Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af UNESCO-konvention af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt med tilhørende protokol

BKI nr 32 af 23/10/2003Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet5. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

UNESCO-konvention af 14. maj 1954

om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt

med tilhørende protokol

__________

I henhold til kgl. resolution af 21.

februar 2003 har Danmark ratificeret en den 18. oktober 1954 i Paris

undertegnet

konvention om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt med

tilhørende protokol, hvis tekster blev vedtaget i Haag den 14. maj 1954 på en

konference indkaldt af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,

Videnskab og Kultur (UNESCO).

Konventionen og protokollen har

følgende ordlyd (den franske, russiske og spanske tekst er udeladt her):

Oversættelse

KONVENTION

OM BESKYTTELSE AF KULTURVÆRDIER I TILFÆLDE AF VÆBNET KONFLIKT

De høje kontraherende parter

som erkender

, at

kulturværdier under de senere tiders væbnede konflikter har lidt alvorlig

skade, og at kulturværdier på grund af krigsteknikkens udvikling befinder sig

i

voksende fare for ødelæggelse;

som er overbevist

om, at skade på et hvilket som helst folks kulturværdier er ensbetydende med

skade på hele menneskehedens kulturarv, fordi ethvert folk bidrager til

verdenskulturen;

som anser

Læs alt

, at

bevaringen af kulturarven er af stor betydning for alle verdens folkeslag, og

at det er vigtigt, at denne arv bliver genstand for international

beskyttelse;

som ledes

af de

principper for beskyttelse af kulturværdier under væbnet konflikt, som

proklameres i Haagerkonventionerne af 1899 og 1907 og i Washingtonpagten af

15.

april 1935;

som er af den opfattelse

,

at en sådan beskyttelse ikke kan være effektiv, med mindre både nationale og

internationale tiltag iværksættes i fredstid med dette for øje;

som er besluttet på

at tage alle mulige skridt for at beskytte kulturværdier;

er enedes om følgende bestemmelser:

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser om beskyttelse

Artikel 1

Definition af kulturværdier

I denne konventions forstand skal betegnelsen

»kulturværdier« uden hensyn til oprindelse og ejendomsret omfatte:

a)

Flytbare og

ikke-flytbare værdier af afgørende betydning for alle folkeslags kulturarv,

såsom mindesmærker, kirkelige eller verdslige, af arkitektonisk, kunstnerisk

eller historisk art; arkæologiske steder; grupper af bygninger, der som

helhed

er af historisk eller kunstnerisk interesse; kunstværker; manuskripter, bøger

og andre genstande af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk interesse;

såvel som videnskabelige samlinger og vigtige samlinger af bøger eller

arkiver

eller af reproduktioner af de genstande, som er beskrevet ovenfor.

b)

Bygninger, hvis

hovedformål er at tjene som opbevarings- og udstillingssted for flytbare

kulturværdier af den art, som er defineret i stykke a) ovenfor, og som

faktisk

tjener dette formål, herunder museer, store biblioteker, arkivlokaler og

beskyttelsesrum,

som i tilfælde af væbnet konflikt skal give ly for flytbare kulturværdier af

den art, som er defineret i stykke a) ovenfor.

c)

Centre, der rummer

et anseligt antal af sådanne kulturværdier, som er beskrevet i stykke a) og

b)

ovenfor, og som i det følgende kaldes »centre for kulturmindesmærker«.

Artikel 2

Beskyttelse af kulturværdier

I denne konvention omfatter »beskyttelse af

kulturværdier« værn af og respekt for sådanne værdier.

Artikel 3

Værn af kulturværdier

De høje kontraherende parter påtager sig i fredstid

at

forberede værn af kulturværdier inden for deres territorium mod forudselige

følger af en væbnet konflikt ved at tage sådanne forholdsregler, som de anser

for passende.

Artikel 4

Respekt for kulturværdier

1.

De

høje kontraherende parter forpligter sig til at respektere kulturværdier

inden

for eget territorium såvel som inden for andre høje kontraherende parters

territorium ved at afholde sig fra at bruge sådanne værdier og deres

umiddelbare omgivelser eller indretninger, som er i brug for beskyttelsen af

disse,

til formål, som vil kunne udsætte dem for ødelæggelse eller skade i tilfælde

af

væbnet konflikt og ved at afholde sig fra enhver fjendtlig handling rettet

mod

sådanne værdier.

2.

De forpligtelser,

som er nævnt i denne artikels stykke 1, kan kun fraviges i tilfælde, hvor

bydende militær nødvendighed kræver en sådan fravigelse.

3.

De høje

kontraherende parter forpligter sig endvidere til at forbyde, hindre og om

nødvendigt bringe enhver form for tyveri, plyndring eller uretmæssig

anvendelse

af kulturværdier og enhver vandalisme rettet mod sådanne genstande til ophør.

De skal afholde sig fra at beslaglægge flytbare kulturværdier, som befinder

sig

på en anden høj kontraherende parts territorium.

4.

De skal afholde sig

fra enhver repressalieaktion rettet mod kulturværdier.

5.

Ingen høj

kontraherende part kan over for en anden høj kontraherende part unddrage sig

de

forpligtelser, som påhviler den i henhold til denne artikel under henvisning

til, at den anden part ikke har anvendt de i artikel 3 foreskrevne

beskyttelsestiltag.

Artikel 5

Besættelse

1.

Enhver

høj kontraherende part, som helt eller delvis har besat en anden høj

kontraherende parts territorium, skal så vidt muligt bistå de kompetente

nationale myndigheder i det besatte land med hensyn til at beskytte og bevare

landets kulturværdier.

2.

Viser det sig

nødvendigt at tage forholdsregler for at bevare kulturværdier, som befinder

sig

på besat territorium, og som er beskadiget ved militære operationer, og de

kompetente nationale myndigheder er ude af stand til at tage sådanne

forholdsregler,

skal besættelsesmagten så vidt muligt, og i nært samarbejde med sådanne

myndigheder, tage de mest nødvendige skridt til bevaring af værdierne.

3.

Enhver høj

kontraherende part, hvis regering af en modstandsbevægelses medlemmer

betragtes

som deres lovlige regering, skal, hvis det er muligt, gøre

modstandsbevægelsens

medlemmer opmærksom på, at de er forpligtede til at efterleve de bestemmelser

i

konventionen, som angår respekt for kulturværdier.

Artikel 6

Mærkning af kulturværdier

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 16

kan

kulturværdier forsynes med et kendemærke, så de lettere kan genkendes.

Artikel 7

Militære forholdsregler

1.

De

høje kontraherende parter forpligter sig til i fredstid i sine militære

reglementer og instrukser at indføre bestemmelser, som kan sikre

overholdelsen

af denne konvention, og fremme de væbnede styrkers respekt for alle

folkeslags

kultur og kulturværdier.

2.

De høje

kontraherende parter forpligter sig til i fredstid inden for de væbnede

styrker

at planlægge eller oprette en tjeneste eller specialtrænet personel, som skal

have til opgave at sikre respekt for kulturværdier og samarbejde med de

civile

myndigheder, som er ansvarlige for beskyttelsen af disse genstande.

KAPITEL II

Særlig beskyttelse

Artikel 8

Tildeling af særlig beskyttelse

1.

Et

begrænset antal beskyttelsesrum til opbevaring af flytbare kulturværdier i

tilfælde af væbnet konflikt, centre for kulturmindesmærker og andre

ikke-flytbare kulturværdier af meget stor betydning kan tildeles særlig

beskyttelse, forudsat:

a)

at de befinder sig i

behørig afstand fra store industriområder eller fra vigtige militære mål, som

udgør sårbare punkter, som for eksempel flyvepladser, radiostationer,

foretagender som arbejder for forsvaret, havne og jernbanestationer af en vis

betydning eller hovedkommunikationslinjer.

b)

at de ikke bliver

brugt til militære formål.

2.

