Vejledning til bekendtgørelse nr. 191 af 18. marts 2005 om uddannelse til fører af trækkraftenheder inden for jernbanedrift (lokomotivfører) (Vejledning til bekendtgørelse om lokomotivføreruddannelsen)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning
til bekendtgørelse nr. 191 af 18. marts 2005 om uddannelse til fører af
trækkraftenheder inden for jernbanedrift (lokomotivfører)
(Vejledning til bekendtgørelse om
lokomotivføreruddannelsen)
Undervisningsministeriet
Trafikstyrelsen
Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg
1. Indledning
I henhold til Trafikstyrelsens BJ nr. 2-020.001
Bestemmelser om krav til lokomotivførere skal nye lokomotivførere (dvs.
personer, som ikke tidligere har fået udstedt lokomotivførerlicens) fra den
30.
juni 2006 have gennemført en uddannelse omfattende skoleundervisning i
henhold
til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 191 af 18. marts 2005 om
uddannelse af fører af trækkraftenheder inden for jernbanedrift
(lokomotivfører) samt køreundervisning i en jernbanevirksomhed i tilknytning
hertil.
Denne vejledning til bekendtgørelse nr. 191 af 18.
marts 2005 om uddannelse til fører af trækkraftenheder inden for
jernbanedrift
(lokomotivfører) er i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 4
udarbejdet
af Undervisningsministeriet og Trafikstyrelsen i samarbejde med Det
Rådgivende
Lokomotivførerudvalg og indeholder en nærmere beskrivelse af uddannelsen og
sammenhængen mellem uddannelsen og køreundervisningen i jernbanevirksomheden.
Der henvises til BJ nr. 2-020.001 Bestemmelser om krav
til lokomotivførere, kapitlerne:
Læs alt
3.1 – 3.8 Adgangs- og uddannelseskrav for opnåelse af
lokomotivførerlicens
4.1 Krav om godkendelse af uddannelsesordning
5. Krav til afholdelse af eksamen og til censorer
6.1 Krav til lokomotivførerlicens
9.1 Ikrafttræden.
2. Fagenes mål
I henhold til bekendtgørelsens § 8, stk. 1
skal uddannelsen omfatte 16 ugers (80 dage) skoleundervisning opdelt på 5
skoleperioder afbrudt af køreundervisning på den virksomhed, hvor eleven er
ansat eller virksomheder, der samarbejder med denne om køreundervisningen.
I henhold til § 8, stk. 2, skal
skoleuddannelsen omfatte følgende fagområder:
1)
Almen
lokomotivførerviden 14,5 dage
2)
Teknik 27,5 dage
3)
Jernbanesikkerhed 31
dage
4)
Speciale 7 dage
I henhold til bekendtgørelsens § 8 stk. 3,
skal målene for fagene være nærmere beskrevet i denne vejledning.
Indlæringsniveauet er for de enkelte fag fastsat efter
følgende taksonomi:
Trin 1.
Orientering. Eleven skal
vide, at stoffet findes og hvor det står.
Trin 2.
Genkende og forklare: eleven
skal kunne gengive stoffet og ved hjælp af opslag i skemaer, oversigter og
diagrammer
kunne finde og forklare stoffet.
Trin 3.
Anvende. Eleven skal forstå
stoffet, sætte det i relation til andet stof og kunne omsætte teori til
praksis.
2.1 Fagområdet Almen lokomotivførerviden omfatter følgende
fag:
1.
Politi
2.
Lokomotivførerens
rolle, straffelov, kriseberedskab m.m.
3.
Billetsystemer
4.
Højttalerbetjening,
radio- og telefonkommunikation
5.
Jernbanegeografi,
infrastruktur, operatører
6.
Personaleforhold
7.
Konflikthåndtering
8.
Helse/livsstil/ergonomi
9.
Handicap
10.
Brandbekæmpelse
11.
Krisepsykologi
12.
Førstehjælp
2.1.1 Faget politi
Indlæringsniveau:
Trin 1
Eleven har kendskab til:
–
Politiets arbejde omkring jernbanehændelser
–
Alkoholtest og andre rusmidler samt medicin
–
Ulykker, herunder rollefordeling samt
ansvar og risiko
–
Vold mod tjenestemand i
funktion/overenskomstansat
–
Øvrige arbejdsopgaver i og ved jernbanen.
2.1.2 Faget lokomotivførerens rolle, straffelov,
kriseberedskab m.m.
Indlæringsniveau:
Trin 1
Eleven har kendskab til:
–
Lokomotivførerens forskellige roller
omkring jernbane hændelser
–
Ulykker, herunder rollefordeling
–
Ansvar og risiko
–
Kolleganetværk
–
Kriseberedskab.
2.1.3 Faget billetsystemer
Indlæringsniveau:
Trin 1
Eleven har overordnet kendskab til:
–
Reglerne for amts- og regionsoverskridende
rejser samt indenamts og regionale rejser.
–
Almindelige forekommende billetter og kort,
herunder regler for pensionister, unge, hunde, cykler og børnealders grænser.
–
Forskellige typer billetautomater samt
stempelmaskiner til afstempling af klippekort
–
Reserveringssystemer.
2.1.4 Faget højttalerbetjening, radio- og
telekommunikation
Indlæringsniveau:
Trin 1
Eleven har kendskab til:
–
Højttalerbetjening og mikrofon anvendelse,
teknisk som verbalt, herunder fremtoning/stemmeføring, hvornår og om hvad
skal
passagererne informeres
–
Radiomelding- og telekommunikation, teknisk
som verbalt, herunder modtage og forstå meldinger, afgive korrekte meldinger
og
alarmopkald.
2.1.5 Jernbanegeografi, infrastruktur, operatører
Indlæringsniveau:
Trin 2
Eleven har kendskab til:
–
Jernbanestrækninger i Danmark, herunder
kunne udpege stationer samt trafikale knudepunkter på jernbanenettet, samt
vide
hvilke operatører der betjener de enkelte strækninger.
