Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-355
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2006-6-355
[K] har klaget til
Pressenævnet over en artikel i Weekendavisen nr. 23/9. juni 2006, idet han
mener,
at god presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
Weekendavisen bragte den 9.
juni 2006 under overskriften
”It goes
without saying”
og underoverskriften
”Kunst
og kontant. En middag, en frokost og to døgn med direktøren for verdens
vigtigste
kommercielle kulturinstitution”
følgende artikel:
”TIRSDAG aften i sidste uge.
På Restaurant Gastronomique i Frederiksberg Have rejser [K] sig og takker
deltagerne i middagsselskabet for deres tilstedeværelse. Ikke mindst aftenens
hædersgæst,
Samuel Keller. Han er direktør for kunstmessen Art Basel og dens aflægger i
USA, Art Basel Miami Beach, og er i Danmark for at promovere den 37. messe,
der
åbner den 13. juni.
[K] er vært. Han ejer [A] og
en formue, som han har arvet efter sin mor. Han ejer også en betydelig
kunstsamling hjemme i sin lejlighed. Og formandskabet for Det Danske
Kunstsamlerselskab med 20 medlemmer. Det er dem, der er her i aften. Inklusiv
Mads
Læs alt
Øvlisen.
De har fået råmarinerede
kammuslinger med boghvede og Skagensskinke, asparges og brunet smør, ristet
sandart med brøndkarse, blomkålspuré og mandler, sommerbuk som hovedret og
rabarber
med granskud og vanille til dessert.
[K] ser tilfreds ud. Han har
fået middagen til en god pris og – vigtigere – sikret sig, at han
og de andre
kunstsamlere nu er blevet synlige for Samuel Keller. Det er ikke uden
betydning.
Kunstmessedirektøren fra
Basel rejser sig op og takker. Han er 40 år, slank og har barberet sig
skaldet.
Hans isse er perfekt glat, ligesom resten af huden i ansigtet med de varme,
brune øjne. Han har et mørkt, stramt jakkesæt på med et smalt bælte, og inden
under en brun, tynd pullover over en helt lysebrun skjorte.
Bagefter tager han ind og
sover på sit hotel på Kgs. Nytorv.
ONSDAG klokken 12 i
Nordsjælland.
”Poul Erik Tøjner, direktør
for Louisiana Museum for Moderne Kunst, har herved fornøjelsen at invitere
Dem
til en pressefrokost til ære for Samuel Keller, direktør for Art Basel, med
deltagelse af kulturminister Brian Mikkelsen”, står der i invitationen.
”De vil som gæst blive budt
velkommen ved indgangen på Louisiana af en repræsentant fra Art Basel, som
vil
vise Dem vej til Poul Erik Tøjners kontor, hvor frokosten vil finde
sted.”
Louisianas direktør byder
velkommen.
”Art Basel er efter vores
mening den bedste kunstmesse i verden,” siger han og giver ordet til
kulturministeren.
”Jeg glæder mig til at se
hvad folk kalder den ultimative kunstmesse. Sidste år var jeg klar til at
tage
af sted, billetterne var bookede, men i sidste øjeblik måtte jeg aflyse på
grund
af forhandlinger i det danske parlament”, siger Brian Mikkelsen. Så
fortæller
han om udviklingen af det særlige danske kunststøttesystem, der efter hans
mening sikrer, at det er ”buttom up rather than top down”, når
staten støtter
dansk kunsts udbredelse i verden.
”I modsætning til i andre
lande kommer initiativet i Danmark fra kunstnerne, galleristerne og museerne
selv og ikke fra embedsmænd fra oven. Man finder i dag danske kunstnere
repræsenteret på alle kunstmesser. Vi har årets danske deltagere i Art Basel
repræsenteret her i dag, gallerierne Nicolai Wallner og Niels Borch, men jeg
kunne også nævne Galleri Christina Wilson, Galleri Kirchoff og Galleri
Moghadishini,” siger han.
Så giver Poul Erik Tøjner
ordet til Samuel Keller. Han har et mørkt, stramt jakkesæt på med et smalt
bælte, og inden under en blå, tynd pullover over en helt lyseblå skjorte. Den
ligner himlen ude over Øresund med enkelte hvide skyer, der ikke rører sig ud
af flækken.
