32-2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
afsagt af
Tvistighedsnævnet den 6. december 2002 i sag 32.2002
Elev A mod virksomhed B
Mellem klageren, elev A, født den
16. januar 1983, og indklagede, virksomhed B, blev den 4. december 1999
indgået
uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som lastbilmekaniker
med
uddannelsesperiode fra den 31. juli 2000
til den 30. januar 2004.
Klageren har ved sin organisation,
Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift modtaget den 8. maj 2002 indbragt
sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at
betale
til klageren
100.000,00 kr. med tillæg
af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Som begrundelse for kravet
har klageren angivet, at han har været udsat for grov psykisk chikane og
indklagedes misligholdelse af uddannelsesaftalen.
Indklagede har påstået frifindelse
og nedlagt selvstændig påstand om, at
klageren tilpligtes at anerkende, at klagerens ensidige ophævelse af
uddannelsesaftalen er uberettiget, og at klageren tilpligtes at udrede en
erstatning herfor efter Tvistighedsnævnets skøn og sædvanlige praksis.
Klageren
har givet personligt møde for nævnet og har
afgivet forklaring.
Indklagedes værkstedschef C og
tillidsmand og mekaniker hos indklagede D har afgivet forklaring.
Læs alt
Sagens
omstændigheder:
Den 17. august 2001 drøftede
klageren og værkstedschef C forskellige forhold vedrørende klagerens
situation
på arbejdspladsen. Den 2. november 2001 henvendte klageren sig til C og
klagede
over, at han igennem længere tid havde været udsat for chikane af forskellig
art fra flere af indklagedes svende og lærlinge. Nogle dage senere talte
klageren med sin tillidsmand D om sagen. Klageren blev sygemeldt den 14.
november 2001. Den 3. december blev der i fagforeningen afholdt møde hvori
bl.a. klageren, C og D deltog. C og D afholdt den 10. december 2001 møde med
indklagedes svende og lærlinge, hvor man drøftede behandlingen af klageren.
Efter mødet talte C telefonisk med klageren. I forbindelse med et møde mellem
parterne den 5. februar 2002 ophævede klageren ensidigt uddannelsesaftalen.
Af en erklæring fra klagerens læge
af 18. januar 2002 fremgår bl.a., at klageren det sidste halve års tid havde
haft flere episoder med ukarakteristiske symptomer med åndenød, snurren for
læber, fingre og tæer mm. Klageren lider af
hyperventilationsanfald
/angstanfald.
Efter lægens vurdering er det de sidste måneder blevet mere og mere tydeligt,
at anfaldene opstår i relation til begivenheder på arbejdspladsen. Udover de
fysiske symptomer har klageren de sidste måneder ligeledes haft psykiske
symptomer, hvor han har følt sig nervøs og trist. Lægen bemærker, at der er
oplysninger om meget dårligt psykisk arbejdsmiljø, og at der er god
overensstemmelse mellem klagerens fysiske og psykiske symptomer og det
tiltagende dårlige psykiske arbejdsmiljø.
Klageren skrev i januar 2002 en
redegørelse til fagforeningen om forholdene på arbejdspladsen. Af
redegørelsen
fremgår bl.a., at klageren er blevet drillet med sin størrelse og vægt, at
man
har brugt hans
værktøjsskab
som skraldespand, væltet
skabet og klagerens værktøj i værkstedsgraven og svinet værktøjet til.
Klageren
er endvidere blevet drillet med, at han ikke er blevet på værkstedet efter
arbejdstids ophør, og at han lider af astma og allergi. Han har været
isoleret
fra det sociale samvær og er i vidt omfang blevet sat til rene oprydnings- og
rengøringsarbejder.
Psykolog E har i en erklæring af
11. september 2002 anført, at klageren er ramt af posttraumatisk
belastningsreaktion og fortsat slås med følgerne heraf.
Klageren har fremlagt positive
skoleudtalelser og en positiv udtalelse
af 13. september 2002 fra virksomhed B1.
