Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning til bekendtgørelse om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen)

Gældende VEJ nr 74 af 28/09/2006VejledningJustitsministeriet13. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning

til bekendtgørelse om udbydere af elektroniske

kommunikationsnets og elektroniske

kommunikationstjenesters registrering og opbevaring

af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen)

1. Vedr. bekendtgørelsens

formål og anvendelsesområde (bekendtgørelsens kapitel 1)

1.1. Baggrund

Ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 – den såkaldte første

anti-terrorlov – blev der bl.a. indsat nye bestemmelser i

retsplejelovens

§ 786 om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik og om

telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det

udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og

opbevaring

i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og

retsforfølgning

af strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter i henhold til bestemmelsen

efter

forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere

regler

om denne registrering og opbevaring. Disse nærmere regler er indeholdt i

logningsbekendtgørelsen.

Den 21. februar 2006 vedtog Rådet (retlige og indre anliggender)

endvidere et EU-direktiv om logning af trafikdata. Direktivet skal være

gennemført i national ret senest den 15. september 2007.

1.2. Terminologi

Før anti-terrorloven anvendte retsplejelovens bestemmelser om

indgreb i meddelelseshemmeligheden definitioner på nøglebegreber, der

Læs alt

stammede

fra telelovgivningen. Definitionerne var ordrette gengivelser af

telelovgivningens definitioner. Retsplejelovens begreber har altså hidtil

baseret

sig på telelovgivningens definitioner.

Da logningsbekendtgørelsen udstedes på baggrund af bemyndigelsen i

retsplejelovens § 786, stk. 4, lægger bekendtgørelsen også

telelovgivningens definitioner til grund.

Logningsbekendtgørelsen gennemfører endvidere dele af

EU-direktivet. Bekendtgørelsen indeholder derfor tillige en række begreber

fra

direktivet. Den terminologi, der er anvendt i EU-direktivet, er ikke på alle

måder entydig. Det skyldes bl.a., at direktivet først skal være gennemført

den

15. september 2007, og at flere medlemslande endnu ikke fuldt ud har gjort

sig

endelige overvejelser om, hvordan direktivet skal gennemføres i national ret.

Den

fælles forståelse af begreberne i direktivet blandt medlemslandene vil kunne

bidrage

til en nærmere fortolkning af reglerne i logningsbekendtgørelsen.

I 2003 blev terminologien i telelovgivningen ændret fra »telenet

eller teletjenester« til »elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester«,

uden at det medførte konsekvensrettelser i retsplejeloven.

Terminologi-ændringen i telelovgivningen ændrede dog ikke på

indholdet af definitionerne, og retsplejelovens begreber svarer således

indholdsmæssigt stadig til telelovgivningens, selv om ordlyden er en anden.

Begreberne i logningsbekendtgørelsen er gengivelser af telelovgivningens

definitioner og anvender derfor også terminologien i telelovgivningens

definitioner (elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester).

Indholdsmæssigt

er disse dog identisk med retsplejelovens terminologi (telenet eller

teletjenester).

1.3. »Oplysninger,

der genereres eller behandles« (bekendtgørelsens § 1)

Udbyderne er alene forpligtet til at foretage registrering og

opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i

udbyderens net.

Det betyder, at oplysninger om teletrafik, der f.eks. af tekniske

grunde ikke generes eller behandles i udbyderens net, ikke skal registreres.

Det er altså ikke alene oplysninger, der allerede i dag anvendes af udbyderne

til brug for f.eks. debitering, der skal registreres. Det afgørende er alene,

at en oplysning rent faktisk genereres eller behandles i udbydernes systemer,

også selv om det kun sker meget kortvarigt.

Udbyderne er således ikke forpligtet til at investere i nyt udstyr

med henblik på registrering og opbevaring af oplysninger, der ikke allerede i

dag genereres eller behandles i udbyderens net.

1.4. »Udbyder af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere«

1.4.1. Begrebet »udbyder

af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere«

Begrebet svarer til definitionen i den gældende § 6,

stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at § 6, stk. 1,

svarer til § 5, stk. 1, som definerer et bredere

udbyderbegreb,

idet der dog i 6, stk. 1, er tale om underkategorier af de i

§ 5,

stk. 1, nævnte parter.

§ 6, stk. 1, afgrænser således udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere i forhold til udbydere,

der

f.eks. alene udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i form

af

samtrafikprodukter til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester.

Ifølge bemærkningerne til § 5, stk. 1, betyder

definitionen, at enhver, der markedsfører og sælger net eller tjenester, som

defineret i § 3, stk. 1 og 2, til flere parter, anses for at være

udbyder

med de rettigheder, dette giver – det vil sige, at alle selskaber, der

på

kommercielt grundlag betjener mere end én slutbruger eller mere end én anden

udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med henblik på

formidling af dele af disses trafik, er omfattet af begrebet.

