Bekendtgørelse af UNESCO-konvention af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt med tilhørende protokol
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
UNESCO-konvention af 14. maj 1954
om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt
med tilhørende protokol
__________
I henhold til kgl. resolution af 21.
februar 2003 har Danmark ratificeret en den 18. oktober 1954 i Paris
undertegnet
konvention om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt med
tilhørende protokol, hvis tekster blev vedtaget i Haag den 14. maj 1954 på en
konference indkaldt af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,
Videnskab og Kultur (UNESCO).
Konventionen og protokollen har
følgende ordlyd (den franske, russiske og spanske tekst er udeladt her):
Oversættelse
KONVENTION
OM BESKYTTELSE AF KULTURVÆRDIER I TILFÆLDE AF VÆBNET KONFLIKT
De høje kontraherende parter
som erkender
, at
kulturværdier under de senere tiders væbnede konflikter har lidt alvorlig
skade, og at kulturværdier på grund af krigsteknikkens udvikling befinder sig
i
voksende fare for ødelæggelse;
som er overbevist
om, at skade på et hvilket som helst folks kulturværdier er ensbetydende med
skade på hele menneskehedens kulturarv, fordi ethvert folk bidrager til
verdenskulturen;
som anser
Læs alt
, at
bevaringen af kulturarven er af stor betydning for alle verdens folkeslag, og
at det er vigtigt, at denne arv bliver genstand for international
beskyttelse;
som ledes
af de
principper for beskyttelse af kulturværdier under væbnet konflikt, som
proklameres i Haagerkonventionerne af 1899 og 1907 og i Washingtonpagten af
15.
april 1935;
som er af den opfattelse
,
at en sådan beskyttelse ikke kan være effektiv, med mindre både nationale og
internationale tiltag iværksættes i fredstid med dette for øje;
som er besluttet på
at tage alle mulige skridt for at beskytte kulturværdier;
er enedes om følgende bestemmelser:
KAPITEL I
Almindelige bestemmelser om beskyttelse
Artikel 1
Definition af kulturværdier
I denne konventions forstand skal betegnelsen
»kulturværdier« uden hensyn til oprindelse og ejendomsret omfatte:
a)
Flytbare og
ikke-flytbare værdier af afgørende betydning for alle folkeslags kulturarv,
såsom mindesmærker, kirkelige eller verdslige, af arkitektonisk, kunstnerisk
eller historisk art; arkæologiske steder; grupper af bygninger, der som
helhed
er af historisk eller kunstnerisk interesse; kunstværker; manuskripter, bøger
og andre genstande af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk interesse;
såvel som videnskabelige samlinger og vigtige samlinger af bøger eller
arkiver
eller af reproduktioner af de genstande, som er beskrevet ovenfor.
b)
Bygninger, hvis
hovedformål er at tjene som opbevarings- og udstillingssted for flytbare
kulturværdier af den art, som er defineret i stykke a) ovenfor, og som
faktisk
tjener dette formål, herunder museer, store biblioteker, arkivlokaler og
beskyttelsesrum,
som i tilfælde af væbnet konflikt skal give ly for flytbare kulturværdier af
den art, som er defineret i stykke a) ovenfor.
c)
Centre, der rummer
et anseligt antal af sådanne kulturværdier, som er beskrevet i stykke a) og
b)
ovenfor, og som i det følgende kaldes »centre for kulturmindesmærker«.
Artikel 2
Beskyttelse af kulturværdier
I denne konvention omfatter »beskyttelse af
kulturværdier« værn af og respekt for sådanne værdier.
Artikel 3
Værn af kulturværdier
De høje kontraherende parter påtager sig i fredstid
at
forberede værn af kulturværdier inden for deres territorium mod forudselige
følger af en væbnet konflikt ved at tage sådanne forholdsregler, som de anser
for passende.
Artikel 4
Respekt for kulturværdier
1.
De
høje kontraherende parter forpligter sig til at respektere kulturværdier
inden
for eget territorium såvel som inden for andre høje kontraherende parters
territorium ved at afholde sig fra at bruge sådanne værdier og deres
umiddelbare omgivelser eller indretninger, som er i brug for beskyttelsen af
disse,
til formål, som vil kunne udsætte dem for ødelæggelse eller skade i tilfælde
af
væbnet konflikt og ved at afholde sig fra enhver fjendtlig handling rettet
mod
sådanne værdier.
2.
De forpligtelser,
som er nævnt i denne artikels stykke 1, kan kun fraviges i tilfælde, hvor
bydende militær nødvendighed kræver en sådan fravigelse.
3.
De høje
kontraherende parter forpligter sig endvidere til at forbyde, hindre og om
nødvendigt bringe enhver form for tyveri, plyndring eller uretmæssig
anvendelse
af kulturværdier og enhver vandalisme rettet mod sådanne genstande til ophør.
De skal afholde sig fra at beslaglægge flytbare kulturværdier, som befinder
sig
på en anden høj kontraherende parts territorium.
4.
De skal afholde sig
fra enhver repressalieaktion rettet mod kulturværdier.
5.
Ingen høj
kontraherende part kan over for en anden høj kontraherende part unddrage sig
de
forpligtelser, som påhviler den i henhold til denne artikel under henvisning
til, at den anden part ikke har anvendt de i artikel 3 foreskrevne
beskyttelsestiltag.
Artikel 5
Besættelse
1.
Enhver
høj kontraherende part, som helt eller delvis har besat en anden høj
kontraherende parts territorium, skal så vidt muligt bistå de kompetente
nationale myndigheder i det besatte land med hensyn til at beskytte og bevare
landets kulturværdier.
2.
Viser det sig
nødvendigt at tage forholdsregler for at bevare kulturværdier, som befinder
sig
på besat territorium, og som er beskadiget ved militære operationer, og de
kompetente nationale myndigheder er ude af stand til at tage sådanne
forholdsregler,
skal besættelsesmagten så vidt muligt, og i nært samarbejde med sådanne
myndigheder, tage de mest nødvendige skridt til bevaring af værdierne.
3.
Enhver høj
kontraherende part, hvis regering af en modstandsbevægelses medlemmer
betragtes
som deres lovlige regering, skal, hvis det er muligt, gøre
modstandsbevægelsens
medlemmer opmærksom på, at de er forpligtede til at efterleve de bestemmelser
i
konventionen, som angår respekt for kulturværdier.
Artikel 6
Mærkning af kulturværdier
I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 16
kan
kulturværdier forsynes med et kendemærke, så de lettere kan genkendes.
Artikel 7
Militære forholdsregler
1.
De
høje kontraherende parter forpligter sig til i fredstid i sine militære
reglementer og instrukser at indføre bestemmelser, som kan sikre
overholdelsen
af denne konvention, og fremme de væbnede styrkers respekt for alle
folkeslags
kultur og kulturværdier.
2.
De høje
kontraherende parter forpligter sig til i fredstid inden for de væbnede
styrker
at planlægge eller oprette en tjeneste eller specialtrænet personel, som skal
have til opgave at sikre respekt for kulturværdier og samarbejde med de
civile
myndigheder, som er ansvarlige for beskyttelsen af disse genstande.
KAPITEL II
Særlig beskyttelse
Artikel 8
Tildeling af særlig beskyttelse
1.
Et
begrænset antal beskyttelsesrum til opbevaring af flytbare kulturværdier i
tilfælde af væbnet konflikt, centre for kulturmindesmærker og andre
ikke-flytbare kulturværdier af meget stor betydning kan tildeles særlig
beskyttelse, forudsat:
a)
at de befinder sig i
behørig afstand fra store industriområder eller fra vigtige militære mål, som
udgør sårbare punkter, som for eksempel flyvepladser, radiostationer,
foretagender som arbejder for forsvaret, havne og jernbanestationer af en vis
betydning eller hovedkommunikationslinjer.
b)
at de ikke bliver
brugt til militære formål.
2.
