Bekendtgørelse af europæisk strafferetskonvention om korruption af 27. januar 1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af europæisk strafferetskonvention om
korruption af 27. januar 1999
____________
I henhold til kgl. resolution af 10.
juli 2000 har Danmark ratificeret en i Strasbourg den 27. januar 1999
undertegnet strafferetskonvention om korruption.
Konventionen har følgende ordlyd:
Oversættelse
Strafferetskonvention om korruption
PRÆAMBEL
Europarådets medlemsstater og andre stater, der undertegner
denne konvention,
der finder, at Europarådets mål er at opnå større enhed
mellem dets medlemmer,
der anerkender værdien af at fremme samarbejde med de
andre stater, der underskriver denne konvention,
der er overbevist om behovet for som et prioriteret
anliggende at føre en fælles kriminalpolitik med henblik på beskyttelse af
samfundet mod korruption, herunder ved vedtagelse af passende lovgivning og
forebyggende foranstaltninger,
der understreger, at korruption udgør en trussel mod
retsordenen, demokrati og menneskerettigheder, undergraver god statsledelse,
ligebehandling og social retfærdighed, forvrider konkurrencen, hindrer
økonomisk udvikling og bringer de demokratiske institutioners stabilitet og
samfundets moralske grundlag i fare,
der er overbevist om, at en effektiv bekæmpelse af
korruption kræver et øget, hurtigt og velfungerende internationalt samarbejde
i
straffesager,
Læs alt
der værdsætter den seneste udvikling, som yderligere
fremmer international forståelse og samarbejde om bekæmpelse af korruption,
herunder initiativer i De Forenede Nationer, Verdensbanken, Den
Internationale
Valutafond, Verdenshandelsorganisationen WTO, Organisationen af Amerikanske
Stater, OECD og Den Europæiske Union,
der erindrer om handlingsplanen mod korruption vedtaget
af Europarådets Ministerkomité i november 1996 på opfordring fra den 19.
europæiske justitsministerkonference (Valletta, 1994),
der i den forbindelse understreger vigtigheden af, at
ikke-medlemsstater deltager i Europarådets tiltag mod korruption, og
værdsætter
deres betydningsfulde bidrag til udmøntningen af handlingsplanen mod
korruption,
der endvidere minder om, at beslutning nr. 1 vedtaget
af de europæiske justitsministre på deres 21. konference (Prag, 1997)
opfordrede til en hurtig udmøntning af handlingsplanen mod korruption og i
særdeleshed en fremskyndet vedtagelse af en strafferetskonvention, der
samordner kriminalisering af korruption, styrker samarbejdet om
strafforfølgning heraf og sikrer en effektiv opfølgningsmekanisme, der kan
benyttes af medlemsstater og ikke-medlemsstater på lige fod,
der erindrer om, at Europarådets stats- og
regeringschefer på deres andet topmøde i Strasbourg den 10. og 11. oktober
1997
besluttede at søge fælles løsninger på de udfordringer, som den tiltagende
korruption afstedkommer, og vedtog en handlingsplan, der med henblik på at
fremme samarbejdet om bekæmpelse af korruption, herunder forbindelsen til
organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge, bl.a. pålagde
Ministerkomitéen at sikre, at der hurtigt udarbejdes internationale retsakter
i
overensstemmelse med handlingsplanen mod korruption,
der yderligere tager i betragtning, at beslutning nr.
(97) 24 om de 20 vejledende retningslinjer for bekæmpelse af korruption
vedtaget på Ministerkomitéens 101. møde den 6. november 1997 understreger
behovet for hurtigt at udarbejde internationale retsakter i overensstemmelse
med handlingsplanen mod korruption,
på baggrund af, at Ministerkomitéen på sit102. møde den
4. maj 1998 vedtog beslutning nr. (98) 7 om godkendelse af den partielle og
udvidede
aftale om oprettelse af ”Sammenslutningen af Stater mod Korruption
– GRECO”,
som sigter på at forbedre medlemmernes mulighed for at bekæmpe korruption ved
at følge op på overholdelsen af de forpligtelser, som medlemmerne har påtaget
sig på dette område,
har indgået følgende aftale:
KAPITEL I
ANVENDELSE AF TERMER
Artikel 1
Definitioner
I denne konvention:
a. anvendes ”tjenestemand” i den
betydning, som
”offentlig ansat”, ”øvrighedsperson”,
”borgmester”, ”minister” eller ”dommer”
har i national ret i den stat, hvor den pågældende person udøver sin
tjeneste,
og således som dette udtryk anvendes i denne stats strafferet;
b. omfatter udtrykket ”dommer” som nævnt
i litra a
ovenfor anklagere og personer, der udøver domsmyndighed;
c. skal en stat ved strafforfølgning, der omfatter
en
tjenestemand fra en anden stat, kun anvende definitionen på en tjenestemand
såfremt
denne definition er forenelig med statens nationale ret;
d. betyder ”juridisk person” enhver
enhed, der har denne
status i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse, dog
ikke
stater og andre offentlige organer under udøvelse af offentligretlige
beføjelser samt offentligretlige internationale organisationer;
KAPITEL II
FORANSTALTNINGER, DER TRÆFFES PÅ NATIONALT PLAN
Artikel 2
Aktiv bestikkelse af nationale tjenestemænd
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret, at en person med forsæt,
direkte eller gennem tredjemand, lover, tilbyder eller giver en national
tjenestemand en utilbørlig fordel, uanset dennes art, enten til
tjenestemanden
selv eller til tredjemand, for at få tjenestemanden til at foretage eller
undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelsen af tjenesten.
Artikel 3
Passiv bestikkelse af nationale tjenestemænd
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret, at en national tjenestemand
med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, anmoder om eller modtager en
utilbørlig fordel, uanset dennes art, enten til tjenestemanden selv eller
tredjemand, eller tager imod et tilbud eller løfte om en sådan fordel, for at
foretage eller undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelsen af
tjenesten.
Artikel 4
Bestikkelse af medlemmer af nationale,
offentlige forsamlinger
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel
2
og 3, når handlingen omfatter en person, der er medlem af en national,
offentlig forsamling med lovgivende eller administrativ myndighed.
Artikel 5
Bestikkelse af udenlandske tjenestemænd
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel
2
og 3, når handlingen omfatter en tjenestemand i en anden stat.
Artikel 6
Bestikkelse af medlemmer af udenlandske,
offentlige forsamlinger
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel
2
og 3, når handlingen omfatter en person, der er medlem af en offentlig
forsamling med lovgivende eller administrativ myndighed i en anden stat.
Artikel 7
Aktiv bestikkelse i den private sektor
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret, at en person som led i sine
forretningsmæssige aktiviteter med forsæt, direkte eller gennem tredjemand,
lover, tilbyder eller giver en utilbørlig fordel, uanset dennes art, til en
person, der i en hvilken som helst egenskab leder eller arbejder for en
virksomhed i den private sektor, enten til den pågældende selv eller til
tredjemand, for at denne person i strid med sine pligter skal foretage eller
undlade at foretage en handling.
Artikel 8
Passiv bestikkelse i den privates sektor
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret, at en person, der i en
hvilken
som helst egenskab leder eller arbejder for en virksomhed i den private
sektor,
som led i sine forretningsmæssige aktiviteter med forsæt, direkte eller
gennem
tredjemand, anmoder om eller modtager en utilbørlig fordel, uanset dennes
art,
enten til den pågældende selv eller til tredjemand, eller tager imod et
tilbud
eller løfte om en sådan fordel, for i strid med sine pligter at foretage
eller
undlade at foretage en handling.
Artikel 9
Bestikkelse af tjenestemænd i internationale
organisationer
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel
2
og 3, når handlingen omfatter en tjenestemand eller anden kontraktansat i
henhold til vedtægten for en offentlig international eller overnational
organisation eller organ, som den pågældende part er medlem af, og en person,
uanset
om den pågældende er stillet til rådighed for vedkommende organisation eller
organ, når den pågældende udøver hverv svarende til de hverv, der udøves af
den
nævnte tjenestemand eller repræsentant.
Artikel 10
Bestikkelse af medlemmer af internationale
parlamentariske forsamlinger
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel
4, når handlingen omfatter en person, der er medlem af en parlamentarisk
forsamling i en national eller overnational organisation, som den pågældende
part er medlem af.
Artikel 11
Bestikkelse af dommere og tjenestemænd ved
internationale domstole
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel
2
og 3, når handlingen omfatter en person, der udøver domsmyndighed eller er
tjenestemand
ved en international domstol, hvis kompetence er anerkendt af den pågældende
part.
Artikel 12
Handel med indflydelse
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret, at en person med forsæt,
direkte eller gennem tredjemand, lover, giver eller tilbyder en utilbørlig
fordel, uanset dennes art, til en person, der hævder eller bekræfter at være
i
stand til at udøve upassende indflydelse på beslutninger, der træffes af en
af
de i artikel 2, 4-6 og 9-11 nævnte personer, enten til den pågældende selv
eller til tredjemand, som modydelse for, at den pågældende udøver den
upassende
indflydelse, samt at en sådan person anmoder om eller modtager en utilbørlig
fordel, uanset dennes art, eller tager imod et tilbud eller løfte om en sådan
fordel som modydelse for at udøve den upassende indflydelse, uanset om
indflydelsen udøves, og om den formodede indflydelse fører til det tilsigtede
resultat.
Artikel 13
Hvidvaskning af udbyttet fra bestikkelse
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i
Europarådets
konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og
konfiskation
af udbyttet fra strafbart forhold (ETS nr. 141), artikel 6, stk. 1 og 2,
under
de deri nævnte betingelser, når førforbrydelsen består i en strafbar handling
i
henhold til artikel 2-12 i denne konvention, i det omfang vedkommende part
ikke
har taget forbehold eller afgivet erklæring over disse handlinger eller ikke
anser sådanne handlinger for alvorlige i forbindelse med deres lovgivning om
hvidvaskning af penge.
Artikel 14
Regnskabsmæssige lovovertrædelser
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at der i
henhold til national ret kan pålægges strafferetlige eller andre sanktioner,
når en person med forsæt foretager eller undlader at foretage følgende
handlinger for at begå, skjule eller dække over de i artikel 2-12 nævnte
handlinger, i det omfang vedkommende part ikke har taget forbehold eller
afgivet erklæring:
a)
at udarbejde eller
anvende en faktura eller et andet regnskabsmæssigt dokument eller fortegnelse
med falske eller ufuldstændige oplysninger;
b)
ulovligt at undlade
at registrere en betaling.
Artikel 15
Meddelagtighed
Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige
og
andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er
en strafbar handling i henhold til national ret at hjælpe eller tilskynde til
udførelsen af en strafbar handling i henhold til denne konvention.
Artikel 16
Immunitet
Bestemmelserne i denne konvention berører ikke
bestemmelser i traktater, protokoller eller statutter eller
gennemførelsesbestemmelser, der knytter sig hertil, vedrørende ophævelse af
immunitet.
Artikel 17
Straffemyndighed
1. Enhver
part
skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte
være nødvendige for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til
de
strafbare handlinger i henhold til artikel 2-14 i denne konvention i
tilfælde,
hvor
a)
lovovertrædelsen
helt eller delvis er begået på dens område;
b)
gerningsmanden er en
af dens statsborgere eller tjenestemænd eller medlem af en af dens offentlige
forsamlinger;
c)
lovovertrædelsen
angår en af dens tjenestemænd eller et medlem af en at dens offentlige
forsamlinger
eller en person som nævnt i artikel 9-11, der også er en af dens
statsborgere.
2. Enhver part kan – på tidspunktet for
undertegnelse
eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument – ved en erklæring stilet til Europarådets
generalsekretær
erklære, at den forbeholder sig ret til ikke eller kun i særlige tilfælde
eller
på særlige betingelser at anvende kompetencebestemmelserne i denne artikels
stk. 1, litra b og c, helt eller delvis.
3. Såfremt en part har benyttet muligheden for at
tage
forbehold efter stk. 2 i denne artikel, skal den vedtage sådanne
foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at den har
straffemyndighed
med hensyn til strafbare handlinger i henhold til denne konvention i
tilfælde,
hvor den påståede gerningsmand befinder sig inden for dens territorium, og
parten ikke udleverer den pågældende til en anden part alene som følge af den
pågældendes statsborgerskab efter en begæring om udlevering.
4. Denne konvention udelukker ikke straffemyndighed
udøvet af en part i henhold til national ret.
Artikel 18
Juridiske personers ansvar
1. Enhver
part
skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte
være
nødvendige for at fastsætte, at juridiske personer kan kendes ansvarlige for
aktiv bestikkelse, handel med indflydelse og hvidvaskning af penge som
fastsat
efter denne konvention, der for at skaffe dem vinding er begået af en person,
der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den
juridiske
person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person,
baseret
på:
–
beføjelse til at
repræsentere den juridiske person, eller
–
beføjelse til at
træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller
–
beføjelse til at
udøve intern kontrol,
samt sådanne personers medvirken til eller anstiftelse af sådanne
handlinger.
2. Ud over de i stk. 1 omhandlede tilfælde
skal
enhver part træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en
juridisk
person kan kendes ansvarlig, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig
kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det
muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at
begå
en af de i stk. 1 nævnte strafbare handlinger for at skaffe den
juridiske
person vinding.
3. Juridiske personers ansvar i henhold til
stk. 1
og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår,
anstifter eller medvirker til de i stk. 1 nævnte strafbare handlinger.
Artikel 19
Sanktioner og foranstaltninger
1. På baggrund af alvoren af de strafbare
handlinger,
der er fastsat efter denne konvention, skal enhver part sørge for, at der kan
pålægges sanktioner og foranstaltninger, som er effektive, står i et rimeligt
forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning for strafbare
handlinger
i henhold til artikel 2-14, herunder, når de er begået af en fysisk person,
straf i form at frihedsberøvelse, som kan medføre udlevering.
2. Enhver part skal sikre, at juridiske personer,
der kendes
ansvarlige efter artikel 18, stk. 1 og 2, kan pålægges strafferetlige
eller ikke-strafferetlige sanktioner, herunder økonomiske sanktioner, der er
effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en
afskrækkende
virkning.
3. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at muliggøre
konfiskation eller anden berøvelse af redskaber eller udbytte fra strafbare
handlinger eller af formuegoder, hvis værdi modsvarer sådant udbytte.
Artikel 20
Specialiserede myndigheder
Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger,
som
måtte være nødvendige for at sikre, at personer eller enheder er
specialiseret
i bekæmpelse af korruption. De skal have den nødvendige uafhængighed i
overensstemmelse med den pågældende parts grundlæggende retsprincipper, så de
kan udføre deres hverv effektivt og uden utilbørligt pres. Parten skal sikre,
at personalet ved sådanne enheder har den fornødne uddannelse og de fornødne
økonomiske
ressourcer til deres opgaver.
Artikel 21
Samarbejde med og mellem nationale myndigheder
Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger,
som
måtte være nødvendige for at sikre, at offentlige myndigheder samt
tjenestemænd
i overensstemmelse med national ret samarbejder med de af dens myndigheder,
der
er ansvarlige for efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger:
a)
ved af egen drift at
oplyse de sidstnævnte myndigheder om sager, hvor der er rimelig grund til at
antage, at der er begået en strafbar handling i henhold til artikel 2-14,
eller
b)
ved efter anmodning
at give de sidstnævnte myndigheder alle nødvendige oplysninger.
