Spring til indhold

Retsinformation

Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform)

Gældende LOV nr 538 af 08/06/2006ÆndringslovMinisteriet for Samfundssikkerhed og Beredskab9. juni 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov

om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Politi- og domstolsreform)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Justitsministeriet

§ 1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27.

september 2005, som ændret ved § 3 i lov nr. 525, § 13 i lov nr.

542,

§ 1 i lov nr. 552 og § 1, nr. 2-5, 7, 9, 12, 18 og 20-24, i lov nr.

554, alle af 24. juni 2005, lov nr. 1398 og 1399 af 21. december 2005, lov

nr.

279 af 5. april 2006 og § 12 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende

ændringer:

1.

Overalt i

loven ændres »domsforhandling« til: »hovedforhandling«, »domsforhandlingen«

til: »hovedforhandlingen«, »domsforhandlingens« til: »hovedforhandlingens« og

»Domsforhandlingen«

til: »Hovedforhandlingen«.

2.

Overalt i

loven ændres »politimester« til: »politidirektør«, »politimesteren« til:

»politidirektøren«,

»politimesterens« til: »politidirektørens«, »politimestrene« til:

»politidirektørerne«, »politimestrenes« til: »politidirektørernes«,

»politimestrene

(i København politidirektøren)« til: »politidirektørerne«, »Politimesterens«

Læs alt

til: »Politidirektørens« og »Politimesteren« til: »Politi-direktøren«.

3.

Kapitel 1

affattes således:

»Kapitel 1

Retterne

§ 1.

De

almindelige domstole er Højesteret, landsretterne og byretterne samt Sø- og

Handelsretten

og Tinglysningsretten.

Stk. 2.

Denne lovs

regler finder alene anvendelse på rettens pleje ved de almindelige domstole,

medmindre andet er bestemt i denne eller anden lov.

Stk. 3.

Militære

straffesager behandles efter militær retsplejelov.

§ 1 a.

Den Særlige Klageret behandler og påkender

1)

begæringer om

genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel 86,

2)

kæremål vedrørende

udelukkelse af en forsvarer, jf. § 737,

3)

klager, der henvises

efter § 48,

4)

sager om suspension,

disciplinærforfølgning og afsked på grund af sygdom i de i §§ 49,

49 a, 50 og 55 nævnte

tilfælde,

5)

sager efter

§ 54 a om afsked og ændring af tjenestested og

6)

sager om afsættelse

af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. § 6, stk. 3, i

lov

om Domstolsstyrelsen.

Stk. 2.

Klageretten

består af 5 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren beskikkes

af

kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom.

Et

medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder.

Beskikkelsen

ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.

Genbeskikkelse

kan ikke finde sted.

Stk. 3.

Klagerettens

medlemmer skal være en højesteretsdommer (Klagerettens formand), en

landsdommer

og en byretsdommer, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra

henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening, samt en

advokat, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra

Advokatrådet, og en universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med

særlig videnskabelig uddannelse.

Stk. 4.

For hvert

af rettens medlemmer beskikker kongen efter tilsvarende regler som for

vedkommende

medlem en første- og andensuppleant. Suppleanterne tiltræder om nødvendigt

retten, således at førstesuppleanten går forud for andensuppleanten.

Stk. 5.

Klagerettens

sekretariatsopgaver udføres af Højesteret efter aftale mellem Højesterets

præsident

og Klagerettens formand.

§ 2.

Højesteret

er øverste domstol for hele riget. Den har sit sæde i København og består af

en

præsident og 15 andre højesteretsdommere.

Stk. 2.

Præsidenten

er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative

forhold,

der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig

og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til

sikring heraf.

Stk. 3.

I

præsidentens sted træder i fornødent fald den efter embedsalder ældste af

rettens tilstedeværende dommere.

§ 3.

I

afgørelsen af sager ved Højesteret deltager, medmindre andet er bestemt,

mindst

5 dommere. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens medlemmer

bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes

administrative

behandling. Er i en sag det nødvendige antal højesteretsdommere ikke til

rådighed, kan præsidenten tilkalde en eller flere landsdommere til at deltage

i

sagens behandling.

Stk. 2.

Når

præsidenten ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen

af

den dommer, præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer udpeger

dertil.

Stk. 3.

Efter

rettens nærmere bestemmelse kan følgende afgørelser træffes af udvalg, der

består

af mindst 3 dommere, og som sammensættes af præsidenten efter forhandling med

rettens medlemmer:

1)

Beslutninger og

kendelser, der ikke træffes under hovedforhandlingen i domssager,

2)

i borgerlige sager

domme, hvorved anke afvises, domme i sager, hvor indstævnte møder uden at

rejse

indsigelse, og domme, hvorved der alene tages stilling til spørgsmål om

sagsomkostninger, og

3)

domme i kæresager.

Stk. 4.

I det

omfang retten finder det formålstjenligt, kan et enkelt af medlemmerne handle

på udvalgets vegne. I vedtagelsen af domme og kendelser bortset fra kendelser

om afvisning af kæremål skal dog alle udvalgets medlemmer deltage.

§ 4.

Fuldmægtige ved Højesteret kan optage bevis, i det omfang Højesteret

bestemmer

det, jf. § 340, stk. 3.

Stk. 2.

For at

kunne give møde for andre under bevisoptagelse efter stk. 1 skal en

advokat have møderet for Højesteret, jf. § 134.

Stk. 3.

Klage over

afgørelser truffet under bevisoptagelse efter stk. 1 fremsættes over for

Højesteret. Fristen for klage er 2 uger efter, at afgørelsen er truffet.

Afgørelse af klagen sker ved kendelse.

§ 5.

Der

skal være to landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret. Under Østre

Landsret hører Øerne, og under Vestre Landsret hører Jylland.

Stk. 2.

Østre

Landsret, der har sit sæde i København, består af en præsident og 60 andre

landsdommere.

Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og 38

andre

landsdommere.

Stk. 3.

Præsidenten

er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative

forhold,

der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig

og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til

sikring heraf.

Stk. 4.

Præsidenten

træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af

disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald.

§ 6.

Landsretternes domsmyndighed omfatter dels behandling og påkendelse i

1. instans af retssager i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne

lov, dels prøvelse i 2. instans af byretternes behandlinger og

afgørelser

overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan kære rejses for

landsretten over byrettens afgørelser vedrørende de i § 11, stk. 2,

nr. 2 og 4, omhandlede forhold og over Tinglysningsrettens afgørelser.

§ 7.

I

afgørelsen af sager ved landsretterne deltager, medmindre andet er bestemt,

mindst 3 dommere. Uden for hovedforhandlingen kan dog en enkelt dommer handle

på rettens vegne. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige

dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes

administrative behandling.

Stk. 2.

Når rettens

præsident ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af

den af rettens dommere, som præsidenten har beskikket dertil. Sådan

beskikkelse

sker for 1 år ad gangen og kan fornys. I fornødent fald træder den efter

embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted.

Stk. 3.

I nævningesager

og domsmandssager deltager 3 dommere. I nævningesager deltager 9 nævninger. I

domsmandssager tiltrædes landsretten af 3 domsmænd.

Stk. 4.

Hvis

hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag antages at ville blive

af

længere varighed, kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand

bestemme, at suppleanter for dommerne og nævningerne eller domsmændene skal

overvære hovedforhandlingen. Suppleanterne deltager ikke i rettens

rådslagninger og afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse

overvære disse. I øvrigt finder reglerne om nævninger og domsmænd tilsvarende

anvendelse på suppleanter for disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en

af dommerne,

nævningerne eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens

behandling og pådømmelse.

§ 8.

Landsretten har hovedtingsted på det sted, hvor den har sit sæde.

Stk. 2.

Hovedforhandling i nævningesager og domsmandssager foregår endvidere på andre

af Domstolsstyrelsen dertil fastsatte tingsteder i landsretskredsen.

Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilke dele af landsretskredsen der skal

henlægges

til hvert af disse tingsteder.

Stk. 3.

Retten kan

bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder

også

uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til

sagens

oplysning.

Stk. 4.

Retten kan

endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted,

herunder

undtagelsesvis også uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt

af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige

grunde.

Stk. 5.

Inden

retten i medfør af stk. 4 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal

behandles

uden for landsretskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om

spørgsmålet.

§ 9.

Landet inddeles i 24 retskredse. Justitsministeren kan foretage forandringer

i

retskredsenes område, medmindre forandringen indebærer oprettelse eller

nedlæggelse af en retskreds.

Stk. 2.

Københavns

Byret består af en præsident og mindst 38 andre dommere.

Stk. 3.

Retten i

Glostrup består af en præsident og mindst 14 andre dommere.

Stk. 4.

Retten på

Frederiksberg består af en præsident og mindst 12 andre dommere.

Stk. 5.

Retterne i Århus

og Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.

Stk. 6.

Retten i Aalborg

består af en præsident og mindst 10 andre dommere.

Stk. 7.

Retten i

Roskilde består af en præsident og mindst 9 andre dommere.

Stk. 8.

Retterne i

Kolding og Sønderborg består af en præsident og mindst 8 andre dommere.

Stk. 9.

Retterne i

Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af en præsident og mindst 7 andre

dommere.

Stk. 10.

Retterne i

Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør består af en præsident og

mindst 6 andre dommere.

Stk. 11.

Retterne i

Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en

præsident

og mindst 5 andre dommere.

Stk. 12.

Retten på

Bornholm består af 1 dommer.

Stk. 13.

Ud over

det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-12, udnævnes yderligere 25

dommere

ved byretterne. Der kan højst udnævnes yderligere 4 dommere ved Københavns

Byret, yderligere 3 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3

og 4, og yderligere 2 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i

stk. 5-11. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er

udnævnt

en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken

ret

stillingen skal placeres.

§ 10.

Byrettens

præsident (på Bornholm dommeren) er ansvarlig for varetagelsen af de

bevillingsmæssige

og administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten (dommeren)

skal herunder sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og

skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.

Stk. 2.

Præsidenten

træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af

disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald.

§ 11.

Byrettens virkekreds omfatter behandling og påkendelse af retssager i

1. instans og foretagelse af retshandlinger i det omfang, som bestemmes

ved reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Til

byretternes virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil også

regnes skifteforvaltning og foged- og auktionsforretninger,

1)

opkrævning af

retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,

2)

udmeldelse af syns-

og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan ske

administrativt,

3)

retshjælpsforretninger

og

4)

notarialforretninger.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om notarialforretninger.

§ 12.

I

afgørelsen af sager ved byretterne deltager, medmindre andet er bestemt, 1

dommer. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere

bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes

administrative

behandling.

Stk. 2.

Hvis flere

deltager i afgørelsen af sagen, beklædes formandspladsen af den af rettens

dommere,

som præsidenten (på Bornholm dommeren) har beskikket dertil. I fornødent fald

træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i

formandens sted. Uden for hovedforhandlingen kan en enkelt dommer handle på

rettens vegne.

Stk. 3.

I

borgerlige sager kan retten bestemme, at 3 dommere skal deltage i afgørelsen

af

sagen, hvis

1)

sagen er af

principiel karakter,

2)

sagens udfald kan få

væsentlig betydning for andre end parterne,

3)

sagen frembyder

særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål eller

4)

sagens særlige

karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling påkrævet.

Stk. 4.

Før retten

træffer afgørelse efter stk. 3, skal parterne have adgang til at udtale

sig om spørgsmålet. Afgørelsen træffes ved kendelse. En kendelse om, at der

skal deltage 3 dommere, kan ikke indbringes for højere ret.

Stk. 5.

I

nævningesager deltager 3 dommere og 6 nævninge.

Stk. 6.

I

domsmandssager tiltrædes retten af 2 domsmænd, jf. dog stk. 8.

Stk. 7.

Hvis

hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag antages at ville blive

af

længere varighed, kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand

bestemme, at suppleanter for dommeren eller dommerne og nævningerne eller

domsmændene skal overvære hovedforhandlingen. For så vidt angår retten på

Bornholm, træffes bestemmelsen af Østre Landsrets præsident efter indstilling

fra dommeren. Suppleanterne deltager ikke i rettens rådslagninger og

afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse overvære disse. I

øvrigt

finder reglerne om nævninger og domsmænd tilsvarende anvendelse på

suppleanter

for disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en af dommerne, nævningerne

eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens behandling og

pådømmelse.

Stk. 8.

I

domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der forventes at have en længere

varighed,

kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at

retten

sammensættes af 2 dommere og 3 domsmænd. For så vidt angår retten på

Bornholm,

træffes bestemmelsen af Østre Landsrets præsident efter indstilling fra

dommeren. Stk. 7 finder ikke anvendelse.

§ 13.

Domstolsstyrelsen fastsætter efter forhandling med den enkelte

byretspræsident

(på Bornholm dommeren) tingstederne for byretterne.

Stk. 2.

Retten kan

bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder

også

uden for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens

oplysning.

Stk. 3.

Retten kan

endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted,

herunder

undtagelsesvis også uden for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af

hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige

grunde.

Stk. 4.

Inden retten

i medfør af stk. 3 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles

uden for retskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om

spørgsmålet.

§ 14.

Sø-

og Handelsretten, der har sit sæde i København, består af en præsident, 2

vicepræsidenter og 2 andre dommere samt et antal sagkyndige medlemmer.

Stk. 2.

Præsidenten

er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative

forhold,

der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig

og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til

sikring heraf.

Stk. 3.

Præsidenten

træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af

disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald.

§ 15.

Sø-

og Handelsrettens domsmyndighed omfatter behandling og påkendelse i 1.

instans

af retssager i det omfang, som følger af §§ 225 og 227.

Stk. 2.

Til Sø- og Handelsrettens

virkekreds hører endvidere

1)

forbudssager om

EF-varemærker, jf. varemærkelovens §§ 43 c og 43 d,

2)

forbudssager om

EF-design, jf. designlovens § 43,

3)

sager om

begrænsningsfonde, jf. sølovens kapitel 12, og

4)

behandling af

anmeldelser om betalingsstandsning og begæringer om konkurs,

akkordforhandling

eller gældssanering i de områder, der er henlagt under Københavns Byret,

retten

på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, jf. konkurslovens

§ 4.

§ 16.

I

afgørelsen af sager ved Sø- og Handelsretten deltager, medmindre andet er

bestemt, 1 dommer. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige

dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes

administrative behandling. Reglerne i § 12, stk. 2, 3. pkt.,

og

stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse i sager ved Sø- og

Handelsretten.

Stk. 2.

Når rettens

præsident ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af

den af rettens dommere, som præsidenten har beskikket dertil. I fornødent

fald

træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i

formandens sted.

Stk. 3.

Retten

tiltrædes under hovedforhandlingen i borgerlige sager af 2 sagkyndige

medlemmer.

Retten kan tilkalde de sagkyndige medlemmer til retsmøder uden for

hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig

i

tilfælde af afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og skøn eller

afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.

Stk. 4.

Ved

afgørelse af tvister i konkursboer kan retten tilkalde 2 sagkyndige

medlemmer.

Stk. 5.

Retten kan

i alle sager tilkalde 4 sagkyndige medlemmer i stedet for 2, når sagens

karakter

taler derfor.

Stk. 6.

Sager om

nedlæggelse af forbud vedrørende EF-varemærker, jf. varemærkelovens

§§ 43 c og 43 d, eller EF-design, jf. designlovens § 43,

behandles uden tilkaldelse af sagkyndige medlemmer.

§ 17.

Sø-

og Handelsretten har hovedtingsted på det sted, hvor den har sit sæde.

Stk. 2.

Domstolsstyrelsen kan efter forhandling med Sø- og Handelsrettens præsident

træffe

bestemmelse om et eller flere yderligere tingsteder for Sø- og Handelsretten.

Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilke dele af landet der skal henlægges til

hvert

af disse tingsteder.

Stk. 3.

En sag

behandles ved tingstedet for det område, hvor sagen kunne være anlagt i

medfør

af kapitel 22, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 4.

Sø- og Handelsretten

kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted,

herunder

også uden for det til tingstedet henlagte område, når det findes

hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning.

Stk. 5.

Sø- og Handelsretten

kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige

tingsted,

herunder undtagelsesvis også uden for det til tingstedet henlagte område, når

det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig

tid eller af andre særlige grunde.

Stk. 6.

Inden Sø-

og Handelsretten i medfør af stk. 5 træffer afgørelse om, hvorvidt en

sag

skal behandles uden for det til tingstedet henlagte område, skal parterne

have

lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.

§ 18.

Tinglysningsretten, der har sit sæde i Hobro, består af en præsident, der har

ansvaret for tinglysningen.

Stk. 2.

Præsidenten

er endvidere ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og

administrative

forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en

forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne

initiativer til sikring heraf.

Stk. 3.

Tinglysningsretten varetager tinglysningen for hele landet.

§ 19.

Fuldmægtige ved byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten kan

behandle sager, der hører under vedkommende ret, i det omfang rettens

præsident

(på Bornholm dommeren) bestemmer det.

Stk. 2.

Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse ved

byretterne,

Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten.

Stk. 3.

Ved

byretterne og Sø- og Handelsretten kan rettens præsident (på Bornholm

dommeren)

meddele andre personer bemyndigelse til at træffe afgørelser efter

§ 350,

stk. 2, og § 477 d, stk. 2, og at udføre foged-, skifte-

og

notarialforretninger samt faderskabssager, hvis der ikke skal træffes

afgørelse

i tvistigheder. Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger,

kan dog efter præsidentens (dommerens) nærmere bestemmelse træffe afgørelser

efter § 490, § 494, stk. 2 og 3, og § 525.

Stk. 4.

Ved

Tinglysningsretten kan præsidenten meddele andre personer bemyndigelse til at

udføre tinglysningsforretninger.

§ 20.

I

borgerlige sager i 1. instans, der behandles ved byretten eller

landsretten, kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal

tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af

betydning

for sagen.

Stk. 2.

I ankesager

i landsretten, der i 1. instans er behandlet under medvirken af

sagkyndige

i medfør af stk. 1, kan retten bestemme, at retten under

hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer.

Stk. 3.

Før retten

træffer afgørelse efter stk. 1 eller 2, skal parterne have adgang til at

udtale sig om spørgsmålet. Afgørelsen træffes ved kendelse. En kendelse om,

at

retten skal tiltrædes af sagkyndige, kan ikke indbringes for højere ret.

Stk. 4.

Når der er

truffet bestemmelse om medvirken af sagkyndige efter stk. 1 eller 2, kan

retten tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når

den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af afhøring

af

parter eller vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om

et omtvistet punkt.

Stk. 5.

Reglerne i

stk. 1-4 gælder ikke for de i kapitel 42,

42 a, 43,

43 a, 43 b og 44

omhandlede sager.

§ 20 a.

Under behandling i byretten eller landsretten af tvister i konkursboer kan

sagkyndige tilkaldes efter reglerne i § 20.

§ 20 b.

I straffesager i byretten, i hvilke fagkundskab til søforhold skønnes at være

af betydning, tiltrædes retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige

medlemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for

hovedforhandlingen,

når den finder særlig anledning hertil. Tilkaldelse af sagkyndige er dog ikke

nødvendig i straffesager, som fremmes til dom uden udfærdigelse af

anklageskrift i medfør af § 831, eller i sager, som afgøres ved dom i

henhold til § 897, stk. 1, eller § 898, stk. 1, eller

sluttes i henhold til § 899 eller § 900. Sagkyndige deltager ikke i

nævningesager.

Stk. 2.

I ankesager

i landsretten, der i byretten er behandlet under medvirken af sagkyndige i

medfør

af stk. 1, tiltrædes retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige

medlemmer. Det samme gælder ankesager i landsretten, hvor tilkaldelse af

sagkyndige i byretten er undladt i medfør af stk. 1, 3. pkt.

Stk. 3.

Under

afgivelse af søforklaring tiltrædes byretten af 2 sagkyndige medlemmer.«

4.

§ 28, stk. 1

og

2

,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 1.

5.

I

§ 31 b, 1. pkt.,

ændres »§§ 387

og 927 b og § 928 a, stk. 2 og 3, eller er dokumenter

undladt oplæst, jf. § 927 c« til: »§§ 366, 387, 850 og 878,

eller er dokumenter undladt oplæst, jf. § 871, stk. 6«.

6.

I

§ 32, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »eller

den dommer, der varetager rettens administration,« til: »(på Bornholm

dommeren)«.

7.

Efter § 32 b

indsættes:

»§ 32 c.

Når

retten i medfør af denne lov har tilladt, at en part eller

rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af

telekommunikation, anses den pågældende som deltager i retsmødet på samme

måde

som ved fremmøde i retten. Dette gælder dog ikke i de i § 760,

stk. 2, og § 764, stk. 2, nævnte tilfælde.

§ 32 d.

Skal nogen afgive forklaring i et retsmøde, må en part eller

rettergangsfuldmægtig, der ikke er advokat, kun deltage i retsmødet ved

anvendelse af telekommunikation med billede, såfremt fremgangsmåden i

§ 192 følges eller den pågældende er ledsaget af en advokat.«

8.

§ 33, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af billed- og

lydoptagelse, jf. § 186, stk. 3, og om opbevaring og sletning af

sådanne optagelser.«

9.

I

§ 34, stk. 2, nr. 2,

indsættes

efter »domsmænd,«: »sagkyndige retsmedlemmer,«.

10.

I

§ 39, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »genpart,

der bekræftes af justitssekretæren eller, hvor sådan ikke er ansat, af

dommeren«

til: »kopi, der bekræftes af retten«.

11.

I

§ 39, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »genpart«

til: »kopi« og »præsidenten eller ved byretterne uden for København på

dommeren«

til: »retten, dog ved Højesteret på præsidenten«.

12.

§ 40

ophæves.

13.

I

§ 41 c, stk. 1,

ændres »§§ 387

og 927 b og § 928 a, stk. 2 og 3« til: »§§ 366, 387,

850 og 878«, i

stk. 2

ændres »§ 927 c«

til: »§ 871, stk. 6«, og i

stk. 3

ændres », jf. § 356 a« til: »eller sammenfattende processkrifter,

jf.

§ 357, stk. 1 og 2«.

14.

I

§ 41 f, stk. 3, 1. pkt.,

§ 694, stk. 3, 1. pkt., § 729 b, stk. 2,

3. pkt., § 731, stk. 2, 1. pkt.,

og

§ 741 c, stk. 1, 5. pkt.,

ændres »§ 922« til: »§ 831«.

15.

I overskriften

til

kapitel 4

og i

§ 66, stk. 1, 1. pkt.

,

udgår »justitssekretærer,«.

16.

I

§ 42, stk. 2,

udgår » – bortset fra

Sø- og Handelsretten i København, jf. § 9 – «.

17.

I

§ 42, stk. 4,

ændres »eller Sø- og

Handelsretten« til: », Sø- og Handelsretten eller Tinglysningsretten«.

18.

I

§ 43 a, stk. 1, nr. 4,

udgår

», administrerende byretsdommer«.

19.

I

§ 43 a, stk. 1,

indsættes efter

nr. 4 som nyt nummer:

»5)

præsident i

Tinglysningsretten,«.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

20.

I

§ 44

indsættes som

stk.

5:

»Stk. 5.

Midlertidigt beskikkede dommere kan efter beskikkelsens ophør færdigbehandle

sager,

i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden beskikkelsens ophør.

Beføjelsen til i medfør af 1. pkt. at færdigbehandle påbegyndte sager

ophører ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.«

21.

I

§ 44 a, stk. 4,

ændres »(den

administrerende dommer) for vedkommende ret eller for retspræsidenters,

administrerende dommeres og enkeltdommeres« til: »for vedkommende ret eller

for

retspræsidenters og dommeren ved retten på Bornholms«.

22.

I

§ 44 c, stk. 1,

ændres »§ 4

og §§ 15-17« til: »§§ 5 og 9«.

23.

§ 45, stk. 2

og

3

,

affattes således:

»Stk. 2.

Beskikkelse efter stk. 1 kan uden ansøgning kun meddeles dommere eller

fuldmægtige i en tilstødende retskreds inden for landsretskredsen.

Beskikkelse

som yderligere dommer ved retten på Bornholm kan uden ansøgning meddeles

dommere og fuldmægtige ved Københavns Byret efter drøftelse med rettens

præsident. Beskikkelse kan uden ansøgning kun meddeles for et tidsrum af

højst 3

måneder for den enkelte dommer eller fuldmægtig. Beskikkelse af en dommer

eller

fuldmægtig for et tidsrum ud over 1 måned kan kun ske efter drøftelse med

Domstolsstyrelsen. Beskikkelse til tjeneste ved en bestemt byret kan i intet

tilfælde meddeles ud over et tidsrum af 2 år.

Stk. 3.

Sker

beskikkelsen ved retten på Bornholm, træffer Østre Landsrets præsident efter

forhandling med dommerne bestemmelse om, hvilke forretninger der skal

varetages

af den midlertidigt beskikkede dommer.«

24.

§ 48, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Sager

efter stk. 1 behandles af rettens præsident. For så vidt angår dommeren

ved retten på Bornholm og præsidenterne for byretterne, landsretterne, Sø- og

Handelsretten

og Tinglysningsretten, behandles sager efter stk. 1 dog af præsidenten

for

den nærmeste overordnede ret.«

25.

I

§ 52, stk. 1,

og

§ 54, stk. 1

,

ændres »Justitssekretærer og fuldmægtige« til: »Fuldmægtige«.

26.

I

§ 53

udgår »en justitssekretær eller«, og »eller

dommer (administrerende dommer)« ændres til: »(på Bornholm dommeren)«.

27.

I

§ 54, stk. 2, 2. pkt.,

udgår »justitssekretær

eller«.

28.

I

§ 54 a, stk. 1, 1. pkt.,

udgår

»en justitssekretær eller«.

29.

I

§ 55

ændres »justitssekretærer og

fuldmægtige samt« til: »fuldmægtige,«.

30.

§ 57, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»I hver retskreds samt ved landsretterne og Sø- og Handelsretten

beskikkes det fornødne antal stævningsmænd af vedkommende præsident (på

Bornholm af dommeren).«

31.

I

§ 58, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »eller

byretsdommer« til: »(på Bornholm dommeren)«.

32. Efter § 58

indsættes:

»§ 59.

Rigspolitichefen fører en fortegnelse over tolke. Justitsministeren kan

fastsætte nærmere regler herom. Det kan i reglerne fastsættes, at afgørelser,

der træffes efter reglerne, ikke kan påklages.«

33.

§ 60, stk. 1, nr. 5,

ophæves, og

i stedet indsættes:

»5)

har handlet i sagen i

den underordnede instans som dommer eller, hvis det er en straffesag, som

nævning eller domsmand eller

6)

har deltaget som

dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig under den tidligere

hovedforhandling

i en straffesag, der er hjemvist til ny hovedforhandling efter § 929

eller

genoptaget efter §§ 976 eller 977.«

34.

I

§ 60, stk. 2, 2. pkt.,

og

stk. 3, 2. pkt.

,

ændres »§ 922 eller § 923« til:

»§ 831«.

35.

§ 68

affattes således:

»§ 68.

For hver

landsretsnævningekreds vælges for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar

et

antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninger eller

domsmænd. Listerne over disse personer benævnes grundlister. For hver

landsretsnævningekreds dannes en nævninge- og domsmandsliste ved lodtrækning

blandt de personer, der er opført på grundlisterne. På samme måde dannes en

nævninge- og domsmandsliste for hver byret, der ligger i

landsretsnævningekredsen.

Stk. 2.

Ved landsretsnævningekreds

forstås den del af en landsretskreds, som i henhold til § 8, stk. 1

og 2, er henlagt til samme landsretstingsted.

Stk. 3.

Nævninger

og domsmænd kan efter udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder,

færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for

dette tidsrum. Beføjelsen til i medfør af 1. pkt. at færdigbehandle

påbegyndte sager ophører ved udgangen af den måned, hvori den pågældende

fylder

70 år.«

36.

§ 71, nr. 6,

affattes således:

»6)

sagkyndige, der er

beskikket efter § 92 i denne lov eller efter § 172 i lov om social

service,

og lægdommere ved boligretterne,«.

37.

I

§ 74, stk. 2,

indsættes efter »Byrettens«:

»nævninge- og«.

38.

I

§ 74, stk. 3,

ændres »nævningekreds«

til: »landsretsnævningekreds« og »nævningekredsen« til:

»landsretsnævningekredsen«.

39.

§ 78, 1. pkt.,

affattes således:

»Landsrettens præsident fastsætter antallet af nævninger og

domsmænd, der skal udtages efter § 74.«

40.

I

§ 79, stk. 1,

ændres »vedkommende

retsformand« til: »ved landsretten retsformanden og ved byretterne

præsidenten

(på Bornholm dommeren)«.

41.

I

§ 79

indsættes som

stk. 3

:

»Stk. 3.

Træffer

landsretten i medfør af § 8, stk. 4, bestemmelse om, at en sag skal

behandles uden for landsretsnævningekredsen, kan landsretten bestemme, at

nævningerne skal udtages af nævninge- og domsmandslisten for den

landsretsnævningekreds, hvor sagen skal behandles. Træffer byretten i medfør

af

§ 13, stk. 3, bestemmelse om, at en sag skal behandles uden for

retskredsen, kan byretten bestemme, at nævninger skal udtages af nævninge- og

domsmandslisten for den retskreds, hvor sagen skal behandles. Inden der

træffes

afgørelse i medfør af 1. og 2. pkt., skal parterne have lejlighed til at

udtale sig om spørgsmålet.«

42.

§ 81, stk. 1,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Når en nævningesag skal behandles ved byretten, har

anklagemyndigheden og tiltalte ret til uden angivelse af grund hver at

udskyde

1 nævning, i sager angående politiske overtrædelser dog 2 nævninger.

Stk. 2.

Når en

nævningesag skal behandles ved landsretten, har anklagemyndigheden og

tiltalte

ret til uden angivelse af grund hver at udskyde 2 nævninger, i sager angående

politiske overtrædelser dog 3 nævninger.

Stk. 3.

Anklagemyndigheden og tiltalte kan helt eller delvis give afkald på deres

udskydningsret

efter stk. 1 og 2.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

43.

Efter

§ 86 indsættes:

»§ 86 a.

Nævninger deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet, jf. § 891 og

§ 931, stk. 2, og i fastsættelsen af sanktionen, jf. § 894 og

§ 931, stk. 3, men deltager ikke i andre retshandlinger eller

afgørelser under sagen.«

44.

§ 88, stk. 1

og

2

,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Reglen i § 79 finder tilsvarende anvendelse ved udtagelse af

domsmænd for de enkelte sager.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

45.

I

§ 90

ændres »§§ 83-87« til: »§§ 83-86

og 87«.

46.

Kapitel 9 b

affattes således:

»Kapitel 9 b

§ 92.

For hver landsretskreds beskikker landsrettens præsident for et tidsrum af 4

år

et antal sagkyndige til at deltage i behandlingen af de i

§§ 20-20 b nævnte

sager. Præsidenten for Sø- og Handelsretten beskikker på tilsvarende måde et

antal sagkyndige til at deltage i behandlingen af de i § 16 nævnte

sager.

Stk. 2.

Sagkyndige

kan efter udløbet af det tidsrum, for hvilket beskikkelsen gælder,

færdigbehandle

sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for dette tidsrum.

Beføjelsen til i medfør af 1. pkt. at færdigbehandle påbegyndte sager ophører

ved udgangen af det år, hvori den pågældende fylder 70 år.

§ 93.

Beskikkelse af de i § 92 nævnte sagkyndige foretages efter indstilling

af

de organisationer, som justitsministeren godkender hertil.

Stk. 2.

Præsidenten

kan i begrænset omfang udpege sagkyndige, der ikke er indstillet af de i

stk. 1 nævnte organisationer.

Stk. 3.

Antallet af

sagkyndige og deres fordeling efter faggrupper fastsættes af præsidenten.

Stk. 4.

De, der

beskikkes, skal være i besiddelse af indgående og tidssvarende praktisk

kendskab

til vedkommende sagsområde, have dansk indfødsret, ikke være fyldt 70 år,

være

uberygtede og ikke være umyndige, under værgemål efter værgemålslovens

§ 5

eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke

være under konkursbehandling. De skal endvidere have fast bopæl eller

forretningssted inden for det område, for hvilket de skal beskikkes. Ophører

nogen af de nævnte betingelser med at være opfyldt, tilbagekaldes

beskikkelsen.

De, der inden for det tidsrum, for hvilket beskikkelsen gælder, fylder 70 år,

afgår ved udgangen af det år, i hvilket de fylder 70 år.

Stk. 5.

Personer,

der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som

har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at

blive beskikket.

Stk. 6.

De

sagkyndige skal inden tiltrædelsen af hvervet afgive en erklæring, hvori de

på ære

og samvittighed lover at udføre hvervet med upartiskhed og omhu.

Stk. 7.

Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til

sagkyndige retsmedlemmer.

§ 94.

Retsformanden udtager de sagkyndige for den enkelte sag, således at den

særlige

sagkundskab, som i det foreliggende tilfælde anses for nødvendig, er

repræsenteret. I sager, der opstår af ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere

og deres ansatte, skal halvdelen af de sagkyndige være beskikket efter

indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og halvdelen efter indstilling fra

lønmodtagerorganisationer. I sager vedrørende lov om markedsføring eller lov

om

visse betalingsmidler, der behandles ved Sø- og Handelsretten, skal halvdelen

af de sagkyndige være beskikket efter indstilling fra organisationer, der

repræsenterer erhvervsdrivende, og halvdelen efter indstilling fra

organisationer,

der repræsenterer forbrugere.

Stk. 2.

I særlige

tilfælde kan der udtages sagkyndige, der er beskikket for et af de øvrige

områder.

Stk. 3.

Retsformanden kan undtagelsesvis udtage sagkyndige, der ikke er beskikket i

medfør af § 92, hvis det er påkrævet for at kunne inddrage den særlige

sagkundskab, som i det foreliggende tilfælde anses for nødvendig. De

pågældende

skal opfylde betingelserne i § 93, stk. 4, 1. pkt. § 93,

stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse. Før retsformanden træffer

afgørelse efter 1. pkt., skal parterne have adgang til at udtale sig om

spørgsmålet. Afgørelsen, der træffes ved kendelse, kan ikke indbringes for

højere ret.«

47.

I

§ 100, stk. 2,

udgår »i en enkelt sag«.

48.

I

§ 101, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.

:

»Statsadvokaterne varetager endvidere udførelsen af straffesager,

der behandles ved byretten under medvirken af nævninger eller under medvirken

af domsmænd som følge af tiltaltes beslutning efter § 687.«

49.

§ 103, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Rigsadvokaten beskikker de fornødne juridiske medhjælpere for

statsadvokaterne

ved udførelsen af straffesager for landsretten og af straffesager, der

behandles ved byretten under medvirken af nævninger eller under medvirken af

domsmænd som følge af tiltaltes beslutning efter § 687.«

50.

I

§ 104, stk. 1,

ændres »og Sø- og

Handelsretten« til: »jf. dog § 101, stk. 1, og § 103,

stk. 2«.

51.

I

§ 104, stk. 2,

udgår »eller Sø- og

Handelsretten«.

52.

§ 105

affattes således:

»§ 105.

Rigsadvokaten, statsadvokaterne og de personer, der er antaget til bistand

for

disse eller for en politidirektør ved den retlige behandling af straffesager,

skal have bestået juridisk kandidateksamen. Rigsadvokaten og statsadvokaterne

skal i reglen opfylde betingelserne for at blive beskikket som advokat med

hensyn til forudgående praktisk virksomhed, jf. § 119.

Stk. 2.

Medhjælpere

for en statsadvokat og de, der bemyndiges til at virke som anklager ved

Højesteret,

landsretten eller byretten efter reglerne i § 100, stk. 2,

§ 103, stk. 3, eller § 104, stk. 2, skal opfylde

betingelserne

i stk. 1.

Stk. 3.

Rigsadvokaten

kan beskikke Forbrugerombudsmanden og ansatte i Forbrugerstyrelsen til at

varetage

udførelsen af straffesager for byretten og landsretten i sager vedrørende lov

om markedsføring.«

53.

§ 107, 2. pkt.,

ophæves.

54.

Kapitel 11

affattes således:

»Kapitel 11

§ 108.

Justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sin beføjelse

gennem

rigspolitichefen og politidirektørerne. Rigspolitichefen drøfter politiets

virksomhed med politidirektørerne (»koncernledelsen«).

§ 109.

Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed i hele landet.

Rigspolitichefen fører tilsyn med politidirektørerne.

Stk. 2.

Rigspolitichefens

afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af politidirektørerne kan

ikke

påklages til justitsministeren.

Stk. 3.

Rigspolitichefens afgørelser i 1. instans i ansættelses- og personalesager

kan

ikke påklages til justitsministeren. Det gælder dog ikke afgørelser i

disciplinærsager og i andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked,

samt i sager om aktindsigt i ansættelses- og personalesager.

Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at politidirektørernes afgørelser

om

nærmere angivne spørgsmål ikke kan påklages til rigspolitichefen.

§ 110.

Landet inddeles i 12 politikredse.

Justitsministeren

kan foretage forandringer i politikredsenes område, medmindre forandringen

indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en politikreds.

Stk. 2.

Hver

politikreds ledes af en politidirektør, der har ansvar for

politiets virksomhed i politikredsen.

Stk. 3.

I

politidirektørens fravær har vicepolitidirektøren den øverste ledelse af

politiet i politikredsen.

§ 111.

I

hver politikreds oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksomhed.

Stk. 2.

Kredsrådet

består af politidirektøren og borgmestrene i de kommuner, som politikredsen

omfatter, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Bornholms Kommune

repræsenteres i kredsrådet af borgmesteren og 3 medlemmer valgt af og blandt

kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer.

Stk. 4.

I kommuner

med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf.

§§ 64 og

64 a

i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens

styrelsesvedtægt

bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er medlem i

stedet for borgmesteren.

Stk. 5.

Politidirektøren udpeger en stedfortræder for sig selv. Der vælges en

stedfortræder for borgmesteren (magistratsmedlemmet eller udvalgsformanden)

af

og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. For hvert af Bornholms Kommunes

medlemmer af kredsrådet vælges en stedfortræder af og blandt

kommunalbestyrelsens medlemmer.

Stk. 6.

Politidirektøren er formand for kredsrådet. Rådet vælger sin næstformand.

§ 112.

Kredsrådet drøfter spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets

virksomhed og organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrørende

kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet,

herunder en lokal samarbejdsplan, jf. § 113.

Stk. 2.

Politidirektøren

afgiver hvert år en skriftlig redegørelse til kredsrådet vedrørende politiets

virksomhed i politikredsen i det forløbne år, herunder om det

kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politi og hver kommune, jf. §

114.

Stk. 3.

Ethvert

medlem af kredsrådet kan forlange, at spørgsmål af fælles interesse for

politiet

og kommunerne i politikredsen drøftes i rådet.

Stk. 4.

Kredsrådet

kan afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende politikredsens almindelige

organisation

og tilrettelæggelse af politiets virksomhed. Kredsrådet kan henstille til

politidirektøren, at politiet for et begrænset tidsrum særlig skal lægge vægt

på løsningen af bestemte opgaver med hensyn til opretholdelsen af sikkerhed,

fred og orden i politikredsen.

Stk. 5.

Kredsrådet

skal virke for, at der gives befolkningen i politikredsen oplysning om

politiets

virksomhed.

Stk. 6.

Kredsrådet

holder møde mindst 4 gange årligt. Justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler

om kredsrådets virksomhed og om omfanget af politidirektørens oplysningspligt

over for rådet.

§ 113.

Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet

og

kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger

m.v. i politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren

efter

forudgående drøftelse i kredsrådet.

§ 114.

Politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende

samarbejde mellem politiet og hver kommune i politikredsen, herunder med

inddragelse af skoler og sociale myndigheder.

§ 115.

Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold

til

andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til

det

kriminalitetsforebyggende samarbejde.

Stk. 2.

I samme

omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om

enkeltpersoner

til politiet og andre myndigheder, som indgår i det kriminalitetsforebyggende

samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende

samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager.

Stk. 3.

Inddrages

selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for

social- og undervisningsområdet, i det kriminalitetsforebyggende samarbejde,

kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger

mellem

myndighederne og institutionerne.

Stk. 4.

De

myndigheder og institutioner, der indgår i et kriminalitetsforebyggende

samarbejde,

er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.

§ 116.

Sognefogeder bistår politiet efter de hidtil gældende regler.«

55.

I

§ 121, stk. 4, 1. pkt., § 139,

stk. 3, 2. pkt., § 147 d, stk. 1, 1. pkt.,

§ 147 e, stk. 1, 1. pkt.,

og

stk. 3, 1. pkt.

,

og

§ 147 f, stk. 2, 1.

og

3. pkt.

,

ændres »landsretten« til: »retten«.

56.

I

§ 132, § 133, stk. 1, § 136,

stk. 3,

og

stk. 4,

1. pkt., § 368, stk. 3

,

og

stk. 5, 1. pkt.,

§ 372,

stk. 1, 1. pkt

.,

og

§ 393, stk. 4, 2. pkt.

,

udgår »i København«.

57.

§ 135, stk. 2, 1.

og

2. pkt.

,

affattes således:

»Autorisationen meddeles af præsidenten i den byretskreds, hvor

vedkommende advokat har kontor. På Bornholm meddeles autorisationen af

dommeren.«

58.

I

§ 139, stk. 1, 3. pkt.,

udgår »ved

landsretten«.

59.

I

§ 147 d, stk. 1, 2. pkt.,

og

§ 147 e, stk. 1,

2. pkt.

,

ændres »Landsretten«

til: »Retten«.

60.

I

§ 147 d, stk. 3, 2. pkt.,

ændres

»landsret« til: »ret«.

61.

I

§ 149

indsættes som

stk. 7

:

»Stk. 7.

Tolkning

kan ske ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det vil være

forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, at tolken møder samme sted som

parten, vidnet eller syns- og skønsmanden, og tolkning ved anvendelse af

telekommunikation med billede findes forsvarlig. Når der tolkes for en part,

et

vidne eller en syns- og skønsmand, der deltager ved anvendelse af

telekommunikation, skal tolken så vidt muligt befinde sig samme sted som

parten,

vidnet eller syns- og skønsmanden.«

62.

I

§ 151, stk. 1, 7. pkt.,

ændres »849«

til: »857«.

63.

Efter

§ 152 indsættes:

»§ 152 a.

En

part kan forlange, at retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen,

hvis det er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig

frist.«

64.

I

§ 174

indsættes som

stk. 2

og

3

:

»Stk. 2.

Retten kan

bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af

telekommunikation

med billede, hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt. Vidnet indkaldes

til at møde et nærmere angivet sted, jf. § 192.

Stk. 3.

Retten kan

bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af

telekommunikation

uden billede, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige

vanskeligheder,

at forklaringen afgives i retten eller ved anvendelse af telekommunikation

med

billede, og afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden

billede findes forsvarlig. Vidnet pålægges at være til rådighed for rettens

etablering af telekommunikationen på en nærmere angiven måde. Reglerne i

§ 175 finder tilsvarende anvendelse.«

65.

I

§ 181, 1. pkt.,

ændres »§ 848,

stk. 4 og 5« til: »§ 856, stk. 4 og 5«.

66.

I

§ 186, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Hvis der sker billed- eller lydoptagelse af vidneforklaringen

efter stk. 3, kan retten dog bestemme, at der ikke skal ske optegnelse i

retsbogen.«

67.

I

§ 186

indsættes som

stk. 3-6:

»Stk. 3.

Retten kan

bestemme, at der skal ske billed- eller lydoptagelse af en vidneforklaring.

Afgives

vidneforklaringen ikke under hovedforhandlingen, skal optagelsen så vidt

muligt

ske som billedoptagelse.

Stk. 4.

En part har

adgang til at gennemse billed- og lydoptagelser, som er foretaget i medfør af

stk. 3, medmindre parten ikke havde adgang til at overvære

vidneforklaringen. Gennemsyn kan ske hos retten eller hos partens advokat

eller

forsvarer. Billed- og lydoptagelser, som er foretaget i medfør af

stk. 3,

er i øvrigt ikke genstand for aktindsigt.

Stk. 5.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter lovgivningen i øvrigt, straffes med bøde den,

der uberettiget videregiver billed- eller lydoptagelser, som er foretaget i

medfør af stk. 3.

Stk. 6.

Den, der

efter regler i denne lov har ret til aktindsigt i indførelser i retsbogen

vedrørende

en vidneforklaring, hvor der i medfør af stk. 3 er sket billed- eller

lydoptagelse, kan mod betaling af udgifterne herved forlange, at der

tilvejebringes en udskrift af vidneforklaringen. Udskriften anses som et

bilag

til retsbogen. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om opgørelsen af

udgifterne

ved tilvejebringelsen af udskrifter.«

68.

Efter

§ 191 indsættes:

»§ 192.

Reglerne i

denne paragraf gælder for telekommunikation med billede.

Stk. 2.

Vidnet

indkaldes til at møde for

1)

en ret,

2)

en offentlig

myndighed, der er bemyndiget til at stille kommunikationsmidler til rådighed

til brug for telekommunikation med billede i retssager, jf. stk. 3,

eller

3)

en fysisk eller

juridisk person, der har autorisation til at stille kommunikationsmidler til

rådighed til brug for telekommunikation med billede i retssager, jf.

stk. 4.

Stk. 3.

Domstolsstyrelsen kan bemyndige en offentlig myndighed til at stille

kommunikationsmidler

til rådighed til brug for telekommunikation med billede i retssager. Der kan

i

bemyndigelsen fastsættes vilkår for gennemførelsen af telekommunikationen.

Domstolsstyrelsen kan tilbagekalde en bemyndigelse, hvis vilkårene

overtrædes.

Stk. 4.

Domstolsstyrelsen kan give en fysisk eller juridisk person autorisation til

at

stille kommunikationsmidler til rådighed til brug for telekommunikation med

billede i retssager. Der kan i autorisationen fastsættes vilkår for

gennemførelsen af telekommunikationen. Domstolsstyrelsen kan tilbagekalde en

autorisation, hvis vilkårene overtrædes.

Stk. 5.

Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om meddelelse og tilbagekaldelse

af

bemyndigelser efter stk. 3 og autorisationer efter stk. 4 og om

fastsættelse af vilkår samt regler om betaling for telekommunikation og om

betaling

af gebyr for behandling af ansøgninger om bemyndigelse efter stk. 3

eller

autorisation efter stk. 4.

Stk. 6.

Retten kan

tillade, at et vidne, der befinder sig i udlandet, afgiver forklaring ved

anvendelse af telekommunikation med billede, hvis forklaringen skønnes at

kunne

afgives under lige så betryggende former som en forklaring, der afgives efter

reglerne i stk. 2.«

69.

I

§ 214, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 6,

stk. 3, 2. pkt., og § 18, stk. 2, 5. pkt.« til:

»§ 7,

stk. 4, 2. pkt., og § 12, stk. 7, 3. pkt.«.

70.

§ 214, stk. 3,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Stk. 3.

I en sags

afgørelse kan ingen dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig deltage, som

ikke

har overværet de mundtlige forhandlinger i deres helhed.

Stk. 4.

Hvis en

dommer, en nævning eller en domsmand i en nævningesag, i en domsmandssag ved

landsret eller i en sag, der behandles efter § 12, stk. 8, får

forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er

begyndt, kan forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1 dommer og 1 nævning

eller 1 domsmand mangler.

Stk. 5.

Hvis en

dommer i en borgerlig sag, der behandles ved byretten eller Sø- og

Handelsretten

med 3 dommere, får forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at

hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1

dommer mangler. Hvis en sagkyndig i en borgerlig sag, der behandles ved

byretten eller Sø- og Handelsretten, får forfald eller af andre grunde må

fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen

fortsætte,

hvis dog højst 1 sagkyndig mangler. 2. pkt. gælder ikke i de tilfælde,

hvor de sagkyndige er udpeget efter § 94, stk. 1, 2. eller

3. pkt.«

71.

§ 218, stk. 1,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Domme og kendelser skal ledsages af grunde. Andre beslutninger af

retten eller rettens formand behøver ikke at begrundes, medmindre sådant

særligt er foreskrevet.

Stk. 2.

I

nævningesager skal dommen indeholde oplysninger om de forskellige meninger

under afstemningen om skyldsspørgsmålet vedrørende såvel resultatet som

begrundelsen med angivelse af, hvor mange henholdsvis dommere og nævninger

der

har stemt for hvert enkelt resultat og hver anført begrundelse, men uden

angivelse af de pågældende dommeres og nævningers navne.

Stk. 3.

I

borgerlige sager skal domme og kendelser, der ikke er afsagt af en enkelt

dommer, indeholde oplysninger om de forskellige meninger under afstemningen

vedrørende såvel resultatet som begrundelsen med angivelse af de pågældende

retsmedlemmers navne. Det samme gælder domme og kendelser i straffesager ved

Højesteret.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

72.

I

§ 218 a, stk. 1, 1. pkt.,

udgår

», jf. dog § 911«.

73.

I

§ 218 a, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes

efter »borgerlige sager«: », der ikke har været undergivet kollegial

behandling

i medfør af § 12, stk. 3,«.

74.

§ 219

affattes således:

»§ 219.

Rettens

afgørelse i en borgerlig sag træffes snarest muligt efter, at den pågældende

forhandling

er til ende.

Stk. 2.

Har der

været mundtlig forhandling, meddeler retten ved sagens optagelse til dom

eller

kendelse parterne, hvornår dommen eller kendelsen vil blive afsagt. Har der

ikke været mundtlig forhandling, meddeler retten inden dommens afsigelse

parterne, hvornår der vil blive afsagt dom. Dette gælder dog ikke

udeblivelsesdomme.

Stk. 3.

Domme i

sager, der behandles ved byretten af 1 dommer uden medvirken af sagkyndige,

og

domme i ankesager, der behandles ved landsretten, skal afsiges senest 4 uger

efter optagelsen til dom. Domme i andre sager, der behandles ved byretten,

landsretten eller Sø- og Handelsretten, skal afsiges senest 2 måneder efter

optagelsen

til dom. Domme i byretssager, der behandles efter kapitel 39, skal dog

afsiges senest 14 dage efter optagelsen til dom.

Stk. 4.

Hvis

særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan retten beslutte at fravige de i

stk. 3 nævnte frister. I beslutningen skal anføres de omstændigheder,

der

bevirker, at fristen ikke kan overholdes. Beslutningen kan ikke kæres.

Stk. 5.

Domme og

kendelser kan afsiges i et retsmøde eller uden afholdelse af retsmøde.

Afsiges

dommen eller kendelsen i et retsmøde, oplæses dommens eller kendelsens

konklusion.

Stk. 6.

Efter

afsigelsen af en dom meddeler retten parterne udskrift af dommen. Efter

afsigelsen

af en kendelse meddeler retten en part udskrift af kendelsen, hvis parten

anmoder herom, eller hvis parten ikke var til stede ved afsigelsen af

kendelsen.«

75.

I

§ 219 a, stk. 5, 2.

og

3 pkt., § 731, stk. 1,

litra i,

og

§ 987,

stk. 2, 1. pkt.

,

ændres »§ 847«

til: »§ 855«.

76.

I

§ 219 a, stk. 6,

indsættes som

4. pkt.:

»Det anføres i retsbogen, hvis vejledningen gives i et retsmøde,

hvor tiltalte er til stede.«

77.

§§ 225-227

affattes således:

»§ 225.

Ved Sø- og

Handelsretten behandles sager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens

§ 43 a, og sager om EF-design, jf. designlovens § 42.

Stk. 2.

Medmindre

parterne har aftalt andet, kan endvidere følgende sager anlægges ved Sø- og

Handelsretten:

1)

Internationale sager,

hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning,

2)

sager, hvor

Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af lov om markedsføring eller

lov

om visse betalingsmidler har væsentlig betydning,

3)

sager, hvor

anvendelsen af varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven, patentloven,

lov

om brugsmodeller eller lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning

(topografi) har væsentlig betydning, og

4)

sager, hvor

anvendelsen af konkurrenceloven har væsentlig betydning.

Stk. 3.

Anlægges en

sag, der er omfattet af stk. 2, ved byretten, henviser retten efter

anmodning

fra en part sagen til Sø- og Handelsretten. § 226, stk. 4 og 5,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 226.

Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved

landsret, hvis sagen er af principiel karakter.

Stk. 2.

Byretten

kan efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved landsret,

hvis sagen efter indhentet udtalelse fra landsretten findes mest

hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der

verserer

ved landsretten.

Stk. 3.

Hvis

parterne har aftalt, at sagen skal behandles ved byretten, kan henvisning

efter

stk. 1 og 2 kun ske efter anmodning fra begge parter. Henvisning efter

stk. 1 og 2 kan ikke ske i de i kapitel 42,

42 a, 43,

43 a, 43 b og 44

omhandlede sager.

Stk. 4.

Anmodning

om henvisning efter stk. 1 og 2 skal fremsættes senest i det

forberedende

møde, jf. § 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senest 4 uger

efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende møde.

Retten kan dog i særlige tilfælde henvise sagen efter en anmodning, der

fremsættes senere, men inden forberedelsens slutning.

Stk. 5.

Afgørelse

af, om sagen skal henvises eller ikke, træffes ved kendelse. En kendelse,

hvorved

sagen henvises, kan ikke indbringes for højere ret.

§ 227.

Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag, hvor fagkundskab til

erhvervsforhold er af væsentlig betydning, herunder vedrørende

ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte, til behandling ved

Sø-

og Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter.

Stk. 2.

Byretten

kan efter anmodning fra en part henvise en sag, hvor fagkundskab til

erhvervsforhold

er af væsentlig betydning, herunder vedrørende ansættelsesforhold mellem

arbejdsgivere

og deres ansatte, til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen efter

indhentet udtalelse fra Sø- og Handelsretten findes mest hensigtsmæssigt at

kunne

behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved Sø- og

Handelsretten.

Stk. 3.

Reglerne i

§ 226, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse ved henvisning i

medfør af stk. 1 og 2.«

78.

§§ 228-230

ophæves.

79.

§ 240, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Sager om

prøvelse af afgørelser truffet af en central statslig myndighed anlægges ved

sagsøgerens

hjemting, hvis sagsøgeren har hjemting i Danmark, jf. dog § 245.«

80.

I

§ 247, stk. 2,

ændres »ved Københavns

Byret eller Østre Landsret« til: »i København«.

81.

I

§ 248, stk. 1, 2. pkt.,

og

§ 321, stk. 1, 2. pkt.

,

ændres », hvis sagen ikke forberedes

skriftligt, i det 1. retsmøde under forberedelsen« til: »i det i § 352,

stk. 3, omhandlede retsmøde«.

82.

Efter

§ 270 indsættes i

kapitel 28

:

»§ 297.

Retten kan

tillade, at der indhentes en skriftlig erklæring fra en part eller fra en

person, der ville kunne afhøres som vidne under sagen, hvis det findes

ubetænkeligt. Før retten træffer afgørelse efter 1. pkt., skal modparten

have adgang til at udtale sig om spørgsmålet.«

83.

I

§ 334, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »(den

administrerende dommer)« til: »(på Bornholm af dommeren)«, og

2. pkt.

ophæves.

84.

I

§ 334, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »3. pkt.«

til: »2. pkt.«.

85.

§ 340, stk. 1, 1.

og

2. pkt.,

affattes således:

»Bevisførelse i sager i 1. instans og i ankesager ved

landsretten finder sted under hovedforhandlingen. Når omstændighederne taler

derfor, kan retten dog bestemme, at bevisførelsen eller en del af denne skal

ske inden hovedforhandlingen.«

86.

Kapitel 33

affattes således:

»Kapitel 33

Sagsforberedelse i 1. instans

§ 348.

Sag anlægges ved indlevering af stævning til retten.

Stk. 2.

Stævningen

skal indeholde

1)

parternes navn og

adresse, herunder angivelse af en postadresse i Danmark, hvortil meddelelser

til sagsøgeren vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske,

2)

angivelse af den ret,

ved hvilken sagen anlægges,

3)

sagsøgerens påstand,

4)

en udførlig

fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden

støttes,

5)

angivelse af de dokumenter

og andre beviser, som sagsøgeren agter at påberåbe sig, og

6)

sagsøgerens forslag

til sagens behandling, jf. § 12, stk. 3, og §§ 20, 226, 227 og

353.

Stk. 3.

Stk. 2, nr. 4 og 6, finder ikke anvendelse i sager, der behandles

efter kapitel 39, eller hvor sagsøgeren i stævningen har angivet, at

sagsøgte forventes ikke at ville fremsætte indsigelser mod sagsøgerens

påstand.

Stævningen skal i så fald indeholde en kort fremstilling af de faktiske og

retlige

omstændigheder, hvorpå påstanden støttes.

Stk. 4.

Med

stævningen skal indleveres kopier af denne og kopier af de dokumenter, som

sagsøgeren agter at påberåbe sig, for så vidt de er i sagsøgerens besiddelse.

Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om kopier.

Stk. 5.

Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at stævninger kan udfærdiges på

særlige

blanketter. Retten vejleder om udfyldning af blanketter og om mulighederne

for

retshjælp og fri proces, jf. kapitel 31, samt om mulighederne for at

søge

forsikringsdækning i henhold til en retshjælpsforsikring.

§ 349.

Opfylder stævningen ikke kravene i § 348, stk. 2, nr. 1-4, og

stk. 3, 2. pkt., og er den herefter uegnet til at danne grundlag

for

sagens behandling, afvises sagen ved en beslutning, der meddeles sagsøgeren.

Det samme gælder, hvis der ikke indleveres kopier som fastsat i § 348,

stk. 4. Efter sagsøgerens anmodning træffes afgørelsen om afvisning ved

kendelse.

Stk. 2.

Retten kan

indrømme sagsøgeren en frist til at afhjælpe mangler som nævnt i stk. 1.

§ 350.

Retten lader stævningen forkynde for sagsøgte på grundlag af de oplysninger,

som stævningen indeholder. Samtidig med forkyndelsen skal der udleveres en

vejledning til sagsøgte om, hvad sagsøgte bør foretage sig til varetagelse af

sine interesser.

Stk. 2.

Retten kan

afvise sagen, hvis angivelsen af sagsøgtes navn og adresse, jf. § 348,

stk. 2, nr. 1, er unøjagtig, således at forkyndelse ikke kan

foretages på grundlag af sagsøgerens oplysninger. § 349, stk. 1,

3. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 351.

Retten pålægger sagsøgte at indlevere et svarskrift til retten inden en

frist,

der i almindelighed skal være på mindst 2 uger. Fristen, der regnes fra

pålæggets forkyndelse, kan efter anmodning forlænges.

Stk. 2.

Svarskriftet skal indeholde

1)

sagsøgtes påstand,

2)

angivelse af

eventuelle modkrav,

3)

en fremstilling af de

faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og eventuelle modkrav

støttes,

4)

angivelse af de

dokumenter og andre beviser, som sagsøgte agter at påberåbe sig,

5)

angivelse af en

postadresse i Danmark, hvortil meddelelser til sagsøgte vedrørende sagen kan

sendes, og hvor forkyndelse kan ske, for så vidt sådan angivelse ikke

allerede

er foretaget, og

6)

sagsøgtes forslag til

sagens behandling, jf. § 12, stk. 3, og §§ 20, 226, 227 og

353.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 2, nr. 3 og 6, finder ikke anvendelse i sager, der behandles

efter kapitel 39. Svarskriftet skal i så fald indeholde en kort

fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og

eventuelle modkrav støttes.

Stk. 4.

Formalitetsindsigelser skal fremsættes i svarskriftet. Søger sagsøgte rettens

tilladelse til, at sagens formalitet påkendes særskilt, jf. § 253, kan

sagsøgte indskrænke sig til i sit svarskrift at fremsætte sine

formalitetsindsigelser.

Stk. 5.

Med

svarskriftet skal indleveres kopier af de dokumenter, som sagsøgte vil

påberåbe

sig, for så vidt de er i sagsøgtes besiddelse. Domstolsstyrelsen kan

fastsætte

regler om kopier. Samtidig med indleveringen til retten skal sagsøgte sende

en

kopi af svarskriftet og dokumenterne til sagsøger.

Stk. 6.

Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at svarskrifter kan udfærdiges på

særlige blanketter. Retten vejleder om udfyldning af blanketter og om

mulighederne for retshjælp og fri proces, jf. kapitel 31, samt om

mulighederne for at søge forsikringsdækning i henhold til en

retshjælpsforsikring.

§ 352.

Indleverer sagsøgte ikke rettidigt svarskrift til retten, eller opfylder

svarskriftet ikke kravene i § 351, stk. 2, nr. 1-3, og

stk. 3, 2. pkt., og er det herefter uegnet til at danne grundlag

for

sagens behandling, afsiger retten dom efter sagsøgerens påstand, for så vidt

denne findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne. Det

samme gælder, hvis der ikke indleveres kopier som fastsat i § 351,

stk. 5. Påstande og anbringender, som ikke er angivet i stævningen, kan

kun tages i betragtning til skade for sagsøgte, hvis de er forkyndt for

denne.

Er sagsøgerens påstand uklar, eller må sagsfremstillingen i stævningen

antages

i væsentlige henseender at være urigtig, afvises sagen ved beslutning eller,

hvis sagsøgeren anmoder derom, ved kendelse. Afgørelsen om afvisning meddeles

parterne.

Stk. 2.

Retten kan

indrømme sagsøgte en frist til at afhjælpe mangler som nævnt i stk. 1,

1.

og 2. pkt.

Stk. 3.

Er sagsøgte

ikke repræsenteret af en advokat, kan retten indkalde parterne til et møde

med

henblik på at give sagsøgte lejlighed til at supplere svarskriftet med en

mundtlig udtalelse. § 353, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

§ 353.

Retten indkalder parterne til et forberedende møde, medmindre retten finder

det

overflødigt. Retten angiver i indkaldelsen, hvilke spørgsmål der særligt skal

drøftes på mødet, herunder

1)

parternes stilling

til sagens faktiske og retlige omstændigheder,

2)

tilrettelæggelse af

og tidsrammerne for en eventuel yderligere forberedelse,

3)

tidspunktet for

forberedelsens slutning og

4)

tidspunktet for

hovedforhandlingen

samt eventuelt

5)

formalitetsindsigelser,

6)

henvisning af sagen

til landsretten eller Sø- og Handelsretten, jf. §§ 226 og 227,

7)

kollegial behandling,

jf. § 12, stk. 3,

8)

medvirken af

sagkyndige, jf. § 20,

9)

udsættelse af sagen,

herunder for at afvente en administrativ eller retslig afgørelse, der vil

kunne

få indflydelse på sagens udfald, jf. § 345,

10)

forelæggelse af

præjudicielle spørgsmål for De Europæiske Fællesskabers Domstol,

11)

opfordringer til en

part om at meddele faktiske oplysninger,

12)

anmodninger om pålæg

om at fremlægge dokumenter eller andre beviser, jf. §§ 298-300,

13)

anmodninger om syn og

skøn, jf. § 196, eller indhentelse af sagkyndige erklæringer eller

udtalelser

fra organisationer eller myndigheder,

14)

formulering af

spørgsmål til syns- og skønsmænd, jf. § 201, stk. 1, sagkyndige,

organisationer eller myndigheder,

15)

indhentelse af

skriftlige parts- eller vidneerklæringer, jf. § 297,

16)

afhøringer af parter

eller vidner før hovedforhandlingen, jf. § 340,

17)

omkostninger, som

sagen vil kunne give anledning til,

18)

hovedforhandlingens

tilrettelæggelse og

19)

forligsmuligheder.

Stk. 2.

Hver af

parterne skal så vidt muligt give møde ved en person, der er bemyndiget til

at

træffe bestemmelse med hensyn til sagen.

Stk. 3.

Dokumenter,

som agtes påberåbt, skal så vidt muligt en uge før det forberedende møde

sendes

til retten og modparten i original eller kopi, hvis dette ikke er sket

tidligere. Parterne skal tillige oplyse, hvilke beviser der i øvrigt agtes

ført.

Stk. 4.

Anmodninger

om bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, skal

fremsættes

senest i det forberedende møde eller, hvis et sådant møde ikke afholdes,

senest

4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende

møde.

Stk. 5.

I det

forberedende møde bringes parternes stilling til sagens faktiske og retlige

omstændigheder på det rene, og det søges derunder klargjort, hvilke

omstændigheder der ikke bestrides, og hvilke der skal være genstand for

bevisførelse. I det forberedende møde skal retten endvidere efter drøftelse

med

parterne så vidt muligt fastlægge sagens videre forløb, herunder tidsrammerne

for en eventuel yderligere forberedelse. Retten skal endvidere så vidt muligt

fastsætte tidspunktet for hovedforhandlingen.

Stk. 6.

Retten kan

tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i det forberedende

møde ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er

uhensigtsmæssig.

§ 354.

Er tidsrammerne for en yderligere forberedelse eller tidspunktet for

hovedforhandlingen ikke blevet fastsat på et forberedende møde efter

§ 353, skal retten snarest muligt træffe bestemmelse herom.

Stk. 2.

Retten kan

ændre de tidsrammer for en yderligere forberedelse og det tidspunkt for

hovedforhandlingen,

der er fastsat på et forberedende møde efter § 353 eller i medfør af

stk. 1, hvis det er påkrævet af hensyn til en forsvarlig behandling af

sagen.

§ 355.

Retten kan indkalde parterne til yderligere forberedende møder. Reglerne i

§ 353,

stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og stk. 6, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2.

Retten kan når

som helst under forberedelsen bestemme, at en part skal indlevere et

processkrift

om et nærmere angivet spørgsmål inden en af retten fastsat frist. Fristen kan

efter anmodning forlænges. Samtidig med indleveringen til retten skal parten

sende en kopi af processkriftet til modparten.

§ 356.

Retten bestemmer, hvornår forberedelsen sluttes. Har retten ikke truffet

anden

bestemmelse, anses forberedelsen for sluttet 4 uger før det af retten

fastsatte

tidspunkt for hovedforhandlingens begyndelse.

Stk. 2.

Foretager

en part ikke rettidigt processkridt, som det ifølge den af retten fastlagte

plan for sagens forberedelse, jf. § 353, stk. 5, og § 354,

påhviler den pågældende at foretage, kan retten slutte forberedelsen,

medmindre

hensynet til modparten taler herimod.

Stk. 3.

Finder

retten, at yderligere forberedelse er nødvendig, kan den bestemme, at

forberedelsen

skal genoptages.

§ 357.

Retten

kan bestemme, at parterne inden en af retten fastsat frist før

hovedforhandlingen

til retten skal indlevere et endeligt påstandsdokument. Påstandsdokumentet

skal

indeholde partens påstande og anbringender og en angivelse af de dokumenter,

som parten vil påberåbe sig, og de beviser, som agtes ført under

hovedforhandlingen. Kopi af påstandsdokumentet skal samtidig tilsendes

modparten.

Stk. 2.

Retten kan

opfordre parterne til inden en af retten fastsat frist før hovedforhandlingen

til retten at indlevere et sammenfattende processkrift. Kopi af det

sammenfattende processkrift skal samtidig tilsendes modparten.

Stk. 3.

I sager,

der behandles med flere dommere eller under medvirken af sagkyndige,

tilsender

parterne senest 1 uge inden hovedforhandlingen retten kopier af de udvekslede

processkrifter og af de dokumenter eller dele af dokumenter, der agtes

påberåbt

under sagen. Afgøres sagen i medfør af § 366 uden mundtlig

hovedforhandling, skal kopier som nævnt i 1. pkt. indleveres til retten

senest ved afslutningen af parternes udveksling af skriftlige

procedureindlæg.

Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om kopier.

Stk. 4.

Rettens

præsident (på Bornholm dommeren) kan bestemme, at de i stk. 3 nævnte

kopier

skal samles i en ekstrakt. Landsretspræsidenterne og præsidenten for Sø- og

Handelsretten kan endvidere efter forhandling med Advokatrådet fastsætte

regler

om udformning af ekstrakter.

§ 358.

Ønsker en part at udvide de påstande, parten har fremsat under sagens

forberedelse, eller at fremsætte anbringender, der ikke er anført under

forberedelsen, eller at føre beviser, som ikke er angivet under

forberedelsen,

skal parten give retten og modparten meddelelse herom. Modparten kan inden 1

uge efter at have modtaget meddelelsen give retten og den anden part

underretning

om sine bemærkninger, hvorefter retten træffer afgørelse, jf. stk. 6 og

7.

Stk. 2.

Reglen i

stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sagsøgte ønsker at fremsætte

formalitetsindsigelser, der ikke fremgår af svarskriftet, jf. dog § 248,

stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

Reglen i

stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en part anmoder om

bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, efter det

forberedende møde, jf. § 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes,

senere end 4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et

forberedende møde.

Stk. 4.

Reglen i

stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en part efter udløbet af

fristen for indlevering af et processkrift om et nærmere angivet spørgsmål,

jf.

§ 355, stk. 2, ønsker at fremkomme med nye påstande, anbringender

eller beviser vedrørende det pågældende spørgsmål.

Stk. 5.

Reglen i

stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en part ønsker at udvide de

påstande,

der fremgår af et endeligt påstandsdokument eller et sammenfattende

processkrift,

jf. § 357, eller at fremsætte anbringender eller føre beviser, som ikke

er

angivet i påstandsdokumentet eller det sammenfattende processkrift.

Stk. 6.

Retten kan,

uanset at modparten ikke har givet samtykke, give tilladelse til udvidelse af

påstande,

fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser efter

stk. 1-5, når

1)

det af særlige grunde

må anses for undskyldeligt, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere,

2)

modparten har

tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsættelse af

hovedforhandlingen

eller

3)

nægtelse af

tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten.

Stk. 7.

Retten kan,

uanset at modparten har givet samtykke, modsætte sig udvidelse af påstande,

fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser, hvis en

imødekommelse af anmodningen må antages at nødvendiggøre en udsættelse af

hovedforhandlingen.

§ 359.

Sagsøgeren kan hæve sagen. Har sagsøgte fremsat modkrav i et retsmøde, hvor

sagsøgeren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for

sagsøgeren, fortsætter sagen dog efter sagsøgtes anmodning, for så vidt angår

modkravet.

§ 360.

Udebliver sagsøgeren fra et møde, som denne er indkaldt til efter § 352,

stk. 3, § 353 eller § 355, stk. 1, afviser retten sagen

ved

en beslutning, der meddeles parterne. Har sagsøgte fremsat modkrav i et

retsmøde, hvor sagsøgeren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er

forkyndt for sagsøgeren, afsiges dog efter sagsøgtes anmodning dom herom.

Stk. 2.

Udebliver

begge parter fra et møde, som de er indkaldt til efter § 352,

stk. 3,

§ 353 eller § 355, stk. 1, hæver retten sagen.

Stk. 3.

Udebliver

sagsøgte fra et møde, som denne er indkaldt til efter § 352,

stk. 3,

§ 353 eller § 355, stk. 1, afsiger retten dom efter

sagsøgerens

påstand, for så vidt denne findes begrundet i sagsfremstillingen og det i

øvrigt fremkomne. Har sagsøgeren under sagen ændret sin påstand til ugunst

for

sagsøgte eller fremsat anbringender, der ikke er angivet i stævningen, tages

kun hensyn hertil, hvis ændringen er foretaget i et retsmøde, hvor sagsøgte

var

repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for sagsøgte. Er

sagsøgerens påstand uklar, eller må sagsfremstillingen antages i væsentlige

henseender at være urigtig, afvises sagen ved beslutning eller, hvis

sagsøgeren

anmoder derom, ved kendelse. Afgørelsen om afvisning meddeles parterne.

Stk. 4.

Udeblivelse

fra retsmøder under genoptagelse af forberedelsen, jf. § 356,

stk. 3,

og § 364, stk. 1, har den i stk. 1-3 angivne virkning, hvis

dette

er angivet i indkaldelsen.

Stk. 5.

Såfremt et

processkrift efter § 355, stk. 2, eller et endeligt

påstandsdokument

efter § 357, stk. 1, ikke indleveres rettidigt, finder reglerne i

stk. 1-3 tilsvarende anvendelse, hvis retten i pålægget efter

§ 355,

stk. 2, eller § 357, stk. 1, har angivet, at manglende

efterkommelse

af pålægget kan medføre udeblivelsesvirkning.

Stk. 6.

Såfremt

kopier efter § 357, stk. 3, ikke indleveres rettidigt, kan retten

bestemme, at reglerne i stk. 1-3 skal finde tilsvarende anvendelse.

Stk. 7.

Retten kan

undtagelsesvis undlade at tillægge en parts udeblivelse eller de forhold, som

efter

stk. 5 og 6 sidestilles med udeblivelse, virkning efter denne paragraf.

Der tages herved navnlig hensyn til, om udeblivelsen må antages at skyldes

lovligt

forfald, om der i øvrigt må antages at foreligge undskyldende omstændigheder,

eller om modparten ønsker sagen udsat.

§ 361.

Anmoder en forbruger om, at en sag, der kan indbringes for

Forbrugerklagenævnet

eller et klage- eller ankenævn, der er godkendt af ministeren for familie- og

forbrugeranliggender, må blive behandlet ved det pågældende nævn, hæver

retten

sagen og sender den til nævnet. Dette gælder dog ikke, hvis det må anses for

åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen, eller hvis

sagen

ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.

Stk. 2.

Anmodning

om nævnsbehandling efter stk. 1 skal fremsættes senest i det

forberedende

møde, jf. § 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senest 4 uger

efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende møde.

Anmodningen kan fremsættes mundtligt til retsbogen. Retten kan, hvis særlige

omstændigheder taler derfor, tage hensyn til en anmodning, der fremsættes

senere end angivet i 1. pkt., men inden hovedforhandlingens begyndelse.

Stk. 3.

Forbrugeren

skal gøres bekendt med muligheden for nævnsbehandling.

Stk. 4.

Anlægger en

af parterne på ny retssag, efter at nævnet har afsluttet behandlingen af

sagen,

anses sagen i henseende til beregning af procesrente, afbrydelse af frister

for

sagsanlæg og afbrydelse af forældelse for anlagt ved det oprindelige

sagsanlæg,

medmindre den pågældende part ikke har fremmet sagen behørigt.

Stk. 5.

Reglerne i

stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse i en sag om en advokats vederlag,

hvis den anden part anmoder om, at sagen behandles ved kredsbestyrelsen i

vedkommende advokatkreds, jf. § 146. Sagen kan dog først på ny

indbringes

for retten, når fristen for indbringelse af kredsbestyrelsens afgørelse er

udløbet, uden at afgørelsen er indbragt for Advokatnævnet, eller

Advokatnævnet

har afsluttet behandlingen af sagen.«

87.

Kapitel 34

affattes således:

»Kapitel 34

Hovedforhandling i 1. instans

§ 362.

En parts udeblivelse under hovedforhandlingen, inden parten har nedlagt sin

påstand, har samme retsvirkning som udeblivelse fra et retsmøde under sagens

forberedelse, jf. § 360. Er hovedforhandlingen i henhold til § 253,

stk. 1, opdelt i flere afsnit, gælder reglen i 1. pkt. for hvert

enkelt afsnit af hovedforhandlingen.

Stk. 2.

Sagsøgeren

kan hæve sagen, indtil sagsøgeren har nedlagt sin påstand under

hovedforhandlingen.

Reglen i § 359, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 363.

Retten kan, uanset at modparten ikke har givet samtykke, tillade, at en part

udvider de påstande, parten har fremsat inden hovedforhandlingen, fremsætter

anbringender,

der ikke er anført inden hovedforhandlingen, eller fører beviser, som ikke er

angivet inden hovedforhandlingen, når

1)

det af særlige grunde

må anses for undskyldeligt, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere,

2)

modparten har

tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsættelse af

hovedforhandlingen

eller

3)

nægtelse af

tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten.

Stk. 2.

Retten kan,

uanset at modparten har givet samtykke, modsætte sig udvidelse af påstande,

fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser, hvis en

imødekommelse af anmodningen må antages at nødvendiggøre en udsættelse af

hovedforhandlingen.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når en part ønsker at

påberåbe

sig dokumenter, som ikke er fremkommet inden forberedelsens slutning.

Stk. 4.

Ved

afgørelse efter stk. 1-3 skal hensyn tages til, om parten inden

hovedforhandlingen kunne have givet meddelelse efter § 358, stk. 1,

eller kunne være fremkommet med vedkommende dokument.

§ 364.

Finder retten, at yderligere forberedelse undtagelsesvis er nødvendig, kan

den

bestemme, at forberedelsen skal genoptages.

Stk. 2.

Reglerne i

§ 363 gælder under genoptagelsen.

§ 365.

Hovedforhandlingen indledes med, at parterne nedlægger deres påstande. Retten

kan bestemme, at påstandene skal være skriftligt affattet, medmindre de

fremgår

af tidligere afgivne processkrifter.

Stk. 2.

Medmindre

retten bestemmer andet, giver sagsøgeren herefter en kort fremstilling af

sagen, hvorefter bevisførelsen finder sted. Oplæsning af de af parterne

påberåbte

dokumenter finder kun sted, i det omfang der er anledning dertil. Derefter

gør

sagsøgeren og sagsøgte rede for deres opfattelse af hele sagen, og sluttelig

gives

parterne lejlighed til replik og duplik.

Stk. 3.

Når

forhandlingerne er sluttet, optages sagen til afgørelse. Retten kan dog med

parternes samtykke udsætte sagen på parternes stillingtagen til rettens

forligsforslag.

Stk. 4.

Retten kan

tillade, at en part, der er repræsenteret i retten, deltager i

hovedforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan

deltagelse er uhensigtsmæssig.

Stk. 5.

Retten kan

tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i retten, eller en

rettergangsfuldmægtig deltager i hovedforhandlingen ved anvendelse af

telekommunikation, hvis sådan deltagelse af særlige grunde er hensigtsmæssig.

§ 366.

Retten kan med parternes samtykke bestemme, at sagen afgøres uden mundtlig

hovedforhandling, når særlige grunde taler derfor. Retten træffer i så fald

bestemmelse om parternes udveksling af skriftlige procedureindlæg.

Stk. 2.

Indleverer

en part ikke rettidigt sit første procedureindlæg, finder § 362,

stk. 1, tilsvarende anvendelse. Indleverer en part ikke rettidigt et

senere procedureindlæg, slutter retten den skriftlige procedure og optager

sagen til afgørelse.

Stk. 3.

Reglerne i

§ 362, stk. 2, § 363 og § 364 finder tilsvarende

anvendelse

under den skriftlige procedure.«

88.

I

§ 367, stk. 1, 1. pkt.,

og

§ 369, stk. 4,

udgår »eller

uden at have svaret«.

89.

I

§ 367, stk. 2, 2. pkt.,

udgår »eller

undlader han at afgive svarskrift,«.

90.

§ 370

affattes således:

»§ 370.

Parterne

kan, når tvisten er opstået, aftale, at en dom vedrørende sagens realitet

ikke

skal kunne ankes. I sager mellem erhvervsdrivende om forhold, der vedrører

parternes erhverv, kan en sådan aftale indgås, før tvisten er opstået. Med

erhverv sidestilles offentlig virksomhed.

Stk. 2.

Angår

dommen både krav, hvor parterne har aftalt, at dommen ikke kan ankes, og

krav,

hvor parterne ikke har indgået en sådan aftale, finder lovens almindelige

regler anvendelse på anke af dommen, for så vidt angår sidstnævnte krav.

Stk. 3.

Uanset

stk. 1 kan en dom altid ankes under påberåbelse af fejl ved

sagsbehandlingen.

Stk. 4.

Reglerne i

stk. 1 gælder ikke for de i kapitel 42,

42 a, 43,

43 a, 43 b og 44

omhandlede sager.

Stk. 5.

En part kan

give afkald på anke, når dommen er afsagt. Afkaldet skal være udtrykkeligt.«

91.

I

§ 372, stk. 1, 2. pkt., § 394,

stk. 1,

og

§ 586,

stk. 1,

udgår », jf. § 219«.

92.

I

§ 378

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Retten kan

tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et forberedende

møde

ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er

uhensigtsmæssig.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

93.

I

§ 380, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Afgøres sagen i medfør af § 387 uden mundtlig

hovedforhandling, skal genparter som nævnt i 1. pkt. sendes til retten

og

modparten snarest muligt og senest 2 uger før fristen for indlevering af det

første procedureindlæg.«

94.

§ 385, stk. 1,

affattes således:

»I ankesager, der behandles ved landsretten, tilsender parterne

senest 1 uge inden hovedforhandlingen retten kopier af de udvekslede

processkrifter og af de dokumenter eller dele af dokumenter, der agtes

påberåbt

under sagen. Afgøres sagen i medfør af § 387 uden mundtlig

hovedforhandling,

skal kopier som nævnt i 1. pkt. indleveres til retten senest ved

afslutningen af parternes udveksling af skriftlige procedureindlæg. Rettens

præsident fastsætter antallet og kan bestemme, at kopierne skal samles i en

ekstrakt. Præsidenten kan endvidere efter forhandling med Advokatrådet

fastsætte regler om udformning af ekstrakter.«

95.

I

§ 385, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »til

brug for dokumentationen af denne under domsforhandlingen« til: »til brug for

hovedforhandlingen eller den skriftlige procedure, der træder i stedet

herfor,

jf. § 387«.

96.

I

§ 386, stk. 1, 3. pkt.,

og

stk. 2, 2. pkt.,

udgår », jf.

§ 365, stk. 3«.

97.

Efter

§ 386 indsættes:

»§ 386 a.

Retten kan tillade, at en part, der er repræsenteret i retten, deltager i

hovedforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan

deltagelse er uhensigtsmæssig.

Stk. 2.

Retten kan

tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i retten, eller en

rettergangsfuldmægtig deltager i hovedforhandlingen ved anvendelse af

telekommunikation, hvis sådan deltagelse af særlige grunde er

hensigtsmæssig.«

98.

I

§ 387

ændres »domsforhandlingen eller en

del af denne skal foregå skriftligt« til: »sagen afgøres uden mundtlig

hovedforhandling«.

99.

I

§ 387

indsættes som

stk. 2

og

3

:

»Stk. 2.

Retten

træffer i så fald bestemmelse om parternes udveksling af skriftlige

procedureindlæg.

Stk. 3.

Indleverer

appellanten ikke rettidigt sit første procedureindlæg, finder § 386,

stk. 1 og 5, tilsvarende anvendelse. Indleverer en part i øvrigt ikke

rettidigt et procedureindlæg, slutter retten den skriftlige procedure og

optager sagen til afgørelse.«

100.

I

§ 390

indsættes som

stk. 2

:

»Stk. 2.

Reglerne i

§ 370 finder tilsvarende anvendelse på kendelser, der afsiges efter

reglerne i § 253.«

101.

I

§ 398, stk. 2,

indsættes efter

2. pkt.:

»Retten kan tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig

deltager i den mundtlige forhandling ved anvendelse af telekommunikation,

medmindre

sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.«

102.

Efter

kapitel 38 indsættes:

»Kapitel 39

Behandling af sager om mindre krav

§ 400.

Reglerne i dette kapitel anvendes på byretssager, herunder boligretssager, om

følgende

krav:

1)

Krav, der ikke har

økonomisk værdi, eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr.

2)

Krav, hvor parterne,

efter at tvisten er opstået, aftaler, at reglerne i dette kapitel skal finde

anvendelse.

I sager mellem erhvervsdrivende om forhold, der vedrører parternes erhverv,

kan

sådan aftale dog også indgås, før tvisten er opstået.

Stk. 2.

Parterne

kan, efter at tvisten er opstået, aftale, at en sag, der er omfattet af

stk. 1, nr. 1, ikke skal behandles efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3.

Reglerne i

dette kapitel gælder ikke for de i kapitel 42,

42 a, 43,

43 a, 43 b, 44 og 88 omhandlede

sager.

§ 401.

Sagens værdi som nævnt i § 400 bestemmes efter påstanden i stævningen.

Omfatter påstanden flere krav mellem de samme to parter, er sagens værdi den

samlede værdi af disse krav. Renter og omkostninger medregnes ikke.

Stk. 2.

Angår

påstanden en ydelse, der skal betales et ubestemt antal gange, beregnes

værdien

ved at gange ydelserne pr. år med 10, jf. dog stk. 3. Angår påstanden en

ydelse, der skal betales et bestemt antal gange, beregnes værdien ved at

gange

ydelsen pr. gang med antallet af gange, ydelsen skal betales. Værdien kan dog

ikke overstige ydelserne pr. år ganget med 10, jf. dog stk. 3. Er

ydelserne

ikke af samme størrelse, lægges ydelserne for det sidste år inden sagens

anlæg

til grund for beregningen.

Stk. 3.

Værdien af

sager i henhold til lejeloven eller erhvervslejeloven beregnes, når sagen

omfattes

af stk. 2, 1. pkt., ved at gange den årlige ydelse, påstanden

angår,

med 5. Omfattes sagen af stk. 2, 2. pkt., kan værdien ikke

overstige

ydelserne pr. år ganget med 5. For sager i henhold til lejelovens §§ 87

og

93 eller erhvervslejelovens §§ 65 og 71 fastsættes sagens værdi dog til

1

års leje.

§ 402.

Retten kan efter anmodning fra en part eller af egen drift bestemme, at

sagens

videre behandling ved retten skal ske uden anvendelse af reglerne i dette

kapitel, hvis sagen

1)

angår særlig komplicerede

faktiske eller retlige spørgsmål eller

2)

har særlig betydning

for en part ud over påstanden.

Stk. 2.

Retten kan

endvidere efter anmodning fra en part bestemme, at sagens videre behandling

ved

retten skal ske uden anvendelse af reglerne i dette kapitel, hvis påstanden

udvides ud over beløbsgrænsen i § 400, stk. 1, nr. 1.

§ 403.

Bevisførelse kræver rettens tilladelse. Tilladelse gives, når det må anses

for

sandsynligt, at bevisførelsen er af betydning for sagen.

§ 404.

Efter anmodning fra en part kan sagkyndig oplysning af en sag tilvejebringes

ved skriftlig besvarelse af spørgsmål stillet af retten til en sagkyndig

person

eller organisation. Når særlige grunde taler for det, kan retten bestemme, at

en sagkyndig person eller en repræsentant for en sagkyndig organisation skal

supplere den skriftlige besvarelse ved mundtlig forklaring.

Stk. 2.

Parterne

skal have mulighed for på forhånd at udtale sig om spørgsmålene og at få

oplyst

de forventede udgifter ved at tilvejebringe den sagkyndige oplysning.

Stk. 3.

Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om den praktiske fremgangsmåde

ved

sagkyndig oplysning af en sag. Domstolsstyrelsen kan beskikke personer eller

organisationer til at afgive sagkyndige vurderinger eller erklæringer.

Stk. 4.

Reglerne i § 197,

§ 199, stk. 1, § 200, § 204, stk. 3, § 209 og

§ 211 finder tilsvarende anvendelse.

§ 405.

Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om afholdelse af retsmøder uden for

sædvanlig kontortid.

§ 406.

Forberedelsen sker efter reglerne i kapitel 33 med de ændringer, der fremgår

af

stk. 2-6.

Stk. 2.

Retten

forbereder sagen. Under forberedelsen bringes parternes stilling til sagens

faktiske og retlige omstændigheder på det rene, og det søges derunder

klargjort, hvilke omstændigheder der ikke bestrides, og hvilke der skal være

genstand for bevisførelse. Det søges endvidere klargjort, hvilken

bevisførelse

der skal finde sted.

Stk. 3.

Retten kan

pålægge en part at svare på en henvendelse fra retten inden en nærmere

angiven

frist. Svarer parten ikke rettidigt på rettens henvendelse, finder reglerne i

§ 360

tilsvarende anvendelse, hvis retten i pålægget har angivet, at manglende

efterkommelse af pålægget kan medføre udeblivelsesvirkning.

Stk. 4.

Retten kan

undtagelsesvis indkalde parterne til et retsmøde under forberedelsen.

Indkaldelsen

skal indeholde oplysning om retsvirkningerne af udeblivelse, jf. § 360.

Stk. 5.

Retten

udarbejder en fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser og

sender fortegnelsen til parterne. Forberedelsen sluttes tidligst 14 dage

herefter.

Stk. 6.

Reglerne i §§ 353-355

og 357 finder ikke anvendelse.

§ 407.

Hovedforhandlingen gennemføres efter reglerne i § 365, idet der dog ikke

skal gives den i § 365, stk. 2, 1. pkt., 1. led, nævnte

fremstilling af sagen.

Stk. 2.

Det skal

fremgå af dommen, at sagen har været behandlet efter dette kapitel.

§ 408.

Sagsomkostningerne fastsættes efter reglerne i kapitel 30, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

I sager om

krav, der har en økonomisk værdi af højst 5.000 kr., erstattes udgifter til

advokatbistand

med højst 1.500 kr. ekskl. moms. I sager om krav, der har en økonomisk værdi

over 5.000 kr., men ikke over 10.000 kr., erstattes udgifter til

advokatbistand

med højst 2.500 kr. ekskl. moms.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale, før tvisten er opstået.

§ 409.

Såfremt parterne aftaler, at en sag ikke skal behandles efter reglerne i

dette

kapitel, jf. § 400, stk. 2, og der ikke ville have været grundlag

for, at retten i medfør af § 402 bestemte, at sagen skulle behandles

uden

anvendelse af reglerne i dette kapitel, begrænses virkningen af fri proces

til

de omkostninger ved sagen, der ville have været forbundet med sagens

behandling

efter dette kapitel.

Stk. 2.

Uanset

§ 334, stk. 5, kan der træffes aftale mellem parten og den

beskikkede

advokat om, at parten skal betale salær og godtgørelse, der i medfør af

stk. 1 ikke dækkes af statskassen.

§ 410.

Anke af domme til landsretten sker efter reglerne i kapitel 36 med de

afvigelser,

der følger af stk. 2-5.

Stk. 2.

Anke sker

ved indlevering af en ankestævning til byretten. Ankestævningen skal

indeholde

appellantens påstand og om fornødent en angivelse af de grunde, hvorpå anken

støttes. Med ankestævningen skal indleveres en kopi heraf samt af eventuelle

bilag. Byretten sender ankestævningen, udskrift af den dom, der ankes, og

bilag

af betydning for ankesagen til landsretten.

Stk. 3.

Ankestævningen forkyndes for indstævnte ved landsrettens foranstaltning, og

appellanten underrettes herom. Indstævnte opfordres samtidig til at fremsætte

sine bemærkninger til ankestævningen inden en af landsretten fastsat frist.

Landsretten kan bestemme, at yderligere processkrifter skal udveksles.

Stk. 4.

Anken afgøres

på skriftligt grundlag, medmindre landsretten efter sagens beskaffenhed

finder,

at der er grund til mundtlig behandling. Fremsætter begge parter anmodning om

mundtlig forhandling, skal anmodningen i almindelighed imødekommes.

Stk. 5.

Følgende regler

om anke finder ikke anvendelse:

1)

§ 372,

stk. 2, 1. pkt., om indlevering af ankestævning.

2)

§§ 373-378 om

ankestævning, svarskrift og yderligere forberedelse.

3)

§§ 380 og 381 om

angivelse af beviser.

4)

§ 382 om

afskæring af påstande og anbringender, der er fremsat for sent.

5)

§ 385 om kopier

til brug for hovedforhandlingen.

6)

§ 386 om

udeblivelse.

7)

§ 387 om

afgørelse uden mundtlig hovedforhandling.«

103.

§ 470, stk. 4, 3. pkt.,

affattes

således:

»Retten bestemmer, om den frihedsberøvede skal bringes til stede

umiddelbart for den dømmende ret, eller om det må anses for tilstrækkeligt,

at

der gives den frihedsberøvede lejlighed til at udtale sig over for retten på

opholdsstedet eller over for den dømmende ret ved anvendelse af

telekommunikation.«

104.

I

§ 475 b, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

»statsamtet« til: »statsforvaltningen«.

105.

§ 476, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

106.

§ 494, stk. 1, 2. pkt.,

affattes

således:

»Foretages forretningen ved Københavns Byret, retten på

Frederiksberg, retten i Glostrup eller retten i Lyngby, kan skyldneren

tilsiges, såfremt denne har sådan tilknytning til en af disse retskredse.«

107.

Efter

§ 505 indsættes i

kapitel 46:

»§ 506.

Retten kan

tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager ved anvendelse af

telekommunikation

i et retsmøde, hvor der ikke skal være mundtlig forhandling om et omtvistet

spørgsmål, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.

Stk. 2.

Retten kan

tillade, at en part, der er repræsenteret i retten, deltager ved anvendelse

af

telekommunikation i et retsmøde, hvor der skal være mundtlig forhandling om

et

omtvistet spørgsmål, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.

Stk. 3.

Retten kan

tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i retten, eller en

rettergangsfuldmægtig deltager ved anvendelse af telekommunikation i et

retsmøde, hvor der skal være mundtlig forhandling om et omtvistet spørgsmål,

hvis sådan deltagelse af særlige grunde er hensigtsmæssig.

Stk. 4.

I det i

§ 497 omhandlede tilfælde kan skyldneren uanset stk. 1-3 ikke

deltage

i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation uden billede, og § 192

finder tilsvarende anvendelse.«

108.

I

§ 597, stk. 3,

udgår »nr. 1-5,«.

109.

I

§ 598, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »505«

til: »506«.

110.

I

§ 631, stk. 2,

indsættes efter »§ 505,

stk. 2-4,«: »§ 506,«.

111.

I

§ 646, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »354,

stk. 3« til: »352« og »og § 502, stk. 1, nr. 2 og 3,«

til: »,

§ 502, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 506«.

112.

I

§ 653 d

indsættes efter »§ 502,

stk. 1, nr. 2 og 3,«: »§ 506«.

113.

§§ 686

og

687

affattes således:

»§ 686.

Straffesager behandles i 1. instans ved byretterne.

Stk. 2.

Domsmænd

medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde,

eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for

tiltalte

eller af særlig offentlig interesse, medmindre andet følger af stk. 3 og

4.

Domsmænd medvirker endvidere, hvis sådan behandling er foreskrevet efter

regler

i andre love.

Stk. 3.

Domsmænd

medvirker ikke i

1)

straffesager, som

fremmes efter § 831,

2)

straffesager, som

behandles under medvirken af sagkyndige efter § 20 b, stk. 1,

og

3)

de i straffelovens

§ 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4, nævnte sager

vedrørende betinget dømte.

Stk. 4.

Nævninger

medvirker i

1)

straffesager, hvor

der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, for så vidt

dette ikke er en følge af, at der bliver spørgsmål om fastsættelse af en

fællesstraf efter reglerne i straffelovens § 40, stk. 1, og

§ 61,

2)

straffesager, hvor

der bliver spørgsmål om dom til anbringelse i institution i medfør af

straffelovens

§ 68 eller dom til forvaring i medfør af straffelovens § 70, og

3)

straffesager

vedrørende politiske lovovertrædelser.

Stk. 5.

Nævninger

medvirker ikke i

1)

straffesager

vedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 172, 173, 191, 286, 289

eller 290,

medmindre sagen omfatter andre lovovertrædelser, der efter stk. 4 skal

pådømmes under medvirken af nævninger, og

2)

de i stk. 4,

nr. 1, nævnte straffesager, som fremmes efter § 831.

§ 687.

Tiltalte kan beslutte, at en straffesag, der skal behandles under medvirken

af

nævninger efter § 686, stk. 4, i stedet skal behandles under

medvirken

af domsmænd, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Tiltaltes

beslutning skal træffes i et retsmøde eller meddeles retten skriftligt. Det

skal fremgå af meddelelsen, at tiltalte har haft lejlighed til at drøfte

spørgsmålet med sin forsvarer. Hvis tiltalte ikke selv har valgt en

forsvarer,

skal retten beskikke en forsvarer for tiltalte, inden tiltalte beslutter, at

sagen skal behandles som domsmandssag. Beslutningen skal meddeles senest 14

dage efter, at anklageskriftet er forkyndt for tiltalte. Retten kan forlænge

fristen efter anmodning fra anklagemyndigheden eller tiltalte.

Stk. 3.

Tiltalte

kan ikke tilbagekalde et afkald på nævningebehandling, når afkaldet er

meddelt

retten. Tiltaltes afkald har også virkning for straffesagens behandling under

anke.

Stk. 4.

Ved samtidig

forfølgning mod flere tiltalte som delagtige i en eller flere forbrydelser,

kan

en tiltalt ikke for sit vedkommende træffe beslutning om sagens behandling

under medvirken af domsmænd i medfør af stk. 1, medmindre enten alle

tiltalte træffer beslutning i medfør af stk. 1 eller anklagemyndigheden

samtykker i sådan behandling, for så vidt angår vedkommende tiltalte.«

114.

§ 688

ophæves.

115.

§§ 689-691

affattes således:

»§ 689.

Ved

landsretterne behandles afgørelser i anledning af anke eller kære af

byretternes domme, kendelser og beslutninger i straffesager.

Stk. 2.

Nævninger

medvirker i straffesager, hvor byrettens afgørelse er truffet under medvirken

af nævninger, og hvor anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes

skyld.

Stk. 3.

Domsmænd

medvirker i

1)

straffesager, hvor

byrettens afgørelse er truffet under medvirken af nævninger, og hvor anken

ikke

omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld,

2)

straffesager, hvor

byrettens afgørelse er truffet under medvirken af domsmænd, og

3)

straffesager, hvor

der for landsretten bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i

øvrigt

skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig

offentlig interesse.

Stk. 4.

Domsmænd

medvirker ikke i

1)

straffesager, som

behandles under medvirken af sagkyndige efter § 20 b, stk. 2,

og

2)

de i straffelovens

§ 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4, nævnte sager

vedrørende betinget dømte.

§ 690.

Under Højesteret hører alle afgørelser i anledning af anke eller kære af

landsretternes domme, kendelser og beslutninger i straffesager.

Stk. 2.

Nævninger

og domsmænd medvirker ikke ved Højesterets behandling af straffesager, jf.

§ 3.

§ 691.

Retten prøver af egen drift, om den har saglig kompetence til at behandle

straffesagen, og om domsmænd eller nævninger skal medvirke ved sagens

behandling. Er hovedforhandling under medvirken af domsmænd eller nævninger

begyndt, selv om sagen burde have været behandlet uden disses medvirken, kan

retten bestemme, at domsmænd eller nævninger fortsat skal medvirke.

Stk. 2.

Afgørelser,

hvorved en anmodning om behandling af en straffesag under medvirken af

domsmænd,

nævninger eller sagkyndige afslås, kan kæres.«

116.

I

§ 698, stk. 1, nr. 2,

og

§ 731, stk. 1, litra d

,

ændres »domsmænd« til: »nævninger eller

domsmænd«.

117.

I

§ 699 a

ændres »hører under Sø- og

Handelsretten i København eller under søret« til: »er omfattet af

§ 20 b, stk. 1«.

118.

§ 700, 2. pkt.,

ophæves.

119.

I

§ 702, stk. 1,

ændres »nævninge-

eller retskredse« til: »landsretsnævningekredse eller byretskredse«.

120.

I

§ 702, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »nævningekredsen«

til: »landsretsnævningekredsen« og »af de i § 15 nævnte retter« til:

»anden

byret«.

121.

I

§ 704, stk. 3, 2. pkt.,

ændres »kapitel 82-85«

til: »kapitel 82, 83 og 85«.

122.

§ 705

affattes således:

»§ 705.

Samtidig

forfølgning mod samme sigtede for flere forbrydelser eller mod flere sigtede

som delagtige i en eller flere forbrydelser bør ske under én sag, hvis dette

kan ske uden væsentlig forhaling eller vanskelighed.

Stk. 2.

Forenes en

straffesag, der er omfattet af § 20 b, stk. 1, med en

nævningesag, behandles sagen i sin helhed som nævningesag. Forenes en

straffesag, der er omfattet af § 20 b, stk. 1, i øvrigt med en

straffesag, der ikke er omfattet af § 20 b, stk. 1, medvirker

der sagkyndige efter § 20 b, stk. 1, hvis den forbrydelse, der

nærmest har givet anledning til forfølgningen, er omfattet af

§ 20 b,

stk. 1. Retten kan dog bestemme, at der skal ske særskilt behandling af

den del af sagen, der er omfattet af § 20 b, stk. 1, hvis

forening ikke findes hensigtsmæssig.«

123.

§ 707

affattes således:

»§ 707.

Retten kan

forene flere selvstændige straffesager til én sag med parternes samtykke.

Samtykke

kræves dog ikke i de tilfælde, der er nævnt i § 705, stk. 1. Reglen

i

§ 705, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Beslutningen

tages af den ret, der skal behandle sagerne. Forfølges sagerne ved

forskellige

byretter i samme landsretskreds, og er der ikke enighed, tages beslutningen

af

landsretten. Forfølges sagerne ellers ved forskellige retter, og er der ikke

enighed, tages beslutningen af Højesteret.«

124.

§ 719, stk. 2, nr. 1,

ophæves,

og i stedet indsættes:

»1)

straffesager, der

behandles ved byretten under medvirken af nævninger eller under medvirken af

domsmænd som følge af tiltaltes beslutning efter § 687,

2)

ankesager ved

landsret og«.

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

125.

I

§ 729 a, stk. 2, 2. pkt.,

og

§ 729 b, stk. 1,

1. pkt.

,

ændres »848« til: »856«.

126.

I

§ 729 a, stk. 3, 5. pkt.,

og

§ 729 b, stk. 2,

5. pkt.

,

ændres »§ 877,

stk. 1 og stk. 2, nr. 5« til: »§ 871, stk. 1 og

stk. 2, nr. 5«.

127.

§ 735, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»Forsvareren beskikkes af rettens præsident (på Bornholm af dommeren).«

128.

§ 735, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

129.

Overskriften

til

fjerde bog, andet afsnit

,

affattes således:

»Andet afsnit. Efterforskning, tvangsindgreb m.v.«

130.

I

§ 748

indsættes som

stk. 8-10:

»Stk. 8.

Retten kan

tillade, at sigtede deltager i et retsmøde ved anvendelse af

telekommunikation

med billede, hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig. Skal

sigtede afgive forklaring, finder § 192 tilsvarende anvendelse. En

eventuel forsvarer skal deltage i retsmødet på samme sted som sigtede,

medmindre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i stedet møder frem

i

retten. 1. pkt. gælder ikke i de i § 760, stk. 2, og

§ 764,

stk. 2, nævnte tilfælde.

Stk. 9.

Retten kan

tillade, at forsvareren deltager i et retsmøde ved anvendelse af

telekommunikation

med billede, hvis det er forsvarligt og sigtede ikke deltager i retsmødet.

Stk. 10.

Retten kan

tillade, at anklageren deltager i et retsmøde ved anvendelse af

telekommunikation

med billede, hvis

1)

sigtede ikke deltager

i retsmødet,

2)

anklagerens

deltagelse ved anvendelse af telekommunikation med billede er forsvarlig og

3)

der i øvrigt

foreligger særlige grunde.«

131.

I

§ 754, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

:

»Endvidere finder § 186, stk. 3-6, tilsvarende

anvendelse.«

132.

Fjerde bog, tredje

og

fjerde afsnit

,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Tredje afsnit. Tiltale og hovedforhandling i

1. instans

Kapitel 76

Tilståelsessager

§ 831.

Afgiver sigtede i et retsmøde efter § 694, stk. 3, en uforbeholden

tilståelse i en straffesag, hvor lægdommere ellers skulle have medvirket, kan

sagen straks fremmes til dom, uden at der udarbejdes anklageskrift, hvis

1)

tilståelsens

rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger,

2)

sigtede og anklageren

giver samtykke,

3)

retten ikke finder

det betænkeligt at afgøre sagen uden hovedforhandling og

4)

der ikke bliver

spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68, 69, 70 eller 73.

Stk. 2.

Inden

retten afsiger dom, skal sigtede gøres bekendt med det forhold, tiltalen

angår,

og have lejlighed til at udtale sig. Er der behov for at skaffe yderligere

oplysninger i sagen, sker dette efter reglerne i kapitel 67 og 68, og

sigtede skal have lejlighed til at udtale sig om disse oplysninger.

Stk. 3.

Er sigtede

anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet, skal den forsvarer, der er

beskikket

efter § 731, stk. 1, litra a, have lejlighed til at gøre sig

bekendt med sagen, drøfte den med sigtede og udtale sig over for retten,

inden

sigtede giver samtykke efter stk. 1, nr. 2. Forsvareren skal være

til

stede i retten, når sigtede giver sit samtykke.

Stk. 4.

Er sigtede

ikke anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet, skal sigtede tilbydes

at

få beskikket en forsvarer, inden sigtede giver samtykke efter stk. 1,

nr. 2. Hvis der efter sigtedes ønske beskikkes en forsvarer, finder

stk. 3 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Afsigelse

og forkyndelse af dom sker efter de regler, som gælder for andre domme, der

afsiges

af byretten i straffesager.

Stk. 6.

En sag, der

er omfattet af § 684, stk. 1, nr. 2, kan ikke behandles som

tilståelsessag.

Stk. 7.

Oplysning

om det forhold, som den pågældende tiltales for, og om, at sigtede og

anklagemyndigheden

har samtykket i, at sagen fremmes som tilståelsessag, skal tilføres

retsbogen.

Hvis sigtede ikke ønsker at få beskikket en forsvarer, jf. stk. 4, skal

dette også tilføres retsbogen.

Stk. 8.

Retten kan

tillade, at sigtede deltager i et retsmøde efter stk. 1 ved anvendelse

af

telekommunikation med billede, hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er

nødvendig og der alene bliver spørgsmål om bøde eller fængsel indtil 1 år,

konfiskation, rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstatning. Reglen i

§ 192 finder tilsvarende anvendelse. En eventuel forsvarer skal deltage

i

retsmødet på samme sted som sigtede, medmindre retten finder det

ubetænkeligt,

at forsvareren i stedet møder frem i retten.

§ 832.

I

sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end

bøde, kan anklagemyndigheden i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen

kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen

og

erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i

bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan efter anmodning forlænges af

anklagemyndigheden.

Stk. 2.

Reglerne i

§ 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til

indholdet

af anklageskrift finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Stk. 3.

Hvis

sigtede vedtager bøden, bortfalder videre forfølgning, jf. dog § 724,

stk. 2. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.

Stk. 4.

Justitsministeren

kan fastsætte regler om, at bødeforelæg ved nærmere angivne overtrædelser af

færdselsloven kan gives af en polititjenestemand i umiddelbar forbindelse med

lovovertrædelsen, hvis lovovertrædelsen kan afgøres efter faste bødesatser

med

en bøde på ikke over 3.000 kr. Reglerne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende

anvendelse. Lovovertrædelsen kan dog betegnes kortfattet i bødeforelægget.

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter regler om konfiskation efter tilsvarende regler

som i stk. 1 og 2. Reglen i § 724, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 77

Tiltale og forberedelse af hovedforhandling i

1. instans

§ 833.

Tiltalerejsning og forberedelse af hovedforhandling i 1. instans sker

efter reglerne i dette kapitel, medmindre andet er bestemt i kapitel 79

om

nævningesager eller i kapitel 80 om sager, hvor der ikke medvirker

lægdommere.

§ 834.

Anklagemyndigheden rejser tiltale ved et anklageskrift, som skal indeholde

1)

navnet på den ret, ved

hvilken sagen anlægges,

2)

tiltaltes navn og

adresse samt så vidt muligt personnummer el.lign. og

3)

oplysninger om det

forhold, der rejses tiltale for.

Stk. 2.

Oplysninger

efter stk. 1, nr. 3, skal omfatte

1)

den regel, der påstås

overtrådt, og forbrydelsens kendetegn, som de fremgår af reglen,

2)

forbrydelsens navn,

hvis loven indeholder angivelse heraf,

3)

straffehjemmelen,

4)

en kort beskrivelse

af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted,

genstand,

udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en

tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, og

5)

i givet fald de

strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde, der vil blive påberåbt.

Stk. 3.

Alternativ,

herunder subsidiær, tiltale er tilladt.

Stk. 4.

Anklageskriftet må ikke indeholde en fortegnelse over beviser, der agtes

ført,

eller en redegørelse for sagens retlige spørgsmål.

§ 835.

Anklagemyndigheden indleverer anklageskriftet til retten. Ved indleveringen

er

straffesagen indledt ved retten. Anklagemyndigheden sender uden ophold kopi

af

anklageskriftet til forsvareren.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden forkynder en kopi af anklageskriftet for tiltalte,

eventuelt

i forbindelse med forkyndelse af indkaldelse, jf. § 844, stk. 2.

Sker

forkyndelse af anklageskriftet for tiltalte ikke straks efter indledning af

sagen, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til tiltalte

i et

anbefalet brev.

§ 836.

Inden hovedforhandlingen kan anklagemyndigheden berigtige angivelser i

anklageskriftet

eller udvide tiltalen til andre strafbare forhold end de forhold, der er

nævnt

i anklageskriftet. Berigtigelser og udvidelser sker ved indlevering og

forkyndelse af yderligere eller nyt anklageskrift.

Stk. 2.

Under

hovedforhandlingen kan anklagemyndigheden med rettens samtykke udvide

tiltalen

til andre strafbare forhold end det forhold, der er nævnt i anklageskriftet,

hvis tiltalte samtykker, eller hvis det forhold, der er spørgsmål om at

inddrage, er begået under selve hovedforhandlingen. Udvidelsen sker efter

rettens bestemmelse ved tilføjelse på anklageskriftet eller tilførsel i

retsbogen.

Det samme gælder om berigtigelser, som anklagemyndigheden under

hovedforhandlingen

foretager i anklageskriftet.

Stk. 3.

Hvis

tiltalte ikke samtykker i udvidelser af tiltalen, må anklagemyndigheden rejse

ny sag mod tiltalte.

§ 837.

Samtidig med indleveringen af anklageskriftet eller snarest muligt derefter

skal anklagemyndigheden til retten indlevere

1)

en udskrift af de

retslige undersøgelses- og bevishandlinger, der er foretaget i sagen,

2)

sagens øvrige

dokumenter og andre synlige bevismidler og

3)

en fortegnelse over

de beviser, som anklagemyndigheden ønsker at føre.

Stk. 2.

Vidner og

syns- og skønsmænd skal angives med navn og adresse. Det skal endvidere i

bevisfortegnelsen

angives, om de nævnte vidner og syns- og skønsmænd agtes afhørt under

hovedforhandlingen,

eller om allerede afgivne forklaringer agtes benyttet.

Stk. 3.

Polititjenestemænd, der har udført foranstaltninger som nævnt i

§ 754 a, og polititjenestemænd med en særlig tjenestefunktion, hvor

det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at

hemmeligholde

identiteten, kan betegnes med et andet navn end deres eget og uden angivelse

af

bopæl.

Stk. 4.

Ønskes

syns- og skønsmænd udmeldt, fremsættes anmodning herom til retten.

§ 838.

Anklagemyndigheden skal uden ophold sende forsvareren en kopi af

bevisfortegnelsen

uden angivelse af adresser og en udskrift af de undersøgelses- og

bevishandlinger, der er foretaget i sagen. Anklagemyndigheden skal i øvrigt

så

vidt muligt gøre sagens dokumenter og andre synlige bevismidler tilgængelige

på

hensigtsmæssig og betryggende måde og underrette forsvareren herom.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden kan give forsvareren pålæg om ikke at videregive

oplysninger

om et vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl til tiltalte, hvis

anklagemyndigheden agter at anmode retten om at bestemme, at disse

oplysninger

ikke må meddeles tiltalte, jf. § 856, stk. 2. Forsvareren kan

indbringe pålægget for retten.

§ 839.

Inden udløbet af den frist, som anklagemyndigheden har anført på

anklageskriftet, skal forsvareren til retten og til anklagemyndigheden

indlevere

1)

dokumenter og andre

synlige bevismidler, som forsvareren agter at anvende, og

2)

en fortegnelse over

de beviser, som forsvareren agter at føre.

Stk. 2.

Retten kan

efter anmodning forlænge fristen.

Stk. 3.

Reglerne i

§ 837, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Hvis

forsvareren vil anmode om, at bevis, som er opført i anklagemyndighedens

bevisfortegnelse, tilvejebringes på anden måde, skal forsvareren skriftligt

anmode retten herom inden den frist, der er anført i anklageskriftet.

Forsvareren skal sende en kopi af anmodningen til anklagemyndigheden.

Stk. 5.

Reglen i

stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, hvis forsvareren vil anmode om, at

sagen flyttes, jf. §§ 702 eller 703.

Stk. 6.

Antager

forsvareren, at sagen, således som den er anlagt, ikke kan behandles, eller

at

anklagemyndigheden har overset en omstændighed, som ikke vedrører beviserne i

sagen, og som indebærer, at tiltalte ikke kan dømmes, bør forsvareren straks

gøre anklagemyndigheden opmærksom herpå.

§ 840.

En person kan ikke indkaldes som vidne, hvis oplysninger om personens

identitet

ikke indgår i sagen i medfør af § 729 a, stk. 3, 1. pkt.,

eller § 729 b, stk. 2, 1. pkt., eller er undtaget fra

forsvarerens

og sigtedes adgang til aktindsigt i medfør af § 729 c.

§ 841.

Hvis en af parterne vil modsætte sig modpartens bevisførelse eller en

anmodning

efter § 837, stk. 4, eller § 839, stk. 2-5, skal parten

uden ophold forelægge sagen for retten til afgørelse. Inden retten træffer

afgørelse, skal parterne så vidt muligt have lejlighed til at udtale sig

mundtligt eller skriftligt.

Stk. 2.

Retten

træffer efter anmodning fra anklagemyndigheden eller forsvareren bestemmelse

om, ved hvilken byret enkelte retshandlinger skal foretages, med henblik på

at

optage bevis til brug under hovedforhandlingen. Retten kan ligeledes efter

anmodning bestemme, om tiltalte, hvis denne er fængslet, skal bringes til et

retsmøde, der skal finde sted i en anden retskreds end den, hvor tiltalte

sidder fængslet, om beskikkelse af forsvarer til at varetage tiltaltes tarv

under retsmøde uden for vedkommende ret og lign.

§ 842.

Ønsker nogen af parterne at gøre brug af andre beviser end dem, der er anført

i

vedkommende parts bevisfortegnelse, eller vil parten frafalde at føre nogen

af

disse, eller ønsker parten et bevis optaget på anden måde end anført i

bevisfortegnelsen, skal parten snarest muligt skriftligt meddele dette til

retten og til modparten. Reglerne i §§ 837-841 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 843.

Ønskes vidner eller syns- og skønsmænd afhørt inden hovedforhandlingen, skal

anklagemyndigheden

indgive anmodning herom til retten. Er der fare for, at et bevis ikke vil

kunne

optages, hvis dette skal afvente, at reglerne i §§ 837-842 iagttages,

indgiver anklagemyndigheden uden andre forberedende skridt, end

omstændighederne tillader, anmodning til retten og underretter forsvareren.

Stk. 2.

Under samme

betingelse og med samme forpligtelse som anført i stk. 1 kan forsvareren

anmode om bevishandlinger umiddelbart over for retten, der afgør, om

betingelsen er opfyldt.

Stk. 3.

En part kan

indgive anmodning efter stk. 1 og 2 til en anden ret end den ret, hvor

hovedforhandlingen skal finde sted. Parten skal i så fald snarest muligt

underrette

den ret, hvor hovedforhandlingen skal finde sted.

Stk. 4.

Bevisoptagelse efter stk. 1-3 sker efter reglerne i kapitel 67 og

68.

De nødvendige udskrifter af retsbogen om bevisoptagelsen sendes snarest

muligt

til anklagemyndigheden og forsvareren. Udskrift af retsbogen sendes endvidere

til den ret, hvor hovedforhandlingen skal finde sted, hvis bevisoptagelsen er

sket ved en anden ret.

§ 844.

Retten underretter anklagemyndigheden om tidspunktet for hovedforhandlingen.

Retten underretter endvidere anklagemyndigheden og tiltalte om eventuel

forsvarerbeskikkelse. Underretningen til tiltalte kan gives gennem

anklagemyndigheden i forbindelse med forkyndelse af indkaldelse.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden sørger for, at en indkaldelse med oplysning om tid og sted

for hovedforhandlingen forkyndes for tiltalte med mindst 4 dages varsel.

Retten

kan dog fastsætte et kortere varsel.

Stk. 3.

Er tiltalte

fængslet eller anholdt, sørger anklagemyndigheden for, at tiltalte bringes

til

retten.

Stk. 4.

Vidner og

syns- og skønsmænd, som skal afhøres under hovedforhandlingen, indkaldes i

tide

af anklagemyndigheden. Er et vidne fængslet eller hensat i forvaring, sørger

anklagemyndigheden for, at den pågældende bringes til retten.

§ 845.

Retten kan efter anmodning fra anklagemyndigheden, forsvareren eller et vidne

forud for hovedforhandlingen træffe afgørelse om dørlukning efter § 29,

stk. 3, nr. 2 eller 3, referatforbud efter § 30, nr. 2,

navneforbud efter § 31, stk. 1, nr. 1, om, at tiltalte skal

forlade retslokalet, mens et vidne afhøres, jf. § 856, stk. 1, 3

eller 6, om, at et vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl ikke må oplyses

for tiltalte, jf. § 856, stk. 2, eller om, at en

polititjenestemands

navn og bopæl ikke skal oplyses, jf. § 856, stk. 5.

Stk. 2.

I sager om

overtrædelse af straffelovens § 210, §§ 216 og 217, § 218,

stk. 2,

§ 222, stk. 2, 2. led, eller § 223, stk. 1, skal

anklagemyndigheden senest samtidig med indlevering af bevisfortegnelsen

underrette forsvareren og retten om, hvorvidt der foreligger sådanne

spørgsmål

som nævnt i stk. 1. Det samme gælder i sager om overtrædelse af

§ 224

eller § 225, jf. § 210, §§ 216 og 217, § 218,

stk. 2,

§ 222, stk. 2, 2. led, eller § 223, stk. 1.

§ 846.

Retten kan på et hvilket som helst tidspunkt inden hovedforhandlingen af egen

drift eller efter anmodning ved kendelse beslutte at afvise sagen helt eller

delvis, hvis et eller flere af sagens forhold

1)

på grund af fejl må

afvises under hovedforhandlingen,

2)

ikke er undergivet

offentlig påtale eller

3)

ikke er strafbart,

eller hvis straf er udelukket ved forældelse eller anden lignende grund.

Stk. 2.

Inden

retten træffer afgørelse efter stk. 1, skal anklagemyndigheden have

lejlighed til at udtale sig. Hvis der er tale om en afhjælpelig mangel, skal

anklagemyndigheden have lejlighed til at afhjælpe mangelen.

Stk. 3.

Finder

retten, at sagen ikke skal behandles under medvirken af lægdommere, afsiger

retten kendelse herom efter om fornødent at have givet anklagemyndigheden og

forsvareren lejlighed til at udtale sig.

§ 847.

Retten kan udsætte hovedforhandlingen, inden den er begyndt, hvis dette er

nødvendigt af hensyn til retten selv eller på grund af andre omstændigheder,

herunder tiltaltes flugt, hindringer for anklagemyndigheden, tiltalte,

forsvareren, vidner eller syns- og skønsmænd, ændringer i tiltalen eller

anmeldelse af nye beviser.

Stk. 2.

En part,

der ønsker hovedforhandlingen udsat efter stk. 1, skal snarest muligt

anmode retten herom.

§ 848.

Retsmøder, som afholdes inden hovedforhandlingen, er ikke offentlige.

Reglerne

i § 748, stk. 8-10, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Anmodninger

til retten, som ikke fremsættes mundtligt i et retsmøde, indleveres

skriftligt

til retten. Er tiltalte fængslet, kan tiltaltes henvendelse til retten

fremsættes over for fængselsbestyreren, som skal gøre notat herom i en dertil

indrettet bog. Udskrift sendes uden ophold til retten og i de i §§ 839

og

842 omhandlede tilfælde også til anklagemyndigheden.

§ 849.

Retten kan indkalde til et særligt forberedende møde med henblik på at

fastlægge parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder,

herunder hvilke omstændigheder der ikke bestrides, og hvilke der skal føres

bevis for, samt hovedforhandlingens tilrettelæggelse.

§ 850.

I

særlige tilfælde, hvor retten under hensyn til sagens beskaffenhed finder det

hensigtsmæssigt, kan den pålægge anklagemyndigheden at fremsende en skriftlig

forelæggelse til retten inden en nærmere fastsat frist. Retten fastsætter

endvidere en frist for forsvarernes eventuelle bemærkninger hertil. Er der

sket

skriftlig forelæggelse, skal parterne give en mundtlig sammenfatning heraf i

retten.

Kapitel 78

Hovedforhandling i 1. instans

§ 851.

For hovedforhandling i straffesager i 1. instans gælder reglerne i dette

kapitel, medmindre andet er bestemt i kapitel 79 om nævningesager eller

i

kapitel 80 om sager, i hvilke der ikke medvirker lægdommere.

§ 852.

Anklageren og den beskikkede forsvarer skal være til stede under hele

hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom. Det er dog ikke

udelukket,

at forskellige personer udfører anklagerens eller den beskikkede forsvarers

hverv i sagen.

Stk. 2.

Udebliver

anklageren enten ved hovedforhandlingens begyndelse eller i løbet af denne,

udsættes

sagen. Det samme gælder, når den beskikkede forsvarer udebliver, eller når

den

valgte forsvarer ikke møder, medmindre omstændighederne måtte gøre det muligt

at beskikke en forsvarer, som straks kan udføre hvervet.

§ 853.

Medmindre andet er bestemt i loven, skal tiltalte personligt være til stede i

retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom.

Rettens

formand kan dog tillade tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til

dom, hvis det findes ubetænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.

§ 854.

Retten kan tillade, at tiltalte deltager i hovedforhandlingen ved anvendelse

af

telekommunikation med billede, hvis tiltaltes tilstedeværelse i retten ikke

er

nødvendig og der alene bliver spørgsmål om bøde eller fængsel indtil 1 år,

konfiskation, rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstatning.

Stk. 2.

Skal

tiltalte afgive forklaring, finder reglen i § 192 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Har retten

givet tilladelse som nævnt i stk. 1, skal forsvareren deltage i

retsmødet

på samme sted som tiltalte, medmindre retten finder det ubetænkeligt, at

forsvareren i stedet møder frem i retten.

§ 855.

Udebliver tiltalte ved begyndelsen eller i løbet af hovedforhandlingen, og

kan

den pågældende ikke straks bringes til stede, udsættes sagen, medmindre

retten

beslutter at fremme hovedforhandlingen helt eller delvis efter stk. 2 og

3.

Stk. 2.

Er tiltalte

udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, kan retten

bestemme,

at der skal ske afhøring af vidner og syns- og skønsmænd, der er mødt, hvis

retten finder, at dette er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis

udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig ulempe for de mødte eller

medføre væsentlig udsættelse af sagen. Afhøring kan dog kun ske, hvis

tiltaltes

forsvarer er mødt.

Stk. 3.

En

hovedforhandling kan fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke

finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig,

1)

når tiltalte er

undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den pågældende,

2)

når tiltalte efter at

være mødt ved sagens begyndelse har forladt retten uden rettens tilladelse,

3)

når der under sagen

alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 6 måneder eller derunder,

konfiskation, rettighedsfrakendelse eller erstatning og tiltalte har givet

samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen,

4)

når tiltalte ikke

idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre retsfølger

end konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, eller

5)

når retten skønner,

at behandlingen af sagen utvivlsomt vil føre til tiltaltes frifindelse.

Stk. 4.

Medmindre

tiltalte har samtykket heri, kan hovedforhandlingen kun gennemføres i medfør

af

stk. 3, nr. 4, hvis tiltalte har været lovligt indkaldt og det af

indkaldelsen

fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte

dømmes for de forhold, som tiltalen angår.

§ 856.

Rettens formand kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2,

nr. 2, beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne

eller

en medtiltalt afhøres, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden

forklaring ellers ikke kan opnås.

Stk. 2.

Retten kan,

hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, på

anmodning

bestemme,

1)

at et vidnes bopæl

ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed

taler

for det, eller

2)

at et vidnes navn,

stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til

vidnets

sikkerhed gør det påkrævet.

Stk. 3.

Er der

truffet bestemmelse efter stk. 2, nr. 2, kan retten yderligere

bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afhøres, hvis der

er grund til at antage, at vidnet eller vidnets nærmeste vil blive udsat for

alvorlig fare, hvis tiltalte får kendskab til vidnets identitet.

Stk. 4.

En

polititjenestemand, der har udført foranstaltninger som nævnt i

§ 754 a, kan afgive forklaring uden at oplyse sit eget navn og

bopæl.

Stk. 5.

Rettens

formand kan bestemme, at navn og bopæl på en polititjenestemand, der afgiver

forklaring som vidne, ikke skal oplyses, hvis afgørende hensyn til vidnets

særlige tjenestefunktion taler for det og oplysningerne må antages at være

uden

betydning for tiltaltes forsvar.

Stk. 6.

Rettens

formand kan bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, når en

polititjenestemand, der har udført foranstaltninger som nævnt i

§ 754 a, eller en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion

afhøres, hvis dette er påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af

polititjenestemandens identitet og det må antages at være uden væsentlig

betydning for tiltaltes forsvar.

Stk. 7.

Rettens

formand afgør, om tiltalte skal forlade retslokalet under den forudgående

forhandling om anmodninger fremsat efter stk. 2, 3, 5 og 6.

Stk. 8.

Når

tiltalte som følge af en beslutning efter stk. 1, 3 eller 6, ikke har

overværet afhøringen af et vidne eller en medtiltalt, skal tiltalte, når

denne

på ny kommer til stede i retslokalet, have oplysning om, hvem der har afgivet

forklaring i tiltaltes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt

den

angår tiltalte. Retten afgør, om gengivelsen af forklaringen skal ske før

eller

efter, at tiltalte selv har afgivet forklaring. Oplysning om vidnets bopæl

eller navn, stilling og bopæl skal dog ikke meddeles tiltalte, hvis retten

har

truffet bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk. 2, nr. 1 eller

2.

Oplysning om en polititjenestemands navn og bopæl skal endvidere ikke

meddeles

tiltalte, hvis retten har truffet bestemmelse om hemmeligholdelse efter

stk. 5.

Stk. 9.

Afgørelse

om hemmeligholdelse af et vidnes navn, stilling og bopæl, jf. stk. 2,

nr. 2, og stk. 3, eller en polititjenestemands navn og bopæl, jf.

stk. 5 og 6, træffes ved kendelse. I kendelsen anføres de konkrete

omstændigheder

i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for hemmeligholdelse er

opfyldt.

Kendelsen kan til enhver tid omgøres. Rettens afgørelse efter stk. 2,

nr. 2, og stk. 3, 5 og 6, kan kæres.

§ 857.

Når tiltalte fjernes fra retssalen i henhold til § 151, kan

forhandlingen

fortsættes, hvis rettens formand ikke finder en udsættelse nødvendig.

Stk. 2.

Tiltalte

skal, så snart tiltaltes adfærd gør det muligt, på ny føres ind i

retslokalet.

Rettens formand skal oplyse tiltalte om, hvad der er sket i tiltaltes fravær.

Tiltalte skal endvidere, hvis det på dette tidspunkt af sagen endnu er

muligt,

have adgang til at udtale sig om det, der er kommet frem.

§ 858.

Når hovedforhandlingen er begyndt, fortsættes den så vidt muligt uafbrudt,

indtil retten har truffet endelig afgørelse i sagen.

Stk. 2.

Har

hovedforhandlingen været afbrudt, bestemmer rettens formand, om og i hvilket

omfang

det, der allerede er foretaget, skal gentages, når hovedforhandlingen

genoptages.

§ 859.

Hvis en udsættelsesgrund indtræder, mens hovedforhandlingen er udsat, skal

den,

der ønsker udsættelse, snarest muligt underrette rettens formand, for at

denne

kan bestemme, om sagen skal udsættes yderligere. Hvis sagen udsættes, giver

retten meddelelse til alle, der berøres af udsættelsen.

§ 860.

Rettens formand indleder hovedforhandlingen med at oplyse, hvilken sag retten

skal behandle. Derefter sikrer retten sig tiltaltes identitet.

§ 861.

Anklageren oplæser anklageskriftet, hvorefter rettens formand gør tiltalte

bekendt med, at tiltalte ikke har pligt til at udtale sig.

Stk. 2.

Rettens

formand spørger tiltalte, om denne kan erkende sig skyldig i eller nægter de

forhold,

som tiltalen angår.

Stk. 3.

Retten kan

pålægge anklageren at forelægge sagen.

§ 862.

Hvis der opstår spørgsmål om, hvorvidt der foreligger fejl, som indebærer, at

sagen ikke kan behandles, eller om, hvorvidt sagen er undergivet offentlig

påtale, kan hovedforhandlingen begrænses til dette punkt, indtil spørgsmålet

er

afgjort.

Stk. 2.

Det samme

gælder, hvis der rejses spørgsmål om, hvorvidt et forhold i anklageskriftet

overhovedet er strafbart, eller om, hvorvidt straf er udelukket på grund af

forældelse eller af anden, lignende grund. Er retten enig, kan den straks

afsige frifindelsesdom.

Stk. 3.

Retten bør,

hvor det kan ske, tillade afhjælpning af fejl, der hindrer, at sagen kan

behandles.

Retten kan udsætte hovedforhandlingen med henblik på denne afhjælpning. Hvis

fejlen kun skal tages i betragtning, når den gøres gældende af tiltalte, må

tiltalte gøre indsigelse, så snart der er lejlighed til det.

Stk. 4.

Selv om

retten inden hovedforhandlingen har nægtet at imødekomme en anmodning om

afvisning af sagen efter § 846, kan spørgsmålet rejses på ny under

hovedforhandlingen.

§ 863.

Bevisførelsen indledes med, at rettens formand spørger, om tiltalte er villig

til at afgive forklaring. I bekræftende fald bestemmer formanden, på hvilket

tidspunkt under bevisførelsen forklaringen skal afgives.

Stk. 2.

Når

tiltalte afgiver forklaring, sker det ved, at anklageren stiller tiltalte

spørgsmål om sagen. Derefter kan forsvareren stille spørgsmål til tiltalte.

Anklageren, forsvareren og enhver af dommerne, nævningerne, domsmændene og de

sagkyndige retsmedlemmer, jf. § 869, kan stille yderligere spørgsmål til

tiltalte. Reglerne i § 186, stk. 3-6, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Hvis

tiltalte afgiver en fuldstændig tilståelse, afgør retten, om og i hvilken

udstrækning yderligere bevisførelse skal finde sted.

§ 864.

Retten kan beslutte at afslutte bevisførelsen enten i det hele eller om et

enkelt punkt, inden alle beviserne er fremført. Retten kan endvidere beslutte

at genoptage en sluttet bevisførelse.

Stk. 2.

Hvis sagen

omfatter flere lovovertrædelser, kan rettens formand lade hovedforhandlingen

og

rettens afgørelse af skyldsspørgsmålet foregå særskilt for hver enkelt

lovovertrædelse.

§ 865.

Bevisførelsen foregår i øvrigt først fra anklagemyndighedens og derefter fra

forsvarerens side. Beviser, som retten af egen drift beslutter at føre,

fremføres på det tidspunkt, som rettens formand bestemmer. Inden en part

fører

beviser, kan parten i korthed angive, hvilke beviser parten ønsker at føre,

og

hvad parten vil godtgøre med beviserne.

§ 866.

Anklagemyndighedens vidner afhøres først af anklageren og derefter af

forsvareren. Forsvarets vidner afhøres først af forsvareren eller af tiltalte

og derefter af anklageren. Rettens formand kan træffe bestemmelse om en anden

rækkefølge.

Stk. 2.

Efter hvert

enkelt vidnes forklaring og efter ethvert andet bevis har tiltalte adgang til

at afgive forklaring, hvis beviset giver anledning til dette.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for afhøring af syns- og skønsmænd.

§ 867.

Rettens formand er berettiget og forpligtet til at stille spørgsmål til den,

som afhøres, når som helst der i sandhedens interesse er grund til dette.

§ 868.

Vidner og syns- og skønsmænd, som afhøres efter rettens beslutning af egen

drift i medfør af § 874, stk. 3, afhøres af rettens formand. Denne

kan dog overlade afhøringen til parterne.

Stk. 2.

Sker

afhøringen ved rettens formand, kan parterne anmode om, at der stilles

yderligere

spørgsmål. Rettens formand kan overlade det til parterne selv at stille

sådanne

enkelte spørgsmål.

§ 869.

En dommer, nævning eller domsmand eller et sagkyndigt retsmedlem er

berettiget

til at stille spørgsmål til vidner eller syns- og skønsmænd efter at have

fået

ordet af rettens formand.

§ 870.

Af de udsagn, der afgives under afhøringen, optages det væsentligste i

retsbogen. Hvis de pågældende tidligere er afhørt for en ret, er en

henvisning

hertil tilstrækkelig, således at kun væsentlige afvigelser eller

præciseringer

medtages.

Stk. 2.

Hvis retten

efter sagens beskaffenhed og bevisets stilling finder det påkrævet, skal der

medtages

så meget af bevisførelsen, som er nødvendigt for, at den ret, som sagen

senere

måtte blive indbragt for, kan danne sig en begrundet opfattelse af, på

hvilket

grundlag afgørelsen er truffet.

§ 871.

Dokumenter, der påstås at have været genstand for eller at være frembragt ved

forbrydelsen eller at have været brugt eller bestemt til dens udførelse,

eller

som yder umiddelbar oplysning om gerningen eller tiltaltes forhold til denne,

skal oplæses, når bevisførelsen kræver det.

Stk. 2.

Følgende

dokumenter kan benyttes som bevismidler under hovedforhandlingen og skal da

oplæses:

1)

Tilførsler til

retsbøger om ransagninger, beslaglæggelser, besigtigelser og syns- og

skønsforretninger, som er foretaget uden for hovedforhandlingen, og

erklæringer

til retten fra syns- og skønsmænd,

2)

tilførsler til

retsbøger om forklaringer, som tiltalte har afgivet om sigtelsen, når

tiltalte

enten nu nægter at afgive forklaring eller den nu afgivne forklaring afviger

fra den tidligere, eller når tiltalte er udeblevet, jf. § 855,

3)

tilførsler til

retsbøger om forklaringer, som vidner eller syns- og skønsmænd har afgivet,

når

disse personer enten er døde eller af anden grund ikke kan afhøres på ny

eller

de i medfør af § 174, jf. § 209, er afhørt ved en anden ret end

den,

der nu behandler sagen, eller de er afhørt, uden at tiltalte har været til

stede, jf. § 855, stk. 1, eller når den nu afgivne forklaring

afviger

fra den tidligere, eller når et vidne nægter at afgive forklaring og

tvangsmidler efter § 178 ikke bør anvendes eller forgæves er anvendt,

4)

tilførsler til

retsbøger af forklaringer såvel som erklæringer, som er afgivet af personer

omfattet

af Danske Lov 1-2-1 eller af personer, der har eksterritorialitetsret, hvis

de

pågældende ikke møder i retten under hovedforhandlingen,

5)

erklæringer og

vidnesbyrd, som er udstedt i medfør af et offentligt hverv, herunder

udskrifter

af tiltaltes tidligere straffedomme, og

6)

tilførsler til

politiets rapporter om forklaringer, som tiltalte har afgivet til politiet om

sigtelsen, når forsvareren begærer det, i sager, der fremmes i tiltaltes

fravær

i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4.

Stk. 3.

Retten kan

bestemme, at mundtlig afhøring af syns- og skønsmændene helt eller delvis

skal

træde i stedet for oplæsning af disses forklaringer eller skriftlige

erklæringer efter stk. 2, nr. 1.

Stk. 4.

Uden for de

nævnte tilfælde kan dokumenter, som indeholder erklæringer eller vidnesbyrd,

kun benyttes som bevismidler, hvis retten undtagelsesvis tillader dette.

Udenretslige erklæringer om tiltaltes tidligere vandel må under ingen

omstændigheder benyttes.

Stk. 5.

Et vidnes

forklaring til politirapport kan herudover efter rettens bestemmelse benyttes

som bevismiddel, hvis parterne er enige herom og vidnet ville være forpligtet

til at afgive forklaring, hvis den pågældende var blevet indkaldt som vidne i

retten.

Stk. 6.

Retten kan

efter høring af parterne beslutte, at oplæsning af omfattende sagkyndige

erklæringer

eller andre dokumenter i sagen kan undlades. Retsformanden skal i så fald

sikre, at rettens medlemmer gennemlæser disse dokumenter. Det skal fremgå af

retsbogen, hvilke af de fremlagte bilag der er behandlet efter denne

bestemmelse. Retten kan bestemme, at der helt eller delvis skal gives en

mundtlig sammenfatning i retten af dokumenter, hvor oplæsning er undladt.

§ 872.

Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen er optaget på video

(videoafhøring), benyttes som bevis under hovedforhandlingen.

§ 873.

Oplæsning af tilførsler til retsbøger om forklaringer afgivet af tiltalte,

vidner eller syns- og skønsmænd, fordi de nu afgivne forklaringer er i

uoverensstemmelse med de tidligere afgivne, bør kun finde sted, når den

pågældende har haft lejlighed til at udtale sig sammenhængende om det, som

afhøringen vedrører, og der er stillet de yderligere spørgsmål, som den

pågældende forklaring giver anledning til.

Stk. 2.

Når

dokumenter, der er nævnt i § 871, stk. 2, nr. 2 og 3, oplæses,

skal grunden meddeles af rettens formand og tilføres retsbogen.

§ 874.

Bevis, som er til stede, kan ikke nægtes ført med den begrundelse, at beviset

ikke er anmeldt i så god tid, at modparten har haft tilstrækkelig tid til at

forberede sig. Er dette imidlertid ikke sket, og udsætter retten ikke af den

grund bevisførelsen til et senere tidspunkt, kan modparten, efter at beviset

er

ført, forlange en passende udsættelse. Retten kan dog nægte udsættelse, hvis

beviset er uden betydning for sagen eller en udsættelse i øvrigt ikke vil

tjene

noget berettiget formål.

Stk. 2.

Retten kan

udsætte sagen med henblik på at føre bevis, som ikke er til stede, når retten

finder, at bevisførelsen er ønskelig for sagens oplysning.

Stk. 3.

Retten kan,

når den anser det for nødvendigt for sagens fuldstændige oplysning, beslutte,

at beviser skal føres, som ingen af parterne har ønsket ført, eller som den,

der har anmeldt beviset, har erklæret at ville frafalde. Retten kan i den

anledning udsætte sagen. De foranstaltninger, som er nødvendige for at

gennemføre bevisførelsen, træffes af retten eller efter dens pålæg af

anklagemyndigheden.

Stk. 4.

Retten kan

foretage besigtigelse af personer, genstande og lokaliteter, når det findes

nødvendigt

eller hensigtsmæssigt for sagens oplysning. Besigtigelser skal overværes af

de

personer, som ellers skal være til stede under hovedforhandlingen.

§ 875.

Rettens afgørelse i anledning af uenighed mellem parterne om bevisførelsen

eller indsigelser fra vidner eller syns- og skønsmænd, træffes efter

anmodning

ved kendelse.

§ 876.

Inden retten afsiger dom eller kendelse under hovedforhandlingen, skal

parterne

have lejlighed til at udtale sig. Tiltalte har altid det sidste ord.

§ 877.

Når bevisførelsen er sluttet, får først anklageren og derefter forsvareren og

tiltalte ordet for at udtale sig om bevisførelsens resultat og om de retlige

spørgsmål i sagen (proceduren). Når proceduren er afsluttet, optages sagen

til

dom.

§ 878.

Parterne kan med rettens tilladelse helt eller delvis indlevere proceduren

skriftligt til retten. I så fald skal parterne give en mundtlig sammenfatning

af proceduren i retten.

Stk. 2.

Retten kan

i særlige tilfælde, hvor det under hensyn til sagens beskaffenhed findes

hensigtsmæssigt,

pålægge anklageren og forsvareren i forbindelse med proceduren at afgive en

skriftlig oversigt over procedurens indhold med en angivelse af de

hovedsynspunkter, der gøres gældende.

§ 879.

Retten kan bestemme, at skyldsspørgsmålet skal behandles og afgøres først.

§ 880.

Ved afgørelsen af, om noget er bevist eller ikke, tages alene hensyn til de

beviser, som er ført under hovedforhandlingen. Rettens bedømmelse af

bevisernes

vægt er ikke bundet ved lovregler.

§ 881.

Ved afstemninger har hver dommer

og hver domsmand 1 stemme. I sager, der behandles efter § 12,

stk. 8,

har, hvis undtagelsesvis kun 1 dommer medvirker, denne 2 stemmer. På samme

måde

har hver domsmand 1½ stemme, hvis der undtagelsesvis kun medvirker 2

domsmænd.

Stk. 2.

Ved

afstemning skal skyldsspørgsmålet sondres fra spørgsmålet om straffen og

bringes til afstemning først. Stemmes der særskilt om strafforhøjelses- eller

strafnedsættelsesgrunde, bliver stemmerne fra de medlemmer af retten, som har

erklæret sig mod tiltaltes skyld, men er forblevet i mindretal, at regne til

gunst for tiltalte.

§ 882.

Hovedforhandlingen afsluttes ved rettens dom i sagen. Sagen betragtes dog som

verserende ved retten, indtil dommens fuldbyrdelse kan begynde, eller i

tilfælde af anke indtil anklagemyndigheden har indbragt sagen for

landsretten.

§ 883.

Dommen skal, for så vidt den ikke går ud på sagens afvisning, enten domfælde

eller frifinde.

Stk. 2.

Frifindelse

skal ske, når

1)

forholdet ikke er

undergivet offentlig påtale,

2)

forfølgningen opgives,

3)

forholdet er forældet

eller

4)

tiltalte ikke findes

skyldig.

Stk. 3.

Retten kan

ikke domfælde for noget forhold, der ikke omfattes af tiltalen.

Stk. 4.

Derimod er

retten ikke udelukket fra at henføre det påtalte forhold under en anden

strafbestemmelse

end den, anklagemyndigheden har påstået anvendt. Retten kan også fravige

tiltalen

med hensyn til de med lovovertrædelsen forbundne biomstændigheder (tid og

sted

m.v.). Dette kan dog kun ske, hvis retten med sikkerhed skønner, at tiltalte,

også under forudsætning af sådan afvigelse fra tiltalen, har haft

fyldestgørende adgang til forsvar. Finder retten, at dette ikke er tilfældet,

eller nærer den tvivl i så henseende, skal den, inden dens afvigende

bedømmelse

lægges til grund for domfældelsen, give parterne lejlighed til at udtale sig

og

efter omstændighederne udsætte sagen i det tidsrum, der er nødvendigt for at

varetage forsvaret.

§ 884.

Domfældes tiltalte, skal retten i

begrundelsen for dommen angive

1)

de omstændigheder,

som anses for bevist og lægges til grund for domfældelsen,

2)

den regel, der er

overtrådt, og

3)

straffehjemmelen.

Stk. 2.

Frifindes tiltalte, skal retten

i begrundelsen angive

1)

de omstændigheder,

som er en betingelse for straf, og som anses for at mangle eller for ikke

være

bevist, eller

2)

de strafudelukkende

omstændigheder, som anses for at foreligge, og

3)

de lovbestemmelser,

der er anvendt.

Stk. 3.

Dommen skal

endvidere indeholde en begrundelse for et eventuelt mindretals opfattelse.

Reglerne

i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på denne begrundelse.

§ 885.

Der er tavshedspligt med hensyn til oplysninger om rettens rådslagning og

afstemning,

jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-

152 f.

Kapitel 79

Nævningesager

§ 886.

Anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt af sagen, som skal indeholde de

dokumenter,

der er nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1.

Anklagemyndigheden sender ekstrakten til retten og forsvareren så vidt muligt

senest 2 uger før hovedforhandlingen. Domstolsstyrelsen fastsætter antallet

af

ekstrakter.

§ 887.

Nævningerne indtager deres pladser i retslokalet i den rækkefølge, hvori de

er

udtaget, jf. § 79.

§ 888.

Når nævningerne har indtaget deres pladser, udleverer anklageren en ekstrakt

til hver af nævningerne. Ekstrakterne må ikke benyttes uden for retslokalet,

før voteringen begynder.

§ 889.

Rettens formand påminder nævningerne om, at de ikke må have samtale eller

forbindelse

med nogen uden for retslokalet om sagen, indtil dommen er afsagt, og at de i

retslokalet ikke må have forbindelse eller samtale med andre end dommerne.

Stk. 2.

Rettens

formand foreholder nævningerne, at de på ære og samvittighed skal love

opmærksomt

som nævninger at følge forhandlingen i retten og dømme således, som de hver

især finder rigtigt efter loven og beviserne i sagen. Herpå svarer

nævningerne

hver for sig stående: »Det lover jeg på ære og samvittighed«.

Stk. 3.

Indsigelser,

der går ud på, at nævningerne ikke på behørig måde har aflagt løfte, skal

fremsættes,

før anklageren redegør nærmere for tiltalen.

§ 890.

Inden

bevisførelsen og proceduren om skyldsspørgsmålet redegør anklageren nærmere

for

tiltalen (forelæggelsen).

Stk. 2.

Reglerne i

§ 854, § 871, stk. 6, og § 878 finder ikke anvendelse i

nævningesager.

§ 891.

Når proceduren om skyldsspørgsmålet er afsluttet, får tiltalte ordet,

hvorefter

sagen optages til kendelse om dette spørgsmål. Rådslagning og afstemning

foretages af nævningerne og dommerne i fællesskab under ledelse af rettens

formand.

Stk. 2.

Ved

afgørelsen af skyldsspørgsmålet skal der ses bort fra, om tiltalte på

gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand som nævnt i straffelovens

§ 16.

Stk. 3.

Ved afstemningen

om skyldsspørgsmålet har hver dommer og hver nævning 1 stemme. Nævningerne

afgiver deres stemme først, idet retsformanden afkræver hver enkelt nævning

dennes

stemme i den rækkefølge, hvori nævningerne er udtaget. Dernæst stemmer

dommerne, således at retsformanden afgiver sin stemme sidst.

Stk. 4.

En

afgørelse af skyldsspørgsmålet, der er ugunstig for tiltalte, kan kun

vedtages

med mindst 4 stemmer fra nævningerne og mindst 2 stemmer fra dommerne.

Stk. 5.

Det skal

fremgå af kendelsen om skyldsspørgsmålet, hvor mange henholdsvis nævninger og

dommere der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse. Kendelsen

skal endvidere indeholde en begrundelse for resultatet og, hvis der ikke er

enighed, for eventuelle mindretals synspunkter. Reglen i § 884 finder

tilsvarende anvendelse med hensyn til begrundelse af kendelsen.

Stk. 6.

Kendelsen,

der skal foreligge i skriftlig form, afsiges i et offentligt retsmøde.

Kendelsen skal udleveres til tiltalte, anklager og forsvarer inden eventuel

forhandling om fastsættelse af sanktionen.

§ 892.

Hvis rettens kendelse efter § 891 går ud på, at tiltalte ikke er

skyldig,

afsiger retten straks frifindelsesdom.

§ 893.

Hvis tiltalte ved rettens kendelse efter § 891 er fundet skyldig, får

først anklageren og derefter forsvareren og tiltalte ordet for at udtale sig

om

sanktionen og andre punkter, der ikke tidligere har været grund til at

inddrage

i forhandlingen. Parterne skal endvidere have lejlighed til at føre de

beviser,

som er nødvendige i den forbindelse. Parternes udtalelser må ikke rejse tvivl

om spørgsmål, som er afgjort ved rettens kendelse om skyldsspørgsmålet.

§ 894.

Når forhandlingen om sanktionen er afsluttet, får tiltalte ordet, hvorefter

sagen optages til dom. Nævninger og dommere træder på ny sammen til

rådslagning

og afstemning om fastsættelse af sanktionen under ledelse af rettens formand.

Stk. 2.

Ved afstemningen

om sanktionsspørgsmålet har hver nævning 1 stemme, mens dommerne tilsammen

har

lige så mange stemmer som nævningerne. Dommerne har indbyrdes lige mange

stemmer, medmindre der undtagelsesvis kun medvirker 5 nævninger. I så fald

har

den efter embedsalder yngste dommer 1 stemme mindre end de øvrige, medmindre

der undtagelsesvis kun medvirker 2 dommere.

Stk. 3.

Ved

afgørelsen af sanktionen stemmer skiftevis 2 nævninger og 1 dommer, således

at

nævningerne stemmer først og retsformanden sidst. I øvrigt finder reglerne i

§§ 214

og 216 tilsvarende anvendelse på rettens rådslagning og afstemning. Ved lige

stemmetal gælder med hensyn til strafudmålingen det for tiltalte gunstigste

resultat.

Stk. 4.

Et

eventuelt spørgsmål om, hvorvidt tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig

i

en tilstand som nævnt i straffelovens § 16, afgøres efter reglerne i

stk. 1-3 inden afgørelsen af sanktionsspørgsmålet. Er der stemmelighed

om, hvorvidt tiltalte er omfattet af straffelovens § 16, er

retsformandens

stemme afgørende.

Kapitel 80

Straffesager, i hvilke der ikke medvirker lægdommere

§ 895.

Hvis sigtede er til stede i retten, kan anklagemyndigheden med rettens

tilladelse rejse tiltale mundtligt til retsbogen, og hovedforhandlingen kan

foretages med det samme.

Stk. 2.

I andre

tilfælde rejser anklagemyndigheden tiltale ved et anklageskrift, der skal

opfylde

kravene i § 834.

§ 896.

Anklagemyndigheden indleverer anklageskriftet til retten. Ved indleveringen

er

straffesagen indledt ved retten. Når anklageskriftet er indleveret,

fastsætter

retten tid og sted for hovedforhandlingen, medmindre sagen straks afvises

efter

§ 846.

Stk. 2.

Retten

forkynder en indkaldelse til hovedforhandlingen for tiltalte med mindst 4

dages

varsel. Retten kan dog fastsætte et kortere varsel. Ved forkyndelsen skal der

udleveres en kopi af anklageskriftet til tiltalte.

Stk. 3.

Indkaldelsen skal angive

1)

tid og sted for

hovedforhandlingen, og

2)

at tiltaltes

udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte anholdes,

jf.

§ 757, eller at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, uden

mulighed for anke, jf. §§ 855 og 902.

Stk. 4.

Forkyndelse

kan undlades, når der under sagen ikke er spørgsmål om højere straf end bøde.

I

så fald sender retten indkaldelsen og en kopi af anklageskriftet til tiltalte

senest 2 uger før hovedforhandlingen.

Stk. 5.

Retten

bestemmer, om vidner straks skal indkaldes, og om der skal træffes andre

foranstaltninger

med hensyn til bevisførelse. Ved tiltaltes møde i retten skal tiltalte have

lejlighed til at angive de beviser, som tiltalte ønsker at føre.

§ 897.

Udebliver tiltalte uden oplyst lovligt forfald, eller nægter tiltalte at

afgive

forklaring, kan retten behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det

forhold, som den pågældende er tiltalt for, når der ikke under sagen er

spørgsmål om højere straf end bøde og omstændighederne ikke taler imod det.

Dommen kan udfærdiges ved en påtegning på anklageskriftet.

Stk. 2.

Hvis sagen

behandles i en anden retskreds end den, som tiltalte bor eller opholder sig

i,

kan retten efter anmodning fra tiltalte, eller hvis tiltalte udebliver,

bestemme, at tiltalte skal afhøres ved retten i den kreds, hvor tiltalte bor

eller opholder sig.

Stk. 3.

Hvis der i

en sag, hvor der ikke er spørgsmål om højere straf end bøde, for tiltalte

møder

en person, der har skriftlig fuldmagt fra tiltalte og er villig til at

meddele

de nødvendige oplysninger, kan retten modtage den mødtes forklaringer og

erklæringer og lægge dem til grund for afgørelsen, som om de var afgivet af

tiltalte selv.

Stk. 4.

Skal der

afhøres vidner indkaldt af tiltalte i en sag, hvor hverken tiltalte eller en

forsvarer er mødt, afhøres vidnerne af retten.

§ 898.

Møder tiltalte og erkender sig skyldig i det forhold, der er rejst tiltale

for,

optages sagen til dom, uden at det i reglen er nødvendigt at tilvejebringe

yderligere oplysninger.

Stk. 2.

Nægter

tiltalte sig skyldig, eller tilstår tiltalte kun delvis det forhold, der er

rejst tiltalte for, eller finder retten det i øvrigt nødvendigt, føres bevis

i

sagen. Er tiltalte uden forsvarer, skal retten undersøge, om yderligere

oplysninger bør tilvejebringes, og give tiltalte lejlighed til at komme med

anmodninger om sagens behandling.

Stk. 3.

Bevisførelsen sker for den ret, der behandler sagen, medmindre retten

beslutter

andet i medfør af §§ 174 og 209. Hvis bevisførelsen ikke kan ske straks,

udsætter retten sagen til et senere retsmøde. Retten underretter parterne om

tid og sted for nyt retsmøde og vejleder tiltalte om, at denne ikke kan

forvente nogen anden indkaldelse til det nye retsmøde.

§ 899.

En sag kan afgøres ved, at tiltalte i retten vedtager en nærmere bestemt bøde

eller konfiskation af bestemte genstande eller et bestemt beløb, hvis

1)

lovovertrædelsen

efter loven kan straffes med bøde eller medføre konfiskation,

2)

retten ikke finder

grund til at betvivle tiltaltes skyld og

3)

anklageren giver

samtykke.

Stk. 2.

Lovens

fastsættelse af bødens størrelse er ikke bindende ved bødevedtagelse efter

stk. 1.

Stk. 3.

Hvis

tiltalte vedtager en bøde eller konfiskation efter stk. 1, tilføres

retsbogen oplysninger herom. En vedtagelse har samme virkning som en dom med

hensyn til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning.

§ 900.

En sag kan afgøres ved, at retten tildeler tiltalte en advarsel, hvis

1)

retten finder, at

tiltalte er skyldig,

2)

sagen egner sig til

afgørelse ved en advarsel på grund af lovovertrædelsens karakter, herunder

navnlig fordi der er tale om et førstegangstilfælde af en ringe forseelse, og

3)

tiltalte ikke

protesterer.

Stk. 2.

Oplysning

om advarslen tilføres retsbogen.«

133.

Kapitel 82-84

ophæves, og i stedet

indsættes:

»Kapitel 82

Anke til landsretten

§ 901.

Byrettens domme i straffesager kan ankes til landsretten af

anklagemyndigheden

eller af tiltalte i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel. Anke sker

til den landsret, i hvis kreds byretten ligger. Anken kan ud over dommen

omfatte den forudgående behandling af sagen og de afgørelser, der er truffet

under sagen.

§ 902.

Anklagemyndigheden kan kun anke, når der efter loven kan idømmes andre

offentligretlige

følger end bøde eller konfiskation for lovovertrædelsen.

Stk. 2.

Tiltalte

kan kun anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt

1)

mere end 20 dagbøder,

2)

en bøde på over 3.000

kr.,

3)

konfiskation af

genstande af tilsvarende værdi eller

4)

andre

offentligretlige følger.

Stk. 3.

Hvis sagen

er fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, kan tiltalte

anke,

selv om tiltalte ikke har givet møde i byretten, hvis anken ikke omfatter

bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld og betingelserne i stk. 2 i

øvrigt er opfyldt.

Stk. 4.

Afgørelser

efter §§ 899 og 900 kan ikke indbringes for højere ret.

§ 903.

Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af domme, der ikke kan ankes efter

§ 902, stk. 1-3, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige

grunde i øvrigt taler for det.

Stk. 2.

Ansøgning

om tilladelse til anke skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dage

efter

dommens afsigelse. Hvis det er tiltalte, der vil anke, beregnes fristen som i

§ 904, stk. 2 og 3. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis

meddele

tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter dommens

afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden, der ønsker at anke, skal den

samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet sende underretning om

ansøgningen til tiltalte. Manglende underretning medfører ikke, at sagen kan

afvises.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på tilladelse til anke af de

afgørelser, der er nævnt i § 902, stk. 4.

Stk. 4.

Hvis Procesbevillingsnævnet

meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden tilladelse til anke efter

stk. 1 eller 3, indbringer anklagemyndigheden sagen for landsretten.

Sagen

skal indbringes inden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har

underrettet anklagemyndigheden

om tilladelsen. Hvis det er anklagemyndigheden, der har fået tilladelse til

anke, skal anklagemyndigheden forkynde en meddelelse om anke for tiltalte,

jf.

§ 907, inden udløb af den frist, der er anført i 2. pkt.

§ 904.

Ankefristen er 14 dage og regnes fra dommens afsigelse, jf. dog stk. 2

og

3.

Stk. 2.

Hvis dommen

skal forkyndes efter § 219 a, stk. 5, regnes tiltaltes

ankefrist

fra forkyndelsen.

Stk. 3.

Hvis sagen

er afgjort efter § 897 og tiltalte ikke var til stede eller gjort

bekendt

med tidspunktet for dommens afsigelse, regnes tiltaltes ankefrist fra den

dag, hvor

retten har sendt en udskrift af dommen til tiltalte.

§ 905.

Er

en dom eller afgørelse anket efter §§ 902 eller 903, kan også modparten

anke (kontraanke), når en sådan anke iværksættes inden 14 dage efter, at

modparten har fået meddelelse om den anden parts anke.

Stk. 2.

Hvis

tiltalte har fået tilladelse til anke efter § 903, regnes

anklagemyndighedens

frist for kontraanke fra det tidspunkt, hvor Procesbevillingsnævnet har sendt

anklagemyndigheden underretning om tilladelsen.

§ 906.

Anklagemyndigheden kan anke både til fordel og til skade for tiltalte.

Stk. 2.

Anke til

fordel for tiltalte kan også iværksættes af tiltalte selv eller, hvis

tiltalte

er under 18 år, af tiltaltes værge.

Stk. 3.

Hvis

tiltalte er død, men forinden er idømt fængselsstraf, kan tiltaltes

ægtefælle,

slægtninge i op- eller nedstigende linje og søskende anke på tiltaltes vegne.

Anklagemyndigheden

kan i dette tilfælde også anke en dom til fordel for tiltalte.

Stk. 4.

Tiltaltes

forsvarer for byretten har pligt til efter anmodning at bistå tiltalte med

råd

om, hvorvidt tiltalte bør anke dommen, og til at bistå tiltalte med at

iværksætte

anke.

§ 907.

Vil anklagemyndigheden anke til skade for tiltalte, skal anklagemyndigheden

forkynde en meddelelse om anke for tiltalte inden udløb af ankefristen.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden kan iværksætte anke til fordel for tiltalte, selv om

ankefristen

er udløbet. Sådan anke hindres heller ikke ved, at tiltalte har givet afkald

på

anke.

Stk. 3.

Ankemeddelelsen skal indeholde oplysning om, at tiltalte eller forsvareren

senere vil blive underrettet om tidspunktet for hovedforhandlingen. En kopi

af

meddelelsen sendes til den byret, hvis afgørelse ankes.

§ 908.

Vil tiltalte anke, må tiltalte give meddelelse herom inden udløb af

ankefristen.

Stk. 2.

Ankemeddelelsen kan ved personlig henvendelse fremsættes mundtligt til den

pågældende

byrets retsbog eller til den, som foretager forkyndelsen, og som i så fald

skal

gøre notat om anken i forkyndelsespåtegningen. Ellers indgives en skriftlig

ankemeddelelse til anklagemyndigheden eller til byretten. Ankemeddelelsen

skal

være underskrevet af tiltalte. Er tiltalte fængslet, kan ankemeddelelsen også

fremsættes mundtligt til den byrets retsbog, i hvis kreds fængslet ligger,

eller over for fængselsbestyreren, som i så fald skal gøre notat om anken i

en

dertil indrettet bog. Hvis tiltaltes ankemeddelelse er fremsat til

sidstnævnte

bog eller til en retsbog eller er indgivet til retten, skal henholdsvis

udskrift af tilførslen eller den modtagne ankemeddelelse uden ophold sendes

til

anklagemyndigheden.

Stk. 3.

Snarest

muligt efter modtagelsen af ankemeddelelsen sørger anklagemyndigheden for, at

en

meddelelse med det i § 907, stk. 3, angivne indhold søges forkyndt

for

tiltalte på sædvanlig måde, jf. §§ 155-158. Anklagemyndigheden

underretter

endvidere byretten om anken, medmindre ankemeddelelsen har passeret byretten.

§ 909.

Afkald på anke kan finde sted, efter at dommen er afsagt. En anke kan

frafaldes, så længe landsretten ikke har afsagt dom. Frafaldes anke, efter at

hovedforhandling ved landsretten er begyndt, kan landsretten dog alligevel

prøve de ankegrunde, som retten af egen drift skal tage i betragtning efter

§ 927.

§ 910.

Landsretten afviser en anke, som ikke har fundet sted inden udløbet af

ankefristen, jf. § 904.

Stk. 2.

Landsretten

kan dog tillade anken, hvis den part, der anker, sandsynliggør, at den

pågældende

først efter udløb af ankefristen er blevet bekendt med den omstændighed, som

anken

støttes på, eller at overskridelse af fristen i øvrigt skyldes grunde, som

ikke

kan tilregnes den pågældende. Ankemeddelelsen skal iværksættes inden 14 dage

efter, at den, der anker, er blevet bekendt med ankegrunden, eller efter, at

de

omstændigheder, som har medført overskridelsen af fristen, ikke længere er

til

stede. Ankemeddelelsen skal indeholde oplysning om begrundelsen for

overskridelsen

af fristen.

§ 911.

Hvis anke er sket inden udløbet af ankefristen, kan dommen ikke fuldbyrdes

over

for den, som anken vedrører.

Stk. 2.

Er anke

sket efter udløbet af ankefristen, kan landsretten efter anmodning beslutte,

at

fuldbyrdelse af dommen skal udsættes eller standses. Dette sker i hvert fald,

hvis anke tillades efter § 910, stk. 2.

Stk. 3.

Når en

ansøgning efter § 903 er indgivet til Procesbevillingsnævnet, kan

landsrettens præsident bestemme, at fuldbyrdelsen skal udsættes eller

standses.

Dette sker i hvert fald, hvis anke tillades.

§ 912.

Anke kan støttes på,

1)

at byretten har

tilsidesat regler for sagens behandling eller anvendt disse forkert,

2)

at straffens

størrelse ikke står i passende forhold til lovovertrædelsen,

3)

at byretten ved

afgørelsen af, om tiltalte skal dømmes, har anvendt loven urigtigt, eller

4)

at spørgsmålet om,

hvorvidt tiltalte skal dømmes, er urigtigt afgjort som følge af fejlagtig

bedømmelse

af beviserne i sagen.

Stk. 2.

Tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler for sagens behandling, som

retten ikke påser af egen drift, kan kun benyttes som ankegrund efter

stk. 1, nr. 1, hvis parten har fremsat indsigelse herom under

sagens

behandling i byretten.

Stk. 3.

En anke

anses for at omfatte bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, jf.

stk. 1, nr. 4, medmindre andet fremgår af ankemeddelelsen.

§ 913.

Den, der anker, skal i ankemeddelelsen anføre, hvad anken støttes på, jf.

§ 912. Hvor særlige grunde taler for det, kan landsretten give den

pågældende adgang til at angive begrundelsen for anken efter ankefristens

udløb.

§ 914.

Når

anke er sket, kan modparten anmode landsretten om straks at afvise ankesagen,

hvis

1)

de frister og

fremgangsmåder, der er fastsat i dette kapitel, ikke er overholdt,

2)

den, der anker, mangler

beføjelse til at anke,

3)

den påberåbte

ankegrund utvivlsomt ikke kan føre til ophævelse af dommen eller

4)

anke er udelukket

efter § 902.

Stk. 2.

Retten kan

endvidere afvise sagen af egen drift af de i stk. 1 nævnte grunde.

Stk. 3.

Afvisning

efter stk. 1 eller stk. 2 sker ved kendelse i et retsmøde, der ikke

er offentligt, efter at der er givet den part, der anker, adgang til at

udtale

sig mundtligt eller skriftligt.

§ 915.

Hvis landsretten ikke straks afviser anken, beskikker landsrettens præsident

en

forsvarer for tiltalte, hvis denne ikke selv har valgt en forsvarer.

§ 916.

Retsmøder, som afholdes inden hovedforhandlingen, er ikke offentlige.

Reglerne

i § 748, stk. 8-10, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Anmodninger

til retten, som ikke fremsættes mundtligt i et retsmøde, indleveres

skriftligt

til retten. Er tiltalte fængslet, kan tiltaltes henvendelse til retten

fremsættes over for fængselsbestyreren, som skal gøre notat herom i en dertil

indrettet bog. Udskrift sendes uden ophold til retten.

§ 917.

Hvis anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, finder en

fuldstændig ny hovedforhandling sted for landsretten. Anken forberedes,

behandles og afgøres efter reglerne i kapitel 77-79, medmindre andet er

bestemt i dette kapitel. Reglerne i §§ 926-930 finder ikke anvendelse.

Stk. 2.

Hvis anken

ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, behandles sagen

efter

reglerne i kapitel 78, medmindre andet er bestemt i dette kapitel.

Reglerne

i § 748, stk. 8-10, finder tilsvarende anvendelse under

hovedforhandlingen. Reglen i § 854 finder ikke anvendelse.

§ 918.

Anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt, der skal indeholde

1)

udskrift af byrettens

dom,

2)

udskrift af retsbogen

vedrørende hovedforhandlingen ved byretten og

3)

de dokumenter, der er

nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1.

Stk. 2.

Ekstrakten

indsendes til landsretten og forsvareren så vidt muligt senest 2 uger før

hovedforhandlingen.

Landsrettens præsident fastsætter antallet af ekstrakter.

§ 919.

I

sager, hvor anken omfatter beviserne for tiltaltes skyld, udarbejder

anklagemyndigheden snarest muligt et anklageskrift. Anklageskriftet skal

opfylde kravene i § 834 og skal herudover indeholde en henvisning til

byrettens dom.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden forkynder straks en kopi af anklageskriftet for tiltalte.

Stk. 3.

Forkyndes

anklageskriftet inden udløbet af ankefristen, jf. § 904, er anden

ankemeddelelse

fra anklagemyndigheden ikke nødvendig.

§ 920.

Hvis en frifindende dom er anket af anklagemyndigheden, kan landsretten

afvise

anken efter reglen i § 846, hvis retten finder,

1)

at sagen ikke er

undergivet offentlig påtale,

2)

at det påtalte

forhold ikke er strafbart, eller

3)

at strafansvar er

bortfaldet ved forældelse.

Stk. 2.

Udebliver

tiltalte uden oplyst lovligt forfald i et tilfælde, hvor dommen er anket af

tiltalte,

og hvor anken omfatter bevisbedømmelsen, kan retten ved kendelse afvise

tiltaltes anke, hvis retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles,

uden

at tiltalte er til stede.

Stk. 3.

Retten kan

endvidere ved kendelse afvise tiltaltes anke, hvis anklageskrift eller

indkaldelse

ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte, fordi denne har

skiftet bopæl eller opholdssted uden at give den nødvendige meddelelse herom.

§ 921.

Tiltalte har ret til at deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken.

Stk. 2.

Hvis anken

ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld, kan sagen behandles, selv om

tiltalte

ikke møder. Sagen kan dog kun behandles, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.

§ 922.

Nye beviser kan føres for landsretten, hvis de vedrører omstændigheder, som

retten kan tage stilling til i den pågældende sag.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden sørger for at fremskaffe sådanne beviser og giver straks

meddelelse herom til forsvareren. Er der uenighed om, hvorvidt eller på

hvilken

måde en oplysning skal fremskaffes, eller vil dens fremskaffelse gøre det

nødvendigt at udsætte sagen, træffer retten afgørelse. Beslutter retten af

egen

drift, at nye oplysninger skal fremskaffes, giver den pålæg herom til

anklagemyndigheden.

§ 923.

Tilførsler til retsbøger om forklaringer afgivet af vidner og syns- og

skønsmænd under byretsbehandlingen kan ud over i de i § 871 nævnte

tilfælde anvendes som bevismiddel, hvis ingen af parterne inden

hovedforhandlingen har anmodet om ny afhøring.

§ 924.

Hvis kun tiltalte har anket, kan retten ikke idømme en strengere straf end

ved

byrettens dom.

§ 925.

Tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler for sagens behandling skal

ikke medføre ophævelse af en anket dom, medmindre det må antages, at

overholdelse af den pågældende regel kunne have medført, at sagen fik et

andet

udfald.

Stk. 2.

Tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler for sagens behandling, som

udelukkende er fastsat af hensyn til tiltalte, kan ikke føre til en ændring

af

en anket dom til skade for tiltalte.

§ 926.

Hvis en part har støttet anken på forhold, der kan føre til, at landsretten

afsiger ny realitetsdom, kan modparten, uanset at ankefristen for dennes

vedkommende er udløbet, påstå dommen ophævet på grund af fejl, der kan føre

til

sagens hjemvisning til fornyet behandling. Hvis en part i et sådant tilfælde

vil påstå dommen ophævet, må parten give modparten meddelelse herom og om

begrundelsen

for påstanden i så god tid før hovedforhandlingen, at modparten får den

nødvendige tid til at forberede sig.

Stk. 2.

Landsretten

kan, hvis særlige grunde taler for det, tillade en part at støtte en anke på

forhold,

som ikke er anført i partens ankemeddelelse, og som ikke er fremsat rettidigt

efter § 913 eller efter stk. 1, 2. pkt., og som heller ikke

skal

tages i betragtning af landsretten af egen drift efter § 927. Retten

udsætter sagen, hvis de nye forhold til støtte for anken gør yderligere

forberedelse

nødvendig for modparten.

§ 927.

Landsretten kan i reglen kun afgøre, om dommen skal ændres eller ophæves af

den

eller de grunde, som er anført til støtte for anken. Herfra gælder dog

følgende

undtagelser:

1)

Hvis kun fejl ved

sagens behandling er anført til støtte for anken, kan retten, når dommen ikke

ophæves af denne grund, afgøre, om loven er urigtigt anvendt til skade for

tiltalte, eller om den idømte straf er uforholdsmæssig høj.

2)

Når retten i et

tilfælde, hvor tiltalte er domfældt, finder, at en væsentlig regel for sagens

behandling,

som har til formål at beskytte tiltalte, er tilsidesat, kan retten ophæve

dommen

og hjemvise sagen, hvis retten finder, at den begåede fejl gør domfældelsens

rigtighed tvivlsom.

Stk. 2.

Hvis en dom

angår flere tiltalte eller flere lovovertrædelser begået af samme tiltalte,

men

kun er anket for en eller nogle tiltaltes eller lovovertrædelsers

vedkommende,

kan landsretten tage et forhold, som er anført til støtte for anken, i

betragtning også i forhold til en tiltalt eller en lovovertrædelse, for hvis

vedkommende dommen ikke er anket. Det samme gælder de forhold, som

landsretten

har taget i betragtning af egen drift efter stk. 1.

§ 928.

Hvis landsretten kommer til det resultat, at den ankede afgørelse skal

ændres,

kan retten afsige ny realitetsdom, når det nødvendige grundlag herfor er til

stede.

Stk. 2.

Skal

tiltalte i et tilfælde, hvor landsretten vil afsige ny realitetsdom, dømmes

efter en straffebestemmelse, som ikke er anvendt i den dom, der er anket, og

har

anklagemyndigheden heller ikke for landsretten nedlagt påstand om anvendelse

af

denne bestemmelse, skal der være givet parterne adgang til at udtale sig

herom.

§ 929.

Finder retten, at den ankede afgørelse skal ændres, men at betingelserne for,

at retten kan afsige realitetsdom, ikke er til stede, ophæver retten dommen.

Hvis ophævelsesgrunden også helt eller delvis omfatter den behandling, som

ligger til grund for dommen, ophæver retten også helt eller delvis denne

behandling. Sagen hjemvises til ny behandling ved byretten, hvis den

foreliggende

fejl ikke er af en sådan karakter, at byretten burde have afvist sagen.

Landsrettens hjemvisningsdom skal om nødvendigt angive, fra hvilket punkt den

nye behandling skal begynde.

§ 930.

Hvis der er afsagt hjemvisningsdom, skal anklagemyndigheden, hvis den ikke

frafalder tiltale, snarest muligt på ny indbringe sagen for byretten.

Stk. 2.

Hvis

byretten finder det nødvendigt, kan den beslutte at genoptage behandlingen

fra

et tidligere punkt end angivet i hjemvisningsdommen. Inden ny dom afsiges,

skal

parterne have lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3.

Var sagen

kun anket fra tiltaltes side, kan strengere straf ikke idømmes end ved den

tidligere dom, medmindre betingelserne for genoptagelse er til stede.

§ 931.

Ved afstemningen i ankesager, der behandles under medvirken af domsmænd, jf.

§ 689, stk. 3, har hver dommer og hver domsmand 1 stemme. Hvis der

undtagelsesvis kun medvirker 2 dommere, har hver af disse 1½ stemme. På samme

måde har hver domsmand 1½ stemme, hvis der undtagelsesvis kun medvirker 2

domsmænd.

Stk. 2.

Ved

afstemningen om skyldsspørgsmålet i ankesager, der behandles under medvirken

af

nævninger, jf. § 689, stk. 2, har hver dommer og hver nævning 1

stemme. Nævningerne afgiver deres stemme først, idet retsformanden afkræver

hver enkel nævning dennes stemme i den rækkefølge, hvori nævningerne er

udtaget. Dernæst stemmer dommerne, således at retsformanden afgiver sin

stemme

sidst. En for tiltalte ugunstig afgørelse af skyldsspørgsmålet kan kun

vedtages

med mindst 6 stemmer fra nævningerne og mindst 2 stemmer fra dommerne.

Stk. 3.

Ved

afstemningen om sanktionsspørgsmålet i ankesager, der behandles under

medvirken

af nævninger, jf. § 689, stk. 2, har hver nævning 1 stemme, mens

dommerne tilsammen har lige så mange stemmer som nævningerne. Dommerne har

indbyrdes lige mange stemmer, medmindre der undtagelsesvis kun medvirker 8

nævninger. I så fald har den efter embedsalder yngste dommer 1 stemme mindre

end de øvrige, medmindre der undtagelsesvis kun medvirker 2 dommere. Ved

afgørelsen

af sanktionen stemmer skiftevis 3 nævninger og 1 dommer, således at

nævningerne

stemmer først og retsformanden sidst. I øvrigt finder reglerne i §§ 214

og

216 tilsvarende anvendelse på rettens rådslagning og afstemning. Ved lige

stemmetal gælder med hensyn til strafudmålingen det for tiltalte gunstigste

resultat.

Kapitel 83

Anke til Højesteret

§ 932.

Landsrettens domme i straffesager kan kun ankes med Procesbevillingsnævnets

tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis sagen er af principiel

karakter

eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Stk. 2.

Ansøgning

om tilladelse til anke skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dage

efter

dommens afsigelse. Hvis det er tiltalte, der vil anke, beregnes fristen efter

reglerne

i § 904, stk. 2 og 3. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis

meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter

dommens afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden, der vil anke, skal den

samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet underrette tiltalte om

ansøgningen. Manglende underretning medfører ikke, at sagen kan afvises.

Stk. 3.

Når

ansøgning om tilladelse til anke er indgivet, kan Højesteret beslutte, at

fuldbyrdelse af dommen skal udsættes eller standses. Dette sker i hvert fald,

når anke tillades.

§ 933.

Ved iværksættelse af anken til Højesteret finder reglerne i § 903,

stk. 4, og §§ 905-907, 910 og 913 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Anke kan

ske under henvisning til de grunde, der er nævnt i § 912, stk. 1,

nr. 1-3. Reglen i § 912, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Sager om

opløsning af politiske foreninger kan altid indbringes for Højesteret.

§ 934.

Så snart anklagemyndigheden har forkyndt ankemeddelelsen for tiltalte eller

har

modtaget dennes ankemeddelelse med tilhørende begrundelse, indsender

anklagemyndigheden sagens akter og en udskrift af hovedforhandlingerne for

byret og landsret til Højesteret med de bemærkninger eller anmodninger, som

anklagemyndigheden finder nødvendige.

§ 935.

Højesteret kan straks efter anmodning eller af egen drift ved kendelse afvise

anken af de grunde, der er nævnt i § 914, stk. 1, nr. 1-3,

eller

fordi Procesbevillingsnævnets tilladelse efter § 932 ikke foreligger.

Stk. 2.

Afviser

Højesteret ikke straks anken, beskikker Højesterets præsident en forsvarer

for

tiltalte, hvis tiltalte ikke selv har valgt en forsvarer.

§ 936.

Ved Højesterets behandling af anken finder reglerne i §§ 909, 916, 921,

922

og 924-930 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Skal vidner

eller syns- og skønsmænd afhøres, kan Højesteret, når retten finder det

nødvendigt

af hensyn til sagens fuldstændige oplysning, bestemme, at de skal afhøres i

Højesteret,

jf. §§ 174 og 209. Ellers sker afhøring af vidner eller syns- og

skønsmænd

efter reglerne i kapitel 67 og 68 ved den byret, som Højesteret anmoder

herom.

Stk. 3.

Højesteret

kan ligeledes, hvis det findes nødvendigt til sagens fuldstændige oplysning,

bestemme,

at vidner eller syns- og skønsmænd, der har været afhørt tidligere, indkaldes

til personlig afhøring under hovedforhandlingen i Højesteret.

§ 937.

Under hovedforhandlingen har den part, som anker, først ordet. I øvrigt

foregår

forhandlingen i de former, som Højesteret under iagttagelse af reglerne herom

i

kapitel 2, 3 og 16 nærmere fastsætter. Reglerne i § 748,

stk. 8-10, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Afhøring af

vidner for Højesteret foregår i overensstemmelse med reglerne i

§§ 866-869.«

134.

§ 968

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 968.

Kendelser

og andre beslutninger afsagt af byretten, som ikke, eller ikke for tiden, kan

ankes

i medfør af §§ 901-905, kan kæres til landsretten af enhver, over for

hvem

kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse, medmindre andet er

bestemt i loven.

Stk. 2.

Personer,

der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, kan med de i

stk. 1

angivne indskrænkninger kære kendelser om dørlukning, referatforbud og

navneforbud. Kendelser om dørlukning kan dog kun kæres, hvis den kærende har

været til stede eller været repræsenteret ved en person som nævnt i

1. pkt.

fra samme massemedie i det retsmøde, hvor retten behandlede spørgsmålet.

Stk. 3.

Domme kan

kun kæres i de tilfælde, der er nævnt i §§ 1013 og 1016.

Stk. 4.

Kendelser

og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller under

dennes

forberedelse, kan dog, medmindre andet er bestemt i loven, kun kæres, hvis

kendelsen eller beslutningen

1)

angår sagens

berammelse,

2)

går ud på, at sagen

udsættes, afvises eller hæves,

3)

angår fængsling,

beslaglæggelse, ransagning el. lign.,

4)

angår dørlukning,

referat- eller navneforbud, billed- eller lydoptagelse eller tegning,

5)

pålægger straf eller

omkostninger eller

6)

er rettet mod nogen,

som ikke er part i sagen.

§ 968 a.

Kendelser og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under

behandling

af en ankesag, kan kun kæres til Højesteret af sagens parter eller de

personer,

der er nævnt i § 968, stk. 2, under tilsvarende betingelser som

anført i § 968 og med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan

tilladelse

kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgsmål af principiel karakter eller

særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Stk. 2.

Ansøgning

om tilladelse til kære skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dage

efter

kendelsens eller beslutningens afsigelse. Er det tiltalte, der vil kære, og

har

tiltalte ikke været til stede ved afsigelsen, regnes ansøgningsfristen fra

forkyndelsen af afgørelsen. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele

tilladelse,

hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter kendelsens eller

beslutningens afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden, der vil kære, skal

den

samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet give underretning om

ansøgningen

til den, som kendelsen eller beslutningen vedrører. Manglende underretning

medfører ikke, at sagen kan afvises.

Stk. 3.

Hvis Procesbevillingsnævnet

meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden tilladelse til kære efter

stk. 1, indbringer anklagemyndigheden sagen for Højesteret. Sagen skal

indbringes inden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har underrettet

anklagemyndigheden

om tilladelsen.

Stk. 4.

Kendelser

og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under behandling af en

ankesag,

og som retter sig mod nogen, der ikke er part i sagen, kan kæres til

Højesteret

under tilsvarende betingelser som anført i § 968 uden tilladelse efter

stk. 1, jf. dog § 1013, stk. 3.«

135.

I

§ 969, stk. 1,

ændres »§ 949,

stk. 2,« til: »§ 910«.

136.

I

§ 970, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »undersøgelsesrets«

til: »byrets« og »(§ 844)« til: », jf. § 848, stk. 2«.

137.

I

§ 970, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§ 941,

stk. 2« til: »§ 906, stk. 4«.

138.

§ 972, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves,

og i stedet indsættes:

»Finder den overordnede ret, at der skal indhentes nye

oplysninger, giver retten pålæg herom til anklagemyndigheden. Reglen i

§ 922

finder herved tilsvarende anvendelse. Angår kæremålet en kendelse eller

beslutning, der er truffet af en anden byret end den, hvor hovedforhandlingen

i

øvrigt foregår, kan landsretten give pålæg om tilvejebringelse af nye

oplysninger umiddelbart til den ret, hvis kendelse eller beslutning er

kæret.«

139.

I

§ 972, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.

:

»Reglerne i § 748, stk. 8-10, finder tilsvarende

anvendelse.«

140.

§ 973

affattes således:

»§ 973.

Landsrettens

afgørelse i en kæresag kan kun kæres til Højesteret med

Procesbevillingsnævnets

tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgsmål af

principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Reglerne i

§ 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

141.

I

§ 973 a

indsættes efter »§ 968,

stk. 1, 2. pkt.,«: »eller § 968 a, stk. 1,«.

142.

I

§ 976, stk. 1,

og

§ 977, stk. 1

,

udgår »under medvirken af nævninger eller

ifølge anke«.

143.

I

§ 977, stk. 2,

og

§ 984, 1. pkt.

,

ændres »§ 941, stk. 1, 2. og

3. pkt.« til: »§ 906, stk. 2 og 3, 1. pkt.«.

144.

I

§ 979, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§ 844«

til: »§ 848« og »undersøgelsesrettens« til: »byrettens«.

145.

I

§ 983, 2. pkt.,

ændres »§ 687«

til: »§ 689«, og

3. pkt.

ophæves.

146.

I

§ 987, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kapitel 83«

til: »kapitel 82«.

147.

I

§ 987, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 948,

jf. § 949 og § 963« til: »§ 904, jf. § 910«.

148.

I

§ 987, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§ 965 c,

stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 920, stk. 3«.

149.

I

§ 988

ændres »§ 877« til: »§ 871«.

150.

I

§ 990, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »kapitel 83,

jf. kapitel 82,« til: »kapitel 82«.

151.

I

§ 990, stk. 2,

ændres »§ 966«

til: »§ 932«.

152.

I

§ 991, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kapitel 81«

til: »kapitel 80«.

153.

I

§ 991, stk. 3,

ændres »§ 834 og

§ 836« til: »§§ 837 og 839«.

154.

§ 993, 2. pkt.,

ophæves.

155.

I

§ 999, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »§ 936«

til: »§ 899«.

156.

I

§ 999, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§ 948«

til: »§ 904«.

157.

I

§ 1008, stk. 3, 2. pkt.,

ændres

»§ 941, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 906, stk. 3,

1. pkt.«.

158.

I

§ 1012, stk. 4, 1. pkt.,

ændres

»§ 936« til: »§ 899« og »§ 924« til: »§ 832«.

159.

I

§ 1013

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Landsrettens afgørelser om vederlag til forsvarere kan ikke kæres.

Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til, at afgørelsen kæres

til

Højesteret, hvis kæremålet angår spørgsmål af principiel karakter eller andre

særlige grunde i øvrigt taler for det. Reglerne i § 968 a,

stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

160.

I

§ 1018 e, stk. 1, 4. pkt.,

ændres

»§ 963, stk. 3, litra a« til: »§ 904, stk. 2 og 3«.

161.

I

§ 1018 f, stk. 1, 3. pkt.,

udgår

»eller er den pådømt af landsret i første instans,«.

162.

I

§ 1020 c, stk. 2,

udgår », Sø-

og Handelsretten«.

§ 2

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af

24. august 2000, som ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 466 af 7. juni 2001

og § 6 i lov nr. 215 af 31. marts 2004 og senest ved § 2 i lov nr.

1429

af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 9

affattes således:

»§ 9.

Der svares

ingen afgift af en sag, der genoptages.

Stk. 2.

Hæver

retten en sag i medfør af retsplejelovens § 361, kan afgiften forlanges

tilbagebetalt.«

2.

I

§ 64, stk. 4, nr. 1,

ændres »Dommeren,«

til: »Retten«.

3.

§ 64, stk. 4, nr. 2,

ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

4.

I

§ 64, stk. 5, 1. pkt.,

udgår »(præsidenten)«.

§ 3

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af

4. februar 1997, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 554 af 24. juni 2005

og senest ved § 2 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, foretages

følgende

ændringer:

1.

§ 4

affattes således:

»§ 4.

I de

områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg og

retterne

i Glostrup og Lyngby, indgives de i § 3 nævnte anmeldelser og begæringer

til Sø- og Handelsretten, jf. dog § 3, stk. 3.«

2.

I

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »i

København«.

3.

I

§ 202

indsættes som

stk. 4

:

»Stk. 4.

Skifteretten

vejleder om betingelserne for og fremgangsmåden ved indgivelse af begæring om

gældssanering.«

4.

I

§ 250, stk. 1,

udgår », jf.

retsplejelovens § 219, stk. 3,«.

5.

I

§ 252, stk. 1

og

2,

ændres »Sø- og Handelsrettens skifteafdeling«

til: »Sø- og Handelsretten«.

§ 4

I lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af

dødsboer, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 554 af 24. juni 2005,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 89, stk. 3,

ændres »§§ 226 og

227« til: »§ 226«.

§ 5

I lov nr. 398 af 13. juni 1990 om kreditaftaler,

som ændret bl.a. ved lov nr. 284 af 29. april 1992 og lov nr. 226 af 6. april

1994 og senest ved § 3 i lov nr. 434 af 10. juni 2003, foretages

følgende

ændringer:

1.

§ 56, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.«

2.

§ 57, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

3.

I

§ 57, stk. 4,

der bliver stk. 3,

affattes

2. pkt. således:

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 6

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af

9. marts 2006, foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i

loven ændres »dommeren« og »tinglysningsdommeren« til: »retten«, »dommerens«

og

»tinglysningsdommerens« til: »rettens« og »Dommeren« og

»Tinglysningsdommeren« til:

»Retten«.

2.

I overskriften

til

kapitel 2

udgår »myndigheder og«.

3.

§ 7

affattes således:

»§ 7.

Tinglysning

sker i tingbogen.

Stk. 2.

Der føres

endvidere en dagbog.«

4.

I

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »for

vedkommende dommer«.

5.

I

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

udgår »til

dommeren«.

6.

I

§ 10, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »Dommerens

tinglysningspåtegning« til: »Tinglysningspåtegningen« og »dommerens

påtegning«

til: »tinglysningspåtegningen«.

7.

I

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »dommeren«.

8.

I

§ 15, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »eller

ikke kan tinglyses i vedkommende retskreds«.

9.

I

§ 17, stk. 1,

udgår »i retskredsen«.

10.

I

§ 23, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »af

ham« til: »af retten«.

11.

§ 30, 3. pkt.,

ophæves.

12.

I

§ 33, 1. pkt.,

udgår »over for

tinglysningsdommeren«.

13.

§ 34, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

14.

I

§ 34, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »dommerens

tinglysningspåtegning« til: »tinglysningspåtegningen«.

15.

I

§ 42 e, stk. 1, § 42 k,

stk. 1,

og

§ 43 a,

stk. 1

,

udgår », der for hele

landet føres ved retten i Århus«.

16.

I

§ 50 c, stk. 7,

ændres »Retten i

Århus« til: »Tinglysningsretten«.

17.

I

§ 52 a, stk. 2, 3. pkt.,

ændres

»han skønner det« til: »det skønnes« og »af de mest udbredte dagblade i

retskredsen« til: »dagblade«.

§ 7

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, som ændret ved lov

nr. 367 af 24. maj 2005, § 14 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og lov

nr. 304 af 19. april 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 120, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »3. pkt.«

til: »4. pkt.«.

§ 8

I lov om tillæg til strandingsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. september 1986, som ændret ved

§ 21,

nr. 2, i lov nr. 108 af 5. marts 1988 og § 17 i lov nr. 542 af

24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i

loven ændres »politimester« til: »politidirektør« og »politimesteren« til:

»politidirektøren«.

2.

I

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »inden

strandingsstedets søret« til: »ved retten på strandingsstedet«.

§ 9

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14.

november 2005, som ændret ved lov nr. 303 af 19. april 2006 og § 21 i lov nr.

309 af 19. april 2006, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 92 c, stk. 1,

ændres »justitsministeren«

til: »rigspolitichefen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed«.

2.

I

§ 92 c, stk. 2, 1. pkt.,

ændres

»justitsministeren,« til: »rigspolitichefen,«.

3.

I

§ 92 c, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.

:

»Rigspolitichefens afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.«

4.

I

§ 119, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kapitel 79-81«

til: »kapitel 76-78 og 80«.

5.

I

§ 119, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§ 934,

stk. 1« til: »§ 897, stk. 1«.

6.

I

§ 119, stk. 3, nr. 1,

ændres »§ 922«

til: »§ 831«.

7.

I

§ 119 a, stk. 2,

ændres »§ 831,

stk. 1, nr. 2 og 3« til: »§ 834, stk. 1, nr. 2 og 3,

og stk. 2«.

8.

I

§ 138, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »Politimesteren«

til: »Politidirektøren«.

9.

I

§ 138, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »Politimesterens«

til: »Politidirektørens«.

§ 10

I lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 3

ændres »§ 962, stk. 2,« til:

»§ 902«.

§ 11

I lov om udlevering af lovovertrædere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 16, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »§ 949,

stk. 2,« til: »§ 910«.

§ 12

I lov nr. 27 af 3. februar 1960 om udlevering af

lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige, som ændret bl.a. ved

lov

nr. 251 af 12. juni 1975 og § 6 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 og senest

ved § 2 i lov nr. 433 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 8, stk. 1,

ændres »politimester (i

København politidirektøren)« til: »politidirektør«.

2.

I

§ 10, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »§ 949,

stk. 2,« til: »§ 910«.

§ 13

I lov nr. 319 af 14. maj 1997 om

inkassovirksomhed, som ændret senest ved lov nr. 419 af 9. maj 2006,

foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 25, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »kapitel 81«

til: »kapitel 80«.

§ 14

I lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i

bestemte lokaler foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 1,

ændres »politimesteren,

i København politidirektøren,« til: »politidirektøren«.

2.

I

§ 3, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»kapitel 81« til: »kapitel 80«.

§ 15

I lov nr. 138 af 7. maj 1937 om Underretsdommeres og Politimestres

Ansvar for deres Personale foretages følgende ændring:

1.

Overalt i

loven ændres »Politimestres« til: »politidirektørers« og »Politimestre« til:

»politidirektører«.

§ 16

I lov nr. 157 af 22. december 1876 om Opfiskning af

Ankere, Ankertouge og andet Skibsredskab m.m. foretages følgende ændring:

1.

Overalt i

loven ændres »Politimester« til: »politidirektør«.

§ 17

I lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12.

april 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 554 af 24. juni 2005, foretages

følgende ændring:

1.

Overalt i

loven ændres »politimesteren, i København politidirektøren,« til:

»politidirektøren«

og »Politimesteren, i København politidirektøren,« til: »Politidirektøren«.

§ 18

I lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og

beføjelse til at meddele tilhold m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 554

af

24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 6, stk. 1,

ændres »politimesteren

(politidirektøren)« til: »politidirektøren«.

2.

I

§ 6, stk. 2, 1.

og

2. pkt.

,

ændres »Politimesteren (politidirektøren)« til: »Politidirektøren«.

3.

I

§ 6, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »politimesteren«

til: »politidirektøren«.

§ 19

I lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed

foretages følgende ændring:

1.

Overalt i

loven ændres »politimesteren (politidirektøren)« til: »politidirektøren«.

§ 20

I strandingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 619 af 15.

september 1986, som ændret ved § 13 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og

§ 16 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

Overalt i

loven ændres »politimesteren« til: »politidirektøren«, »Politimesteren« til:

»Politidirektøren«

og »Politimesterens« til: »Politidirektørens«.

§ 21

I lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 149

af 16. marts 1999, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 12 a, stk. 2,

ændres »politimesteren

(politidirektøren)« til: »politidirektøren«.

§ 22

I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13.

maj 2005, foretages følgende ændring:

1.

Overalt i

loven ændres »Politimesteren (politidirektøren)« til: »Politidirektøren«,

»politimesteren

(politidirektøren)« til: »politidirektøren« og »politimesterens

(politidirektørens)« til: »politidirektørens«.

§ 23

I lov om hittegods, jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 1.

september 1986, som ændret ved lov nr. 100 af 17. februar 1998, foretages

følgende

ændring:

1.

I

§ 6, stk. 1,

ændres »politimesteren –

i København politidirektøren –« til: »politidirektøren«.

§ 24

I lov nr. 498 af 23. december 1970 om udlevering til

andet nordisk land i anledning af visse beslutninger om forsorg eller

behandling foretages følgende ændring:

1.

I

§ 4

ændres »politimesteren

(politidirektøren)« til: »politidirektøren«.

§ 25

I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte

genstande samt pantelånervirksomhed, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.

386 af 20. maj 1992 og senest ved § 20 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 2, stk. 2,

ændres »politimesteren«

til: »politidirektøren«, og », i København politidirektøren« udgår.

§ 26

I værgemålsloven, lov nr. 388 af 14. juni 1995, som

ændret ved § 15 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 8 i lov nr. 552

af

24. juni 2005 og § 8 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 16, stk. 1, nr. 6,

ændres »politimesteren

(politidirektøren)« til: »politidirektøren«.

§ 27

I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861

af 10. oktober 1994, som ændret ved lov nr. 443 af 31. maj 2000, § 5 i

lov

nr. 366 af 24. maj 2005 og lov nr. 420 af 9. maj 2006, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 20 a, stk. 4,

ændres »politimesteren

(politidirektøren)« til: »politidirektøren« og »politimesterens

(politidirektørens)«

til: »politidirektørens«.

§ 28

I lov om udgifterne i strafferetsplejen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 744 af 11. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr.

367 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:

1.

§ 4, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

2.

I

§ 6, 1. pkt.,

ændres »politimestre«

til: »politidirektører«.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 29

I lov nr. 302 af 30. april 2003 om

statsautoriserede og registrerede revisorer, som ændret ved § 3 i lov

nr. 364 af 19. maj 2004 og § 3 i lov nr. 245 af 27. marts 2006,

foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 22, stk. 1,

og

§ 23, 2. pkt.

, ændres »landsretten« til: »retten«.

§ 30

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1001 af 8. oktober 2004, som ændret senest ved § 1 i lov

nr. 455 af 22. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.

§ 159

affattes således:

»§ 159.

Hvor

beføjelser i forbindelse med opløsning af aktieselskaber er henlagt til

skifteretten, udøves de af skifteretten på selskabets hjemsted, i det af

konkurslovens § 4 omhandlede område af Sø- og Handelsretten.«

§ 31

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse

nr. 10 af 9. januar 2002, som ændret senest ved § 2 i lov

nr. 455

af 22. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 76, 2. pkt.,

ændres »Sø- og

Handelsrettens skifteretsafdeling« til: »Sø- og Handelsretten«.

§ 32

I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af

30. august 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 451 af 10. juni 2003 og

§ 2

i lov nr. 1430 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 43, stk. 5,

ophæves.

2.

I

§ 43 a, § 43 c, stk. 1,

og

§ 43 d, 1. pkt.

,

udgår »i København«.

§ 33

I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1136 af

16. november 2004, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1430 af 21.

december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 50, 1. pkt.,

udgår »i København«.

2.

§ 64, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

3.

§ 65

affattes således:

»§ 65.

Udskrift af

domme i sager, der anlægges efter denne lov, sendes til patentmyndigheden ved

rettens foranstaltning.«

§ 34

I lov nr. 1431 af 21. december 2005 om brugsmodeller

foretages følgende ændring:

1.

§ 61, stk. 1

og

3

,

ophæves.

Stk. 2 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.

§ 35

I designloven, lov nr. 1259 af 20. december 2000,

som ændret ved § 2 i lov nr. 451 af 10. juni 2003 og § 3 i lov

nr. 1430 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 42, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

2.

I

§ 42, stk. 2,

der bliver stk. 1,

og

§ 43, stk. 2

og

3

,

udgår »i København«.

§ 36

I lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud,

som ændret senest ved § 80 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»Sager« til: »Borgerlige sager«.

§ 37

I lov om visse betalingsmidler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1501 af 20. december 2004, som ændret senest ved § 40 i lov

nr. 117

af 27. februar 2006, foretages følgende ændring:

1.

§ 19

ophæves.

§ 38

I lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed,

som ændret senest ved § 13 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages

følgende ændring:

1.

Kapitel 7

ophæves.

§ 39

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 15.

juni 2004, som ændret ved lov nr. 1172 af 19. december 2003 og lov

nr. 599

af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 43, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »de

af Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 6, stk. 4,

beskikkede

dommere« til: »de i medfør af retsplejelovens § 92 beskikkede

sagkyndige«.

2.

I

§ 45, stk. 2, 2. pkt.,

udgår »anlægges

ved Østre Landsret og«.

3.

I

§ 177, stk. 1, § 179, stk. 1,

1. pkt.,

og

stk. 2

og

3, § 189, stk. 4, § 195,

stk. 1, 2. pkt.

,

og

stk. 5, § 203, stk. 5,

§ 204, stk. 4, § 217, stk. 1

,

2. pkt.

,

og

stk. 5, § 224, stk. 5, § 225, stk. 4

,

og

§ 231,

stk. 2

,

udgår »i København«.

4.

I

§ 476, stk. 1,

udgår »eller Sø- og

Handelsretten i København«.

5.

I

§ 477, stk. 3,

ændres »politimesteren«

til: »politidirektøren«.

§ 40

I lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes

besætning, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1462 af 22. december

2004, foretages følgende ændring:

1.

§ 22, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 41

I lov om tilskud til elproduktion, jf.

lovbekendtgørelse nr. 490 af 13. juni 2003, som ændret senest ved

§ 123 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 7, stk. 2,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 42

I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 786 af 9. august 2005, som ændret ved § 11 i lov

nr.

408 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i

loven ændres »politimesteren« til: »politidirektøren«, »Politimesteren« til:

»Politidirektøren«,

»politimesterens« til: »politidirektørens«, »politimesteren, i København af

politidirektøren,« til: »politidirektøren« og »politimesteren, i København af

politidirektøren« til: »politidirektøren«.

2.

I

§ 15 d, stk. 5,

og

§ 19, stk. 3, 2. pkt.

,

ændres »kapitel 81« til: »kapitel 80«.

3.

I

§ 34, stk. 1, 1.

og

3. pkt.

,

ændres »justitsministeren« til: »rigspolitichefen«.

§ 43

I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og

stormfald, som ændret ved lov nr. 505 af 7. juni 2001 og § 4 i lov nr.

601

af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 31, stk. 6,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 44

I lov om statstilskud til dækning af udgifter til

kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf.

lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret senest ved

§ 8 i lov nr. 1417 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 8, stk. 2,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 45

I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25.

marts 1988, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 606 af 24. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i

loven ændres »politimesteren« til: »politidirektøren«.

2.

I

§ 14, stk. 2,

udgår », i København

politidirektøren«.

§ 46

I lov om omsætning af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 691 af 2. juli 2003, som ændret senest ved § 1 i lov

nr.

453 af 22. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 29 d, stk. 1,

og

§ 29 e, 2. pkt.,

ændres »landsretten« til:

»retten«.

Skatteministeriet

§ 47

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 758 af 2. august 2005, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 405

af

8. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1.

§ 37, stk. 1, nr. 3

og

4

,

ophæves, og i stedet indsættes:

»3)

Fristen efter

§ 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i

1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

4)

Fristen for anke

eller kære af sagen til en domstol i 2. instans, eller inden denne

domstols behandling af sagen er afsluttet.

5)

Fristen for ansøgning

om tredjeinstansbevilling, eller inden Højesterets behandling af sagen er

afsluttet.«

2.

§ 39, stk. 1, nr. 3

og

4

,

ophæves, og i stedet indsættes:

»3)

Fristen efter

§ 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i

1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

4)

Fristen for anke

eller kære af sagen til en domstol i 2. instans, eller inden denne

domstols behandling af sagen er afsluttet.

5)

Fristen for ansøgning

om tredjeinstansbevilling, eller inden Højesterets behandling af sagen er

afsluttet.«

3.

§ 50

ophæves.

4.

I

§ 52, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »landsretten«

til: »domstolene« og »landsretsdom til Højesteret« til: »dom til højere

instans«.

5.

I

§ 52, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »,

landsretten og Højesteret« til: »og den pågældende domstolsinstans«.

§ 48

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse

nr. 321 af 21. maj 2002, som ændret senest ved § 65 i lov nr. 428

af

6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 32, stk. 1, nr. 2,

affattes

således:

»2. Domstolene.«

§ 49

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 22.

september 2005, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1428 af 21. december

2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 33, stk. 2,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 50

I lov om indskud på etableringskonto, jf.

lovbekendtgørelse nr. 951 af 12. oktober 2005, som ændret ved § 4 i

lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 11 C, stk. 2,

ændres »§ 930,

jf. § 926,« til: »§ 895«.

§ 51

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13.

september 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 80, stk. 3,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 52

I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. december 2003, som ændret senest ved

§ 60 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 11, stk. 2,

ændres »§ 831«

til: »§ 834«.

§ 53

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret bl.a. ved

§ 82 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 25 i lov nr. 309

af 19. april 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 23 a, stk. 2,

ændres »§ 930,

jf. § 926,« til: »§ 895«.

§ 54

I lov om Det Danske Klasselotteri A/S, jf.

lovbekendtgørelse nr. 901 af 12. november 2003, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 4 b, stk. 2,

ændres »§ 831«

til: »§ 834«.

§ 55

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august

2005, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 61, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§ 930,

jf. § 926,« til: »§ 895«.

§ 56

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved

§ 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 11 i lov nr. 406

af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 47 C, stk. 2,

ændres »§ 930,

jf. § 926,« til: »§ 895«.

§ 57

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 863 af 2. september 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 20, stk. 2,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 58

I lov om gevinstgivende spilleautomater, jf.

lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juli 2002, som ændret senest ved

§ 62 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 41, stk. 2,

ændres »§ 931« til:

»§ 832«.

§ 59

I lov om afgift af spillekasinoer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2. december 2005, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 13, stk. 2,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 60

I lov om afgift af dødsboer og gaver, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1114 af 22. november 2005, som ændret senest ved

§ 2 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 42, stk. 2,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 61

I lov nr. 326 af 18. maj 2005 om administration

af Det Europæiske Fællesskabs forordning om narkotikaprækursorer foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 5, stk. 2,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 62

I lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse

nr. 818 af 11. december 1987, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr.

1082 af 20. december 1995 og senest ved § 3 i lov nr. 536 af 24. juni

2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 15, stk. 1,

ændres »politimesterens«

til: »politidirektørens«.

2.

§ 19, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

3.

§ 20

affattes således:

»§ 20.

Vurderingsmændenes afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.«

§ 63

I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 6.

august 2001, som ændret senest ved § 34 i lov nr. 542 af 24. juni 2005,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 43, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.

:

»Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten

kan indbringes for domstolene, uden at hegnssynet har behandlet sagen.«

§ 64

I lov nr. 450 af 22. maj 2006 om biavl foretages

følgende ændringer:

1.

§ 11

affattes således:

»§ 11.

Tvister om erstatning efter § 10 kan indbringes for et voldgiftsnævn.

Stk. 2.

Parterne

kan, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan indbringes for

domstolene, uden at voldgiftsnævnet har behandlet sagen.«

2.

§ 14

affattes således:

»§ 14.

Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.«

§ 65

I lov nr. 535 af 24. juni 2005 om jordfordeling og

offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.

(jordfordelingsloven),

som ændret ved § 4 i lov nr. 536 af 24. juni 2005, foretages

følgende

ændring:

1.

§ 10

ophæves.

§ 66

I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 9.

maj 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 536 af 24. juni 2005, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 133, stk. 2,

ændres »§ 931,

stk. 2« til: »§ 832, stk. 2«.

§ 67

I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om

plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004, som ændret

ved

§ 7 i lov nr. 404 af 1. juni 2005 og lov nr. 435 af 15. maj 2006,

foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 30, stk. 2,

ændres »§ 831,

stk. 1, nr. 2 og 3« til: »§ 834, stk. 1, nr. 2 og 3,

og stk. 2«.

§ 68

I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs

forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf.

lovbekendtgørelse

nr. 297 af 28. april 2004, som ændret senest ved § 33 i lov nr. 431

af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 29, stk. 2,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 69

I lov om strukturforanstaltninger vedrørende

fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 3. maj 2001, som

ændret

senest ved lov nr. 278 af 5. april 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 18, stk. 6,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 70

I lov nr. 421 af 31. maj 2000 om tilskud til

fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og

fiskerisektoren (innovationsloven), som ændret bl.a. ved § 38 i lov nr.

430 af 6. juni 2005 og senest ved lov nr. 381 af 3. maj 2006, foretages

følgende

ændring:

1.

I

§ 23, stk. 2,

ændres »§ 831,

stk. 1, nr. 2 og 3« til: »§ 834, stk. 1, nr. 2 og 3,

og stk. 2«.

§ 71

I økologiloven, lov nr. 118 af 3. marts 1999, som

ændret senest ved § 8 i lov nr. 404 af 1. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 4, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »kapitel 81«

til: »kapitel 80«.

2.

I

§ 14, stk. 2,

ændres »§ 931,

stk. 2 og 3« til: »§ 832, stk. 2 og 3«.

§ 72

I lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse

nr. 687 af 18. juli 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 404 af 1.

juni

2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 13, stk. 6,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 73

I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, som ændret bl.a. ved

§ 10 i lov nr. 404 af 1. juni 2005 og senest ved § 8 i lov nr. 404

af

8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 20, stk. 8,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 74

I lov nr. 266 af 6. maj 1993 om journal over brug af

plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af

plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, som ændret ved § 6 i lov nr. 404

af

1. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 6, stk. 2,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 75

I lov om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse

nr. 228 af 24. marts 1997, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 430

af

10. juni 2003, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 16, stk. 1,

ændres »landsretten«

til: »retten«.

§ 76

I lov nr. 1120 af 20. december 1995 om erstatning

for lægemiddelskader, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 430 af

10.

juni 2003, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 20, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »landsretten«

til: »retten«.

§ 77

I lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved § 95 i lov nr.

451

af 22. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 36, stk. 1,

og

§ 57, stk. 4, 1. pkt.

,

ændres »landsretten« til: »retten«.

§ 78

I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret senest ved § 96 i lov

nr. 451

af 22. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 28, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.

:

»Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten

kan indbringes for domstolene uden at have været behandlet ved voldgift.«

§ 79

I lov om Det Centrale Personregister, jf.

lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, som ændret bl.a. ved

§ 9

i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 8 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 og

senest

ved lov nr. 1394 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 58, stk. 2,

ændres »§ 831,

stk. 1, nr. 2 og 3« til: »§ 834, stk. 1, nr. 2 og 3,

og stk. 2«.

§ 80

I sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, som

ændret ved § 2 i lov nr. 1395 af 21. december 2005, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 181, stk. 2,

ændres »politimesteren«

til: »politidirektøren«.

2.

I

§ 186, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »§ 949,

stk. 2« til: »§ 910«.

§ 81

I lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 93, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »politimester«

til: »politidirektør«.

§ 82

I lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod

smitsomme sygdomme, som ændret bl.a. ved lov nr. 139 af 2. marts 1994 og

§ 2 i lov nr. 345 af 17. maj 2000 og senest ved § 1 i lov nr. 545

af

24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

Overalt i

loven ændres »politimester« til: »politidirektør«, »Politimesteren« til:

»Politidirektøren«

og »politimesteren« til: »politidirektøren«.

Socialministeriet

§ 83

I lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service,

som ændret senest ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 62, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »landsretten

eller Højesteret« til: »domstolene«.

2.

I

§ 135, stk. 1, § 169, stk. 1,

og

§ 170, stk. 3

,

ændres »landsretten« til: »retten«.

3.

§ 135, stk. 2,

ophæves.

4.

§ 170, stk. 1,

affattes således:

»Byretten tiltrædes under hovedforhandlingen af et retsmedlem, der

er sagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne-

eller

ungdomspsykiatri eller i psykologi.«

5.

§ 171

ophæves.

6.

I

§ 172, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »dommere«

til: »sagkyndige«.

7.

I

§ 172, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »dommer«

til: »sagkyndig«.

8.

I

§ 172, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »dommere

foretages af præsidenten for vedkommende landsret« til: »sagkyndige foretages

af retsformanden«.

§ 84

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005, som ændret

bl.a.

ved lov nr. 574 af 24. juni 2005 og senest ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj

2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 73, stk. 1,

ændres »landsretten«

til: »retten«.

§ 85

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 2.

maj 2006, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 606 af 24. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 107, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.

:

»Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten

kan indbringes for boligretten, uden at huslejenævnet og i Københavns Kommune

ankenævnet har behandlet sagen.«

2.

I

§ 110, stk. 2, 1. pkt.,

og

§ 112, stk. 2

,

ændres »domsforhandlingen« til: »hovedforhandlingen«.

§ 86

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse

nr. 394 af 2. maj 2006, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 575 af

24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 107, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.

:

»Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten

kan indbringes for boligretten, uden at beboerklagenævnet har behandlet

sagen.«

§ 87

I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1256 af 7. december 2005, som ændret ved § 36 i

lov

nr. 542 af 24. juni 2005 og § 4 i lov nr. 1421 af 21. december

2005,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 46, stk. 5, § 77, stk. 6,

4. pkt.,

og

§ 78,

stk. 13, 4. pkt.

,

ophæves.

2.

§ 92, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5. Parterne

kan, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten med de begrænsninger,

som

følger af stk. 1, kan indbringes for boligretten, uden at

byfornyelsesnævnet har behandlet sagen. Stk. 3 finder tilsvarende

anvendelse. Ligeledes kan klageren indbringe sagen for boligretten med de

begrænsninger,

som følger af stk. 1, uden at afvente nævnets afgørelse, hvis nævnet

ikke

har truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i § 90,

stk. 1.

Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.«

Miljøministeriet

§ 88

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse

nr. 883 af 18. august 2004, som ændret senest ved lov nr. 571 af 24.

juni

2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 62, stk. 5,

ophæves.

§ 89

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753

af 25. august 2001, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 408 af 8. maj 2006,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 101, stk. 3,

ophæves.

2.

I

§ 110 a, stk. 2,

ændres »§ 930,

jf. § 926,« til: »§ 895«.

§ 90

I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord,

som ændret senest ved lov nr. 568 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændring:

1.

§ 87, stk. 3,

ophæves.

§ 91

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886

af 18. august 2004, som ændret senest ved lov nr. 566 af 24. juni 2005,

foretages følgende ændring:

1.

§ 43, stk. 3,

ophæves.

§ 92

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 884 af 18. august 2004, som ændret senest ved lov nr. 567 af 24.

juni

2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 88, stk. 3,

ophæves.

Beskæftigelsesministeriet

§ 93

I lov nr. 414 af 1. juni 1994 om varsling m.v. i

forbindelse med afskedigelser af større omfang, som ændret senest ved

§ 3

i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 14

ophæves.

Kulturministeriet

§ 94

I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001, som ændret

senest ved § 3 i lov nr. 562 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændring:

1.

§ 12, stk. 5, 2. pkt.,

ophæves.

Transport- og Energiministeriet

§ 95

I lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 19. august 1999, som

ændret

senest ved § 5 i lov nr. 583 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændring:

1.

§ 26, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

§ 96

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse

nr. 671 af 19. august 1999, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 583

af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1.

§ 65, stk. 1,

affattes således:

»Søgsmål om ekspropriation efter denne lov skal anlægges inden 6

måneder efter, at afgørelsen er meddelt.«

§ 97

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1484

af 19. december 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 149, stk. 15, 1. pkt.,

ændres

»kapitel 80« til: »kapitel 77 og 78«.

2.

I

§ 149, stk. 15, 2. pkt.,

ændres

»kapitel 81« til: »kapitel 80«.

Forsvarsministeriet

§ 98

I militær disciplinarlov, lov nr. 532 af 24. juni

2005, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 18, stk. 4, 1.

og

2. pkt.,

ændres »byretten« til: »retten«.

§ 99

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225

af 13. marts 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 36, stk. 3,

ændres »§ 930, jf.

§ 926,« til: »§ 895«.

§ 100

I militær retsplejelov, lov nr. 531 af 24. juni 2005,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 7, stk. 1,

ændres »politimestrene«

til: »politidirektørerne«.

§ 101

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1.

marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005 og § 2 i lov nr.

1060

af 9. november 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Overalt i

loven ændres »politimesteren« til: »politidirektøren«.

2.

I

§ 17, stk. 1,

udgår », jf.

retsplejelovens § 108«.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

§ 102

I lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring

foretages følgende ændring:

1.

§ 21

ophæves.

§ 103

I lov nr. 456 af 10. juni 2003 om forbrugerklager (forbrugerklageloven),

som ændret ved § 29 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages

følgende

ændring:

1.

I

§ 3, stk. 2,

ændres »udsætter retten

sagen på ubestemt tid« til: »hæver retten sagen«.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

§ 104

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24.

august 2005, som ændret bl.a. ved § 31 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og

senest ved i lov nr. 429 af 10. maj 2006, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 46 e

indsættes:

»

§ 46 f.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om

krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integrations område.«

2.

I

§ 48, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »politimester

eller politidirektøren« til: »politidirektør«.

3.

I

§ 48, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »,

vedkommende politimester eller politidirektøren« til: »eller

politidirektøren«.

Ikrafttræden m.v.

§ 105

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og

§ 106.

Stk. 2.

Reglerne om

retternes saglige og stedlige kompetence og om rettens sammensætning som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 55, 58-60, 77, 79, 113, 115,

122

og 123, og §§ 4-6, 8, 29, 32-40, 46, 47, 75-77, 83, 84, 87-96, 98 og 102

finder anvendelse i borgerlige sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden,

eller som henvises til behandling ved byretten i medfør af stk. 8, og i

straffesager, hvor der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i

1. instans, jf. dog stk. 6, 2. pkt.

Stk. 3.

Retsplejelovens kapitel 33 som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 86, finder anvendelse i sager, der anlægges efter lovens

ikrafttræden,

eller som henvises til behandling ved byretten i medfør af stk. 8.

Stk. 4.

Retsplejelovens §§ 370 og 390 som affattet henholdsvis ændret ved denne

lovs § 1, nr. 90 og 100, finder anvendelse på aftaler om at

udelukke

anke, der er indgået efter lovens ikrafttræden.

Stk. 5.

Retsplejelovens kapitel 39 som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 102,

finder anvendelse i sager, der anlægges efter den 1. januar 2008.

Stk. 6.

Retsplejelovens fjerde bog, tredje afsnit, og kapitel 82 og 83 som affattet

ved

denne lovs § 1, nr. 132 og 133, finder anvendelse i straffesager,

hvor der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1. instans,

eller

som genoptages efter lovens ikrafttræden. Sager, der i medfør af

retsplejelovens

§ 686, stk. 4 og 5, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 113,

behandles under medvirken af nævninger, og hvor tiltale i 1. instans

rejses inden den 1. januar 2008, eller som genoptages inden denne dato,

behandles

dog efter de hidtil gældende regler.

Stk. 7.

Genoptages en

sag, der er behandlet efter de hidtil gældende regler under medvirken af

nævninger, efter den 1. januar 2008, finder en fuldstændig ny

hovedforhandling

sted for byretten. Det afgøres efter retsplejelovens §§ 686 og 687 som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 113, om lægdommere skal medvirke

ved

byrettens behandling af sagen.

Stk. 8.

Borgerlige

sager i 1. instans, der ved lovens ikrafttræden verserer ved landsret,

kan

efter høring af parterne henvises til fortsat behandling ved byret, såfremt

sagen

1)

er anlagt efter den

1. juli 2006,

2)

er anlagt ved landsretten

eller er henvist til landsretten i medfør af den hidtil gældende regel i

retsplejelovens § 227, stk. 1,

3)

ikke er af principiel

karakter og

4)

må antages at kunne

afgøres væsentligt hurtigere ved byretten.

Stk. 9.

Nævninge-

og domsmandslister for hver landsretsnævningekreds og hver byretskreds i

landsretsnævningekredsen, jf. retsplejelovens §§ 68 og 74 som affattet

henholdsvis

ændret ved denne lovs § 1, nr. 35, 37 og 38, dannes første gang for

et tidsrum af 1 år regnet fra den 1. januar 2007.

Stk. 10.

Advokater,

der ved en byret er antaget til at udføre sager for parter, der har fri

proces,

jf. retsplejelovens § 336, eller til at beskikkes som offentlig

forsvarer,

jf. retsplejelovens § 733, anses fra lovens ikrafttræden som antaget ved

byretten i den retskreds, hvori den hidtidige retskreds indgår. Advokater,

der

er antaget ved retten i Tårnby, anses dog ikke for antaget ved Københavns

Byret.

Såfremt den hidtidige retskreds deles mellem flere retskredse, anses

advokaten

for antaget ved retten i den retskreds, i hvilken advokaten har kontor, eller

hvortil advokaten i mangel heraf har sin nærmeste tilknytning. Advokater, der

er antaget ved Københavns Byret, anses dog som antaget ved både Københavns

Byret

og retten på Frederiksberg. I tvivlstilfælde afgør justitsministeren, ved

hvilken ret en advokat skal anses for antaget.

Stk. 11.

Reglerne i

stk. 10, 1. og 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse på autoriserede

bobestyrere, jf. dødsboskiftelovens § 11, og auktionsledere, jf.

§ 3

i lov om offentlig auktion ved auktionsledere.

Stk. 12.

Sager, der

ved lovens ikrafttræden verserer ved en byret, overgår til behandling ved

byretten

i den retskreds, hvori den hidtidige retskreds indgår. Såfremt den hidtidige

retskreds deles mellem flere retskredse, overgår sagen til behandling ved den

stedligt kompetente byret.

Stk. 13.

Genoptagelse og fornyet behandling efter hjemvisning sker ved byretten i den

retskreds, hvortil det hidtidige hovedtingsted for den ret, der har truffet

afgørelse i sagen, nu hører.

Stk. 14.

Nedsættelsen

af antallet af landsdommere ved Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 5,

stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, sker ved de

tre

første tilfælde af ledighed i en fast stilling efter lovens ikrafttræden.

Stk. 15.

Retsplejelovens regler om fuldmægtige ved domstolene finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til justitssekretærer, der er udnævnt før lovens

ikrafttræden.

Stk. 16.

Med

virkning fra dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende og indtil den 1.

januar

2007 kan der ske midlertidig beskikkelse efter retsplejelovens

§ 44 a

i tilfælde af ledighed i en stilling som dommer ved en af de retter, der er

omfattet af retsplejelovens § 17, stk. 4 (bortset fra retten i

Rønne), eller i en stilling som administrerende byretsdommer.

Stk. 17.

Præsidenterne

for retterne i Hjørring, Randers, Viborg, Holstebro, Herning, Horsens,

Kolding,

Esbjerg, Sønderborg, Svendborg, Nykøbing Falster, Næstved, Holbæk, Hillerød,

Helsingør, Lyngby og Glostrup og retten på Frederiksberg kan udnævnes indtil

6

måneder før lovens ikrafttræden.

Stk. 18.

Politidirektørerne

for de i § 109 nævnte politikredse kan udnævnes indtil 6 måneder før

lovens

ikrafttræden.

Stk. 19.

En

forsikringstager kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af en ændring

af

forsikringsvilkårene, som alene er begrundet med indførelsen af regler om en

småsagsproces, jf. retsplejelovens kapitel 39 som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 102, eller med den ændring af størrelsen af

sagsomkostningerne,

der er en følge af denne lov.

Stk. 20.

Lovens

§ 1, nr. 32, og § 104, nr. 1, træder i kraft den 1. juli

2006.

Stk. 21.

Første

gang der beskikkes medlemmer til Procesbevillingsnævnet i medfør af

retsplejelovens

§ 23, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 554

af

24. juni 2005, sker beskikkelsen af landsdommeren og dennes suppleant eller

suppleanter for en periode på 2 år og 6 måneder. Dette medlem og dets

suppleant

eller suppleanter har ret til genbeskikkelse for yderligere 2 år.

Stk. 22.

Arresthusene

uden for København bestyres indtil den 1. januar 2008 af politidirektørerne.

§ 106

Stk. 1.

Domstolsstyrelsen

fastsætter tidspunkterne for ansættelsen af de yderligere dommere ved

byretterne i medfør af retsplejelovens § 9, stk. 13, som affattet

ved

denne lovs § 1, nr. 3. De yderligere dommere ansættes dog senest

den

1. januar 2011. Indtil Tinglysningsretten har overtaget tinglysning i

bilbogen,

andelsboligbogen og personbogen fra retten i Århus, kan der højst udnævnes

yderligere 3 dommere ved retten i Århus i henhold til retsplejelovens

§ 9,

stk. 13, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

Stk. 2.

Tinglysningsretten overtager tinglysningen fra byretterne efter

Domstolsstyrelsens nærmere bestemmelse. Indtil Tinglysningsretten har

overtaget

tinglysningen fra byretterne, sker tinglysning ved de byretter, som

Domstolsstyrelsen

bestemmer. Byretternes afgørelser vedrørende tinglysning kan kæres til

landsretten, og retsplejelovens § 19, stk. 4, som affattet ved

denne

lovs § 1, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse ved byretterne.

Stk. 3.

Lovens

§ 1, nr. 61, 64, 66, 67, 68 og 130, og retsplejelovens § 831,

stk. 8, og § 854 som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 132,

træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse. Retsplejelovens

§ 353, stk. 6, § 365, stk. 4 og 5, § 378,

stk. 3,

§ 386 a, § 398, stk. 2, 3. pkt., og § 506 som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 86, 87, 92, 97, 101 og 107, finder

anvendelse på telekommunikation med billede efter justitsministerens nærmere

bestemmelse.

§ 107

Lov nr. 219 af 1. maj 1940 om skærpet Straf for visse Overtrædelser

af Borgerlig Straffelov og om Ændring af Politilovgivningen ophæves.

§ 108

Landets inddeling i byretskredse fastlægges således:

1)

Retten i Hjørring

: Brønderslev-Dronninglund Kommune, Frederikshavn

Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune og Læsø Kommune.

2)

Retten i Aalborg

: Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune,

Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune.

3)

Retten i Randers

: Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Randers

Kommune og Syddjurs Kommune.

4)

Retten i Århus

: Odder Kommune, Samsø Kommune og Århus Kommune.

5)

Retten i Viborg

: Silkeborg Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune.

6)

Retten i Holstebro

: Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Morsø

Kommune, Struer Kommune og Thisted Kommune.

7)

Retten i Herning:

Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og

Ringkøbing-Skjern Kommune.

8)

Retten i Horsens

: Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Skanderborg

Kommune.

9)

Retten i Kolding

: Billund Kommune, Fredericia Kommune, Kolding

Kommune og Vejle Kommune.

10)

Retten i Esbjerg

: Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Varde Kommune og

Vejen Kommune.

11)

Retten i Sønderborg

: Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder

Kommune og Aabenraa Kommune.

12)

Retten i Odense

: Assens Kommune, Bogense Kommune, Kerteminde

Kommune, Middelfart Kommune og Odense Kommune.

13)

Retten i Svendborg:

Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune,

Nyborg Kommune, Svendborg Kommune og Ærø Kommune.

14)

Retten i Nykøbing Falster

: Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune og

Vordingborg Kommune.

15)

Retten i Næstved

: Fakse Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune

og Sorø Kommune.

16)

Retten i Holbæk

: Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune og Odsherred

Kommune.

17)

Retten i Roskilde

: Greve Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Ringsted

Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune.

18)

Retten i Hillerød

: Allerød Kommune, Egedal Kommune, Frederikssund

Kommune, Frederiksværk-Hundested Kommune og Hillerød Kommune.

19)

Retten i Helsingør

: Fredensborg Kommune, Gribskov Kommune,

Helsingør Kommune og Hørsholm Kommune.

20)

Retten i Lyngby

: Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Lyngby-Taarbæk

Kommune og Rudersdal Kommune.

21)

Retten i Glostrup

: Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby

Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre

Kommune,

Høje Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk Kommune.

22)

Retten på Frederiksberg

: Frederiksberg Kommune, Bispebjerg-Brønshøj

Provsti, Valby-Vanløse Provsti og Sydhavn Sogn.

23)

Københavns Byret

: Dragør Kommune, den del af Københavns Kommune,

der ikke henlægges til retten på Frederiksberg, og Tårnby Kommune.

24)

Retten på Bornholm

: Bornholms Kommune og Christiansø (Ertholmene).

§ 109

Landets inddeling i politikredse fastlægges således:

1)

Nordjyllands Politi

: Brønderslev-Dronninglund Kommune,

Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune,

Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Aalborg

Kommune.

2)

Østjyllands Politi

: Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Odder

Kommune, Randers Kommune, Samsø Kommune, Syddjurs Kommune og Århus Kommune.

3)

Midt- og

Vestjyllands Politi

:

Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune,

Morsø

Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Struer

Kommune, Thisted Kommune og Viborg Kommune.

4)

Sydøstjyllands Politi

: Billund Kommune, Fredericia Kommune,

Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Kolding Kommune, Skanderborg Kommune og

Vejle Kommune.

5)

Syd- og Sønderjyllands Politi

: Esbjerg Kommune, Fanø Kommune,

Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Varde Kommune, Vejen

Kommune og Aabenraa Kommune.

6)

Fyns Politi

: Assens Kommune, Bogense Kommune, Faaborg-Midtfyn

Kommune, Kerteminde Kommune, Langeland Kommune, Middelfart Kommune, Nyborg

Kommune, Odense Kommune, Svendborg Kommune og Ærø Kommune.

7)

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

: Fakse Kommune,

Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune,

Sorø

Kommune og Vordingborg Kommune.

8)

Midt- og Vestsjællands Politi

: Greve Kommune, Holbæk Kommune,

Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted

Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune.

9)

Nordsjællands Politi

: Allerød Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Kommune, Frederikssund Kommune, Frederiksværk-Hundested Kommune, Furesø

Kommune,

Gentofte Kommune, Gribskov Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune,

Hørsholm Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune.

10)

Københavns Vestegns Politi

: Albertslund Kommune, Ballerup Kommune,

Brøndby Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre

Kommune, Høje Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk

Kommune.

11)

Københavns Politi

: Dragør Kommune, Frederiksberg Kommune,

Københavns Kommune og Tårnby Kommune.

12)

Bornholms Politi

: Bornholms Kommune og Christiansø (Ertholmene).

§ 110

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens

§§ 7, 77, 82 og 97 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

Stk. 3.

Lovens

§§ 25, 29, 46, 54 og 79 kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Stk. 4.

Lovens

§§ 3-5, 10-14, 18, 19, 21, 24, 26, 30-35, 37, 39, 40, 75, 76, 80, 90,

98,

100, 101, 103 og 104 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske

eller

grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Fredensborg Slot, den 8. juni

2006

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Lene Espersen

Lignende dokumenter