Kendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
afsagt af
Tvistighedsnævnet den 10. februar 2005 i sag 22.2004
Træ- Industri-Byg i Danmark for
elev A
(Næstformand C)
mod
Virksomhed B
I
sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget
Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum, uddannelseskonsulent Simon
Neergaard-Holm (begge DA) og konsulent Gert Svendsen og konsulent Evelyn
Jørgensen (begge LO). Derudover har som særlig
sagkyndig deltaget konsulent Søren
Lund Hansen, Dansk Byggeri og sekretær Jørgen Drotner, Træ-Industri-Byg
i Danmark.
Mellem klageren, elev A, født den
17. april 1985, og indklagede, virksomhed B, blev den 20. november 2003
indgået
uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som tømrer med
uddannelsesperiode fra den 13. november 2003 til den 23. september 2005.
Klageren har ved sin organisation,
Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, ved klageskrift modtaget den 6. juli
2004
indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede
tilpligtes at betale 30.670,50 kr. til klageren. Beløbet er sammensat af løn
indtil indgåelse af nyt læreforhold, 15.480,50 kr., feriepenge for 2003,
10.256
kr. og feriepenge for 2004, 4.934 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at
der
Læs alt
ved beregningen af feriepenge er taget hensyn til, at klageren har afholdt
ferie med løn.
Indklagede har principalt påstået
sagen hjemvist til behandling i det faglige udvalg, subsidiært frifindelse.
Over for hjemvisningspåstanden har
klageren påstået sagen fremmet til afgørelse i Tvistighedsnævnet.
Indklagede har til støtte for
hjemvisningspåstanden anført, at han begge gange, han blev indkaldt til møde
i
det faglige udvalg, blev indkaldt med for kort varsel.
Tvistighedsnævnet besluttede at
fremme sagen til afgørelse, idet det af klageren anførte ikke kunne begrunde,
at sagen skulle hjemvises til behandling i det faglige udvalg.
Parterne har givet personligt møde
for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af D.
Sagens
omstændigheder:
Den 3. marts 2004 skrev indklagede
til klageren, at læreforholdet var opsagt med prøvetidens udløb den 13. marts
2004.
Af brevet fremgår bl.a.: “A vil
ikke deltage i arbejde i Sverige.”
Der er under sagen fremlagt en
oversigt, hvoraf fremgår, at klageren den 13. maj 2002 begyndte i
skolepraktik.
Fra 14. maj 2002 til 12. juli 2002 var klageren i virksomhedsforlagt
undervisning hos indklagede, og fra 15. juli 2002 til 5. september 2003
indgik
parterne delaftale. Fra 8. september 2003 til 12. november 2003 var klageren
på
skole og i skolepraktik.
Klageren
har
forklaret bl.a., at han efter nogle samtaler med indklagede om at tage med
til
Sverige fra en tirsdag til en søndag og arbejde undersøgte mulighederne, men
endeligt meddelte, at han ikke kunne tage med, da han fredag aften og lørdag
havde andre aftaler, som han ikke ønskede at ændre. Han kunne derimod godt
senere, i påsken, tage med til Sverige. Indklagede sagde under samtalerne, at
hans holdning kunne få konsekvenser for ansættelsesforholdet. Et par dage
efter
blev han sagt op.
Indklagede
har
forklaret bl.a., at de blot skulle arbejde i Sverige fra tirsdag til søndag.
Af
hensyn til klageren ville de tage hjem lørdag morgen, så han kunne holde sin
aftale lørdag aften. Det er i virkeligheden klagerens far, der bestemmer
alting, der har fået klageren til at sige fra. Han ved ikke, hvad klagerens
tilgodehavende feriegodtgørelse er. Han har ikke regnet på det. Klageren har
selv passet sit ferieregnskab.
D,
der er
klagerens samlever, har forklaret bl.a., at klageren først var indstillet på
at
tage med til Sverige, men så meldte fra. Indklagede havde ingen kunder i
Sverige. De skulle arbejde for sig selv.
Klageren
har til
støtte for sin påstand anført, at det har været uberettiget af indklagede at
ophæve uddannelsesaftalen alene fordi, klageren ikke ville tage med til
Sverige
og arbejde. Dette havde klageren ikke pligt til. Prøvetiden var udløbet.
Indklagede
har til
støtte for sin påstand anført, at klageren havde sagt ja til at tage med til
Sverige, men, formentlig efter pres fra sin far, meldte fra. Feriepengekravet
er udokumenteret.
Tvistighedsnævnets
begrundelse og resultat:
Indklagede kunne ikke som et led i
ansættelsesforholdet kræve, at klageren skulle arbejde privat for indklagede
i
Sverige fra en tirsdag til lørdag. Indklagede var derfor ikke berettiget til
at
opsige klageren eller hæve ansættelsesforholdet, hvis prøvetid var udløbet.
Da
klagerens erstatningskrav er mindre end det, som en elev under normale
omstændigheder vil kunne opnå, og da der efter oplysningerne i sagen ikke er
anledning til at tilsidesætte klagerens opgørelse af feriepenge, tages
klagerens påstand i det hele til følge.
T h i
b e s t e m m e s :
Indklagede, virksomhed B, skal
inden 14 dage til klageren, elev A, betale
30.670,50 kr.
Hver part bærer sine egne
omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger
efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.
Lignende dokumenter
- Sag nr.: 07.2005: arbejdsgivers berettigede ophævelse - tre-måneders prøvetid Retsinformation · 23. august 2008
- Overenskomst, EUL § 56, stk. 1, pension, godtgørelse for misligholdelse Retsinformation · 9. juli 2010
- Ophævelse af uddannelsesaftalen som følge af betalingsstandsning Retsinformation · 23. juli 2010
- Ophævelse af uddannelsesaftale som følge af betalingsstandsning Retsinformation · 22. juli 2010
- Sag nr.: 17.2004: uberettiget ophævelse - erstatning Retsinformation · 23. august 2008
- Sag nr. 20.2006: pension, feriepenge og løn, misligholdelse af ansættelsesforhold Retsinformation · 27. februar 2008