Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-307
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2006-6-307
Advokat Henrik Bonné har på
vegne [K1], der er direktør i [K2], og på vegne [K2] klaget til Pressenævnet
over en udsendelse i Danmarks Radio den 31. januar 2006, idet han mener, at
god
presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
1.1. Kontant, Danmarks Radio, den 31. januar 2006
Danmarks Radio sendte den 31.
januar 2006 forbrugermagasinet ”Kontant”. I udsendelsen vises
indslag, hvoraf
det fremgår, at familier, der har skrevet kontrakt med [K2], har problemer
med
opførelsen af husene. Programmet indledes med, at en grådkvalt kvinde, [A],
udtaler sig. [A] og hendes mand viser sig senere at være en af [K1]s og [
K2]’
kunder. Af udsendelsen fremgår blandt andet:
”[A]
: Jamen jeg tror simpelthen, det her, det er løgn.
Speak
: For parret her ender drømmebyggeriet med en tur på
skadestuen. For dette par er der langt til en realistisk indflytningsdato.
Byggeriet står nu stille på ottende måned.
Speak
: Fællesnævneren i de her sager er byggefirmaet [K2], der har
givet adskillige kunder både økonomiske og personlige problemer.
[A]
: Vi sidder i en situation i dag, der er os totalt uforskyldt.
Vi kan slet ikke forstå det, der skal overgå os.
Læs alt
Studievært
: Byggeriet boomer i Danmark, og nye boliger skyder op
som paddehatte. Det går rigtigt stærkt, men nogle steder går det altså helt i
stå og helt galt. God aften og velkommen til Kontant. Vi begynder i Holbæk,
hvor familien Scharfs for over et år siden skrev kontrakt på et nordisk
miljøhus. Første spadestik blev taget i starten af april sidste år, men blot
to
måneder senere gik arbejdet i stå. Den 30. maj forlod firmaets håndværkere
simpelthen byggepladsen.
Speak
: Vi er i det, der skulle være Dorthe og Jesper Scharfs’ hus i
Holbæk.”
Der vises herefter optagelser
på en byggegrund, hvoraf det fremgår, at byggeriet endnu ikke er kommet over
jord-niveau. Udsendelsen fortsætter:
”Speak
: Familiens hus skulle ifølge kontrakten med [K2] have stået
færdig den 1. august sidste år, men der er ikke blevet bygget siden maj
måned.
Speak:
Det er her i kælderen under det, der skulle være familien
Scharfs’ drømmehus, problemer med [K2] er opstået.
Jesper Scharfs, lærer, Holbæk
: Der er ikke lavet de der ting, der
skal være for at holde vand ude. Og for at holde kulden ude. Og det kan vi
ligesom ikke gøre indefra. Holde vandet ude i hvert fald. Så det er der, vi
er
strandet sådan set. Men at han siger, at det er en kold kælder, vi har
bestilt.
Speak
: Familiens arkitekt mener, det er særdeles kritisabelt.
Jørgen Herold Andersen, arkitekt, Holbæk
: Jeg vil næsten sige, jeg
tror, man er nødt til at pille det hele op igen og begynde fra bunden af, på
ny.
Speak
: Ifølge arkitekten er drænene rundt omkring kælderen ikke
lavet korrekt. Men dræningsarbejdet er tilsyneladende ikke den eneste fejl
ved
byggeriet.
Jørgen Herold Andersen
: Og sådan er der mange forhold i det her
tegningsmateriale. Han har et problem.
Speak
: Et problem, som også fremgår af dokumentet her fra Holbæk
Kommunes tekniske afdeling: ”Arbejdet må ikke udføres før, at der
foreligger en
godkendelse.”
Men da kommunen endnu
ikke har set planer for fugtsikring og dræn eller de statiske beregninger, er
der stadig ikke givet grønt lys til, at byggeriet kan begynde.
Jesper Scharfs
: Jeg har bare fået at vide, at han ikke måtte starte
med at bygge, før han havde dokumenteret byggeriet for kommunen, hvilket han
ikke har gjort.
Speak
: Alligevel er direktøren her, [K1], altså gået i gang med at
bygge. Og det er et hus i denne stil, der skal blive slutresultatet [billede
af
færdigbygget hus]. Indtil videre er resultatet dog dette [billede af
byggepladsen i Holbæk]. I maj siger [K1], at kælderen er færdig, og at
familien
Scharfs derfor skal betale tredje rate på 250.000 kroner.
Dorthe Scharfs
: Det definerer han [[K1]] som færdig kælder, det
har vi jo lidt svært ved at forstå.
Speak
: Derfor vil Dorthe og Jesper Scharfs ikke betale den kvarte
million, [K1] mener, de skylder ham for den færdige kælder.
Jesper Scharfs
: Og så stævner han os. Og der stopper alting.
Speak
: Siden stævningen i juni har familien bare ventet på, at de
kan enes med [K1] om en uvildig syns og skønsmand, som kan afgøre, hvad det
er,
der er bygget, og om det er bygget korrekt.
Jesper Scharfs
: Vi har jo ikke købt et hus. Vi har fået en retssag.
Speak
: Derfor har Dorthe og Jesper Scharfs og deres tre børn nu i
et halvt år ventet her i en treværelses lejlighed
Speak
: så økonomien er blevet særdeles presset.
Studievært
: Og familien i Holbæk er ikke ene om at have bøvl med [K2].
Tre andre familier mener at have såvel arbejde som penge til gode hos
byggefirmaet, og de bliver nu inviteret til Holbæk for at diskutere de
økonomiske problemer. ”
De fire familier, der er
kunder hos [ K2], hilser på hinanden og fortæller, hvor mange penge de hidtil
har brugt på husbyggeriet. Udsendelsen fortsætter:
”
Jesper Scharfs
: Vi har altså at gøre med en mand, der hverken kan
bygge huse eller overholde aftaler. Og det var ikke det, vi regnede med, vi
fik, og derfor så er det gået galt.
Speak
: Fire familier fra hele landet er samlet i Holbæk. I
fællesskab vil de forsøge at finde ud af, om de kan få de penge tilbage, som
de
mener at have til gode hos [K2]
Speak
: Nina og Thorkild Christensen
I
de seneste syv måneder har huset set sådan her ud. For det har familien
betalt
omkring 600.000 kroner på forskud.
Speak
: Familien har altså betalt cirka 600.000 kroner, men ifølge
en uvildig syns- og skønsmand er der kun bygget for 230.000 kroner. Kontant
har
bedt denne revisor kigge på [K2]s regnskaber. Helmo Madsen er medejer af et
af
landets førende revisionsfirmaer.
Thorbjørn Helmo Madsen, revisor, Dansk Revision
: Jeg vil aldrig
nogensinde købe et hus gennem det her firma. Det er det økonomiske grundlag
alt
for spinkelt til.
Speak
: Revisoren kan se, at [K2]s egenkapital er på bare 231.000
kroner, og det er et spinkelt grundlag, når man skal bygge huse til
millioner.
Men spørgsmålet er, om de penge overhovedet eksisterer.
Thorbjørn Helmo Madsen
: Revisoren [den revisor, der har udarbejdet [K2]s
regnskab] han har simpelthen ikke kunnet udarbejde et regnskab på noget som
helst grundlag. Han fraskriver sig ethvert ansvar i det her regnskab.
Speak
: Men det vidste familien fra Ringe ikke
Speak
: Derfor har de nu skrevet til [K2], at de mener at have
godt 250.000 kroner til gode.
Thorbjørn Helmo Madsen
: Ja, men så kan de kigge i vejviseren efter
de her penge, for der er ingen penge at hente.
Speak
: Men hvordan kan det gå så galt. En af forklaringerne skal
findes seks år tilbage i tiden.”
På skærmen vises skiftevis
optagelser fra 2002 med [K1] og programmets speak. I øverste højre hjørne af
skærmen fremtræder følgende tekst i en klar blå boks: ”Pengemagasinet,
2002”. Tekstboksen skiftevis fremtræder
og forsvinder i den følgende sekvens. Speak’en til udsendelsen
fortsætter:
”
Speak
: Dengang gik direktør [K1] personlig konkurs med sit
daværende selskab [K2]. To år senere fortalte han DRs Pengemagasinet om
konsekvenserne af konkursen.
[K1], direktør, [ K2]
: Min store datter, hun købte så nogle af
stumperne og startede et ApS, som hedder [ K2]. Og så stumperne, de kommer
over
i. Og der er jeg så direktør i dag, men bare det, at jeg er direktør i
firmaet,
det er jo egentlig nok til, at firmaet har problemer.
