Pressenævnets kendelse i sag nr. Afgjort den 18. august 2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets kendelse i sag nr. Afgjort den 18. august 2026
Ikke kritik af Information for omtale af strid mellem forskere
Information omtalte i juni 2025 i en overskrift på forsiden af avisen, at en forskers værk var ”fri fantasi”. Den pågældende forsker klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke fremgik klart, at beskyldningen ”fri fantasi” var taget fra et debatindlæg, skrevet af to andre forskere, og at han ikke var blevet forelagt, at avisen ville omtale hans værk som ”fri fantasi”. Pressenævnet fandt, det for læseren var tydeligt, at der var tale om en uenighed blandt forskere og fandt herudover, at den omtalte forsker havde fået forelagt kritikken tilstrækkeligt, ligesom han havde fået mulighed for at komme til orde.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over forsideomtalen ”Historikerstrid: Hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«” samt klummen ”Ny historikerstrid”, bragt den 27. juni 2025, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over navnlig, at omtalen indeholder ukorrekt information og krænkende beskyldninger, han ikke er blevet forelagt.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med Dagbladet Information forud for offentliggørelsen.
Den 20. juni 2025 sendte Dagbladet Information følgende mail til [Klager]:
Kære [Klager],
På næste fredag i Informations bogtillæg bringer jeg et indlæg af [Person 1] og [Person 2], der tager afsæt i din bog "[Bogtitel]" fra 2003 og er en kritik af de kilder, du gør brug af. Deres indlæg har for nylig været bragt her: [Der er i mailen indsat et link til artiklen ”Kan vi stole på besættelsestidshistorikerne”, bragt af ”Temp Tidsskrift For Historie” på temphist.dk.
Den artikel, jeg bringer på fredag, er en bearbejdet version af denne tidsskriftsartikel. Jeg har ikke modtaget den endelige tekst fra dem endnu, men jeg vil allerede nu forberede dig på artikel og give dig mulighed for at svare på kritikken – enten i form af en skriftlig replik, eller hvis du foretrækker det, et interview.
Jeg sender dig på mandag den endelige artikel, vi bringer, men hvis du kender tidsskriftsartikel, kender du allerede deres indlæg. Hvis du vil svare skriftligt, så kan jeg give dig en deadline på onsdag kl. 11. Jeg ser frem til at høre fra dig, og jeg sender under alle omstændigheder den færdige artikel til dig på mandag.
Mange hilsner [Redaktøren]”
[Klager] besvarede mailen samme dag:
”Kære [Redaktøren], tak for din mail.
Har læst deres kritik, og bygger på en bevidst fejllæsning af min bog. Den danske plan går ud på at undgå at blive fanget i radikale tyske planer. Den danske politik er afventende og attentistisk. I bogen redegør jeg også for, at redegørelsen til statsminister Stauning den 28. april 1941 oplyser om, at arbejdet ikke kan komme videre så længe krigen er uafsluttet. Jeg skriver gerne et svar og stiller også meget gerne op til interview. I kan endda komme og se kilderne!
Bedste hilsner [Klager]”
Den 23. juni 2025 besvarede Dagbladet Information mailen:
”Kære [Klager],
Det glæder mig at du vil svare, og det virker til at du er mere end klar til det. Jeg vedhæfter her [Person 1]s og [Person 2]s kommentar, som jeg som sagt bringer på fredag. Jeg synes, at du skal svare skriftligt, så har du også mest styr over, hvad der vægtes og hvordan. Du har deadline på replik onsdag kl. 11, og du kan skrive op til 5000 tegn.
Mange hilsner [Redaktøren]”
[Klager] besvarede mailen den 24. juni 2025:
”Kære [Redaktøren], Tak for din mail.
Jeg vil gerne svare, men kan se, at [Person 1] og [Person 2] har fået 14.000 tegn. Det vil jeg også gerne have, hvis jeg skal kunne gendrive deres påstande. Der må vel være en vis form for fairness i det her.
Bedste hilsner [Klager]”
Dagbladet Information besvarede samme dag mailen:
”Kære [Klager],
Jeg er glad for at du vil svare. Jeg kan godt give dig lidt flere tegn, 7000-8000 tegn. [Person 1] og [Person 2]s indlæg er væsentligt længere, fordi de også skal folde en større historie og perspektiv ud, inddrage Krag og andre historikere mv., det hører med til historien og sammenhængen.
Mange hilsner [Redaktøren]”
Læs alt
[Klager] besvarede herefter mailen samme dag?
”Kære [Redaktøren],
Kan jeg få 13000 tegn? Det er jo ganske alvorlige anklager mod min redelighed, som bliver rettet mod mig. Det er ikke fair, at I som avis lægger spalteplads til et angreb uden at give mig samme muligheder.
Bedste hilsner [Klager]”
Dagbladet Information sendte herefter følgende svar:
”Kære [Klager],
Jeg kan maksimalt give mig til 10.000 tegn. Jeg må henvise til, at de to skal oprulle en større historie, hvor dele slet ikke handler om dig, derfor skal de også naturligt have mere plads. Sådan vil det altid være med indlæg og replikker. Og desuden henvise til at du med 10.000 tegn så får rigtig god plads til at svare på kritikken. Det kan jeg med sindsro sige er meget fair behandling. Jeg glæder mig meget til dit indlæg – og vil også gøre opmærksom på, at debatten sagtens kan fortsætte på den anden side af fredagens to artikler – og her vil du i hvert tilfælde naturligvis få lige så meget plads stillet til rådighed som de to, ligesom du her vil kunne komme ind på aspekter, du måske er nødt til at ofre i første omgang. Jeg kan ikke strække mig yderligere, men tak for at tage kampen, det har jeg stor respekt for. Jeg glæder mig som sagt meget til at modtage dit indlæg i morgen.
Mange hilsner [Redaktøren]”
Den 25. juni 2025 besvarede [Klager] mailen:
”Kære [Redaktøren],
Hermed et svar på [Person 1]s og [Person 2]s kritik af min forskning.
Der meget, som skal gendrives og jeg har også valgt at belægge mine udsagn med inddragelse af kilder. Håber at jeres læsere vil få indsigt og blive oplyst af det skrevne.
Bedste hilsner [Klager]”
Dagbladet Information besvarede samme dag mailen:
”Kære [Klager],
Stor tak for svarartikel. Du svarer godt og grundigt.
Jeg har et konkret spørgsmål. Du skriver et sted 'attentisk'. Jeg kender ikke ordet, men kan være korrekt alligevel. I givet fald skal det lige forklares. Eller skulle der have stået 'autentisk'?
Og så er der længden. Du er jo gået ud over rammen. Jeg vil gerne prøve at få så meget med som muligt, men jeg vil mene at vi godt kan tage disse tre afsnit ud. Jeg nævner dem her i rækkefølge og med begrundelse under.
1 Antageligt fordi [Person 1] er meget uenig i en anmeldelse i Kristeligt Dagblad af en bog om et helt andet emne, har han sat sig for at kritisere min historieskrivning om besættelsen i flere medier
.
Det bliver en beskyldning som er vanskelig at bevise, endvidere er det ikke [Person 1] der har henvendt sig til os, men os der har spurgt om han havde lyst til at bearbejde tidsskriftsartikel til avis.
2 Spøjst er det også, at [Person 1] og [Person 2] søger at opstille en faglig modsætning mellem [Person 3] og undertegnede. Den var der ikke, og [Person 3] har kommenteret manus og jeg skrev om emnet i festskriftet til ham.
Dette virker ikke relevant for større offentlighed.
3 Slutteligt påpeger [Person 2], at det er faktuelt forkert, når jeg i bogen De gjorde Danmark større fra 2005, skriver at Højgaard & Schultz og Kampsax måtte trække sig ud af det tysk besatte Serbien i 1942 på grund af partisanangreb. Min kilde til denne tolkning er Kampsax’ direktionsberetning, hvor det var anført, at det handlede om ”at komme helskindet ud af Jugoslavien” og væk fra de krigshandlinger, som har ”hærget hen over vore pladser. ” Den krig, som hærgede i Jugoslavien var partisankrigen. I historikeren [Person 5]s værk Hitlers spisekammer – Danmark og den europæiske nyordning 1940-43 side 237 nævner han også tyske vagttårne omkring byggeriet for at værne mod partisanangreb.
Dette afsnit kan godt undværes, fordi det forvirrer læseren og taler ind i anden sammenhæng, end det egentlige ærinde i [Person 1] og [Person 2]s artikel.
Med de tre forkortelser vil jeg kunne bringe dit svar i sin helhed.
Og det manglende 'være' i citat havde jeg allerede fanget.
Mange hilsner [Redaktøren]”
Påklagede artikler
- forsideomtale
Dagbladet Information bragte den 27. juni 2025 forsideomtalen ”Historikerstrid: Hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«” i avisens 1. sektion.
Forsideomtalen har følgende underrubrik:
”Et kraftigt angreb rettes på over 20 års forståelse af besættelsen og særligt den bog, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) brugte som argument i sin kritik af samarbejdspolitikken og for sin aktivistiske udenrigspolitik. Forfatteren mener, at han bliver fejllæst af kritikere. Informations bogtillæg. ”
- påklaget artikel
Dagbladet Information bragte 27. juni 2025 artiklen ”Fri fantasi om besættelsen” på siden 6-7 i Informations Bogtillæg. Artiklen blev den 26. juni 2025 bragt på information.dk med følgende overskrift ”Historikerstrid: Hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«” [Overskriften i den digitale udgave er senere ændret til: ”Historikerstrid: Beskrivelser af udvalgsarbejde i hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«”.
Artiklerne er i det væsentlige enslydende. Over overskriften i både den trykte avis og den digitale udgave er angivet ”Kommentar”. Øverst på siden i den trykte avis er angivet emnet ”Historikerstrid”.
Artiklen har følgende underrubrik:
”Fortællingen siden 2003 om en ivrig dansk samarbejdspolitik og økonomisk tilpasning til Tyskland under Besættelsen bliver nu angrebet hårdt af to professorer. Det er en fortælling, som er blevet gentaget i flere vigtige historiske værker og i 2003 blev brugt som afsæt for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til et politisk opgør med samarbejdspolitikken og argument for ny dansk aktivistisk udenrigspolitik.
[Person 1] og [Person 2]”
Der er i artiklen indsat et billede af Thorvald Stauning og von Renthe-Fink. Af billedteksten fremgår:
”Thorvald Stauning i samtale med den tyske rigsbefuldmægtigede von Renthe-Fink under et foredrag om den kulturelle og økonomiske nyordning i Europa i 1941. Stauning havde formentlig større forventninger til nyordningen, end Korst-udvalget kunne levere, skriver [Person 1] og [Person 2]. ”
Over brødteksten fremgår teksten: Over brødteksten fremgår følgende: ”En del af serien Debat om samarbejdspolitikken”.
Af artiklen fremgår:
”I en række bøger og artikler om besættelsestiden har det været beskrevet, hvordan danske myndigheder, erhvervsvirksomheder og/eller enkeltpersoner var aktive samarbejdspartnere for tyskerne. Et af de mest kendte og berømmede bidrag er historikeren [Klager]s bog [Bogtitel], der udkom i 2003. I bogen beskrives, hvordan der i 1940 blev nedsat et udvalg med deltagelse fra flere ministerier og betydende erhvervsorganisationer. Udvalgets navn blev Udvalget for økonomisk Samarbejde med Tyskland. Det fik til opgave at forberede, hvordan der kunne ske en nyordning af dansk økonomi efter en tysk sejr i krigen, der på det tidspunkt virkede sandsynlig. Udvalget, der blev ledet af generaldirektøren for told- og skattevæsenet Knud Korst, er gået over i historien som Korst-udvalget.
Ifølge [Klager]s bog udarbejdede udvalget en plan, der ville have betydet en »radikal ændring af den danske samfundsstruktur«, og som ville have forvandlet Danmark til et »storgermansk frilandsmuseum«, hvis den var blevet gennemført. [Klager]s beskrivelse af embedsmændenes og erhvervsorganisationers ivrige samarbejdsvilje er gået igen i efterfølgende fremstillinger af besættelsestidens historie. Det var også med afsæt i [Klager]s bog, at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i en tale i 2003 – misbilligende – fremhævede, hvordan både politikere, embedsmænd og organisationer begyndte at forberede Danmarks plads i det nye, nazistiske dominerede Europa, og hvordan centralt placerede embedsmænd syslede med planer om at omdanne dansk økonomi efter nazistisk, planøkonomisk mønster.
Plads i grundfortællingen
[Klager]s beretning om de danske planer om økonomisk samarbejde med tyskerne er siden indgået i stort set alle fremstillinger af besættelsestiden historie. I værket Dansk udenrigspolitiks historie skriver [Person 4] således, at [Klager] har »dokumenteret, hvor aktivt man fra dansk side, særligt blandt Scavenius’ ’Tysklands-eksperter i Udenrigsministeriet’, frem til sommeren 1941 forberedte nye økonomiske og handelspolitiske tiltag over for Tyskland. Sigtet var på at sikre Danmark den bedst mulige placering i det nye Europa, man i København forestillede sig, tyskerne havde på tegnebrættet«.
I bogen Hitlers spisekammer – Danmark og den europæiske nyordning 1940-43 fra 2005 skriver [Person 5], at [Klager] har påvist, at Udvalget for økonomisk samarbejde med Tyskland seriøst og målbevidst arbejdede med at undersøge mulighederne for en mere eller mindre fast handelspolitisk tilknytning til Tyskland, og at det anbefalede en omlægning af dansk økonomi til fordel for landbruget.
[Person 6], [Person 7], [Person 5] og [Person 8] har netop publiceret en ny udgave af bogen Danmark besat – Krig og hverdag 1940-45 på Informations Forlag. Den er af anmeldere blevet fremhævet som et »moderne hovedværk« og som den »ultimative beskrivelse af de dem lande år«. Også her lyder det: »Udvalget barslede i april 1941 med en betænkning, der anbefalede flere forskellige måder at samarbejde tættere med Tyskland på, såsom faste handelsaftaler, kroneopskrivning og en tilnærmelse til det tyske prisniveau.
Embedsmænd og repræsentanter for erhvervslivet blev på denne måde trukket ind i arbejdet og fik del i ansvaret for etableringen af et workning relationship med besættelsesmagten«.
Planen mangler
Problemet med [Klager]s fremstilling er, at den er fri fantasi. Modsat fremstillingen i [Klager]s bog [Bogtitel] fremlægger Korst-udvalget aldrig nogen plan. Heller ikke på anden måde fremlægger udvalget nogen form for konklusion. Statsminister Stauning beder i foråret 1941 om en orientering vedrørende udvalgets arbejde. Det fremgår af denne orientering fra april 1941, at »Udvalget kun tør paatage sig at fremkomme med vejledende Udtalelser efter meget omfattende og omhyggelige Undersøgelser, hvilket ganske naturligt vil kræve ret lang Tid«. Og de undersøgelser kom aldrig.
[Klager] beretter, at der i Korst-udvalget – efter at det havde afgivet sin rapport – var enighed om, at »arbejdet var gjort færdigt, og man derfor måtte vente og se tiden an«. Også denne beskrivelse er fri fantasi. På et møde i udvalget i maj 1941 var der tværtimod enighed om at gå videre med arbejdet i form af en gennemgang af situationen i hver enkelt dansk industri. Dette arbejde blev imidlertid aldrig realiseret som nævnt ovenfor. Det fremgår af kildematerialet, at arbejdet i udvalget standsede, da Industrirådet i juni 1941 meddeler, at det ville være formålsløst at diskutere en dansk tilpasning til tysk økonomi, efter at der er opstået tvivl om krigens udfald med Tysklands invasion af Sovjetunionen.
Krags vurdering
[Klager]s beretning om udvalgets arbejde strider også mod den fremstilling, der findes i Jens Otto Krags erindringsbog Ung mand fra trediverne, 1969. Jens Otto Krag var i 1941 blevet sekretær for udvalget, men han nåede kun at deltage i et møde. Vedrørende dette møde skriver Krag, at »ingen af erhvervenes repræsentanter var det ringeste interesseret«. [Klager] mener, at Krag med sin beskrivelse forsøgte at lægge afstand til udvalgets arbejde ved at »betone en passivitet hos udvalgets medlemmer, der ikke harmonerer med de faktiske forhold«, og at Krags vurdering af udvalgets arbejde er et »eksempel på et stykke socialdemokratisk historieskrivning, der søger at udvikle oprigtigheden i kollaborationen«. Igen er [Klager]s fremstilling forkert. Det kan således konstateres, at Jens Otto Krags beskrivelse af arbejdet i udvalget stemmer overens med indholdet i hans samtidige dagbog, hvor det omtales, at særligt erhvervenes folk holdt sig langt borte fra enhver positiv udtalelse om økonomisk samarbejde med Tyskland, og at mødet blot virkede som et indledende møde. Hvis Krag i øvrigt søgte at lægge afstand til udvalget, ville det formentlig have været mere nærliggende for ham slet ikke at omtale det i sine erindringer, der udkom 28 år senere. Hans fremstilling stemmer også overens med historikeren [Person 3]s beskrivelse i doktorafhandlingen 1940 – Studier i forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken fra 1973.