Det er uden betydning, om udbyderen har egen infrastruktur, om der

er tale om offentligt tilgængelige tjenester eller lukkede net, hvilket

omfang

udbudet har, samt hvilken form for tjenester der udbydes.

Virksomheder med eget net, der kun tilvejebringer infrastruktur

til eget brug, falder dog uden for begrebet.

Hovedkravet er altså, at der udbydes elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester på kommercielt grundlag

til slutbrugere.

1.4.2. Omfanget af udbyderbegrebet og pligter i

forbindelse med outsourcing

Det følger af bemærkningerne til lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet, at udbyderen kan outsource forpligtelsen,

jf.

§ 15 i loven, til indretning af udstyr og systemer, således at indgreb i

meddelelseshemmeligheden er mulig. Den udbyder, som forpligtelsen påhviler,

skal have mulighed for at aftale med f.eks. en anden udbyder, at de praktiske

indgreb kan ske i den anden udbyders domæne. Det kan f.eks. gøre sig gældende

for gensalgsudbydere og bolignet.

Forpligtelsen afgrænses således, at den udbyder, der har

slutbrugerforholdet, som udgangspunkt har ansvaret for at sikre, at der kan

gives adgang til indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Det er altid den udbyder, som outsourcer forpligtelsen, der er

ansvarlig for, at den udbyder, forpligtelsen er outsourcet til, indretter

systemet, så indgreb i meddelelseshemmeligheden kan finde sted.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet, at outsourcing-leverandører kan antage

flere

former, afhængigt af deres forretningsmodel, og kan således omfatte

virksomheder, der ud over den interne teleinfrastruktur og de basale interne

tjenester overvåger, driver og vedligeholder virksomhedens øvrige centrale

IT-systemer og applikationer, virksomhedens hjemmesider, herunder hjemmesider

til internethandel, e-mail-adresser og -applikationer m.v. Det outsourcede

udstyr og de outsourcede funktioner kan fysisk enten være placeret hos

virksomheden

(kunden) selv eller hos leverandøren. Uanset hvor udstyret er placeret, vil

der

i den samlede installation nødvendigvis indgå en eller flere dedikerede

forbindelser (typisk faste kredsløb) med henblik på at sikre

outsourcing-leverandøren, henholdsvis virksomheden, adgang til det omhandlede

interne net med tilhørende interne tjenester.

Kommunikation i interne net er kun undtaget, så længe der alene er

tale om intern kommunikation modsat den situation, at kommunikationen går ud

af

det interne net til det offentlige net.

Virksomheder, der via internettet udbyder det stadigt stigende

antal såkaldte webbaserede applikationer – som eksempelvis

computerspilsapplikationer, søgetjenester, e-mail-tjenester af samme type som

f.eks. Hotmail, videokonferenceapplikationer, meddelelsestjenester som f.eks.

MSN Messenger og LotusSameTime, download af software og lignende,

internettelefoni-applikationer,

der ikke omfatter udveksling af trafik med den offentlige nummerplan og de

traditionelle taletefonitjenester (PSTN) – kan ikke anses for udbydere

af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

For de ovenfor nævnte afgrænsninger af udbyderbegrebet gælder, at

virksomheder, der både leverer denne type ydelser (outsourcing og/eller

webbaseret udbud af applikationer), og tillige er udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester i telelovgivningens forstand, for så vidt

angår den sidstnævnte del af deres virksomhed vil være omfattet af

udbyderbegrebet.

1.4.3. »Kommercielt grundlag«

Der findes ikke i telelovgivningen en selvstændig definition af

udtrykket »kommercielt grundlag«. Om der i et givent tilfælde er tale om

kommercielt grundlag vil således i princippet afhænge af en konkret

vurdering.

Det er imidlertid klart, at begrebet omfatter en aktivitet, hvis

den sædvanligvis tilbydes eller efterspørges på markedsmæssige vilkår,

herunder

hvis aktiviteten er af generel karakter og rettet til en modtagerkreds, som

kan

forventes at betale herfor.

»Kommercielt grundlag« betyder således, at en person, et selskab eller

en offentlig institution sælger og markedsfører et produkt for at få en

fortjeneste. Det er dog uden betydning, om salget af produktet reelt

oppebærer

en fortjeneste eller giver underskud.

Kravet om udbud på »kommercielt grundlag« indebærer f.eks., at biblioteker,

uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner, der på

ikke-kommercielt grundlag stiller net eller tjenester til rådighed for

eksterne

parter i form af lånere, studerende, patienter eller lign., ikke er omfattet

af

logningspligten. Ligeledes vil arbejdspladser, der stiller telefon og

internet-adgang til rådighed for ansatte på et ikke-kommercielt grundlag,

ikke

være omfattet af logningspligten.

