Bekendtgørelse af Konvention af 1. marts 1991 om mærkning af plastiske sprængstoffer med henblik på afsløring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
Konvention af 1. marts 1991 om mærkning af plastiske
sprængstoffer
med henblik på afsløring
Ved kgl. resolution af 17. september 1998 har Danmark
ratificeret en i Montreal den 1. marts 1991 udfærdiget konvention om
mærkning af plastiske sprængstoffer med henblik på
afsløring.
Konventionen har følgende ordlyd:
Oversættelse
KONVENTION
om mærkning af plastiske sprængstoffer med
henblik på afsløring
DELTAGERSTATERNE I DENNE KONVENTION,
BEVIDST om følgerne af terrorhandlinger for
international sikkerhed;
UDTRYKKER dyb bekymring med hensyn til terrorhandlinger,
der sigter mod ødelæggelse af fly, andre transportmidler og
andre mål;
BEKYMRET over, at plastiske sprængstoffer har
været anvendt ved sådanne terrorhandlinger;
TAGER I BETRAGTNING, at mærkning af sådanne
sprængstoffer med henblik på afsløring ville bidrage
væsentligt til at forhindre sådanne ulovlige handlinger;
ANERKENDER, at der med henblik på at
imødegå sådanne ulovlige handlinger er et stærkt
behov
for et internationalt instrument, der forpligter stater
til at tage passende midler i brug for at sikre, at plastiske
Læs alt
sprængstoffer er behørigt mærket;
TAGER I BETRAGTNING De Forenede Nationers
Sikkerhedsråds resolution 635 af 14. juni 1989 og De Forenede Nationers
Generalforsamlings resolution 44/29 af 4. december 1989, der kraftigt
opfordrer Organisationen for International Civil Luftfart til at
forstærke sit arbejde med at udarbejde en international ordning for
mærkning af plastiske sprængstoffer eller sprængstoffer i
pladeform med henblik på afsløring;
ER OPMÆRKSOM på resolution A27-8, der,
vedtaget enstemmigt af Organisationen for International Civil Luftfarts
Forsamling på 27. session, med højeste og altoverskyggende
prioritet godkendte udarbejdelsen af et nyt internationalt
instrument vedrørende mærkning af plastiske
sprængstoffer eller sprængstoffer i pladeform med henblik
på afsløring;
BEMÆRKER med tilfredshed den rolle, Organisationen
for International Civil Luftfart har haft ved udarbejdelsen af konventionen
såvel som dens beredvillighed til at påtage sig opgaver i
forbindelse med gennemførelsen;
ER BLEVET ENIGE om følgende:
Artikel I
Til brug for denne konventions formål:
1. »Eksplosivstoffer« betyder eksplosive produkter, almindelig kendt
som »plastiske sprængstoffer«, herunder eksplosivstoffer i
bøjelig eller elastisk pladeform som beskrevet i det tekniske bilag
til denne konvention.
2. »Sporingsstof« betyder et stof, som er beskrevet i det tekniske
bilag til denne konvention, og som indføres i eksplosivstof for at
muliggøre afsløring.
3. »Mærkning« betyder at indføre et sporingsstof i
eksplosivstof i overensstemmelse med det tekniske bilag til denne
konvention.
4. »Fremstilling« betyder enhver proces, herunder genfremstilling,
hvorved der produceres eksplosivstoffer.
5. »Behørigt autoriserede militære anordninger« omfatter,
men er ikke begrænset til, granater, bomber, projektiler, miner,
missiler, raketter, formede ladninger, håndgranater og perforatorer,
der er fremstillet udelukkende med henblik på militære eller
politimæssige formål i overensstemmelse med den
pågældende deltagerstats love og bestemmelser.
6. »Producentstat« betyder enhver stat, på hvis territorium
eksplosivstoffer fremstilles.
Artikel II
Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige
og effektive foranstaltninger til at forbyde og forhindre fremstilling
på sit territorium af ikke-mærkede eksplosivstoffer.
Artikel III
l. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige og
effektive foranstaltninger til at forbyde og forhindre transport ind på
og ud af dens territorium af ikke-mærkede eksplosivstoffer.
2. Det foregående stykke gælder ikke for transporter, hvis
formål ikke strider mod denne konventions målsætninger, for
en deltagerstats myndigheder under udøvelse af militære eller
politimæssige funktioner af ikke-mærkede eksplosivstoffer under
kontrol af denne deltagerstat i overensstemmelse med stykke 1 i artikel
IV.