Speak
: De økonomiske problemer flytter altså med fra konkursboet
over i det nye selskab, [ K2].
[K1]
: Vi kan for eksempel ikke få en bankforbindelse så længe, at
jeg er direktør i det firma, for jeg er, hvad skal man sige. Det, at du er
personlig konkurs, føler jeg, er ensbetydende med, at du på en eller anden
måde
er ”kriminel”. Det er i hvert fald ikke en person, som ret mange
vil røre ved.
Slet ikke bankerne.
Speak
: Alligevel fortsatte [K1] altså med at bygge huse. Nu i det
nye [K2].”
Tekstboksen med
”Pengemagasinet,
2002”
forsvinder fra skærmen. Speak’en til udsendelsen fortsætter:
”
Speak
: Sådan et hus besluttede [B] og [A] fra Kalvehave ved Møn, at
de ville have. For et år siden skrev parret derfor kontrakt med [K2], men
noget
tyder på, at der nu også er økonomiske problemer i ApS-selskabet. På det
seneste har parret nemlig fået regninger fra et helt andet firma.
[B], Oberstløjtnant, Kalvehave
: Det cvr-nummer, som står her [der
zoomes ind på en faktura]. Det tilhører Nordisk Designhuse. Så det er altså
ikke noget, der hører sammen med det firma, der står her.
Speak
: Det andet firma, Nordisk Designhuse, ejes af [K1]s datter,
og [K1] er ikke involveret i selskabet. Alligevel skal parret fra Kalvehave
altså pludselig betale deres regninger hertil.
Torbjørn Helmo Madsen
: Det, at man opretter det ene selskab efter
det andet og ud fra den økonomi og det regnskab, der ligger her, så tyder det
på, at man ligesom prøver at flytte aktiviteterne fra et selskab til et
andet,
og så lade de gamle selskaber gå ”nedenom og hjem”. Det vi også kan
kalde
konkurs-rytteri.
Speak
: De økonomiske uoverensstemmelser betyder, at heller ikke
huset i Kalvehave er færdigt i dag.
[B]
: Det var ikke lige det, vi regnede med i sin tid, da vi tegnede
en kontrakt med ham. Det må vi indrømme.
Speak
: I dag har alle fire familier advokat på deres sager mod [K2].
Enten fordi [K1] har anlagt sag mod familierne for manglende betalinger,
eller
fordi familierne mener, de har penge til gode for deres ufærdige huse.
Studievært
: Om lidt skal vi høre, hvad de officielle myndigheder siger
til regnskaber af den her beskaffenhed, men først skruer vi tiden små 14 dage
tilbage. Her kommer historien om, hvor galt det kan gå, når man handler med
et
firma, der har så massive økonomiske problemer som [K2].
Speak (der filmes fra Næstved Sygehus)
: Det er den 19. Januar. [A]
er blevet indlagt på sygehuset i Næstved. Oprindeligt skulle hun bare have et
nyt hus, men i dag har hendes og [B]s byggeprojekt taget en usædvanlig
drejning. Byggefirmaet [K2] har ifølge parret brudt ind i deres hjem.
[A], Flyverspecialist, Kalvehave
: Jeg ved ikke, hvad det er for
nogle revolver-metoder. Altså. Men jeg synes i hvert fald, at det er en meget
ubehagelig situation at sidde i.
Speak
: Men, hvordan kan det gå så galt, at parret nu sidder her på
sygehuset. Stridens kerne er denne overbygning ved indgangen til parrets nye
hjem.
[B]
: Her er den famøse overbygning, der jo både mangler
færdiggørelse af tagrender og maling af vindskeden og maling af søjlerne.
Speak
: [K2] mener derimod, at overbygningen er helt færdig og kræver
derfor, at parret skal betale 57.000 kroner.
[B]
: Det tror jeg ikke, at der er nogen mennesker, der vil. Og med
sådan en erfaring eller det vi har fået at vide om Holme Olstrup [anden
familie
i programmet], hvor de har betalt og alligevel ikke fået varerne. Så vil det
være temmelig tåbeligt også at gå hen og betale for noget, som ikke er
færdigt
endnu.
Speak
: Det hele ender med, at [K1] stopper byggeriet. På den ene
side i sagen har vi altså parret, hvis hus ikke er færdigt.
[A]
: Uforskyldt. Vi har betalt for det. Vi har gjort alt. Vi har
advokat, der siger, at vi ikke har gjort noget forkert.
Speak
: På den anden side har vi [K2], der altså mener at have penge
til gode.”
Tekstboksen ”Pengemagasinet,
2002”
fremtræder igen i højre hjørne af
skærmen. Udsendelsen fortsætter:
”
Speak
: Og pengemangel har direktøren bitre erfaringer med fra
konkursen tilbage i 2002. Dengang sagde han til DRs Pengemagasinet.
[K1]
: Jeg drømmer mange gange om, at jeg vinder i Lotto, fordi så
vil jeg dagen efter gå rundt og betale dem, som jeg skylder penge. Det ville
da
være utroligt dejligt for mig, fordi så kunne jeg eventuelt begynde at gå ned
i
byen igen. Nu tør jeg faktisk ikke gå ned i byen, for jeg kunne risikere at
møde nogen, som jeg skylder penge. Ikke også?”
Tekstboksen ”Pengemagasinet,
2002”
forsvinder. Udsendelsen
fortsætter:
”
Speak
: Sagen er altså, at både parret fra Kalvehave og direktøren
for [K2] er i en nærmest desperat situation.
[B]
: Man kan se tydelige mærker her efter kobenet.
Speak
: Og det kulminerer på voldsom vis den 19. januar i år, da tre
mand fra [K2] ankommer til byggegrunden.
[A]
: Og så siger han, at jeg skal fandme ind i det her hus. Og så
sagde jeg, men I har ikke noget inde i det hus der at hente, siger jeg så. Så
siger han, enten låser du mig op, eller også bruger jeg det her brækjern. Og
der stod han med brækjernet i hånden.”
Sammen med den følgende speak
vises fotografier og tekstboksen ”Pengemagasinet, 2002”:
Speak’en lyder som
følger:
”
Speak
: [K2] hævder over for Kontant, at døren er åben. Parret
hævder, at den bliver brudt op. Hvordan de tre folk fra firmaet kommer ind i
huset, er altså uvist. Men de begynder nu at fjerne værdier i form af
byggemateriale.
[B]
: Jeg betragter det som simpelt tyveri. Indbrud. Tyveri. Et
forsøg på selvtægt, fordi han skulle redde nogle stumper og få det økonomi ud
af det, som han mente måtte være.
Speak
: [K2] mener, at ifølge byggekontrakten er byggematerialerne
firmaets. Hvem, der har ret, skal afgøres i retten.
[B]
: Der kan man se de tagsten, som vi fik slået ud af hånden på
dem.
Speak
: Men nu udvikler tingene sig. For mens folket fra [K2] bærer
byggematerialer ud, så begynder [A] at bære teglstenene tilbage i huset. Det
kommer til håndgemæng, og det ender med, at [A] ryger omkuld.
[A]
: Og rammer så. Der er sådan noget, jeg ved ikke. Er det cement,
eller hvad er det? Altså fra, hvis du har lavet en sokkel. Og der rammer min
ryg med fuld kraft, ikke.
Speak
: [B] får straks tilkaldt en ambulance. [A], der er opereret
for en diskusprolaps lander nemlig på ryggen, og nu har hun svært ved at
bevæge
sig.
[A]
: Ja, men jeg tror simpelthen det her, det er løgn
Speak
: [K2], der ikke vil udtale sig til tv, fastholder, at parret
startede tumulten. Sagen er anmeldt til Vordingborg Politi, og det er nu
myndighedernes opgave at afgøre, hvem der har ret.
Studievært
: Det er også myndighedernes opgave at holde øje med, om
et firma har rod i papirerne. Og det er der som sagt meget, der tyder på, at
[K2]
har. Her i landet er der helt bestemte krav til, hvad et regnskab skal
indeholde.
Spørgsmålet er, om [K1]s byggefirma opfylder de krav. Svaret får vi hos den
øverste myndighed på det område.
Speak
: Kontant har bedt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at se på
regnskaberne fra [K2].
Carsten Ingerslev, Kontorchef, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
: Det
revisionsforbehold, som er taget, er nok noget af det voldsomste, jeg
nogensinde har set. Revisor siger jo grundlæggende, at han ikke kan revidere
regnskabet, fordi han ikke har adgang til de oplysninger, han har brug for.
Speak
: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor sendt dette brev
til [K2]. Her står, at firmaet skal komme med et reelt regnskab, der er
revideret og dermed godkendt af en revisor inden 14 dage. Ellers vil [K2]
blive
tvangsopløst.
Speak
: stikprøvekontrol og sørger derudover for, at samtlige
indsendte regnskaber bliver scannet og lagt ud på Internettet. Her kan kunder
så selv undersøge et firmas økonomi.”
1.2. Pengemagasinet, Danmarks Radio, 2002
Programmet ”Pengemagasinet”
på Danmarks Radio fra 2002 indledes med følgende:
”Studievært
: Indgangsdøren bliver låst, låsen skiftet ud,
skrivebordene fjernet og erklære sig konkurs Til de økonomiske prøvelser
kommer alle de andre ubehageligheder. Kundernes, kreditorernes,
myndighedernes,
vennernes og naboernes reaktion på en konkurs. Som De skal høre om lidt, er
det
ofte det værste. Vi danskere har en anden holdning til den slags. I USA for
eksempel er det nærmest en kvalifikation for en virksomhedsleder at kunne
arbejde sig op igen efter en konkurs. Nu skal det livsvarige åg over en
fallent
fjernes, mener Regeringen.
Speak
: I landsbyen Gl. Vindinge ved Vejle bor denne mand. [K1] ”
1.3. [K1]s brev, 29. januar 2006
[K1] henvendte sig ved brev
af 29. januar 2006 til Danmarks Radio. Af brevet fremgår følgende:
”Vedrørende Deres interesse
for [K2].
Hermed følger oplysninger,
som jeg ikke husker, at vi var inde omkring ved den sidste telefonsamtale.
Som
nævnt håber jeg, at I vil vente med at lave en udsendelse til retten har
talt.
Skulle I alligevel ønske at lave en udsendelse på tirsdag er jeg bange for,
at
dette vil medføre uoverskuelige problemer for vores kunder/bygherrer,
leverandører samt vores lille familievirksomhed. En udsendelse vil helt
sikkert
medføre, at vi går konkurs. Hvem har så fordel af en konkurs? De eneste som
vil
have fordel af en konkurs er advokater samt de bygherrer som skylder os penge
ca. 500.000,00 kr. De håber nok på, at de ved en konkurs kan slippe for at
betale deres skyld. De 500.000,00 kr. vi har til gode og som der er stævnet
for, er penge, som vi mangler for at kunne gennemføre igangværende byggerier.
Derfor 2 hold ulykkelige familier. De ca. 500.000,00 kr. er alt for mange
penge
at have som udestående for en lille familievirksomhed med 3 ansatte som
vores.
Vi har selvfølgelig holdt lav profil med de manglende indbetalinger, idet jeg
ved, at rygter kan ødelægge utroligt meget.
Jeg håber, at vi kan få lov
at gennemføre disse retssager, således at de berørte familier kan få bygget
deres huse.
Alle spørgsmål vedr. [K2] kan
besvares ved at ringe til mig på 4053 7012 alle dage mellem 0900 og 2100.
Med venlig hilsen
Direktør [K1]”
2. Parternes synspunkter
2.1. [K1]s og [K2]’ synspunkter
Advokat Henrik Bonné har
anført, at hans klient ved Danmarks Radios telefoniske henvendelser afviste
at
udtale sig vedrørende igangværende byggesager, men udtalte sig vedrørende den
konkursbehandling i 2001, som han tidligere har udtalt sig om til
Pengemagasinet i 2002. Advokaten har videre anført, at hans klient senere
tilbød at lade sig interviewe, hvilket Danmarks Radio afviste.
Advokaten har herudover
anført, at det i udsendelsen omtalte håndgemæng i Kalvehave er krænkende
oplysninger, som hans klient burde have haft lejlighed til at kommentere.
Klagerne har anført, at
klippet vedrørende udsendelsen fra 2002 i programmet
”Pengemagasinet” er sendt
uden deres samtykke. De har videre anført, at de ikke var informeret om, at
udsendelsen fra 2002 ville blive brugt i anden sammenhæng end oprindelig
tiltænkt i 2002.
De har endvidere anført, at
seerne til Kontant ikke gøres opmærksomme på, at klippene fra 2002 er optaget
i
en anden sammenhæng.
Klagerne har herudover
anført, at udsendelsen den 31. januar 2006 har karakter af et ensidigt
partsindlæg vedrørende verserende retssager, og i og med at [K1] ikke udtaler
sig, og at når klippene fra 2002 vises, fremstår det som om, der er ført
bevis
for de påståede mangler, som retssagerne vedrører.
Klagerne har herudover
anført, at der ingen konkret anledning har været til at sende programmet,
inden
der er faldet dom i verserende retssager.
Advokat Henrik Bonné har
endelig oplyst, at udsendelsen har medført trusler mod [K1] og hans familie,
ligesom [K2] er på konkursens rand.
2.2. Danmarks Radios synspunkter
Danmarks Radio har oplyst, at
[K1] to gange over telefonen afviste at udtale sig vedrørende verserende
byggesager, og han ønskede ikke, at Danmarks Radio anvendte noget fra de to
telefoninterviews i udsendelsen. Danmarks Radio har videre oplyst, at [K1]
henviste
til sin advokat, men denne afviste også at deltage i udsendelsen, ligesom
advokaten
meddelte, at han ikke kunne bidrage med yderligere konkrete oplysninger.
Danmarks Radio har endvidere oplyst, at journalisten opgav sit mobilnummer og
sin mailadresse.
Danmarks Radio har anført, at
man opfattede [K1]s brev af 29. januar 2006 som en opfordring om at ringe,
såfremt man havde yderligere spørgsmål. Danmarks Radio har videre anført, at
man afviste at lade [K1] udtale sig i den næste Kontant-udsendelse.
Danmarks Radio har oplyst, at
man forgæves forsøgte at få en kommentar vedrørende hændelsesforløbet i
Kalvehave, at man i speak’en til udsendelsen gjorde opmærksom på de
divergerende opfattelser vedrørende hændelsesforløbet, og at [K1] selv
opfordrede Danmarks Radio til at se udsendelsen fra 2002.
Danmarks Radio har anført, at
man ikke anså det for nødvendigt at indhente samtykke til visning af
udsendelsen ”Pengemagasinet” fra 2002, idet der hverken er
afgørende ændringer
i den journalistiske sammenhæng eller i [K1]s livssituation. Danmarks Radio
har
videre anført, at det af teksten på skærmen fremgik, at der var tale om
arkivklip.
Danmarks Radio har endvidere
anført, at man anså udtalelserne fra 2002 som en mulighed for at vise sagen
fra
begge sider, idet hverken [K1] eller hans advokat ønskede at stille op til
interviews. Danmarks Radio har endelig anført, at man har interviewet
uvildige
parter, hvorfor man anser udsendelsen for afbalanceret og i overensstemmelse
med god presseskik.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Bo
Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.
Parterne har afgivet
modstridende forklaringer vedrørende muligheden for at kommentere forholdene
vedrørende håndgemænget i Kalvehave. På grund af de begrænsede muligheder for
at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke afgøre hvilken forklaring,
der
er den rigtige.
Pressenævnet finder, at
oplysningerne vedrørende de verserende retssager kan være skadelige,
krænkende
eller agtelsesforringende for [K1] og [K2], hvorfor oplysninger skal søges
efterprøvet, inden de bringes. Pressenævnet finder imidlertid, at Danmarks
Radio ved at henvende sig til henholdsvis [K1] og dennes advokat har forsøgt
at
forelægge dem oplysningerne, og Nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.
[K1]s
brev af 29. januar 2006 kan ikke føre til et andet resultat.
Pressenævnet finder, at [K1]s
opfordring til Danmarks Radio om at kigge på udsendelsen fra 2002 må
indebære,
at han må anses at have samtykket i, at klip fra den tidligere udsendelse
vises
på ny. På denne baggrund finder Nævnet, at Danmarks Radio ved at vise klip
fra
udsendelsen i 2002 ikke har tilsidesat god presseskik.
I overensstemmelse med det
almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er Danmarks
Radio
berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet.
Pressenævnet finder, at oplysningerne vedrørende [K1] og [K2] ikke går ud
over
redaktørens ret til at redigere mediet, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Pressenævnet finder, at
Danmarks Radio heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
Afgjort den 23. august 2006
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-750 Retsinformation · 18. december 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0835 Retsinformation · 20. august 2009
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-563 Retsinformation · 4. december 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-361 Retsinformation · 7. november 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-551 Retsinformation · 4. oktober 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-570 Retsinformation · 4. december 2007