–
Infrastrukturforvaltere
i Danmark
2.1.6 Faget personaleforhold
Indlæringsniveau:
Trin 2
Eleven har kendskab til:
–
Arbejdsmarkedets opbygning med fokus på
jobområdet
–
Uddannelsens opbygning, licens og
certifikat
–
Gældende regler for jernbanedrift.
2.1.7 Faget konflikthåndtering
Indlæringsniveau:
Trin 2
Eleven kan:
–
Skelne mellem effektiv- og ineffektiv
kommunikation (adfærd)
–
Anvende teknikker til håndtering af
konflikt- og voldssituationer med baggrund i menneskers psykologiske spil og
roller
–
egne roller og adfærd
–
Med baggrund i naturlige følger efter
konflikt- og voldssituationer, udvise forståelse for krisesituationer
–
Reagere mod
uhensigtsmæssig stress.
2.1.8 Faget helse/livsstil/ergonomi
Indlæringsniveau:
Trin 1
Eleven har kendskab til:
–
Kostens betydning for sundhed, herunder
påvirkning af hjerte/karsygdomme og sukkersyge
–
Motion og sundhedsfremmende livsvaner
–
Arbejdstid og døgnrytmer
–
Bære/løfteteknik
–
Arbejdsstillinger herunder korrekt
indstilling af stol.
2.1.9. Faget handicap
Indlæringsniveau:
Trin 1
Eleven har kendskab til:
–
Lokomotivførerens rolle og hjælp til
handicappede
–
Handicappedes adgangsforhold
–
Betjening af handicaplift og ramper.
2.1.10 Faget brandbekæmpelse
Indlæringsniveau:
Trin 1
Eleven har kendskab til:
–
Slukning og virkemåde
–
Brandslukningsteori
–
Brandforebyggelse.
2.1.11 Faget krisepsykologi, introduktion
Indlæringsniveau:
Trin 1
Eleven har kendskab til:
–
De psykologiske processer og responser, der
er forbundet med stress og krisereaktioner hos såvel uheldsramte som
togpersonale i forbindelse med uheld og påkørsler
–
Kammeratskabs- og kollegahjælp samt
kolleganetværk
–
Passagerkontakt i stress situationer.
2.1.12 Faget førstehjælp
Indlæringsniveau:
Trin 1
Eleven har kendskab til:
–
Anatomi
–
Ulykkestyper
–
Nødbehandlerens 5 hovedpunkter
–
Akutbehandling
–
Undersøgelsesmetodik
–
Nødbehandling
–
Hjertemassage
–
Øvelsesafvikling, herunder
akutbehandling/evakuering
–
Evalueringstest
2.2 Fagområdet Teknik omfatter følgende fag:
1.
Introduktion til
jernbanemateriel
2.
Dieselmotorer
3.
Trykluft og bremser
4.
Elektriske systemer
5.
Transmission/banemotorer
6.
Styresystemer
7.
Vognlære
2.2.1 Faget introduktion til jernbanemateriel
Indlæringsniveau:
Trin 1
Eleven har kendskab til:
–
Jernbanemateriel som er i drift, herunder
lokomotiver, togsæt og vogne, herunder vognenes grundlæggende opbygning.
2.2.2 Faget dieselmotorer
Indlæringsniveau:
Trin 2
Eleven kan:
–
Redegøre for dieselmotorens opbygning og
virkemåde
–
Ved hjælp af tegninger og diagrammer
forklare delsystemer, herunder smøreoliesystemer, brændstofsystemer og
kølesystemer med tilhørende overvågningssystemer.
2.2.3 Faget trykluft og bremser
Indlæringsniveau:
Trin 3
Eleven kan:
–
Redegøre for trykluftssystemets formål og
virkemåde herunder forsyning og forbrug
–
Redegøre for bremsesystemets formål og
virkemåde herunder de forskellige bremsesystemer og sikkerhedssystemer
–
Ved hjælp af tegninger og diagrammer
forklare delsystemer i trykluft og bremsesystemet
–
Redegøre for sikkerhedsbestemmelser ved
indgreb og fejl i trykluft og bremsesystemet.
2.2.4 Faget elektriske systemer
Indlæringsniveau:
Trin 2
Eleven kan:
–
Redegøre for elektriske grundbegreber
–
Betjene elektriske systemer under hensyn
til personlig sikkerhed
–
Redegøre for formål og anvendelse af de
elektriske systemer, der benyttes på trækkraftenheder
–
Ved hjælp af tegninger og diagrammer
forklare delsystemers virkemåde
–
Redegøre for sikkerhedsbestemmelser ved
indgreb og fejl i de elektriske systemer.
2.2.5 Faget transmission/banemotor
Indlæringsniveau:
Trin 3
Eleven kan:
–
Redegøre for formål og
anvendelse af transmissionssystemerne
–
Ved hjælp af tegninger
og diagrammer forklare transmissionssystemernes virkemåde.
–
Redegøre for de
tilhørende sikkerhedsbestemmelser.
2.2.6 Faget styresystemer
Indlæringsniveau:
Trin 3
Eleven kan:
–
Redegøre for formål og
anvendelse af styresystemer
–
Ved hjælp af tegninger
og diagrammer forklare styresystemernes virkemåde
–
Redegøre for
sikkerhedsbestemmelser.
2.2.7 Faget vognlære
Indlæringsniveau:
Trin 2
Eleven kan:
–
Genkende vogntyper og
udrustning ud fra påskrifter
–
Forklare opbygningen
af vognmateriel
–
Under hensyntagen til
sikkerhedsbestemmelser, foretage fejlfinding og afhjælpning på vognmateriel
herunder bremser, bogier/hjul, belysning, 1500 V energiforsyning, dørsystemer
og toiletsystemer.
2.3. Fagområdet
Jernbanesikkerhed omfatter følgende fag:
1.