For en nærmere kritik af bogen [Bogtitel] henvises til vores netop publicerede artikel i det historiske tidsskrift Temp. Tidsskrift for historie. Der henvises også til den artikel, som den ene af denne artikels to forfattere ([Person 2]) har skrevet i Historisk Tidsskrift fra 2016. En kritisk artikel, [Klager] aldrig svarede på.
Fejl har også været kendetegnende for [Klager]s senere historiske arbejde. I 2005 udkom bogen De gjorde Danmark større, der omhandler danske entreprenørfirmaers arbejder for tyskerne under krigen. Blandt andet beskrives det, hvordan to entreprenørfirmaer må opgive at arbejde i Serbien på grund af partisanangreb. I kilderne er der ingen omtale af partisanangreb. Et kan tilføjes, at der også er fejl i bogens indledningscitat, hvor ord er taget ud, så det pågældende citat får den modsatte mening af det faktisk indhold. For en mere detaljeret kritik af bogen De gjorde Danmark større henvises til artikel i Historisk Tidsskrift fra 2009, også skrevet af den ene af nærværende artikels to forfattere ([Person 2]). ”
Scavenius og Stauning
Der var naturligvis andre officielle initiativer, som pegede i retning af en nyordning under tysk førerskab. De udgik især fra statsminister Thorvald Stauning og udenrigsminister Erik Scavenius. Den sidste er jo blevet herostratisk berømt for udsendelsen af den såkaldte 8. juli-erklæring 1940, der efter rosende ord om de store tyske sejre i Europa omtalte, at »det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt Samarbejde med Stortyskland«.
Eksempler på dannelsen af Dansk-Tysk Forening i august 1940 samt Staunings mange taler i 1949-41, der i tyskvenlig henseende kulminerede med den store tale »Tidens politiske Opgave« i Studenterforeningen den 8. marts 1941. Også stiftelsen af tidsskriftet Globus, der reklamerede for den tyske planøkonomi og geopolitikkens betydning (læs Europas nyordning) med velkomstartikel af Stauning i 1941, tegner et billede af statsministeren som villig til at gå meget langt i samarbejdet. Det gælder naturligvis på samme måde den begejstrede støtte til Tyskland den 22. juni 1941, da landet overfaldt Sovjetunionen. Alt dette er dokumenteret i de to bind med titlen Besættelsestidens Fakta, redigeret af juristen Niels Alkil, der udkom kort efter Befrielsen 1945. Men man er nødt til at skelne mellem politik og økonomi. Politikernes strategi, som naturligvis skete under et stærkt pres for nationens overlevelse, var ikke nødvendigvis erhvervslivets. Dette standpunkt var, at Danmark ikke måtte indgå aftale med Tyskland, som rakte ud over krigsafslutningen.
[Klager] mener, at Stauning i sine aktivistiske udmeldinger, der gik langt videre, stod under indflydelse af Knud Korst, der som nævnt var formand for Udvalget for økonomisk Samarbejde med Tyskland. Det gentages i det store værk, Danmark besat, ligesom værket i det hele taget som nævnt følger [Klager]s beskrivelse.
Told- og møntunion
Men som nævnt fremlagde Korst-udvalget intet i form af aktivistiske planer for en økonomisk tilpasning til Tyskland eller andet af den slags. Stauning og Scavenius havde sikkert andre forventninger til udvalgets arbejde om økonomisk tilpasning, men de fleste embedsmænd og samtlige repræsentanter for erhvervslivet var som påvist enten henholdende eller direkte imod fremlæggelsen af en egentlig plan. Ved udvalgets begyndelse gentog de også deres modstand mod planerne om en dansk-tysk mønt- og toldunion, dvs. et økonomisk fællesskab med faste, uforanderlige valutakurser og fri handel mellem to lande. Intet tyder på, at de forlod dette synspunkt under arbejdet i udvalget.
Stauning var snarere under indflydelse af Arbejderbevægelses Erhvervsråd, der netop i januar 1941 under ledelse af nationaløkonom Niels Lindberg udarbejdede et længere memorandum, som overvejende var til fordel for en dansk-tysk mønt- og toldunion. Lindberg, der senere blev stillet for en socialdemokratisk ’æresret’ og afskediget fra Erhvervsrådet, var uden at være nazist inspireret af de tyske planøkonomiske ideer. Han var en socialdemokrat, der ønskede bedre kår fra arbejdsklassen via en socialt orienteret planøkonomi. Han memorandum var helt i tråd med netop de planøkonomiske tanker, der i denne periode udgik fra Erhvervsrådet. Lindbergs aktiviteter er beskrevet i en bog af journalisten [Person 9] med titlen Pibene hængsler – Socialdemokraterne og den tyske fascination under besættelsen, der udkom i 2022. Det er vigtigt, at vi kan have tillid til vore historikere, hvilket ikke mindst gælder, når de fremfører vidtgående konklusioner, der giver anledning til omfattede debat. Vi må konstatere, at [Klager] i sine arbejder ikke har levet op til de krav, der må stilles til historikere. Og hvad værre er: Hans fejl er gået videre til efterfølgende historikere, der ikke har tjekket hans kildebrug. Hermed er der opstået et forvrænget billede af et vigtigt aspekt af besættelsestidens historie.
Med og mod kilderne
I en artikel i Historisk Tidsskrift vedrørende kritikken af De gjorde Danmark større har [Klager] forsvaret sig med, at han betjener sig af en »funktionel tilgang til kilderne, idet de anskues som afsæt for de oplysninger, man som forsker kan få ud af en kilde, hvilket er afhængigt af og styret af de spørgsmål, der stilles«. Hertil er at sige: Historikere er velkomne til at spekulere over mulige begivenhedsforløb, men de bør samtidig begrunde, hvorfor de anser netop det hændelsesforløb for sandsynligt. Derimod må de ikke skrive om begivenheder eller forhold, som om de faktisk har fundet sted, medmindre de er omtalt i de bagvedliggende kilder. Som den legendariske danske historiker Erik Arup skrev, så må historikere godt ’digte’ med kilderne, men derimod aldrig imod kilderne. Kildekritikken eller det, man også kalder historisk metode, er faget histories eneste legitimation for at blive anset som en videnskab. Sådan har det været siden den tyske historier Leopold von Ranke (1795-1886), og herhjemme blev kildekritikken fast pensum på Københavns Universitet (og senere universiteter) fra slutningen af 1800-tallet og er det stadig. Hvis der blev stillet en kildekritisk metodeopgave om, hvorvidt erhvervene 1940-41 ønskede at indgå i det tyske ’storrum’, er der ingen tvivl om, at svaret måtte blive benægtende ud fra de kilder, der foreligger. I alt fald, hvis studenten skulle bestå. Men det hindrede selvfølgelig ikke, at nogle danske erhvervsfolk under Besættelsen udviklede sig til såkaldte værnemagere med omfattende leverancer til tyskerne, for eksempel nogle af de store entreprenørfirmaer og for så vidt også landbrugserhvervet. Det er der overvældende dokumentation for. Det var ikke særlig fædrelandskærligt, da det indirekte hjalp Tyskland i krigen. Det er bare noget andet end det, [Klager] skrev om. ”
Sandhed som forpligtelse
Digter man imod kilderne, er der altså ikke tale om videnskab. De samme regler for kildekritik gælder principielt for journalister, der dog af og til digter lovlig meget imod kilderne! Det kan være med til at friste historikere til at gør det samme. Som en anekdote lyder: To historikere går forbi Rigsarkivet, og den ene siger til den anden: Hvor ville det dog være befriende, hvis alle arkiverne brændte. Så ville vi virkelig kunne fremsætte nogle dristige hypoteser! Hvad angår citater skal historikere selvfølgelig også holde sig til ordlyden i den oprindelige kilde og må ikke udtage eller indlægge ord, specielt ikke når citatet derved ændrer betydning. Vi er ude på en glidebane, hvis de – svarende til [Klager] – ud fra deres egen subjektive fortolkning og i øvrigt uden nærmere begrundelse kan bringe citater eller berette om hændelser, der ikke er belæg for i kilderne. Lige så indlysende er det, at de ikke bør referere fra indhold i rapporter, der ikke eksisterer. I disse tider er sandhedsbegrebet som bekendt under angreb fra mange sider. At søge sandheden så godt, som det nu kan gøres – selv om der altid også vil indgå et subjektivt element – må fortsat være historikernes målsætning. Der findes ikke noget kompromis. Som den afdøde britiske historiker Eric Hobsbawm skrev i en polemik vendt mod nogle postmodernister, så er det kendsgerninger, som er ubestridelige. »Enten er Elvis Presley død, eller også er han ikke død«. Så enkelt kan det siges. ”
Efter artiklen fremgår følgende i den trykte udgave:
”[Person 1] er professor emeritus, dr.phil. i historie. [Person 2] er tidligere professor, dr.merc. ” I den trykte avis fremgår endvidere: ”[Klager] svarer på kritikken på næste side. ”
I den digitale udgave er følgende tekst tilføjet efter offentliggørelsen:
”På en tidligere version af dette indlæg lød rubrikken ’Historikerstrid: Hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«’. Det er retteligt nogle konkrete beskrivelser i bogen som [Person 1] og [Person 2] omtaler som »fri fantasi« og ikke hele værket, derfor er rubrikken ændret til det nuværende: ’Historikerstrid: Beskrivelser af udvalgsarbejde i hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«’. Information beklager, at citatet i den oprindelige rubrik var koblet sammen med hele værket.