Artikel IV
1. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til at udøve nøje og effektiv kontrol med
besiddelse og overdragelse af ikke-mærkede eksplosivstoffer, som er
blevet fremstillet på eller indført til dens territorium
før denne konventions ikrafttrædelse for den
pågældende stat, med henblik på at forhindre spredning
eller anvendelse til formål i strid med konventionens
målsætninger.
2. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til sikring af, at alle beholdninger af de eksplosivstoffer,
der er omtalt i denne artikels stykke 1, og som ikke besiddes af
deltagerstatens myndigheder under udøvelse af militære eller
politimæssige funktioner, destrueres eller bruges til formål, der
ikke strider mod denne konventions målsætninger, mærkes
eller gøres permanent ubrugelige inden for en periode af tre år
fra konventionens ikrafttrædelse for den pågældende
stat.
3. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til sikring af, at alle beholdninger af de eksplosivstoffer,
der omtales i denne artikels stykke 1, som besiddes af deltagerstatens
myndigheder under udøvelse af militære eller politimæssige
funktioner, og som ikke er inkorporeret som en integrerende del af
behørigt autoriserede militære anordninger, destrueres eller
bruges til formål, der ikke strider mod denne konventions
målsætninger, mærkes eller gøres permanent
ubrugelige inden for en periode på femten år fra konventionens
ikrafttrædelse for den pågældende stat.
4. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til at sikre destruktion, så hurtigt som muligt,
på dens territorium af ikke-mærkede eksplosivstoffer, som
måtte blive opdaget dér, og som ikke er omtalt i denne artikels
foregående stykker, bortset fra beholdninger af ikke-mærkede
eksplosivstoffer, der besiddes af deltagerstatens myndigheder under
udøvelse af militære eller politimæssige funktioner, og er
inkorporeret som en integrerende del af behørigt autoriserede
militære anordninger på tidspunktet for konventionens
ikrafttræden for den pågældende stat.
5. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til udøvelse af nøje og effektiv kontrol med
besiddelse og overdragelse af de eksplosivstoffer, som er omtalt i stykke II
i afsnit 1 det tekniske bilag til denne konvention med henblik på at
forhindre spredning eller anvendelse til formål i strid med
konventionens målsætninger.
6. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige
foranstaltninger til at sikre destruktion, så hurtigt som muligt,
på dens territorium af ikke-mærkede eksplosivstoffer, der er
fremstillet efter ikrafttrædelsen af konventionen for den
pågældende stat, og som ikke er inkorporeret som specificeret i
stykke II d) i afsnit 1 i konventionens tekniske bilag, og af
ikke-mærkede eksplosivstoffer, som ikke længere er omfattet af
noget andet underafsnit af det nævnte stykke II.
Artikel V
1. Ved denne konvention oprettes en International Teknisk Kommission
for Eksplosivstoffer (herefter betegnet som »Kommissionen«) bestående
af mindst femten og højst nitten medlemmer udnævnt af
Organisationen for International Civil Luftfarts Råd (herefter betegnet
som »Rådet«) blandt personer, der er nomineret af deltagerstaterne i
konventionen.
2. Kommissionens medlemmer skal være eksperter med direkte og
indgående erfaring i spørgsmål vedrørende
fremstilling eller afsløring af, eller forskning i,
eksplosivstoffer.
3. Kommissionens medlemmer fungerer i en periode på tre år
og kan genudnævnes.
4. Kommissionen skal træde sammen til møde mindst
én gang årligt i hovedkvarteret for Organisationen for
International Civil Luftfart eller på det sted og tidspunkt, der
måtte blive anvist eller godkendt af Rådet.
5. Kommissionen vedtager en forretningsorden, med forbehold for
Rådets godkendelse.
Artikel VI
1. Kommissionen vurderer den tekniske udvikling vedrørende
fremstilling, mærkning og afsløring af eksplosivstoffer.
2. Kommissionen rapporterer gennem Rådet om resultaterne af sit
arbejde til deltagerstaterne og de berørte internationale
organisationer.
3. Når det er nødvendigt, fremsætter Kommissionen
over for Rådet anbefalinger om ændringer i det tekniske bilag til
denne konvention. Kommissionen skal tilstræbe at tage sine beslutninger
om sådanne anbefalinger med konsensus. Hvis der ikke er konsensus, skal
Kommissionen tage sådanne beslutninger ved afstemning med to
tredjedeles flertal af dens medlemmer.