1.4.4. »Elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester«

Udtrykket »elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester«, der

anvendes i logningsbekendtgørelsen, svarer til det anvendte udtryk i lov om

konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. For en fortolkning af

begreberne skal der derfor i det hele henvises til bemærkningerne til

begreberne

i denne lov. Nedenfor er imidlertid beskrevet de mest centrale elementer til

forståelse

af de begreber, der anvendes i bekendtgørelsen.

1.4.4.1. »Elektroniske kommunikationsnet«

Af bemærkningerne til lov om konkurrence- og forbrugerforhold på

telemarkedet fremgår det, at der er tale om bred definition, der har til

hensigt at fastslå, at enhver form for trådløs eller kabelbaseret

infrastruktur, der anvendes til elektronisk transport af elektroniske

kommunikationstjenester, er omfattet af begrebet.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det er uden betydning,

hvilken transmissionsteknologi der er tale om, herunder om der er tale om

kobber-, koaksial eller fiberkabler eller eventuelle nye former for kabler,

der

anvendes til transport af elektroniske kommunikationstjenester, eller om der

er

tale om en eller flere radiokommunikationsteknologier, herunder teknologier,

der sigter på etablering af mobilinfrastruktur, eller infrastruktur baseret

på

radiokommunikation fra et fast punkt til et andet fast punkt. Det er

ligeledes

uden betydning, om der er tale om kredsløbs- eller pakkekoblede net.

1.4.4.2. »Elektroniske kommunikationstjenester«

Af bemærkningerne til lov om konkurrence- og forbrugerforhold på

telemarkedet fremgår det, at der er tale om en bred afgrænsning, der

indebærer,

at elektroniske kommunikationstjenester omfatter enhver form for overføring

af

lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf, ved hjælp af radio- eller

telekommunikationsteknik, mellem nettermineringspunkter.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at selve informations-

eller indholdstjenesten derimod ikke er omfattet af definitionen af en

elektronisk

kommunikationstjeneste. Herudover fremgår det, at definitionen ikke skelner

mellem elektroniske kommunikationstjenester (teletjenester), der

tilvejebringes

og leveres via mobile net og elektroniske kommunikationstjenester

(teletjenester), der tilvejebringes via et fast nettermineringspunkt.

Definitionen

skelner heller ikke imellem, om der er tale om transporttjenester, der

tilvejebringes

via internettet eller gennem andre dele af det traditionelle telenet. Begge

dele anses for omfattet af definitionen elektronisk kommunikationstjeneste

(teletjeneste).

1.5. »Slutbruger«

Af bemærkningerne til lov om konkurrence- og forbrugerforhold på

telemarkedet fremgår det, at begrebet også kan dække andre end fysiske

personer.

Det fremgår således af bemærkningerne, at slutbruger defineres i

modsætning til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og

kan omfatte såvel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende brugere af

elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, herunder storkunder og

lignende, som i et vist omfang vælger at etablere deres egen infrastruktur og

sammenkoble denne med de offentlige net med henblik på udveksling af trafik.

En

storkunde kan herunder også være et fælles antenneanlæg, en bolig- eller

grundejerforening eller lignende, som har valgt at etablere f.eks. lokal

bredbåndsinfrastruktur i accessnettet på egen hånd.

1.6. Andelsforeninger,

ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger eller

sammenslutninger

heraf (bekendtgørelsens § 3)

Forpligtelsen til at registrere og opbevare oplysningerne gælder

ikke for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lignende

foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller

sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til

færre end 100 enheder.

Andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lignende

foreninger eller sammenslutninger heraf med flere end 100 enheder, og som i

øvrigt opfylder betingelserne i teleloven for elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester, er omfattet af logningskravene i bekendtgørelsen.

Ved en enhed forstås f.eks. et bolig- eller erhvervslejemål.

2. Vedr.

registrerings- og opbevaringspligten (bekendtgørelsens kapitel 2)

I det følgende anføres eksempler på, hvad der nærmere menes med de

anførte registreringer af oplysninger.

2.1. Fastnet- og

mobiltelefoni (bekendtgørelsens § 4)

2.1.1. Oplysninger om opkaldende identitet

Den terminologi, der anvendes i bekendtgørelsen vedrørende

oplysninger om brugeren, som foretager et opkald, svarer til EU-direktivets.

Udbydere

af

fastnet- og mobiltelefoni skal registrere telefonnummeret på den opkaldende

abonnent

eller andre tilsvarende former for identifikation, der er knyttet til

opkaldet,

herunder også eventuelle foretagne ændringer af nummeret eller

identifikationen,

f.eks. i forbindelse med omstillinger eller viderestillinger. Udbyderne skal

også registrere det eller de telefonnumre, der kaldes op til, eller andre

tilsvarende former for identifikation, herunder også eventuelle foretagne

ændringer af numre m.v., f.eks. i forbindelse med omstillinger eller

viderestillinger.

Ved andre tilsvarende former for identifikation forstås f.eks. et

kundenummer eller et kortnummer på et taletidskort, der identificerer

brugerens

adgang over for udbyderen.

Ved oplysninger om omstilling forstås f.eks. situationer, hvor en

slutbruger ringer via egen eller andre udbydere til en anden udbyder, der

omstiller

til det ønskede nummer. I disse tilfælde skal oplysninger om det nummer, der

omstilles til, ligeledes registreres.

Oplysninger om viderestilling skal tillige registreres. Ved

viderestilling forstås f.eks. situationer, hvor slutbruger A ringer til B,

men

hvor B har lavet viderestilling til telefon C. Viderestilling fra B til C vil

af udbyderen blive registreret som et nyt kald. Oplysninger om kaldet fra A

til

B skal kunne sammenkædes med det tidsmæssigt samtidige udgående kald fra B

til

C.

Ved viderestilling forstås endvidere de situationer, hvor en

slutbruger (A) ringer til et hotels reception eller et kollegium (B), der

viderestiller til et værelse (C) og omvendt.

For så vidt angår oplysninger om omstillinger og viderestillinger

skal disse alene registreres, hvis der omstilles eller viderestilles til et

af

udbyderens egne numre, eller hvis oplysningen i øvrigt genereres eller

behandles i udbyderens eget net.

Udbyderne skal endvidere registrere navn og adresse på abonnenten

eller den registrerede bruger.

Udbydere af mobiltelefoni skal desuden registrere oplysninger om

identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr, dvs. IMSI- og IMEI-numre,

for den kaldende abonnent. Et IMSI-nummer (International Mobile Subscriber

Identification) identificerer telefonens SIM-kort, mens et IMEI-nummer

(International Mobile Equipment Identifier) identificerer den fysiske

mobilenhed,

dvs. selve mobiltelefonen.

Oplysninger om ubesvarede opkald skal tillige registreres. Ved

ubesvarede opkald forstås opkald, hvor der opnås kontakt til modtageren af

opkaldet, men hvor modtageren ikke svarer. Hvis der f.eks. omstilles til en

telefonsvarer, vil der ikke være tale om et ubesvaret opkald, men derimod om

et

gennemført opkald, der under alle omstændigheder skal registreres.

Udbyderne skal tillige registrere det opkaldende og det opkaldte

nummer på en bruger fra en udenlandsk udbyder, der roamer i udbyderens net.

Ved roaming forstås en mobiltelefonibrugers mulighed for at

anvende sin telefon til kommunikation uden for egen udbyders dækningsområde.

Det kan f.eks. ske i forbindelse med udlandsrejser eller lignende, hvor en

anden udbyder stiller visse servicer til rådighed for slutbrugeren efter

aftale

med slutbrugerens egen udbyder.

De oplysninger, der i øvrigt skal registreres om brugere, f.eks.

oplysninger om navn og adresse, vil ikke nødvendigvis kunne registreres for

brugere fra en udenlandsk udbyder, der roamer i udbyderens net, idet disse

oplysninger typisk er ukendte for udbyderen.

Oplysningerne vil – i overensstemmelse med bekendtgørelsens

anvendelsesområde – alene skulle registreres, hvis de er kendte for

udbyderne

eller genereres eller behandles i udbydernes systemer.

2.1.2. Oplysninger om opkaldte identitet

Den terminologi, der anvendes i bekendtgørelsen vedrørende

oplysninger om brugeren, som modtager et opkald, svarer til EU-direktivets.

Udbyderne skal registrere

telefonnumrene på den opkaldende og den opkaldte abonnent eller andre

tilsvarende former for identifikation, der er knyttet til opkaldet, herunder

også eventuelle foretagne ændringer af nummeret eller identifikationen,

f.eks.

i forbindelse med omstillinger eller viderestillinger.

Udbyderne skal endvidere registrere navn og adresse på abonnenten

eller den registrerede bruger.

Udbydere af mobiltelefoni skal desuden registrere identiteten på

det benyttede kommunikationsudstyr, dvs. IMSI- og IMEI-numre, for den

opkaldte

abonnent.

Udbyderne skal tillige registrere det opkaldende og det opkaldte

telefonnummer på en bruger, der roamer i udbyderens net.

De oplysninger, der i øvrigt skal registreres om brugere, f.eks.

oplysninger om navn og adresse, vil ikke nødvendigvis kunne registreres for

brugere, der roamer i udbyderens net, idet disse oplysninger typisk er

ukendte

for udbyderen.

Oplysningerne vil – i overensstemmelse med bekendtgørelsens

anvendelsesområde – alene skulle registreres, hvis de er kendte for

udbyderne

eller genereres eller behandles i udbydernes systemer.