Beskyttelsesrum til
flytbare kulturværdier kan også tildeles særlig beskyttelse uanset
beliggenhed,
hvis de er sådan konstrueret, at de efter al sandsynlighed ikke vil blive
beskadiget af bomber.
3.
Et område med
kulturmindesmærker anses som brugt til militære formål, hvis der færdes
militært personel eller transporteres militært materiel, dette gælder også
transittransport. Det samme er gældende, hvis aktiviteter, der er direkte
forbundet
med militære operationer, placering af militært personel eller produktion af
krigsmateriel, foretages i området.
4.
Bevogtning af
kulturværdier eller ejendom, som er nævnt i stykke 1 ovenfor, ved bevæbnede
og
dertil bemyndigede vagter eller tilstedeværelsen i nærheden af sådanne
kulturværdier af politistyrker, som normalt er ansvarlige for offentlig ro og
orden, skal ikke anses som anvendelse til militært formål.
5.
Hvis sådanne
kulturværdier eller ejendom, som er nævnt i stykke 1 ovenfor, befinder sig
nær
et vigtigt militært mål af den art, som er defineret i nævnte stykke, kan de
alligevel stilles under særlig beskyttelse, hvis den høje kontraherende part,
der anmoder om sådan beskyttelse, forpligter sig til i tilfælde af væbnet
konflikt ikke at gøre brug af nævnte militære mål og særligt, hvis det gælder
en havn, jernbanestation eller flyveplads, at omdirigere al trafik derfra. I
så
fald skal forberedelser til en sådan omdirigering af trafikken træffes i
fredstid.
6.
Særlig beskyttelse
tildeles kulturværdier eller ejendom ved, at de indføres i »Det
internationale
register for kulturværdier under særlig beskyttelse«. En sådan indføring skal
kun ske i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention og på de
betingelser, der er fastsat i Reglement for iværksættelse af konventionen.
Artikel 9
Immunitet for kulturværdier under særlig beskyttelse
De høje kontraherende parter forpligter sig til at
sikre
immuniteten for kulturværdier under særlig beskyttelse ved, fra det tidspunkt
værdierne er indført i Det internationale register, at afholde sig fra enhver
fjendtlig handling rettet mod disse værdier og yderligere, med undtagelse af
de
tilfælde som er behandlet i artikel 8, stykke 5, at afholde sig fra enhver
brug
af sådanne værdier og deres omgivelser til militære formål.
Artikel 10
Identifikation og kontrol
Under en væbnet konflikt skal kulturværdier under
særlig
beskyttelse forsynes med det kendemærke, som er beskrevet i artikel 16, og de
skal være tilgængelige for international kontrol, således som det er bestemt
i
Reglement for iværksættelse af konventionen.
Artikel 11
Ophævelse af immunitet
1.
Hvis
en af de høje kontraherende parter overtræder bestemmelserne i artikel 9, for
så vidt angår en kulturværdi under særlig beskyttelse, skal modparten, så
længe
overtrædelsen varer ved, være løst fra forpligtelsen til at sikre pågældende
værdis immunitet. Ikke desto mindre skal sidstnævnte part, når det er muligt,
først henstille, at overtrædelsen bringes til ophør inden for en rimelig
tidsfrist.
2.
Bortset fra det
tilfælde som er nævnt i stykke 1 i denne artikel, skal immuniteten for
kulturværdier under særlig beskyttelse kun kunne ophæves i ekstraordinære
tilfælde, hvor der foreligger tvingende militær nødvendighed, og da kun så
længe
denne nødvendighed varer. At sådan nødvendighed foreligger, kan kun besluttes
af chefen for en styrke svarende til en division eller mere. I alle tilfælde,
hvor forholdene tillader det, skal modparten i rimelig tid forud have varsel
om
beslutningen om at ophæve immuniteten.
3.
Den part, som
ophæver immuniteten, skal så snart som muligt skriftligt underrette
generalkommissæren for kulturværdier, som er nævnt i Reglement for
iværksættelse af konventionen, og redegøre for grundene til ophævelsen.
KAPITEL III
Transport af kulturværdier
Artikel 12
Transport under særlig beskyttelse
1.
Transporter,
der udelukkende anvendes til befordring af kulturværdier, hvad enten det er
inden for én stats territorium eller til en anden stats territorium, kan
efter
anmodning fra den pågældende høje kontraherende part finde sted under særlig
beskyttelse i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i Reglement for
iværksættelse af konventionen.
2.
Transporter under
særlig beskyttelse skal ske under den internationale kontrol, som er omtalt i
det nævnte reglement, og skal være forsynet med det kendemærke, som er
beskrevet i artikel 16.
3.
De høje
kontraherende parter skal afholde sig fra enhver fjendtlig handling rettet
imod
transporter, som er under særlig beskyttelse.
Artikel 13
Transport i tvingende tilfælde
1.
Hvis
en høj kontraherende part anser, at visse kulturværdiers sikkerhed kræver, at
de flyttes, og sagen haster så meget, at den fremgangsmåde, som er fastlagt i
artikel 12, ikke kan følges, specielt ved begyndelsen af en væbnet konflikt,
kan transporten forsynes med det mærke, som er beskrevet i artikel 16,
forudsat
at en ansøgning om immunitet som omhandlet i artikel 12 ikke allerede er
blevet
fremsat og afslået. Så vidt muligt bør modparten have besked om transporten.
Transporter, som bringer kulturværdier til et andet lands territorium, kan
dog
ikke forsynes med ovennævnte mærke, med mindre immunitet udtrykkeligt er
indrømmet dem.
2.
De høje
kontraherende parter skal så vidt muligt tage de nødvendige forholdsregler
for
at undgå fjendtlige handlinger rettet mod transporter, som er nævnt i denne
artikels stykke 1, og som er forsynet med kendemærket.
Artikel 14
Immunitet fra beslaglæggelse, opbringelse og prise
1.
Immunitet
fra beslaglæggelse, opbringelse og prise skal gives:
a)
Kulturværdier, som
nyder godt af en sådan beskyttelse, som er omhandlet i artikel 12 eller 13.
b)
Transportmidler, der
udelukkende benyttes til befordring af sådanne kulturværdier.
2.
Intet i denne
artikel skal begrænse retten til at foretage visitering og ransagning.
KAPITEL IV
Personel
Artikel 15
Personel
For så vidt det er foreneligt med sikkerhedshensyn,
skal
personel, der har til opgave at beskytte kulturværdier, på grund af hensynet
til disse værdier respekteres, og hvis de falder i modpartens hænder, skal de
kunne fortsætte med at udøve deres pligter, når de kulturværdier, som de har
ansvaret for, ligeledes er faldet i modpartens hænder.
KAPITEL V
Kendemærket
Artikel 16
Konventionens kendemærke
1.
Konventionens
kendemærke skal have form af et diagonaldelt våbenskjold i blåt og hvidt,
tilspidset nederst. (Skjoldet skal have et kvadratisk felt i kongeblåt, hvis
ene hjørne danner spidsen på skjoldet, og over kvadratet en trekant i
kongeblåt,
mens felterne på begge sider udgør to hvide trekanter).
2.
Kendemærket kan
bruges alene eller gentages tre gange i en trekantet gruppe (et skjold under
de
to andre), efter de regler som er nævnt i artikel 17.
Artikel 17
Brug af kendemærket
1.
Kendemærket
gentaget tre gange kan kun bruges som kendemærke for:
a)
ikke-flytbare
kulturværdier under særlig beskyttelse
b)
transporter af
kulturværdier under de forhold, der er omhandlet i artikel 12 eller 13
c)
midlertidige
beskyttelsesrum, som kommer ind under bestemmelserne i Reglement for
iværksættelse af konventionen.
2.
Kendemærket alene
kan kun bruges som kendemærke for:
a)
Kulturværdier, som
ikke står under særlig beskyttelse
b)
de personer, som er
ansvarlige for kontrol i overensstemmelse med Reglement for iværksættelse af
konventionen
c)
personel, som er sat
til at beskytte kulturværdier
d)
de legitimationskort,
som er nævnt i Reglement for iværksættelse af konventionen.
