Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-307

KEN nr 9752 af 23/08/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet25. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2006-6-307

Advokat Henrik Bonné har på

vegne [K1], der er direktør i [K2], og på vegne [K2] klaget til Pressenævnet

over en udsendelse i Danmarks Radio den 31. januar 2006, idet han mener, at

god

presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

1.1. Kontant, Danmarks Radio, den 31. januar 2006

Danmarks Radio sendte den 31.

januar 2006 forbrugermagasinet ”Kontant”. I udsendelsen vises

indslag, hvoraf

det fremgår, at familier, der har skrevet kontrakt med [K2], har problemer

med

opførelsen af husene. Programmet indledes med, at en grådkvalt kvinde, [A],

udtaler sig. [A] og hendes mand viser sig senere at være en af [K1]s og [

K2]’

kunder. Af udsendelsen fremgår blandt andet:

”[A]

: Jamen jeg tror simpelthen, det her, det er løgn.

Speak

: For parret her ender drømmebyggeriet med en tur på

skadestuen. For dette par er der langt til en realistisk indflytningsdato.

Byggeriet står nu stille på ottende måned.

Speak

: Fællesnævneren i de her sager er byggefirmaet [K2], der har

givet adskillige kunder både økonomiske og personlige problemer.

[A]

: Vi sidder i en situation i dag, der er os totalt uforskyldt.

Vi kan slet ikke forstå det, der skal overgå os.

Læs alt

Studievært

: Byggeriet boomer i Danmark, og nye boliger skyder op

som paddehatte. Det går rigtigt stærkt, men nogle steder går det altså helt i

stå og helt galt. God aften og velkommen til Kontant. Vi begynder i Holbæk,

hvor familien Scharfs for over et år siden skrev kontrakt på et nordisk

miljøhus. Første spadestik blev taget i starten af april sidste år, men blot

to

måneder senere gik arbejdet i stå. Den 30. maj forlod firmaets håndværkere

simpelthen byggepladsen.

Speak

: Vi er i det, der skulle være Dorthe og Jesper Scharfs’ hus i

Holbæk.”

Der vises herefter optagelser

på en byggegrund, hvoraf det fremgår, at byggeriet endnu ikke er kommet over

jord-niveau. Udsendelsen fortsætter:

”Speak

: Familiens hus skulle ifølge kontrakten med [K2] have stået

færdig den 1. august sidste år, men der er ikke blevet bygget siden maj

måned.

Speak:

Det er her i kælderen under det, der skulle være familien

Scharfs’ drømmehus, problemer med [K2] er opstået.

Jesper Scharfs, lærer, Holbæk

: Der er ikke lavet de der ting, der

skal være for at holde vand ude. Og for at holde kulden ude. Og det kan vi

ligesom ikke gøre indefra. Holde vandet ude i hvert fald. Så det er der, vi

er

strandet sådan set. Men at han siger, at det er en kold kælder, vi har

bestilt.

Speak

: Familiens arkitekt mener, det er særdeles kritisabelt.

Jørgen Herold Andersen, arkitekt, Holbæk

: Jeg vil næsten sige, jeg

tror, man er nødt til at pille det hele op igen og begynde fra bunden af, på

ny.

Speak

: Ifølge arkitekten er drænene rundt omkring kælderen ikke

lavet korrekt. Men dræningsarbejdet er tilsyneladende ikke den eneste fejl

ved

byggeriet.

Jørgen Herold Andersen

: Og sådan er der mange forhold i det her

tegningsmateriale. Han har et problem.

Speak

: Et problem, som også fremgår af dokumentet her fra Holbæk

Kommunes tekniske afdeling: ”Arbejdet må ikke udføres før, at der

foreligger en

godkendelse.”

Men da kommunen endnu

ikke har set planer for fugtsikring og dræn eller de statiske beregninger, er

der stadig ikke givet grønt lys til, at byggeriet kan begynde.

Jesper Scharfs

: Jeg har bare fået at vide, at han ikke måtte starte

med at bygge, før han havde dokumenteret byggeriet for kommunen, hvilket han

ikke har gjort.

Speak

: Alligevel er direktøren her, [K1], altså gået i gang med at

bygge. Og det er et hus i denne stil, der skal blive slutresultatet [billede

af

færdigbygget hus]. Indtil videre er resultatet dog dette [billede af

byggepladsen i Holbæk]. I maj siger [K1], at kælderen er færdig, og at

familien

Scharfs derfor skal betale tredje rate på 250.000 kroner.