Sikkerhed 1, SR 75
2.
Pas på på banen
3.
Farligt gods
jernbane, introduktion
4.
Evakuering
5.
Togkontrolanlæg
6.
Sikkerhed 2
7.
Beredskab/terror
8.
Sikkerhed 3
2.3.1 Faget sikkerhed 1, SR 75 (Indledende
jernbanesikkerhed)
Indlæringsniveau:
Trin 1
Eleven har kendskab til følgende regler og kan ved
opslag finde disse:
–
Sikkerhedsreglementets
indledende og almindelige bestemmelser
–
Signaler
–
Togenes fremførelse
–
Togenes størrelser,
sammensætning og hastighed
–
Tjenestekøreplanens
indledende bemærkninger (TIB) samt Privatbane TIB
–
Tjenestekøreplanen TK
(S)
–
SIN 13
–
Togkontrolsystemer
–
Lokale bestemmelser
der afviger fra SR, PRB-SIN.
Eleven kender de enkelte dele i et sporskifte
(medgående / modgående) og kan udføre følgende:
–
Aflåsning af
sporskifte med låsebolt (transportabel / stationær)
–
Betjene udvendigt
betjeningsskab
–
Manuel betjening af
overkørselsanlæg (bane / vej)
–
Pålægge
kortslutningsstropper
–
Banelære og sporets
opbygning.
2.3.2 Faget pas på på banen
(Instruktion i personlig
sikkerhed i forbindelse med færdsel i og ved spor)
Indlæringsniveu:
Trin 3
Eleven kan:
–
Vurdere trafikale
situationer og forhold vedrørende kørestrømanlæg
–
Krydse spor med
togtrafik
–
Vurdere
respektafstande
–
Deltage i arbejde - i
og ved spor under ledelse af en sikkerhedsansvarlig arbejdsleder.
2.3.3 Faget farlig gods jernbane, introduktion
Indlæringsniveau:
Trin 2
Eleven har kendskab til:
–
De grundlæggende
regler for farligt gods på jernbanen, således at trafikafvikling kan foregå
på
en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
2.3.4 Faget evakuering
Indlæringsniveau:
Trin 2
Eleven kan redegøre for:
–
Lokomotivførerens
rolle i forbindelse med evakuering af tog, herunder samarbejdet med det
øvrige
togpersonale
–
Højttalerbetjening i
forbindelse med evakuering, flugtveje (vinduer) (døre), generelle
retningslinier
for kommunikation og passagerkontakt i evakueringssituationer
–
Brug af rednings- og
nødhjælpsudstyr
–
Generelle regler for
evakuering.
2.3.5 Faget togkontrolanlæg
Indlæringsniveau:
Trin 3
Eleven kan:
–
Redegøre for
togkontrolanlæggenes formål og virkemåde
–
Redegøre for indgreb
og fejl i togkontrolsystemerne med tilhørende sikkerhedsbestemmelser.
2.3.6 Faget sikkerhed 2 (Sikkerhed ved normal trafik)
Indlæringsniveau:
Trin 3
Eleven kan genkende og forklare eller anvende følgende
emner:
–
Sikkerhedsreglementets
indledende og almindelige bestemmelser
–
Signaler.
–
Sikkerhedstjeneste på
stationer.
–
Togenes fremførelse
–
Ekstratog.
–
Togenes størrelse,
sammensætning og hastighed
–
Arbejdskøretøjer
–
SIN
–
SI
–
TIB
–
Togkontrolsystemer.
Eleven kan redegøre for de enkelte dele i et sporskifte
(medgående / modgående) og kunne udføre følgende:
–
Aflåse sporskifte med
låsebolt (transportabel / stationær)
–
Kontrollere
sporskiftetungetilslutning
–
Redegøre for og
foretage manuel betjening af overkørselsanlæg (bane / vej)
–
Pålægge
kortslutningsstropper
–
Redegøre for sporets
opbygning
–
Demonstrere udfejning
af sporskifte.
2.3.7 Faget beredskab/terror
Indlæringsniveau:
Trin 1
Eleven har kendskab til:
–
Kommunikationsflow og
rollefordeling i forbindelse med terrorberedskab
–
forhold i forbindelse
med bombetrusler
–
Evakuering i
forbindelse med terrortrusler
–
Passagerunderretning i
forbindelse med terrortrusler
–
Forhold i forbindelse
med terror.
2.3.8 Faget sikkerhed 3 (Uregelmæssigheder)
indlæringsniveau:
Trin 3
Eleven kan genkende og forklare eller anvende følgende
emner:
–
Signaler
–
Sikkerhedstjeneste på
station
–
Togenes fremførelse
–
Uregelmæssigheder
–
Fjernbaneinstruks, FI
–
Rangerbestemmelser, RR
–
Tjenestekøreplanens
indledende bemærkninger, TIB (Ø/V)
–
Privatbaner, TIB
–
Tjenestekøreplan, TK/S
–
SIN, instruks
–
Uheldsreglement, UR
–
Vinterinstruks, VI
–
SI
–
Repetition af SR, SI,
RR, SIN, SIN PRB, TIB, TK/S, VI, UR. Områder fra Sikkerhed 1 og Sikkerhed 2.
2.4 Fagområdet speciale
omfatter følgende fag:
1.
Litra, teknik og
betjening
2.4.1. Faget litra, teknik og betjening
Indlæringsniveau:
Trin 3
Eleven kan:
–
Redegøre for togets
opbygning og virkemåde
–
Ved hjælp af tegninger
og diagrammer forklare delsystemernes virkemåde
–
Fejlfinding og
fejlafhjælpning under hensyntagen til sikkerhedsbestemmelser
–
Drifts og
sikkerhedsinstrukser.
Det fremgår af elevens uddannelsesplan, hvilket litra
eleven skal undervises i.
