Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Konvention af 1. marts 1991 om mærkning af plastiske sprængstoffer med henblik på afsløring

BKI nr 63 af 26/08/1999Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet8. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

Konvention af 1. marts 1991 om mærkning af plastiske

sprængstoffer

med henblik på afsløring

Ved kgl. resolution af 17. september 1998 har Danmark

ratificeret en i Montreal den 1. marts 1991 udfærdiget konvention om

mærkning af plastiske sprængstoffer med henblik på

afsløring.

Konventionen har følgende ordlyd:

Oversættelse

KONVENTION

om mærkning af plastiske sprængstoffer med

henblik på afsløring

DELTAGERSTATERNE I DENNE KONVENTION,

BEVIDST om følgerne af terrorhandlinger for

international sikkerhed;

UDTRYKKER dyb bekymring med hensyn til terrorhandlinger,

der sigter mod ødelæggelse af fly, andre transportmidler og

andre mål;

BEKYMRET over, at plastiske sprængstoffer har

været anvendt ved sådanne terrorhandlinger;

TAGER I BETRAGTNING, at mærkning af sådanne

sprængstoffer med henblik på afsløring ville bidrage

væsentligt til at forhindre sådanne ulovlige handlinger;

ANERKENDER, at der med henblik på at

imødegå sådanne ulovlige handlinger er et stærkt

behov

for et internationalt instrument, der forpligter stater

til at tage passende midler i brug for at sikre, at plastiske

Læs alt

sprængstoffer er behørigt mærket;

TAGER I BETRAGTNING De Forenede Nationers

Sikkerhedsråds resolution 635 af 14. juni 1989 og De Forenede Nationers

Generalforsamlings resolution 44/29 af 4. december 1989, der kraftigt

opfordrer Organisationen for International Civil Luftfart til at

forstærke sit arbejde med at udarbejde en international ordning for

mærkning af plastiske sprængstoffer eller sprængstoffer i

pladeform med henblik på afsløring;

ER OPMÆRKSOM på resolution A27-8, der,

vedtaget enstemmigt af Organisationen for International Civil Luftfarts

Forsamling på 27. session, med højeste og altoverskyggende

prioritet godkendte udarbejdelsen af et nyt internationalt

instrument vedrørende mærkning af plastiske

sprængstoffer eller sprængstoffer i pladeform med henblik

på afsløring;

BEMÆRKER med tilfredshed den rolle, Organisationen

for International Civil Luftfart har haft ved udarbejdelsen af konventionen

såvel som dens beredvillighed til at påtage sig opgaver i

forbindelse med gennemførelsen;

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel I

Til brug for denne konventions formål:

1. »Eksplosivstoffer« betyder eksplosive produkter, almindelig kendt

som »plastiske sprængstoffer«, herunder eksplosivstoffer i

bøjelig eller elastisk pladeform som beskrevet i det tekniske bilag

til denne konvention.

2. »Sporingsstof« betyder et stof, som er beskrevet i det tekniske

bilag til denne konvention, og som indføres i eksplosivstof for at

muliggøre afsløring.

3. »Mærkning« betyder at indføre et sporingsstof i

eksplosivstof i overensstemmelse med det tekniske bilag til denne

konvention.

4. »Fremstilling« betyder enhver proces, herunder genfremstilling,

hvorved der produceres eksplosivstoffer.

5. »Behørigt autoriserede militære anordninger« omfatter,

men er ikke begrænset til, granater, bomber, projektiler, miner,

missiler, raketter, formede ladninger, håndgranater og perforatorer,

der er fremstillet udelukkende med henblik på militære eller

politimæssige formål i overensstemmelse med den

pågældende deltagerstats love og bestemmelser.

6. »Producentstat« betyder enhver stat, på hvis territorium

eksplosivstoffer fremstilles.

Artikel II

Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige

og effektive foranstaltninger til at forbyde og forhindre fremstilling

på sit territorium af ikke-mærkede eksplosivstoffer.

Artikel III

l. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige og

effektive foranstaltninger til at forbyde og forhindre transport ind på

og ud af dens territorium af ikke-mærkede eksplosivstoffer.

2. Det foregående stykke gælder ikke for transporter, hvis

formål ikke strider mod denne konventions målsætninger, for

en deltagerstats myndigheder under udøvelse af militære eller

politimæssige funktioner af ikke-mærkede eksplosivstoffer under

kontrol af denne deltagerstat i overensstemmelse med stykke 1 i artikel

IV.