Dorthe Scharfs

: Det definerer han [[K1]] som færdig kælder, det

har vi jo lidt svært ved at forstå.

Speak

: Derfor vil Dorthe og Jesper Scharfs ikke betale den kvarte

million, [K1] mener, de skylder ham for den færdige kælder.

Jesper Scharfs

: Og så stævner han os. Og der stopper alting.

Speak

: Siden stævningen i juni har familien bare ventet på, at de

kan enes med [K1] om en uvildig syns og skønsmand, som kan afgøre, hvad det

er,

der er bygget, og om det er bygget korrekt.

Jesper Scharfs

: Vi har jo ikke købt et hus. Vi har fået en retssag.

Speak

: Derfor har Dorthe og Jesper Scharfs og deres tre børn nu i

et halvt år ventet her i en treværelses lejlighed

Speak

: så økonomien er blevet særdeles presset.

Studievært

: Og familien i Holbæk er ikke ene om at have bøvl med [K2].

Tre andre familier mener at have såvel arbejde som penge til gode hos

byggefirmaet, og de bliver nu inviteret til Holbæk for at diskutere de

økonomiske problemer. ”

De fire familier, der er

kunder hos [ K2], hilser på hinanden og fortæller, hvor mange penge de hidtil

har brugt på husbyggeriet. Udsendelsen fortsætter:

”

Jesper Scharfs

: Vi har altså at gøre med en mand, der hverken kan

bygge huse eller overholde aftaler. Og det var ikke det, vi regnede med, vi

fik, og derfor så er det gået galt.

Speak

: Fire familier fra hele landet er samlet i Holbæk. I

fællesskab vil de forsøge at finde ud af, om de kan få de penge tilbage, som

de

mener at have til gode hos [K2]

Speak

: Nina og Thorkild Christensen

I

de seneste syv måneder har huset set sådan her ud. For det har familien

betalt

omkring 600.000 kroner på forskud.

Speak

: Familien har altså betalt cirka 600.000 kroner, men ifølge

en uvildig syns- og skønsmand er der kun bygget for 230.000 kroner. Kontant

har

bedt denne revisor kigge på [K2]s regnskaber. Helmo Madsen er medejer af et

af

landets førende revisionsfirmaer.

Thorbjørn Helmo Madsen, revisor, Dansk Revision

: Jeg vil aldrig

nogensinde købe et hus gennem det her firma. Det er det økonomiske grundlag

alt

for spinkelt til.

Speak

: Revisoren kan se, at [K2]s egenkapital er på bare 231.000

kroner, og det er et spinkelt grundlag, når man skal bygge huse til

millioner.

Men spørgsmålet er, om de penge overhovedet eksisterer.

Thorbjørn Helmo Madsen

: Revisoren [den revisor, der har udarbejdet [K2]s

regnskab] han har simpelthen ikke kunnet udarbejde et regnskab på noget som

helst grundlag. Han fraskriver sig ethvert ansvar i det her regnskab.

Speak

: Men det vidste familien fra Ringe ikke

Speak

: Derfor har de nu skrevet til [K2], at de mener at have

godt 250.000 kroner til gode.

Thorbjørn Helmo Madsen

: Ja, men så kan de kigge i vejviseren efter

de her penge, for der er ingen penge at hente.

Speak

: Men hvordan kan det gå så galt. En af forklaringerne skal

findes seks år tilbage i tiden.”

På skærmen vises skiftevis

optagelser fra 2002 med [K1] og programmets speak. I øverste højre hjørne af

skærmen fremtræder følgende tekst i en klar blå boks: ”Pengemagasinet,

2002”. Tekstboksen skiftevis fremtræder

og forsvinder i den følgende sekvens. Speak’en til udsendelsen

fortsætter:

”

Speak

: Dengang gik direktør [K1] personlig konkurs med sit

daværende selskab [K2]. To år senere fortalte han DRs Pengemagasinet om

konsekvenserne af konkursen.

[K1], direktør, [ K2]

: Min store datter, hun købte så nogle af

stumperne og startede et ApS, som hedder [ K2]. Og så stumperne, de kommer

over

i. Og der er jeg så direktør i dag, men bare det, at jeg er direktør i

firmaet,

det er jo egentlig nok til, at firmaet har problemer.