Beskyttelsesrum til

flytbare kulturværdier kan også tildeles særlig beskyttelse uanset

beliggenhed,

hvis de er sådan konstrueret, at de efter al sandsynlighed ikke vil blive

beskadiget af bomber.

3.

Et område med

kulturmindesmærker anses som brugt til militære formål, hvis der færdes

militært personel eller transporteres militært materiel, dette gælder også

transittransport. Det samme er gældende, hvis aktiviteter, der er direkte

forbundet

med militære operationer, placering af militært personel eller produktion af

krigsmateriel, foretages i området.

4.

Bevogtning af

kulturværdier eller ejendom, som er nævnt i stykke 1 ovenfor, ved bevæbnede

og

dertil bemyndigede vagter eller tilstedeværelsen i nærheden af sådanne

kulturværdier af politistyrker, som normalt er ansvarlige for offentlig ro og

orden, skal ikke anses som anvendelse til militært formål.

5.

Hvis sådanne

kulturværdier eller ejendom, som er nævnt i stykke 1 ovenfor, befinder sig

nær

et vigtigt militært mål af den art, som er defineret i nævnte stykke, kan de

alligevel stilles under særlig beskyttelse, hvis den høje kontraherende part,

der anmoder om sådan beskyttelse, forpligter sig til i tilfælde af væbnet

konflikt ikke at gøre brug af nævnte militære mål og særligt, hvis det gælder

en havn, jernbanestation eller flyveplads, at omdirigere al trafik derfra. I

så

fald skal forberedelser til en sådan omdirigering af trafikken træffes i

fredstid.

6.

Særlig beskyttelse

tildeles kulturværdier eller ejendom ved, at de indføres i »Det

internationale

register for kulturværdier under særlig beskyttelse«. En sådan indføring skal

kun ske i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention og på de

betingelser, der er fastsat i Reglement for iværksættelse af konventionen.

Artikel 9

Immunitet for kulturværdier under særlig beskyttelse

De høje kontraherende parter forpligter sig til at

sikre

immuniteten for kulturværdier under særlig beskyttelse ved, fra det tidspunkt

værdierne er indført i Det internationale register, at afholde sig fra enhver

fjendtlig handling rettet mod disse værdier og yderligere, med undtagelse af

de

tilfælde som er behandlet i artikel 8, stykke 5, at afholde sig fra enhver

brug

af sådanne værdier og deres omgivelser til militære formål.

Artikel 10

Identifikation og kontrol

Under en væbnet konflikt skal kulturværdier under

særlig

beskyttelse forsynes med det kendemærke, som er beskrevet i artikel 16, og de

skal være tilgængelige for international kontrol, således som det er bestemt

i

Reglement for iværksættelse af konventionen.

Artikel 11

Ophævelse af immunitet

1.

Hvis

en af de høje kontraherende parter overtræder bestemmelserne i artikel 9, for

så vidt angår en kulturværdi under særlig beskyttelse, skal modparten, så

længe

overtrædelsen varer ved, være løst fra forpligtelsen til at sikre pågældende

værdis immunitet. Ikke desto mindre skal sidstnævnte part, når det er muligt,

først henstille, at overtrædelsen bringes til ophør inden for en rimelig

tidsfrist.

2.

Bortset fra det

tilfælde som er nævnt i stykke 1 i denne artikel, skal immuniteten for

kulturværdier under særlig beskyttelse kun kunne ophæves i ekstraordinære

tilfælde, hvor der foreligger tvingende militær nødvendighed, og da kun så

længe

denne nødvendighed varer. At sådan nødvendighed foreligger, kan kun besluttes

af chefen for en styrke svarende til en division eller mere. I alle tilfælde,

hvor forholdene tillader det, skal modparten i rimelig tid forud have varsel

om

beslutningen om at ophæve immuniteten.

3.

Den part, som

ophæver immuniteten, skal så snart som muligt skriftligt underrette

generalkommissæren for kulturværdier, som er nævnt i Reglement for

iværksættelse af konventionen, og redegøre for grundene til ophævelsen.

KAPITEL III

Transport af kulturværdier

Artikel 12

Transport under særlig beskyttelse

1.

Transporter,

der udelukkende anvendes til befordring af kulturværdier, hvad enten det er

inden for én stats territorium eller til en anden stats territorium, kan

efter

anmodning fra den pågældende høje kontraherende part finde sted under særlig

beskyttelse i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i Reglement for

iværksættelse af konventionen.

2.

Transporter under

særlig beskyttelse skal ske under den internationale kontrol, som er omtalt i

det nævnte reglement, og skal være forsynet med det kendemærke, som er

beskrevet i artikel 16.

3.

De høje

kontraherende parter skal afholde sig fra enhver fjendtlig handling rettet

imod

transporter, som er under særlig beskyttelse.

Artikel 13

Transport i tvingende tilfælde

1.

Hvis

en høj kontraherende part anser, at visse kulturværdiers sikkerhed kræver, at

de flyttes, og sagen haster så meget, at den fremgangsmåde, som er fastlagt i

artikel 12, ikke kan følges, specielt ved begyndelsen af en væbnet konflikt,

kan transporten forsynes med det mærke, som er beskrevet i artikel 16,

forudsat

at en ansøgning om immunitet som omhandlet i artikel 12 ikke allerede er

blevet

fremsat og afslået. Så vidt muligt bør modparten have besked om transporten.

Transporter, som bringer kulturværdier til et andet lands territorium, kan

dog

ikke forsynes med ovennævnte mærke, med mindre immunitet udtrykkeligt er

indrømmet dem.

2.

De høje

kontraherende parter skal så vidt muligt tage de nødvendige forholdsregler

for

at undgå fjendtlige handlinger rettet mod transporter, som er nævnt i denne

artikels stykke 1, og som er forsynet med kendemærket.

Artikel 14

Immunitet fra beslaglæggelse, opbringelse og prise

1.

Immunitet

fra beslaglæggelse, opbringelse og prise skal gives:

a)

Kulturværdier, som

nyder godt af en sådan beskyttelse, som er omhandlet i artikel 12 eller 13.

b)

Transportmidler, der

udelukkende benyttes til befordring af sådanne kulturværdier.

2.

Intet i denne

artikel skal begrænse retten til at foretage visitering og ransagning.

KAPITEL IV

Personel

Artikel 15

Personel

For så vidt det er foreneligt med sikkerhedshensyn,

skal

personel, der har til opgave at beskytte kulturværdier, på grund af hensynet

til disse værdier respekteres, og hvis de falder i modpartens hænder, skal de

kunne fortsætte med at udøve deres pligter, når de kulturværdier, som de har

ansvaret for, ligeledes er faldet i modpartens hænder.

KAPITEL V

Kendemærket

Artikel 16

Konventionens kendemærke

1.

Konventionens

kendemærke skal have form af et diagonaldelt våbenskjold i blåt og hvidt,

tilspidset nederst. (Skjoldet skal have et kvadratisk felt i kongeblåt, hvis

ene hjørne danner spidsen på skjoldet, og over kvadratet en trekant i

kongeblåt,

mens felterne på begge sider udgør to hvide trekanter).

2.

Kendemærket kan

bruges alene eller gentages tre gange i en trekantet gruppe (et skjold under

de

to andre), efter de regler som er nævnt i artikel 17.

Artikel 17

Brug af kendemærket

1.

Kendemærket

gentaget tre gange kan kun bruges som kendemærke for:

a)

ikke-flytbare

kulturværdier under særlig beskyttelse

b)

transporter af

kulturværdier under de forhold, der er omhandlet i artikel 12 eller 13

c)

midlertidige

beskyttelsesrum, som kommer ind under bestemmelserne i Reglement for

iværksættelse af konventionen.

2.