Artikel IV

1. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige

foranstaltninger til at udøve nøje og effektiv kontrol med

besiddelse og overdragelse af ikke-mærkede eksplosivstoffer, som er

blevet fremstillet på eller indført til dens territorium

før denne konventions ikrafttrædelse for den

pågældende stat, med henblik på at forhindre spredning

eller anvendelse til formål i strid med konventionens

målsætninger.

2. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige

foranstaltninger til sikring af, at alle beholdninger af de eksplosivstoffer,

der er omtalt i denne artikels stykke 1, og som ikke besiddes af

deltagerstatens myndigheder under udøvelse af militære eller

politimæssige funktioner, destrueres eller bruges til formål, der

ikke strider mod denne konventions målsætninger, mærkes

eller gøres permanent ubrugelige inden for en periode af tre år

fra konventionens ikrafttrædelse for den pågældende

stat.

3. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige

foranstaltninger til sikring af, at alle beholdninger af de eksplosivstoffer,

der omtales i denne artikels stykke 1, som besiddes af deltagerstatens

myndigheder under udøvelse af militære eller politimæssige

funktioner, og som ikke er inkorporeret som en integrerende del af

behørigt autoriserede militære anordninger, destrueres eller

bruges til formål, der ikke strider mod denne konventions

målsætninger, mærkes eller gøres permanent

ubrugelige inden for en periode på femten år fra konventionens

ikrafttrædelse for den pågældende stat.

4. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige

foranstaltninger til at sikre destruktion, så hurtigt som muligt,

på dens territorium af ikke-mærkede eksplosivstoffer, som

måtte blive opdaget dér, og som ikke er omtalt i denne artikels

foregående stykker, bortset fra beholdninger af ikke-mærkede

eksplosivstoffer, der besiddes af deltagerstatens myndigheder under

udøvelse af militære eller politimæssige funktioner, og er

inkorporeret som en integrerende del af behørigt autoriserede

militære anordninger på tidspunktet for konventionens

ikrafttræden for den pågældende stat.

5. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige

foranstaltninger til udøvelse af nøje og effektiv kontrol med

besiddelse og overdragelse af de eksplosivstoffer, som er omtalt i stykke II

i afsnit 1 det tekniske bilag til denne konvention med henblik på at

forhindre spredning eller anvendelse til formål i strid med

konventionens målsætninger.

6. Hver deltagerstat skal træffe de nødvendige

foranstaltninger til at sikre destruktion, så hurtigt som muligt,

på dens territorium af ikke-mærkede eksplosivstoffer, der er

fremstillet efter ikrafttrædelsen af konventionen for den

pågældende stat, og som ikke er inkorporeret som specificeret i

stykke II d) i afsnit 1 i konventionens tekniske bilag, og af

ikke-mærkede eksplosivstoffer, som ikke længere er omfattet af

noget andet underafsnit af det nævnte stykke II.

Artikel V

1. Ved denne konvention oprettes en International Teknisk Kommission

for Eksplosivstoffer (herefter betegnet som »Kommissionen«) bestående

af mindst femten og højst nitten medlemmer udnævnt af

Organisationen for International Civil Luftfarts Råd (herefter betegnet

som »Rådet«) blandt personer, der er nomineret af deltagerstaterne i

konventionen.

2. Kommissionens medlemmer skal være eksperter med direkte og

indgående erfaring i spørgsmål vedrørende

fremstilling eller afsløring af, eller forskning i,

eksplosivstoffer.

3. Kommissionens medlemmer fungerer i en periode på tre år

og kan genudnævnes.

4. Kommissionen skal træde sammen til møde mindst

én gang årligt i hovedkvarteret for Organisationen for

International Civil Luftfart eller på det sted og tidspunkt, der

måtte blive anvist eller godkendt af Rådet.

5. Kommissionen vedtager en forretningsorden, med forbehold for

Rådets godkendelse.

Artikel VI

1. Kommissionen vurderer den tekniske udvikling vedrørende

fremstilling, mærkning og afsløring af eksplosivstoffer.

2. Kommissionen rapporterer gennem Rådet om resultaterne af sit

arbejde til deltagerstaterne og de berørte internationale

organisationer.

3. Når det er nødvendigt, fremsætter Kommissionen

over for Rådet anbefalinger om ændringer i det tekniske bilag til

denne konvention. Kommissionen skal tilstræbe at tage sine beslutninger

om sådanne anbefalinger med konsensus. Hvis der ikke er konsensus, skal

Kommissionen tage sådanne beslutninger ved afstemning med to

tredjedeles flertal af dens medlemmer.

4. Rådet kan, på Kommissionens anbefaling, foreslå

deltagerstaterne ændringer i det tekniske bilag til

konventionen.

Artikel VII

1. Enhver deltagerstat kan, inden for 90 dage fra datoen for

notifikation om et forslag til ændring i det tekniske bilag til

konventionen, fremsende sine bemærkninger til Rådet. Rådet

videregiver snarest muligt disse bemærkninger til Kommissionen til

overvejelse. Rådet opfordrer enhver deltagerstat, som fremsætter

bemærkninger til eller modsætter sig den foreslåede

ændring, til at rådføre sig med Kommissionen.

2. Kommissionen overvejer de synspunkter, som deltagerstaterne har

fremsat i overensstemmelse med foregående stykke, og afgiver beretning

til Rådet. Efter overvejelse af Kommissionens beretning og under

inddragelse af ændringens beskaffenhed og deltagerstaternes, herunder

producentstaters, synspunkter, kan Rådet foreslå ændringen

til vedtagelse over for alle deltagerstaterne.

3. Hvis der ikke af fem eller flere deltagerstater er gjort indsigelse

mod en foreslået ændring ved skriftlig notifikation til

Rådet inden for 90 dage fra datoen for Rådets notifikation om

ændringen, skal den betragtes som vedtaget og skal træde i kraft

ethundredefirs dage senere eller efter en sådan anden periode som

angivet i den foreslåede ændring for deltagerstater, som ikke

udtrykkeligt har gjort indsigelse.

4. Deltagerstater, som udtrykkeligt har gjort indsigelse mod den

foreslåede ændring, kan efterfølgende ved deponering af et

instrument om accept eller godkendelse udtrykke deres samtykke til at

være bundet af ændringens bestemmelser.

5. Hvis fem eller flere deltagerstater har gjort indsigelse mod den

foreslåede ændring, sender Rådet sagen til Kommissionen med

henblik på yderligere overvejelse.

6. Hvis den foreslåede ændring ikke er blevet vedtaget i

overensstemmelse med denne artikels stykke 3, kan Rådet også

indkalde til en konference for samtlige deltagerstater.

Artikel VIII

1. Deltagerstaterne fremsender, om muligt, oplysninger til

Rådet, som vil kunne hjælpe Kommissionen i varetagelsen af dens

funktioner under artikel VI, stykke 1.

2. Deltagerstaterne holder Rådet underrettet om de

foranstaltninger, de har taget til at gennemføre bestemmelserne i

konventionen. Rådet viderebringer sådanne oplysninger til alle

deltagerstater og berørte internationale organisationer.

Artikel IX

Rådet træffer, i samarbejde med

deltagerstaterne og de berørte internationale organisationer, passende

skridt til at lette gennemførelsen af konventionen, herunder

tilvejebringelse af teknisk bistand og foranstaltninger til udveksling af

oplysninger vedrørende den tekniske udvikling med hensyn til

mærkning og afsløring af eksplosivstoffer.

Artikel X

Det tekniske bilag til denne konvention udgør en

integrerende del af konventionen.

Artikel XI

1. Enhver tvist mellem to eller flere deltagerstater om fortolkning

eller anvendelse af konventionen, som ikke kan løses gennem

forhandling, skal efter anmodning fra en af disse gøres til genstand

for voldgift. Hvis parterne ikke er i stand til at nå til enighed om

formen for en sådan voldgift inden for 6 måneder fra datoen for

anmodningen om voldgift, kan enhver af parterne henvise tvisten til Den

Internationale Domstol ved anmodning i overensstemmelse med Domstolens

statut.

2. Enhver deltagerstat kan på tidspunktet for undertegnelse,

ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af konventionen

erklære, at den ikke betragter sig som bundet af det foregående

stykke. De andre deltagerstater er ikke bundet af det foregående stykke

i relation til nogen deltagerstat, som har fremsat et sådant

forbehold.

