Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse

KEN nr 9095 af 10/02/2005Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet16. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

afsagt af

Tvistighedsnævnet den 10. februar 2005 i sag 22.2004

Træ- Industri-Byg i Danmark for

elev A

(Næstformand C)

mod

Virksomhed B

I

sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget

Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum, uddannelseskonsulent Simon

Neergaard-Holm (begge DA) og konsulent Gert Svendsen og konsulent Evelyn

Jørgensen (begge LO). Derudover har som særlig

sagkyndig deltaget konsulent Søren

Lund Hansen, Dansk Byggeri og sekretær Jørgen Drotner, Træ-Industri-Byg

i Danmark.

Mellem klageren, elev A, født den

17. april 1985, og indklagede, virksomhed B, blev den 20. november 2003

indgået

uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som tømrer med

uddannelsesperiode fra den 13. november 2003 til den 23. september 2005.

Klageren har ved sin organisation,

Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, ved klageskrift modtaget den 6. juli

2004

indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede

tilpligtes at betale 30.670,50 kr. til klageren. Beløbet er sammensat af løn

indtil indgåelse af nyt læreforhold, 15.480,50 kr., feriepenge for 2003,

10.256

kr. og feriepenge for 2004, 4.934 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at

der

Læs alt

ved beregningen af feriepenge er taget hensyn til, at klageren har afholdt

ferie med løn.

Indklagede har principalt påstået

sagen hjemvist til behandling i det faglige udvalg, subsidiært frifindelse.

Over for hjemvisningspåstanden har

klageren påstået sagen fremmet til afgørelse i Tvistighedsnævnet.

Indklagede har til støtte for

hjemvisningspåstanden anført, at han begge gange, han blev indkaldt til møde

i

det faglige udvalg, blev indkaldt med for kort varsel.

Tvistighedsnævnet besluttede at

fremme sagen til afgørelse, idet det af klageren anførte ikke kunne begrunde,

at sagen skulle hjemvises til behandling i det faglige udvalg.

Parterne har givet personligt møde

for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af D.

Sagens

omstændigheder:

Den 3. marts 2004 skrev indklagede

til klageren, at læreforholdet var opsagt med prøvetidens udløb den 13. marts

2004.

Af brevet fremgår bl.a.: “A vil

ikke deltage i arbejde i Sverige.”

Der er under sagen fremlagt en

oversigt, hvoraf fremgår, at klageren den 13. maj 2002 begyndte i

skolepraktik.

Fra 14. maj 2002 til 12. juli 2002 var klageren i virksomhedsforlagt

undervisning hos indklagede, og fra 15. juli 2002 til 5. september 2003

indgik

parterne delaftale. Fra 8. september 2003 til 12. november 2003 var klageren

på

skole og i skolepraktik.

Klageren

har

forklaret bl.a., at han efter nogle samtaler med indklagede om at tage med

til

Sverige fra en tirsdag til en søndag og arbejde undersøgte mulighederne, men

endeligt meddelte, at han ikke kunne tage med, da han fredag aften og lørdag

havde andre aftaler, som han ikke ønskede at ændre. Han kunne derimod godt

senere, i påsken, tage med til Sverige. Indklagede sagde under samtalerne, at

hans holdning kunne få konsekvenser for ansættelsesforholdet. Et par dage

efter

blev han sagt op.

Indklagede

har

forklaret bl.a., at de blot skulle arbejde i Sverige fra tirsdag til søndag.

Af

hensyn til klageren ville de tage hjem lørdag morgen, så han kunne holde sin

aftale lørdag aften. Det er i virkeligheden klagerens far, der bestemmer

alting, der har fået klageren til at sige fra. Han ved ikke, hvad klagerens

tilgodehavende feriegodtgørelse er. Han har ikke regnet på det. Klageren har

selv passet sit ferieregnskab.

D,

der er

klagerens samlever, har forklaret bl.a., at klageren først var indstillet på

at

tage med til Sverige, men så meldte fra. Indklagede havde ingen kunder i

Sverige. De skulle arbejde for sig selv.

Klageren

har til

støtte for sin påstand anført, at det har været uberettiget af indklagede at

ophæve uddannelsesaftalen alene fordi, klageren ikke ville tage med til

Sverige

og arbejde. Dette havde klageren ikke pligt til. Prøvetiden var udløbet.

Indklagede

har til

støtte for sin påstand anført, at klageren havde sagt ja til at tage med til

Sverige, men, formentlig efter pres fra sin far, meldte fra. Feriepengekravet

er udokumenteret.

Tvistighedsnævnets

begrundelse og resultat:

Indklagede kunne ikke som et led i

ansættelsesforholdet kræve, at klageren skulle arbejde privat for indklagede

i

Sverige fra en tirsdag til lørdag. Indklagede var derfor ikke berettiget til

at

opsige klageren eller hæve ansættelsesforholdet, hvis prøvetid var udløbet.

Da

klagerens erstatningskrav er mindre end det, som en elev under normale

omstændigheder vil kunne opnå, og da der efter oplysningerne i sagen ikke er

anledning til at tilsidesætte klagerens opgørelse af feriepenge, tages

klagerens påstand i det hele til følge.

T h i

b e s t e m m e s :

Indklagede, virksomhed B, skal

inden 14 dage til klageren, elev A, betale

30.670,50 kr.

Hver part bærer sine egne

omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger

efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Lignende dokumenter