Speak

: De økonomiske problemer flytter altså med fra konkursboet

over i det nye selskab, [ K2].

[K1]

: Vi kan for eksempel ikke få en bankforbindelse så længe, at

jeg er direktør i det firma, for jeg er, hvad skal man sige. Det, at du er

personlig konkurs, føler jeg, er ensbetydende med, at du på en eller anden

måde

er ”kriminel”. Det er i hvert fald ikke en person, som ret mange

vil røre ved.

Slet ikke bankerne.

Speak

: Alligevel fortsatte [K1] altså med at bygge huse. Nu i det

nye [K2].”

Tekstboksen med

”Pengemagasinet,

2002”

forsvinder fra skærmen. Speak’en til udsendelsen fortsætter:

”

Speak

: Sådan et hus besluttede [B] og [A] fra Kalvehave ved Møn, at

de ville have. For et år siden skrev parret derfor kontrakt med [K2], men

noget

tyder på, at der nu også er økonomiske problemer i ApS-selskabet. På det

seneste har parret nemlig fået regninger fra et helt andet firma.

[B], Oberstløjtnant, Kalvehave

: Det cvr-nummer, som står her [der

zoomes ind på en faktura]. Det tilhører Nordisk Designhuse. Så det er altså

ikke noget, der hører sammen med det firma, der står her.

Speak

: Det andet firma, Nordisk Designhuse, ejes af [K1]s datter,

og [K1] er ikke involveret i selskabet. Alligevel skal parret fra Kalvehave

altså pludselig betale deres regninger hertil.

Torbjørn Helmo Madsen

: Det, at man opretter det ene selskab efter

det andet og ud fra den økonomi og det regnskab, der ligger her, så tyder det

på, at man ligesom prøver at flytte aktiviteterne fra et selskab til et

andet,

og så lade de gamle selskaber gå ”nedenom og hjem”. Det vi også kan

kalde

konkurs-rytteri.

Speak

: De økonomiske uoverensstemmelser betyder, at heller ikke

huset i Kalvehave er færdigt i dag.

[B]

: Det var ikke lige det, vi regnede med i sin tid, da vi tegnede

en kontrakt med ham. Det må vi indrømme.

Speak

: I dag har alle fire familier advokat på deres sager mod [K2].

Enten fordi [K1] har anlagt sag mod familierne for manglende betalinger,

eller

fordi familierne mener, de har penge til gode for deres ufærdige huse.

Studievært

: Om lidt skal vi høre, hvad de officielle myndigheder siger

til regnskaber af den her beskaffenhed, men først skruer vi tiden små 14 dage

tilbage. Her kommer historien om, hvor galt det kan gå, når man handler med

et

firma, der har så massive økonomiske problemer som [K2].

Speak (der filmes fra Næstved Sygehus)

: Det er den 19. Januar. [A]

er blevet indlagt på sygehuset i Næstved. Oprindeligt skulle hun bare have et

nyt hus, men i dag har hendes og [B]s byggeprojekt taget en usædvanlig

drejning. Byggefirmaet [K2] har ifølge parret brudt ind i deres hjem.

[A], Flyverspecialist, Kalvehave

: Jeg ved ikke, hvad det er for

nogle revolver-metoder. Altså. Men jeg synes i hvert fald, at det er en meget

ubehagelig situation at sidde i.

Speak

: Men, hvordan kan det gå så galt, at parret nu sidder her på

sygehuset. Stridens kerne er denne overbygning ved indgangen til parrets nye

hjem.

[B]

: Her er den famøse overbygning, der jo både mangler

færdiggørelse af tagrender og maling af vindskeden og maling af søjlerne.

Speak

: [K2] mener derimod, at overbygningen er helt færdig og kræver

derfor, at parret skal betale 57.000 kroner.

[B]

: Det tror jeg ikke, at der er nogen mennesker, der vil. Og med

sådan en erfaring eller det vi har fået at vide om Holme Olstrup [anden

familie

i programmet], hvor de har betalt og alligevel ikke fået varerne. Så vil det

være temmelig tåbeligt også at gå hen og betale for noget, som ikke er

færdigt

endnu.