I den digitale udgave fremgår under artiklen et link til [Klager]s replik med overskriften ”[Klager] svarer igen på kritik: I bygger kritik på fejllæsning af min bog” bragt samme dag.
- påklaget klumme
Dagbladet Information bragte den 27. juni 2025 klummen ”Ny historikerstrid” af [Redaktøren] på side 2 i den trykte avis i tillægget Bøger.
Klummen har følgende underrubrik:
”Nu kommer der ny debat om samarbejdspolitikken under Besættelsen”
Af klummen fremgår:
”Kan I huske daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens tale den 29. august 2003 om samarbejdspolitikken under den tyske besættelse af Danmark? Talen blev holdt på Søværnets Officerskole i forbindelse med fejringen af 60-året for ophøret af samarbejdspolitikken. Personligt husker jeg den tydeligt, fordi talen var så spektakulær og allerede i øjeblikket føltes historisk. Talen vakte stor opmærksomhed og debat, fordi Fogh kritiserede samarbejdspolitikken under Besættelsen. Han beskyldte i talen de danske politikere for at svigte moralsk, og han brugte denne fortolkning af historien som del af sin politiske legitimering af en ny dansk udenrigspolitik, helt konkret af Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Fordi Danmark havde svigtet under Besættelsen, sådan lød logikken fra statsministeren, stod vi nu i gæld i forhold til den nye frihedskamp.
I skudlinjen for Foghs foragt stod først og fremmest Erik Scavenius, der som udenrigsminister i forbindelse med den tyske besættelse i 1940 havde talt for, at Danmark nu ifølge Fogh skulle »finde sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med tyskerne«. Landets politiske ledelse havde i det hele taget valgt at følge en aktiv tilpasningspolitik i forhold til tyskerne. Men ikke bare det, tilføjede Fogh i talen, »ny historisk forskning afslører, at der tilmed var tale om en meget aktiv tilpasningspolitik. Mange var overbevist om tysk sejr. Både politikere, embedsmænd og organisationer begyndte at forberede Danmarks plads i det ny, nazististiskdominerede Europa. Centralt placerede embedsmænd syslede med planer om at omdanne dansk økonomi efter nazistisk planøkonomisk mønster«.
Kilde til de stærke ord fra landets statsminister var uden tvivl historiker [Klager]s bog [Bogtitel], der var udkommet tidligere det år. Her havde historikeren dokumenteret, hvordan man fra dansk side i 1940-41 udarbejdede hemmelige planer for økonomisk tilpasning til den tyske nyordning.
Hvorfor nævner jeg den gamle sag? Jo, det gør jeg, fordi [Klager]s forskning og bog sandsynligvis ufrivilligt pludselig blev del af en ny politisk agenda, der gik ud på at gøre Danmark til krigsførende nation. Og jeg nævner det, fordi [Person 1] og [Person 2] i dagens bogtillæg retter et kraftigt angreb på [Klager]s brug af kilder i bogen og dermed også på fortællingen siden 2003 om ivrig dansk samarbejdspolitik og økonomisk tilpasning til Tyskland. Historien slutter aldrig helt, nej, måske begynder den helt forfra lige her. Og [Klager], han svarer hårdt igen på den hårde kritik. Og der slutter debatten næppe. ”
Efter offentliggørelsen
Dagbladet Information bragte den 11. juli 2025 følgende beklagelse:
”Beklagelse
Af [Redaktøren]s bogklumme d. 27. juni om Anders Fogh Rasmussens tale ved 60-året for samarbejdspolitikkens ophør fremgår formuleringen: »Kilde til de stærke ord fra landets statsminister var uden tvivl historiker [Klager]s bog [Bogtitel], der var udkommet tidligere det år«. Denne formulering anfægter [Klager] over for Information og gør gældende, at der ikke er dokumentation for, at hans bog er kilden. [Redaktøren] gengav i klummen et citat fra talen: »Ny historisk forskning afslører, at der tilmed var tale om en meget aktiv tilpasningspolitik. Mange var overbevist om tysk sejr. Både politikere, embedsmænd og organisationer begyndte at forberede Danmarks plads i det ny, nazistisk dominerede
Europa. Centralt placerede embedsmænd syslede med planer om at omdanne dansk økonomi efter nazistisk planøkonomisk mønster«. Dermed var det Informations hensigt at godtgøre, at denne del af talen efter Informations vurdering byggede på
[Klager]s bog, der udkom i maj samme år, som statsministerens tale blev afholdt i august. Bogen [Bogtitel] gjorde netop brug af nye kilder fra centraladministrationen med fokus på embedsværkets indflydelse og samarbejdet med erhvervsorganisationer i for eksempel Udvalget for økonomisk Samarbejde med Tyskland. I den digitale udgave af bogklummen har Information erstattet udtrykket »uden tvivl« med »sandsynligvis« for at understrege, at der er tale om vurdering og ikke et dokumenterbart faktum.
Anders Fogh har siden udtalt til Berlingske: »Historiker [Klager]s bog er interessant, men ikke den eneste, jeg har læst om besættelsen. Ej heller forud for min tale på Søværnets Officersskole den 29. august 2003«.
»Jeg husker også, at [Klager] kritiserede min tale. Det var næppe sket, hvis hans bog havde dannet grundlaget.«
Information konstaterer, at Anders Fogh havde læst [Klager]s bog, inden han holdt sin tale i 2003, men selvfølgelig også at han mener, at [Klager] næppe ville have kritiseret talen, som han gjorde, hvis hans bog dannede grundlaget.
At det sandsynligvis var ufrivilligt, hvis [Klager]s forskning var kilde til Foghs tale, påpegede Information da også i klummen. Men Information burde selv have kontaktet Anders Fogh for at spørge, om han kunne huske, hvilken ’ny historisk
forskning’ han refererede til i 2003 frem for selv at lave vurderingen. [Klager] anfægter endvidere, at Information i en rubrik og på forsiden 27. juni skrev: ’Hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«’ Citatet »Fri fantasi« stammer fra [Person 1] og [Person 2]s kommentar, der bruger det om to beskrivelser i [Klager]s bog, men det er kun i Informations rubrik, at det kobles til bogen i sin helhed. Information beklager, at det i rubrikken blev hæftet på hele værket. I den digitale udgave er rubrikken på teksten nu: ’Beskrivelser af udvalgsarbejde i hovedværk
om Besættelsen er »fri fantasi«’ Information beklager fejlene”
Øvrige oplysninger
[Klager] har med klagen til Pressenævnet indsendt blandt andet følgende bilag:
- Replik fra [Klager] med overskriften ”Kritik bygger på bevidst fejllæsning”, bragt af Dagbladet Information den 27. juni 2025. Replikken har følgende underrubrik: ”[Klager] svarer på kritikken fra [Person 1] og [Person 2] om forståelsen af samarbejdspolitikken under den tyske besættelse”.
- Artiklen ”»Historikerstrid« fuser ud. Anders Fogh afviser professorers påstand”, bragt af Berlingske den 10. juli 2025.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. august 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende:
”Den 27. juni havde Dagbladet Information en forside, hvor der stod:
"Hovedværk om Besættelsen er "fri fantasi"".
Citationstegnene om "fri fantasi" burde markere, at det kun er de ord, som er løftet fra et debatindlæg skrevet af [Person 1] og [Person 2], mens det at sætte prædikatet på hele værket er redaktionens valg. Hermed havde Dagbladet Information i deres redaktionelle behandling af min bog [Bogtitel] - dansk økonomisk tilpasning til Tysklands nyordning af Europa 1940-41 fra 2003 postuleret, at det samlede værk var udtryk for fri fantasi.
Der var tale om alvorligt og ærekrænkende angreb på en historiker, og et angreb, som kan koste mig min anseelse og stilling som forsker ved Rigsarkivet. Dagbladet Information har inden offentliggørelsen af deres forside, hvor de postulerer, at hele mit værk skulle være fri fantasi, ikke forelagt mig denne påstand.
Der var ingen dokumentation for den påstand, som blev fremsat af Dagbladet Information den 27. juni 2025. Dertil kom, at Dagbladet Information var bekendt med, at jeg havde gendrevet den påstand, som blev fremført af [Person 1] og [Person 2] i deres indlæg. At Dagbladet Information alligevel vælger at betegne hele mit værk som fri fantasi, er en uberettiget krænkelse, som jeg håber at Pressenævnet vil finde det relevant at tage stilling til. Dagbladet Information overdriver, da [Person 1]s og [Person 2]s postulat ikke omfatter hele værket, men den redaktionelle udlægning vælger ikke desto mindre at postulere, at min bog er fri fantasi.
Dagbladet Informations litteraturredaktør [Redaktøren] skrev yderligere en leder/klumme den 27. juni 2025, hvori det hed:
”Hvorfor nævner jeg den gamle sag? Jo, det gør jeg fordi [Klager]s forskning og bog sandsynligvis ufrivilligt pludselig blev del af en ny politisk agenda, der gik ud på at gøre Danmark til krigsførende nation. ”
”Kilde til de stærke ord fra landets statsminister var uden tvivl historiker [Klager]s bog [Bogtitel], der var udkommet tidligere det år”.
Der er ikke dokumentation for denne påstand. Og jeg anmoder derfor Pressenævnet om at vurdere om dette er en overtrædelse af nævnets regler for "korrekte meddelelser (A 1-7)”.
Dagbladet Information har valgt entydigt at tage [Person 1] og [Person 2]s påstand for gode varer, og redaktionen har end ikke efterprøvet deres postulat ved at spørge tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. Hvad Dagbladet Information ikke evnede gjorde til gengæld Berlingske Tidende den 10. juli, som spurgte Anders Fogh Rasmussen og fik afkræftet, at det skulle forholde sig som beskrevet i Dagbladet Information. Dertil kommer, at [Redaktøren] i mail af 25. juni 2025 oven i købet oplyser, at [Person 1] og [Person 2] har skrevet i Dagbladet Information på hans initiativ. At Dagbladet Information ikke efterprøver deres postulat vidner om presseetisk svigt, som jeg appellerer til at Pressenævnet vil tage stilling til.
Uden dokumentation vælger Dagbladet Information at stemple mig som en forsker, der har bidraget til at gøre Danmark til krigsførende nation. At blive stemplet som værende ’krigsmager’ er skadeligt for mit arbejde som historiker og forsker, da jeg beskæftiger mig med politisk, økonomisk og militær historie, og det kan bidrage til på et fejlagtigt grundlag at påvirke modtagelsen af mine fremtidige arbejder. Dagbladet Information har ikke ønsket at trække denne ærekrænkende påstand tilbage, og det er mit håb, at Pressenævnet vil tage stilling til mediets tilsidesættelse af god presseskik.
I kølvandet på artiklen i Berlingske Tidende valgte Dagbladet Information den 11. juli 2025 trykke en beklagelse, som kun delvist erkender at have brudt god presseskik ved at vurdere/gætte sig til noget, der er en krænkelse af min faglighed og mit omdømme, hvor de skulle have søgt et svar hos Anders Fogh Rasmussen. Dagbladet Information beklager, at de lavede en vurdering, hvor de i stedet burde have kontaktet Fogh for at få et faktuelt svar. Man ændrer “uden tvivl” til “sandsynligvis” for at tydeliggøre, at der er tale om en vurdering. På trods heraf gentager de den erkendte brøler, ved at foretage en ny vurdering/gæt – uden at søge et svar fra Anders Fogh Rasmussen. På trods af, at Dagbladet Information er bekendt med, at postulaterne mod min bog er uden dokumentation, fastholder de i deres beklagelse anklagen om uredelighed ved at skrive: ”Beskrivelser af udvalgsarbejde i hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi. ” Igen er beklagelsen i sig selv en indrømmelse af brud på god presseskik, men alligevel fastholder Dagbladet Information deres udokumenterede postulat. ”
[Klager] har som svar på Dagbladet Informations udtalelse af den 11. august 2025 anført blandt andet, at:
”Tillader mig at fremsætte nogle korrigerende bemærkninger til Dagbladet Informations skrivelse dateret den 11. august 2025. Mine bemærkninger omhandler spørgsmålet om ordlyden i den beklagelse vedrørende forsiden på Dagbladet Information den 27. juni 2025. Det er vigtigt at slå fast, hvad jeg blev stillet i udsigt, og hvad der endte med at stå trykt i avisen.
Anitta Brask Rasmussen skrev til mig 8. juli, at de ville lave rettelsen således:
”Det er retteligt nogle konkrete beskrivelser i bogen som [Person 1] og [Person 2] omtaler som »fri fantasi« og ikke hele værket, derfor er rubrikken ændret til det nuværende: Historikerstrid: Beskrivelser af udvalgsarbejde i hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«. Information beklager, at citatet i den oprindelige rubrik var koblet sammen med hele værket. ”
I den trykte beklagelse bragt i Dagbladet Information den 11. juli stod der således:
”[Klager] anfægter endvidere, at Information i en rubrik og på forsiden 27. juni skrev: ’Hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«’ Citatet »Fri fantasi« stammer fra [Person 1] og [Person 2]s kommentar, der bruger det om to beskrivelser i [Klager]s bog, men det er kun i Informations rubrik, at det kobles til bogen i sin helhed. Information beklager, at det i rubrikken blev hæftet på hele værket. I den digitale udgave er rubrikken på teksten nu: ’Beskrivelser af udvalgsarbejde i hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«”
I den trykte rettelse skrev Dagbladet Information den 11. juli noget andet end det, som blev præsenteret i mailen den 8. juli. Dels skrev de, at det var blevet anfægtet af mig, og dels tog de ikke det fulde ejerskab over deres egen fejl. Med formuleringen om, at ’det er kun i Informations rubrik’ gled spørgsmålet om den fejlbehæftede forside ud. Ved at bruge ordet ’kun’ bliver fejlen reduceret og dermed kommer beklagelsen til kun at handle om rubrikken inde i avisen og ikke forsiden på Dagbladet Information den 27. juni 2025. (Forsiden på Dagbladet Information den 27. juni 2025 er fremsendt som bilag i min klage til Pressenævnet den 4. august 2025) Dertil kommer, at efter, at de skrev, at ’Information beklager’ har de tilføjet sætningen om, at ’Beskrivelser af udvalgsarbejde i hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«’.
Dermed er det i den trykte beklagelse endt med en kvart beklagelse, og dermed ikke i den rene klare form, som [Journalisten] fremsendte til mig. Da jeg skrev, at det var ’fornemt’, var det til en beklagelse i den fremsendte form. Der er betydelig forskel på den beklagelse, som jeg fik præsenteret i mailen og den trykte.
Jeg sætter min lid til at Pressenævnet kan se forskellen på det [Journalisten] stillede i udsigt, og det som faktisk blev trykt i avisen.
Endvidere er det værd at nævne, at Dagbladet Information inden den 8. juli havde afvist mine henvendelser om berigtigelser. Den 4. juli afslog [Journalisten] mine henvendelser om den manglende dokumentation for sammenhæng mellem Anders Fogh Rasmussens tale den 29. august 2003 og det udenrigspolitiske skifte og min bog [Bogtitel] og henviste mig til at skrive et debatindlæg. Der indtræder først en ændring i Dagbladet Informations indstilling til en berigtigelse den 8. juli, da journalist [Person 10] fra Berlingske Tidende retter henvendelse til Dagbladet Information efter, at han har spurgt Anders Fogh Rasmussen om sammenhæng mellem hans tale og min bog.