3. Uddannelsesordningen
I bekendtgørelsens § 2, stk. 2 er det
fastsat, at uddannelsen skal tilrettelægges i overensstemmelse med en
uddannelsesordning, som udarbejdes i samarbejde mellem de udbydende skoler.
I § 9 er det fastsat, at såvel
uddannelsesordningen som den løbende revision heraf skal godkendes af
Undervisningsministeriet efter forhandling med Trafikstyrelsen og rådgivning
af
Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der etableres
en tæt kontakt mellem skolerne, Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg,
Trafikstyrelsen og Undervisningsministeriet, med henblik på at sikre den
løbende revision af uddannelsesordningen, således at uddannelsen hele tiden
er
ajour.
Endvidere er det i § 9 fastsat, at uddannelsesordningen
skal indeholde:
1)
Nærmere beskrivelse
af indholdet i de enkelte fagområder, jf. § 8
2)
Rækkefølge for
fagenes gennemførelse og evt. mulighed for fravigelse
3)
Beskrivelse af
vekslen mellem undervisning på institutionen og køreundervisning i virksomhed
4)
Krav til
undervisnings- og arbejdsformer herunder anvendelse af særlige hjælpemidler
5)
Krav til
lærerkvalifikationer til uddannelsens enkelte dele, jf. § 15
6)
Retningslinier for
tilrettelæggelse af prøver og tidspunkter for prøveafholdelse
7)
Bestemmelser om
fravær
8)
Bestemmelser om
sygeeksamen
3.1 Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte
fagområder
I uddannelsesordningen forudsættes indholdet i de
enkelte fagområder beskrevet på fag- og emneniveau.
3.2 Rækkefølge for fagenes gennemførelse og evt.
muligheder for fravigelse
I uddannelsesordningen skal der redegøres for den
rækkefølge, de enkelte fag gennemføres efter, herunder i hvilke
skoleperioder,
samt der redegøres for de situationer, der kan begrunde en fravigelse heraf.
Det kan for eksempel være, hvis undervisningen af uopsættelige grunde må
aflyses og derfor må flyttes til næste skoleperiode.
3.3 Beskrivelse af vekslen mellem skoleundervisning og
køreundervisning
I henhold til Trafikstyrelsens BJ nr. 2-020.001
varetages køreundervisningen af jernbanevirksomhederne, som udarbejder en
uddannelsesordning, der fastsætter køreundervisningens nærmere indhold.
Uddannelsesordningen for køreundervisningen skal godkendes af
Trafikstyrelsen.
Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg vil, i den udstrækning virksomhederne
beder
udvalget om det, varetage denne opgave.
I uddannelsesordningen for skoleundervisningen skal der
være en beskrivelse af sammenhængen mellem skoleundervisningen og
køreundervisningen, således at køreundervisningen dels bygger videre på
skoleundervisningen dels forbereder næste skoleophold.
Uddannelsesordningen for køreundervisningen er ved
udstedelsen af denne vejledning endnu ikke godkendt. Derfor har det
Rådgivende
Lokomotivførerudvalg opstillet nedenstående fagplan, som angiver en mulig
rækkefølge for de i kapitel 2 angivne fag samt vekslen mellem skole- og
praktikperioder,
og med angivelse af varighed for såvel skolefag som virksomhedsfag.
Efterfølgende er der en beskrivelse af dels indholdet i køreundervisningen
dels
sammenhængen mellem skole- og virksomhedsophold.
Symbolforklaring:
Fagområdet Almen Lokomotivførerviden:
LF
Fagområdet Teknik:
T
Fagområdet Jernbanesikkerhed:
JS
Fagområdet Speciale:
S
Virksomhedsuddannelse
Dage
Introduktion:
Introduktion til virksomheden, jobområdet og udlevering
af materiale
4
Praktikkørsel (som passager i førerrum)
1
I alt
5
Skoleuddannelse
Dage
1. skoleperiode
T
Introduktion til jernbanemateriel
1
T
Dieselmotorer
2
JS
Sikkerhed 1, SR 75
4
JS
SR ekskursion
1
1
JS
Pas på på banen
1
LF
Politi
1
LF
Lokomotivførerens rolle, straffelov, kriseberedskab m.m.
1
LF
Billetsystemer
1
LF
Højtalerbetjening, radio- og telefonkommunikation
1
LF
Jernbanegeografi, infrastruktur, operatører
2
JS
Farligt gods jernbane, introduktion
1
LF
Personaleforhold
1
LF
Konflikthåndtering
1½
JS
Evakuering
1½
I alt
20
Virksomhedsuddannelse
Køreundervisning 1
Tjenester, kørsel
14
Tjenester, kørsel
2
I alt Tjenester
16
Skoleuddannelse
Dage
2. Skoleperiode
T
Trykluft og bremser
7
JS
Togkontrolanlæg
1
JS
Sikkerhed 2
10
JS
SR ekskursion 2
1
LF
Helse/livsstil/ergonomi
1
JS
Beredskab/terror
1
LF
Handicap
1
LF
Brandbekæmpelse
1
T
Tværfaglig stopprøve (T & JS)
1
LF
Krisepsykologi
1
I alt
25
Virksomhedsuddannelse
Køreundervisning 2
Tjenester
13
Tjenester
3
I alt Tjenester
16
Skoleuddannelse
Dage
3. Skoleperiode
LF
Førstehjælp
2
T
Elektriske systemer
5
T
Transmission/banemotorer
4
JS
Sikkerhed 3
6
JS
Repetition
2
JS
Afsluttende prøve i Sikkerhed
1
I alt
20
Virksomhedsuddannelse
Køreundervisning 3
Tjenester
14
Tjenester
2
I alt Tjenester
16
Skoleuddannelse
Dage
4. Skoleperiode
T
Styresystemer
3
T
Vognlære
2
T
Repetition
2
T
Afsluttende prøve i teknik
1
I alt
8
Virksomhedsuddannelse
Køreundervisning 4
Tjenester
15
Tjenester
1
I alt Tjenester
16
Skoleuddannelse
Dage
5. Skoleperiode
S
Litra, teknik og betjening
7
I alt
7
Virksomhedsuddannelse
Litrakørsel
Tjenester
15
Tjenester
2
I alt Tjenester
17
3.3.1 Køreundervisning
Endvidere har det Rådgivende Lokomotivførerudvalg for
de 6 virksomhedsperioder angivet nedenstående mulige arbejdsområder og
funktioner. Der gøres opmærksom på, at der er tale om et eksempel.