3.
Under en væbnet
konflikt er det forbudt at benytte kendemærket i andre tilfælde end de, der
er
nævnt i denne artikels foregående stykker, eller til noget formål at benytte
et
lignende mærke.
4.
Kendemærket må ikke
sættes på ikke-flytbare kulturværdier, uden at der samtidig anbringes en
dateret og underskrevet tilladelse fra den høje kontraherende parts
kompetente
myndigheder.
KAPITEL VI
Konventionens gyldighedsområde
Artikel 18
Konventionens anvendelse
1.
Bortset
fra de bestemmelser, som træder i kraft i fredstid, skal denne konvention
gælde
i tilfælde af erklæret krig eller enhver anden væbnet konflikt, som måtte
opstå
mellem to eller flere af de høje kontraherende parter, selv om krigstilstand
ikke er anerkendt af en eller flere af dem.
2.
Konventionen skal
også gælde i alle tilfælde af delvis eller total besættelse af en høj
kontraherende parts territorium, selv om nævnte besættelse ikke møder væbnet
modstand.
3.
Selvom en af de
stridende magter ikke har tiltrådt nærværende konvention, er de høje
kontraherende parter bundet af den i deres indbyrdes forhold. De er endvidere
bundet af konventionen i forhold til den pågældende magt, hvis denne
anerkender
og anvender dens bestemmelser.
Artikel 19
Konflikter som ikke er af international karakter
1.
I
tilfælde af væbnet konflikt af ikke-international art, som indtræffer inden
for
en af de høje kontraherende parters territorium, skal parterne i konflikten
som
et minimum være forpligtet til at bringe de bestemmelser i denne konvention,
som vedrører respekt for kulturværdier, i anvendelse.
2.
Parterne i
konflikten skal gennem særlige aftaler forsøge at iværksætte konventionens
øvrige bestemmelser helt eller delvist.
3.
De Forenede
Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur kan tilbyde
parterne
i konflikten sin assistance.
4.
Anvendelsen af de
forannævnte bestemmelser skal ikke berøre de stridende parters retlige
status.
KAPITEL VII
Konventionens iværksættelse
Artikel 20
Reglement for iværksættelse af konventionen
Fremgangsmåden for anvendelsen af denne konvention
er
fastsat i reglement for dens iværksættelse, som udgør en integreret del af
konventionen.
Artikel 21
Beskyttelsesmagter
Denne konvention og reglementet for dens
iværksættelse
skal anvendes med hjælp fra de beskyttelsesmagter, der er ansvarlige for
sikring af de stridende parters interesser.
Artikel 22
Fremgangsmåde ved mægling
1.
Beskyttelsesmagterne
skal tilbyde deres tjenester i alle tilfælde, hvor de måtte anse det for
nyttigt for beskyttelse af kulturværdier, særligt hvis der er uenighed mellem
parterne i konflikten angående anvendelsen eller fortolkningen af
bestemmelserne
i denne konvention eller i Reglementet for dens iværksættelse.
2.
Med dette formål kan
hver af beskyttelsesmagterne efter opfordring fra en af parterne fra
generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,
Videnskab og Kultur eller på eget initiativ foreslå de stridende parter et
møde
med deres repræsentanter og specielt mellem repræsentanter for de
myndigheder,
som er ansvarlige for beskyttelse af kulturværdier, eventuelt på et egnet
sted
på neutralt territorium. De stridende parter skal være forpligtet til at
efterkomme
de forslag til et sådant møde, som måtte blive forelagt for dem.
Beskyttelsesmagterne skal foreslå de stridende parter at godkende en person
fra
en neutral stat eller en person anbefalet af generaldirektøren for De
Forenede
Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, som skal indbydes
til at deltage i et sådant møde i egenskab af formand.
Artikel 23
UNESCOs medvirken
1.
De
høje kontraherende parter kan henvende sig til De Forenede Nationers
Organisation
for Uddannelse, Videnskab og Kultur for at få teknisk assistance til at
organisere beskyttelsen af deres kulturværdier eller angående ethvert andet
problem,
der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af denne konvention eller
Reglementet for dens iværksættelse. Organisationen skal yde en sådan bistand
inden for rammerne af sit program og sine midler.
2.
Organisationen har
fuldmagt til på eget initiativ at stille forslag om dette til de høje
kontraherende parter.
Artikel 24
Specielle aftaler
1.
De
høje kontraherende parter kan indgå specielle aftaler vedrørende spørgsmål,
som
de måtte anse det ønskeligt at fastsætte særskilte bestemmelser om.
2.
Der kan ikke indgås
specialaftaler, der indskrænker den beskyttelse, som denne konvention sikrer
kulturværdier eller ejendom og det personel, som er sat til at beskytte dem.
Artikel 25
Udbredelse af oplysning om konventionen
De høje kontraherende parter forpligter sig til
såvel i
fredstid som under væbnet konflikt videst muligt at udbrede kendskabet til
konventionen og Reglementet for dens iværksættelse i deres respektive lande.
Specielt forpligter de sig til at lade studiet af konventionens tekst indgå
som
et led i deres militære undervisningsprogrammer og så vidt muligt også i
civile
uddannelser, således at konventionens grundsætninger bliver kendt for hele
befolkningen
og specielt for de væbnede styrker og for personel, som er beskæftiget med
beskyttelsen af kulturværdier.
Artikel 26
Oversættelser, rapporter
1.
De
høje kontraherende parter skal gennem generaldirektøren for De Forenede
Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur tilstille hinanden
de officielle oversættelser af denne konvention og Reglementet for dens
iværksættelse.
2.
Endvidere skal de
mindst hvert fjerde år sende generaldirektøren en rapport, der giver de
oplysninger, som de måtte anse det for hensigtsmæssigt at give om de
forholdsregler, der er taget, forberedt eller påtænkt af de respektive
myndigheder
med henblik på at opfylde bestemmelserne i konventionen og Reglementet for
dens
iværksættelse.
Artikel 27
Møder
1.
Generaldirektøren
for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur
kan
med UNESCOs Råds godkendelse sammenkalde repræsentanter for de høje
kontraherende parter til konferencer. Han er forpligtet til at sammenkalde en
sådan konference, hvis mindst en femtedel af de høje kontraherende parter
anmoder om det.
2.
Uden at andre
funktioner, som konferencen er tillagt i henhold til konventionen eller
Reglementet for dens iværksættelse, derved berøres, skal formålet med
konferencen være at studere problemer vedrørende anvendelsen af konventionen
og
Reglementet for dens iværksættelse, og formulere anbefalinger i denne
henseende.
3.
Konferencen kan
endvidere foretage en revision af konventionen eller Reglementet for dens
iværksættelse, hvis flertallet af de høje kontraherende parter er
repræsenteret, og da i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 39.
Artikel 28
Sanktioner
De høje kontraherende parter forpligter sig til
inden
for rammerne af deres almindelige straffelovgivning at tage alle nødvendige
skridt til at indlede retsforfølgning mod og træffe strafferetlige eller
disciplinære sanktioner mod personer af enhver nationalitet, som overtræder
eller giver ordre til at overtræde denne konvention.
Slutbestemmelser
Artikel 29
Sprog
1.
Denne
konvention er affattet på engelsk, fransk, russisk og spansk, og de fire
tekster har samme gyldighed.
2.
De Forenede
Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal sørge for
oversættelse af konventionen til de øvrige officielle sprog, der benyttes på
organisationens generalkonferencer.
Artikel 30
Undertegnelse
Denne konvention skal bære datoen 14. maj 1954 og
skal
indtil 31. december 1954 være åben for undertegning for alle stater, som var
indbudt til den konference, der blev afholdt i Haag fra 21. april 1954 til
14.
maj 1954.
Artikel 31
Ratifikation
1.
Denne
konvention skal ratificeres af de stater, som har undertegnet den, i
overensstemmelse med deres respektive konstitutionelle regler.
2.