Dagbladet Information evner stadig ikke at dokumentere deres påstand om, at min bog skulle have bidraget til at ”gøre Danmark til krigsførende nation”. En påstand, som er skadelig for mit fremtidige virke som historiker. I øvrigt er det interessant, at litteraturredaktør [Redaktøren] i sin skrivelse den 11. august 2025 til Pressenævnet fastholder og føjer yderligere argumentationen til, at der skulle være en sammenhæng mellem Anders Fogh Rasmussens tale om min bog. Det er tankevækkende, at han skriver sådan i lyset af beklagelsen den 11. juli i Dagbladet Information.
[Klager], Seniorforsker, Rigsarkivet. ”
2.2 Dagbladet Informations synspunkter
Dagbladet Information har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende:
”[Klager]s klage har to hovedpunkter. Det ene gælder rubrik på forsiden af avisen den 27. juni, og det andet gælder undertegnedes kobling i en klumme af [Klager]s bog [Bogtitel] til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens tale den 29. august 2003 på Søværnets Officerskole i forbindelse med fejringen af 60-året for ophøret af samarbejdspolitikken.
Først lidt nødvendig baggrund. Det, vi i en serie har kaldt ’Debat om samarbejdspolitikken’, blev igangsat, da vi på redaktionen havde fået øje på et markant indlæg, »Kan vi stole på besættelseshistorikerne? «, på det historiske nettidsskrift TEMP, udgivet den 10. juni af historikerne [Person 1] og [Person 2]. Indlægget tog med afsæt i [Klager]s bog [Bogtitel] fat i en principiel debat om forståelsen af besættelseshistorien, men var skrevet i et fagakademisk sprog, og på det tidspunkt uden at [Klager] som den anklagede part havde svaret på kritikken. Hensigten var derfor at trække den debat ind i Informations spalter ved at bede [Person 1] og [Person 2] redigere og tilpasse deres indlæg til avisformat og i direkte forlængelse heraf bede den anklagede [Klager] svare på kritikken. I næste række ville vi bede andre besættelseshistorikere deltage i debatten. Intentionen var at skabe en arena for debat om besættelsestiden og historiesyn.
Vi fremhæver dette, fordi hensigten fra starten var debatten, hvilket også ligger i den serietitel, vi forsynede artiklerne med, nemlig ’Debat om samarbejdspolitikken’.
Når [Klager] i sin klage gengiver Informations forsiderubrik den 27. juni, glemmer han den første vigtige del, nemlig ’historikerstrid’. Forsiderubrikken var således: »Historikerstrid: Hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi««. Og det er ikke nogen uvæsentlig mangel, for historikerstrid fulgt af et kolon henviser dels til debatten, dels henviser det i sammenhæng med det citerede »fri fantasi« til det udsagn, historikerne [Person 1] og [Person 2] fremkommer med i deres kommentar. Det tydeliggør, at det ikke er avisen, der er afsender eller fælder en dom over [Klager]s bog.
Citatet »fri fantasi« er hentet fra [Person 1]s og [Person 2]s indlæg om [Klager]s bog. Overskriften er baseret på, at de to historikere beskriver centrale passager i bogen som fri fantasi. En overskrift er en helt kort sammenfatning uden alle nuancer, og det må antageligt stå klart for læserne, at påstanden ikke er, at alt i bogen ifølge de to historikere er fri fantasi – sådan som det også fremgår klart af indholdet i artiklerne. Og igen: Det er tydeligt markeret med citationstegnet samt det foranstillede »Historikerstrid:«, at der er tale om en påstand fra en part i en strid.
[Klager] anfægtede forsiderubrikken over for redaktionen og gjorde gældende, at den kunne forstås sådan, at hele værket skulle være fri fantasi. For at imødekomme [Klager] og undgå enhver mulig misforståelse bragte Information fredag den 11. juli en tydelig beklagelse i den trykte avis og ændrede rubrikken i den digitale udgave til: ’Historikerstrid: Beskrivelser af udvalgsarbejde i hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«’.
Det er værd at fremhæve, at denne del af beklagelsen blev udfærdiget i tæt dialog med [Klager] og med hans accept og tilfredshed. Her citeres fra kulturredaktør [Journalisten], der forfattede beklagelsen, og hendes korrespondance med [Klager].
[Journalisten] gengav den 8. juli i en e-mail til [Klager] den forestående beklagelse angående overskriften på forsiden: »På en tidligere version af dette indlæg lød rubrikken ’Historikerstrid: Hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«’. Det er retteligt nogle konkrete beskrivelser i bogen som [Person 1] og [Person 2] omtaler som »fri fantasi« og ikke hele værket, derfor er rubrikken ændret til det nuværende: Historikerstrid: Beskrivelser af udvalgsarbejde i hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«. Information beklager, at citatet i den oprindelige rubrik var koblet sammen med hele værket.«
[Klager] svarede senere samme dag: »Tak – det er meget fornemt. […] Og justeringerne i relation rækkevidden af ’fri fantasi’-stemplet betyder en verden til forskel. TAK for det.«
Det er også værd at fremhæve, at [Klager] har været fuldt informeret fra starten og løbende fået forelagt kritik. Allerede fredag den 20. juni blev [Klager] i en e-mail af undertegnede informeret om, at [Person 1]s og [Person 2]s kommentar var på vej, og at vi håbede, han ville svare på den. Om mandagen, den 23. juni, fik han forelagt deres kommentar og stillet 5000 tegn til rådighed til sin kommentar. Da [Klager] gerne ville have mere plads, fik han i første omgang stillet 8000, siden 10.000 tegn til rådighed, og vi endte med at acceptere en kommentar fra ham på godt 12.000 tegn. Han blev med andre ord imødekommet på alle punkter og fik lov at svare grundigt og udførligt på kritikken fra de to historikere. Det samme gælder processen omkring avisens beklagelse.
Den anden del af [Klager]s klage vedrører den klumme, undertegnede skrev, »Ny historikerstrid«, i Informations Bogtillæg den 27. juni som introduktion til historikerdebatten. Klagen går på, hvorvidt [Klager]s forskning og bog kan kobles direkte til Anders Fogh Rasmussens tale den 29. august 2003 og den efterfølgende aktivistiske udenrigspolitik. Der står imidlertid ingen steder i klummen, at [Klager]s bog og forskning kan tages til indtægt for den aktivistiske udenrigspolitik, som Fogh Rasmussen brugte talen til at annoncere. Eller, som [Klager] anfører i sin klage, »stemple mig som en forsker, der har bidraget til at gøre Danmark til krigsførende nation«. Det stærke ord ’krigsmager’, som [Klager] anfører i klagen, fremgår ligeledes heller ikke af klummen, men er hans eget ord, ligesom der intet sted påstås, at hans forskning skulle være politisk og agitatorisk. Der står i klummen derimod, at »[Klager]s forskning og bog sandsynligvis ufrivilligt pludselig blev del af en ny politisk agenda, der gik ud på at gøre Danmark til krigsførende nation.«
Der er stor forskel på forfatterens intention med en bog og den brug, andre måtte vælge at gøre af den. Information understregede derfor netop, at [Klager] ikke havde nogen andel i Anders Fogs formodede brug af hans bog.
Det er efter Informations vurdering rimeligt at antage, at Anders Fogh Rasmussen trak på [Klager]s bog i sin tale, og det er i øvrigt ikke en vurdering, Information står alene med. Således skrev [Person 11] og [Person 12] om aftenen den 29. august 2003 i en artikel i Jyllands-Posten om talen og reaktionerne på den:
»Historikeren [Klager] har skrevet bogen "[Bogtitel]", der udkom i foråret og beskriver samarbejdspolitikken – og netop den bogs afsløringer henviser statsministeren til i sin tale.«
[Klager]s bog var udkommet kort inden Anders Fogh Rasmussens tale og var det helt store samtaleemne inden for forskning i besættelsestiden i 2003. Det citerede afsnit fra Anders Fogh Rasmussens tale synes helt oplagt at referere til bogen, der netop dokumenterede, hvordan man fra dansk side under besættelsen udarbejdede hemmelige planer for økonomisk tilpasning til den tyske nyordning.
