Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af krav om permanent ophold i Danmark i mindst 5 år, før man kan søge dansk statsborgerskab
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. marts 2022 af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af krav om permanent ophold i Danmark i mindst 5 år, før man kan søge dansk statsborgerskab
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at indkalde til forhandlinger om at ændre cirkulæreskrivelsen om naturalisation, således at udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, skal have haft permanent ophold i Danmark i mindst 5 år.
Bemærkninger til forslaget
Svar på folketingsspørgsmål fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) viser, at en bekymrende stor del af de unge 18-23-årige, der får tildelt dansk statsborgerskab, efterfølgende begår kriminalitet. Desuden viser tallene, at det i aldersgruppen 18-23 år altovervejende er personer fra ikke-EU-lande, der får statsborgerskab (Indfødsretsudvalget alm. del – svar på spørgsmål 61 og 62, folketingsåret 2021-22).
Helt konkret fik 6.884 personer i aldersgruppen 18-23 år dansk statsborgerskab i årene 2010-2020. Af disse var 6.395 ikke-EU-borgere, hvilket udgør 93 pct. af gruppen. De nationaliteter, der er højst repræsenteret i gruppen af 18-23-årige, der i perioden 2010-2020 skiftede til dansk statsborgerskab, er afghanere, irakere, tyrkere og somaliere.
Baseret på tal fra perioden 2010-2014 er 15 pct. af samtlige personer i aldersgruppen 18-23 år efterfølgende dømt for kriminalitet. Det er vel at mærke fraregnet overtrædelser af færdselsloven, der har medført en bøde på 3.000 kr. eller derunder.
Mest repræsenteret blandt de unge, der begår kriminalitet, er følgende:
– 45 pct. af de statsløse (ofte fra Palæstina eller Libanon).
– 21 pct. af pakistanerne.
– 20 pct. af iranerne.
– 18 pct. af afghanerne.
– 17 pct. af irakerne.
– 16 pct. af somalierne.
I perioden 2015-2020 er der ligeledes en overvægt af ovenstående tidligere nationaliteter, dog med undtagelse af afghanere.
Forslagsstillerne mener derfor, at cirkulæreskrivelsen om naturalisation (CIS nr. 9461 af 17/06/2021) skal skærpes, så perioden på permanent ophold, før man kan søge statsborgerskab, hæves fra i dag 1-2 år til 5 år.
Dermed håber forslagsstillerne, at gruppen af unge 18-23-årige kan motiveres til ikke at begå kriminalitet, eller at dem, som alligevel får domme, vil blive omfattet af karensreglerne for begået kriminalitet i cirkulæret, så der går længere tid, før de kan få statsborgerskab.
Skriftlig fremsættelse
Marcus Knuth (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af krav om permanent ophold i Danmark i mindst 5 år, før man kan søge dansk statsborgerskab.
(Beslutningsforslag nr. B 165)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Szpunar fremsat den 26. januar 2023. — X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. EU-domme · 26. januar 2023
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. september 2023. — X mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. EU-domme · 5. september 2023
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af gebyr ved genansøgning om dansk indfødsret Retsinformation · 2. marts 2022
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at udelukke personer, der af PET vurderes at være til fare for landets sikkerhed, fra opnåelse af dansk indfødsret for bestandig. Retsinformation · 4. februar 2022
- Forslag til folketingsbeslutning om at indføre skærpede krav for danskkundskaber ved tildeling af statsborgerskab Retsinformation · 1. maj 2020
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab Retsinformation · 27. maj 2009