3. Enhver deltagerstat, som har fremsat forbehold i henhold til det

foregående stykke, kan når som helst kalde dette forbehold

tilbage ved notifikation til depositaren.

Artikel XII

Bortset fra bestemmelserne i artikel XI kan der ikke

fremsættes forbehold til konventionen.

Artikel XIII

1. Konventionen er åben for undertegnelse i Montreal den 1.

marts 1991 af stater, der har deltaget i den internationale konference om

luftfartsret, som fandt sted i Montreal fra 12. februar til 1. marts 1991.

Efter 1. marts 1991 er konventionen åben for undertegnelse af alle

stater i hovedkvarteret for Organisationen for International Civil Luftfart i

Montreal, indtil den træder i kraft i overensstemmelse med denne

artikels stykke 3. Enhver stat, der ikke undertegner konventionen, kan

når som helst tiltræde den.

2. Konventionen skal ratificeres, accepteres, godkendes eller

tiltrædes af stater. Instrumenter om ratifikation, accept, godkendelse

eller tiltrædelse deponeres hos Organisationen for International Civil

Luftfart, som herved udpeges som depositar. I forbindelse med deponering af

sit instrument om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse,

skal hver stat erklære, om den er producentstat eller ikke.

3. Konventionen træder i kraft på den tresindstyvende dag

efter datoen for deponering hos depositaren af det femogtredivte instrument

om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse, forudsat at

mindst fem af disse stater i medfør af denne artikels stykke 2 har

erklæret, at de er producentstater. Hvis femogtredive instrumenter

deponeres, før fem producentstater har deponeret deres instrumenter,

træder konventionen i kraft på den tresindstyvende dag efter

datoen for den femte producentstats deponering af sit instrument om

ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse.

4. For andre stater træder konventionen i kraft tres dage efter

datoen for deponering af deres instrument om ratifikation, accept,

godkendelse eller tiltrædelse.

5. Så snart denne konvention træder i kraft, skal den af

depositaren registreres i overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede

Nationers Pagt og i overensstemmelse med artikel 83 i Konventionen

angående International Civil Luftfart (Chicago 1944).

Artikel XIV

Depositaren underretter uden ophold alle signatarlande og

deltagerstater om

1. enhver undertegnelse af konventionen og datoen herfor;

2. enhver deponering af et instrument om ratifikation, accept,

godkendelse eller tiltrædelse og datoen herfor, idet det udtrykkeligt

skal bemærkes, om staten har identificeret sig selv som

producentstat;

3. datoen for konventionens ikrafttrædelse;

4. datoen for ikrafttrædelse af enhver ændring af

konventionen eller dens tekniske bilag;

5. enhver opsigelse foretaget i henhold til artikel XV; og

6. enhver erklæring fremsat under artikel XI, stykke

2.

Artikel XV

1. Enhver deltagerstat kan opsige konventionen ved skriftlig

notifikation til depositaren.

2. En opsigelse har virkning ethundredefirs dage efter den dato,

på hvilken notifikation modtages af depositaren.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede

befuldmægtigede, der har behørig fuldmagt fra deres regeringer,

undertegnet konventionen.

UDFÆRDIGET i Montreal den første marts

nittenhundredeenoghalvfems i én original med fem autentiske tekster

på engelsk, fransk, russisk, spansk og arabisk.

Teknisk bilag

AFSNIT l: BESKRIVELSE AF EKSPLOSIVSTOFFER

I. De eksplosivstoffer, der er omtalt i artikel I, stykke

1 i konventionen er de stoffer som:

a) er sammensat af et eller flere sprængstoffer, der i ren

tilstand har et damptryk, som er mindre end 10-4 Pa ved en

temperatur på 25o C;

b) indeholder et bindemiddel, og

c) er, som blanding, formbart eller bøjeligt ved normal

stuetemperatur.

II. De følgende eksplosivstoffer skal ikke, selv om

de modsvarer beskrivelsen af eksplosivstoffer i stykke 1 i dette afsnit,

betragtes som eksplosivstoffer, sålænge de fortsat besiddes eller

anvendes til de formål, der specificeres nedenfor, eller forbliver

inkorporeret som nævnt dér. Det drejer sig om de

eksplosivstoffer som:

a) fremstilles eller besiddes i begrænsede mængder

udelukkende til brug i behørigt autoriseret forskning, udvikling eller

afprøvning af nye eller modificerede eksplosivstoffer;

b) fremstilles eller besiddes i begrænsede mængder

udelukkende til brug i behørigt autoriseret øvelse i

afsløring af eksplosivstoffer og/eller udvikling eller

afprøvning af udstyr til afsløring af eksplosivstoffer;

c) fremstilles eller besiddes i begrænsede mængder

udelukkende til brug for behørigt autoriserede kriminaltekniske

formål; eller

d) er bestemt til inkorporering, og som inkorporeres som en

integrerende del af behørigt autoriserede militære anordninger

på producentstatens territorium inden for en periode på tre

år efter konventionens ikrafttrædelse for denne stat.

Sådanne anordninger, produceret i denne treårs periode, skal

betragtes som behørigt autoriserede militære anordninger i

henhold til konventionens artikel IV, stykke 4.

III. I dette afsnit:

»behørigt autoriseret« i stykke II a), b) og c)

betyder tilladt i overensstemmelse med vedkommende deltagerstats love og

bestemmelser; og

»sprængstoffer« inkluderer, men er ikke

begrænset til, cyclotetramethylentetranitramin (HMX),

pentaerythritoltetranitrat (PETN) og cyclotrimethylentrinitramin

(RDX).

AFSNIT 2: SPORINGSSTOFFER

Et sporingsstof er et af de stoffer, der er opført

i den følgende tabel. Sporingsstoffer nævnt i tabellen er

beregnet til at bruges til at forbedre sporbarheden af eksplosivstoffer ved

detektion i dampform. I hvert enkelt tilfælde skal indførelse af

et sporingsstof i et eksplosivstof ske på en sådan måde, at

der opnås en homogen fordeling i det færdige produkt.

Minimumskoncentrationen af et sporingsstof i det færdige produkt

på fremstillingstidspunktet skal være som anført i

følgende tabel.

Tabel

Sporingsstof:

Molekyl- formel:

Molekyl- vægt:

Minimums-

Koncentration

(% vægt):

Ethylenglykoldinitrat (EGDN)

C2H4(NO3)2

152

0,2

2,3-dimethyl-2,3-dinitrobutan

(DMNB)

C6H12(NO2)2

176

0,1

para-mononitrotoluen (p-MNT)

C7H7NO2

137

0,5

ortho-mononitrotoluen (o-MNT)

C7H7NO2

137

0,5

Ethvert eksplosivstof der, som en del af sin normale

sammensætning, indeholder hvilket som helst af de udpegede

sporingsstoffer i en mængde, der er større end eller lig med den

foreskrevne minimumskoncentration, skal anses for at være

mærket.

Konventionen trådte i kraft den 21. juni 1998.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos ICAOs

generalsekretær den 5. oktober 1998. Konventionen trådte herefter

i kraft for Danmark den 4. december 1998 i medfør af konventionens

artikel XIII.

Konventionen er foruden af Danmark blevet ratificeret

eller tiltrådt af Algeriet, Argentina, Bahrain, Cameroun, Canada, Den

Tjekkiske Republik (succederet), Ecuador, Egypten, De Forenede Arabiske

Emirater, Eritrea, Estland, Frankrig, Ghana, Grækenland, Guatemala,

Japan, Jordan, Kazakhstan, Kuwait, Libanon, Litauen, Den Tidligere

Jugoslaviske Republik Makedonien, Maldiverne, Malta, Marokko, Mexico,

Moldova, Monaco, Nederlandene, Norge, Panama, Peru, Qatar, Rumænien,

Samoa, Saudi Arabien, Slovakiet (succederet), Spanien, Schweiz,

Storbritannien, Tunesien, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, USA,

Uzbekistan, Zambia og Østrig.

Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen af

konventionen taget forbehold og afgivet erklæringer som

følger:

Forbehold i henhold til artikel XI, stykke 1

:

Algeriet, Peru, Saudi Arabien, Tyrkiet.

Producentstater

: Argentina, Canada, Den Tjekkiske

Republik, Frankrig, Grækenland, Japan, Norge, Slovakiet, Schweiz,

Spanien, Storbritannien, Tyskland, USA, Østrig.

Danmark

foreløbigt: territorialt forbehold

vedrørende Færøerne.

Udenrigsministeriet, den 26. august

1999

Niels Helveg Petersen

Lignende dokumenter