Vi er bevidste om, at Anders Fogh Rasmussen i et svar til Berlingske den 10. juli i år forholder sig til, hvorvidt [Klager]s bog er kilden til hans tale og svarer: »[Klager]s bog er interessant, men ikke den eneste jeg har læst om besættelsen. Ej heller forud for min tale på Søværnets Officerskole den 29. august 2003. Jeg husker også, at [Klager] kritiserede min tale. Det var næppe sket, hvis hans bog havde dannet grundlaget.«
Vi konstaterer, at Anders Fogh Rasmussen her netop bekræfter at have læst [Klager]s bog, inden han holdt sin tale i 2003. Vi konstaterer også, at det i denne sammenhæng er irrelevant, hvordan [Klager] efterfølgende reagerede på talen. Det siger intet om, hvorvidt Anders Fogh Rasmussen lod sig inspirere af [Klager]s bog til talen. Og endelig vil vi gøre opmærksom på en lille semantisk finesse i Anders Fogh Rasmussens svar, hvor han siger, at den ikke er grundlaget. Bemærk her den bestemte entalsform. [Klager]s bog er selvfølgelig ikke den eneste historielitteratur, som Anders Fogh Rasmussen gjorde til grundlag for sin tale, men det betyder ikke, at den ikke var en del af kildegrundlaget.
Undertegnede skrev i klummen, at [Klager]s bog »uden tvivl« var kilde til de stærke ord fra Anders Fogh Rasmussen i talen. Men i konteksten er meningen åbenlyst, at der efter undertegnedes vurdering ikke kan være tvivl om, at bogen var kilde til talen. Der er således tale om en artikel, der er klart markeret med genrebetegnelsen »KLUMME« fremhævet med rødt, hvilket ifølge Den Danske Ordbog er en »avis- eller bladartikel med en bestemt placering og opsætning hvori en fast skribent regelmæssigt skriver sin personlige kommentar til et aktuelt emne«. Og artiklen er desuden forsynet med undertegnedes vignet for at understrege dens personlige præg.
[Klager] problematiserede over for Information formuleringen »uden tvivl«, og som det fremgår, valgte Information at præcisere i teksten, at der var tale om en vurdering, ved at skrive »sandsynligvis« i stedet for »uden tvivl« – og deklarere justeringen på print og digitalt. Det gjorde vi for at udvise mest mulig fairness over for [Klager] og for at understrege, at der var tale om en personlig vurdering.
Det er imidlertid ikke Informations vurdering, at den oprindelige formulering var et brud på de presseetiske retningslinjer, eftersom der er rum for at vist frisprog inden for journalistiske genrer som leder, kommentar og klumme, der er udtryk for skribentens personlige holdninger og vurderinger.
Dagbladet Information har til klagers bemærkninger af 19. august 2025 supplerende anført blandt andet:
Som svar på [Klager]s supplerende bemærkninger i ovennævnte klage til Pressenævnet skal følgende anføres:
Den præcise formulering fra [Journalisten] og [Klager]s mailkorrespondance, som [Klager] citerer i sin seneste skrivelse, er den, der allerede den 8. juli blev placeret under [Person 1] og [Person 2]s debatindlæg på information.dk. Der ligger den stadig med netop den formulering.
Den beklagelse, Information bragte i printavisen d. 11. juli, er en sammenskrivning af flere pointer, der også indeholder beklagelse for forsiden og den kobling mellem hele værket og [Person 1] og [Person 2]s kritik, som skete i rubrikken. Budskabet er det samme som i den passage, [Klager] og [Journalisten] skrev sammen om, og som altså blev indsat under selve artiklen online.
I beklagelsen skriver Information om citatet »fri fantasi«, at det er »kun i Informations rubrik, at det kobles til bogen i sin helhed«. [Klager] forstår det tilsyneladende sådan, at Information dermed skulle mene, at problemet ikke gør sig gældende på forsiden. Denne misforståelse skyldes antageligt, at der i beklagelsen står citeret, hvad Information den 27. juni skrev »i en rubrik og på forsiden«. Det havde været mere præcist at skrive »i en rubrik på forsiden«. Men i konteksten står det efter Informations mening klart, at »kun« i den omstridte passage refererer til, at det kun er i Informations rubrik, som altså optræder på forsiden, og ikke i de to historikeres kommentar, at denne kobling finder sted. Det bliver således først citeret, hvordan koblingen har fremgået på forsiden, hvorefter der står: »Citatet »Fri fantasi« stammer fra [Person 1] og [Person 2]s kommentar, der bruger det om to beskrivelser i [Klager]s bog, men det er kun i Informations rubrik, at det kobles til bogen i sin helhed.«
[Journalisten] og [Klager] var i dialog om rettelser og ordlyden af disse, inden Information blev kontaktet af Berlingske. Et bud på en rettelse, der skulle gennemføres i undertegnedes bogklumme og en redegørelse herfor, der skulle placeres herunder på information.dk, og en, der skulle bringes på print, var allerede færdigformuleret og sendt til [Klager] til orientering, inden [Journalisten] modtog en mail fra Berlingske. Hvilket Information kan dokumentere, hvis der er behov for det. [Journalisten] orienterede da også Berlingske om dialogen med [Klager], straks hun blev kontaktet af avisen, ligesom hun orienterede [Klager] om Berlingskes henvendelse.
Som undertegnede også skrev i det første svar til [Klager]s henvendelse til Pressenævnet, så bruger jeg i bogklummen ordet »ufrivilligt«, når jeg nævner inspirationen til Anders Fogh Rasmussens tale. Jeg holder ingenlunde [Klager] ansvarlig for, hvad andre måtte have brugt hans bog til.
Pointen i bogklummen var den samme, som stod at læse i en artikel i Jyllands-Posten samme aften, som Anders Fogh Rasmussen havde holdt talen d. 29. august 2003 om dagen: »Historikeren [Klager] har skrevet bogen "[Bogtitel]", der udkom i foråret og beskriver samarbejdspolitikken - og netop den bogs afsløringer henviser statsministeren til i sin tale.«. Til forskel fra min bogklumme i Information så tog Jyllands-Posten dengang ingen forbehold, hvad jeg som nævnt gør ved at komme ind på ufrivilligheden. Information har svært ved at forestille sig, hvordan den samme pointe – denne gang fremført med forbehold i Information – kan få karrieremæssige konsekvenser her mere end tyve år senere. ”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik. Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse
[Klager] har klaget over, at forsideomtalen, som er identisk med overskriften i den digitale udgave, indeholder beskyldninger mod ham om, at et værk, skrevet af ham, skulle være udtryk for ”fri fantasi”, og at han ikke er blevet forelagt denne beskyldning. [Klager] har også klaget over, at omtalen i den påklagede klumme indeholder ukorrekt information, som han ikke er blevet forelagt. Herudover har [Klager] klaget over, at avisens efterfølgende beklagelse er utilstrækkelig.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger. Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser. Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A. 1, A. 2, A. 3, A. 4, A. 5, A. 6 og A. 7.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
- overskriftens dækning
[Klager] har klaget over forsideomtalens formulering om, at "Hovedværk om Besættelsen er "fri fantasi"", og at det ikke fremgår klart, at formuleringen ”fri fantasi” er taget fra et debatindlæg, skrevet af to andre historikere. [Klager] har også klaget over, at han ikke er blevet forelagt, at avisen ville omtale hans værk som ”fri fantasi”.
Af den påklagede forsideomtale fremgår følgende: ”Historikerstrid: Hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«”.
Forsideomtalen har følgende underrubrik:
”Et kraftigt angreb rettes på over 20 års forståelse af besættelsen og særligt den bog, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) brugte som argument i sin kritik af samarbejdspolitikken og for sin aktivistiske udenrigspolitik. Forfatteren mener, at han bliver fejllæst af kritikere. Informations bogtillæg. ”
I den trykte avis havde den påklagede artikel overskriften ”Fri fantasi om besættelsen”, og i den digitale udgave overskriften ”Historikerstrid: Hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«”. Overskriften blev i den digitale udgave efterfølgende ændret til ”Historikerstrid: Beskrivelser af udvalgsarbejde i hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«
I den digitale udgave har artiklen følgende underrubrik:
”Fortællingen siden 2003 om en ivrig dansk samarbejdspolitik og økonomisk tilpasning til Tyskland under Besættelsen bliver nu angrebet hårdt af to professorer. Det er en fortælling, som er blevet gentaget i flere vigtige historiske værker og i 2003 blev brugt som afsæt for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til et politisk opgør med samarbejdspolitikken og argument for ny dansk aktivistisk udenrigspolitik. [Person 1] og [Person 2]”
Den påklagede artikel er markeret som en ”kommentar”, og det fremgår, at skribenterne er henholdsvis [Person 1], professor emeritus, dr.phil. i historie, og [Person 2], tidligere professor, dr.merc.
Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager] er forfatter til bogen ”[Bogtitel]”, der blev udgivet i 2003, og at det er dette værk, der refereres til som et ”hovedværk om Besættelsen”.
Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen i forsideomtalen og den enslydende overskrift i den oprindelige udgave af den digitale version af artiklen ikke udgør en tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet har lagt vægt på, at det ved anvendelsen af betegnelsen ”historiestrid” er tydeligt for læseren, at der er tale om en uenighed blandt historikere, og at omtalen af, at der skulle være tale om ”fri fantasi”, som det er angivet i citationstegn, fremstår som en subjektiv vurdering fra de to historikere, der har skrevet den påklagede kommentar. Nævnet har også lagt vægt på, at det i underrubrikken er uddybet, at der er tale om ”angreb”, hvorfor det er tydeligt for læseren, at der er tale om subjektive vurderinger og beskyldninger om ”fri fantasi” og ikke faktiske oplysninger.
Selv om det ikke måtte være hele ”hovedværket om Besættelsen”, der er i den konkrete situation er genstand for beskyldningerne om ”fri fantasi”, men kun dele heraf, finder nævnet, at overskriften har tilstrækkelig dækning i omtalen, hvor kritikken uddybes. Nævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet finder samtidig, at de to historikeres subjektive vurderinger om ”fri fantasi” indeholder beskyldninger mod [Klager], som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham, hvorfor der er tale om beskyldninger, der skal forelægges.
Det fremgår af sagens oplysninger, at [Klager] forud for offentliggørelsen fik forelagt beskyldningerne og kritikken fra de to historikere, herunder beskyldningen om ”fri fantasi”, både i form af den oprindelige artikel, som de to historikere havde publiceret i det historiske tidsskrift TEMP på temphist.dk, samt ved fremsendelse af den påklagede artikel, der efter det oplyste er en bearbejdet version af den artikel, der blev bragt i det historiske tidsskrift. I forlængelse heraf bragte information [Klager]s kommentar som en selvstændig artikel umiddelbart efter den påklagede artikel.
Nævnet finder på den baggrund, at Dagbladet Information har foretaget behørig forelæggelse, og at [Klager] har fået tilstrækkelig mulighed for at komme til orde. Nævnet finder herudover, at valget af at omtale beskyldningerne i overskriften ligger inden for mediets redigeringsret, og at det forhold, at avisen anvendte beskyldningerne i overskriften, ikke i sig selv skulle have været forelagt for [Klager]. Nævnet udtaler ikke kritik.
Nævnet bemærker, at overskriften i den digitale udgave af artiklen senere blev præciseret og ændret til: ”Historikerstrid: Beskrivelser af udvalgsarbejde i hovedværk om Besættelsen er »fri fantasi«”, og at avisen den 11. juli 2025 bragte en beklagelse i den trykte avis, hvor avisen gengav og besvarede [Klager]s kritik mod omtalen og beklagede, at avisen i rubrikken hæftede kritikken på hele værket.
- omtale i den påklagede klumme
[Klager] har klaget over, at der ikke er dokumentation for påstanden i klummen om, at hans bog ”[Bogtitel]” skulle være kilde til udtalelser fra daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, og at han ikke er blevet forelagt disse beskyldninger.
Af den påklagede klumme fremgår blandt andet:
”Kan I huske daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens tale den 29. august 2003 om samarbejdspolitikken under den tyske besættelse af Danmark? Talen blev holdt på Søværnets Officerskole i forbindelse med fejringen af 60-året for ophøret af samarbejdspolitikken. Personligt husker jeg den tydeligt, fordi talen var så spektakulær og allerede i øjeblikket føltes historisk. ¬Talen vakte stor opmærksomhed og debat, fordi Fogh kritiserede samarbejdspolitikken under Besættelsen. Han beskyldte i talen de danske politikere for at svigte moralsk, og han brugte denne fortolkning af historien som del af sin politiske legitimering af en ny dansk udenrigspolitik, helt konkret af Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Fordi Danmark havde svigtet under Besættelsen, sådan lød logikken fra statsministeren, stod vi nu i gæld i forhold til den nye frihedskamp.
[…]
Men ikke bare det, tilføjede Fogh i talen, »ny historisk forskning afslører, at der tilmed var tale om en meget aktiv tilpasningspolitik. Mange var overbevist om tysk sejr. Både politikere, embedsmænd og organisationer begyndte at forberede Danmarks plads i det ny, nazististiskdominerede Europa. Centralt placerede embedsmænd syslede med planer om at omdanne dansk økonomi efter nazistisk planøkonomisk mønster«. ¬Kilde til de stærke ord fra landets statsminister var uden tvivl historiker [Klager]s bog [Bogtitel], der var udkommet tidligere det år. Her havde historikeren dokumenteret, hvordan man fra dansk side i 1940-41 udarbejdede hemmelige planer for økonomisk tilpasning til den tyske nyordning. ¬Hvorfor nævner jeg den gamle sag? Jo, det gør jeg, fordi [Klager]s forskning og bog sandsynligvis ufrivilligt pludselig blev del af en ny politisk agenda, der gik ud på at gøre Danmark til krigsførende nation. Og jeg nævner det, fordi [Person 1] og [Person 2] i dagens bogtillæg retter et kraftigt angreb på [Klager]s brug af kilder i bogen og dermed også på fortællingen siden 2003 om ivrig dansk samarbejdspolitik og økonomisk tilpasning til Tyskland. Historien slutter aldrig helt, nej, måske begynder den helt forfra lige her. Og [Klager], han svarer hårdt igen på den hårde kritik. Og der slutter debatten næppe. ”
Den påklagede klumme er bragt i Dagbladet Informations Bogtillæg samme dag som den påklagede forsideomtale, den påklagede artikel samt [Klager]s svar på kritikken. Det fremgår, at [Redaktøren] er skribenten bag klummen.
Det er Pressenævnets opfattelse, at kommentarer og klummer i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Det er over overskriften på den påklagede artikel i både den trykte og digitale udgave angivet, at der er tale om en ”klumme”. Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, hvilket format der er tale om, og teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.
Pressenævnet skal i forhold til oplysningerne om, hvorvidt den omtalte tale, afholdt af Anders Fogh Rasmussens i 2003, tog helt eller delvist afsæt i [Klager]s fremstilling bemærke, at nævnet ikke kan tage bevismæssigt stilling til rigtigheden af dette.
Pressenævnet finder, at den påklagede klumme fremstår som et indlæg, hvor skribenten – med udgangspunkt i den øvrige omtale, der er bragt i avisen samtidig med klummen, herunder artiklen med beskyldningerne mod [Klager] samt artiklen med hans svar herpå – tilkendegiver sin subjektive vurdering af sagen, og at klummen ikke overskrider de vide rammer for frisprog i en klumme.
Uanset, at påstanden om, at ”kilde til de stærke ord fra landets statsminister var uden tvivl historiker [Klager]s bog [Bogtitel], der var udkommet tidligere det år”, har en vis faktisk karakter, finder Pressenævnet i den konkrete situation, at det er tilstrækkeligt tydeligt for læseren, at der er tale om skribentens subjektive udlægning og forståelse, som tager afsæt i de øvrige artikler om emnet, der blev bragt samtidig af Dagbladet Information og i samme sektion.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager] forud for offentliggørelsen af artiklen med kritikken fra de to historikere fik forelagt kritikken fra de to historikere både i form af den oprindelige artikel, de havde publiceret i det historiske tidsskrift TEMP på temphist.dk, samt den redigerede version, de to historikere havde skrevet til Dagbladet Information, hvor oplysningerne om, at en tale, holdt af Anders Fogh Rasmussen, skulle have taget afsæt i [Klager]s bog, også blev forelagt for ham.
Nævnet finder herefter, at [Klager] har fået lejlighed til at besvare den kritik, der rejses af ham i Dagbladet Information, og at avisen ikke har tilsidesat god presseskik ved ikke særskilt at forelægge skribentens subjektive vurderinger af de to historikeres indlæg i den påklagede klumme.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Dagbladet Information for at bringe den påklagede klumme uden særskilt at forelægge indholdet heraf for [Klager]. Nævnet udtaler ikke kritik.
Med samme begrundelse finder nævnet ikke anledning til at kritisere Dagbladet Information for utilstrækkelig berigtigelse.
Afgjort den 18. august 2026
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00277 Retsinformation · 18. august 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00160 Retsinformation · 11. november 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00922 Retsinformation · 1. marts 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0352 Retsinformation · 1. august 2019
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/128 Retsinformation · 13. september 2011
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00281 Retsinformation · 18. september 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00841 Retsinformation · 4. november 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0061 Retsinformation · 18. april 2018
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0525 Retsinformation · 16. januar 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0706 Retsinformation · 16. december 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06246 Retsinformation · 23. juni 2026