Kendemærket alene

kan kun bruges som kendemærke for:

a)

Kulturværdier, som

ikke står under særlig beskyttelse

b)

de personer, som er

ansvarlige for kontrol i overensstemmelse med Reglement for iværksættelse af

konventionen

c)

personel, som er sat

til at beskytte kulturværdier

d)

de legitimationskort,

som er nævnt i Reglement for iværksættelse af konventionen.

3.

Under en væbnet

konflikt er det forbudt at benytte kendemærket i andre tilfælde end de, der

er

nævnt i denne artikels foregående stykker, eller til noget formål at benytte

et

lignende mærke.

4.

Kendemærket må ikke

sættes på ikke-flytbare kulturværdier, uden at der samtidig anbringes en

dateret og underskrevet tilladelse fra den høje kontraherende parts

kompetente

myndigheder.

KAPITEL VI

Konventionens gyldighedsområde

Artikel 18

Konventionens anvendelse

1.

Bortset

fra de bestemmelser, som træder i kraft i fredstid, skal denne konvention

gælde

i tilfælde af erklæret krig eller enhver anden væbnet konflikt, som måtte

opstå

mellem to eller flere af de høje kontraherende parter, selv om krigstilstand

ikke er anerkendt af en eller flere af dem.

2.

Konventionen skal

også gælde i alle tilfælde af delvis eller total besættelse af en høj

kontraherende parts territorium, selv om nævnte besættelse ikke møder væbnet

modstand.

3.

Selvom en af de

stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konvention, er de høje

kontraherende parter bundet af den i deres indbyrdes forhold. De er endvidere

bundet af konventionen i forhold til den pågældende magt, hvis denne

anerkender

og anvender dens bestemmelser.

Artikel 19

Konflikter som ikke er af international karakter

1.

I

tilfælde af væbnet konflikt af ikke-international art, som indtræffer inden

for

en af de høje kontraherende parters territorium, skal parterne i konflikten

som

et minimum være forpligtet til at bringe de bestemmelser i denne konvention,

som vedrører respekt for kulturværdier, i anvendelse.

2.

Parterne i

konflikten skal gennem særlige aftaler forsøge at iværksætte konventionens

øvrige bestemmelser helt eller delvist.

3.

De Forenede

Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur kan tilbyde

parterne

i konflikten sin assistance.

4.

Anvendelsen af de

forannævnte bestemmelser skal ikke berøre de stridende parters retlige

status.

KAPITEL VII

Konventionens iværksættelse

Artikel 20

Reglement for iværksættelse af konventionen

Fremgangsmåden for anvendelsen af denne konvention

er

fastsat i reglement for dens iværksættelse, som udgør en integreret del af

konventionen.

Artikel 21

Beskyttelsesmagter

Denne konvention og reglementet for dens

iværksættelse

skal anvendes med hjælp fra de beskyttelsesmagter, der er ansvarlige for

sikring af de stridende parters interesser.

Artikel 22

Fremgangsmåde ved mægling

1.

Beskyttelsesmagterne

skal tilbyde deres tjenester i alle tilfælde, hvor de måtte anse det for

nyttigt for beskyttelse af kulturværdier, særligt hvis der er uenighed mellem

parterne i konflikten angående anvendelsen eller fortolkningen af

bestemmelserne

i denne konvention eller i Reglementet for dens iværksættelse.

2.

Med dette formål kan

hver af beskyttelsesmagterne efter opfordring fra en af parterne fra

generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,

Videnskab og Kultur eller på eget initiativ foreslå de stridende parter et

møde

med deres repræsentanter og specielt mellem repræsentanter for de

myndigheder,

som er ansvarlige for beskyttelse af kulturværdier, eventuelt på et egnet

sted

på neutralt territorium. De stridende parter skal være forpligtet til at

efterkomme

de forslag til et sådant møde, som måtte blive forelagt for dem.

Beskyttelsesmagterne skal foreslå de stridende parter at godkende en person

fra

en neutral stat eller en person anbefalet af generaldirektøren for De

Forenede

Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, som skal indbydes

til at deltage i et sådant møde i egenskab af formand.

Artikel 23

UNESCOs medvirken

1.

De

høje kontraherende parter kan henvende sig til De Forenede Nationers

Organisation

for Uddannelse, Videnskab og Kultur for at få teknisk assistance til at

organisere beskyttelsen af deres kulturværdier eller angående ethvert andet

problem,

der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af denne konvention eller

Reglementet for dens iværksættelse. Organisationen skal yde en sådan bistand

inden for rammerne af sit program og sine midler.

2.

Organisationen har

fuldmagt til på eget initiativ at stille forslag om dette til de høje

kontraherende parter.

Artikel 24

Specielle aftaler

1.

De

høje kontraherende parter kan indgå specielle aftaler vedrørende spørgsmål,

som

de måtte anse det ønskeligt at fastsætte særskilte bestemmelser om.

2.

Der kan ikke indgås

specialaftaler, der indskrænker den beskyttelse, som denne konvention sikrer

kulturværdier eller ejendom og det personel, som er sat til at beskytte dem.

Artikel 25

Udbredelse af oplysning om konventionen

De høje kontraherende parter forpligter sig til

såvel i

fredstid som under væbnet konflikt videst muligt at udbrede kendskabet til

konventionen og Reglementet for dens iværksættelse i deres respektive lande.

Specielt forpligter de sig til at lade studiet af konventionens tekst indgå

som

et led i deres militære undervisningsprogrammer og så vidt muligt også i

civile

uddannelser, således at konventionens grundsætninger bliver kendt for hele

befolkningen

og specielt for de væbnede styrker og for personel, som er beskæftiget med

beskyttelsen af kulturværdier.

Artikel 26

Oversættelser, rapporter

1.

De

høje kontraherende parter skal gennem generaldirektøren for De Forenede

Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur tilstille hinanden

de officielle oversættelser af denne konvention og Reglementet for dens

iværksættelse.

2.

Endvidere skal de

mindst hvert fjerde år sende generaldirektøren en rapport, der giver de

oplysninger, som de måtte anse det for hensigtsmæssigt at give om de

forholdsregler, der er taget, forberedt eller påtænkt af de respektive

myndigheder

med henblik på at opfylde bestemmelserne i konventionen og Reglementet for

dens

iværksættelse.

Artikel 27

Møder

1.

Generaldirektøren

for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur

kan

med UNESCOs Råds godkendelse sammenkalde repræsentanter for de høje

kontraherende parter til konferencer. Han er forpligtet til at sammenkalde en

sådan konference, hvis mindst en femtedel af de høje kontraherende parter

anmoder om det.

2.

Uden at andre

funktioner, som konferencen er tillagt i henhold til konventionen eller

Reglementet for dens iværksættelse, derved berøres, skal formålet med

konferencen være at studere problemer vedrørende anvendelsen af konventionen

og

Reglementet for dens iværksættelse, og formulere anbefalinger i denne

henseende.

3.

Konferencen kan

endvidere foretage en revision af konventionen eller Reglementet for dens

iværksættelse, hvis flertallet af de høje kontraherende parter er

repræsenteret, og da i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 39.

Artikel 28

Sanktioner

De høje kontraherende parter forpligter sig til

inden

for rammerne af deres almindelige straffelovgivning at tage alle nødvendige

skridt til at indlede retsforfølgning mod og træffe strafferetlige eller

disciplinære sanktioner mod personer af enhver nationalitet, som overtræder

eller giver ordre til at overtræde denne konvention.

Slutbestemmelser

Artikel 29

Sprog

1.

Denne

konvention er affattet på engelsk, fransk, russisk og spansk, og de fire

tekster har samme gyldighed.

2.

De Forenede

Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal sørge for

oversættelse af konventionen til de øvrige officielle sprog, der benyttes på

organisationens generalkonferencer.

Artikel 30

Undertegnelse

Denne konvention skal bære datoen 14. maj 1954 og

skal

indtil 31. december 1954 være åben for undertegning for alle stater, som var

indbudt til den konference, der blev afholdt i Haag fra 21. april 1954 til

14.

maj 1954.

Artikel 31

Ratifikation

1.

Denne

konvention skal ratificeres af de stater, som har undertegnet den, i

overensstemmelse med deres respektive konstitutionelle regler.

2.

Ratifikationsinstrumenterne

skal deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation

for Uddannelse, Videnskab og Kultur.

Artikel 32

Tiltrædelse

Fra den dato, konventionen træder i kraft, skal den

være

åben for tiltrædelse for alle de i artikel 30 nævnte stater, som ikke har

undertegnet den, og for enhver anden stat, som af UNESCOs Råd indbydes til at

tiltræde konventionen. Tiltrædelse skal ske ved deponering af

tiltrædelsesinstrument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers

Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.

Artikel 33

Ikrafttrædelse

1.

Denne

konvention skal træde i kraft tre måneder efter, at ratifikationsinstrumenter

fra fem stater er deponeret.

2.

Derefter skal

konventionen for enhver høj kontraherende part træde i kraft tre måneder

efter,

at dens ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument er deponeret.

3.

De situationer, som

er nævnt i artikel 18 og 19, medfører, at ratifikationer eller tiltrædelser,

som er deponeret af parterne i konflikten før eller efter fjendtlighedernes

eller besættelsens begyndelse, får øjeblikkelig virkning. I sådanne tilfælde

skal generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,

Videnskab og Kultur sende de meddelelser, som er nævnt i artikel 38, på

hurtigste måde.

Artikel 34

Iværksættelse

1.

Enhver

stat, som har tiltrådt konventionen på den dato, hvor den træder i kraft,

skal

tage alle nødvendige skridt til en egentlig iværksættelse af dens

bestemmelser

inden seks måneder fra iværksættelsesdatoen.

2.

Stater, som

deponerer deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter efter

konventionens

iværksættelsesdato, skal tage de nævnte skridt inden seks måneder regnet fra

deponeringen.

Artikel 35

Konventionens territoriale udstrækning

Enhver af de høje kontraherende parter kan ved

ratifikationen eller tiltrædelsen eller når som helst senere erklære ved

bekendtgørelse

adresseret til generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for

Uddannelse, Videnskab og Kultur, at denne konvention skal gælde for alle

eller

et eller flere af de territorier, for hvis internationale relationer

vedkommende stat er ansvarlig. En sådan bekendtgørelse får gyldighed tre

måneder efter modtagelsesdatoen.

Artikel 36

Forholdet til tidligere konventioner

1.

I

forholdet mellem magter, der er bundet af Haagerkonventionerne om love og

sædvaner i landkrig (IV) og om flådestyrkers bombardement i krigstid (IX)

enten

konventioner af 29. juli 1899 eller af 18. oktober 1907, og som er høje

kontraherende parter til nærværende konvention, skal denne sidste konvention

supplere den forannævnte konvention (IX) og reglerne i bilaget til den

forannævnte konvention (IV), og det mærke, som er beskrevet i artikel 5 i den

forannævnte konvention (IX), skal erstattes med det mærke, som er beskrevet i

nærværende konventions artikel 16, i de tilfælde, hvor denne konvention og

Reglementet for dens iværksættelse fastsætter brugen af dette kendemærke.

2.

I forholdet mellem

magter, der er bundet af Washingtonpagten af 15. april 1935 om beskyttelse af

kunst- og videnskabsinstitutioner, og historiske mindesmærker

(Roerich-pagten),

og som er høje kontraherende parter til denne konvention, skal sidstnævnte

konvention supplere Roerich-pagten og erstatte det kendingsflag, som er

beskrevet i pagtens artikel III, med det mærke, som er beskrevet i nærværende

konventions artikel 16, i de tilfælde, hvor denne konvention og Reglementet

for

dens iværksættelse fastsætter brugen af dette kendemærke.

Artikel 37

Opsigelse

1.

Enhver

af de høje kontraherende parter kan opsige denne konvention på egne vegne

eller

på vegne af et hvilket som helst territorium, for hvis internationale

forbindelse den er ansvarlig.

2.

Opsigelsen skal

bekendtgøres ved et dokument, som deponeres hos generaldirektøren for De

Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.

3.

Opsigelsen skal

træde i kraft et år efter, at opsigelsesdokumentet er modtaget. Hvis

vedkommende stat imidlertid ved udløbet af denne periode er impliceret i en

væbnet konflikt, skal opsigelsen ikke få virkning, før fjendtlighederne er

slut, eller før repatrieringen af kulturværdierne er fuldført, afhængig af

hvilke af de to forhold, der indtræffer sidst.

Artikel 38

Bekendtgørelser

Generaldirektøren for De Forenede Nationers

Organisation

for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal underrette de stater, der er

omhandlet

i artikel 30 og 32, såvel som De Forenede Nationer om enhver deponering af de

ratifikations-, tiltrædelses- eller godkendelsesinstrumenter, som er nævnt i

artikel 31, 32 og 39, og om de bekendtgørelser og opsigelser, som er

omhandlet

i henholdsvis artikel 35, 37 og 39.

Artikel 39

Revision af konventionen og Reglementet for dens

iværksættelse

1.

Enhver

af de høje kontraherende parter kan foreslå ændringer i konventionen eller i

Reglementet for dens iværksættelse. Teksten til alle foreslåede ændringer

skal

meddeles generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for

Uddannelse,

Videnskab og Kultur, som skal oversende den til alle de høje kontraherende

parter med anmodning om, at de inden fire måneder meddeler, om de:

a)

ønsker, at en

konference skal sammenkaldes for at behandle ændringsforslaget.

b)

ønsker, at

ændringsforslaget bør godkendes, uden at der holdes nogen konference, eller

c)

ønsker

ændringsforslaget forkastet uden konference.

2.

Generaldirektøren

skal oversende de svar, som indløber på spørgsmålene i denne artikels stykke

1,

til alle de høje kontraherende parter.

3.

Hvis alle de høje

kontraherende parter, som inden den fastsatte tidsfrist har tilkendegivet

deres

standpunkt til generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for

Uddannelse, Videnskab og Kultur i overensstemmelse med denne artikels stykke

1

b), meddeler ham, at de er for godkendelse af ændringen uden konference, skal

generaldirektøren sende bekendtgørelse om deres afgørelse i overensstemmelse

med artikel 38. Ændringen skal træde i kraft for alle de høje kontraherende

parter halvfems dage efter datoen for en sådan bekendtgørelse.

4.

Generaldirektøren

skal sammenkalde repræsentanter for de høje kontraherende parter til en

konference med det formål at behandle ændringsforslaget, hvis mere end en

tredjedel af de høje kontraherende parter anmoder om det.

5.

De ændringer i

konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse, som er behandlet i

overensstemmelse med bestemmelserne i foregående stykke, skal kun træde i

kraft, efter at de er blevet enstemmigt vedtaget af de høje kontraherende

parter, som er repræsenteret på konferencen og godkendt af alle de høje

kontraherende parter.

6.

De høje

kontraherende parters godkendelse af ændringer i konventionen eller

Reglementet

for dens iværksættelse, der vedtages på en sådan konference, som er nævnt i

stykke

4 og 5, skal ske ved deponering af et formelt dokument hos generaldirektøren

for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.

7.

Efter at ændringer i

konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse er trådt i kraft, skal

konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse kun være åben for

ratifikation eller tiltrædelse i en sådan ændret form.

Artikel 40

Registrering

I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede

Nationers Pagt skal denne konvention registreres i De Forenede Nationers

sekretariat på anmodning af generaldirektøren for De Forenede Nationers

Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, som er forsynet med de

nødvendige fuldmagter, undertegnet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Haag, den 14. maj 1954, i ét eksemplar, som skal

deponeres i arkiverne i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,

Videnskab og Kultur, og af hvilket bekræftede kopier skal sendes til alle de

stater, der er omhandlet i artikel 30 og 32, og til De Forenede Nationer.

REGLEMENT FOR IVÆRKSÆTTELSE AF KONVENTIONEN OM

BESKYTTELSE AF KULTURVÆRDIER I TILFÆLDE AF VÆBNET KONFLIKT

KAPITEL I

Kontrol

Artikel 1

International liste over personer

Ved iværksættelsen af konventionen skal

generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,

Videnskab

og Kultur opstille en liste over alle personer, som de høje kontraherende

parter har udpeget som kvalificerede til at fungere som generalkommissær for

kulturværdier. På initiativ af generaldirektøren for De Forenede Nationers

Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal denne liste med

mellemrum

revideres på grundlag af anmodninger fra de høje kontraherende parter.

Artikel 2

Organisation af kontrollen

Så snart en af de høje kontraherende parter

deltager i

en væbnet konflikt, hvorpå konventionens artikel 18 finder anvendelse:

a)

skal den udnævne en

repræsentant for spørgsmål vedrørende kulturværdier, som befinder sig på dens

territorium; hvis den har besat et andet territorium, skal den udnævne en

speciel repræsentant for spørgsmål vedrørende kulturværdier, som befinder sig

på dette territorium.

b)

skal

beskyttelsesmagten for hver af de parter, der er i konflikt med en høj

kontraherende part, udnævne delegerede, der er anerkendt af sidstnævnte part

i

overensstemmelse med artikel 3 nedenfor.

c)

skal en

generalkommissær for kulturværdier udnævnes for vedkommende høje

kontraherende

part i overensstemmelse med artikel 4.

Artikel 3

Udnævnelse af beskyttelsesmagternes delegerede

Beskyttelsesmagten skal udnævne sine delegerede

blandt

medlemmerne af sit diplomati eller blandt sine konsulære tjenestemænd eller

med samtykke fra den høje kontraherende part, hvor de skal akkrediteres,

blandt

andre personer.

Artikel 4

Udnævnelse af generalkommissær

1.

Generalkommissæren

for kulturværdier skal vælges blandt de personer, der står på den

internationale liste, efter overenskomst mellem den høje kontraherende part,

hvor han skal akkrediteres, og de beskyttelsesmagter, der handler på vegne af

modparten.

2.

Hvis der ikke er

opnået enighed mellem parterne inden tre uger fra begyndelsen af drøftelserne

angående dette punkt, skal parterne anmode præsidenten for Den Internationale

Domstol om at udnævne generalkommissæren, som ikke skal træde i funktion, før

den høje kontraherende part, til hvilken han er akkrediteret, har godkendt

hans

udnævnelse.

Artikel 5

De delegeredes funktioner

Beskyttelsesmagternes delegerede skal notere sig

overtrædelser af konventionen og, med samtykke fra den høje kontraherende

part,

hvor de er akkrediteret, undersøge de omstændigheder, under hvilke

overtrædelserne har fundet sted. De skal på stedet gøre indsigelser for at

sikre overtrædelsernes ophør, og om nødvendigt underrette generalkommissæren

om

sådanne overtrædelser. De skal holde ham underrettet om deres virksomhed.

Artikel 6

Generalkommissærens funktioner

1.

Generalkommissæren

for kulturværdier skal, sammen med repræsentanten for den part, hvor han

udøver

sin virksomhed og med vedkommende delegerede, tage sig af alle sager, der

forelægges ham i forbindelse med anvendelse af konventionen.

2.

Han skal have

myndighed til at træffe beslutninger og foretage udnævnelser i de tilfælde,

der

er specificeret i dette reglement.

3.

Med samtykke fra den

part, hvor han er akkrediteret, skal han have ret til at beordre foretaget

undersøgelse eller til selv at lede denne.

4.

Han skal over for

parterne i konflikten eller deres beskyttelsesmagter gøre sådanne

indsigelser,

som han anser for nyttige for anvendelsen af konventionen.

5.

Han skal udarbejde

de nødvendige rapporter for anvendelsen af konventionen og sende dem til

vedkommende høje kontraherende parter og til deres beskyttelsesmagter. Han

skal

sende kopier af rapporterne til generaldirektøren for De Forenede Nationers

Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, som kun skal kunne gøre

brug

af dem, for så vidt angår de tekniske data, som de måtte indeholde.

6.

Hvis der ikke er

nogen beskyttelsesmagt, skal generalkommissæren udøve beskyttelsesmagtens

funktioner, således som det er bestemt i konventionens artikel 21 og 22.

Artikel 7

Inspektører og eksperter

1.

Når

generalkommissæren for kulturværdier efter anmodning fra eller efter samråd

med

vedkommende delegerede anser det for nødvendigt, skal han med godkendelse fra

den part, hvor han er akkrediteret, foreslå en inspektør for kulturværdier,

som

skal udføre en bestemt opgave. En inspektør er kun ansvarlig over for

generalkommissæren.

2.

Generalkommissæren,

de delegerede og inspektørerne kan bede om bistand fra sagkyndige, som

ligeledes foreslås til godkendelse af den høje kontraherende part, som er

nævnt

i det foregående stykke.

Artikel 8

Udøvelse af kontrollen

Generalkommissærerne for kulturværdier,

beskyttelsesmagternes delegerede, inspektører og eksperter skal ikke i noget

tilfælde overskride grænserne for deres mandat. Især skal de tage

sikkerhedsbehovene for den høje kontraherende part, hvor de udøver deres

virksomhed, i betragtning og skal under alle omstændigheder handle i

overensstemmelse med den militære situations krav, sådan som disse bliver

tilkendegivet for dem af vedkommende høje kontraherende part.

Artikel 9

Stedfortrædere for beskyttelsesmagterne

Hvis en part i konflikten ikke eller ikke længere

nyder

godt af en beskyttelsesmagts virksomhed, kan en neutral stat anmodes om at

overtage beskyttelsesmagtens funktioner med henblik på udnævnelsen af en

generalkommissær for kulturværdier i overensstemmelse med den fremgangsmåde,

som er fastsat i artikel 4 ovenfor. Den således udnævnte generalkommissær

skal

om nødvendigt overlade inspektører de funktioner, som beskyttelsesmagternes

delegerede skal udøve i henhold til dette reglement.

Artikel 10

Udgifter

Løn og udgifter til generalkommissæren for

kulturværdier, inspektørerne og eksperterne skal afholdes af den stat, hvor

de

er akkrediterede. Løn og udgifter for beskyttelsesmagternes delegerede skal

være genstand for aftale mellem disse magter og de stater, hvis interesser de

varetager.

KAPITEL II

Særlig beskyttelse

Artikel 11

Midlertidige beskyttelsesrum

1.

Hvis

en høj kontraherende part under en væbnet konflikt pga. uforudsete

omstændigheder må indrette et midlertidigt beskyttelsesrum og ønsker dette

sat

under særlig beskyttelse, skal den straks meddele dette til

generalkommissæren,

som er akkrediteret vedkommende stat.

2.

Hvis

generalkommissæren i betragtning af omstændighederne og betydningen af de

kulturværdier, som gives beskyttelse i det midlertidige beskyttelsesrum,

anser

et sådant skridt for berettiget, kan han give den høje kontraherende part

tilladelse til at mærke beskyttelsesrummet med det kendemærke, som er

beskrevet

i konventionens artikel 16. Han skal straks meddele sin beslutning til de

delegerede fra vedkommende beskyttelsesmagter, og hver af dem kan inden en

tidsfrist på 30 dage beordre kendemærket fjernet øjeblikkeligt.

3.

Så snart de

delegerede har tilkendegivet deres samtykke, eller tidsfristen på 30 dage er

udløbet, uden at nogen af de pågældende delegerede har protesteret, og hvis

beskyttelsesrummet efter generalkommissærens mening opfylder de betingelser,

som er fastsat i konventionens artikel 8, skal generalkommissæren anmode

generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,

Videnskab og Kultur om at indføre vedkommende beskyttelsesrum i registret

over

kulturværdier under særlig beskyttelse.

Artikel 12

Internationalt register over kulturværdier under

særlig beskyttelse

1.

Der

skal oprettes et »Internationalt register over kulturværdier under særlig

beskyttelse«.

2.

Generaldirektøren

for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur

skal

føre dette register. Han skal levere genparter til De Forenede Nationers

generalsekretær og til de høje kontraherende parter.

3.

Registret skal

inddeles i afsnit, et for hver af de høje kontraherende parter. Hvert afsnit

skal opdeles i tre underafsnit: beskyttelsesrum; centre for

kulturmindesmærker;

andre ikke-flytbare kulturværdier. Generaldirektøren skal afgøre, hvilke

detaljer hvert afsnit skal indeholde.

Artikel 13

Anmodning om registrering

1.

Enhver

høj kontraherende part kan sende generaldirektøren for De Forenede Nationers

Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur ansøgning om indføring i

registret af visse beskyttelsesrum, centre for kulturmindesmærker eller andre

ikke-flytbare kulturværdier inden for sit territorium. En sådan ansøgning

skal

indeholde en beskrivelse af pågældende kulturværdiers beliggenhed og skal

bevidne, at ejendommen opfylder betingelserne i konventionens artikel 8.

2.

I tilfælde af

besættelse skal besættelsesmagten have kompetence til at sende en sådan

ansøgning.

3.

Generaldirektøren

for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur

skal

straks sende kopier af ansøgningerne om registrering til hver af de høje

kontraherende parter.

Artikel 14

Protester

1.

Enhver

høj kontraherende part kan ved brev adresseret til generaldirektøren for De

Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur

protestere

mod registrering af kulturværdier. Et sådant brev skal være ham i hænde inden

fire måneder fra den dag, han udsendte kopi af ansøgningen om registrering.

2.

I en sådan protest

skal grundene til protesten anføres. De eneste gyldige grunde er:

a)

at værdierne ikke er

kulturværdier

b)

at værdierne ikke

opfylder de betingelser, der er nævnt i konventionens artikel 8.

3.

Generaldirektøren

skal straks sende kopi af protesten til de høje kontraherende parter. Han

skal

om nødvendigt søge råd hos den internationale komité for monumenter, steder

af

kunstnerisk og historisk interesse og arkæologiske udgravninger,

(International

Committee on Monuments, Artistic and Historical Sites and Archaeological

Excavations), og hvis han finder det ønskeligt, også hos en hvilken som helst

anden kompetent organisation eller person.

4.

Generaldirektøren

eller den høje kontraherende part, som søger om registrering, kan gøre de

indsigelser, de anser nødvendige, over for de høje kontraherende parter, som

har nedlagt protest, med henblik på at bevirke tilbagekaldelse af protesten.

5.

Hvis en høj

kontraherende part, som i fredstid har søgt om registrering, bliver indviklet

i

en væbnet konflikt, før de pågældende kulturværdier er indført i registret,

skal værdierne straks indføres foreløbigt i registret af generaldirektøren i

afventen

af eventuelle protester, som måtte blive eller er blevet bekræftet, trukket

tilbage eller annulleret.

6.

Hvis

generaldirektøren inden seks måneder efter modtagelse af protestbrevet ikke

har

modtaget nogen meddelelse fra den protesterende part, om at protesten er

trukket tilbage, kan den høje kontraherende part, som søger om registrering,

anmode om voldgift i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som er fastsat i

det følgende stykke.

7.

Anmodning om

voldgift må ikke fremsættes senere end et år fra den dato, generaldirektøren

har modtaget protestskrivelsen. Hver af parterne i tvisten skal udnævne en

voldgiftsdommer. Når der foreligger mere end én protest mod en ansøgning om

registrering, skal de høje kontraherende parter, som har protesteret, i

fællesskab udnævne en enkelt voldgiftsdommer. De to voldgiftsdommere skal

udvælge en overdommer fra den internationale liste, som er nævnt i artikel 1

i dette

reglement. Hvis de to voldgiftsdommere ikke kan blive enige om valget, skal

de

anmode præsidenten for Den Internationale Domstol om at udnævne en

overdommer,

som ikke nødvendigvis behøver at vælges fra den internationale liste. Den

således konstituerede voldgiftsdomstol skal selv fastsætte sine processuelle

regler. Dens beslutning skal ikke kunne appelleres.

8.

Hver af de høje

kontraherende parter kan, når den bliver indblandet i en tvist, erklære, at

den

ikke ønsker at anvende en sådan voldgift, som er nævnt i foregående stykke. I

sådanne

tilfælde skal protesten mod en ansøgning om registrering af generaldirektøren

forelægges de høje kontraherende parter. Protesten vil kun blive taget til

følge, hvis dette besluttes med to tredjedeles flertal af de høje

kontraherende

parter, der stemmer. Stemmeafgivningen skal ske pr. korrespondance, med

mindre

generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,

Videnskab og Kultur anser det nødvendigt at sammenkalde en konference i kraft

af den myndighed, som er tillagt ham i henhold til konventionens artikel 27.

Hvis generaldirektøren beslutter, at voteringen skal ske pr. korrespondance,

skal han anmode de høje kontraherende parter om at sende deres stemmer i

forseglet brev inden seks måneder fra den dag, de blev anmodet om det.

Artikel 15

Registrering

1.

Generaldirektøren

for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur

skal

sørge for indførelse i registret under et serienummer af enhver genstand

eller

ejendom, som der er søgt om registrering for, forudsat at han ikke har

modtaget

nogen protest inden den tidsfrist, som er fastsat i artikel 14, stykke 1.

2.

Med undtagelse af

det tilfælde, som er nævnt i artikel 14, stykke 5, skal generaldirektøren,

når

protest er nedlagt, kun indføre værdier i registret, hvis protesten er

trukket

tilbage eller ikke er blevet taget til følge efter anvendelsen af den

fremgangsmåde, som er fastsat i artikel 14, stykke 7 eller 8.

3.

I det tilfælde, som

er nævnt i artikel 11, stykke 3, skal generaldirektøren indføre værdierne

eller ejendommen i registret, hvis han bliver anmodet om det af

generalkommissæren

for kulturværdier.

4.

Generaldirektøren

skal uden forsinkelse sende en bekræftet kopi af enhver tilføjelse til

registret til generalsekretæren for De Forenede Nationer, til de høje

kontraherende parter og på anmodning af den part, som søger om registrering,

til alle andre stater nævnt i konventionens artikel 30 og 32. Indførelserne

skal have virkning 30 dage efter udsendelsen af sådanne kopier.

Artikel 16

Sletning fra registret

1.

Generaldirektøren

for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur

skal

slette registreringen af kulturværdier:

a)

på anmodning af den

høje kontraherende part, på hvis territorium de pågældende værdier befinder

sig;

b)

hvis den høje

kontraherende part, som havde anmodet om registrering, har opsagt

konventionen,

og når opsigelsen er trådt i kraft;

c)

i det specielle

tilfælde som er nævnt i artikel 14, stykke 5, når en protest er taget til

følge, efter den fremgangsmåde som er nævnt i artikel 14, stykke 7 eller 8.

2.

Generaldirektøren

skal straks sende generalsekretæren for De Forenede Nationer, og alle de

stater, som modtog kopi af indførelsen i registret, en bekræftet kopi af

sletningen. En sletning fra registret skal have virkning 30 dage efter

udsendelsen

af sådanne kopier.

KAPITEL III

Transport af kulturværdier

Artikel 17

Fremgangsmåde for at opnå immunitet

1.

En

sådan anmodning, som er nævnt i konventionens artikel 12, stykke 1, skal

tilstilles generalkommissæren for kulturværdier. I anmodningen skal anføres

grundene til, at den er fremsat, det omtrentlige antal af og vigtigheden af

de

værdier, som skal flyttes, hvor værdierne befinder sig, og hvortil de agtes

flyttet, samt transportmiddel, transportrute, påtænkt dato for flytningen og

eventuelle andre nyttige oplysninger.

2.

Hvis

generalkommissæren, efter at have indhentet de udtalelser, som han måtte

ønske,

anser en sådan flytning for berettiget, skal han rådføre sig med de

delegerede

for de beskyttelsesmagter, sagen vedrører, angående de skridt, som er

foreslået

for at iværksætte den. Efter en sådan rådføring skal han underrette

vedkommende

parter i konflikten om flytningen og i en sådan bekendtgørelse give alle

nyttige oplysninger.

3.

Generalkommissæren

skal udnævne en eller flere inspektører, som skal forvisse sig om, at

transporten kun omfatter de værdier, som er nævnt i anmodningen, og at den

sker

efter godkendt fremgangsmåde og er forsynet med det fastsatte kendemærke.

Inspektøren eller inspektørerne skal ledsage kulturværdierne til

bestemmelsesstedet.

Artikel 18

Transport til et andet land

Hvor transport under særlig beskyttelse sker til et

andet lands territorium, skal den være underlagt ikke kun konventionens

artikel

12 og dette reglements artikel 17, men også de nedenstående bestemmelser:

a)

Mens kulturværdierne

befinder sig på en anden stats territorium, skal denne stat være depositar

for

dem og tage lige godt vare på dem, som den tager vare på sine egne

kulturværdier af tilsvarende betydning.

b)

Depositarstaten skal

ikke levere værdierne tilbage, før efter konfliktens ophør; en sådan

tilbagelevering skal ske inden seks måneder fra den dato, den bliver anmodet

om

det;

c)

Under de forskellige

transporter, og mens værdierne befinder sig på en anden stats territorium,

skal

værdierne ikke kunne beslaglægges, og der skal ikke kunne disponeres over

dem,

hverken af den deponerende stat eller af depositarstaten. Hvis værdiernes

sikkerhed kræver det, kan depositarstaten ikke desto mindre med den

deponerende

stats samtykke sørge for at transportere værdierne til et tredje lands

territorium på de betingelser, der er fastsat i denne artikel;

d)

Anmodningen om særlig

beskyttelse skal angive, at den stat, til hvis territorium flytning af

værdierne skal ske, anerkender bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 19

Besat territorium

Når en høj kontraherende part, som har besat et

territorium tilhørende en anden høj kontraherende part, transporterer

kulturværdier

til beskyttelsesrum andetsteds inden for dette territorium uden at være i

stand

til at følge den fremgangsmåde, som er fastsat i reglementets artikel 17,

skal

vedkommende flytning ikke anses for uberettiget tilegnelse i henhold til

konventionens artikel 4, forudsat at generalkommissæren for kulturværdier

efter

at have konsulteret det personel, som sædvanligvis tager vare på værdierne,

skriftligt bevidner, at forholdene nødvendiggjorde en sådan transport.

KAPITEL IV

Kendemærket

Artikel 20

Påsætning af kendemærket

1.

Placeringen

af kendemærket og hvor synligt, det skal være, overlades til de høje

kontraherende parters kompetente myndigheder at bestemme. Det kan vises på

flag

eller armbind; det kan males på en genstand eller vises på enhver anden

nyttig

måde.

2.

I tilfælde af væbnet

konflikt og i de tilfælde, som er nævnt i konventionens artikel 12 og 13,

skal

kendemærket imidlertid, uden at være til hinder for en mere fuldstændig

mærkning, påsættes transporterne, så det tydeligt kan ses om dagen - såvel

fra

luften som fra landjorden.

Fra landjorden skal kendemærket være

synligt:

a)

med regelmæssige

mellemrum og tilstrækkeligt tæt til at angive omkredsen af et center for

kulturmindesmærker under særlig beskyttelse;

b)

ved indgangen til

andre ikke-flytbare kulturelle ejendomme under særlig beskyttelse.

Artikel 21

Identifikation af personer

1.

De

personer, der er nævnt i konventionens artikel 17, stykke 2 b) og c), kan

bære

et armbind med kendemærket, udstedt og stemplet af de kompetente myndigheder.

2.

Sådanne personer

skal have et specielt legitimationskort påført kendemærket. På kortet skal

mindst anføres indehaverens efternavn, fornavn og evt. mellemnavn, fødselsår

og

-dato, titel eller rang og funktioner. Kortet skal være forsynet med

indehaverens fotografi og hans underskrift eller fingeraftryk eller begge

dele.

Kortet skal være forsynet med de kompetente myndigheders stempel.

3.

Hver høj

kontraherende part skal udarbejde sit eget legitimationskort baseret på det

eksempel herpå, der er vedlagt reglementet. De høje kontraherende parter skal

sende hinanden et eksemplar af det kort, de bruger. Legitimationskortene skal

om muligt udstedes i mindst to eksemplarer, hvoraf det ene beholdes af den

udstedende stat.

De

nævnte personer kan ikke uden gyldig grund fratages legitimationskortet eller

retten til at bære armbindet.

Forside

LEGITIMATIONSKORT

for personel beskæftiget ved

beskyttelse af kulturværdier

Efternavn

Fornavne

Fødselsdato

Titel eller rang

Funktion

er indehaver af dette kort i henhold til betingelserne i

Haag-

konventionen dateret 14. maj 1954 om beskyttelse af

kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt.

Udstedelsesdato

.............................................

Kortnummer

.............................................

Bagside

Indehaverens

underskrift

eller fingeraftryk eller

begge dele

Højde

Øjenfarve

Hårfarve

Andre særlige

kendetegn

.............................................................................

..............................................

.............................................................................

..............................................

.............................................................................

..............................................

.............................................................................

..............................................

.............................................................................

..............................................

.............................................................................

..............................................

.............................................................................

..............................................

P R O T O

K O L

De høje kontraherende parter er blevet enige om

følgende:

I

1.

Hver

af de høje kontraherende parter forpligter sig til at hindre udførsel fra et

territorium, som den har besat under en væbnet konflikt, af kulturværdier,

således som de er defineret i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af

kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, undertegnet i Haag 14. maj 1954.

2.

Hver af de høje

kontraherende parter forpligter sig til at tage kulturværdier indført til

dens

territorium direkte eller indirekte fra et besat territorium i forvaring.

Dette

skal enten ske automatisk ved værdiernes indførsel eller, hvis dette ikke er

sket, efter anmodning af det nævnte territoriums myndigheder.

3.

Hver af de høje

kontraherende parter forpligter sig til ved fjendtlighedernes ophør at

returnere kulturværdier, som befinder sig på dens territorium, til det

tidligere besatte territoriums kompetente myndigheder, hvis værdierne har

været

eksporteret i strid med det princip, som er fastsat i stykke 1. Sådanne

kulturværdier skal aldrig holdes tilbage som krigsskadeserstatning.

4.

Den høje

kontraherende part, som havde pligt til at hindre udførslen af kulturværdier

fra et territorium, den har besat, skal betale erstatning til personer, der i

god tro er indehavere af kulturværdier, som må returneres i overensstemmelse

med det foregående stykke.

II

5.

Kulturværdier,

der kommer fra en høj kontraherende parts territorium, og som denne part har

deponeret i en anden høj kontraherende parts territorium med det formål at

beskytte værdierne mod farer under en væbnet konflikt, skal ved

fjendtlighedernes ophør returneres af sidstnævnte til de kompetente

myndigheder

i det territorium, hvor de kom fra.

III

6.

Nærværende

protokol skal bære datoen 14. maj 1954 og skal indtil 31. december 1954 være

åben for underskrift for alle stater indbudt til den konference, som fandt

sted

i Haag fra 21. april til 14. maj 1954.

7.

a)

Nærværende protokol skal ratificeres af

signatarstaterne i overensstemmelse med deres respektive konstitutionelle

regler.

b)

Ratifikationsinstrumenterne

skal deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation

for

Uddannelse, Videnskab og Kultur.

8.

Fra datoen for dens

iværksættelse skal nærværende protokol være åben for tiltrædelse for alle

stater, som er nævnt i stykke 6, og som ikke har undertegnet den, og for en

hvilken

som helst stat, som er indbudt til at tiltræde den af Rådet for De Forenede

Nationers

Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Tiltrædelsen skal ske ved

deponering af et tiltrædelsesinstrument hos generaldirektøren for De Forenede

Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.

9.

De stater, som er

nævnt i stykke 6 og 8, kan ved undertegningen, ratifikationen eller

tiltrædelsen erklære, at de ikke vil være bundet af bestemmelserne i afsnit I

eller II i denne protokol.

10.

a)

Denne protokol skal træde i kraft tre måneder

efter, at fem ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret.

b)

Derefter skal den

træde i kraft for hver høj kontraherende part tre måneder efter deponeringen

af

dens ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

c)

Den situation, som er

nævnt i artikel 18 og 19 i konventionen om beskyttelse af kulturværdier i

tilfælde af væbnet konflikt undertegnet i Haag 14. maj 1954, skal give

øjeblikkelig virkning til ratifikationer og tiltrædelser, som er deponeret af

parterne i konflikten enten før eller efter fjendtlighedernes eller

besættelsens begyndelse. I sådanne tilfælde skal generaldirektøren for De

Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur sende de

meddelelser, som er nævnt i stykke 14, på hurtigste måde.

11.

a)

Parterne i protokollen skal ved dens

ikrafttræden tage alle nødvendige skridt for at sikre dens fulde

implementering

inden seks måneder fra ikrafttrædelsesdagen.

b)

Denne tidsfrist skal

være seks måneder fra dagen for deponeringen af ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument for alle stater, som deponerer deres ratifikations-

eller tiltrædelsesinstrument efter protokollens ikrafttræden.

12.

Hver af de høje

kontraherende parter kan ved ratifikationen eller tiltrædelsen eller når som

helst derefter ved bekendtgørelse til generaldirektøren for De Forenede

Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur erklære, at

nærværende protokol skal gælde for alle eller et eller flere af de

territorier,

hvis internationale forbindelser den varetager. Den nævnte bekendtgørelse

skal

have virkning tre måneder fra modtagelsesdatoen.

13.

a)

Hver af de høje kontraherende parter kan på

egne vegne eller på vegne af ethvert territorium, hvis internationale

forbindelser

den varetager, opsige denne protokol.

b)

Opsigelsen skal

bekendtgøres ved et dokument, der deponeres hos generaldirektøren for De

Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.

c)

Opsigelsen får

virkning et år efter modtagelsen af opsigelsesdokumentet. Hvis den opsigende

part imidlertid ved udløbet af dette tidsrum er involveret i en væbnet

konflikt, udsættes opsigelsens virkning indtil fjendtlighedernes ophør, eller

indtil hjemsendelsen af kulturværdier er fuldført, hvis denne finder sted

senere.

14.

Generaldirektøren for

De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal

underrette de stater, som er nævnt i stykke 6 og 8, og De Forenede Nationer

om

deponeringen af alle ratifikations-, tiltrædelses- eller

godkendelsesinstrumenter,

som er nævnt i stykke 7, 8 og 15, og om de bekendtgørelser og opsigelser, som

er nævnt henholdsvis i stykke 12 og 13.

15.

a)

Nærværende protokol kan revideres, hvis mere

end en tredjedel af de høje kontraherende parter beder om det.

b)

Generaldirektøren for

De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal

sammenkalde en konference med dette formål.

c)

Ændringer i

nærværende protokol skal først træde i kraft, efter at de er blevet

enstemmigt

vedtaget af de høje kontraherende parter repræsenteret på konferencen og er

blevet godkendt af hver af de høje kontraherende parter.

d)

De høje kontraherende

parters godkendelse af ændringer i nærværende protokol, som er blevet

vedtaget

af den i litra b) og c) nævnte konference, skal ske ved deponering af et

formelt dokument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation

for Uddannelse, Videnskab og Kultur.

e)

Efter ikrafttræden af

ændringer i denne protokol skal alene den således ændrede protokol være åben

for ratifikation eller tiltrædelse.

I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede

Nationers

Pagt skal denne protokol registreres i De Forenede Nationers sekretariat

efter

anmodning af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for

Uddannelse, Videnskab og Kultur.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, som har behørig

fuldmagt til det, underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET i Haag, 14. maj 1954, med engelsk, fransk, russisk og

spansk tekst, som skal have samme gyldighed, i ét eksemplar, som skal

deponeres

i arkiverne i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og

Kultur, hvoraf bekræftede kopier skal tilstilles alle stater, som er nævnt i

stykke 6 og 8, og til De Forenede Nationer.

RESOLUTIONER

RESOLUTION I

Konferencen udtrykker håb om, at De Forenede

Nationers

kompetente organer, i tilfælde af at militæraktioner bliver iværksat til

opfyldelse af Pagten, vil træffe beslutninger, som sikrer, at de væbnede

styrker, som deltager i sådanne aktioner, anvender bestemmelserne i

konventionen.

RESOLUTION II

Konferencen udtrykker håb om, at hver af de høje

kontraherende parter, når de tilslutter sig konventionen, inden for rammerne

af

deres konstitutionelle og administrative bestemmelser vil nedsætte en

national

rådgivende komité sammensat af et lille antal fremtrædende personer, f.eks.

ledende tjenestemænd ved arkæologiske institutter, museer etc., en

repræsentant

for de militære myndigheder, en repræsentant for udenrigsministeriet, en

specialist i folkeret, og to eller tre andre medlemmer, hvis officielle

pligter

eller specialkundskaber hører ind under de områder, som dækkes af

konventionen.

Komiteen bør være underlagt den minister eller den ledende

embedsmand, som er ansvarlig for den nationale tjenestegren, som beskæftiger

sig med varetagelsen af kulturværdier. Komiteens vigtigste opgaver bør være:

a)

At give regeringen

råd angående nødvendige tiltag til iværksættelse af konventionen med hensyn

til såvel lovgivnings- som tekniske eller militære spørgsmål både i fredstid

og under en væbnet konflikt.

b)

I tilfælde af en

væbnet konflikt, eller når en sådan konflikt synes umiddelbart forestående,

at

rette henvendelse til regeringen med henblik på at sikre, at kulturværdier,

som

befinder sig inden for eget eller andre landes territorier, bliver gjort

kendt

for og respekteret og beskyttet af landets væbnede styrker i overensstemmelse

med konventionens bestemmelser.

c)

Efter samråd med

deres regering at sørge for forbindelse og samarbejde med andre nationale

komiteer af samme karakter og med ethvert kompetent internationalt organ.

RESOLUTION III

Konferencen udtrykker håb om, at generaldirektøren

for

De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur

snarest

muligt efter iværksættelsen af konventionen om beskyttelse af kulturværdier i

tilfælde af væbnet konflikt vil sammenkalde en konference mellem de høje

kontraherende parter.

Konventionen med tilhørende protokol trådte i medfør af

konventionens artikel 33, stk. 1, og protokollens artikel 10 a i kraft

den

7. august 1956.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos UNESCO’s

generaldirektør den 26. marts 2003, hvorefter konventionen i medfør af

artikel

33, stk. 2, og protokollen i medfør af artikel 10 b trådte i kraft for

Danmark den 26. juni 2003.

Oplysninger om andre landes tiltrædelse af konventionen og

protokollen vil kunne findes på UNESCO’s hjemmeside under adressen:

http://www.unesco.org.

Udenrigsministeriet, den 23. oktober

2003

Per Stig Møller

Lignende dokumenter