Speak

: Det hele ender med, at [K1] stopper byggeriet. På den ene

side i sagen har vi altså parret, hvis hus ikke er færdigt.

[A]

: Uforskyldt. Vi har betalt for det. Vi har gjort alt. Vi har

advokat, der siger, at vi ikke har gjort noget forkert.

Speak

: På den anden side har vi [K2], der altså mener at have penge

til gode.”

Tekstboksen ”Pengemagasinet,

2002”

fremtræder igen i højre hjørne af

skærmen. Udsendelsen fortsætter:

”

Speak

: Og pengemangel har direktøren bitre erfaringer med fra

konkursen tilbage i 2002. Dengang sagde han til DRs Pengemagasinet.

[K1]

: Jeg drømmer mange gange om, at jeg vinder i Lotto, fordi så

vil jeg dagen efter gå rundt og betale dem, som jeg skylder penge. Det ville

da

være utroligt dejligt for mig, fordi så kunne jeg eventuelt begynde at gå ned

i

byen igen. Nu tør jeg faktisk ikke gå ned i byen, for jeg kunne risikere at

møde nogen, som jeg skylder penge. Ikke også?”

Tekstboksen ”Pengemagasinet,

2002”

forsvinder. Udsendelsen

fortsætter:

”

Speak

: Sagen er altså, at både parret fra Kalvehave og direktøren

for [K2] er i en nærmest desperat situation.

[B]

: Man kan se tydelige mærker her efter kobenet.

Speak

: Og det kulminerer på voldsom vis den 19. januar i år, da tre

mand fra [K2] ankommer til byggegrunden.

[A]

: Og så siger han, at jeg skal fandme ind i det her hus. Og så

sagde jeg, men I har ikke noget inde i det hus der at hente, siger jeg så. Så

siger han, enten låser du mig op, eller også bruger jeg det her brækjern. Og

der stod han med brækjernet i hånden.”

Sammen med den følgende speak

vises fotografier og tekstboksen ”Pengemagasinet, 2002”:

Speak’en lyder som

følger:

”

Speak

: [K2] hævder over for Kontant, at døren er åben. Parret

hævder, at den bliver brudt op. Hvordan de tre folk fra firmaet kommer ind i

huset, er altså uvist. Men de begynder nu at fjerne værdier i form af

byggemateriale.

[B]

: Jeg betragter det som simpelt tyveri. Indbrud. Tyveri. Et

forsøg på selvtægt, fordi han skulle redde nogle stumper og få det økonomi ud

af det, som han mente måtte være.

Speak

: [K2] mener, at ifølge byggekontrakten er byggematerialerne

firmaets. Hvem, der har ret, skal afgøres i retten.

[B]

: Der kan man se de tagsten, som vi fik slået ud af hånden på

dem.

Speak

: Men nu udvikler tingene sig. For mens folket fra [K2] bærer

byggematerialer ud, så begynder [A] at bære teglstenene tilbage i huset. Det

kommer til håndgemæng, og det ender med, at [A] ryger omkuld.

[A]

: Og rammer så. Der er sådan noget, jeg ved ikke. Er det cement,

eller hvad er det? Altså fra, hvis du har lavet en sokkel. Og der rammer min

ryg med fuld kraft, ikke.

Speak

: [B] får straks tilkaldt en ambulance. [A], der er opereret

for en diskusprolaps lander nemlig på ryggen, og nu har hun svært ved at

bevæge

sig.

[A]

: Ja, men jeg tror simpelthen det her, det er løgn

Speak

: [K2], der ikke vil udtale sig til tv, fastholder, at parret

startede tumulten. Sagen er anmeldt til Vordingborg Politi, og det er nu

myndighedernes opgave at afgøre, hvem der har ret.

Studievært

: Det er også myndighedernes opgave at holde øje med, om

et firma har rod i papirerne. Og det er der som sagt meget, der tyder på, at

[K2]

har. Her i landet er der helt bestemte krav til, hvad et regnskab skal

indeholde.

Spørgsmålet er, om [K1]s byggefirma opfylder de krav. Svaret får vi hos den

øverste myndighed på det område.

Speak

: Kontant har bedt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at se på

regnskaberne fra [K2].

Carsten Ingerslev, Kontorchef, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

: Det

revisionsforbehold, som er taget, er nok noget af det voldsomste, jeg

nogensinde har set. Revisor siger jo grundlæggende, at han ikke kan revidere

regnskabet, fordi han ikke har adgang til de oplysninger, han har brug for.