”Jeg er en slags pilgrim. Jeg
var engang i Danmark med en ven, og det var især for at se Louisiana. Tak for
jeres indsats for kunsten,” siger han og kigger hen på Poul Erik Tøjner
og
Brian Mikkelsen, der sidder ved siden af hinanden. Der er helt stille et
øjeblik. Som om Louisianas afdøde skaber Knud W. Jensen gik gennem stuen. Så
fortsætter Keller:
”Hvad får folk til at komme
langvejs fra med fly til Basel. Fordi de ellers ville skulle rejse endnu mere
for at komme til at se så meget kvalitet. Art Basel er selvfølgelig en
refleksion af markedet. It goes without saying. Men det er også en kulturel
begivenhed. Det koster gallerierne mellem 15.000 og 50.000 at deltage, og det
er kun toppen af isbjerget. Der er også transport, forsikring og
indkvartering.
Det kan sagtens løbe op i mere end 100.000 dollars. Og man skal sælge for
mindst et par hundrede tusinde euros for, at det overhovedet er betalt. Men
det
er også en måde at profilere sig på i forhold til andre gallerier. Graden af
succes er ikke kun, hvor mange penge, man har lavet, men også hvilket
netværk,
man har skabt og kan tilbyde sine kunstnere. Dagen før den officielle åbning
har de inviterede gæster mulighed for at se messen og købe det, de vil have.
Hvert galleri har kun 15 invitationer at dele ud og der er kamp blandt
samlerne
om at komme med.”
Den finske gallerist Ilona
Anhava tager ordet:
”Sidste år stod jeg og
kiggede ud over pladsen, hvor samlerne stod og ventede foran indgangen. Der
var
pakket med elegante, smukke mennesker, og da dørene blev åbnet løb de som
vilde
dyr ind på udstillingen. Jeg lavede min første handel halvandet minut efter,
at
døren var gået op.”
”Vi håber, at et besøg fra
jer ikke blot vil give jer lejlighed til at stifte bekendtskab med den meste
interessante kunst, men også at skabe netværk og indgå i netværk,”
slutter
Samuel Keller.
SÅ er der frokost. Knud W.
Jensens bog De glade givere står på Tøjners reol.
”Samuel Keller er genial,”
siger Ilona Anhave.
”Basel i juni og Miami Beach
i december. Genialt!. Tror du, at folk fra New York og Europa gerne vil til
Miami i december”; Vejret er fantastisk, lidt varmere end i dag. Og
palmerne.
Mange kommer forbi på vej til Caribien, især dem, der ikke behøver at lave så
meget. Og så kan det kombineres med at bade og dykke.”
Galleristen Bo Bjerregaard
nikker:
”Art Basel er begavet
udtænkt. Med de to messer får de hele verden med og kan på den måde fastholde
deres markedsposition. På få år har de uddistanceret messen i Køln
fuldstændigt. Ingen taler om andet end Art Basel nu.”
”Det er derfor, [K] og andre
samlere er helt vilde i varmen, når en mand som Keller kommer. For at sikre
sig, at de kan få de særlige invitationer,” siger en anden gallerist.
Samuel Keller er til rådighed
for spørgsmål, mens han spiser. Undtagen et: om det var [K]s private
kunstsamling, han var ude at se før middagen dagen før.
”Det kan jeg ikke svare på.
Af diskretionsmæssige årsager,” siger han.
”Men jeg lærer af at møde de
private samlere. Hvad de kan lide. Hvilke services de efterspørger. Vi skaber
netværker mellem samlerne i forskellige lande, så de har nogle at besøge, når
de er i Italien eller USA. Men jeg lærer også om kunsten, for nogle af dem er
virkelig meget vidende.”
Klokken 14 er det forbi. En
uge efter komme en ny pressemeddelelse fra Basel: Samuel Keller holder op som
direktør for Art Basel i 2008. Han har fået nyt job som direktør for
Foundation
Beyeler, der ejer en unik samling af Braque, Cézanne, van Gogh, Picasso,
Giacommetti, Klee, Max Ernst, Bacon og Monet, skabt af kunstsamleren Ernst
Beyeler – Basels svar på Knud W. Jensen.
[K] og de andre samlere må ud
og spise igen.”