For en nærmere beskrivelse af IMSI- og IMEI-numre, roaming m.v.

henvises til pkt. 2.1.1.

2.1.3. Celle- og masteoplysninger

(bekendtgørelsens § 4, nr. 6)

Den terminologi, der anvendes i bekendtgørelsen vedrørende

masteoplysninger, svarer til EU-direktivets.

Udbydere af mobiltelefoni skal registrere oplysninger om den eller

de celler, en mobiltelefon er forbundet til ved kommunikationens start og

afslutning, samt masternes præcise geografiske eller fysiske placering på

tidspunktet for kommunikationen.

Udbyderne skal således registrere oplysninger om »den første og sidste mast«.

Pligten til at registrere masternes præcise geografiske eller

fysiske placering betyder, at udbyderne løbende skal opdatere oplysninger om

masternes geografiske placering, herunder angivelse af masternes placering

angivet i bredde- og længdegrad. Det gælder også master, der ikke permanent

er

placeret et bestemt sted.

Ved master, der ikke permanent er placeret et bestemt sted,

forstås f.eks. mobile master, der opstilles midlertidigt i forbindelse med

større arrangementer med henblik på at sikre dækning i et bestemt område.

2.1.4. Særligt vedr. EMS

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af

15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med

tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske

kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af

direktiv 2002/58/EF, at medlemslandene skal fastsætte krav om registrering af

oplysninger om EMS.

Der er i overensstemmelse hermed medtaget et sådant krav i

bekendtgørelsen.

EMS genereres eller behandles imidlertid ikke nødvendigvis i et

net. Det skyldes, at EMS udgør en software-funktion i en mobiltelefon. Denne

software fortolker under særlige omstændigheder data i en SMS. Det kan f.eks.

være en såkaldt »smiley« eller en simpel ringetone. EMS-trafik vil derfor

blot

optræde som overføring af helt almindelige SMS’er. EMS er således ikke

selvstændig kommunikation, men derimod egentligt indhold i en SMS.

I det omfang der er tale om egentlige indholdsoplysninger, vil

udbyderne ikke skulle registrere oplysninger om EMS.

2.1.5. Oplysninger

om

SMS, EMS eller MMS (opkaldende identitet)

Den terminologi, der anvendes i bekendtgørelsen vedrørende

oplysninger om brugeren, som sender en SMS, EMS eller MMS, svarer til

EU-direktivets.

Udbydere af SMS, EMS og MMS skal registrere identiteten på den

kaldende bruger og den eller de kaldte brugere samt identiteten, dvs. IMSI-

og

IMEI-numre, på det benyttede kommunikationsudstyr.

Udbyderne skal endvidere registrere oplysninger om ændring af det

kaldende nummer eller identitet samt ændringer af kaldte numre eller

identifikation, omstillinger og viderestillinger.

Oplysninger om omstilling og viderestilling skal – i

overensstemmelse med bekendtgørelsens anvendelsesområde – dog alene

registreres, hvis der omstilles eller viderestilles til et af udbyderes egne

numre, eller hvis oplysningerne i øvrigt genereres eller behandles i

udbyderens

eget net.

I det omfang udbydere udveksler kvittering for modtagelse af

meddelelser, skal oplysninger om kvitteringsmeddelelserne også registreres.

Udbydere skal endvidere registrere navn og adresse på abonnenten

eller den registrerede bruger.

For en nærmere beskrivelse af IMSI- og IMEI-numre, roaming m.v.

henvises til pkt. 2.1.1.

2.1.6. Oplysninger

om

SMS, EMS eller MMS (opkaldte identitet)

Den terminologi, der anvendes i bekendtgørelsen vedrørende

oplysninger om brugeren, som modtager en SMS, EMS eller MMS, svarer til

EU-direktivets.

Udbydere af SMS, EMS og MMS skal registrere identiteten på den

kaldte bruger samt identiteten, dvs. IMSI- og IMEI-numre, på det benyttede

kommunikationsudstyr.

Udbyderne skal endvidere registrere oplysninger om ændring af det

kaldende nummer eller identitet samt ændringer af kaldte numre eller

identifikation, omstillinger og viderestillinger.

Oplysninger om omstilling og viderestilling skal dog alene

registreres, hvis der omstilles eller viderestilles til et af udbyderes egne

numre, eller hvis oplysningerne i øvrigt genereres eller behandles i

udbyderens

eget net.

I det omfang udbydere udveksler kvittering for modtagelse af

meddelelser, skal oplysninger om kvitteringsmeddelelserne også registreres.

Udbydere skal endvidere registrere navn og adresse på abonnenten

eller den registrerede bruger.

For en nærmere beskrivelse af IMSI- og IMEI-numre, roaming m.v.

henvises til pkt. 2.1.1.

