Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-353

KEN nr 9759 af 23/08/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet25. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2006-6-353

Advokat Rasmus Haugaard har

på vegne [K1] og [K2] klaget til Pressenævnet over en artikel i Morsø

Folkeblad

den 27. april 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Han har

endvidere

klaget over, at Morsø Folkeblad har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Morsø Folkeblad bragte den

27. april 2006 under overskriften

”Voldsted

og vandsted”

og underoverskriften

”Tur

ved Spang Å”

en artikel vedrørende amtets dynamoprojekt vedrørende Spang Å

og området deromkring. Af artiklen fremgår blandt andet følgende::

”

På tilbagevejen hører Deres

udsendte også historier om, at der tidligere var masser af ørreder i åen, men

at en landmand for årtier siden fældede alle træer og skar grøde af brinken,

så

der ikke var en busk tilbage. Så forsvandt fiskene. En anden landmand skulle

mod at give jagt til en kommunalt ansat have fået lov til at anlægge en vej

over Spang Å og forbi det fredede voldsted. En sag, der siden blev kørt helt

til

tops hos fredningsmyndighederne, som krævede at få vejen over åen fjernet

igen.

Men vejen er der altså endnu.

Læs alt

”

2. Parternes synspunkter

Advokat Rasmus Haugaard har

anført, at [K1] på tidspunktet for anlæggelse af vejen og overkørslen var

stadsingeniør ved Morsø Kommune og havde på daværende tidspunkt og i dag,

jagten hos den landmand, der anlagde vejen og overkørslen. [K1], er således

den

kommunalt ansatte, der refereres til i artiklen. [K2] er den nævnte landmand.

Advokaten har videre anført,

at selvom [K1] og [K2] ikke er nævnt ved navn i artiklen, er der tale om et

meget lille lokalsamfund, hvor de omtalte personers identitet reelt er kendt

af

de fleste læsere.

Advokaten har herudover

anført, at det i den citerede passage er anført, at vejen over Spang Å blev

underkendt ved de øverste fredningsmyndigheder. Dette er faktisk forkert.

Passagen er endvidere i sammenhængen egnet til at fremkalde den opfattelse,

at

fredningsmyndighederne annullerede tilladelsen på grund af bestikkelse af

[K1],

jf. straffelovens §§ 144-145. Advokaten har afvist, at [K1] var impliceret i

sagsbehandlingen vedrørende den omhandlede tilladelse.

Advokaten har oplyst, at den

fredningssag, der formentlig refereres til i artiklen, drejede sig om vejens

placering på de tilstødende markarealer, hvorfor overkørslen ”vejen over

åen”

er lovligt etableret.

Advokaten har endelig krævet,

at Morsø Folkeblad skal bringe et genmæle, hvoraf fremgår, at avisen

”beklager

den fremsatte påstand om strafbar adfærd, idet denne er såvel usand som

udokumenteret,

samt at det anførte vedrørende den nævnte fredningssag er faktuel

forkert”.

Morsø Folkeblad afviser, at

det er muligt at identificere [K1] og [K2], idet de ikke er nævnt ved navn i

artiklen. Klagerne har derfor ikke retlig interesse i sagen.

Morsø Folkeblad har anført,

at der i artiklen ikke er nogen påstand om et strafbart forhold. Morsø

Folkeblad har videre anført, at avisen alene refererer til den almindelige

snak

mand og mand imellem.

Morsø Folkeblad beklager, at

man har misforstået, hvad fredningsmyndighederne helt præcist sagde nej til,

og

oplyser videre, at avisen er indstillet på at korrigere dette. Morsø

Folkeblad

har afvist at bringe et formelt genmæle, men tilbudt at bringe advokatens

klagepunkter som kommentar til artiklen. Morsø Folkeblad vil bringe

klagepunkterne med en redaktionel korrektion af oplysningen om

fredningsafgørelsen

samt en angivelse af, at avisen ikke mener at have overtrådt reglerne om god

presseskik.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard,

Bo

Maltesen,

Lene Sarup

og Ole

Askvig.

Det er en betingelse for at

få en klage realitetsbehandlet af Pressenævnet, at klagerne har retlig

interesse

i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person,

organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på

anden måde identificeret i mediet.

Tre medlemmer – Bo Maltesen,

Lene Sarup og Ole Askvig - udtaler herefter:

Vi finder, at selv om det

ikke kan udelukkes, at den påklagede artikel indirekte henviser til [K1] og

[K2],

er de ikke nævnt på en sådan måde, at det umiddelbart vil være muligt at

identificere

dem af andre end den kreds, der i forvejen kender til sagen. Vi finder på

denne

baggrund, at de ikke har en sådan retlig interesse i, at klagen skal

behandles

for Nævnet, og vi afviser derfor klagen.

Et medlem -

Axel Kierkegaard – udtaler:

Jeg finder, at det ikke kan

udelukkes, at artiklen indirekte henviser til [K1] og [K2], og at de på denne

baggrund vil kunne identificeres i et lokalområde som det anførte. Idet jeg

lægger vægt på karakteren af den beskyldning, som artiklen rummer finder jeg,

at klagerne har retlig interesse i, at sagen realitetsbehandles af Nævnet.

Der afsiges kendelse efter

stemmeflertallet, og Nævnet afviser sagen.

Afgjort den 23. august 2006.

Lignende dokumenter