

Jeg er koreansk adoptivbarn og blev som mange andre adopteret til Danmark i 1970’erne/1980’erne. Det er et kendt og veldokumenteret forhold, at adopterede børn fra Korea i den periode systematisk blev tildelt CPR-numre, hvor de sidste fire cifre begynder med “10”. Det betyder i praksis, at man ud fra mit CPR-nummer alene kan identificere mig som koreansk adoptivbarn.

Denne praksis – selvom den måske ikke var tilsigtet som diskriminerende – har haft en langvarig negativ indvirkning på min følelse af ligestilling og anonymitet som borger. Jeg føler mig stigmatiseret og afkodet alene via mit personnummer, hvilket adskiller mig fra øvrige borgere i Danmark.

Derfor beder jeg om at få tildelt et nyt CPR-nummer, som ikke på tilsvarende vis afslører min baggrund. Jeg anerkender, at der normalt gælder restriktive regler for tildeling af nye CPR-numre, men jeg mener, at min sag falder ind under kategorien “særlige forhold” – nærmere bestemt strukturel og vedvarende diskrimination via systemets konstruktion.

Jeg stiller mig naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger og dokumentation, hvis det er nødvendigt.

På forhånd tak for jeres behandling af min sag. ”

Ministeriet har desuden den 17. juni 2025 modtaget en henvendelse fra Ligebehandlingsnævnet med en klage fra dig, idet du mener at være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med tildeling af dit personnummer.

Regelgrundlaget for ministeriets afgørelse

Efter § 3, stk. 6, i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) tildeler Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Digitaliseringsministeriet) nyt personnummer til personer ved fejl i de oplysninger, der indgår i deres personnummer.

Efter § 3, stk. 7, 1. pkt., tildeler Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Digitaliseringsministeriet) efter skriftlig ansøgning nyt personnummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn.

Læs alt

Efter § 3, stk. 8, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet (nu Digitaliseringsministeriet) efter skriftlig anmodning herom i særlige tilfælde tildele nyt personnummer til en person, hvis personnummer indgår eller har indgået i forbindelse med misbrug af vedkommendes identitet.

CPR-loven giver ikke Digitaliseringsministeriet mulighed for at tildele nyt personnummer i andre situationer.

Digitaliseringsministeriets afgørelse

Som anført under regelgrundlaget tildeler Digitaliseringsministeriet alene et nyt personnummer i det tilfælde, at der er fejl i de oplysninger, som indgår i personnummeret (f.eks. fødselsdatoen), vedkommende oplever at tilhøre det andet køn eller i særlige tilfælde, hvor personnummeret indgår i misbrug af identitet.

Der er således ikke hjemmel i CPR-loven til at tildele nyt personnummer til dig på baggrund af de af dig anførte grunde, herunder at du mener, at du som koreansk adoptivbarn er tildelt et personnummer, hvor man ud fra nummeret alene kan identificere dig som koreansk adoptivbarn.

På det grundlag afviser Digitaliseringsministeriet din anmodning om tildeling af nyt personnummer til dig.

Digitaliseringsministeriets afgørelse er endelig. Du kan derfor ikke påklage ministeriets afgørelse for højere administrativ myndighed, men du kan anlægge sag ved domstolene.

Ligebehandlingsnævnet vil modtage kopi af ministeriets afgørelse.

Digitaliseringsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det ikke er muligt alene ud fra dit personnummer at fastslå, at du er koreansk adoptivbarn.

Ministeriet kan oplyse, at i 1984 blev der i medierne bragt en historie om, at der blev tildelt særlige personnumre i CPR til adoptivbørn, som ikke var født her i landet, og at udenlandske adoptivbørn derfor kunne identificeres alene ud fra deres personnummer.

Historien udsprang af det forhold, at der siden 1971 - med henblik på at kunne imødekomme et behov for hurtig personnummertildeling i forbindelse med "skrankeekspeditioner" i kommunernes folkeregistre ved registrering af indrejse af både udlændinge og danske statsborgere - centralt i CPR på forhånd var reserveret en række ledige personnumre, hvor løbenumrene i første omgang begyndte med 10 eller 11.

Disse reserverede personnumre blev tildelt såvel udenlandske adoptivbørn som andre børn fra udlandet, danske børn født i udlandet, børn født på moderens gennemrejse og først og fremmest børn født her i landet. Udenlandske adoptivbørn blev i øvrigt ikke kun tildelt personnumre, hvor løbenummeret begynder med 10 eller 11.