Klageren
har
vedstået sin redegørelse til fagforeningen fra januar 2002 og har yderligere
forklaret bl.a., at
den chikane, han har
beskrevet i redegørelsen, havde stået på i næsten hele læretiden. Den 17.
august 2001 spurgte C til, hvorfor han virkede ked af det og var opfarende.
Han
fortalte ikke om chikanen, men oplyste, at han var træt af at gå og feje så
meget. Den 2. november 2002 fortalte han C, hvad der var galt;
at han blev
behandlet dårligt og uacceptabelt, og at han havde mistet lysten til at
gå på arbejde. C sagde, at han selv måtte prøve at tale med kollegerne om
det.
Det skuffede ham, at han ikke fik hjælp af C. Få dage efter kontaktede han
tillidsmand D. D sagde, at han havde bemærket nogle episoder, men at det
kunne
være både svært og kostbart for klageren at ophøre med uddannelsen. Efter råd
fra sin læge blev han sygemeldt fra den 14. november 2001. Under mødet den 3.
december 2001 kunne han ikke få en ordentlig forklaring på, hvorfor han var
blevet behandlet så dårligt. Der var enighed om, at C og D skulle tale med
kollegerne om sagen. C ringede den 10. december 2001 og sagde, at kollegerne
var kede af, at han følte sådan, men han måtte også selv gøre en indsats. Han
talte derefter med sin læge, der frarådede ham at gå på arbejde. Han havde
ingen kontakt med virksomheden frem til den 5. februar 2002, hvor
uddannelsesaftalen blev ophævet. Indklagede har tilbudt ham at blive
overflyttet til afdelingen i Aalborg, men det ville forlænge hans transport
til
arbejde med 50 km. Han følte allerede fra starten af november 2001, at han
ikke
ville være på arbejdspladsen. Der var enkelte svende og lærlinge, der ikke
deltog i chikanen. C kan ikke have undgået at høre nogle af de chikanerende
bemærkninger, da han ofte var lige i nærheden. Han er igennem hele læretiden
i
vidt omfang blevet sat til oprydnings og rengøringsopgaver. Det har taget op
til 50 % af arbejdstiden. Han gik bl.a. og gjorde rent i en periode på 14
dage.
Værkstedschef
C
har forklaret bl.a., at baggrunden for hans samtale med A den 17. august
2001 var klager fra svendene, der sagde, at A virkede sur og uinteresseret. A
mente selv, at det gik udmærket. Den 2. november 2001 klagede A over, at
svendene
havde sat ham alene til at rydde op efter alle. A sagde også, at han ikke var
glad for at være på arbejdspladsen, fordi han blev mobbet og følte sig
udenfor.
Han foreslog A selv at tage hånd om det, og hvis det ikke hjalp, skulle A
henvende sig til ham igen. Han følte, at A var med på denne løsning. Han har
ikke selv observeret nogen chikane mod A.
Han sagde til A, at han naturligvis ikke skulle være den eneste, der
ryddede op, og det pointerede han også over for svendene.
Senere i november oplyste tillidsmand D, at
han var blevet kontaktet af fagforeningen, der havde meddelt, at A havde
beklaget sig over dårligt arbejdsmiljø. De blev enige om, at D skulle tale
med
A. D meldte tilbage, at han havde foreslået A at afholde et møde med de
øvrige
ansatte, men det ville A ikke være med til. De kontaktede fagforeningen og
fik
arrangeret et møde den 3. december 2001. På mødet blev det aftalt, at han og
D
skulle holde et møde med medarbejderne. Medarbejderne gav i dette møde udtryk
for, at de ikke kunne forstå klagerne, men de var alle indstillet på at A
skulle tilbage i arbejde. Han orienterede A om mødet telefonisk. A ville
tænke
over det. Den 5. februar 2002 talte de på ny om sagen og hørte bl.a. om As
redegørelse til fagforeningen. Indholdet af redegørelsen kom helt bag på ham.
A
fik tilbudt at blive overflyttet til Aalborg, men tog ikke imod dette. Der
har
ikke været noget forslag fra As side om evt. gensidig ophævelse af
uddannelsesaftalen. Han mener ikke, at A har ryddet mere op end de øvrige
lærlinge. Der vare en periode, hvor de ikke havde så meget at lave, og der
blev
der naturligt foretaget mere oprydning og rengøring end normalt.
Tillidsmand
D
har forklaret bl.a., at han arbejdede i en anden afdeling end
klageren. Han har hørt svendene sige til A at han skulle tage sig sammen og
lignende, men det har været inden for, hvad der er normalt. I november 2001
henvendte fagforeningen sig til ham om As problemer. Derefter talte han med
A,
der sagde, at han følte sig forfulgt, de andre svinede hans værktøj og skab
til. det kom bag på ham, at der skulle være den type problemer for A. Han
foreslog A, at de tog et møde med kollegerne og fik talt om situationen, evt.
uden at A deltog. A ville imidlertid helst ikke have, at der blev holdt et
sådant møde. De blev enige om, at A skulle melde tilbage, hvad han ønskede,
at
der skulle gøres. Han nævnte for A, at det måske kunne give ham problemer,
hvis
man tog sagen op. Dagen efter blev A sygemeldt, og han hørte ikke fra ham.
Derefter holdt de møde i fagforeningen den 3. december 2001 og senere med
kollegerne, som forklaret af C.
Klageren
har til
støtte for sin påstand gjort gældende, at bevisførelsen har godtgjort, at
klageren har været udsat for grov psykisk chikane med sygemelding til følge.
Hans råb om hjælp blev ikke hørt, og han fik oven i købet at vide, at det
kunne
blive værre for ham, hvis sagen skulle tages op med kollegerne. Det er
ledelsens ansvar, at arbejdsmiljøet har været så usædvanligt ringe. Klageren
var berettiget til at hæve uddannelsesaftalen, og indklagede må som ansvarlig
for forholdene betale en godtgørelse som krævet. Det gøres yderligere
gældende,
at klageren ikke har modtaget fornøden oplæring, men i alt for høj grad er
blevet sat til ikke relevante arbejdsopgaver.
Indklagede
har til
støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at klageren ikke den 17.
august 2001 omtalte sine egne problemer. Den 2. november 2001 fremkom han med
mere specifikke klager, men slet ikke så detaljeret som i redegørelsen fra
januar 2002. Det kan således ikke anses for bevist, at klageren er blevet
chikaneret i det omfang, han påstår. Dertil kommer, at klageren ikke har
taget
imod de løsningsforslag, som indklagede fremkom med, herunder overflytning
til
afdelingen i Aalborg. Klageren har heller ikke foreslået en gensidig
ophævelse
af uddannelsesaftalen. Klageren havde ikke grundlag for ensidig ophævelse af
ansættelsesforholdet og ifalder derfor erstatningsansvar. Klageren har heller
ikke godtgjort, at oplæringen af ham skal have været utilstrækkelig.
I sagen
behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens
Kroman
(formand), advokat Tine B. Skyum og konsulent Lise Bardenfleth (begge Dansk
Arbejdsgiverforening), samt konsulent Claus Jørgensen og konsulent Peter
Nisbeth
(begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover
har som særligt sagkyndigt medlem deltaget konsulent Erling
Maglegaard
,
Dansk Industri og sekretær Keld Larsen, Dansk Metal.
Tvistighedsnævnets
bemærkninger:
Det må efter klagerens forklaring
sammenholdt med hans redegørelse fra januar 2002 og de fremlagte
lægeerklæringer lægges til grund, at klageren har været udsat for en helt
uacceptabel behandling fra flere af de ansattes side. Tvistighedsnævnet
finder,
at forholdene har haft en sådan varighed og intensitet, at klageren har været
berettiget
til at ophæve uddannelsesaftalen, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 2.