Ratifikationsinstrumenterne
skal deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation
for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
Artikel 32
Tiltrædelse
Fra den dato, konventionen træder i kraft, skal den
være
åben for tiltrædelse for alle de i artikel 30 nævnte stater, som ikke har
undertegnet den, og for enhver anden stat, som af UNESCOs Råd indbydes til at
tiltræde konventionen. Tiltrædelse skal ske ved deponering af
tiltrædelsesinstrument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers
Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
Artikel 33
Ikrafttrædelse
1.
Denne
konvention skal træde i kraft tre måneder efter, at ratifikationsinstrumenter
fra fem stater er deponeret.
2.
Derefter skal
konventionen for enhver høj kontraherende part træde i kraft tre måneder
efter,
at dens ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument er deponeret.
3.
De situationer, som
er nævnt i artikel 18 og 19, medfører, at ratifikationer eller tiltrædelser,
som er deponeret af parterne i konflikten før eller efter fjendtlighedernes
eller besættelsens begyndelse, får øjeblikkelig virkning. I sådanne tilfælde
skal generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,
Videnskab og Kultur sende de meddelelser, som er nævnt i artikel 38, på
hurtigste måde.
Artikel 34
Iværksættelse
1.
Enhver
stat, som har tiltrådt konventionen på den dato, hvor den træder i kraft,
skal
tage alle nødvendige skridt til en egentlig iværksættelse af dens
bestemmelser
inden seks måneder fra iværksættelsesdatoen.
2.
Stater, som
deponerer deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter efter
konventionens
iværksættelsesdato, skal tage de nævnte skridt inden seks måneder regnet fra
deponeringen.
Artikel 35
Konventionens territoriale udstrækning
Enhver af de høje kontraherende parter kan ved
ratifikationen eller tiltrædelsen eller når som helst senere erklære ved
bekendtgørelse
adresseret til generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for
Uddannelse, Videnskab og Kultur, at denne konvention skal gælde for alle
eller
et eller flere af de territorier, for hvis internationale relationer
vedkommende stat er ansvarlig. En sådan bekendtgørelse får gyldighed tre
måneder efter modtagelsesdatoen.
Artikel 36
Forholdet til tidligere konventioner
1.
I
forholdet mellem magter, der er bundet af Haagerkonventionerne om love og
sædvaner i landkrig (IV) og om flådestyrkers bombardement i krigstid (IX)
enten
konventioner af 29. juli 1899 eller af 18. oktober 1907, og som er høje
kontraherende parter til nærværende konvention, skal denne sidste konvention
supplere den forannævnte konvention (IX) og reglerne i bilaget til den
forannævnte konvention (IV), og det mærke, som er beskrevet i artikel 5 i den
forannævnte konvention (IX), skal erstattes med det mærke, som er beskrevet i
nærværende konventions artikel 16, i de tilfælde, hvor denne konvention og
Reglementet for dens iværksættelse fastsætter brugen af dette kendemærke.
2.
I forholdet mellem
magter, der er bundet af Washingtonpagten af 15. april 1935 om beskyttelse af
kunst- og videnskabsinstitutioner, og historiske mindesmærker
(Roerich-pagten),
og som er høje kontraherende parter til denne konvention, skal sidstnævnte
konvention supplere Roerich-pagten og erstatte det kendingsflag, som er
beskrevet i pagtens artikel III, med det mærke, som er beskrevet i nærværende
konventions artikel 16, i de tilfælde, hvor denne konvention og Reglementet
for
dens iværksættelse fastsætter brugen af dette kendemærke.
Artikel 37
Opsigelse
1.
Enhver
af de høje kontraherende parter kan opsige denne konvention på egne vegne
eller
på vegne af et hvilket som helst territorium, for hvis internationale
forbindelse den er ansvarlig.
2.
Opsigelsen skal
bekendtgøres ved et dokument, som deponeres hos generaldirektøren for De
Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
3.
Opsigelsen skal
træde i kraft et år efter, at opsigelsesdokumentet er modtaget. Hvis
vedkommende stat imidlertid ved udløbet af denne periode er impliceret i en
væbnet konflikt, skal opsigelsen ikke få virkning, før fjendtlighederne er
slut, eller før repatrieringen af kulturværdierne er fuldført, afhængig af
hvilke af de to forhold, der indtræffer sidst.
Artikel 38
Bekendtgørelser
Generaldirektøren for De Forenede Nationers
Organisation
for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal underrette de stater, der er
omhandlet
i artikel 30 og 32, såvel som De Forenede Nationer om enhver deponering af de
ratifikations-, tiltrædelses- eller godkendelsesinstrumenter, som er nævnt i
artikel 31, 32 og 39, og om de bekendtgørelser og opsigelser, som er
omhandlet
i henholdsvis artikel 35, 37 og 39.
Artikel 39
Revision af konventionen og Reglementet for dens
iværksættelse
1.
Enhver
af de høje kontraherende parter kan foreslå ændringer i konventionen eller i
Reglementet for dens iværksættelse. Teksten til alle foreslåede ændringer
skal
meddeles generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for
Uddannelse,
Videnskab og Kultur, som skal oversende den til alle de høje kontraherende
parter med anmodning om, at de inden fire måneder meddeler, om de:
a)
ønsker, at en
konference skal sammenkaldes for at behandle ændringsforslaget.
b)
ønsker, at
ændringsforslaget bør godkendes, uden at der holdes nogen konference, eller
c)
ønsker
ændringsforslaget forkastet uden konference.
2.
Generaldirektøren
skal oversende de svar, som indløber på spørgsmålene i denne artikels stykke
1,
til alle de høje kontraherende parter.
3.
Hvis alle de høje
kontraherende parter, som inden den fastsatte tidsfrist har tilkendegivet
deres
standpunkt til generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for
Uddannelse, Videnskab og Kultur i overensstemmelse med denne artikels stykke
1
b), meddeler ham, at de er for godkendelse af ændringen uden konference, skal
generaldirektøren sende bekendtgørelse om deres afgørelse i overensstemmelse
med artikel 38. Ændringen skal træde i kraft for alle de høje kontraherende
parter halvfems dage efter datoen for en sådan bekendtgørelse.
4.
Generaldirektøren
skal sammenkalde repræsentanter for de høje kontraherende parter til en
konference med det formål at behandle ændringsforslaget, hvis mere end en
tredjedel af de høje kontraherende parter anmoder om det.
5.
De ændringer i
konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse, som er behandlet i
overensstemmelse med bestemmelserne i foregående stykke, skal kun træde i
kraft, efter at de er blevet enstemmigt vedtaget af de høje kontraherende
parter, som er repræsenteret på konferencen og godkendt af alle de høje
kontraherende parter.
6.
De høje
kontraherende parters godkendelse af ændringer i konventionen eller
Reglementet
for dens iværksættelse, der vedtages på en sådan konference, som er nævnt i
stykke
4 og 5, skal ske ved deponering af et formelt dokument hos generaldirektøren
for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
7.
Efter at ændringer i
konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse er trådt i kraft, skal
konventionen eller Reglementet for dens iværksættelse kun være åben for
ratifikation eller tiltrædelse i en sådan ændret form.
Artikel 40
Registrering
I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede
Nationers Pagt skal denne konvention registreres i De Forenede Nationers
sekretariat på anmodning af generaldirektøren for De Forenede Nationers
Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, som er forsynet med de
nødvendige fuldmagter, undertegnet denne konvention.
UDFÆRDIGET i Haag, den 14. maj 1954, i ét eksemplar, som skal
deponeres i arkiverne i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,
Videnskab og Kultur, og af hvilket bekræftede kopier skal sendes til alle de
stater, der er omhandlet i artikel 30 og 32, og til De Forenede Nationer.
REGLEMENT FOR IVÆRKSÆTTELSE AF KONVENTIONEN OM
BESKYTTELSE AF KULTURVÆRDIER I TILFÆLDE AF VÆBNET KONFLIKT
KAPITEL I
Kontrol
Artikel 1
International liste over personer
Ved iværksættelsen af konventionen skal
generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,
Videnskab
og Kultur opstille en liste over alle personer, som de høje kontraherende
parter har udpeget som kvalificerede til at fungere som generalkommissær for
kulturværdier. På initiativ af generaldirektøren for De Forenede Nationers
Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal denne liste med
mellemrum
revideres på grundlag af anmodninger fra de høje kontraherende parter.
Artikel 2
Organisation af kontrollen
Så snart en af de høje kontraherende parter
deltager i
en væbnet konflikt, hvorpå konventionens artikel 18 finder anvendelse:
a)
skal den udnævne en
repræsentant for spørgsmål vedrørende kulturværdier, som befinder sig på dens
territorium; hvis den har besat et andet territorium, skal den udnævne en
speciel repræsentant for spørgsmål vedrørende kulturværdier, som befinder sig
på dette territorium.
b)
skal
beskyttelsesmagten for hver af de parter, der er i konflikt med en høj
kontraherende part, udnævne delegerede, der er anerkendt af sidstnævnte part
i
overensstemmelse med artikel 3 nedenfor.
c)
skal en
generalkommissær for kulturværdier udnævnes for vedkommende høje
kontraherende
part i overensstemmelse med artikel 4.
Artikel 3
Udnævnelse af beskyttelsesmagternes delegerede
Beskyttelsesmagten skal udnævne sine delegerede
blandt
medlemmerne af sit diplomati eller blandt sine konsulære tjenestemænd eller
med samtykke fra den høje kontraherende part, hvor de skal akkrediteres,
blandt
andre personer.
Artikel 4
Udnævnelse af generalkommissær
1.
Generalkommissæren
for kulturværdier skal vælges blandt de personer, der står på den
internationale liste, efter overenskomst mellem den høje kontraherende part,
hvor han skal akkrediteres, og de beskyttelsesmagter, der handler på vegne af
modparten.
2.
Hvis der ikke er
opnået enighed mellem parterne inden tre uger fra begyndelsen af drøftelserne
angående dette punkt, skal parterne anmode præsidenten for Den Internationale
Domstol om at udnævne generalkommissæren, som ikke skal træde i funktion, før
den høje kontraherende part, til hvilken han er akkrediteret, har godkendt
hans
udnævnelse.
Artikel 5
De delegeredes funktioner
Beskyttelsesmagternes delegerede skal notere sig
overtrædelser af konventionen og, med samtykke fra den høje kontraherende
part,
hvor de er akkrediteret, undersøge de omstændigheder, under hvilke
overtrædelserne har fundet sted. De skal på stedet gøre indsigelser for at
sikre overtrædelsernes ophør, og om nødvendigt underrette generalkommissæren
om
sådanne overtrædelser. De skal holde ham underrettet om deres virksomhed.
Artikel 6
Generalkommissærens funktioner
1.
Generalkommissæren
for kulturværdier skal, sammen med repræsentanten for den part, hvor han
udøver
sin virksomhed og med vedkommende delegerede, tage sig af alle sager, der
forelægges ham i forbindelse med anvendelse af konventionen.
2.
Han skal have
myndighed til at træffe beslutninger og foretage udnævnelser i de tilfælde,
der
er specificeret i dette reglement.
3.
Med samtykke fra den
part, hvor han er akkrediteret, skal han have ret til at beordre foretaget
undersøgelse eller til selv at lede denne.
4.
Han skal over for
parterne i konflikten eller deres beskyttelsesmagter gøre sådanne
indsigelser,
som han anser for nyttige for anvendelsen af konventionen.
5.
Han skal udarbejde
de nødvendige rapporter for anvendelsen af konventionen og sende dem til
vedkommende høje kontraherende parter og til deres beskyttelsesmagter. Han
skal
sende kopier af rapporterne til generaldirektøren for De Forenede Nationers
Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, som kun skal kunne gøre
brug
af dem, for så vidt angår de tekniske data, som de måtte indeholde.
6.
Hvis der ikke er
nogen beskyttelsesmagt, skal generalkommissæren udøve beskyttelsesmagtens
funktioner, således som det er bestemt i konventionens artikel 21 og 22.
Artikel 7
Inspektører og eksperter
1.
Når
generalkommissæren for kulturværdier efter anmodning fra eller efter samråd
med
vedkommende delegerede anser det for nødvendigt, skal han med godkendelse fra
den part, hvor han er akkrediteret, foreslå en inspektør for kulturværdier,
som
skal udføre en bestemt opgave. En inspektør er kun ansvarlig over for
generalkommissæren.
2.
Generalkommissæren,
de delegerede og inspektørerne kan bede om bistand fra sagkyndige, som
ligeledes foreslås til godkendelse af den høje kontraherende part, som er
nævnt
i det foregående stykke.
Artikel 8
Udøvelse af kontrollen
Generalkommissærerne for kulturværdier,
beskyttelsesmagternes delegerede, inspektører og eksperter skal ikke i noget
tilfælde overskride grænserne for deres mandat. Især skal de tage
sikkerhedsbehovene for den høje kontraherende part, hvor de udøver deres
virksomhed, i betragtning og skal under alle omstændigheder handle i
overensstemmelse med den militære situations krav, sådan som disse bliver
tilkendegivet for dem af vedkommende høje kontraherende part.
Artikel 9
Stedfortrædere for beskyttelsesmagterne
Hvis en part i konflikten ikke eller ikke længere
nyder
godt af en beskyttelsesmagts virksomhed, kan en neutral stat anmodes om at
overtage beskyttelsesmagtens funktioner med henblik på udnævnelsen af en
generalkommissær for kulturværdier i overensstemmelse med den fremgangsmåde,
som er fastsat i artikel 4 ovenfor. Den således udnævnte generalkommissær
skal
om nødvendigt overlade inspektører de funktioner, som beskyttelsesmagternes
delegerede skal udøve i henhold til dette reglement.
Artikel 10
Udgifter
Løn og udgifter til generalkommissæren for
kulturværdier, inspektørerne og eksperterne skal afholdes af den stat, hvor
de
er akkrediterede. Løn og udgifter for beskyttelsesmagternes delegerede skal
være genstand for aftale mellem disse magter og de stater, hvis interesser de
varetager.
KAPITEL II
Særlig beskyttelse
Artikel 11
Midlertidige beskyttelsesrum
1.
Hvis
en høj kontraherende part under en væbnet konflikt pga. uforudsete
omstændigheder må indrette et midlertidigt beskyttelsesrum og ønsker dette
sat
under særlig beskyttelse, skal den straks meddele dette til
generalkommissæren,
som er akkrediteret vedkommende stat.
2.
Hvis
generalkommissæren i betragtning af omstændighederne og betydningen af de
kulturværdier, som gives beskyttelse i det midlertidige beskyttelsesrum,
anser
et sådant skridt for berettiget, kan han give den høje kontraherende part
tilladelse til at mærke beskyttelsesrummet med det kendemærke, som er
beskrevet
i konventionens artikel 16. Han skal straks meddele sin beslutning til de
delegerede fra vedkommende beskyttelsesmagter, og hver af dem kan inden en
tidsfrist på 30 dage beordre kendemærket fjernet øjeblikkeligt.
3.
Så snart de
delegerede har tilkendegivet deres samtykke, eller tidsfristen på 30 dage er
udløbet, uden at nogen af de pågældende delegerede har protesteret, og hvis
beskyttelsesrummet efter generalkommissærens mening opfylder de betingelser,
som er fastsat i konventionens artikel 8, skal generalkommissæren anmode
generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,
Videnskab og Kultur om at indføre vedkommende beskyttelsesrum i registret
over
kulturværdier under særlig beskyttelse.
Artikel 12
Internationalt register over kulturværdier under
særlig beskyttelse
1.
Der
skal oprettes et »Internationalt register over kulturværdier under særlig
beskyttelse«.
2.
Generaldirektøren
for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur
skal
føre dette register. Han skal levere genparter til De Forenede Nationers
generalsekretær og til de høje kontraherende parter.
3.
Registret skal
inddeles i afsnit, et for hver af de høje kontraherende parter. Hvert afsnit
skal opdeles i tre underafsnit: beskyttelsesrum; centre for
kulturmindesmærker;
andre ikke-flytbare kulturværdier. Generaldirektøren skal afgøre, hvilke
detaljer hvert afsnit skal indeholde.
Artikel 13
Anmodning om registrering
1.
Enhver
høj kontraherende part kan sende generaldirektøren for De Forenede Nationers
Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur ansøgning om indføring i
registret af visse beskyttelsesrum, centre for kulturmindesmærker eller andre
ikke-flytbare kulturværdier inden for sit territorium. En sådan ansøgning
skal
indeholde en beskrivelse af pågældende kulturværdiers beliggenhed og skal
bevidne, at ejendommen opfylder betingelserne i konventionens artikel 8.
2.
I tilfælde af
besættelse skal besættelsesmagten have kompetence til at sende en sådan
ansøgning.
3.
Generaldirektøren
for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur
skal
straks sende kopier af ansøgningerne om registrering til hver af de høje
kontraherende parter.
Artikel 14
Protester
1.
Enhver
høj kontraherende part kan ved brev adresseret til generaldirektøren for De
Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur
protestere
mod registrering af kulturværdier. Et sådant brev skal være ham i hænde inden
fire måneder fra den dag, han udsendte kopi af ansøgningen om registrering.
2.
I en sådan protest
skal grundene til protesten anføres. De eneste gyldige grunde er:
a)
at værdierne ikke er
kulturværdier
b)
at værdierne ikke
opfylder de betingelser, der er nævnt i konventionens artikel 8.
3.
Generaldirektøren
skal straks sende kopi af protesten til de høje kontraherende parter. Han
skal
om nødvendigt søge råd hos den internationale komité for monumenter, steder
af
kunstnerisk og historisk interesse og arkæologiske udgravninger,
(International
Committee on Monuments, Artistic and Historical Sites and Archaeological
Excavations), og hvis han finder det ønskeligt, også hos en hvilken som helst
anden kompetent organisation eller person.
4.
Generaldirektøren
eller den høje kontraherende part, som søger om registrering, kan gøre de
indsigelser, de anser nødvendige, over for de høje kontraherende parter, som
har nedlagt protest, med henblik på at bevirke tilbagekaldelse af protesten.
5.
Hvis en høj
kontraherende part, som i fredstid har søgt om registrering, bliver indviklet
i
en væbnet konflikt, før de pågældende kulturværdier er indført i registret,
skal værdierne straks indføres foreløbigt i registret af generaldirektøren i
afventen
af eventuelle protester, som måtte blive eller er blevet bekræftet, trukket
tilbage eller annulleret.
6.
Hvis
generaldirektøren inden seks måneder efter modtagelse af protestbrevet ikke
har
modtaget nogen meddelelse fra den protesterende part, om at protesten er
trukket tilbage, kan den høje kontraherende part, som søger om registrering,
anmode om voldgift i overensstemmelse med den fremgangsmåde, som er fastsat i
det følgende stykke.
7.
Anmodning om
voldgift må ikke fremsættes senere end et år fra den dato, generaldirektøren
har modtaget protestskrivelsen. Hver af parterne i tvisten skal udnævne en
voldgiftsdommer. Når der foreligger mere end én protest mod en ansøgning om
registrering, skal de høje kontraherende parter, som har protesteret, i
fællesskab udnævne en enkelt voldgiftsdommer. De to voldgiftsdommere skal
udvælge en overdommer fra den internationale liste, som er nævnt i artikel 1
i dette
reglement. Hvis de to voldgiftsdommere ikke kan blive enige om valget, skal
de
anmode præsidenten for Den Internationale Domstol om at udnævne en
overdommer,
som ikke nødvendigvis behøver at vælges fra den internationale liste. Den
således konstituerede voldgiftsdomstol skal selv fastsætte sine processuelle
regler. Dens beslutning skal ikke kunne appelleres.
8.
Hver af de høje
kontraherende parter kan, når den bliver indblandet i en tvist, erklære, at
den
ikke ønsker at anvende en sådan voldgift, som er nævnt i foregående stykke. I
sådanne
tilfælde skal protesten mod en ansøgning om registrering af generaldirektøren
forelægges de høje kontraherende parter. Protesten vil kun blive taget til
følge, hvis dette besluttes med to tredjedeles flertal af de høje
kontraherende
parter, der stemmer. Stemmeafgivningen skal ske pr. korrespondance, med
mindre
generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse,
Videnskab og Kultur anser det nødvendigt at sammenkalde en konference i kraft
af den myndighed, som er tillagt ham i henhold til konventionens artikel 27.
Hvis generaldirektøren beslutter, at voteringen skal ske pr. korrespondance,
skal han anmode de høje kontraherende parter om at sende deres stemmer i
forseglet brev inden seks måneder fra den dag, de blev anmodet om det.
Artikel 15
Registrering
1.
Generaldirektøren
for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur
skal
sørge for indførelse i registret under et serienummer af enhver genstand
eller
ejendom, som der er søgt om registrering for, forudsat at han ikke har
modtaget
nogen protest inden den tidsfrist, som er fastsat i artikel 14, stykke 1.
2.
Med undtagelse af
det tilfælde, som er nævnt i artikel 14, stykke 5, skal generaldirektøren,
når
protest er nedlagt, kun indføre værdier i registret, hvis protesten er
trukket
tilbage eller ikke er blevet taget til følge efter anvendelsen af den
fremgangsmåde, som er fastsat i artikel 14, stykke 7 eller 8.
3.
I det tilfælde, som
er nævnt i artikel 11, stykke 3, skal generaldirektøren indføre værdierne
eller ejendommen i registret, hvis han bliver anmodet om det af
generalkommissæren
for kulturværdier.
4.
Generaldirektøren
skal uden forsinkelse sende en bekræftet kopi af enhver tilføjelse til
registret til generalsekretæren for De Forenede Nationer, til de høje
kontraherende parter og på anmodning af den part, som søger om registrering,
til alle andre stater nævnt i konventionens artikel 30 og 32. Indførelserne
skal have virkning 30 dage efter udsendelsen af sådanne kopier.
Artikel 16
Sletning fra registret
1.
Generaldirektøren
for De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur
skal
slette registreringen af kulturværdier:
a)
på anmodning af den
høje kontraherende part, på hvis territorium de pågældende værdier befinder
sig;
b)
hvis den høje
kontraherende part, som havde anmodet om registrering, har opsagt
konventionen,
og når opsigelsen er trådt i kraft;
c)
i det specielle
tilfælde som er nævnt i artikel 14, stykke 5, når en protest er taget til
følge, efter den fremgangsmåde som er nævnt i artikel 14, stykke 7 eller 8.
2.
Generaldirektøren
skal straks sende generalsekretæren for De Forenede Nationer, og alle de
stater, som modtog kopi af indførelsen i registret, en bekræftet kopi af
sletningen. En sletning fra registret skal have virkning 30 dage efter
udsendelsen
af sådanne kopier.
KAPITEL III
Transport af kulturværdier
Artikel 17
Fremgangsmåde for at opnå immunitet
1.
En
sådan anmodning, som er nævnt i konventionens artikel 12, stykke 1, skal
tilstilles generalkommissæren for kulturværdier. I anmodningen skal anføres
grundene til, at den er fremsat, det omtrentlige antal af og vigtigheden af
de
værdier, som skal flyttes, hvor værdierne befinder sig, og hvortil de agtes
flyttet, samt transportmiddel, transportrute, påtænkt dato for flytningen og
eventuelle andre nyttige oplysninger.
2.
Hvis
generalkommissæren, efter at have indhentet de udtalelser, som han måtte
ønske,
anser en sådan flytning for berettiget, skal han rådføre sig med de
delegerede
for de beskyttelsesmagter, sagen vedrører, angående de skridt, som er
foreslået
for at iværksætte den. Efter en sådan rådføring skal han underrette
vedkommende
parter i konflikten om flytningen og i en sådan bekendtgørelse give alle
nyttige oplysninger.
3.
Generalkommissæren
skal udnævne en eller flere inspektører, som skal forvisse sig om, at
transporten kun omfatter de værdier, som er nævnt i anmodningen, og at den
sker
efter godkendt fremgangsmåde og er forsynet med det fastsatte kendemærke.
Inspektøren eller inspektørerne skal ledsage kulturværdierne til
bestemmelsesstedet.
Artikel 18
Transport til et andet land
Hvor transport under særlig beskyttelse sker til et
andet lands territorium, skal den være underlagt ikke kun konventionens
artikel
12 og dette reglements artikel 17, men også de nedenstående bestemmelser:
a)
Mens kulturværdierne
befinder sig på en anden stats territorium, skal denne stat være depositar
for
dem og tage lige godt vare på dem, som den tager vare på sine egne
kulturværdier af tilsvarende betydning.
b)
Depositarstaten skal
ikke levere værdierne tilbage, før efter konfliktens ophør; en sådan
tilbagelevering skal ske inden seks måneder fra den dato, den bliver anmodet
om
det;
c)
Under de forskellige
transporter, og mens værdierne befinder sig på en anden stats territorium,
skal
værdierne ikke kunne beslaglægges, og der skal ikke kunne disponeres over
dem,
hverken af den deponerende stat eller af depositarstaten. Hvis værdiernes
sikkerhed kræver det, kan depositarstaten ikke desto mindre med den
deponerende
stats samtykke sørge for at transportere værdierne til et tredje lands
territorium på de betingelser, der er fastsat i denne artikel;
d)
Anmodningen om særlig
beskyttelse skal angive, at den stat, til hvis territorium flytning af
værdierne skal ske, anerkender bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 19
Besat territorium
Når en høj kontraherende part, som har besat et
territorium tilhørende en anden høj kontraherende part, transporterer
kulturværdier
til beskyttelsesrum andetsteds inden for dette territorium uden at være i
stand
til at følge den fremgangsmåde, som er fastsat i reglementets artikel 17,
skal
vedkommende flytning ikke anses for uberettiget tilegnelse i henhold til
konventionens artikel 4, forudsat at generalkommissæren for kulturværdier
efter
at have konsulteret det personel, som sædvanligvis tager vare på værdierne,
skriftligt bevidner, at forholdene nødvendiggjorde en sådan transport.
KAPITEL IV
Kendemærket
Artikel 20
Påsætning af kendemærket
1.
Placeringen
af kendemærket og hvor synligt, det skal være, overlades til de høje
kontraherende parters kompetente myndigheder at bestemme. Det kan vises på
flag
eller armbind; det kan males på en genstand eller vises på enhver anden
nyttig
måde.
2.
I tilfælde af væbnet
konflikt og i de tilfælde, som er nævnt i konventionens artikel 12 og 13,
skal
kendemærket imidlertid, uden at være til hinder for en mere fuldstændig
mærkning, påsættes transporterne, så det tydeligt kan ses om dagen - såvel
fra
luften som fra landjorden.
Fra landjorden skal kendemærket være
synligt:
a)
med regelmæssige
mellemrum og tilstrækkeligt tæt til at angive omkredsen af et center for
kulturmindesmærker under særlig beskyttelse;
b)
ved indgangen til
andre ikke-flytbare kulturelle ejendomme under særlig beskyttelse.
Artikel 21
Identifikation af personer
1.
De
personer, der er nævnt i konventionens artikel 17, stykke 2 b) og c), kan
bære
et armbind med kendemærket, udstedt og stemplet af de kompetente myndigheder.
2.
Sådanne personer
skal have et specielt legitimationskort påført kendemærket. På kortet skal
mindst anføres indehaverens efternavn, fornavn og evt. mellemnavn, fødselsår
og
-dato, titel eller rang og funktioner. Kortet skal være forsynet med
indehaverens fotografi og hans underskrift eller fingeraftryk eller begge
dele.
Kortet skal være forsynet med de kompetente myndigheders stempel.
3.
Hver høj
kontraherende part skal udarbejde sit eget legitimationskort baseret på det
eksempel herpå, der er vedlagt reglementet. De høje kontraherende parter skal
sende hinanden et eksemplar af det kort, de bruger. Legitimationskortene skal
om muligt udstedes i mindst to eksemplarer, hvoraf det ene beholdes af den
udstedende stat.
De
nævnte personer kan ikke uden gyldig grund fratages legitimationskortet eller
retten til at bære armbindet.
Forside
LEGITIMATIONSKORT
for personel beskæftiget ved
beskyttelse af kulturværdier
Efternavn
Fornavne
Fødselsdato
Titel eller rang
Funktion
er indehaver af dette kort i henhold til betingelserne i
Haag-
konventionen dateret 14. maj 1954 om beskyttelse af
kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt.
Udstedelsesdato
.............................................
Kortnummer
.............................................
Bagside
Indehaverens
underskrift
eller fingeraftryk eller
begge dele
Højde
Øjenfarve
Hårfarve
Andre særlige
kendetegn
.............................................................................
..............................................
.............................................................................
..............................................
.............................................................................
..............................................
.............................................................................
..............................................
.............................................................................
..............................................
.............................................................................
..............................................
.............................................................................
..............................................
P R O T O
K O L
De høje kontraherende parter er blevet enige om
følgende:
I
1.
Hver
af de høje kontraherende parter forpligter sig til at hindre udførsel fra et
territorium, som den har besat under en væbnet konflikt, af kulturværdier,
således som de er defineret i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af
kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, undertegnet i Haag 14. maj 1954.
2.
Hver af de høje
kontraherende parter forpligter sig til at tage kulturværdier indført til
dens
territorium direkte eller indirekte fra et besat territorium i forvaring.
Dette
skal enten ske automatisk ved værdiernes indførsel eller, hvis dette ikke er
sket, efter anmodning af det nævnte territoriums myndigheder.
3.
Hver af de høje
kontraherende parter forpligter sig til ved fjendtlighedernes ophør at
returnere kulturværdier, som befinder sig på dens territorium, til det
tidligere besatte territoriums kompetente myndigheder, hvis værdierne har
været
eksporteret i strid med det princip, som er fastsat i stykke 1. Sådanne
kulturværdier skal aldrig holdes tilbage som krigsskadeserstatning.
4.
Den høje
kontraherende part, som havde pligt til at hindre udførslen af kulturværdier
fra et territorium, den har besat, skal betale erstatning til personer, der i
god tro er indehavere af kulturværdier, som må returneres i overensstemmelse
med det foregående stykke.
II
5.
Kulturværdier,
der kommer fra en høj kontraherende parts territorium, og som denne part har
deponeret i en anden høj kontraherende parts territorium med det formål at
beskytte værdierne mod farer under en væbnet konflikt, skal ved
fjendtlighedernes ophør returneres af sidstnævnte til de kompetente
myndigheder
i det territorium, hvor de kom fra.
III
6.
Nærværende
protokol skal bære datoen 14. maj 1954 og skal indtil 31. december 1954 være
åben for underskrift for alle stater indbudt til den konference, som fandt
sted
i Haag fra 21. april til 14. maj 1954.
7.
a)
Nærværende protokol skal ratificeres af
signatarstaterne i overensstemmelse med deres respektive konstitutionelle
regler.
b)
Ratifikationsinstrumenterne
skal deponeres hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation
for
Uddannelse, Videnskab og Kultur.
8.
Fra datoen for dens
iværksættelse skal nærværende protokol være åben for tiltrædelse for alle
stater, som er nævnt i stykke 6, og som ikke har undertegnet den, og for en
hvilken
som helst stat, som er indbudt til at tiltræde den af Rådet for De Forenede
Nationers
Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Tiltrædelsen skal ske ved
deponering af et tiltrædelsesinstrument hos generaldirektøren for De Forenede
Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
9.
De stater, som er
nævnt i stykke 6 og 8, kan ved undertegningen, ratifikationen eller
tiltrædelsen erklære, at de ikke vil være bundet af bestemmelserne i afsnit I
eller II i denne protokol.
10.
a)
Denne protokol skal træde i kraft tre måneder
efter, at fem ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret.
b)
Derefter skal den
træde i kraft for hver høj kontraherende part tre måneder efter deponeringen
af
dens ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
c)
Den situation, som er
nævnt i artikel 18 og 19 i konventionen om beskyttelse af kulturværdier i
tilfælde af væbnet konflikt undertegnet i Haag 14. maj 1954, skal give
øjeblikkelig virkning til ratifikationer og tiltrædelser, som er deponeret af
parterne i konflikten enten før eller efter fjendtlighedernes eller
besættelsens begyndelse. I sådanne tilfælde skal generaldirektøren for De
Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur sende de
meddelelser, som er nævnt i stykke 14, på hurtigste måde.
11.
a)
Parterne i protokollen skal ved dens
ikrafttræden tage alle nødvendige skridt for at sikre dens fulde
implementering
inden seks måneder fra ikrafttrædelsesdagen.
b)
Denne tidsfrist skal
være seks måneder fra dagen for deponeringen af ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument for alle stater, som deponerer deres ratifikations-
eller tiltrædelsesinstrument efter protokollens ikrafttræden.
12.
Hver af de høje
kontraherende parter kan ved ratifikationen eller tiltrædelsen eller når som
helst derefter ved bekendtgørelse til generaldirektøren for De Forenede
Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur erklære, at
nærværende protokol skal gælde for alle eller et eller flere af de
territorier,
hvis internationale forbindelser den varetager. Den nævnte bekendtgørelse
skal
have virkning tre måneder fra modtagelsesdatoen.
13.
a)
Hver af de høje kontraherende parter kan på
egne vegne eller på vegne af ethvert territorium, hvis internationale
forbindelser
den varetager, opsige denne protokol.
b)
Opsigelsen skal
bekendtgøres ved et dokument, der deponeres hos generaldirektøren for De
Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
c)
Opsigelsen får
virkning et år efter modtagelsen af opsigelsesdokumentet. Hvis den opsigende
part imidlertid ved udløbet af dette tidsrum er involveret i en væbnet
konflikt, udsættes opsigelsens virkning indtil fjendtlighedernes ophør, eller
indtil hjemsendelsen af kulturværdier er fuldført, hvis denne finder sted
senere.
14.
Generaldirektøren for
De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal
underrette de stater, som er nævnt i stykke 6 og 8, og De Forenede Nationer
om
deponeringen af alle ratifikations-, tiltrædelses- eller
godkendelsesinstrumenter,
som er nævnt i stykke 7, 8 og 15, og om de bekendtgørelser og opsigelser, som
er nævnt henholdsvis i stykke 12 og 13.
15.
a)
Nærværende protokol kan revideres, hvis mere
end en tredjedel af de høje kontraherende parter beder om det.
b)
Generaldirektøren for
De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur skal
sammenkalde en konference med dette formål.
c)
Ændringer i
nærværende protokol skal først træde i kraft, efter at de er blevet
enstemmigt
vedtaget af de høje kontraherende parter repræsenteret på konferencen og er
blevet godkendt af hver af de høje kontraherende parter.
d)
De høje kontraherende
parters godkendelse af ændringer i nærværende protokol, som er blevet
vedtaget
af den i litra b) og c) nævnte konference, skal ske ved deponering af et
formelt dokument hos generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation
for Uddannelse, Videnskab og Kultur.
e)
Efter ikrafttræden af
ændringer i denne protokol skal alene den således ændrede protokol være åben
for ratifikation eller tiltrædelse.
I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede
Nationers
Pagt skal denne protokol registreres i De Forenede Nationers sekretariat
efter
anmodning af generaldirektøren for De Forenede Nationers Organisation for
Uddannelse, Videnskab og Kultur.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, som har behørig
fuldmagt til det, underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET i Haag, 14. maj 1954, med engelsk, fransk, russisk og
spansk tekst, som skal have samme gyldighed, i ét eksemplar, som skal
deponeres
i arkiverne i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og
Kultur, hvoraf bekræftede kopier skal tilstilles alle stater, som er nævnt i
stykke 6 og 8, og til De Forenede Nationer.
RESOLUTIONER
RESOLUTION I
Konferencen udtrykker håb om, at De Forenede
Nationers
kompetente organer, i tilfælde af at militæraktioner bliver iværksat til
opfyldelse af Pagten, vil træffe beslutninger, som sikrer, at de væbnede
styrker, som deltager i sådanne aktioner, anvender bestemmelserne i
konventionen.
RESOLUTION II
Konferencen udtrykker håb om, at hver af de høje
kontraherende parter, når de tilslutter sig konventionen, inden for rammerne
af
deres konstitutionelle og administrative bestemmelser vil nedsætte en
national
rådgivende komité sammensat af et lille antal fremtrædende personer, f.eks.
ledende tjenestemænd ved arkæologiske institutter, museer etc., en
repræsentant
for de militære myndigheder, en repræsentant for udenrigsministeriet, en
specialist i folkeret, og to eller tre andre medlemmer, hvis officielle
pligter
eller specialkundskaber hører ind under de områder, som dækkes af
konventionen.
Komiteen bør være underlagt den minister eller den ledende
embedsmand, som er ansvarlig for den nationale tjenestegren, som beskæftiger
sig med varetagelsen af kulturværdier. Komiteens vigtigste opgaver bør være:
a)
At give regeringen
råd angående nødvendige tiltag til iværksættelse af konventionen med hensyn
til såvel lovgivnings- som tekniske eller militære spørgsmål både i fredstid
og under en væbnet konflikt.
b)
I tilfælde af en
væbnet konflikt, eller når en sådan konflikt synes umiddelbart forestående,
at
rette henvendelse til regeringen med henblik på at sikre, at kulturværdier,
som
befinder sig inden for eget eller andre landes territorier, bliver gjort
kendt
for og respekteret og beskyttet af landets væbnede styrker i overensstemmelse
med konventionens bestemmelser.
c)
Efter samråd med
deres regering at sørge for forbindelse og samarbejde med andre nationale
komiteer af samme karakter og med ethvert kompetent internationalt organ.
RESOLUTION III
Konferencen udtrykker håb om, at generaldirektøren
for
De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur
snarest
muligt efter iværksættelsen af konventionen om beskyttelse af kulturværdier i
tilfælde af væbnet konflikt vil sammenkalde en konference mellem de høje
kontraherende parter.
Konventionen med tilhørende protokol trådte i medfør af
konventionens artikel 33, stk. 1, og protokollens artikel 10 a i kraft
den
7. august 1956.
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos UNESCO’s
generaldirektør den 26. marts 2003, hvorefter konventionen i medfør af
artikel
33, stk. 2, og protokollen i medfør af artikel 10 b trådte i kraft for
Danmark den 26. juni 2003.
Oplysninger om andre landes tiltrædelse af konventionen og
protokollen vil kunne findes på UNESCO’s hjemmeside under adressen:
http://www.unesco.org.
Udenrigsministeriet, den 23. oktober
2003
Per Stig Møller
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt Retsinformation · 30. november 2017
- Betænkning over Forslag til lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt Retsinformation · 24. marts 2018
- Skriftlig fremsættelse (29. november 2017) - L 112 Retsinformation · 30. november 2017
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven og om ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (Visse internationale forbrydelser) Retsinformation · 18. december 2024
- Lov om ændring af straffeloven, militær straffelov og retsplejeloven og om ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt (Visse internationale forbrydelser) Retsinformation · 30. december 2024
- Bekendtgørelse af UNESCO-konvention af 14. november 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande Retsinformation · 15. oktober 2003