Artikel 22
Beskyttelse af personer, der samarbejder med
retssystemet, og af vidner
Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger,
som
måtte være nødvendige for at kunne yde effektiv og passende beskyttelse af:
a)
personer, der
anmelder strafbare handlinger i henhold til artikel 2-14 eller på anden måde
samarbejder
med de efterforskende og retsforfølgende myndigheder;
b)
vidner, der afgiver
forklaring om sådanne handlinger.
Artikel 23
Foranstaltninger til at lette indsamling af
bevismateriale og konfiskation af udbytte
1. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, herunder foranstaltninger der tillader anvendelse
af
særlige efterforskningsmetoder, som måtte være nødvendige i overensstemmelse
med national ret for at kunne lette indsamlingen af bevismateriale vedrørende
strafbare handlinger i henhold til artikel 2-14 i denne konvention og for at
kunne identificere, efterspore, fastfryse og beslaglægge redskaber og udbytte
fra korruption eller formuegoder, hvis værdi modsvarer sådant udbytte, som
kan
underkastes de i henhold til artikel 19, stk. 3, i denne konvention
fastsatte foranstaltninger.
2. Enhver part skal vedtage sådanne
lovgivningsmæssige
og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at bemyndige sine
domstole eller andre kompetente myndigheder til at beordre, at
bankoplysninger,
økonomiske oplysninger eller handelsmæssige oplysninger gøres tilgængelige
eller beslaglægges med henblik på at udføre de handlinger, der er omhandlet i
stk. 1 i denne artikel.
3. Bankhemmeligheden må ikke udgøre en hindring for
de
foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1 og 2 i denne artikel.
KAPITEL III
OVERVÅGNING AF GENNEMFØRELSEN
Artikel 24
Overvågning
Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO)
overvåger de kontraherende parters gennemførelse af denne konvention.
KAPITEL IV
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Artikel 25
Generelle principper og foranstaltninger
vedrørende internationalt samarbejde
1. Parterne skal i videst muligt omfang samarbejde
med
hinanden i overensstemmelse med bestemmelserne i relevante internationale
retsakter om internationalt samarbejde i straffesager eller arrangementer,
der
bygger på ensartet eller gensidig lovgivning, og i overensstemmelse med
national
ret ved efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger i henhold
til
denne konvention.
2. Såfremt der mellem parter ikke gælder en
international
retsakt eller et arrangement som nævnt i stk. 1, finder artikel 26-31 i
dette kapitel anvendelse.
3. Artikel 26-31 i dette kapitel finder også
anvendelse,
når de er mere fordelagtige end bestemmelserne i de i stk. 1 nævnte
internationale retsakter eller arrangementer.
Artikel 26
Gensidig retshjælp
1. Parterne skal i videst muligt omfang yde
hinanden
gensidig retshjælp ved uden unødigt ophold at behandle begæringer fra
myndigheder, der efter deres nationale ret har kompetence til at efterforske
og
retsforfølge strafbare handlinger i henhold til denne konvention.
2. Retshjælp efter stk. 1 i denne artikel kan
afslås, såfremt den anmodede part finder, at efterkommelse af begæringen vil
undergrave dens grundlæggende interesser, nationale suverænitet, nationale
sikkerhed eller almindelige retsprincipper (ordre public).
3. Parterne kan ikke påberåbe sig bankhemmeligheden
som
begrundelse for at nægte samarbejde i henhold til dette kapitel. Såfremt det
kræves i henhold til national lovgivning, kan en part kræve, at en begæring
om
samarbejde, som medfører ophævelse af bankhemmeligheden, godkendes af en
dommer
eller anden retlig myndighed, herunder offentlige anklagere, der beskæftiger
sig med lovovertrædelser.
Artikel 27
Udlevering
1. Enhver strafbar handling i henhold til denne
konvention skal anses for at indgå som en handling, for hvilken udlevering
kan
finde sted, i enhver traktat om udlevering, som måtte eksistere mellem eller
blandt parterne. Parterne forpligter sig til at lade sådanne handlinger indgå
som handlinger, for hvilke udlevering kan finde sted, i enhver traktat om
udlevering,
som indgås mellem eller blandt dem.
2. Såfremt en part, som gør udlevering betinget af,
at
der eksisterer en traktat herom, modtager en begæring om udlevering fra en
anden part, som den pågældende part ikke har indgået nogen udleveringstraktat
med, kan den betragte denne konvention som juridisk grundlag for udlevering
med
hensyn til strafbare handlinger i henhold til denne konvention.
3. De parter, der ikke gør udlevering betinget af,
at
der eksisterer en traktat herom, skal indbyrdes anerkende de strafbare
handlinger i henhold til denne konvention som handlinger, der kan medføre
udlevering.
4. Udlevering er underkastet de betingelser, som er
fastsat
i den anmodede parts lovgivning eller i gældende udleveringstraktater,
herunder
også de grunde, under henvisning til hvilke den anmodede part kan nægte
udlevering.
5. Såfremt udlevering for en strafbar handling i
henhold
til denne konvention afslås alene med henvisning til den berørte persons
statsborgerskab, eller fordi den anmodede part finder, at den har
straffemyndighed med hensyn til den pågældende handling, skal den anmodede
part
forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på
retsforfølgning,
medmindre andet aftales med den begærende part, og til sin tid underrette den
begærende part om det endelige udfald af sagen.
Artikel 28
Uanmodede oplysninger
Uden det berører egen efterforskning eller
retsforfølgning, kan en part uden forudgående anmodning sende en anden part
faktuelle oplysninger, når den finder, at afgivelse af sådanne oplysninger
kan
bistå den modtagende part med at iværksætte eller gennemføre efterforskning
eller retsforfølgning vedrørende strafbare handlinger i henhold til denne
konvention eller kan føre til en anmodning fra denne part i henhold til dette
kapitel.
Artikel 29
Central myndighed
1. Parterne skal udpege en central myndighed eller,
hvis
det er hensigtsmæssigt, flere centrale myndigheder, der skal være ansvarlige
for at afsende og besvare anmodninger, der rejses i henhold til dette
kapitel,
efterkommelse af sådanne anmodninger eller videregivelse af dem til de
myndigheder,
der har kompetence til at efterkomme dem.
2. Enhver part skal på tidspunktet for
undertegnelse
eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær meddelelse om navn
og
adresse på de myndigheder, der udpeges i medfør af stk. 1 i denne
artikel.
Artikel 30
Direkte kommunikation
1. De centrale myndigheder skal kommunikere direkte
med
hinanden.
2. I hastende tilfælde kan anmodninger om retshjælp
eller
meddelelser med tilknytning hertil sendes direkte af den begærende parts
retlige myndigheder, herunder offentlige anklagere, til den anmodede parts
tilsvarende myndigheder. I sådanne tilfælde skal der samtidig sendes en kopi
til den anmodede parts centrale myndighed gennem den begærende parts centrale
myndighed.
3. Enhver anmodning eller meddelelse i henhold til
denne
artikels stk. 1 eller 2 kan ske gennem International Criminal Police
Organisation
(Interpol).
4. Såfremt en anmodning afgives i medfør af denne
artikels stk. 2, og myndigheden ikke har kompetence til at behandle
anmodningen, skal den henvise anmodningen til den kompetente nationale
myndighed og informere den begærende part direkte om, at den har gjort dette.
5. Anmodninger eller meddelelser i henhold til
stk. 2 i denne artikel, som ikke medfører tvangsforanstaltninger, kan
fremsendes direkte af den begærende parts kompetente myndigheder til den
anmodede parts kompetente myndigheder.
6. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse
eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær meddelelse om, at
anmodninger i henhold til dette kapitel af hensyn til effektivitet skal
stiles
til den centrale myndighed.
Artikel 31
Oplysning
Den anmodede part skal straks oplyse den begærende
part
om foranstaltninger, der iværksættes i medfør af en begæring i henhold til
dette kapitel, og om slutresultatet af sådanne foranstaltninger. Den anmodede
part skal ligeledes straks oplyse den begærende part om omstændigheder, der
gør
det umuligt at gennemføre den foranstaltning, der anmodes om, eller som vil
kunne forsinke den væsentligt.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 32
Undertegnelse og ikrafttræden
1. Denne konvention skal være åben for
undertegnelse af
alle Europarådets medlemsstater samt ikke-medlemsstater, der har deltaget i
dens udarbejdelse. Disse stater kan udtrykke deres samtykke til at være
bundet
af den:
a.
ved undertegnelse
uden forbehold for så vidt angår ratifikation, accept eller godkendelse,
eller
b.
ved undertegnelse
med forbehold for ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af
ratifikation,
accept eller godkendelse.
2. Ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.
3. Denne konvention træder i kraft den første dag i
den
måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato,
hvor 14 stater har udtrykt deres samtykke til at være bundet af konventionen
i
overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1. Stater, der ikke er medlem
af Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO) på tidspunktet for
ratifikation,
bliver automatisk medlem på det tidspunkt, hvor konventionen træder i kraft.
4. For så vidt angår enhver undertegnende stat, der
efterfølgende udtrykker samtykke til at være bundet af den, træder
konventionen
i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på
tre måneder efter datoen for deres tilkendegivelse af at ville være bundet af
konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2.
Undertegnende
stater, der ikke er medlem af Sammenslutningen af Stater mod Korruption
(GRECO)
på tidspunktet for ratifikation, bliver automatisk medlem på det tidspunkt,
hvor konventionen træder i kraft for vedkommende stat.
Artikel 33
Tiltrædelse af konventionen
1. Efter denne konventions ikrafttræden kan
Europarådets
Ministerkomité, efter at have konsulteret de kontraherende parter, opfordre
De
Europæiske Fællesskaber og enhver stat, der ikke er medlem af Europarådet og
som ikke har deltaget i dens udarbejdelse, til at tiltræde konventionen ved
beslutning truffet med det flertal, der er fastsat i artikel 20.d. i
Europarådets statut, og med enstemmighed blandt repræsentanterne for de
kontraherende stater, der er berettiget til at sidde i Ministerkomitéen.
2. For så vidt angår De Europæiske Fællesskaber og
stater, der tiltræder konventionen efter stk. 1 ovenfor, træder
konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af
en
periode på tre måneder efter deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet hos
Europarådets generalsekretær. De Europæiske Fællesskaber og stater, der
tiltræder konventionen, bliver, hvis vedkommende ikke allerede er medlem på
tidspunktet for tiltrædelsen, automatisk medlem af GRECO på det tidspunkt,
hvor
konventionen træder i kraft for vedkommende.
Artikel 34
Territorialt anvendelsesområde
1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse
eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument angive, inden for hvilket område eller hvilke områder
denne konvention skal finde anvendelse.
2. Enhver part kan på et senere tidspunkt ved
erklæring
til Europarådets generelsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til
ethvert andet område, der er angivet i erklæringen. For så vidt angår et
sådant
område træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger
efter
udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens
modtagelse af en sådan erklæring.
3. Enhver erklæring, der afgives i henhold til
ovenstående
to stykker, kan for så vidt angår ethvert område, der er anført i en sådan
erklæring, tilbagetrækkes ved notifikation stilet til Europarådets
generalsekretær. Tilbagetrækningen træder i kraft den første dag i den måned,
der følger efter udløbet af en periode på tre måneder fra datoen for
generalsekretærens modtagelse af en sådan notifikation.
Artikel 35
Forholdet til andre konventioner og aftaler
1. Denne konvention berører ikke rettigheder og
forpligtelser, der følger af internationale, multilaterale konventioner
vedrørende særlige forhold.
2. Parterne i denne konvention kan indgå bilaterale
eller multilaterale aftaler med hinanden vedrørende de forhold, der er
omhandlet i denne konvention, med henblik på at supplere eller styrke dens
bestemmelser eller fremme gennemførelsen af de principper, som den
indeholder.
3. Såfremt to eller flere parter allerede har
indgået en
aftale eller traktat for så vidt angår et spørgsmål, der er omhandlet i denne
konvention, eller på anden måde har etableret indbyrdes relationer for så
vidt
angår dette spørgsmål, er de berettiget til at lade denne aftale eller
traktat
finde anvendelse eller til at lade det regulere på samme måde i stedet for
denne konvention, såfremt det fremmer internationalt samarbejde.
Artikel 36
Erklæringer
Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse
eller
ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument erklære, at den vil fastsætte, at det alene er en
strafbar
handling at udøve aktiv og passiv bestikkelse af udenlandske tjenestemænd
efter
artikel 5, af tjenestemænd i internationale organisationer efter artikel 9
eller af dommere og tjenestemænd ved internationale domstole efter artikel
11,
i det omfang den pågældende tjenestemand eller dommer foretager eller
undlader
at foretage en handling i strid med sine pligter.
Artikel 37
Forbehold
1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse
eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument forbeholde sig ret til helt eller delvis at undlade at
fastsætte, at det er en strafbar handling efter national ret at handle som
nævnt i artikel 4, 6-8, 10 og 12 eller at begå passiv beskikkelse som nævnt i
artikel 5.
2. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse
eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument erklære, at den benytter sig af det forbehold, der er
fastsat i artikel 17, stk. 2.
3. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse
eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller
tiltrædelsesinstrument erklære, at den kan afslå at yde gensidig retshjælp
efter artikel 26, stk. 1, såfremt begæringen vedrører en forbrydelse,
som
den anmodede stat anser som en politisk forbrydelse.
4. En stat kan ved anvendelse af stk. 1, 2 og
3 i
denne artikel ikke tage forbehold over for mere end fem af deri nævnte
bestemmelser. Der kan ikke tages yderligere forbehold. Forbehold af samme art
med hensyn til artikel 4, 6 og 10 anses som ét forbehold.
Artikel 38
Gyldighed og revision af erklæringer og
forbehold
1. Erklæringer som nævnt i artikel 36 og forbehold
som
nævnt i artikel 37 er gyldige i en periode på tre år fra datoen for denne
konventions ikrafttræden for den pågældende stat. Sådanne erklæringer og
forbehold kan dog fornyes for perioder af samme varighed.
2. Europarådets generalsekretær skal 12 måneder før
udløbet af erklæringen eller forbeholdet give meddelelse herom til den
pågældende
stat. Senest tre måneder før udløbet skal den pågældende stat meddele
generalsekretæren, hvorvidt den opretholder, ændrer eller tilbagekalder
erklæringen eller forbeholdet. Såfremt den pågældende stat undlader at give
meddelelse herom, skal generalsekretæren oplyse staten om, at erklæringen
eller
forbeholdet anses for at være automatisk forlænget for en periode på seks
måneder. Såfremt den pågældende stat undlader at give meddelelse om sin
hensigt
om at opretholde eller ændre erklæringen eller forbeholdet før udløbet af
denne
periode, bortfalder erklæringen eller forbeholdet.
3. Hvis en part afgiver erklæring eller tager
forbehold
i overensstemmelse med artikel 36 og 37, skal den før fornyelse heraf eller
efter anmodning redegøre over for GRECO for de grunde, der berettiger til at
forlænge vedkommende erklæring eller forbehold.
Artikel 39
Ændringer
1. Ændringer til denne konvention kan foreslås af
enhver
part, og Europarådets generalsekretær skal give underretning herom til
Europarådets
medlemsstater og til enhver ikke-medlemsstat, som har tiltrådt eller er
blevet
opfordret til at tiltræde denne konvention i overensstemmelse med
bestemmelserne
i artikel 33.
2. Der skal gives underretning til European
Committee on
Crime Problems (CDPC) om enhver ændring, der foreslås af en part, og denne
komité skal forelægge Ministerkomitéen en udtalelse om den foreslåede
ændring.
3. Ministerkomitéen skal behandle den foreslåede
ændring
og den udtalelse der er afgivet af CDPC og kan efter at have hørt
ikke-medlemsstater, der har tiltrådt denne konvention, vedtage ændringen.
4. Teksten til enhver ændring, der vedtages af
Ministerkomitéen
i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, skal fremsendes til
parterne
til godkendelse.
5. Enhver ændring, der vedtages i overensstemmelse
med
denne artikels stk. 3, træder i kraft den tredivte dag efter, at alle
parter har underrettet generalsekretæren om deres godkendelse deraf.
Artikel 40
Afgørelse af tvister
1. Europarådets European Committee on Crime
Problems
skal holdes underrettet om fortolkning og anvendelse af denne konvention.
2. I tilfælde af tvist mellem parter for så vidt
angår
fortolkning eller anvendelse af denne konvention skal de forsøge at afgøre
tvisten ved forhandling eller andre fredelige midler efter eget valg,
herunder
indbringelse af tvisten for European Committee on Crime Problems, for en
voldgiftsinstans, hvis afgørelse skal være bindende for parterne, eller for
Den
Internationale Domstol, efter aftale mellem de berørte parter.
Artikel 41
Opsigelse
1. Enhver part kan på ethvert tidspunkt opsige
denne
konvention ved notifikation stilet til Europarådets generalsekretær.
2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag
i
den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen
for generalsekretærens modtagelse af notifikationen.
Artikel 42
Notifikation
Europarådets generalsekretær skal notificere
Europarådets medlemsstater og enhver stat eller De Europæiske Fællesskaber,
der
har tiltrådt denne konvention, om:
a.
undertegnelse,
b.
deponering af
ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter,
c.
datoen for denne konventions
ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 32 og 33,
d.
erklæringer og
forbehold i henhold til artikel 36 eller 37,
e.
enhver anden
handling, notifikation eller meddelelse vedrørende denne konvention.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, efter at
være
behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention.
Udfærdiget i Strasbourg den 27. januar 1999 på
engelsk
og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et enkelt
eksemplar,
der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender
bekræftede genparter heraf til enhver part, der har undertegnet og tiltrådt
denne konvention.
Konventionen trådte
i henhold til artikel 32, stk. 3, i kraft den 1. juli 2002.
Danmarks
ratifikationsinstrument blev deponeret hos Europarådets generalsekretær den
2.
august 2000, og konventionen trådte i kraft for Danmark den 1. juli 2002.
Der er afgivet
territorialerklæring om, at konventionen indtil videre ikke finder anvendelse
på Færøerne og Grønland.
Der er i henhold til
konventionens artikel 37, stk. 1, taget forbehold om, at Danmark kan
undlade at fastsætte, at det er en strafbar handling efter dansk ret at
handle
som nævnt i artikel 12. Der er i henhold til konventionens artikel 37,
stk. 2, taget forbehold efter artikel 17, stk. 2, om, at Danmark i
de
i artikel 17, stk. 1, litra b, 1. led, omhandlede tilfælde kan betinge
dansk straffemyndighed af, at forholdet også er strafbart efter lovgivningen
i
det land, hvor forholdet blev begået (dobbelt strafbarhed). I henhold til
artikel 37, stk. 3, er taget forbehold om, at Danmark kan afslå at yde
gensidig retshjælp efter artikel 26, stk. 1, såfremt begæringen vedrører
en forbrydelse, som efter dansk ret anses for en politisk forbrydelse.
I medfør af artikel
29, stk. 2, er afgivet erklæring om, at Justitsministeriet er udpeget
til
kompetent myndighed.
Oplysninger om andre
landes tiltrædelse m.v. kan fås hos Europarådet på adressen:
http://conventions.coe.int
.
Engelsk tekst
Criminal
Law Convention on Corruption
PREAMBLE
The
member States of the Council of Europe and the other States signatory hereto,
Considering
that the aim of the Council of Europe is to achieve a greater unity between
its
members;
Recognising
the value of fostering co-operation with the other States signatories to this
Convention;
Convinced
of the need to pursue, as a matter of priority, a common criminal policy
aimed
at the protection of society against corruption, including the adoption of
appropriate legislation and preventive measures;
Emphasising
that corruption threatens the rule of law, democracy and human rights,
undermines good governance, fairness and social justice, distorts
competition,
hinders economic development and endangers the stability of democratic
institutions and the moral foundations of society;
Believing
that an effective fight against corruption requires increased, rapid and
well-functioning international co-operation in criminal matters;
Welcoming
recent developments which further advance international understanding and
co-operation in combating corruption, including actions of the United
Nations,
the World Bank, the International Monetary Fund, the World Trade
Organisation,
the Organisation of American States, the OECD and the European Union;
Having
regard to the Programme of Action against Corruption adopted by the Committee
of Ministers of the Council of Europe in November 1996 following the
recommendations of the 19th Conference of European Ministers of Justice
(Valletta, 1994);
Recalling
in this respect the importance of the participation of non-member States in
the
Council of Europe’s activities against corruption and welcoming their
valuable
contribution to the implementation of the Programme of Action against
Corruption;
Further
recalling that Resolution No. 1 adopted by the European Ministers of Justice
at
their 21st Conference (Prague, 1997) recommended the speedy implementation of
the Programme of Action against Corruption, and called, in particular, for
the
early adoption of a criminal law convention providing for the co-ordinated
incrimination of corruption offences, enhanced co-operation for the
prosecution
of such offences as well as an effective follow-up mechanism open to member
States and non-member States on an equal footing;
Bearing
in mind that the Heads of State and Government of the Council of Europe
decided,
on the occasion of their Second Summit held in Strasbourg on 10 and
11 October 1997, to seek common responses to the challenges posed by the
growth in corruption and adopted an Action Plan which, in order to promote
co-operation in the fight against corruption, including its links with
organised crime and money laundering, instructed the Committee of Ministers,
inter alia, to secure the rapid
completion of international legal instruments pursuant to the Programme of
Action against Corruption;
Considering
moreover that Resolution (97) 24 on the 20 Guiding Principles for the Fight
against Corruption, adopted on 6 November 1997 by the Committee of Ministers
at
its 101st
Session, stresses the need rapidly to complete the
elaboration of international legal instruments pursuant to the Programme of
Action against Corruption;
In
view of the adoption by the Committee of Ministers, at its 102nd
Session on 4 May 1998, of Resolution (98) 7 authorising the partial
and enlarged agreement establishing the »Group of States against Corruption
–
GRECO«, which aims at improving the capacity of its members to fight
corruption
by following up compliance with their undertakings in this field,
Have
agreed as follows:
CHAPTER
I
USE OF
TERMS
Article
1
Use
of terms
For the
purposes of this Convention:
a »
public official« shall be understood
by reference to the definition of »official«, »public officer«, »mayor«,
»minister«
or »judge« in the national law of the State in which the person in question
performs that function and as applied in its criminal law;
b the
term »
judge« referred to in
sub-paragraph a above shall include prosecutors and holders of judicial
offices;
c in
the case of proceedings involving a public official of another State, the
prosecuting State may apply the definition of public official only insofar as
that definition is compatible with its national law;
d »
legal person« shall mean any entity
having such status under the applicable national law, except for States or
other public bodies in the exercise of State authority and for public
international
organisations.
CHAPTER
II
MEASURES
TO BE TAKEN AT NATIONAL LEVEL
Article
2
Active
bribery of domestic public officials
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law, when committed
intentionally, the promising, offering or giving by any person, directly or
indirectly, of any undue advantage to any of its public officials, for
himself
or herself or for anyone else, for him or her to act or refrain from acting
in the exercise of his or her functions.
Article
3
Passive
bribery of domestic public officials
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law, when committed
intentionally, the request or receipt by any of its public officials,
directly
or indirectly, of any undue advantage, for himself or herself or for anyone
else, or the acceptance of an offer or a promise of such an advantage, to act
or refrain from acting in the exercise of his or her functions.
Article
4
Bribery
of members of domestic public assemblies
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to
in Articles 2 and 3, when involving any person who is a member of any
domestic
public assembly exercising legislative or administrative powers.
Article
5
Bribery
of foreign public officials
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to
in Articles 2 and 3, when involving a public official of any other State.
Article
6
Bribery
of members of foreign public assemblies
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to
in Articles 2 and 3, when involving any person who is a member of any public
assembly exercising legislative or administrative powers in any other State.
Article
7
Active
bribery in the private sector
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law, when committed
intentionally in the course of business activity, the promising, offering or
giving, directly or indirectly, of any undue advantage to any persons who
direct or work for, in any capacity, private sector entities, for themselves
or
for anyone else, for them to act, or refrain from acting, in breach of their
duties.
Article
8
Passive
bribery in the private sector
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law, when committed
intentionally, in the course of business activity, the request or receipt,
directly or indirectly, by any persons who direct or work for, in any
capacity,
private sector entities, of any undue advantage or the promise thereof for
themselves or for anyone else, or the acceptance of an offer or a promise of
such an advantage, to act or refrain from acting in breach of their duties.
Article
9
Bribery
of officials of international organisations
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to
in Articles 2 and 3, when involving any official or other contracted
employee,
within the meaning of the staff regulations, of any public international or
supranational organisation or body of which the Party is a member, and any
person, whether seconded or not, carrying out functions corresponding to
those
performed by such officials or agents.
Article
10
Bribery
of members of international parliamentary assemblies
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to
in Article 4 when involving any members of parliamentary assemblies of
international or supranational organisations of which the Party is a member.
Article
11
Bribery
of judges and officials of international courts
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to
in Articles 2 and 3 involving any holders of judicial office or officials of
any
international court whose jurisdiction is accepted by the Party.
Article
12
Trading
in influence
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law, when committed
intentionally,
the promising, giving or offering, directly or indirectly, of any undue
advantage to anyone who asserts or confirms that he or she is able to exert
an
improper influence over the decision-making of any person referred to in
Articles
2, 4 to 6 and 9 to 11 in consideration thereof, whether the undue advantage
is
for himself or herself or for anyone else, as well as the request, receipt or
the acceptance of the offer or the promise of such an advantage, in
consideration of that influence, whether or not the influence is exerted or
whether or not the supposed influence leads to the intended result.
Article
13
Money
laundering of proceeds from corruption offences
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to
in the Council of Europe Convention on Laundering, Search, Seizure and
Confiscation of the Products from Crime (ETS No. 141), Article 6, paragraphs
1
and 2, under the conditions referred to therein, when the predicate offence
consists of any of the criminal offences established in accordance with
Articles 2 to 12 of this Convention, to the extent that the Party has not
made
a reservation or a declaration with respect to these offences or does not
consider such offences as serious ones for the purpose of their money
laundering
legislation.
Article
14
Account
offences
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as offences liable to criminal or other sanctions under its
domestic
law the following acts or omissions, when committed intentionally, in order
to
commit, conceal or disguise the offences referred to in Articles 2 to 12, to
the extent the Party has not made a reservation or a declaration:
a)
creating or using an invoice or any other
accounting document or record containing false or incomplete information;
b)
unlawfully omitting to make a record of a
payment.
Article
15
Participatory
acts
Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish as criminal offences under its domestic law aiding or abetting the
commission of any of the criminal offences established in accordance with
this
Convention.
Article
16
Immunity
The
provisions of this Convention shall be without prejudice to the provisions of
any Treaty, Protocol or Statute, as well as their implementing texts, as
regards the withdrawal of immunity.
Article
17
Jurisdiction
1 Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
establish jurisdiction over a criminal offence established in accordance with
Articles 2 to 14 of this Convention where:
a)
the offence is committed in whole or in part
in its territory;
b)
the offender is one of its nationals, one of
its public officials, or a member of one of its domestic public assemblies;
c)
the offence involves one of its public
officials or members of its domestic public assemblies or any person referred
to in Articles 9 to 11 who is at the same time one of its nationals.
2 Each
State may, at the time of signature or when depositing its instrument of
ratification, acceptance, approval or accession, by a declaration addressed
to
the Secretary General of the Council of Europe, declare that it reserves the
right not to apply or to apply only in specific cases or conditions the
jurisdiction rules laid down in paragraphs 1 b and c of this article or any
part thereof.
3 If a
Party has made use of the reservation possibility provided for in paragraph 2
of this article, it shall adopt such measures as may be necessary to
establish jurisdiction over a criminal offence established in accordance with
this Convention, in cases where an alleged offender is present in its
territory
and it does not extradite him to another Party, solely on the basis of his
nationality, after a request for extradition.
4 This
Convention does not exclude any criminal jurisdiction exercised by a Party in
accordance with national law.
Article
18
Corporate
liability
1 Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
ensure that legal persons can be held liable for the criminal offences of
active bribery, trading in influence and money laundering established in
accordance
with this Convention, committed for their benefit by any natural person,
acting
either individually or as part of an organ of the legal person, who has a
leading position within the legal person, based on:
–
power of representation of the legal
person; or
–
an authority to take decisions on behalf of
the legal person; or
–
an authority to exercise control within the
legal person;
as well as
for involvement of such a natural person as accessory or instigator in the
above-mentioned offences.
2 Apart
from the cases already provided for in paragraph 1, each Party shall take the
necessary measures to ensure that a legal person can be held liable where the
lack of supervision or control by a natural person referred to in paragraph 1
has made possible the commission of the criminal offences mentioned in
paragraph 1 for the benefit of that legal person by a natural person under
its
authority.
3 Liability
of a legal person under paragraphs 1 and 2 shall not exclude criminal
proceedings
against natural persons who are perpetrators, instigators of, or accessories
to, the criminal offences mentioned in paragraph 1.
Article
19
Sanctions
and measures
1 Having
regard to the serious nature of the criminal offences established in
accordance
with this Convention, each Party shall provide, in respect of those criminal
offences established in accordance with Articles 2 to 14, effective,
proportionate and dissuasive sanctions and measures, including, when
committed
by natural persons, penalties involving deprivation of liberty which can give
rise to extradition.
2 Each
Party shall ensure that legal persons held liable in accordance with Article
18, paragraphs 1 and 2, shall be subject to effective, proportionate and
dissuasive criminal or non-criminal sanctions, including monetary sanctions.
3 Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
enable it to confiscate or otherwise deprive the instrumentalities and
proceeds
of criminal offences established in accordance with this Convention, or
property the value of which corresponds to such proceeds.
Article
20
Specialised
authorities
Each
Party shall adopt such measures as may be necessary to ensure that persons or
entities are specialised in the fight against corruption. They shall have the
necessary independence in accordance with the fundamental principles of the
legal system of the Party, in order for them to be able to carry out their
functions effectively and free from any undue pressure. The Party shall
ensure
that the staff of such entities has adequate training and financial resources
for their tasks.
Article
21
Co-operation
with and between national authorities
Each
Party shall adopt such measures as may be necessary to ensure that public
authorities, as well as any public official, co-operate, in accordance with
national law, with those of its authorities responsible for investigating and
prosecuting criminal offences:
a)
by informing the latter authorities, on
their own initiative, where there are reasonable grounds to believe that any
of
the criminal offences established in accordance with Articles 2 to 14
has
been committed, or
b)
by providing, upon request, to the latter
authorities all necessary information.
Article
22
Protection
of collaborators of justice and witnesses
Each
Party shall adopt such measures as may be necessary to provide effective and
appropriate protection for:
a)
those who report the criminal offences
established in accordance with Articles 2 to 14 or otherwise co-operate with
the investigating or prosecuting authorities;
b)
witnesses who give testimony concerning these
offences.
Article
23
Measures
to facilitate the gathering of evidence and the confiscation of proceeds
1 Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary,
including those permitting the use of special investigative techniques, in
accordance with national law, to enable it to facilitate the gathering of
evidence related to criminal offences established in accordance with Articles
2 to 14 of this Convention and to identify, trace, freeze and seize
instrumentalities and proceeds of corruption, or property the value of which
corresponds to such proceeds, liable to measures set out in accordance with
paragraph 3 of Article 19 of this Convention.
2 Each
Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to
empower its courts or other competent authorities to order that bank,
financial
or commercial records be made available or be seized in order to carry out
the
actions referred to in paragraph 1 of this article.
3 Bank
secrecy shall not be an obstacle to measures provided for in paragraphs 1 and
2
of this article.
CHAPTER
III
MONITORING
OF IMPLEMENTATION
Article
24
Monitoring
The
Group of States against Corruption (GRECO) shall monitor the implementation
of
this Convention by the Parties.
CHAPTER
IV
INTERNATIONAL
CO-OPERATION
Article
25
General
principles and measures for international co-operation
1 The
Parties shall co-operate with each other, in accordance with the provisions
of
relevant international instruments on international co-operation in criminal
matters, or arrangements agreed on the basis of uniform or reciprocal
legislation,
and in accordance with their national law, to the widest extent possible for
the purposes of investigations and proceedings concerning criminal offences
established in accordance with this Convention.
2 Where
no international instrument or arrangement referred to in paragraph 1 is in
force between Parties, Articles 26 to 31 of this chapter shall apply.
3 Articles
26 to 31 of this chapter shall also apply where they are more favourable than
those of the international instruments or arrangements referred to in
paragraph
1.
Article
26
Mutual
assistance
1 The
Parties shall afford one another the widest measure of mutual assistance by
promptly processing requests from authorities that, in conformity with their
domestic laws, have the power to investigate or prosecute criminal offences
established in accordance with this Convention.
2 Mutual
legal assistance under paragraph 1 of this article may be refused if the
requested
Party believes that compliance with the request would undermine its
fundamental
interests, national sovereignty, national security or
ordre public.
3 Parties
shall not invoke bank secrecy as a ground to refuse any co-operation under
this
chapter. Where its domestic law so requires, a Party may require that a
request
for co-operation which would involve the lifting of bank secrecy be
authorised
by either a judge or another judicial authority, including public
prosecutors,
any of these authorities acting in relation to criminal offences.
Article
27
Extradition
1 The
criminal offences established in accordance with this Convention shall be
deemed to be included as extraditable offences in any extradition treaty
existing between or among the Parties. The Parties undertake to include such
offences as extraditable offences in any extradition treaty to be concluded
between or among them.
2 If
a Party that makes extradition conditional on the existence of a treaty
receives a request for extradition from another Party with which it does not
have an extradition treaty, it may consider this Convention as the legal
basis
for extradition with respect to any criminal offence established in
accordance
with this Convention.
3 Parties
that do not make extradition conditional on the existence of a treaty shall
recognise criminal offences established in accordance with this Convention as
extraditable offences between themselves.
4 Extradition
shall be subject to the conditions provided for by the law of the requested
Party or by applicable extradition treaties, including the grounds on which
the
requested Party may refuse extradition.
5 If
extradition for a criminal offence established in accordance with this
Convention is refused solely on the basis of the nationality of the person
sought, or because the requested Party deems that it has jurisdiction over
the
offence, the requested Party shall submit the case to its competent
authorities
for the purpose of prosecution unless otherwise agreed with the requesting
Party, and shall report the final outcome to the requesting Party in due
course.
Article
28
Spontaneous
information
Without
prejudice to its own investigations or proceedings, a Party may without prior
request forward to another Party information on facts when it considers that
the disclosure of such information might assist the receiving Party in
initiating or carrying out investigations or proceedings concerning criminal
offences established in accordance with this Convention or might lead to a
request by that Party under this chapter.
Article
29
Central
authority
1 The
Parties shall designate a central authority or, if appropriate, several
central
authorities, which shall be responsible for sending and answering requests
made
under this chapter, the execution of such requests or the transmission of
them
to the authorities competent for their execution.
2 Each
Party shall, at the time of signature or when depositing its instrument of
ratification, acceptance, approval or accession, communicate to the Secretary
General of the Council of Europe the names and addresses of the authorities
designated in pursuance of paragraph 1 of this article.
Article
30
Direct
communication
1 The
central authorities shall communicate directly with one another.
2 In
the event of urgency, requests for mutual assistance or communications
related
thereto may be sent directly by the judicial authorities, including public
prosecutors, of the requesting Party to such authorities of the requested
Party. In such cases a copy shall be sent at the same time to the central
authority of the requested Party through the central authority of the
requesting Party.
3 Any
request or communication under paragraphs 1 and 2 of this article may be made
through the International Criminal Police Organisation (Interpol).
4 Where
a request is made pursuant to paragraph 2 of this article and the authority
is
not competent to deal with the request, it shall refer the request to the
competent national authority and inform directly the requesting Party that it
has done so.
5 Requests
or communications under paragraph 2 of this article, which do not involve
coercive action, may be directly transmitted by the competent authorities of
the requesting Party to the competent authorities of the requested Party.
6 Each
State may, at the time of signature or when depositing its instrument of
ratification, acceptance, approval or accession, inform the Secretary General
of the Council of Europe that, for reasons of efficiency, requests made under
this chapter are to be addressed to its central authority.
Article
31
Information
The
requested Party shall promptly inform the requesting Party of the action
taken
on a request under this chapter and the final result of that action. The
requested Party shall also promptly inform the requesting Party of any
circumstances which render impossible the carrying out of the action sought
or
are likely to delay it significantly.
CHAPTER
V
FINAL
PROVISIONS
Article
32
Signature
and entry into force
1 This
Convention shall be open for signature by the member States of the Council of
Europe
and by non-member States which have participated in its elaboration. Such
States may express their consent to be bound by:
a.
signature without reservation as to
ratification, acceptance or approval; or
b.
signature subject to ratification, acceptance
or approval, followed by ratification, acceptance or approval.
2 Instruments
of ratification, acceptance or approval shall be deposited with the Secretary
General of the Council of Europe.
3 This
Convention shall enter into force on the first day of the month following the
expiration of a period of three months after the date on which fourteen
States
have expressed their consent to be bound by the Convention in accordance with
the provisions of paragraph 1. Any such State, which is not a member of the
Group
of States against Corruption (GRECO) at the time of ratification, shall
automatically become a member on the date the Convention enters into force.
4 In
respect of any signatory State which subsequently expresses its consent to be
bound by it, the Convention shall enter into force on the first day of the
month following the expiration of a period of three months after the date of
the expression of their consent to be bound by the Convention in accordance
with the provisions of paragraph 1. Any signatory State, which is not a
member
of the Group of States against Corruption (GRECO) at the time of
ratification,
shall automatically become a member on the date the Convention enters into
force in its respect.
Article
33
Accession
to the Convention
1 After
the entry into force of this Convention, the Committee of Ministers of the
Council of Europe, after consulting the Contracting States to the Convention,
may invite the European Community as well as any State not a member of the
Council and not having participated in its elaboration to accede to this
Convention, by a decision taken by the majority provided for in Article 20d
of
the Statute of the Council of Europe and by the unanimous vote of the
representatives of the Contracting States entitled to sit on the Committee of
Ministers.
2 In
respect of the European Community and any State acceding to it under
paragraph
1 above, the Convention shall enter into force on the first day of the month
following the expiration of a period of three months after the date of
deposit
of the instrument of accession with the Secretary General of the Council of
Europe. The European Community and any State acceding to this Convention
shall
automatically become a member of GRECO, if it is not already a member at the
time of accession, on the date the Convention enters into force in its
respect.
Article
34
Territorial
application
1 Any
State may, at the time of signature or when depositing its instrument of
ratification, acceptance, approval or accession, specify the territory or
territories
to which this Convention shall apply.
2 Any
Party may, at any later date, by a declaration addressed to the Secretary
General of the Council of Europe, extend the application of this Convention
to
any other territory specified in the declaration. In respect of such
territory
the Convention shall enter into force on the first day of the month following
the expiration of a period of three months after the date of receipt of such
declaration by the Secretary General.
3 Any
declaration made under the two preceding paragraphs may, in respect of any
territory specified in such declaration, be withdrawn by a notification
addressed to the Secretary General of the Council of Europe. The withdrawal
shall become effective on the first day of the month following the expiration
of a period of three months after the date of receipt of such notification by
the Secretary General.
Article
35
Relationship
to other conventions and agreements
1 This
Convention does not affect the rights and undertakings derived from
international
multilateral conventions concerning special matters.
2 The
Parties to the Convention may conclude bilateral or multilateral agreements
with one another on the matters dealt with in this Convention, for purposes
of
supplementing or strengthening its provisions or facilitating the application
of the principles embodied in it.
3 If
two or more Parties have already concluded an agreement or treaty in respect
of a subject which is dealt with in this Convention or otherwise have
established their relations in respect of that subject, they shall be
entitled
to apply that agreement or treaty or to regulate those relations accordingly,
in lieu of the present Convention, if it facilitates international
co-operation.
Article
36
Declarations
Any
State may, at the time of signature or when depositing its instrument of
ratification, acceptance, approval or accession, declare that it will
establish
as criminal offences the active and passive bribery of foreign public
officials
under Article 5, of officials of international organisations under Article 9
or
of judges and officials of international courts under Article 11, only to the
extent that the public official or judge acts or refrains from acting in
breach
of his duties.
Article
37
Reservations
1 Any
State may, at the time of signature or when depositing its instrument of
ratification, acceptance, approval or accession, reserve its right not to
establish as a criminal offence under its domestic law, in part or in whole,
the conduct referred to in Articles 4, 6 to 8, 10 and 12 or the passive
bribery
offences defined in Article 5.
2 Any
State may, at the time of signature or when depositing its instrument of
ratification, acceptance, approval or accession declare that it avails itself
of the reservation provided for in Article 17, paragraph 2.
3 Any
State may, at the time of signature or when depositing its instrument of
ratification, acceptance, approval or accession declare that it may refuse
mutual legal assistance under Article 26, paragraph 1, if the request
concerns
an offence which the requested Party considers a political offence.
No
State may, by application of paragraphs 1, 2 and 3 of this article, enter
reservations to more than five of the provisions mentioned thereon. No other
reservation may be made. Reservations of the same nature with respect to
Articles 4, 6 and 10 shall be considered as one reservation.
Article
38
Validity
and review of declarations and reservations
1 Declarations
referred to in Article 36 and reservations referred to in Article 37 shall be
valid for a period of three years from the day of the entry into force of
this
Convention in respect of the State concerned. However, such declarations and
reservations may be renewed for periods of the same duration.
2 Twelve
months before the date of expiry of the declaration or reservation, the
Secretariat General of the Council of Europe shall give notice of that expiry
to the State concerned. No later than three months before the expiry, the
State
shall notify the Secretary General that it is upholding, amending or
withdrawing its declaration or reservation. In the absence of a notification
by
the State concerned, the Secretariat General shall inform that State that its
declaration or reservation is considered to have been extended automatically
for a period of six months. Failure by the State concerned to notify its
intention to uphold or modify its declaration or reservation before the
expiry
of that period shall cause the declaration or reservation to lapse.
3 If
a Party makes a declaration or a reservation in conformity with Articles 36
and
37, it shall provide, before its renewal or upon request, an explanation to
GRECO, on the grounds justifying its continuance.
Article
39
Amendments
1 Amendments
to this Convention may be proposed by any Party, and shall be communicated by
the Secretary General of the Council of Europe to the member States of the
Council of Europe and to every
non-member
State
which has acceded to, or has been
invited to accede to, this Convention in accordance with the provisions of
Article
33.
2 Any
amendment proposed by a Party shall be communicated to the European Committee
on Crime Problems (CDPC), which shall submit to the Committee of Ministers
its
opinion on that proposed amendment.
3 The
Committee of Ministers shall consider the proposed amendment and the opinion
submitted by the CDPC and, following consultation of the non-member States
Parties to this Convention, may adopt the amendment.
4 The
text of any amendment adopted by the Committee of Ministers in accordance
with
paragraph 3 of this article shall be forwarded to the Parties for acceptance.
5 Any
amendment adopted in accordance with paragraph 3 of this article shall come
into force on the thirtieth day after all Parties have informed the Secretary
General of their acceptance thereof.
Article
40
Settlement
of disputes
1 The
European Committee on Crime Problems of the Council of Europe shall be kept
informed regarding the interpretation and application of this Convention.
2 In
case of a dispute between Parties as to the interpretation or application of
this Convention, they shall seek a settlement of the dispute through
negotiation or any other peaceful means of their choice, including submission
of the dispute to the European Committee on Crime Problems, to an arbitral
tribunal whose decisions shall be binding upon the Parties, or to the
International Court of Justice, as agreed upon by the Parties concerned.
Article
41
Denunciation
1 Any
Party may, at any time, denounce this Convention by means of a notification
addressed
to the Secretary General of the Council of Europe.
2 Such
denunciation shall become effective on the first day of the month following
the
expiration of a period of three months after the date of receipt of the
notification by the Secretary General.
Article
42
Notification
The
Secretary General of the Council of Europe shall notify the member States of
the Council of Europe and any State which has acceded to this Convention of:
a.
any signature;
b.
the deposit of any instrument of
ratification, acceptance, approval or accession;
c.
any date of entry into force of this
Convention in accordance with Articles 32 and 33;
d.
any declaration or reservation made under
Article 36 or Article 37;
e.
any other act, notification or communication
relating to this Convention.
In
witness whereof the undersigned, being duly authorised thereto, have signed
this Convention.
Done at
Strasbourg, this 27th day of January 1999, in
English and in French, both texts being equally authentic, in a single copy
which shall be deposited in the archives of the Council of Europe. The
Secretary General of the Council of Europe shall transmit certified copies to
each
member
State
of the Council of Europe, to the
non-member States which have participated in the elaboration of this
Convention,
and to any State invited to accede to it.
Udenrigsministeriet, den 2. marts
2006
Per Stig Møller
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 15. maj 2003 til den europæiske strafferetskonvention om korruption af 27. januar 1999 Retsinformation · 14. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven Retsinformation · 22. april 1999
- Skriftlig fremsættelse (22. april 1999) - L 232 Retsinformation · 22. april 1999
- Bekendtgørelse af den europæiske konvention af 24. april 1967 om adoption af børn. (* 1) Retsinformation · 15. maj 1979
- Bekendtgørelse af tillægsprotokol af 8. november 2001 om tilsynsmyndigheder og grænseoverskridende dataudveksling til konventionen af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger Retsinformation · 23. november 2017
- Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere (Gennemførelse af Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme samt gennemførelse af den tredje og fjerde tillægsprotokol til den europæiske konvention om udlevering m.v.) Retsinformation · 24. april 2013