Klageren frifindes derfor for indklagedes påstande.
Herefter er spørgsmålet, om
klageren har krav på en godtgørelse fra indklagede, som følge af
den uacceptable behandling, han har været
udsat for fra sine arbejdskollegers side.
Efter udløbet af prøvetiden kan en
elev ikke ensidigt opsige uddannelsesaftalen, jf. erhvervsuddannelseslovens §
60. Som følge heraf, og som følge af
den
underlegne stilling eleven ofte vil befinde sig i på arbejdspladsen, påhviler
der arbejdsgiveren et særligt ansvar for at sikre, at eleven ikke udsættes
for
urimelig eller uacceptabel behandling. Det er tilsvarende vigtigt - også af
bevismæssige grunde - at eleven straks kontakter sin leder og evt. sin
faglige
organisation, hvis vedkommende udsættes for uacceptabel behandling.
4 medlemmer
af nævnet udtaler herefter:
Vi finder ikke at klageren har
godtgjort, at indklagedes ledelse, herunder værkstedschefen, før den 2.
november 2001 vidste eller burde vide, at klageren var udsat for uacceptabel
behandling fra nogle af de ansattes side. Den måde, hvorpå indklagede i det
efterfølgende forløb håndterede situationen, kan ikke begrunde et
erstatningsansvar for indklagede. Det er heller ikke godtgjort, at
indklagedes
oplæring af klageren har været utilstrækkelig. Som følge heraf stemmer vi for
at frifinde indklagede for klagerens påstand.
3 medlemmer
af nævnet udtaler:
Klageren har været udsat for en uacceptabel behandling fra
sine kolleger. Dermed er der en formodning for, at indklagede ikke i
tilstrækkelig grad har ført tilsyn med klagerens arbejdsvilkår.
Efter klagerens forklaring
finder vi, at indklagedes ledelse ved
værkstedschefen såvel før som efter den 17. august 2001 må have været klar
over,
at klageren var udsat for
uacceptabel
behandling på arbejdspladsen eller i det mindste havde grundlag for at
anstille
nærmere undersøgelser heraf. Det må lægges til grund, at indklagede ikke tog
hånd om situationen, men reelt overlod det til klageren selv at søge
problemerne løst, selv efter at klageren tydeligt havde gjort opmærksom på de
uacceptable forhold, han arbejdede under. Som følge heraf er det indklagedes
ansvar, at klageren blev bragt i en situation, hvor han måtte sygemeldes som
følge af disse forhold, og at han yderligere i konsekvens heraf blev nødsaget
til at ophæve uddannelsesaftalen. Vi vil derfor tage klagerens påstand til
følge idet vi dog, som følge af stemmefordelingen, ikke har taget stilling
til
erstatningskravets størrelse.
Der afsiges kendelse efter
stemmeflertallet.
T h i
b e s t
e m
m
e s :
Klageren, elev A, frifindes.
Indklagede, virksomhed B,
frifindes.
Hver part bærer sine egne
omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger
efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse Retsinformation · 14. februar 2015
- Manglende løn, uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen Retsinformation · 22. juli 2010
- Kendelse 64.2011 Retsinformation · 24. november 2012
- Kendelse i sag 11.2016 Retsinformation · 6. juli 2016
- Kendelse i sag 21.2016 Retsinformation · 17. august 2016
- Kendelse i sag 22.2016 Retsinformation · 14. september 2016
Lignende dokumenter
- 63.2019 og 16.2020 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for mistet uddannelsesgode.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juni 2020
- 31-2002 Retsinformation · 17. februar 2004
- 04.2022 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og løn mv) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. august 2022
- 49.2021 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen, efterbetaling af løn mv og overarbejde.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. november 2022
- 11-2003 Retsinformation · 17. februar 2004
- 15,16-2002 Retsinformation · 17. februar 2004