Spring til indhold

Retsinformation

26-2002

KEN nr 10216 af 23/09/2002Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

afsagt af

Tvistighedsnævnet den 23. september 2002 i sag 26.2002

Elev A mod virksomhed B v/C

Mellem klageren, elev A, født den

5. juni 1980, og indklagede, virksomhed B v/C, blev den 3. december 1998

indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som tjener med

uddannelsesperiode fra den 1. november 1998 til den 31. maj 2001.

Klagerens organisation,

RestaurationsBranchens

Forbund, har ved klageskrift

modtaget den 4. april 2002 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand

om,

at indklagede til klageren skal betale 59.029,41 kr. Beløbet er sammensat af

overtidsbetaling, 43.080,74 kr., feriepenge heraf 5.385,09 kr., ATP 1.093,30

kr. og pension 9.470,28 kr.

Indklagede har påstået afvisning af

sagen for så vidt angår posten vedrørende ATP og pension, subsidiært

frifindelse for samtlige krav. Indklagede har nedlagt selvstændig påstand om,

at klageren skal betale indklagede 2.802 kr.

Parterne har givet personligt møde

for nævnet.

Der er mellem parterne enighed om,

at klageren i store dele af ansættelsesperioden har oppebåret tillæg til den

overenskomstmæssige løn, men parterne er ikke enige om, hvad dette tillæg

dækkede.

Efter sin fratræden udarbejdede

klageren en opgørelse over sin overtid baseret på den

tidsregistrering

af de ansatte, der foretages hos indklagede. Det er denne opgørelse, der er

Læs alt

grundlaget for klagerens krav på overtid.

Kravet vedrørende ATP fremkommer

fordi indklagede ikke oprindeligt har foretaget korrekt fradrag i klagerens

løn

for ATP, men derefter på et senere tidspunkt har foretaget fradraget i

klagerens løn.

Kravet vedrørende pension omfatter

såvel klagerens som indklagedes andel af pensionsindbetaling efter at

klageren

fyldte 20 år den 5. juni 2000. Indklagede gør subsidiært til støtte for

sin påstand om frifindelse gældende, at

klageren alene er berettiget til at kræve betaling for indklagedes andel af

pensionen.

Indklagedes krav om betaling af

2.802 kr. er begrundet i, at klageren uberettiget fik ferie med løn i uge 1 i

1999.

Klageren

har

forklaret bl.a., at han af og til under sin ansættelse talte med

personalechef

D og indklagedes hustru E om sit overarbejde. Han fik det svar, at han ikke

havde noget overarbejde, idet de måneder, hvor han havde overarbejde, blev

udlignet med måneder, hvor han arbejdede mindre end normeret tid. Han forstod

svaret således, at denne udligningsmetode var korrekt, og gjorde derfor ikke

mere ved det. D havde sagt, at man skulle stemple ind, når man var omklædt og

parat til at arbejde. Han er altid gået i gang med at arbejde efter

indstempling. Om aftenen måtte han nogen gange blive, fordi der stadig var

gæster og han var den eneste, der var tilbage. Andre gange blev han alene

tilbage, fordi de udlærte tjenere havde bedt ham om det. Der var tilfælde,

hvor

han efter anmodning fra ledelsen mødte tidligere end det tidspunkt, der

fremgik

af vagtplanen. Vagtplanen blev imidlertid ikke rettet i overensstemmelse

hermed. I de tilfælde, hvor det af lønsedlerne fremgår, at han har fået

“bonus”, er der tale om, at han på fridage er mødt som

reservetjener. Han har

ikke beregnet overarbejde heraf. Det faste løntillæg på 2,000 kr. var et som

E

af egen drift gav ham, under henvisning til, at han var en god elev og gjorde

en god indsats. Til gengæld skulle han acceptere, at han ofte arbejdede

alene.

Der var ikke tale om, at tillægget skulle kompensere overarbejde.

Alenetimer

er med i overarbejdsopgørelsen.

Indklagede

har

forklaret bl.a., at tillægget på 2.000 kr. dækkede

alenetimer

,

forskudttid

og den omstændighed, at man opgjorde

over/undertimer halvårligt. Når der er betalt “bonus” er det

betaling for

overarbejde.

Klageren

har til

støtte for betaling af overarbejde anført, at indklagede i strid med, hvad

der

gælder efter overenskomsten, har beregnet overarbejde på grundlag af halv-

eller helårsturnus. Det må efter klagerens forklaring lægges til grund, at

han

har udført beordret overarbejde, og dette var ikke dækket af klagerens

løntillæg. Den udbetalte bonus vedrører arbejde som reservetjener. Klageren

har

efter overenskomsten krav på pension fra det fyldte 20. år. Når indklagede

ikke

har sørget for opkrævning hos klageren af dennes del af bidraget, kan

klageren

kræve, at indklagede betaler såvel klagerens som indklagedes egen del af

pensionen. Af de samme grunde har indklagede ikke været berettiget til

efterfølgende at trække ATP-bidrag, der burde have været opkrævet tidligere.

Indklagede kan ikke nu kræve tilbagebetaling af løn fra primo 1999. I øvrigt

bestrides det, at der er noget tilbagebetalingskrav.

Indklagede

har til

støtte for afvisningen af kravet vedrørende ATP-bidrag anført, at ATP er

lovreguleret og ikke underlagt bestemmelser i overenskomst eller

erhvervsuddannelsesloven. Som følge heraf er denne del af sagen ikke omfattet

af Tvistighedsnævnets kompetence. Indklagede har herved fremhævet, at

ATP-loven

fastsætter regler for afgørelser af tvistigheder. Til støtte for afvisningen

af

den del af sagen, der vedrører

pension, har indklagede anført, at dette krav ikke blev fremsat under

mæglingsmødet i det faglige udvalg og derfor ikke kan medtages under denne

tvistighedsnævnssag.

Til støtte for

frifindelsespåstanden har indklagede anført, at de opgørelser over klagerens

samlede løn inkl. tillæg, som han har udarbejdet, viser, at klageren har

oppebåret et

merbeløb

, der overstiger hans overarbejdskrav.

Klagerens overarbejdsopgørelse kan ikke lægges til grund, idet det er den

vagtplanerede arbejdstid, der er afgørende. I modsat fald ville klageren selv

kunne bestemme sin arbejdstid bl.a. ved at møde før arbejdstid og stemple

ind.

Dertil kommer, at klageren ikke i sin opgørelse har taget højde for, at han i

kraft af tillægget er honoreret for

alenetimer

.

End

Endelig skal det tages i betragtning, at der er betalt for overarbejde, jf.

lønsedlernes angivelser af bonus.

Til støtte for indklagedes selvstændige

påstand har indklagede anført, at klageren som følge af urigtige oplysninger

om

ferie i 1999 uberettiget fik løn under ferie primo 1999.

I sagen behandling har som faste medlemmer af

Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og

konsulent Pernille Knudsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent

Claus Jørgensen og konsulent Pernille

Leidersdorff-Ernst

(begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt sagkyndigt

medlem deltaget juridisk konsulent Ulf Steen

Neizel

,

HORESTA og gruppeformand Niels Lønstrup, RBF.

Tvistighedsnævnets

bemærkninger:

Klagerens krav vedrørende ATP vedrører spørgsmålet, om indklagede har

været berettiget til at foretage fradrag i klagerens løn for ATP, som

indklagede skulle have fradraget på tidligere tidspunkter. Dette spørgsmål

findes at være omfattet af Tvistighedsnævnets kompetence, hvorfor denne del

af

sagen ikke afvises. Den omstændighed, at spørgsmålet om pension ikke blev

behandlet under møde i det faglige udvalg, afskærer ikke klageren fra at

inddrage kravet under en sag ved Tvistighedsnævnet. Denne del af sagen vil

således heller ikke kunne afvises.

Det må efter klagerens forklaring

lægges til grund, at han i et ikke ubetydeligt omfang har haft beordret

overarbejde.

Ved bedømmelsen af omfanget af dette, må der tages hensyn til arbejdstiden

som

den fremgår af klagerens

tidsregistreringer

, idet det

har formodningen imod sig, at indklagede over lang tid skulle acceptere en

tidsregistrering

, der ikke afspejlede reel arbejdstid. Det

kan ikke lægges til grund, at aftalen om tillæg til klageren indebar en

accept

fra klagerens side af, at den sædvanlige beregning af overtimer var erstattet

af en beregning på grundlag af halv- eller helårsturnus. Som følge af den

usikkerhed,

der som følge af begge parters forhold knytter sig til opgørelsen af kravet,

fastsættes klagerens krav på betaling for overarbejde skønsmæssigt.

Vedrørende ATP bemærkes, at pligten

til korrekt opkrævning og indbetaling af klagerens ATP-bidrag påhviler

indklagede. Indklagede er kun berettiget til at afkræve klageren de ikke

korrekte opkrævede beløb, hvis det kan lægges til grund, at klageren ikke har

været i god tro om, at lønnen ikke var rigtigt opgjort. Et flertal på 5

medlemmer

finder, at det må lægges til

grund, at klageren har været i god tro, således at indklagede ikke har været

berettiget til at opkræve beløbet efterfølgende. 2

medlemmer

finder, at klageren burde have været klar over, at

lønnen på dette punkt ikke var korrekt, og at indklagede derfor var

berettiget

til

at opkræve beløbet efterfølgende.

Mindretallet vil dog ikke lade dette influere på den skønsmæssigt fastsatte

erstatning til klageren.

Vedrørende pension bemærkes, at klageren, der har krav på

overenskomstmæssig løn, også findes at have krav på pension fra det fyldte

20.

år. Indklagede har været forpligtet til at opkræve klagerens andel heraf over

lønnen. Da dette ikke er sket findes klageren at være berettiget til at

kræve,

at indklagede betaler såvel klagerens som indklagedes pension, der ubestridt

er

opgjort til 9.470,25 kr.

Indklagede findes ved passivitet at

være afskåret fra

kræve tilbagebetaling

af løn fra første uge af 1999, der muligt blev udbetalt med urette. Klageren

frifindes derfor for dette krav.

Herefter fastsættes den erstatning,

der tilkommer klageren skønsmæssigt til samlet 40.000 kr.

T h i

b e s t

e m

m

e s :

Indklagede, virksomhed B v/C, skal

inden 14 dage til klageren, elev A, betale 40.000 kr.

Hver part betaler sine egne

omkostninger.

Denne kendelse kan senest 8 uger

efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Lignende dokumenter