2.1.7. Anonyme tjenester (taletidskort)

(bekendtgørelsens § 4, nr. 8)

Den terminologi, der anvendes i bekendtgørelsen vedrørende

oplysninger om anonyme tjenester (taletidskort), svarer til EU-direktivets.

Udbydere af forudbetalte anonyme tjenester (taletidskort) skal

registrere dato og tidspunkt for første aktivering af tjenesten og

oplysninger

om den mast, hvorfra aktiveringen blev foretaget.

Udbyderne skal herudover registrere de oplysninger, der i øvrigt

skal registreres for mobiltelefoni, jf. bekendtgørelsens § 3, på en

bruger,

der anvender taletidskort i udbyderens net. Dog vil oplysninger om f.eks.

navn

og adresse ikke nødvendigvis kunne registreres for brugere, der anvender

taletidskort i udbyderens net, idet disse oplysninger typisk er ukendte for

udbyderen.

Oplysningerne vil – i overensstemmelse med bekendtgørelsens

anvendelsesområde – alene skulle registreres, hvis de er kendte for

udbyderne

eller genereres eller behandles i udbydernes systemer.

2.1.8. Tidspunkt for kommunikationens start og

afslutning (bekendtgørelsens § 4, nr. 7)

Udbyderne skal registrere dato og klokkeslæt for kommunikationens

start- og sluttidspunkt.

Kravet om tidsangivelse vil være opfyldt, hvis tidsangivelsen er

nøjagtig inden for 1 sekund i forhold til en offentlig tilgængelig

tidsstandard, eksempelvis UTC-tid (Universal Time, Co-ordinated).

2.2. Internet-oplysninger

(bekendtgørelsens § 5)

2.2.1. Sessionslogning (bekendtgørelsens

§ 5, stk. 1)

Udbydere af adgang til internettet skal, for så vidt angår en

internet-sessions initierende og afsluttende pakke, registrere oplysninger om

den afsendende og den modtagende internetprotokol-adresse (herefter benævnt

IP-adresse), afsendende og modtagende portnummer og transportprotokol.

Ved IP-adresse forstås den brugeridentitet, en internetbruger gør

brug af ved anvendelse af internettet. IP-adressen tildeles elektronisk af

internetudbyderen på baggrund af et abonnementsforhold eller lignende.

Modtagende IP-adresse identificerer en internet-sessions

destination. Det kan f.eks. være en anden slutbruger, Hotmail, en anden

hjemmeside eller lignende.

Ved kommunikation på internettet sendes oplysninger fra en port

til en anden port. Et portnummer kan identificere, hvilken type kommunikation

der finder sted som led i anvendelsen af internettet.

Ved oplysninger om transportprotokol forstås oplysninger om,

hvilken protokol der har været anvendt til at transportere de pakker, der

indgår i en internet-session. Det kan f.eks. være TCP, UDP eller lignende.

Ved »internet-session« forstås ikke en nærmere afgrænset teknisk

definition. Med det begreb, der anvendes i bekendtgørelsen, skal imidlertid

forstås den situation, hvor en slutbruger sender eller modtager data på

internettet. En udbyder skal således registrere oplysninger om en

internet-sessions

initierende og afsluttende pakke, herunder oplysninger om afsendende og

modtagende

IP-adresse, afsendende og modtagende portnummer samt transportprotokol, hver

gang en slutbruger tilgår f.eks. en server eller kommunikerer direkte over

internettet med en anden slutbruger.

Hvis en udbyder registrerer oplysninger om den afsendende og den

modtagende IP-adresse, afsendende og modtagende portnummer samt

transportprotokol, vil man efter omstændighederne kunne sortere kortere

sessioner med et mindre antal pakker fra, med henblik på, at disse

oplysninger

ikke registreres og opbevares. Det forudsættes, at en eventuel frasortering

sker efter samråd med politiet. De nærmere retningslinjer herfor fastsættes i

en senere bekendtgørelse.

2.2.2. »Sampling« (bekendtgørelsens § 5,

stk. 4)

Forpligtelsen til at registrere oplysninger om en

internet-sessions initierende og afsluttende pakke gælder ikke for udbydere,

hvis en sådan registrering ikke er teknisk mulig i udbydernes system.

Oplysningerne skal i så fald i stedet registreres for hver 500. pakke, der

indgår i en slutbrugers kommunikation på internettet.

Hvis udbyderne registrerer oplysninger for hver 500. pakke, der

indgår i en slutbrugers kommunikation på internettet, skal der registreres

oplysninger om afsendende og modtagende IP-adresse, afsendende og modtagende

portnummer samt transportprotokol.

Udbyderne er ikke forpligtet til at udvikle nye tekniske systemer

med henblik på at være i stand til at registrere oplysninger om en

internet-sessions initierende og afsluttende pakke (sessionslogning). En

udbyder

vil f.eks. leve op til logningsforpligtelsen, selv om udbyderen ændrer sine

systemer eller udvikler nye systemer, der kun kan registrere for hver 500.

pakke, der indgår i en slutbrugers kommunikation på internettet.

2.2.3. Oplysninger om en brugers adgang til

internettet (bekendtgørelsens § 5, stk. 2)

Den terminologi, der anvendes i bekendtgørelsen vedrørende

oplysninger om en brugers adgang til internettet, svarer til EU-direktivets.

Udbyderne skal, for så vidt angår oplysninger om en brugers adgang

til internettet, registrere oplysninger om den tildelte brugeridentitet.

Oplysninger om den tildelte brugeridentitet kan f.eks. være et kundenummer,

abonnementsnummer eller lignende oplysning, der identificerer slutbrugeren

over

for udbyderen under kommunikationen.

Udbyderne skal endvidere registrere den brugeridentitet og det

telefonnummer, som er tildelt kommunikationer, der indgår i et offentligt

elektronisk

kommunikationsnet. Ved oplysninger om brugeridentitet og telefonnummer

forstås

f.eks. situationer, hvor en slutbruger ved brug af en telefonlinje ringer op

til en tjeneste og herefter tildeles en IP-adresse til brug ved den

pågældende

internet-session. Udbyderne skal i sådanne situationer registrere oplysninger

om det af slutbrugeren anvendte telefonnummer, samt den IP-adresse

slutbrugeren

herefter blev tildelt.

Herudover skal udbyderne registrere navn og adresse på den

abonnent eller registrerede bruger, til hvem en IP-adresse, en

brugeridentitet

eller et telefonnummer var tildelt på kommunikationstidspunktet.

2.2.4. Registrering ved overgangen til andre

net (bekendtgørelsens § 5, stk. 5)

Registrering af internet-oplysningerne skal ske ved overgangen

mellem udbyderens eget net og et andet eller andre net. Det gælder uanset, om

udbyderne registrerer initierende og afsluttende pakke eller alene

registrerer

hver 500. pakke, der indgår i en slutbrugers kommunikation på internettet.

Pligten til at registrere ved overgangen mellem udbyderens eget net og et

andet

eller andre net er illustreret nedenfor:

Figuren ovenfor illustrerer, at oplysninger om en slutbrugers

tilgang til internettet skal registreres af udbyderen, hvis kommunikationen

forlader udbyderens net. Figuren illustrerer ligeledes, at udbyderen skal

registrere oplysninger om en slutbrugers anvendelse af udbyderens egne

tjenester (pkt. 2.3.), uanset om tilgangen til tjenesten sker via udbyderens

eget net eller via et andet eller andre net.

2.2.5. Hot spots (bekendtgørelsens § 5,

stk. 3)

Ud over de internet-oplysninger,

der i øvrigt skal registreres, skal oplysninger om et hot spots

præcise

geografiske eller fysiske placering samt identiteten på det benyttede

kommunikationsudstyr registreres.

Det betyder, at en udbyder af internetadgang via et hot spot skal registrere

oplysninger om en brugers adgang til internettet, og at udbyderen samtidig

skal

registrere oplysninger om, hvor det pågældende hot spot geografisk er

placeret.

Ved trådløs adgang til internettet (hot spots) forstås f.eks.

netværk, der giver slutbrugere trådløs adgang til internettet på offentlige

steder, eksempelvis banegårde og lufthavne. Der etableres som oftest trådløs

adgang for slutbrugeren til internettet på baggrund af identiteten på det

benyttede

kommunikationsudstyr – f.eks. i form af en MAC-adresse – og et

kundenummer.

Udbyderen af trådløs adgang til internettet skal registrere oplysninger om

identiteten på det benyttede kommunikationsudstyr, en bruger anvender i

forbindelse med tilkobling til routeren, samt den IP-adresse den pågældende

slutbruger blev tildelt som led i kommunikationen.

2.2.6. Tidspunktet for kommunikationens start

og afslutning

Udbyderne skal registrere tidspunktet for kommunikationens start

og afslutning. Når udbyderne registrerer oplysninger om en brugers adgang til

internettet, skal tidspunktet for opkobling og afkobling således registreres.

Ved registrering af initierende og afsluttende pakke skal

udbyderne registrere tidspunktet for sessionens start i et standardiseret

format med klar angivelse af, hvilket format der er anvendt. Samme format

skal

anvendes ved registrering af oplysninger om sessionens afslutning.

Hvis udbyderen alene registrerer hver 500. pakke, der indgår i en

slutbrugers kommunikation på internettet, vil det være tidspunktet for

registreringen af oplysninger om pakken, der skal registreres.

Ved registrering for hver 500. pakke skal udbyderne tillige

anvende et standardiseret format med klar angivelse af, hvilket format der er

anvendt.

Kravet om tidsangivelse vil være opfyldt, hvis tidsangivelsen er

nøjagtig inden for 1 sekund i forhold til en offentlig tilgængelig

tidsstandard, eksempelvis UTC-tid (Universal Time, Co-ordinated).