Speak

: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor sendt dette brev

til [K2]. Her står, at firmaet skal komme med et reelt regnskab, der er

revideret og dermed godkendt af en revisor inden 14 dage. Ellers vil [K2]

blive

tvangsopløst.

Speak

: stikprøvekontrol og sørger derudover for, at samtlige

indsendte regnskaber bliver scannet og lagt ud på Internettet. Her kan kunder

så selv undersøge et firmas økonomi.”

1.2. Pengemagasinet, Danmarks Radio, 2002

Programmet ”Pengemagasinet”

på Danmarks Radio fra 2002 indledes med følgende:

”Studievært

: Indgangsdøren bliver låst, låsen skiftet ud,

skrivebordene fjernet og erklære sig konkurs Til de økonomiske prøvelser

kommer alle de andre ubehageligheder. Kundernes, kreditorernes,

myndighedernes,

vennernes og naboernes reaktion på en konkurs. Som De skal høre om lidt, er

det

ofte det værste. Vi danskere har en anden holdning til den slags. I USA for

eksempel er det nærmest en kvalifikation for en virksomhedsleder at kunne

arbejde sig op igen efter en konkurs. Nu skal det livsvarige åg over en

fallent

fjernes, mener Regeringen.

Speak

: I landsbyen Gl. Vindinge ved Vejle bor denne mand. [K1] ”

1.3. [K1]s brev, 29. januar 2006

[K1] henvendte sig ved brev

af 29. januar 2006 til Danmarks Radio. Af brevet fremgår følgende:

”Vedrørende Deres interesse

for [K2].

Hermed følger oplysninger,

som jeg ikke husker, at vi var inde omkring ved den sidste telefonsamtale.

Som

nævnt håber jeg, at I vil vente med at lave en udsendelse til retten har

talt.

Skulle I alligevel ønske at lave en udsendelse på tirsdag er jeg bange for,

at

dette vil medføre uoverskuelige problemer for vores kunder/bygherrer,

leverandører samt vores lille familievirksomhed. En udsendelse vil helt

sikkert

medføre, at vi går konkurs. Hvem har så fordel af en konkurs? De eneste som

vil

have fordel af en konkurs er advokater samt de bygherrer som skylder os penge

ca. 500.000,00 kr. De håber nok på, at de ved en konkurs kan slippe for at

betale deres skyld. De 500.000,00 kr. vi har til gode og som der er stævnet

for, er penge, som vi mangler for at kunne gennemføre igangværende byggerier.

Derfor 2 hold ulykkelige familier. De ca. 500.000,00 kr. er alt for mange

penge

at have som udestående for en lille familievirksomhed med 3 ansatte som

vores.

Vi har selvfølgelig holdt lav profil med de manglende indbetalinger, idet jeg

ved, at rygter kan ødelægge utroligt meget.

Jeg håber, at vi kan få lov

at gennemføre disse retssager, således at de berørte familier kan få bygget

deres huse.

Alle spørgsmål vedr. [K2] kan

besvares ved at ringe til mig på 4053 7012 alle dage mellem 0900 og 2100.

Med venlig hilsen

Direktør [K1]”

2. Parternes synspunkter

2.1. [K1]s og [K2]’ synspunkter

Advokat Henrik Bonné har

anført, at hans klient ved Danmarks Radios telefoniske henvendelser afviste

at

udtale sig vedrørende igangværende byggesager, men udtalte sig vedrørende den

konkursbehandling i 2001, som han tidligere har udtalt sig om til

Pengemagasinet i 2002. Advokaten har videre anført, at hans klient senere

tilbød at lade sig interviewe, hvilket Danmarks Radio afviste.

Advokaten har herudover

anført, at det i udsendelsen omtalte håndgemæng i Kalvehave er krænkende

oplysninger, som hans klient burde have haft lejlighed til at kommentere.

Klagerne har anført, at

klippet vedrørende udsendelsen fra 2002 i programmet

”Pengemagasinet” er sendt

uden deres samtykke. De har videre anført, at de ikke var informeret om, at

udsendelsen fra 2002 ville blive brugt i anden sammenhæng end oprindelig

tiltænkt i 2002.

De har endvidere anført, at

seerne til Kontant ikke gøres opmærksomme på, at klippene fra 2002 er optaget

i

en anden sammenhæng.

Klagerne har herudover

anført, at udsendelsen den 31. januar 2006 har karakter af et ensidigt

partsindlæg vedrørende verserende retssager, og i og med at [K1] ikke udtaler

sig, og at når klippene fra 2002 vises, fremstår det som om, der er ført

bevis

for de påståede mangler, som retssagerne vedrører.

Klagerne har herudover

anført, at der ingen konkret anledning har været til at sende programmet,

inden

der er faldet dom i verserende retssager.

Advokat Henrik Bonné har

endelig oplyst, at udsendelsen har medført trusler mod [K1] og hans familie,

ligesom [K2] er på konkursens rand.

2.2. Danmarks Radios synspunkter

Danmarks Radio har oplyst, at

[K1] to gange over telefonen afviste at udtale sig vedrørende verserende

byggesager, og han ønskede ikke, at Danmarks Radio anvendte noget fra de to

telefoninterviews i udsendelsen. Danmarks Radio har videre oplyst, at [K1]

henviste

til sin advokat, men denne afviste også at deltage i udsendelsen, ligesom

advokaten

meddelte, at han ikke kunne bidrage med yderligere konkrete oplysninger.

Danmarks Radio har endvidere oplyst, at journalisten opgav sit mobilnummer og

sin mailadresse.

Danmarks Radio har anført, at

man opfattede [K1]s brev af 29. januar 2006 som en opfordring om at ringe,

såfremt man havde yderligere spørgsmål. Danmarks Radio har videre anført, at

man afviste at lade [K1] udtale sig i den næste Kontant-udsendelse.

Danmarks Radio har oplyst, at

man forgæves forsøgte at få en kommentar vedrørende hændelsesforløbet i

Kalvehave, at man i speak’en til udsendelsen gjorde opmærksom på de

divergerende opfattelser vedrørende hændelsesforløbet, og at [K1] selv

opfordrede Danmarks Radio til at se udsendelsen fra 2002.

Danmarks Radio har anført, at

man ikke anså det for nødvendigt at indhente samtykke til visning af

udsendelsen ”Pengemagasinet” fra 2002, idet der hverken er

afgørende ændringer

i den journalistiske sammenhæng eller i [K1]s livssituation. Danmarks Radio

har

videre anført, at det af teksten på skærmen fremgik, at der var tale om

arkivklip.

Danmarks Radio har endvidere

anført, at man anså udtalelserne fra 2002 som en mulighed for at vise sagen

fra

begge sider, idet hverken [K1] eller hans advokat ønskede at stille op til

interviews. Danmarks Radio har endelig anført, at man har interviewet

uvildige

parter, hvorfor man anser udsendelsen for afbalanceret og i overensstemmelse

med god presseskik.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Bo

Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.

Parterne har afgivet

modstridende forklaringer vedrørende muligheden for at kommentere forholdene

vedrørende håndgemænget i Kalvehave. På grund af de begrænsede muligheder for

at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke afgøre hvilken forklaring,

der

er den rigtige.

Pressenævnet finder, at

oplysningerne vedrørende de verserende retssager kan være skadelige,

krænkende

eller agtelsesforringende for [K1] og [K2], hvorfor oplysninger skal søges

efterprøvet, inden de bringes. Pressenævnet finder imidlertid, at Danmarks

Radio ved at henvende sig til henholdsvis [K1] og dennes advokat har forsøgt

at

forelægge dem oplysningerne, og Nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.

[K1]s

brev af 29. januar 2006 kan ikke føre til et andet resultat.

Pressenævnet finder, at [K1]s

opfordring til Danmarks Radio om at kigge på udsendelsen fra 2002 må

indebære,

at han må anses at have samtykket i, at klip fra den tidligere udsendelse

vises

på ny. På denne baggrund finder Nævnet, at Danmarks Radio ved at vise klip

fra

udsendelsen i 2002 ikke har tilsidesat god presseskik.

I overensstemmelse med det

almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er Danmarks

Radio

berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder, at oplysningerne vedrørende [K1] og [K2] ikke går ud

over

redaktørens ret til at redigere mediet, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder, at

Danmarks Radio heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 23. august 2006

Lignende dokumenter