4. Rådet kan, på Kommissionens anbefaling, foreslå
deltagerstaterne ændringer i det tekniske bilag til
konventionen.
Artikel VII
1. Enhver deltagerstat kan, inden for 90 dage fra datoen for
notifikation om et forslag til ændring i det tekniske bilag til
konventionen, fremsende sine bemærkninger til Rådet. Rådet
videregiver snarest muligt disse bemærkninger til Kommissionen til
overvejelse. Rådet opfordrer enhver deltagerstat, som fremsætter
bemærkninger til eller modsætter sig den foreslåede
ændring, til at rådføre sig med Kommissionen.
2. Kommissionen overvejer de synspunkter, som deltagerstaterne har
fremsat i overensstemmelse med foregående stykke, og afgiver beretning
til Rådet. Efter overvejelse af Kommissionens beretning og under
inddragelse af ændringens beskaffenhed og deltagerstaternes, herunder
producentstaters, synspunkter, kan Rådet foreslå ændringen
til vedtagelse over for alle deltagerstaterne.
3. Hvis der ikke af fem eller flere deltagerstater er gjort indsigelse
mod en foreslået ændring ved skriftlig notifikation til
Rådet inden for 90 dage fra datoen for Rådets notifikation om
ændringen, skal den betragtes som vedtaget og skal træde i kraft
ethundredefirs dage senere eller efter en sådan anden periode som
angivet i den foreslåede ændring for deltagerstater, som ikke
udtrykkeligt har gjort indsigelse.
4. Deltagerstater, som udtrykkeligt har gjort indsigelse mod den
foreslåede ændring, kan efterfølgende ved deponering af et
instrument om accept eller godkendelse udtrykke deres samtykke til at
være bundet af ændringens bestemmelser.
5. Hvis fem eller flere deltagerstater har gjort indsigelse mod den
foreslåede ændring, sender Rådet sagen til Kommissionen med
henblik på yderligere overvejelse.
6. Hvis den foreslåede ændring ikke er blevet vedtaget i
overensstemmelse med denne artikels stykke 3, kan Rådet også
indkalde til en konference for samtlige deltagerstater.
Artikel VIII
1. Deltagerstaterne fremsender, om muligt, oplysninger til
Rådet, som vil kunne hjælpe Kommissionen i varetagelsen af dens
funktioner under artikel VI, stykke 1.
2. Deltagerstaterne holder Rådet underrettet om de
foranstaltninger, de har taget til at gennemføre bestemmelserne i
konventionen. Rådet viderebringer sådanne oplysninger til alle
deltagerstater og berørte internationale organisationer.
Artikel IX
Rådet træffer, i samarbejde med
deltagerstaterne og de berørte internationale organisationer, passende
skridt til at lette gennemførelsen af konventionen, herunder
tilvejebringelse af teknisk bistand og foranstaltninger til udveksling af
oplysninger vedrørende den tekniske udvikling med hensyn til
mærkning og afsløring af eksplosivstoffer.
Artikel X
Det tekniske bilag til denne konvention udgør en
integrerende del af konventionen.
Artikel XI
1. Enhver tvist mellem to eller flere deltagerstater om fortolkning
eller anvendelse af konventionen, som ikke kan løses gennem
forhandling, skal efter anmodning fra en af disse gøres til genstand
for voldgift. Hvis parterne ikke er i stand til at nå til enighed om
formen for en sådan voldgift inden for 6 måneder fra datoen for
anmodningen om voldgift, kan enhver af parterne henvise tvisten til Den
Internationale Domstol ved anmodning i overensstemmelse med Domstolens
statut.
2. Enhver deltagerstat kan på tidspunktet for undertegnelse,
ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af konventionen
erklære, at den ikke betragter sig som bundet af det foregående
stykke. De andre deltagerstater er ikke bundet af det foregående stykke
i relation til nogen deltagerstat, som har fremsat et sådant
forbehold.
3. Enhver deltagerstat, som har fremsat forbehold i henhold til det
foregående stykke, kan når som helst kalde dette forbehold
tilbage ved notifikation til depositaren.
Artikel XII
Bortset fra bestemmelserne i artikel XI kan der ikke
fremsættes forbehold til konventionen.
Artikel XIII
1. Konventionen er åben for undertegnelse i Montreal den 1.
marts 1991 af stater, der har deltaget i den internationale konference om
luftfartsret, som fandt sted i Montreal fra 12. februar til 1. marts 1991.
Efter 1. marts 1991 er konventionen åben for undertegnelse af alle
stater i hovedkvarteret for Organisationen for International Civil Luftfart i
Montreal, indtil den træder i kraft i overensstemmelse med denne
artikels stykke 3. Enhver stat, der ikke undertegner konventionen, kan
når som helst tiltræde den.
2. Konventionen skal ratificeres, accepteres, godkendes eller
tiltrædes af stater. Instrumenter om ratifikation, accept, godkendelse
eller tiltrædelse deponeres hos Organisationen for International Civil
Luftfart, som herved udpeges som depositar. I forbindelse med deponering af
sit instrument om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse,
skal hver stat erklære, om den er producentstat eller ikke.
3. Konventionen træder i kraft på den tresindstyvende dag
efter datoen for deponering hos depositaren af det femogtredivte instrument
om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse, forudsat at
mindst fem af disse stater i medfør af denne artikels stykke 2 har
erklæret, at de er producentstater. Hvis femogtredive instrumenter
deponeres, før fem producentstater har deponeret deres instrumenter,
træder konventionen i kraft på den tresindstyvende dag efter
datoen for den femte producentstats deponering af sit instrument om
ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse.
4. For andre stater træder konventionen i kraft tres dage efter
datoen for deponering af deres instrument om ratifikation, accept,
godkendelse eller tiltrædelse.
5. Så snart denne konvention træder i kraft, skal den af
depositaren registreres i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede
Nationers Pagt og i overensstemmelse med artikel 83 i Konventionen
angående International Civil Luftfart (Chicago 1944).
Artikel XIV
Depositaren underretter uden ophold alle signatarlande og
deltagerstater om
1. enhver undertegnelse af konventionen og datoen herfor;
2. enhver deponering af et instrument om ratifikation, accept,
godkendelse eller tiltrædelse og datoen herfor, idet det udtrykkeligt
skal bemærkes, om staten har identificeret sig selv som
producentstat;
3. datoen for konventionens ikrafttrædelse;
4. datoen for ikrafttrædelse af enhver ændring af
konventionen eller dens tekniske bilag;
5. enhver opsigelse foretaget i henhold til artikel XV; og
6. enhver erklæring fremsat under artikel XI, stykke
2.
Artikel XV
1. Enhver deltagerstat kan opsige konventionen ved skriftlig
notifikation til depositaren.
2. En opsigelse har virkning ethundredefirs dage efter den dato,
på hvilken notifikation modtages af depositaren.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede
befuldmægtigede, der har behørig fuldmagt fra deres regeringer,
undertegnet konventionen.
UDFÆRDIGET i Montreal den første marts
nittenhundredeenoghalvfems i én original med fem autentiske tekster
på engelsk, fransk, russisk, spansk og arabisk.
Teknisk bilag
AFSNIT l: BESKRIVELSE AF EKSPLOSIVSTOFFER
I. De eksplosivstoffer, der er omtalt i artikel I, stykke
1 i konventionen er de stoffer som:
a) er sammensat af et eller flere sprængstoffer, der i ren
tilstand har et damptryk, som er mindre end 10-4 Pa ved en
temperatur på 25o C;
b) indeholder et bindemiddel, og
c) er, som blanding, formbart eller bøjeligt ved normal
stuetemperatur.
II. De følgende eksplosivstoffer skal ikke, selv om
de modsvarer beskrivelsen af eksplosivstoffer i stykke 1 i dette afsnit,
betragtes som eksplosivstoffer, sålænge de fortsat besiddes eller
anvendes til de formål, der specificeres nedenfor, eller forbliver
inkorporeret som nævnt dér. Det drejer sig om de
eksplosivstoffer som:
a) fremstilles eller besiddes i begrænsede mængder
udelukkende til brug i behørigt autoriseret forskning, udvikling eller
afprøvning af nye eller modificerede eksplosivstoffer;
b) fremstilles eller besiddes i begrænsede mængder
udelukkende til brug i behørigt autoriseret øvelse i
afsløring af eksplosivstoffer og/eller udvikling eller
afprøvning af udstyr til afsløring af eksplosivstoffer;
c) fremstilles eller besiddes i begrænsede mængder
udelukkende til brug for behørigt autoriserede kriminaltekniske
formål; eller
d) er bestemt til inkorporering, og som inkorporeres som en
integrerende del af behørigt autoriserede militære anordninger
på producentstatens territorium inden for en periode på tre
år efter konventionens ikrafttrædelse for denne stat.
Sådanne anordninger, produceret i denne treårs periode, skal
betragtes som behørigt autoriserede militære anordninger i
henhold til konventionens artikel IV, stykke 4.
III. I dette afsnit:
»behørigt autoriseret« i stykke II a), b) og c)
betyder tilladt i overensstemmelse med vedkommende deltagerstats love og
bestemmelser; og
»sprængstoffer« inkluderer, men er ikke
begrænset til, cyclotetramethylentetranitramin (HMX),
pentaerythritoltetranitrat (PETN) og cyclotrimethylentrinitramin
(RDX).
AFSNIT 2: SPORINGSSTOFFER
Et sporingsstof er et af de stoffer, der er opført
i den følgende tabel. Sporingsstoffer nævnt i tabellen er
beregnet til at bruges til at forbedre sporbarheden af eksplosivstoffer ved
detektion i dampform. I hvert enkelt tilfælde skal indførelse af
et sporingsstof i et eksplosivstof ske på en sådan måde, at
der opnås en homogen fordeling i det færdige produkt.
Minimumskoncentrationen af et sporingsstof i det færdige produkt
på fremstillingstidspunktet skal være som anført i
følgende tabel.
Tabel
Sporingsstof:
Molekyl- formel:
Molekyl- vægt:
Minimums-
Koncentration
(% vægt):
Ethylenglykoldinitrat (EGDN)
C2H4(NO3)2
152
0,2
2,3-dimethyl-2,3-dinitrobutan
(DMNB)
C6H12(NO2)2
176
0,1
para-mononitrotoluen (p-MNT)
C7H7NO2
137
0,5
ortho-mononitrotoluen (o-MNT)
C7H7NO2
137
0,5
Ethvert eksplosivstof der, som en del af sin normale
sammensætning, indeholder hvilket som helst af de udpegede
sporingsstoffer i en mængde, der er større end eller lig med den
foreskrevne minimumskoncentration, skal anses for at være
mærket.
Konventionen trådte i kraft den 21. juni 1998.
Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos ICAOs
generalsekretær den 5. oktober 1998. Konventionen trådte herefter
i kraft for Danmark den 4. december 1998 i medfør af konventionens
artikel XIII.
Konventionen er foruden af Danmark blevet ratificeret
eller tiltrådt af Algeriet, Argentina, Bahrain, Cameroun, Canada, Den
Tjekkiske Republik (succederet), Ecuador, Egypten, De Forenede Arabiske
Emirater, Eritrea, Estland, Frankrig, Ghana, Grækenland, Guatemala,
Japan, Jordan, Kazakhstan, Kuwait, Libanon, Litauen, Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien, Maldiverne, Malta, Marokko, Mexico,
Moldova, Monaco, Nederlandene, Norge, Panama, Peru, Qatar, Rumænien,
Samoa, Saudi Arabien, Slovakiet (succederet), Spanien, Schweiz,
Storbritannien, Tunesien, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, USA,
Uzbekistan, Zambia og Østrig.
Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen af
konventionen taget forbehold og afgivet erklæringer som
følger:
Forbehold i henhold til artikel XI, stykke 1
:
Algeriet, Peru, Saudi Arabien, Tyrkiet.
Producentstater
: Argentina, Canada, Den Tjekkiske
Republik, Frankrig, Grækenland, Japan, Norge, Slovakiet, Schweiz,
Spanien, Storbritannien, Tyskland, USA, Østrig.
Danmark
foreløbigt: territorialt forbehold
vedrørende Færøerne.
Udenrigsministeriet, den 26. august
1999
Niels Helveg Petersen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af den internationale konvention af 15. december 1997 til bekæmpelse af terrorbombninger Retsinformation · 2. oktober 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om EU's optagelsesforhandlinger med Tyrkiet Retsinformation · 15. november 2006
- Bekendtgørelse af den internationale konvention af 9. december 1999 til bekæmpelse af finansiering af terrorisme Retsinformation · 11. december 2002
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme mv.) Retsinformation · 13. december 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.). Retsinformation · 6. oktober 2006
- Bekendtgørelse af IAEA-konvention af 26. oktober 1979 om fysisk beskyttelse af nukleare materialer (* 1)(* 2) Retsinformation · 29. september 1993