Til yderligere
sagsfremstilling gøres opmærksom på [K]s brev af 22. juni 2006 til
Pressenævnet,
hvoraf blandt andet følgende fremgår:
” som formand for Det Danske
Kunstsamlerselskab har jeg i næsten 2 år forsøgt at få direktøren for den
store
Art Basel kunstmesse her til landet for at give ham et indblik i den store og
på mange måder blomstrende danske kunstscene. Besøget kom i stand. De
væsentligste gallerier blev besøgt og resultatet var meget positivt og
lovende.
I den forbindelse inviterede jeg til en sammenkomst i mit hjem med
efterfølgende
middag for 14 personer i Restaurant Gastronomique. Jeg var IKKE vidende om,
at
vi blev serviceret af journalist Poul Pilgaard Johnsen, artiklens forfatter,
som åbenbart har en fortid som tjener.
”
Af Maria Hurtigkarls,
indehaver af Restaurant Gastronomique, brev af 12. juli 2006 fremgår
følgende:
”Jeg vil med dette brev
påpege, at der om ingen omstændigheder har været tale om en nedsat pris i
forbindelse med dit arrangement, afholdt her i restaurant Gastronomique, den
30. maj 2006.
”
2. Parternes synspunkter
[K] har indledningsvis
anført, at det bragte er misvisende og i strid med god presseskik. [K] har
oplyst, at middagsselskabet var privat, ligesom han ikke blev informeret om,
at
der ville fremkomme en artikel. [K] har videre oplyst, at han gerne havde
stillet sig til rådighed.
[K] har anført, at omtalen af
hans virksomhed intet har med sagen at gøre. [K] har videre anført, at
oplysningerne om, at hans formue skulle stamme fra hans afdøde mor, er
forkerte, idet kun ca. 5 % af formuen er arv. [K] har endvidere anført, at
hans
personlige forhold hverken er offentlig tilgængelige eller har offentlig
interesse. [K] har videre anført, at han hverken er stamgæst eller har
pruttet
om prisen, men betalt den på restaurantens prisliste angivne pris.
[K] er uforstående over for,
at Mads Øvlisen fremhæves ved navn, ligesom han ikke anser de tilstedeværende
personer som offentlig kendte.
[K] har endelig anført, at
middagen ikke havde det formål at skaffe invitationer fremover, idet alle har
modtaget invitationer til messen igennem årene. Formålet var at informere om
gallerierne i Damark og få flere danske gallerier med på de følgende messer.
Weekendavisen har anført, at
der efter avisens opfattelse intet angribeligt er i at skildre et
middagsselskab
med offentlige kendte personer på en offentlig tilgængelig restaurant.
Weekendavisen har videre
anført, at artiklen skildrer forhold, der har offentlig interesse, nemlig
tilstedeværelsen af dansk kunst i det internationale kunstmiljø. Den
offentlige
interesse begrunder efter avisens opfattelse, at begivenheden skildres i
avisen, og at de indflydelsesrige deltagere i middagen omtales.
Weekendavisen har herudover
til de påklagede udsagn anført, at det er normalt at have arvet efter sin
mor.
Weekendavisen har anført, at det er normalt, at man som stamgæst ved
arrangementer får reduceret prisen, hvilket avisen fastholder også var
tilfældet her. Weekendavisen har videre anført, at det er normalt at indbyde
interessefæller til at spise på restaurant, og avisen fastholder sin
udlægning
af middagen.
Weekendavisen har endelig
anført, at artiklens indhold ikke kan opfattes som skadelig for de omtalte
personer.
3. Pressenævnets afgørelse og
begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Lene Pagter Kristensen, Jan
Kristensen, Ulrik Holmstrup og Leif Max Hansen.
Det følger af de Vejledende
regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt
og
hurtigt information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de
oplysninger, der gives, er korrekte.
På grund af de begrænsede
muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke tage stilling
til de faktiske forhold, hvorom parterne er uenige, herunder bl.a. om
arrangementet
er afholdt til reduceret pris, og hvilket formål arrangementet måttet have.
Pressenævnet finder imidlertid, at Weekendavisen er berettiget til at bringe
de
indsamlede oplysninger, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Afgjort den 20. september 2006
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (plenum) af 30. september 2021. — Den Europæiske Revisionsret mod Karel Pinxten. EU-domme · 30. september 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03950 Retsinformation · 24. november 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05988 Retsinformation · 1. februar 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0303 Retsinformation · 31. december 2019
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0076 Retsinformation · 22. juni 2018
- For lav indgangstemperatur Ankenævnet på Energiområdet · 4. april 2008