2.3. Oplysninger

om udbydernes egne tjenester – e-mail og internettelefoni

(bekendtgørelsens

§ 6)

2.3.1. Udbydernes egne tjenester

Den terminologi, der anvendes i bekendtgørelsen vedrørende

oplysninger om udbydernes egne tjenester, svarer til EU-direktivets.

Pligten til at registrere oplysninger om egne tjenester (e-mail og

internettelefoni) gælder alene for de udbydere, der er omfattet af telelovens

definition af en udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Det betyder, at det alene er de udbydere, der har

slutbrugerforholdet, som skal registrere oplysningerne.

Alle former for tjenester, der udbyder taletelefoni over

internettet, er omfattet af logningsforpligtelsen.

2.3.2. Afsenderoplysninger

Udbyderne skal registrere oplysninger om den tildelte

brugeridentitet. Ved brugeridentitet forstås f.eks. kundenummer,

abonnementsnummer eller andre oplysninger, der identificerer slutbrugeren

over

for udbyderen.

For så vidt angår e-mails, skal udbyderne endvidere registrere

oplysninger om den afsendende e-mail-adresse.

Udbyderne skal endvidere registrere oplysninger om den

brugeridentitet, det anvendte telefonnummer og den IP-adresse, som er tildelt

kommunikationer, der indgår i et offentligt elektronisk kommunikationsnet.

Ved

oplysninger om brugeridentitet og telefonnummer forstås f.eks. situationer,

hvor en slutbruger tildeles en IP-adresse til brug ved den pågældende session

og herefter ringer til en anden bruger via det offentlige elektronisk

kommunikationsnet. I den forbindelse tildeles slutbrugeren et telefonnummer

eller anden identifikationsnummer. Udbyderne skal i sådanne situationer

registrere oplysninger om de til slutbrugeren tildelte identiteter, numre og

IP-adresser.

Endelig skal udbyderne registrere navn og adresse på den abonnent

eller registrerede bruger, til hvem en IP-adresse, en brugeridentitet eller

et

anvendt telefonnummer var tildelt på kommunikationstidspunktet.

2.3.3. Modtageroplysninger

Udbyderne skal registrere oplysninger om brugeridentiteten eller

telefonnummeret på den modtager, som et opkald over internettet er rettet

til.

Udbyderne skal endvidere registrere navn og adresse på

abonnent(en)(erne) eller de(n) registrerede bruge(r)(en) og brugeridentitet,

som kommunikationen er rettet til. For så vidt angår e-mails, skal udbyderne

endvidere registrere oplysninger om den modtagende e-mail-adresse.

Det er udbyderen, der har slutbrugerforholdet for så vidt angår

afsenderen af oplysningerne, der skal registrere oplysningerne.

For en nærmere beskrivelse af, hvad der forstås ved

brugeridentitet, telefonnummer m.v. henvises til pkt. 2.3.2.

2.3.4. Tidspunktet for kommunikationens start

og afslutning

Oplysninger, der er nødvendige for at fastslå en kommunikations

dato, klokkeslæt og varighed, skal registreres.

Kravet om tidsangivelse vil være opfyldt, hvis tidsangivelsen er

nøjagtig inden for 1 sekund i forhold til en offentlig tilgængelig

tidsstandard, eksempelvis UTC-tid (Universal Time, Co-ordinated).

2.4. Hvis flere

udbydere kan registrere oplysningerne (bekendtgørelsens § 7)

Kan oplysningerne registreres af flere udbydere, skal

oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne.

Forudsætningen

for, at oplysningerne registreres af mindst én af udbyderne, er, at udbyderne

indbyrdes aftaler, at oplysningerne registreres og opbevares af den ene af

udbyderne.

Oplysninger om kommunikation, der initieres, transmitteres eller

termineres som led i udbuddet af elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester

til slutbrugere, og som

– i overensstemmelse

med bekendtgørelsens anvendelsesområde – genereres eller behandles i

udbydernes

systemer, skal registreres. Det er imidlertid ikke afgørende, om det f.eks.

er

udbyderen i forhold til den opkaldende eller den opkaldte identitet, der

registrerer og opbevarer oplysningerne. Det afgørende er alene, at

oplysningerne

registreres og opbevares af mindst én af udbyderne, hvis oplysningerne kan

registreres af flere udbydere.

2.5. Outsourcing

af forpligtelser til at registrere og opbevare oplysninger (bekendtgørelsens

§ 8)

Registrering og opbevaring af oplysningerne kan efter aftale med

udbyderen på dennes vegne foretages af en anden udbyder eller af en

tredjemand.

Justitsministeriet, den 28. september

2006

Lene Espersen

/Mette Lyster Knudsen

Lignende dokumenter