Det var således ikke på noget tidspunkt muligt at udsøge eller udpege adoptivbørn på grundlag af visse cifre i personnummeret.

På grund af den uro, som presseomtalen gav anledning til hos visse forældre og børn, besluttede daværende indenrigsminister Britta Schall Holberg, at metoden for tildeling af personnumre skulle ændres, og at forældre til udenlandske adoptivbørn født mellem 1971 og 1984, hvor løbenummeret begynder med 10 eller 11, fik adgang til nyt

personnummer efter ansøgning.

Ordningen fra 1984 blev ikke efterfølgende videreført i senere CPR-lovgivning, hvilket bl.a. har sammenhæng med, at det på intet tidspunkt har været muligt at udsøge eller udpege adoptivbørn på grundlag af visse cifre i personnummeret.

I CPR er ca. 65.000 personer født mellem 1971 og 1984 tildelt et personnummer, hvor løbenummeret begynder med 10 eller 11, og kun en lille del af disse er tildelt adopterede.

…”

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klager er koreansk adoptivbarn og blev som mange andre adopteret til Danmark i 1970-1980’erne. I den forbindelse fik klager tildelt et CPR-nummer, hvor de sidste fire cifre starter med ”10”. Det er kendt praksis, at adoptivbørn fra Korea i denne periode systematisk fik numre i dette interval. Det betyder, at man med kendskab til denne praksis kan identificere klager som adopteret blot ved at se på klagers personnummer.

Indklagede har anført, at det ikke er muligt at identificere klager som koreansk adoptivbarn alene ud fra klagers CPR-nummer. I praksis har det dog været velkendt både blandt borgere, institutioner og forskere, at adoptivbørn fra Korea i 1970’erne og 1980’erne systematisk blev tildelt personnumre med bestemte løbenumre, ofte begyndende med 10. Det har betydet, at man med høj sandsynlighed kan aflæse klagers baggrund alene ved at kende klagers CPR-nummer.

Uanset at ordningen også omfattede enkelte andre grupper, var resultatet, at udenlandske adoptivbørn – særligt fra Korea – blev synligt adskilt i CPR-systemet. Denne særskilte behandling har haft etnisk karakter og har i praksis medført forskelsbehandling, idet en bestemt baggrund kunne udledes af CPR-nummeret på en måde, som ikke gjaldt for øvrige borgere.

Denne praksis udsætter klager for utilsigtet identifikation og stigmatisering og er i strid med retten til privatliv og anonymitet. Praksissen repræsenterer en strukturel forskelsbehandling.

Klager oplever at blive behandlet anderledes end andre borgere som følge af sit CPR-nummer.

Klagers gør gældende, at klagers anmodning om nyt CPR-nummer er begrundet i forhold, der må anses for at udgøre diskrimination på grund af etnisk oprindelse.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises.

Indklagede henviser til afgørelsen af 24. juni 2025.

Indklagede vil desuden henlede opmærksomheden på, at det ikke er og på intet tidspunkt har været muligt at udsøge eller udpege adoptivbørn på grundlag af visse cifre i personnummeret.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at i CPR-registeret er ca. 65.000 personer født mellem 1971 og 1984 tildelt et personnummer, hvor løbenummeret begynder med 10 eller 11, og kun en lille del af disse er tildelt adopterede.

Det er herudover indklagedes opfattelse, at klager på ingen måde har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han udsættes eller har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit personnummer, og at der synes at være tale om en følelse af manglende ligestilling og anonymitet, som også anført af klager i dennes ansøgning om nyt personnummer.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Klager har gjort gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, da han i forbindelse med, at han blev adopteret til Danmark, blev tildelt et CPR-nummer, hvor løbenummeret starter med 10.

Klager har til støtte for sin påstand henvist til, at det er almen kendt, at løbenummeret i CPR-nummeret for adopterede børn fra Korea i 1970’erne og 1980’erne starter med 10, hvorfor klagers baggrund kan identificeres ud fra klagers CPR-nummer.

Indklagede har oplyst, at der i CPR-registeret er cirka 65.000 personer født mellem 1971 og 1984, som er tildelt et personnummer, hvor løbenummeret begynder med 10 eller 11, og kun en lille del af disse er tildelt adopterede.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet behandlet ringere, end en anden person er blevet eller ville være blevet behandlet i en tilsvarende situation, på grund af sin etniske oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 5, om nævnets kompetence

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Lov om etnisk ligebehandling

• § 2 om lovens anvendelsesområde

• § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

• § 7 om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter