Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-341

KEN nr 9774 af 23/08/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet27. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2006-6-341

Flemming Hedemark har i

henhold til fuldmagt fra [K1] og [K2] klaget til Pressenævnet over en artikel

i

JydskeVestkysten den 5. marts 2006, idet han mener, at god presseskik er

tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

JydskeVestkysten bragte den

5. marts 2006 under overskriften

”Foghs

bror i en stribe sager om byggesjusk”

og underoverskriften

”UORDEN: Flere sager er endt i retten hvor [K1]

har måttet betale for byggesjusk”

følgende artikel:

”Statsministerens bror, [K1],

der er direktør i en af de største danske producenter af træhuse, er

involveret

i et stort antal byggesager. Flere af sagerne er endt i Roskilde Byret –

hvorefter [K2] har måttet betale for alvorlig byggesjusk. Det skriver Ekstra

Bladets forbrugertillæg kup!, der har talt med 25 familier, som alle har

byggesager mod [K2]. For de op til tre millioner kroner, som de har betalt

for

træhuset, har de fået leveret huse med døre, der ikke kan åbnes, byggegrunde

under vand og skæve vægge.

Dårlige vinduer

Senest er [K2] dømt i Voldgiftsnævnet

for Bygge og Anlæg i december, fordi vinduerne var byggesjusk. I flere

tilfælde

Læs alt

har [K2] ikke udført den påkrævede gennemgang et år efter, at huset er

leveret,

og har efter flere år ikke udbedret alvorlige mangler. En stribe

byggesagkyndige

fortæller til Ekstra Bladet om de fejlbehæftede huse. Byggesagkyndig Hans

Clement har inspiceret 15-20 huse fra firmaet. – Der er problemer med

dem alle,

siger han til Ekstra Bladet. Flere købere har ellers valgt netop at få bygget

hos [K2], fordi de troede, at de kunne stole på en bror til statsministeren.

[K1] erkender, at husene, som

de leverede i starten, ikke er fejlfri. Direktøren har nemlig ingen

byggeuddannelse.

- Vi er et par bønder der

ikke ved en skid om huse. Men vi har ansatte, der kender området. Vi har da

lært meget undervejs, siger [K1]. RB”

Til sagsfremstillingen

bemærkes supplerende, at Ekstra Bladet primo marts 2006 lagde en

citathistorie

ud på Ritzaus Citattjeneste med overskriften ”Anders Foghs bror i en

stribe

sager om byggesjusk” omhandlende problemer med byggefirmaet [K2], hvor

[K1] er

direktør. Ritzaus Citattjeneste fungerer ved, at Ritzaus Bureaus abonnenter

har

mulighed for at lægge artikler ud på Citattjenestens hjemmeside, hvorefter

andre abonnenter kan gøre brug af artiklerne og bringe dem i deres egne

medier.

Ekstra Bladet har således lagt en historie på Ritzaus Citattjeneste,

hvorefter

ovenstående artikel i JydskeVestkysten er bragt med henvisning til Ritzaus

Bureau, ”RB”.

2. Parternes synspunkter

[K1] og [K2] har

indledningsvis anført, at JydskeVestkysten er presseretligt ansvarlig for

indholdet

i avisen, selvom der er tale om en forkortet citathistorie fra Ekstra Bladet

med signaturen

RB.

[K1] og [K2] har videre

anført, at JydskeVestkysten ikke har udvist den fornødne kritik over for

nyhedskilden, jf. de Vejledende regler for god presseskik, jf. punkt A2. Til

støtte herfor er henvist til DRs Programetik 2005 ”Etiske retningslinier

for

DRs programmer og medarbejdere” under afsnittet ”Andre medier som

kilder”, at

”Kildekritik skal også udøves over for oplysninger i andre medier ”

[K1] og [K2] har herudover

anført, at JydskeVestkysten har tilsidesat de Vejledende regler for god

presseskik, navnlig punkterne A1 og A3.

JydskeVestkysten har

indledningsvis oplyst, at avisen har bragt historien på baggrund af en

citathistorie

fra Ekstra Bladet lagt på Ritzau Bureaus Citattjeneste.

JydskeVestkysten har anført,

at der ikke er tale om manglende kritik over for nyhedskilderne, jf.

Vejledende

regler for god presseskik pkt. A2, idet ingen af de kilder, der optræder i

JydskeVestkystens citathistorie, har umiddelbart interesse i at skade [K2].

JydskeVestkysten har videre

anført, at det er ikke muligt for JydskeVestkysten at forholde sig til

unøjagtigheder i Ekstra Bladets artikler. JydskeVestkysten har anført, at

Ekstra Bladet må besvare spørgsmål vedrørende disse unøjagtigheder.

JydskeVestkysten har

herudover anført, at artiklens indhold er forelagt [K2] ved direktør [K1],

der

har kommenteret beskyldningerne mod ham, ligesom artiklen indeholder en

kommentar fra denne. JydskeVestkysten anser derfor ikke artiklen for

stridende

mod for god presseskik, Vejledende regler for god presseskik pkt. A3.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Finn

Rowold, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker

indledningsvis, at Nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket

en

offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er pådraget et strafansvar for offentliggørelsen

i

henhold til medieansvarslovens kapitel tre vedrørende strafansvar for

mediernes

indhold, henhører under domstolene, og Nævnet kan ikke tage stilling hertil.

Det ligger ligeledes uden for Nævnets kompetence at fastslå, hvorvidt

JydskeVestkysten

er underlagt DRs programetik.

Det følger af de Vejledende

regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende

eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad,

inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet finder, at oplysningerne i artiklen fremstår som anklager mod

[K2]

for byggesjusk, hvilket kan være skadeligt, krænkende eller virke

agtelsesforringende for direktør [K1] og [K2]. Nævnet finder, at

oplysningerne

burde være forelagt for [K1] og [K2] inden artiklens offentliggørelse, og da

dette ikke ses at være sket, udtaler Nævnet kritik af det bragte.

Det følger af de Vejledende

regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i

særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller

skadevoldende hensigt. Nævnet har ikke grundlag for at antage, at der er sket

en sådan tilsidesættelse af denne pligt, at god presseskik herved er

tilsidesat

eller, at der i øvrigt er handlet i strid med god presseskik.

I medfør af medieansvarsloven

§ 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af

JydskeVestkysten at offentliggøre følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet:

JyskeVestkysten bragte 5. marts 2006 en artikel med overskriften ”Foghs

bror i en stribe sager om byggesjusk”. Typehusproducenten [K2] og

direktør [K1]

har klaget til Pressenævnet, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen var oprindeligt udarbejdet af Ekstra Bladet og lagt på Ritzaus

Citattjeneste, hvorfra JydskeVestkysten har hentet artiklen.

Pressenævnets afgørelse og begrundelse:

Det følger af de Vejledende regler for god presseskik, at oplysninger,

som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen,

skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved

forelæggelse for den pågældende. Pressenævnet finder, at oplysningerne i

artiklen fremstår som anklager mod [K2] for byggesjusk, hvilket kan være

skadeligt,

krænkende eller virke agtelsesforringende for direktør [K1] og [K2]. Nævnet

finder, at oplysningerne burde være forelagt for [K1] og [K2] inden artiklens

offentliggørelse,

og da dette ikke ses at være sket, udtaler Nævnet kritik af det bragte.

København, den 23. august 2006

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Ole Askvig.”

Afgjort den 23. august 2006

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter