Spring til indhold

Retsinformation

Offererstatningslovens § 11 a – retskrav, nævnets j. nr. 19-520-05864

KEN nr 10182 af 01/11/2021Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet17. august 2022

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Offererstatningslovens § 11 a – retskrav, nævnets j. nr. 19-520-05864

Ansøger blev forsætligt påkørt og blev ved påkørslen bragt i livsfare. Ansøger pådrog sig ved påkørslen flere alvorlige skader. Skadevolderne blev i retten dømt efter straffelovens § 245. Ansøger blev i retten tilsvarende dømt efter straffelovens § 245, da han ved hændelsen forinden påkørslen havde udøvet vold imod skadevolderne. Ansøger fremsatte i retten krav på erstatning og godtgørelse. Skadevolderne bestred kravene både hvad angik erstatningspligten og kravenes størrelse. Retten tilkendte ansøger erstatning og godtgørelse i overensstemmelse med påstanden. Ansøger søgte efterfølgende erstatning ved Erstatningsnævnet. Nævnet henviste i første omgang i medfør af offererstatningslovens § 7 ansøger til at rette sit krav mod bilens lovpligtige ansvarsfor-sikringsselskab. Forsikringsselskabet tilkendte herefter ansøger erstatning, men valgte at nedsætte erstatningen med 1/3 under henvisning til, at ansøger ved hændelsen havde udvist egen skyld. Ansøger søgte herefter erstatning for den resterende 1/3 ved nævnet. Da Erstatningsnævnet jf. offererstatningslovens § 11 a, stk. 1, var bundet af rettens bestemmelse vedrørende erstatningsspørgsmålet, hvorefter der ikke skulle ske nedsættelse af erstatningen som følge af accept af risiko/egen skyld, tilkendte nævnet herefter ansøger erstatning for den resterende 1/3 af kravene.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter