Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af europæisk strafferetskonvention om korruption af 27. januar 1999

BKI nr 5 af 02/03/2006Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet15. marts 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af europæisk strafferetskonvention om

korruption af 27. januar 1999

____________

I henhold til kgl. resolution af 10.

juli 2000 har Danmark ratificeret en i Strasbourg den 27. januar 1999

undertegnet strafferetskonvention om korruption.

Konventionen har følgende ordlyd:

Oversættelse

Strafferetskonvention om korruption

PRÆAMBEL

Europarådets medlemsstater og andre stater, der undertegner

denne konvention,

der finder, at Europarådets mål er at opnå større enhed

mellem dets medlemmer,

der anerkender værdien af at fremme samarbejde med de

andre stater, der underskriver denne konvention,

der er overbevist om behovet for som et prioriteret

anliggende at føre en fælles kriminalpolitik med henblik på beskyttelse af

samfundet mod korruption, herunder ved vedtagelse af passende lovgivning og

forebyggende foranstaltninger,

der understreger, at korruption udgør en trussel mod

retsordenen, demokrati og menneskerettigheder, undergraver god statsledelse,

ligebehandling og social retfærdighed, forvrider konkurrencen, hindrer

økonomisk udvikling og bringer de demokratiske institutioners stabilitet og

samfundets moralske grundlag i fare,

der er overbevist om, at en effektiv bekæmpelse af

korruption kræver et øget, hurtigt og velfungerende internationalt samarbejde

i

straffesager,

Læs alt

der værdsætter den seneste udvikling, som yderligere

fremmer international forståelse og samarbejde om bekæmpelse af korruption,

herunder initiativer i De Forenede Nationer, Verdensbanken, Den

Internationale

Valutafond, Verdenshandelsorganisationen WTO, Organisationen af Amerikanske

Stater, OECD og Den Europæiske Union,

der erindrer om handlingsplanen mod korruption vedtaget

af Europarådets Ministerkomité i november 1996 på opfordring fra den 19.

europæiske justitsministerkonference (Valletta, 1994),

der i den forbindelse understreger vigtigheden af, at

ikke-medlemsstater deltager i Europarådets tiltag mod korruption, og

værdsætter

deres betydningsfulde bidrag til udmøntningen af handlingsplanen mod

korruption,

der endvidere minder om, at beslutning nr. 1 vedtaget

af de europæiske justitsministre på deres 21. konference (Prag, 1997)

opfordrede til en hurtig udmøntning af handlingsplanen mod korruption og i

særdeleshed en fremskyndet vedtagelse af en strafferetskonvention, der

samordner kriminalisering af korruption, styrker samarbejdet om

strafforfølgning heraf og sikrer en effektiv opfølgningsmekanisme, der kan

benyttes af medlemsstater og ikke-medlemsstater på lige fod,

der erindrer om, at Europarådets stats- og

regeringschefer på deres andet topmøde i Strasbourg den 10. og 11. oktober

1997

besluttede at søge fælles løsninger på de udfordringer, som den tiltagende

korruption afstedkommer, og vedtog en handlingsplan, der med henblik på at

fremme samarbejdet om bekæmpelse af korruption, herunder forbindelsen til

organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge, bl.a. pålagde

Ministerkomitéen at sikre, at der hurtigt udarbejdes internationale retsakter

i

overensstemmelse med handlingsplanen mod korruption,

der yderligere tager i betragtning, at beslutning nr.

(97) 24 om de 20 vejledende retningslinjer for bekæmpelse af korruption

vedtaget på Ministerkomitéens 101. møde den 6. november 1997 understreger

behovet for hurtigt at udarbejde internationale retsakter i overensstemmelse

med handlingsplanen mod korruption,

på baggrund af, at Ministerkomitéen på sit102. møde den

4. maj 1998 vedtog beslutning nr. (98) 7 om godkendelse af den partielle og

udvidede

aftale om oprettelse af ”Sammenslutningen af Stater mod Korruption

– GRECO”,

som sigter på at forbedre medlemmernes mulighed for at bekæmpe korruption ved

at følge op på overholdelsen af de forpligtelser, som medlemmerne har påtaget

sig på dette område,

har indgået følgende aftale:

KAPITEL I

ANVENDELSE AF TERMER

Artikel 1

Definitioner

I denne konvention:

a. anvendes ”tjenestemand” i den

betydning, som

”offentlig ansat”, ”øvrighedsperson”,

”borgmester”, ”minister” eller ”dommer”

har i national ret i den stat, hvor den pågældende person udøver sin

tjeneste,

og således som dette udtryk anvendes i denne stats strafferet;

b. omfatter udtrykket ”dommer” som nævnt

i litra a

ovenfor anklagere og personer, der udøver domsmyndighed;

c. skal en stat ved strafforfølgning, der omfatter

en

tjenestemand fra en anden stat, kun anvende definitionen på en tjenestemand

såfremt

denne definition er forenelig med statens nationale ret;

d. betyder ”juridisk person” enhver

enhed, der har denne

status i henhold til den nationale lovgivning, der finder anvendelse, dog

ikke

stater og andre offentlige organer under udøvelse af offentligretlige

beføjelser samt offentligretlige internationale organisationer;

KAPITEL II

FORANSTALTNINGER, DER TRÆFFES PÅ NATIONALT PLAN

Artikel 2

Aktiv bestikkelse af nationale tjenestemænd

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret, at en person med forsæt,

direkte eller gennem tredjemand, lover, tilbyder eller giver en national

tjenestemand en utilbørlig fordel, uanset dennes art, enten til

tjenestemanden

selv eller til tredjemand, for at få tjenestemanden til at foretage eller

undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelsen af tjenesten.

Artikel 3

Passiv bestikkelse af nationale tjenestemænd

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret, at en national tjenestemand

med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, anmoder om eller modtager en

utilbørlig fordel, uanset dennes art, enten til tjenestemanden selv eller

tredjemand, eller tager imod et tilbud eller løfte om en sådan fordel, for at

foretage eller undlade at foretage en handling i forbindelse med udøvelsen af

tjenesten.

Artikel 4

Bestikkelse af medlemmer af nationale,

offentlige forsamlinger

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel

2

og 3, når handlingen omfatter en person, der er medlem af en national,

offentlig forsamling med lovgivende eller administrativ myndighed.

Artikel 5

Bestikkelse af udenlandske tjenestemænd

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel

2

og 3, når handlingen omfatter en tjenestemand i en anden stat.

Artikel 6

Bestikkelse af medlemmer af udenlandske,

offentlige forsamlinger

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel

2

og 3, når handlingen omfatter en person, der er medlem af en offentlig

forsamling med lovgivende eller administrativ myndighed i en anden stat.

Artikel 7

Aktiv bestikkelse i den private sektor

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret, at en person som led i sine

forretningsmæssige aktiviteter med forsæt, direkte eller gennem tredjemand,

lover, tilbyder eller giver en utilbørlig fordel, uanset dennes art, til en

person, der i en hvilken som helst egenskab leder eller arbejder for en

virksomhed i den private sektor, enten til den pågældende selv eller til

tredjemand, for at denne person i strid med sine pligter skal foretage eller

undlade at foretage en handling.

Artikel 8

Passiv bestikkelse i den privates sektor

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret, at en person, der i en

hvilken

som helst egenskab leder eller arbejder for en virksomhed i den private

sektor,

som led i sine forretningsmæssige aktiviteter med forsæt, direkte eller

gennem

tredjemand, anmoder om eller modtager en utilbørlig fordel, uanset dennes

art,

enten til den pågældende selv eller til tredjemand, eller tager imod et

tilbud

eller løfte om en sådan fordel, for i strid med sine pligter at foretage

eller

undlade at foretage en handling.

Artikel 9

Bestikkelse af tjenestemænd i internationale

organisationer

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel

2

og 3, når handlingen omfatter en tjenestemand eller anden kontraktansat i

henhold til vedtægten for en offentlig international eller overnational

organisation eller organ, som den pågældende part er medlem af, og en person,

uanset

om den pågældende er stillet til rådighed for vedkommende organisation eller

organ, når den pågældende udøver hverv svarende til de hverv, der udøves af

den

nævnte tjenestemand eller repræsentant.

Artikel 10

Bestikkelse af medlemmer af internationale

parlamentariske forsamlinger

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel

4, når handlingen omfatter en person, der er medlem af en parlamentarisk

forsamling i en national eller overnational organisation, som den pågældende

part er medlem af.

Artikel 11

Bestikkelse af dommere og tjenestemænd ved

internationale domstole

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i artikel

2

og 3, når handlingen omfatter en person, der udøver domsmyndighed eller er

tjenestemand

ved en international domstol, hvis kompetence er anerkendt af den pågældende

part.

Artikel 12

Handel med indflydelse

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret, at en person med forsæt,

direkte eller gennem tredjemand, lover, giver eller tilbyder en utilbørlig

fordel, uanset dennes art, til en person, der hævder eller bekræfter at være

i

stand til at udøve upassende indflydelse på beslutninger, der træffes af en

af

de i artikel 2, 4-6 og 9-11 nævnte personer, enten til den pågældende selv

eller til tredjemand, som modydelse for, at den pågældende udøver den

upassende

indflydelse, samt at en sådan person anmoder om eller modtager en utilbørlig

fordel, uanset dennes art, eller tager imod et tilbud eller løfte om en sådan

fordel som modydelse for at udøve den upassende indflydelse, uanset om

indflydelsen udøves, og om den formodede indflydelse fører til det tilsigtede

resultat.

Artikel 13

Hvidvaskning af udbyttet fra bestikkelse

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret at handle som nævnt i

Europarådets

konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og

konfiskation

af udbyttet fra strafbart forhold (ETS nr. 141), artikel 6, stk. 1 og 2,

under

de deri nævnte betingelser, når førforbrydelsen består i en strafbar handling

i

henhold til artikel 2-12 i denne konvention, i det omfang vedkommende part

ikke

har taget forbehold eller afgivet erklæring over disse handlinger eller ikke

anser sådanne handlinger for alvorlige i forbindelse med deres lovgivning om

hvidvaskning af penge.

Artikel 14

Regnskabsmæssige lovovertrædelser

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at der i

henhold til national ret kan pålægges strafferetlige eller andre sanktioner,

når en person med forsæt foretager eller undlader at foretage følgende

handlinger for at begå, skjule eller dække over de i artikel 2-12 nævnte

handlinger, i det omfang vedkommende part ikke har taget forbehold eller

afgivet erklæring:

a)

at udarbejde eller

anvende en faktura eller et andet regnskabsmæssigt dokument eller fortegnelse

med falske eller ufuldstændige oplysninger;

b)

ulovligt at undlade

at registrere en betaling.

Artikel 15

Meddelagtighed

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige

og

andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at det er

en strafbar handling i henhold til national ret at hjælpe eller tilskynde til

udførelsen af en strafbar handling i henhold til denne konvention.

Artikel 16

Immunitet

Bestemmelserne i denne konvention berører ikke

bestemmelser i traktater, protokoller eller statutter eller

gennemførelsesbestemmelser, der knytter sig hertil, vedrørende ophævelse af

immunitet.

Artikel 17

Straffemyndighed

1. Enhver

part

skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, som måtte

være nødvendige for at fastsætte, at den har straffemyndighed med hensyn til

de

strafbare handlinger i henhold til artikel 2-14 i denne konvention i

tilfælde,

hvor

a)

lovovertrædelsen

helt eller delvis er begået på dens område;

b)

gerningsmanden er en

af dens statsborgere eller tjenestemænd eller medlem af en af dens offentlige

forsamlinger;

c)

lovovertrædelsen

angår en af dens tjenestemænd eller et medlem af en at dens offentlige

forsamlinger

eller en person som nævnt i artikel 9-11, der også er en af dens

statsborgere.

2. Enhver part kan – på tidspunktet for

undertegnelse

eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument – ved en erklæring stilet til Europarådets

generalsekretær

erklære, at den forbeholder sig ret til ikke eller kun i særlige tilfælde

eller

på særlige betingelser at anvende kompetencebestemmelserne i denne artikels

stk. 1, litra b og c, helt eller delvis.

3. Såfremt en part har benyttet muligheden for at

tage

forbehold efter stk. 2 i denne artikel, skal den vedtage sådanne

foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastsætte, at den har

straffemyndighed

med hensyn til strafbare handlinger i henhold til denne konvention i

tilfælde,

hvor den påståede gerningsmand befinder sig inden for dens territorium, og

parten ikke udleverer den pågældende til en anden part alene som følge af den

pågældendes statsborgerskab efter en begæring om udlevering.

4. Denne konvention udelukker ikke straffemyndighed

udøvet af en part i henhold til national ret.

Artikel 18

Juridiske personers ansvar

1. Enhver

part

skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte

være

nødvendige for at fastsætte, at juridiske personer kan kendes ansvarlige for

aktiv bestikkelse, handel med indflydelse og hvidvaskning af penge som

fastsat

efter denne konvention, der for at skaffe dem vinding er begået af en person,

der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den

juridiske

person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person,

baseret

på:

–

beføjelse til at

repræsentere den juridiske person, eller

–

beføjelse til at

træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller

–

beføjelse til at

udøve intern kontrol,

samt sådanne personers medvirken til eller anstiftelse af sådanne

handlinger.

2. Ud over de i stk. 1 omhandlede tilfælde

skal

enhver part træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en

juridisk

person kan kendes ansvarlig, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig

kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det

muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at

begå

en af de i stk. 1 nævnte strafbare handlinger for at skaffe den

juridiske

person vinding.

3. Juridiske personers ansvar i henhold til

stk. 1

og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår,

anstifter eller medvirker til de i stk. 1 nævnte strafbare handlinger.

Artikel 19

Sanktioner og foranstaltninger

1. På baggrund af alvoren af de strafbare

handlinger,

der er fastsat efter denne konvention, skal enhver part sørge for, at der kan

pålægges sanktioner og foranstaltninger, som er effektive, står i et rimeligt

forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning for strafbare

handlinger

i henhold til artikel 2-14, herunder, når de er begået af en fysisk person,

straf i form at frihedsberøvelse, som kan medføre udlevering.

2. Enhver part skal sikre, at juridiske personer,

der kendes

ansvarlige efter artikel 18, stk. 1 og 2, kan pålægges strafferetlige

eller ikke-strafferetlige sanktioner, herunder økonomiske sanktioner, der er

effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en

afskrækkende

virkning.

3. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at muliggøre

konfiskation eller anden berøvelse af redskaber eller udbytte fra strafbare

handlinger eller af formuegoder, hvis værdi modsvarer sådant udbytte.

Artikel 20

Specialiserede myndigheder

Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger,

som

måtte være nødvendige for at sikre, at personer eller enheder er

specialiseret

i bekæmpelse af korruption. De skal have den nødvendige uafhængighed i

overensstemmelse med den pågældende parts grundlæggende retsprincipper, så de

kan udføre deres hverv effektivt og uden utilbørligt pres. Parten skal sikre,

at personalet ved sådanne enheder har den fornødne uddannelse og de fornødne

økonomiske

ressourcer til deres opgaver.

Artikel 21

Samarbejde med og mellem nationale myndigheder

Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger,

som

måtte være nødvendige for at sikre, at offentlige myndigheder samt

tjenestemænd

i overensstemmelse med national ret samarbejder med de af dens myndigheder,

der

er ansvarlige for efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger:

a)

ved af egen drift at

oplyse de sidstnævnte myndigheder om sager, hvor der er rimelig grund til at

antage, at der er begået en strafbar handling i henhold til artikel 2-14,

eller

b)

ved efter anmodning

at give de sidstnævnte myndigheder alle nødvendige oplysninger.

Artikel 22

Beskyttelse af personer, der samarbejder med

retssystemet, og af vidner

Enhver part skal vedtage sådanne foranstaltninger,

som

måtte være nødvendige for at kunne yde effektiv og passende beskyttelse af:

a)

personer, der

anmelder strafbare handlinger i henhold til artikel 2-14 eller på anden måde

samarbejder

med de efterforskende og retsforfølgende myndigheder;

b)

vidner, der afgiver

forklaring om sådanne handlinger.

Artikel 23

Foranstaltninger til at lette indsamling af

bevismateriale og konfiskation af udbytte

1. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, herunder foranstaltninger der tillader anvendelse

af

særlige efterforskningsmetoder, som måtte være nødvendige i overensstemmelse

med national ret for at kunne lette indsamlingen af bevismateriale vedrørende

strafbare handlinger i henhold til artikel 2-14 i denne konvention og for at

kunne identificere, efterspore, fastfryse og beslaglægge redskaber og udbytte

fra korruption eller formuegoder, hvis værdi modsvarer sådant udbytte, som

kan

underkastes de i henhold til artikel 19, stk. 3, i denne konvention

fastsatte foranstaltninger.

2. Enhver part skal vedtage sådanne

lovgivningsmæssige

og andre foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at bemyndige sine

domstole eller andre kompetente myndigheder til at beordre, at

bankoplysninger,

økonomiske oplysninger eller handelsmæssige oplysninger gøres tilgængelige

eller beslaglægges med henblik på at udføre de handlinger, der er omhandlet i

stk. 1 i denne artikel.

3. Bankhemmeligheden må ikke udgøre en hindring for

de

foranstaltninger, der er fastsat i stk. 1 og 2 i denne artikel.

KAPITEL III

OVERVÅGNING AF GENNEMFØRELSEN

Artikel 24

Overvågning

Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO)

overvåger de kontraherende parters gennemførelse af denne konvention.

KAPITEL IV

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Artikel 25

Generelle principper og foranstaltninger

vedrørende internationalt samarbejde

1. Parterne skal i videst muligt omfang samarbejde

med

hinanden i overensstemmelse med bestemmelserne i relevante internationale

retsakter om internationalt samarbejde i straffesager eller arrangementer,

der

bygger på ensartet eller gensidig lovgivning, og i overensstemmelse med

national

ret ved efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger i henhold

til

denne konvention.

2. Såfremt der mellem parter ikke gælder en

international

retsakt eller et arrangement som nævnt i stk. 1, finder artikel 26-31 i

dette kapitel anvendelse.

3. Artikel 26-31 i dette kapitel finder også

anvendelse,

når de er mere fordelagtige end bestemmelserne i de i stk. 1 nævnte

internationale retsakter eller arrangementer.

Artikel 26

Gensidig retshjælp

1. Parterne skal i videst muligt omfang yde

hinanden

gensidig retshjælp ved uden unødigt ophold at behandle begæringer fra

myndigheder, der efter deres nationale ret har kompetence til at efterforske

og

retsforfølge strafbare handlinger i henhold til denne konvention.

2. Retshjælp efter stk. 1 i denne artikel kan

afslås, såfremt den anmodede part finder, at efterkommelse af begæringen vil

undergrave dens grundlæggende interesser, nationale suverænitet, nationale

sikkerhed eller almindelige retsprincipper (ordre public).

3. Parterne kan ikke påberåbe sig bankhemmeligheden

som

begrundelse for at nægte samarbejde i henhold til dette kapitel. Såfremt det

kræves i henhold til national lovgivning, kan en part kræve, at en begæring

om

samarbejde, som medfører ophævelse af bankhemmeligheden, godkendes af en

dommer

eller anden retlig myndighed, herunder offentlige anklagere, der beskæftiger

sig med lovovertrædelser.

Artikel 27

Udlevering

1. Enhver strafbar handling i henhold til denne

konvention skal anses for at indgå som en handling, for hvilken udlevering

kan

finde sted, i enhver traktat om udlevering, som måtte eksistere mellem eller

blandt parterne. Parterne forpligter sig til at lade sådanne handlinger indgå

som handlinger, for hvilke udlevering kan finde sted, i enhver traktat om

udlevering,

som indgås mellem eller blandt dem.

2. Såfremt en part, som gør udlevering betinget af,

at

der eksisterer en traktat herom, modtager en begæring om udlevering fra en

anden part, som den pågældende part ikke har indgået nogen udleveringstraktat

med, kan den betragte denne konvention som juridisk grundlag for udlevering

med

hensyn til strafbare handlinger i henhold til denne konvention.

3. De parter, der ikke gør udlevering betinget af,

at

der eksisterer en traktat herom, skal indbyrdes anerkende de strafbare

handlinger i henhold til denne konvention som handlinger, der kan medføre

udlevering.

4. Udlevering er underkastet de betingelser, som er

fastsat

i den anmodede parts lovgivning eller i gældende udleveringstraktater,

herunder

også de grunde, under henvisning til hvilke den anmodede part kan nægte

udlevering.

5. Såfremt udlevering for en strafbar handling i

henhold

til denne konvention afslås alene med henvisning til den berørte persons

statsborgerskab, eller fordi den anmodede part finder, at den har

straffemyndighed med hensyn til den pågældende handling, skal den anmodede

part

forelægge sagen for sine kompetente myndigheder med henblik på

retsforfølgning,

medmindre andet aftales med den begærende part, og til sin tid underrette den

begærende part om det endelige udfald af sagen.

Artikel 28

Uanmodede oplysninger

Uden det berører egen efterforskning eller

retsforfølgning, kan en part uden forudgående anmodning sende en anden part

faktuelle oplysninger, når den finder, at afgivelse af sådanne oplysninger

kan

bistå den modtagende part med at iværksætte eller gennemføre efterforskning

eller retsforfølgning vedrørende strafbare handlinger i henhold til denne

konvention eller kan føre til en anmodning fra denne part i henhold til dette

kapitel.

Artikel 29

Central myndighed

1. Parterne skal udpege en central myndighed eller,

hvis

det er hensigtsmæssigt, flere centrale myndigheder, der skal være ansvarlige

for at afsende og besvare anmodninger, der rejses i henhold til dette

kapitel,

efterkommelse af sådanne anmodninger eller videregivelse af dem til de

myndigheder,

der har kompetence til at efterkomme dem.

2. Enhver part skal på tidspunktet for

undertegnelse

eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær meddelelse om navn

og

adresse på de myndigheder, der udpeges i medfør af stk. 1 i denne

artikel.

Artikel 30

Direkte kommunikation

1. De centrale myndigheder skal kommunikere direkte

med

hinanden.

2. I hastende tilfælde kan anmodninger om retshjælp

eller

meddelelser med tilknytning hertil sendes direkte af den begærende parts

retlige myndigheder, herunder offentlige anklagere, til den anmodede parts

tilsvarende myndigheder. I sådanne tilfælde skal der samtidig sendes en kopi

til den anmodede parts centrale myndighed gennem den begærende parts centrale

myndighed.

3. Enhver anmodning eller meddelelse i henhold til

denne

artikels stk. 1 eller 2 kan ske gennem International Criminal Police

Organisation

(Interpol).

4. Såfremt en anmodning afgives i medfør af denne

artikels stk. 2, og myndigheden ikke har kompetence til at behandle

anmodningen, skal den henvise anmodningen til den kompetente nationale

myndighed og informere den begærende part direkte om, at den har gjort dette.

5. Anmodninger eller meddelelser i henhold til

stk. 2 i denne artikel, som ikke medfører tvangsforanstaltninger, kan

fremsendes direkte af den begærende parts kompetente myndigheder til den

anmodede parts kompetente myndigheder.

6. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse

eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær meddelelse om, at

anmodninger i henhold til dette kapitel af hensyn til effektivitet skal

stiles

til den centrale myndighed.

Artikel 31

Oplysning

Den anmodede part skal straks oplyse den begærende

part

om foranstaltninger, der iværksættes i medfør af en begæring i henhold til

dette kapitel, og om slutresultatet af sådanne foranstaltninger. Den anmodede

part skal ligeledes straks oplyse den begærende part om omstændigheder, der

gør

det umuligt at gennemføre den foranstaltning, der anmodes om, eller som vil

kunne forsinke den væsentligt.

KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 32

Undertegnelse og ikrafttræden

1. Denne konvention skal være åben for

undertegnelse af

alle Europarådets medlemsstater samt ikke-medlemsstater, der har deltaget i

dens udarbejdelse. Disse stater kan udtrykke deres samtykke til at være

bundet

af den:

a.

ved undertegnelse

uden forbehold for så vidt angår ratifikation, accept eller godkendelse,

eller

b.

ved undertegnelse

med forbehold for ratifikation, accept eller godkendelse efterfulgt af

ratifikation,

accept eller godkendelse.

2. Ratifikations-, accept- eller

godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

3. Denne konvention træder i kraft den første dag i

den

måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato,

hvor 14 stater har udtrykt deres samtykke til at være bundet af konventionen

i

overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1. Stater, der ikke er medlem

af Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO) på tidspunktet for

ratifikation,

bliver automatisk medlem på det tidspunkt, hvor konventionen træder i kraft.

4. For så vidt angår enhver undertegnende stat, der

efterfølgende udtrykker samtykke til at være bundet af den, træder

konventionen

i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på

tre måneder efter datoen for deres tilkendegivelse af at ville være bundet af

konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2.

Undertegnende

stater, der ikke er medlem af Sammenslutningen af Stater mod Korruption

(GRECO)

på tidspunktet for ratifikation, bliver automatisk medlem på det tidspunkt,

hvor konventionen træder i kraft for vedkommende stat.

Artikel 33

Tiltrædelse af konventionen

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan

Europarådets

Ministerkomité, efter at have konsulteret de kontraherende parter, opfordre

De

Europæiske Fællesskaber og enhver stat, der ikke er medlem af Europarådet og

som ikke har deltaget i dens udarbejdelse, til at tiltræde konventionen ved

beslutning truffet med det flertal, der er fastsat i artikel 20.d. i

Europarådets statut, og med enstemmighed blandt repræsentanterne for de

kontraherende stater, der er berettiget til at sidde i Ministerkomitéen.

2. For så vidt angår De Europæiske Fællesskaber og

stater, der tiltræder konventionen efter stk. 1 ovenfor, træder

konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af

en

periode på tre måneder efter deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet hos

Europarådets generalsekretær. De Europæiske Fællesskaber og stater, der

tiltræder konventionen, bliver, hvis vedkommende ikke allerede er medlem på

tidspunktet for tiltrædelsen, automatisk medlem af GRECO på det tidspunkt,

hvor

konventionen træder i kraft for vedkommende.

Artikel 34

Territorialt anvendelsesområde

1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse

eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument angive, inden for hvilket område eller hvilke områder

denne konvention skal finde anvendelse.

2. Enhver part kan på et senere tidspunkt ved

erklæring

til Europarådets generelsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til

ethvert andet område, der er angivet i erklæringen. For så vidt angår et

sådant

område træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger

efter

udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens

modtagelse af en sådan erklæring.

3. Enhver erklæring, der afgives i henhold til

ovenstående

to stykker, kan for så vidt angår ethvert område, der er anført i en sådan

erklæring, tilbagetrækkes ved notifikation stilet til Europarådets

generalsekretær. Tilbagetrækningen træder i kraft den første dag i den måned,

der følger efter udløbet af en periode på tre måneder fra datoen for

generalsekretærens modtagelse af en sådan notifikation.

Artikel 35

Forholdet til andre konventioner og aftaler

1. Denne konvention berører ikke rettigheder og

forpligtelser, der følger af internationale, multilaterale konventioner

vedrørende særlige forhold.

2. Parterne i denne konvention kan indgå bilaterale

eller multilaterale aftaler med hinanden vedrørende de forhold, der er

omhandlet i denne konvention, med henblik på at supplere eller styrke dens

bestemmelser eller fremme gennemførelsen af de principper, som den

indeholder.

3. Såfremt to eller flere parter allerede har

indgået en

aftale eller traktat for så vidt angår et spørgsmål, der er omhandlet i denne

konvention, eller på anden måde har etableret indbyrdes relationer for så

vidt

angår dette spørgsmål, er de berettiget til at lade denne aftale eller

traktat

finde anvendelse eller til at lade det regulere på samme måde i stedet for

denne konvention, såfremt det fremmer internationalt samarbejde.

Artikel 36

Erklæringer

Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse

eller

ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument erklære, at den vil fastsætte, at det alene er en

strafbar

handling at udøve aktiv og passiv bestikkelse af udenlandske tjenestemænd

efter

artikel 5, af tjenestemænd i internationale organisationer efter artikel 9

eller af dommere og tjenestemænd ved internationale domstole efter artikel

11,

i det omfang den pågældende tjenestemand eller dommer foretager eller

undlader

at foretage en handling i strid med sine pligter.

Artikel 37

Forbehold

1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse

eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument forbeholde sig ret til helt eller delvis at undlade at

fastsætte, at det er en strafbar handling efter national ret at handle som

nævnt i artikel 4, 6-8, 10 og 12 eller at begå passiv beskikkelse som nævnt i

artikel 5.

2. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse

eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument erklære, at den benytter sig af det forbehold, der er

fastsat i artikel 17, stk. 2.

3. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse

eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller

tiltrædelsesinstrument erklære, at den kan afslå at yde gensidig retshjælp

efter artikel 26, stk. 1, såfremt begæringen vedrører en forbrydelse,

som

den anmodede stat anser som en politisk forbrydelse.

4. En stat kan ved anvendelse af stk. 1, 2 og

3 i

denne artikel ikke tage forbehold over for mere end fem af deri nævnte

bestemmelser. Der kan ikke tages yderligere forbehold. Forbehold af samme art

med hensyn til artikel 4, 6 og 10 anses som ét forbehold.

Artikel 38

Gyldighed og revision af erklæringer og

forbehold

1. Erklæringer som nævnt i artikel 36 og forbehold

som

nævnt i artikel 37 er gyldige i en periode på tre år fra datoen for denne

konventions ikrafttræden for den pågældende stat. Sådanne erklæringer og

forbehold kan dog fornyes for perioder af samme varighed.

2. Europarådets generalsekretær skal 12 måneder før

udløbet af erklæringen eller forbeholdet give meddelelse herom til den

pågældende

stat. Senest tre måneder før udløbet skal den pågældende stat meddele

generalsekretæren, hvorvidt den opretholder, ændrer eller tilbagekalder

erklæringen eller forbeholdet. Såfremt den pågældende stat undlader at give

meddelelse herom, skal generalsekretæren oplyse staten om, at erklæringen

eller

forbeholdet anses for at være automatisk forlænget for en periode på seks

måneder. Såfremt den pågældende stat undlader at give meddelelse om sin

hensigt

om at opretholde eller ændre erklæringen eller forbeholdet før udløbet af

denne

periode, bortfalder erklæringen eller forbeholdet.

3. Hvis en part afgiver erklæring eller tager

forbehold

i overensstemmelse med artikel 36 og 37, skal den før fornyelse heraf eller

efter anmodning redegøre over for GRECO for de grunde, der berettiger til at

forlænge vedkommende erklæring eller forbehold.

Artikel 39

Ændringer

1. Ændringer til denne konvention kan foreslås af

enhver

part, og Europarådets generalsekretær skal give underretning herom til

Europarådets

medlemsstater og til enhver ikke-medlemsstat, som har tiltrådt eller er

blevet

opfordret til at tiltræde denne konvention i overensstemmelse med

bestemmelserne

i artikel 33.

2. Der skal gives underretning til European

Committee on

Crime Problems (CDPC) om enhver ændring, der foreslås af en part, og denne

komité skal forelægge Ministerkomitéen en udtalelse om den foreslåede

ændring.

3. Ministerkomitéen skal behandle den foreslåede

ændring

og den udtalelse der er afgivet af CDPC og kan efter at have hørt

ikke-medlemsstater, der har tiltrådt denne konvention, vedtage ændringen.

4. Teksten til enhver ændring, der vedtages af

Ministerkomitéen

i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, skal fremsendes til

parterne

til godkendelse.

5. Enhver ændring, der vedtages i overensstemmelse

med

denne artikels stk. 3, træder i kraft den tredivte dag efter, at alle

parter har underrettet generalsekretæren om deres godkendelse deraf.

Artikel 40

Afgørelse af tvister

1. Europarådets European Committee on Crime

Problems

skal holdes underrettet om fortolkning og anvendelse af denne konvention.

2. I tilfælde af tvist mellem parter for så vidt

angår

fortolkning eller anvendelse af denne konvention skal de forsøge at afgøre

tvisten ved forhandling eller andre fredelige midler efter eget valg,

herunder

indbringelse af tvisten for European Committee on Crime Problems, for en

voldgiftsinstans, hvis afgørelse skal være bindende for parterne, eller for

Den

Internationale Domstol, efter aftale mellem de berørte parter.

Artikel 41

Opsigelse

1. Enhver part kan på ethvert tidspunkt opsige

denne

konvention ved notifikation stilet til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag

i

den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen

for generalsekretærens modtagelse af notifikationen.

Artikel 42

Notifikation

Europarådets generalsekretær skal notificere

Europarådets medlemsstater og enhver stat eller De Europæiske Fællesskaber,

der

har tiltrådt denne konvention, om:

a.

undertegnelse,

b.

deponering af

ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter,

c.

datoen for denne konventions

ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 32 og 33,

d.

erklæringer og

forbehold i henhold til artikel 36 eller 37,

e.

enhver anden

handling, notifikation eller meddelelse vedrørende denne konvention.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, efter at

være

behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg den 27. januar 1999 på

engelsk

og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et enkelt

eksemplar,

der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender

bekræftede genparter heraf til enhver part, der har undertegnet og tiltrådt

denne konvention.

Konventionen trådte

i henhold til artikel 32, stk. 3, i kraft den 1. juli 2002.

Danmarks

ratifikationsinstrument blev deponeret hos Europarådets generalsekretær den

2.

august 2000, og konventionen trådte i kraft for Danmark den 1. juli 2002.

Der er afgivet

territorialerklæring om, at konventionen indtil videre ikke finder anvendelse

på Færøerne og Grønland.

Der er i henhold til

konventionens artikel 37, stk. 1, taget forbehold om, at Danmark kan

undlade at fastsætte, at det er en strafbar handling efter dansk ret at

handle

som nævnt i artikel 12. Der er i henhold til konventionens artikel 37,

stk. 2, taget forbehold efter artikel 17, stk. 2, om, at Danmark i

de

i artikel 17, stk. 1, litra b, 1. led, omhandlede tilfælde kan betinge

dansk straffemyndighed af, at forholdet også er strafbart efter lovgivningen

i

det land, hvor forholdet blev begået (dobbelt strafbarhed). I henhold til

artikel 37, stk. 3, er taget forbehold om, at Danmark kan afslå at yde

gensidig retshjælp efter artikel 26, stk. 1, såfremt begæringen vedrører

en forbrydelse, som efter dansk ret anses for en politisk forbrydelse.

I medfør af artikel

29, stk. 2, er afgivet erklæring om, at Justitsministeriet er udpeget

til

kompetent myndighed.

Oplysninger om andre

landes tiltrædelse m.v. kan fås hos Europarådet på adressen:

http://conventions.coe.int

.

Engelsk tekst

Criminal

Law Convention on Corruption

PREAMBLE

The

member States of the Council of Europe and the other States signatory hereto,

Considering

that the aim of the Council of Europe is to achieve a greater unity between

its

members;

Recognising

the value of fostering co-operation with the other States signatories to this

Convention;

Convinced

of the need to pursue, as a matter of priority, a common criminal policy

aimed

at the protection of society against corruption, including the adoption of

appropriate legislation and preventive measures;

Emphasising

that corruption threatens the rule of law, democracy and human rights,

undermines good governance, fairness and social justice, distorts

competition,

hinders economic development and endangers the stability of democratic

institutions and the moral foundations of society;

Believing

that an effective fight against corruption requires increased, rapid and

well-functioning international co-operation in criminal matters;

Welcoming

recent developments which further advance international understanding and

co-operation in combating corruption, including actions of the United

Nations,

the World Bank, the International Monetary Fund, the World Trade

Organisation,

the Organisation of American States, the OECD and the European Union;

Having

regard to the Programme of Action against Corruption adopted by the Committee

of Ministers of the Council of Europe in November 1996 following the

recommendations of the 19th Conference of European Ministers of Justice

(Valletta, 1994);

Recalling

in this respect the importance of the participation of non-member States in

the

Council of Europe’s activities against corruption and welcoming their

valuable

contribution to the implementation of the Programme of Action against

Corruption;

Further

recalling that Resolution No. 1 adopted by the European Ministers of Justice

at

their 21st Conference (Prague, 1997) recommended the speedy implementation of

the Programme of Action against Corruption, and called, in particular, for

the

early adoption of a criminal law convention providing for the co-ordinated

incrimination of corruption offences, enhanced co-operation for the

prosecution

of such offences as well as an effective follow-up mechanism open to member

States and non-member States on an equal footing;

Bearing

in mind that the Heads of State and Government of the Council of Europe

decided,

on the occasion of their Second Summit held in Strasbourg on 10 and

11 October 1997, to seek common responses to the challenges posed by the

growth in corruption and adopted an Action Plan which, in order to promote

co-operation in the fight against corruption, including its links with

organised crime and money laundering, instructed the Committee of Ministers,

inter alia, to secure the rapid

completion of international legal instruments pursuant to the Programme of

Action against Corruption;

Considering

moreover that Resolution (97) 24 on the 20 Guiding Principles for the Fight

against Corruption, adopted on 6 November 1997 by the Committee of Ministers

at

its 101st

Session, stresses the need rapidly to complete the

elaboration of international legal instruments pursuant to the Programme of

Action against Corruption;

In

view of the adoption by the Committee of Ministers, at its 102nd

Session on 4 May 1998, of Resolution (98) 7 authorising the partial

and enlarged agreement establishing the »Group of States against Corruption

–

GRECO«, which aims at improving the capacity of its members to fight

corruption

by following up compliance with their undertakings in this field,

Have

agreed as follows:

CHAPTER

I

USE OF

TERMS

Article

1

Use

of terms

For the

purposes of this Convention:

a »

public official« shall be understood

by reference to the definition of »official«, »public officer«, »mayor«,

»minister«

or »judge« in the national law of the State in which the person in question

performs that function and as applied in its criminal law;

b the

term »

judge« referred to in

sub-paragraph a above shall include prosecutors and holders of judicial

offices;

c in

the case of proceedings involving a public official of another State, the

prosecuting State may apply the definition of public official only insofar as

that definition is compatible with its national law;

d »

legal person« shall mean any entity

having such status under the applicable national law, except for States or

other public bodies in the exercise of State authority and for public

international

organisations.

CHAPTER

II

MEASURES

TO BE TAKEN AT NATIONAL LEVEL

Article

2

Active

bribery of domestic public officials

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law, when committed

intentionally, the promising, offering or giving by any person, directly or

indirectly, of any undue advantage to any of its public officials, for

himself

or herself or for anyone else, for him or her to act or refrain from acting

in the exercise of his or her functions.

Article

3

Passive

bribery of domestic public officials

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law, when committed

intentionally, the request or receipt by any of its public officials,

directly

or indirectly, of any undue advantage, for himself or herself or for anyone

else, or the acceptance of an offer or a promise of such an advantage, to act

or refrain from acting in the exercise of his or her functions.

Article

4

Bribery

of members of domestic public assemblies

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to

in Articles 2 and 3, when involving any person who is a member of any

domestic

public assembly exercising legislative or administrative powers.

Article

5

Bribery

of foreign public officials

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to

in Articles 2 and 3, when involving a public official of any other State.

Article

6

Bribery

of members of foreign public assemblies

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to

in Articles 2 and 3, when involving any person who is a member of any public

assembly exercising legislative or administrative powers in any other State.

Article

7

Active

bribery in the private sector

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law, when committed

intentionally in the course of business activity, the promising, offering or

giving, directly or indirectly, of any undue advantage to any persons who

direct or work for, in any capacity, private sector entities, for themselves

or

for anyone else, for them to act, or refrain from acting, in breach of their

duties.

Article

8

Passive

bribery in the private sector

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law, when committed

intentionally, in the course of business activity, the request or receipt,

directly or indirectly, by any persons who direct or work for, in any

capacity,

private sector entities, of any undue advantage or the promise thereof for

themselves or for anyone else, or the acceptance of an offer or a promise of

such an advantage, to act or refrain from acting in breach of their duties.

Article

9

Bribery

of officials of international organisations

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to

in Articles 2 and 3, when involving any official or other contracted

employee,

within the meaning of the staff regulations, of any public international or

supranational organisation or body of which the Party is a member, and any

person, whether seconded or not, carrying out functions corresponding to

those

performed by such officials or agents.

Article

10

Bribery

of members of international parliamentary assemblies

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to

in Article 4 when involving any members of parliamentary assemblies of

international or supranational organisations of which the Party is a member.

Article

11

Bribery

of judges and officials of international courts

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to

in Articles 2 and 3 involving any holders of judicial office or officials of

any

international court whose jurisdiction is accepted by the Party.

Article

12

Trading

in influence

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law, when committed

intentionally,

the promising, giving or offering, directly or indirectly, of any undue

advantage to anyone who asserts or confirms that he or she is able to exert

an

improper influence over the decision-making of any person referred to in

Articles

2, 4 to 6 and 9 to 11 in consideration thereof, whether the undue advantage

is

for himself or herself or for anyone else, as well as the request, receipt or

the acceptance of the offer or the promise of such an advantage, in

consideration of that influence, whether or not the influence is exerted or

whether or not the supposed influence leads to the intended result.

Article

13

Money

laundering of proceeds from corruption offences

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law the conduct referred to

in the Council of Europe Convention on Laundering, Search, Seizure and

Confiscation of the Products from Crime (ETS No. 141), Article 6, paragraphs

1

and 2, under the conditions referred to therein, when the predicate offence

consists of any of the criminal offences established in accordance with

Articles 2 to 12 of this Convention, to the extent that the Party has not

made

a reservation or a declaration with respect to these offences or does not

consider such offences as serious ones for the purpose of their money

laundering

legislation.

Article

14

Account

offences

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as offences liable to criminal or other sanctions under its

domestic

law the following acts or omissions, when committed intentionally, in order

to

commit, conceal or disguise the offences referred to in Articles 2 to 12, to

the extent the Party has not made a reservation or a declaration:

a)

creating or using an invoice or any other

accounting document or record containing false or incomplete information;

b)

unlawfully omitting to make a record of a

payment.

Article

15

Participatory

acts

Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish as criminal offences under its domestic law aiding or abetting the

commission of any of the criminal offences established in accordance with

this

Convention.

Article

16

Immunity

The

provisions of this Convention shall be without prejudice to the provisions of

any Treaty, Protocol or Statute, as well as their implementing texts, as

regards the withdrawal of immunity.

Article

17

Jurisdiction

1 Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

establish jurisdiction over a criminal offence established in accordance with

Articles 2 to 14 of this Convention where:

a)

the offence is committed in whole or in part

in its territory;

b)

the offender is one of its nationals, one of

its public officials, or a member of one of its domestic public assemblies;

c)

the offence involves one of its public

officials or members of its domestic public assemblies or any person referred

to in Articles 9 to 11 who is at the same time one of its nationals.

2 Each

State may, at the time of signature or when depositing its instrument of

ratification, acceptance, approval or accession, by a declaration addressed

to

the Secretary General of the Council of Europe, declare that it reserves the

right not to apply or to apply only in specific cases or conditions the

jurisdiction rules laid down in paragraphs 1 b and c of this article or any

part thereof.

3 If a

Party has made use of the reservation possibility provided for in paragraph 2

of this article, it shall adopt such measures as may be necessary to

establish jurisdiction over a criminal offence established in accordance with

this Convention, in cases where an alleged offender is present in its

territory

and it does not extradite him to another Party, solely on the basis of his

nationality, after a request for extradition.

4 This

Convention does not exclude any criminal jurisdiction exercised by a Party in

accordance with national law.

Article

18

Corporate

liability

1 Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

ensure that legal persons can be held liable for the criminal offences of

active bribery, trading in influence and money laundering established in

accordance

with this Convention, committed for their benefit by any natural person,

acting

either individually or as part of an organ of the legal person, who has a

leading position within the legal person, based on:

–

power of representation of the legal

person; or

–

an authority to take decisions on behalf of

the legal person; or

–

an authority to exercise control within the

legal person;

as well as

for involvement of such a natural person as accessory or instigator in the

above-mentioned offences.

2 Apart

from the cases already provided for in paragraph 1, each Party shall take the

necessary measures to ensure that a legal person can be held liable where the

lack of supervision or control by a natural person referred to in paragraph 1

has made possible the commission of the criminal offences mentioned in

paragraph 1 for the benefit of that legal person by a natural person under

its

authority.

3 Liability

of a legal person under paragraphs 1 and 2 shall not exclude criminal

proceedings

against natural persons who are perpetrators, instigators of, or accessories

to, the criminal offences mentioned in paragraph 1.

Article

19

Sanctions

and measures

1 Having

regard to the serious nature of the criminal offences established in

accordance

with this Convention, each Party shall provide, in respect of those criminal

offences established in accordance with Articles 2 to 14, effective,

proportionate and dissuasive sanctions and measures, including, when

committed

by natural persons, penalties involving deprivation of liberty which can give

rise to extradition.

2 Each

Party shall ensure that legal persons held liable in accordance with Article

18, paragraphs 1 and 2, shall be subject to effective, proportionate and

dissuasive criminal or non-criminal sanctions, including monetary sanctions.

3 Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

enable it to confiscate or otherwise deprive the instrumentalities and

proceeds

of criminal offences established in accordance with this Convention, or

property the value of which corresponds to such proceeds.

Article

20

Specialised

authorities

Each

Party shall adopt such measures as may be necessary to ensure that persons or

entities are specialised in the fight against corruption. They shall have the

necessary independence in accordance with the fundamental principles of the

legal system of the Party, in order for them to be able to carry out their

functions effectively and free from any undue pressure. The Party shall

ensure

that the staff of such entities has adequate training and financial resources

for their tasks.

Article

21

Co-operation

with and between national authorities

Each

Party shall adopt such measures as may be necessary to ensure that public

authorities, as well as any public official, co-operate, in accordance with

national law, with those of its authorities responsible for investigating and

prosecuting criminal offences:

a)

by informing the latter authorities, on

their own initiative, where there are reasonable grounds to believe that any

of

the criminal offences established in accordance with Articles 2 to 14

has

been committed, or

b)

by providing, upon request, to the latter

authorities all necessary information.

Article

22

Protection

of collaborators of justice and witnesses

Each

Party shall adopt such measures as may be necessary to provide effective and

appropriate protection for:

a)

those who report the criminal offences

established in accordance with Articles 2 to 14 or otherwise co-operate with

the investigating or prosecuting authorities;

b)

witnesses who give testimony concerning these

offences.

Article

23

Measures

to facilitate the gathering of evidence and the confiscation of proceeds

1 Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary,

including those permitting the use of special investigative techniques, in

accordance with national law, to enable it to facilitate the gathering of

evidence related to criminal offences established in accordance with Articles

2 to 14 of this Convention and to identify, trace, freeze and seize

instrumentalities and proceeds of corruption, or property the value of which

corresponds to such proceeds, liable to measures set out in accordance with

paragraph 3 of Article 19 of this Convention.

2 Each

Party shall adopt such legislative and other measures as may be necessary to

empower its courts or other competent authorities to order that bank,

financial

or commercial records be made available or be seized in order to carry out

the

actions referred to in paragraph 1 of this article.

3 Bank

secrecy shall not be an obstacle to measures provided for in paragraphs 1 and

2

of this article.

CHAPTER

III

MONITORING

OF IMPLEMENTATION

Article

24

Monitoring

The

Group of States against Corruption (GRECO) shall monitor the implementation

of

this Convention by the Parties.

CHAPTER

IV

INTERNATIONAL

CO-OPERATION

Article

25

General

principles and measures for international co-operation

1 The

Parties shall co-operate with each other, in accordance with the provisions

of

relevant international instruments on international co-operation in criminal

matters, or arrangements agreed on the basis of uniform or reciprocal

legislation,

and in accordance with their national law, to the widest extent possible for

the purposes of investigations and proceedings concerning criminal offences

established in accordance with this Convention.

2 Where

no international instrument or arrangement referred to in paragraph 1 is in

force between Parties, Articles 26 to 31 of this chapter shall apply.

3 Articles

26 to 31 of this chapter shall also apply where they are more favourable than

those of the international instruments or arrangements referred to in

paragraph

1.

Article

26

Mutual

assistance

1 The

Parties shall afford one another the widest measure of mutual assistance by

promptly processing requests from authorities that, in conformity with their

domestic laws, have the power to investigate or prosecute criminal offences

established in accordance with this Convention.

2 Mutual

legal assistance under paragraph 1 of this article may be refused if the

requested

Party believes that compliance with the request would undermine its

fundamental

interests, national sovereignty, national security or

ordre public.

3 Parties

shall not invoke bank secrecy as a ground to refuse any co-operation under

this

chapter. Where its domestic law so requires, a Party may require that a

request

for co-operation which would involve the lifting of bank secrecy be

authorised

by either a judge or another judicial authority, including public

prosecutors,

any of these authorities acting in relation to criminal offences.

Article

27

Extradition

1 The

criminal offences established in accordance with this Convention shall be

deemed to be included as extraditable offences in any extradition treaty

existing between or among the Parties. The Parties undertake to include such

offences as extraditable offences in any extradition treaty to be concluded

between or among them.

2 If

a Party that makes extradition conditional on the existence of a treaty

receives a request for extradition from another Party with which it does not

have an extradition treaty, it may consider this Convention as the legal

basis

for extradition with respect to any criminal offence established in

accordance

with this Convention.

3 Parties

that do not make extradition conditional on the existence of a treaty shall

recognise criminal offences established in accordance with this Convention as

extraditable offences between themselves.

4 Extradition

shall be subject to the conditions provided for by the law of the requested

Party or by applicable extradition treaties, including the grounds on which

the

requested Party may refuse extradition.

5 If

extradition for a criminal offence established in accordance with this

Convention is refused solely on the basis of the nationality of the person

sought, or because the requested Party deems that it has jurisdiction over

the

offence, the requested Party shall submit the case to its competent

authorities

for the purpose of prosecution unless otherwise agreed with the requesting

Party, and shall report the final outcome to the requesting Party in due

course.

Article

28

Spontaneous

information

Without

prejudice to its own investigations or proceedings, a Party may without prior

request forward to another Party information on facts when it considers that

the disclosure of such information might assist the receiving Party in

initiating or carrying out investigations or proceedings concerning criminal

offences established in accordance with this Convention or might lead to a

request by that Party under this chapter.

Article

29

Central

authority

1 The

Parties shall designate a central authority or, if appropriate, several

central

authorities, which shall be responsible for sending and answering requests

made

under this chapter, the execution of such requests or the transmission of

them

to the authorities competent for their execution.

2 Each

Party shall, at the time of signature or when depositing its instrument of

ratification, acceptance, approval or accession, communicate to the Secretary

General of the Council of Europe the names and addresses of the authorities

designated in pursuance of paragraph 1 of this article.

Article

30

Direct

communication

1 The

central authorities shall communicate directly with one another.

2 In

the event of urgency, requests for mutual assistance or communications

related

thereto may be sent directly by the judicial authorities, including public

prosecutors, of the requesting Party to such authorities of the requested

Party. In such cases a copy shall be sent at the same time to the central

authority of the requested Party through the central authority of the

requesting Party.

3 Any

request or communication under paragraphs 1 and 2 of this article may be made

through the International Criminal Police Organisation (Interpol).

4 Where

a request is made pursuant to paragraph 2 of this article and the authority

is

not competent to deal with the request, it shall refer the request to the

competent national authority and inform directly the requesting Party that it

has done so.

5 Requests

or communications under paragraph 2 of this article, which do not involve

coercive action, may be directly transmitted by the competent authorities of

the requesting Party to the competent authorities of the requested Party.

6 Each

State may, at the time of signature or when depositing its instrument of

ratification, acceptance, approval or accession, inform the Secretary General

of the Council of Europe that, for reasons of efficiency, requests made under

this chapter are to be addressed to its central authority.

Article

31

Information

The

requested Party shall promptly inform the requesting Party of the action

taken

on a request under this chapter and the final result of that action. The

requested Party shall also promptly inform the requesting Party of any

circumstances which render impossible the carrying out of the action sought

or

are likely to delay it significantly.

CHAPTER

V

FINAL

PROVISIONS

Article

32

Signature

and entry into force

1 This

Convention shall be open for signature by the member States of the Council of

Europe

and by non-member States which have participated in its elaboration. Such

States may express their consent to be bound by:

a.

signature without reservation as to

ratification, acceptance or approval; or

b.

signature subject to ratification, acceptance

or approval, followed by ratification, acceptance or approval.

2 Instruments

of ratification, acceptance or approval shall be deposited with the Secretary

General of the Council of Europe.

3 This

Convention shall enter into force on the first day of the month following the

expiration of a period of three months after the date on which fourteen

States

have expressed their consent to be bound by the Convention in accordance with

the provisions of paragraph 1. Any such State, which is not a member of the

Group

of States against Corruption (GRECO) at the time of ratification, shall

automatically become a member on the date the Convention enters into force.

4 In

respect of any signatory State which subsequently expresses its consent to be

bound by it, the Convention shall enter into force on the first day of the

month following the expiration of a period of three months after the date of

the expression of their consent to be bound by the Convention in accordance

with the provisions of paragraph 1. Any signatory State, which is not a

member

of the Group of States against Corruption (GRECO) at the time of

ratification,

shall automatically become a member on the date the Convention enters into

force in its respect.

Article

33

Accession

to the Convention

1 After

the entry into force of this Convention, the Committee of Ministers of the

Council of Europe, after consulting the Contracting States to the Convention,

may invite the European Community as well as any State not a member of the

Council and not having participated in its elaboration to accede to this

Convention, by a decision taken by the majority provided for in Article 20d

of

the Statute of the Council of Europe and by the unanimous vote of the

representatives of the Contracting States entitled to sit on the Committee of

Ministers.

2 In

respect of the European Community and any State acceding to it under

paragraph

1 above, the Convention shall enter into force on the first day of the month

following the expiration of a period of three months after the date of

deposit

of the instrument of accession with the Secretary General of the Council of

Europe. The European Community and any State acceding to this Convention

shall

automatically become a member of GRECO, if it is not already a member at the

time of accession, on the date the Convention enters into force in its

respect.

Article

34

Territorial

application

1 Any

State may, at the time of signature or when depositing its instrument of

ratification, acceptance, approval or accession, specify the territory or

territories

to which this Convention shall apply.

2 Any

Party may, at any later date, by a declaration addressed to the Secretary

General of the Council of Europe, extend the application of this Convention

to

any other territory specified in the declaration. In respect of such

territory

the Convention shall enter into force on the first day of the month following

the expiration of a period of three months after the date of receipt of such

declaration by the Secretary General.

3 Any

declaration made under the two preceding paragraphs may, in respect of any

territory specified in such declaration, be withdrawn by a notification

addressed to the Secretary General of the Council of Europe. The withdrawal

shall become effective on the first day of the month following the expiration

of a period of three months after the date of receipt of such notification by

the Secretary General.

Article

35

Relationship

to other conventions and agreements

1 This

Convention does not affect the rights and undertakings derived from

international

multilateral conventions concerning special matters.

2 The

Parties to the Convention may conclude bilateral or multilateral agreements

with one another on the matters dealt with in this Convention, for purposes

of

supplementing or strengthening its provisions or facilitating the application

of the principles embodied in it.

3 If

two or more Parties have already concluded an agreement or treaty in respect

of a subject which is dealt with in this Convention or otherwise have

established their relations in respect of that subject, they shall be

entitled

to apply that agreement or treaty or to regulate those relations accordingly,

in lieu of the present Convention, if it facilitates international

co-operation.

Article

36

Declarations

Any

State may, at the time of signature or when depositing its instrument of

ratification, acceptance, approval or accession, declare that it will

establish

as criminal offences the active and passive bribery of foreign public

officials

under Article 5, of officials of international organisations under Article 9

or

of judges and officials of international courts under Article 11, only to the

extent that the public official or judge acts or refrains from acting in

breach

of his duties.

Article

37

Reservations

1 Any

State may, at the time of signature or when depositing its instrument of

ratification, acceptance, approval or accession, reserve its right not to

establish as a criminal offence under its domestic law, in part or in whole,

the conduct referred to in Articles 4, 6 to 8, 10 and 12 or the passive

bribery

offences defined in Article 5.

2 Any

State may, at the time of signature or when depositing its instrument of

ratification, acceptance, approval or accession declare that it avails itself

of the reservation provided for in Article 17, paragraph 2.

3 Any

State may, at the time of signature or when depositing its instrument of

ratification, acceptance, approval or accession declare that it may refuse

mutual legal assistance under Article 26, paragraph 1, if the request

concerns

an offence which the requested Party considers a political offence.

No

State may, by application of paragraphs 1, 2 and 3 of this article, enter

reservations to more than five of the provisions mentioned thereon. No other

reservation may be made. Reservations of the same nature with respect to

Articles 4, 6 and 10 shall be considered as one reservation.

Article

38

Validity

and review of declarations and reservations

1 Declarations

referred to in Article 36 and reservations referred to in Article 37 shall be

valid for a period of three years from the day of the entry into force of

this

Convention in respect of the State concerned. However, such declarations and

reservations may be renewed for periods of the same duration.

2 Twelve

months before the date of expiry of the declaration or reservation, the

Secretariat General of the Council of Europe shall give notice of that expiry

to the State concerned. No later than three months before the expiry, the

State

shall notify the Secretary General that it is upholding, amending or

withdrawing its declaration or reservation. In the absence of a notification

by

the State concerned, the Secretariat General shall inform that State that its

declaration or reservation is considered to have been extended automatically

for a period of six months. Failure by the State concerned to notify its

intention to uphold or modify its declaration or reservation before the

expiry

of that period shall cause the declaration or reservation to lapse.

3 If

a Party makes a declaration or a reservation in conformity with Articles 36

and

37, it shall provide, before its renewal or upon request, an explanation to

GRECO, on the grounds justifying its continuance.

Article

39

Amendments

1 Amendments

to this Convention may be proposed by any Party, and shall be communicated by

the Secretary General of the Council of Europe to the member States of the

Council of Europe and to every

non-member

State

which has acceded to, or has been

invited to accede to, this Convention in accordance with the provisions of

Article

33.

2 Any

amendment proposed by a Party shall be communicated to the European Committee

on Crime Problems (CDPC), which shall submit to the Committee of Ministers

its

opinion on that proposed amendment.

3 The

Committee of Ministers shall consider the proposed amendment and the opinion

submitted by the CDPC and, following consultation of the non-member States

Parties to this Convention, may adopt the amendment.

4 The

text of any amendment adopted by the Committee of Ministers in accordance

with

paragraph 3 of this article shall be forwarded to the Parties for acceptance.

5 Any

amendment adopted in accordance with paragraph 3 of this article shall come

into force on the thirtieth day after all Parties have informed the Secretary

General of their acceptance thereof.

Article

40

Settlement

of disputes

1 The

European Committee on Crime Problems of the Council of Europe shall be kept

informed regarding the interpretation and application of this Convention.

2 In

case of a dispute between Parties as to the interpretation or application of

this Convention, they shall seek a settlement of the dispute through

negotiation or any other peaceful means of their choice, including submission

of the dispute to the European Committee on Crime Problems, to an arbitral

tribunal whose decisions shall be binding upon the Parties, or to the

International Court of Justice, as agreed upon by the Parties concerned.

Article

41

Denunciation

1 Any

Party may, at any time, denounce this Convention by means of a notification

addressed

to the Secretary General of the Council of Europe.

2 Such

denunciation shall become effective on the first day of the month following

the

expiration of a period of three months after the date of receipt of the

notification by the Secretary General.

Article

42

Notification

The

Secretary General of the Council of Europe shall notify the member States of

the Council of Europe and any State which has acceded to this Convention of:

a.

any signature;

b.

the deposit of any instrument of

ratification, acceptance, approval or accession;

c.

any date of entry into force of this

Convention in accordance with Articles 32 and 33;

d.

any declaration or reservation made under

Article 36 or Article 37;

e.

any other act, notification or communication

relating to this Convention.

In

witness whereof the undersigned, being duly authorised thereto, have signed

this Convention.

Done at

Strasbourg, this 27th day of January 1999, in

English and in French, both texts being equally authentic, in a single copy

which shall be deposited in the archives of the Council of Europe. The

Secretary General of the Council of Europe shall transmit certified copies to

each

member

State

of the Council of Europe, to the

non-member States which have participated in the elaboration of this

Convention,

and to any State invited to accede to it.

Udenrigsministeriet, den 2. marts

2006

Per Stig Møller

Lignende dokumenter