Køreundervisningens indhold skal fremgå af en uddannelsesordning, der
udarbejdes af enten af virksomhederne eller det rådgivende
lokomotivførerudvalg, såfremt virksomhederne beder herom, og godkendes af
Trafikstyrelsen.
Introduktion i virksomheden
I denne praktikperiode får eleven jobindsigt til sin
arbejdsplads og beskæftigelsesområdet samt kendskab til nødvendige
arbejdsfunktioner.
–
Introduktion til
virksomheden
–
Introduktion til
jobområdet
–
Udlevering af
virksomhedsmaterialer
–
Eleven gennemfører 1
dagtjeneste som passager i førerrum sammen med en lokomotivfører (kørelærer).
Køreundervisning 1
I denne praktikperiode får eleven lejlighed til at
medvirke ved fremføring af tog og får jobindsigt i andre jobfunktioner.
–
Eleven prøver at
fremføre tog
–
Eleven får kendskab
til signaler og mærkers betydning og placering
–
Eleven får jobindsigt
i arbejdet i en fjernstyringscentral
–
Eleven får jobindsigt
i togklargøring
Praktikperioden indeholder minimum 14 tjenester med
fremføring af tog, minimum 1 tjeneste i fjernstyringscentral og minimum 1
tjeneste sammen med en togklargører .
Køreundervisning 2
I denne praktikperiode fremfører eleven tog i egen
virksomhed og hos anden operatør. Eleven får desuden jobindsigt i andre
jobfunktioner.
–
Eleven fremfører tog
indenfor togsæt, S-tog og lokomotivtrukne tog
–
Eleven fremfører tog
på følgende sikringssystemer: Uden togkontrol, HKT både tilkoblet og udkoblet
samt ATC / ATP / ATC-T både tilkoblet og udkoblet
–
Eleven fremfører tog
på følgende strækningstyper: Enkeltspor, vekselspor og dobbeltspor.
Niveauoverkørsler,
krydsninger og overhalinger skal forekomme
–
Eleven indøver
følgende uregelmæssigheder: Kørsel ad venstre spor, ind/ud og forbirangering,
stop og ryk frem, nødbremseoverstropning og evt. is på skivebremser
–
Eleven deltager i
togklargøring og udfører rangering på depot
–
Eleven får kendskab
til signaler og mærkers betydning og placering på nye strækninger
–
Eleven følger arbejdet
i en fjernstyringscentral
–
Eleven får jobindsigt
i arbejdet med ”Service i tog”.
Praktikperioden indeholder minimum 13 tjenester med
fremføring af tog, minimum 2 tjenester i fjernstyringscentral og minimum1
tjeneste sammen med Togfører / Togrevisor.
Køreundervisning 3
I denne praktikperiode skal eleven selvstændigt
fremføre tog men stadig under kørerlærerovervågning. Eleven får jobindsigt i
andre jobfunktioner.
–
Eleven fremfører
selvstændigt tog
–
Eleven indøver
følgende uregelmæssigheder: Kørsel ad venstre spor, hvis det findes hos egen
operatør, ind-/du- og forbirangering samt stop og ryk frem
–
Eleven får jobindsigt
i arbejdet på værksted
–
Eleven får jobindsigt
i arbejdet med materielstyring.
Praktikperioden indeholder minimum 14 tjenester med
fremføring af tog, minimum 1 tjeneste på værksted og minimum1 tjeneste i
arbejdet med materielstyring.
Køreundervisning 4
I denne praktikperiode skal eleven fremføre tog på
rutineniveau, men stadig under kørerlærerovervågning. Eleven får jobindsigt i
andre jobfunktioner.
–
Eleven fremfører tog
på rutineniveau
–
Eleven indøver
følgende uregelmæssigheder: Kørsel ad venstre spor, hvis det findes hos egen
operatør, ind-/ ud- og forbirangering samt stop og ryk frem
–
Eleven får jobindsigt
i arbejdet med tjenestefordeling eller driftsledelse.
Praktikperioden indeholder minimum 15 tjenester med
fremføring af tog og minimum1 tjeneste i arbejdet med tjenestefordeling eller
driftsledelse.
Litrakørsel
I denne praktikperiode skal eleven gennemføre den
nødvendige uddannelse for at kunne aflægge attestprøve i den valgte litra.
Desuden skal elever fra operatører, hvor der køres uden togkontrolsystem
eller
hvor operatøren kun råder over 1 litratype, selvstændigt fremføre tog hos
anden
operatør, men stadig under kørerlærerovervågning. Dette for at sikre bredden
i
praktikuddannelsen.
–
Eleven fremfører
selvstændigt den valgte litra hos egen operatør
–
Eleven fremfører tog
på strækninger med togkontrolsystemer
–
Eleven fremfører evt.
forskellige litra
–
Eleven fremfører tog
på venstre spor
–
Eleven udfører
selvstændigt klargøring og afslutning, førerrumsskift, fejlfinding og
fejlretning på den valgte litra
–
Eleven skal kunne udpege
komponenter og sikkerhedsudstyr på den valgte litra
–
Eleven skal kunne
udføre korrekt sammenkobling
–
Eleven skal aflægge
attestprøve i den valgte litra.
Praktikperioden indeholder 15 tjenester med fremføring
af tog samt attestkørsel, desuden afvikles 1 – 2 tjenester med øvelse i
sammenkobling.
3.3.2 Sammenhæng mellem skole- og køreundervisning
Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg har beskrevet
sammenhængen mellem fagplanens skole- og køreundervisning således:
1 skoleperiode og
køreundervisning 1:
1. skoleperiode indeholder nogle gennemgående fag i
Jernbanesikkerhed og Teknik, som er en forudsætning for, at eleven
efterfølgende kan få det fulde udbytte ud af køreundervisning 1. Derudover
indeholder 1. skoleperiode nogle enkeltstående fag af kortere varighed, som
skal opbygge elevens brede faglige kompetencer.
Køreundervisning 1, hvor eleven medvirker ved
fremføring af tog, bygger videre på skoleundervisning 1 og forbereder eleven
på
skoleundervisning 2.
Faget pas på på banen er en forudsætning for al færdsel
på jernbanearealer, herunder køreundervisning 1og SR ekskursion 1.
SR 1 er en bred orientering om sikkerhedsbestemmelser
og en forudsætning for at kunne forstå og genkende elementære
sikkerhedsforhold
i forbindelse med køreundervisning 1.
Jernbanemateriel giver den grundlæggende viden om
materiellets opbygning, som er den nødvendige indgangsvinkel til de øvrige
tekniske fag, herunder faget Dieselmotor.
2. skoleperiode og
køreundervisning 2:
I 2. skoleperiode er de gennemgående fag Sikkerhed og
Teknik en forudsætning for, at eleven efterfølgende kan få det fulde udbytte
af
køreundervisning 2, som finder sted i elevens virksomhed og evt. hos anden
operatør.
Derudover indeholder skoleperiode 2 enkeltstående fag
af kortere varighed, som skal opbygge elevens faglige kompetencer.
Køreundervisning 2, hvor eleven fremfører tog i egen
virksomhed og hos anden operatør, bygger videre på skoleundervisning 2 og
forbereder eleven på skoleundervisning 3.
SR 2 bygger videre på SR 1. Konkret indlæres
sikkerhedsbestemmelser for kørsel under normale forhold, herunder
bremsebestemmelser, togkontrolanlæg og togenes sammensætning.
Trykluft og bremser skal give den nødvendige tekniske
baggrund for at forstå SR´s bremsebestemmelser, så eleven efterfølgende kan
anvende denne viden til fejlsøgning, eftersyn og bremseprøver i
køreundervisning 2.
3. skoleperiode og
køreundervisning 3:
I 3. skoleperiode afsluttes faget Sikkerhed og de emner
i Teknik, som er en nødvendighed for, at eleven efterfølgende kan få det
fulde
udbytte af køreundervisning 3.
Derudover indeholder modulet førstehjælp.
I køreundervisning 3 har eleven den fulde
sikkerhedsmæssige kompetence til at fremføre tog, da den afsluttende prøve i
sikkerhed skal bestås i 3. skoleperiode, hvorfor eleven selvstændigt
fremfører tog
under kørelærerovervågning.
SR 3 omfatter indlæring af uregelmæssigheder samt
repetition af indlærte sikkerhedsbestemmelser i SR 1 og SR 2. Modulet giver
eleven den komplette viden i sikkerhedspensum.
Ved afslutningen af 3. skoleperiode gennemføres afsluttende
prøve i Jernbanesikkerhed, som er den endelige prøve i det samlede
sikkerhedspensum.
4. skoleperiode og
køreundervisning 4:
I 4 skoleperiode afsluttes fagområdet Teknik, som er
forudsætningen for, at eleven kan få det fulde udbytte ud af køreundervisning
4.
I køreundervisning 4 har eleven den nødvendige tekniske
indsigt i trækkraftenheden. Eleven fremfører tog på rutineniveau, men stadig
under kørelærerovervågning.
5. skoleperiode og
litrakørsel:
5. skoleperiode skal give eleven specifik teknisk viden
om den litra, eleven uddannes til, og forudsættes gennemført i tæt
tilknytning
til den efterfølgende kørsel med den valgte litra og den afsluttende
attestkørsel på den valgte infrastruktur.
Litrakørsel indeholder den praktiske del af
Litrakendskab og Infrastrukturkendskab. Ved afslutning af køreundervisningen
gennemføres afsluttende prøve (attestkørsel) med henblik på erhvervelse af
lokomotivførercertifikat for Infrastrukturkendskab og Litrakendskab.
3.4 Krav til undervisnings- og arbejdsformer herunder
anvendelse af særlige hjælpemidler
I uddannelsesordningen skal det angives, hvilke
undervisnings- og arbejdsformer der anvendes i skoleundervisningen, herunder
om
der anvendes særlige hjælpemidler, for eksempel simulator.
3.5 Krav til lærerkvalifikationer
I uddannelsesordningen skal det angives, hvilke
lærerkvalifikationskrav der stilles. Trafikstyrelsen fører kontrol med, at
skolen overholder de i den godkendte uddannelsesordning for
skoleundervisningen
angivne lærerkvalifikationskrav. Til brug herfor skal skolen på anmodning
give
de nødvendige oplysninger til brug for et register over lærere ansat til
undervisning
på området, jf. § 9, stk. 3 i bekendtgørelsen.
Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg anbefaler, at
læreren i fagområdet
–
Almen
lokomotivførerviden har viden og erfaring inden for fagområdets fag
–
Teknik har tilsvarende
kvalifikationer, som anvendes i uddannelsen i dag
–
Jernbanesikkerhed har
kvalifikationer, som er godkendt af Trafikstyrelsen
–
Speciale fungerer som
kørerlærer i det pågældende litra. I øvrigt vil en stor del af faget med
fordel
kunne gennemføres som forlagt undervisning i den pågældende
jernbanevirksomhed.
3.6 Retningslinier for tilrettelæggelse af prøver og
tidspunkter for prøveafholdelse
Uddannelsesordningen skal indeholde retningslinier for
tilrettelæggelsen af prøver og tidspunkter for prøveafholdelse. Der henvises
til kapitel 5.
3.7 Bestemmelser om fravær
Uddannelsesordningen skal indeholde bestemmelser om
fravær fra skoleundervisningen, herunder hvordan fraværet registreres, og
hvilket konsekvenser det vil have, hvis bestemmelserne ikke overholdes.
3.8 Bestemmelser om sygeeksamen
Uddannelsesordningen skal indeholde bestemmelser om,
hvordan der afholdes sygeeksamen for elever, der er forhindret i at deltage i
en prøve på grund af sygdom.
4. Den personlige uddannelsesplan
I bekendtgørelsens § 10 er det fastsat, at skolen
sammen med eleven ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejder en
personlig uddannelsesplan.
Endvidere er det fastsat, at repræsentanter fra de
berørte virksomheder inddrages heri. Herved sikres bedst mulig koordinering
mellem elevens skole- og virksomhedsophold.
Den personlige uddannelsesplan skal indeholde
–
en beskrivelse af,
hvordan uddannelse på skole og ved køreundervisning fordeles, herunder om
eleven evt. er fritaget fra undervisning på skole
–
sammenhæng mellem tid
og indhold mellem skoleundervisning og køreundervisning i virksomhed.
Den personlige uddannelsesplan skal udarbejdes i
overensstemmelse med uddannelsesordningen og fastlægge, hvornår de
forskellige
skoleperioder, køreundervisnings perioder, den valgte litra samt ferie m.m.
afvikles. Endvidere skal den personlige uddannelsesplan angive hvilke dele af
uddannelsen, eleven eventuelt er fritaget fra. Dette skal ske i tæt
samarbejde
med elevens virksomhed.
Den personlige uddannelsesplan skal indføres i elevens
logbog, således at virksomheden kan planlægge og følge op på
skoleundervisningen, når eleven er i virksomheden, og skolen kan følge op på
køreundervisningen, når eleven er på skole.
5. Bedømmelse
5.1 Standpunktsbedømmelse
I bekendtgørelsens § 12 er det fastsat, at skolen
skal foretage en løbende bedømmelse af elevens standpunkt i de enkelte fag.
Formålet hermed er at hjælpe og vejlede eleven samt at sikre, at såvel eleven
selv som skolen og virksomheden har et klart indtryk af progressionen i
elevens
indlæring. Endvidere foretages standpunktsbedømmelse med henblik på at skabe
sammenhæng mellem teori og praksis.
I henhold til bekendtgørelsens § 12 skal denne
vejledning indeholde en nærmere anvisning af den løbende bedømmelse.
Der foretages
standpunktsbedømmelse således:
Fagområde
Fag
Bedømmes
Almen
lokomotivførerviden:
Politi
nej
Lokomotivførerens rolle, straffelov, kriseberedskab m.m.
nej
Billetsystemer
nej
Højttalerbetjening, radio- og telefonkommunikation
nej
Jernbanegeografi, infrastruktur, operatører
nej
Personaleforhold
nej
Konflikthåndtering
nej
Helse/livsstil/ergonomi
nej
Handicap
nej
Brandbekæmpelse
ja
Krisepsykologi
nej
Førstehjælp
ja
Teknik:
Introduktion til jernbanemateriel
nej
Dieselmotorer
ja
Trykluft og bremser
ja
Elektriske systemer
ja
Transmission/banemotorer
ja
Styresystemer
ja
Vognlære
ja
Jernbanesikkerhed:
Sikkerhed 1, SR 75
ja
Pas på på banen
ja
Farligt gods jernbane, introduktion
ja
Evakuering
ja
Togkontrolanlæg
ja
Sikkerhed 2
ja
Beredskab/terror
nej
Sikkerhed 3
ja
Specialet:
Litra, teknik og betjening
ja
I de fag, der standpunktsbedømmes, fastsættes elevens
standpunkt ud fra en helhedsvurdering, der omfatter det faglige niveau i
forhold til fagets målbeskrivelse samt elevens muligheder og evner for at
gennemføre uddannelsen. Standpunktet bedømmes bestået/ikke bestået. Eleven
skal
bestå de enkelte fag, der skal standpunktsbedømmes.
Den løbende standpunktsbedømmelse foretages i et
standpunktsskema, som angiver lærerens vurdering af elevens standpunkt i de
enkelte fag ved afslutningen af hvert skoleperiode. Standpunktsskemaet
udleveres til eleven med kopi til elevens virksomhed.
5.2 Prøve
I bekendtgørelsens § 11 er det fastsat, at der
afholdes prøve i hver skoleperiode med undtagelse af første skoleperiode.
Endvidere er det i § 11 fastsat, at
Undervisningsministeriets eksamensbekendtgørelse anvendes med mindre andet er
fastsat. I bekendtgørelsen er det fastsat, at
–
skolerne i samarbejde
udarbejder opgaverne, der stilles ved prøverne. Såvel de skriftlige som
mundtlige opgaverne skal tage udgangspunkt i de mål, der er opstillet for de
pågældende fag, der indgår i fagområderne
–
skolerne udpeger
eksaminator. Det vil normalt være en af elevens lærere i de fag, som indgår i
det pågældende fagområde
–
skolen udpeger
censorer, som skal vælges blandt de mulige fra Trafikstyrelsens register for
censorer.
Såfremt det ikke er muligt at finde en habil censor, udpeges to censorer.
Censor aflønnes af skolen efter regler fastsat i censorbekendtgørelsen
–
opgaverne skal
vurderes på baggrund af de mål, der er opstillet for de fag, der indgår i de
fagområder, som der afholdes prøve i, således at besvarelsen giver et udtryk
for, hvorvidt eleven har opnået de opstillede mål og kan bestå prøven. Censor
skal have udleveret både målbeskrivelse for de fag, der indgår i fagområdet,
og
beskrivelse af hvad der er censors opgave ved bedømmelsen, jf.
eksamensbekendtgørelsen
–
alle prøver vurderes
bestået/ikke bestået
–
elever, der ikke
består prøven ved første forsøg, har mulighed for en omprøve. Består eleven
ikke prøven ved andet forsøg, kan eleven ikke komme til yderligere prøve i
dette stof og kan dermed ikke fortsætte uddannelsen.
Det Rådgivende Lokomotivførerudvalg har på baggrund af
fagplanen i kapitel 3 udarbejdet nedenstående prøveoversigt:
Skoleperiode
Fagområde
Prøveform
Opgave
2. skoleperiode
Teknik og jernbanesikkerhed
skriftlig tværfaglig
Flersvarsprøve omhandlende teknik og sikkerhedspensum fra
1. og 2. skoleperiode.
Varighed 1 time
3. skoleperiode
jernbanesikkerhed
mundtlig prøve
Spørgsmål i hele sikkerhedspensum
Varighed 1 time
4. skoleperiode
Teknik
mundtlig prøve
Spørgsmål i hele teknikpensum
Varighed 1 time
5. skoleperiode
Specialet
skriftlig prøve
Flersvarsspørgsmål i teknik og betjeningspensum i elevens
litra samt regler for sikkerhedsmæssig indgreb
Varighed 1 time
I bekendtgørelsens § 9 er det fastsat, at
retningslinier for tilrettelæggelsen af prøver og tidspunkter for
prøveafholdelse
skal være beskrevet i uddannelsesordningen.
6. Skolebevis
I bekendtgørelsens § 11, stk. 5 er det
fastsat, at skolen ved afslutningen af sidste skoleophold skal udstede et
samlet bevis for den gennemførte skoleuddannelse.
Skolebeviset udgør sammen med dokumentation for
gennemført køreundervisningen grundlaget for, at Trafikstyrelsen kan udstede
lokomotivførerlicens.
Skolebeviset
udarbejdes
af Undervisningsministeriet efter forhandling med Trafikministeriet, jf.
bekendtgørelsens § 2, stk. 3.
Dokumentation for gennemført køreundervisning udstedes
af virksomheden ved afslutning af sidste praktikperiode, og efter at eleven
har
bestået attestkørsel for den valgte litra- og infrastruktur.
Uddannelsesstyrelsen, den 29. juli
2005
Rolans Svarrer Østerlund
Direktør
/Dorthea Clausen
Bilag 1
Disposition og
indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. Fagenes mål
2.1 Fagområdet Almen lokomotivførerviden omfatter
følgende fag:
2.1.1 Faget politi
2.1.2 Faget lokomotivførerens rolle, straffelov,
kriseberedskab m.m.
2.1.3 Faget billetsystemer
2.1.4 Faget højttalerbetjening, radio- og
telekommunikation
2.1.5 Jernbanegeografi, infrastruktur, operatører
2.1.6 Faget personaleforhold
2.1.7 Faget konflikthåndtering
2.1.8 Faget helse/livsstil/ergonomi
2.1.9. Faget handicap
2.1.10 Faget brandbekæmpelse
2.1.11 Faget krisepsykologi, introduktion
2.1.12 Faget førstehjælp
2.2.1 Faget introduktion til jernbanemateriel
2.2.2 Faget dieselmotorer
2.2.3 Faget trykluft og bremser
2.2.4 Faget elektriske systemer
2.2.5 Faget transmission/banemotor
2.2.6 Faget styresystemer
2.2.7 Faget vognlære
2.3.1 Faget sikkerhed 1, SR 75 (Indledende
jernbanesikkerhed)
2.3.2 Faget pas på på banen
2.3.3 Faget farlig gods jernbane, introduktion
2.3.4 Faget evakuering
2.3.5 Faget togkontrolanlæg
2.3.6 Faget sikkerhed 2 (Sikkerhed ved normal
trafik)
2.3.7 Faget beredskab/terror
2.3.8 Faget sikkerhed 3 (Uregelmæssigheder)
2.4.1. Faget litra, teknik og betjening
3. Uddannelsesordningen
3.1 Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte
fagområder
3.2 Rækkefølge for fagenes gennemførelse og evt.
muligheder for fravigelse
3.3 Beskrivelse af vekslen mellem skoleundervisning
og køreundervisning
3.3.1 Køreundervisning
Introduktion i virksomheden
Køreundervisning 1
Køreundervisning 2
Køreundervisning 3
Køreundervisning 4
Litrakørsel
3.3.2 Sammenhæng mellem skole- og køreundervisning
3.4 Krav til undervisnings- og arbejdsformer
herunder anvendelse af særlige hjælpemidler
3.5 Krav til lærerkvalifikationer
3.6 Retningslinier for tilrettelæggelse af prøver
og tidspunkter for prøveafholdelse
3.7 Bestemmelser om fravær
3.8 Bestemmelser om sygeeksamen
4. Den personlige uddannelsesplan
5. Bedømmelse
5.1 Standpunktsbedømmelse
5.2 Prøve
6. Skolebevis
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om uddannelse til lokomotivfører Retsinformation · 25. juni 2010
- Bekendtgørelse om certificering af lokomotivførere Retsinformation · 22. november 2017
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet EU-lovgivning · 23. oktober 2007
- Bekendtgørelse om en praktikplads- og betalingsordning mv. ved uddannelse af lokomotivførere Retsinformation · 8. juli 2009
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 22. november 2011 om kriterier for anerkendelsen af uddannelsescentre, der er involveret i uddannelsen af lokomotivførere, om kriterier for anerkendelsen af eksaminatorer for lokomotivførere og om kriterier for afholdelsen af prøver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (meddelt under nummer K(2011) 7966) (EØS-relevant tekst) (2011/765/EU) EU-lovgivning · 22. november 2011
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/773 af 16. maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af afgørelse 2012/757/EU (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 16. maj 2019