Bekendtgørelse af overenskomst af 24. oktober 1990 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordisk arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års varighed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 24.
oktober 1990 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordisk
arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en
erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års
varighed
Danmark har den 22. maj 1991 godkendt den i
København den 24. oktober 1990 undertegnede overenskomst mellem
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordisk arbejdsmarked for
personer, som har gennemgået en erhvervskompetencegivende,
højere uddannelse af mindst 3 års varighed med tilhørende
protokol.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og
Sverige om nordisk arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en
erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års
varighed
Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges
regeringer,
som
har indgået overenskomst om et
fælles nordisk arbejdsmarked (6. marts 1982)
som
i henhold til artikel 14 i
samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
(23. marts 1962) skal bestræbe sig på at bevare og videreudvikle
det fælles nordiske arbejdsmarked
som
finder, at muligheden for fri
bevægelighed mellem de nordiske lande for personer, der har
gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere
Læs alt
heltidsuddannelse af mindst 3 års varighed, vil være til gavn for
den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i disse lande
som
finder, at parternes offentligt regulerede
uddannelser af disse personer stort set er ligeværdige, og
som
vil tilstræbe en tilstrækkelig
uddannelseskapacitet for disse personer hos hver af parterne samt en så
ensartet uddannelse og lovgivning som muligt for disse personer
som
finder, at realiseringen af fri
bevægelighed mellem de nordiske lande forudsætter gensidig
godkendelse af al erhvervskompetencegivende uddannelse,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Denne overenskomst finder anvendelse på personer,
der er statsborgere hos en af parterne, og som har gennemgået en for
deres erhvervsudøvelse eller ansættelse kompetencegivende,
højere heltidsuddannelse af mindst 3 års varighed.
Overenskomsten omfatter tillige personer, der har gennemgået en af
overenskomsten omfattet uddannelse af tilsvarende varighed på
deltid.
Ved højere uddannelse forstås i denne
overenskomst uddannelser, hvis normale adgangsbetingelse er en
gennemgået almen eller erhvervskompetencegivende gymnasial
uddannelse.
Ved uddannelsens varighed forstås i denne
overenskomst varigheden, som den er fastsat i bestemmelserne for den
pågældende uddannelse.
Overenskomsten omfatter ikke personer, der allerede er
omfattet af
- overenskomst af 25. august 1981 om nordisk arbejdsmarked for
sundheds- og veterinærpersonale
- overenskomst af 3. marts 1982 om fælles nordisk arbejdsmarked
for klasselærere i grundskolen
- overenskomst af 29. september 1986 om fælles nordisk
arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktisk-æstetiske
fag og speciallærere i grundskolen eller
- overenskomst af 29. september 1986 om fælles nordisk
arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktisk-æstetiske
fag i gymnasieskolen (gymnasiet og erhvervsskolerne)
Artikel 2
Den, som fra en af parterne har opnået legitimation,
autorisation eller anden ligestillet form for retlig godkendelse som
erhvervsudøver på grundlag af en af de af overenskomsten
omfattede uddannelser, skal have ret til på de i denne overenskomst
fastsatte betingelser af få godkendelse fra enhver af de øvrige
parter, der har bestemmelser om sådan godkendelse.
Med godkendelsen følger retten til at føre
den med erhvervsudøvelsen forbundne titel.
Ved godkendende myndighed forstås i denne
overenskomst også professionelle sammenslutninger, som i henhold til
national lovgivning har retten til at optage medlemmer med den virkning, at
medlemmet dels får ret til at udøve de erhvervsmæssige
funktioner og føre den titel, som er forbeholdt sammenslutningens
medlemmer, dels er underkastet sammenslutningens
disciplinærmyndighed.
Erhvervsudøvere, som er blevet uddannet hos en
part, der ikke har bestemmelse om godkendelse af udøvere af det
pågældende erhverv, skal have ret til at få godkendelse fra
de parter, hvor en sådan godkendelse kræves, på de i
artikel 5 omhandlede vilkår.
Har en part ved lovgivning eller andre regler bestemt, at
ansættelse i visse stillinger er betinget af, at en national
uddannelse, som er omfattet af denne overenskomst, er gennemgået, kan
disse stillinger også søges af den, der har gennemgået en
uddannelse, der stort set svarer til den krævede uddannelse, og som
overvejende har fundet sted hos en anden part. Sådanne ansøgere
har krav på at blive bedømt på lige fod med
ansøgere, der har gennemgået den uddannelse, som den
pågældende part har anordnet, såfremt de opfylder de i
artikel 4 omhandlede sproglige krav.
Almindelige betingelser
Artikel 3
En part kan som betingelse for godkendelse kræve, at
ansøgeren har tilfredsstillende kendskab til lovgivning og
administrative forskrifter af særlig betydning for vedkommendes
erhvervsudøvelse hos parten. Sådanne krav skal ligge inden for
grænserne af, hvad der er nødvendigt og tilstrækkeligt for
en forsvarlig udøvelse af det konkrete erhverv.
Artikel 4
Danmark, Norge og Sverige kan som betingelse for
godkendelse kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab
til enten det danske, norske eller svenske sprog.
Finland og Island kan som betingelse for godkendelse
kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab til
henholdsvis det finske og det islandske sprog.
Finland kan i stedet for kendskab til det finske sprog
kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab til det
svenske sprog, hvor dette er påkrævet i henhold til finsk
lovgivning. Under de samme forudsætninger kan Finland kræve, at
en ansøger har tilfredsstillende kendskab til både det finske og
det svenske sprog.
Særlige betingelser
Artikel 5
En part kan i tilfælde, hvor der ikke kræves
særlig godkendelse som betingelse for erhvervsudøvelse af den
part, hvor ansøgeren har gennemgået sin uddannelse, gøre
godkendelsen betinget af, at ansøgeren har udøvet erhvervet i
indtil 3 år inden for de seneste 10 år hos den sidstnævnte
part.
Har den i stk. 1 omtalte erhvervsudøvelse ikke
fundet sted, kan det kræves, at ansøgeren skal have
udøvet erhvervet i indtil 3 år på en af den
pågældende part godkendt erhvervsudøvers ansvar,
før godkendelse kan gives.
Har ansøgeren fået godkendelse af en tredje
part, behandles ansøgningen, som om ansøgeren havde fået
godkendelse af den part, hvor uddannelsen er gennemgået.
Artikel 6
En part kan, når godkendelse af
erhvervsudøvelse er betinget af, at den erhvervskompetencegivende
uddannelse er suppleret med en periode af praktisk erhvervsudøvelse
på en godkendt erhvervsudøvers ansvar, kræve, at en
sådan praktikantperiode af tilsvarende længde er gennemgået
hos den anden part.
Har ansøgeren ikke gennemgået en
praktikantperiode som omtalt i stk. 1, eller er den praktikantperiode, som
ansøgeren har gennemgået, kortere end den periode, som
kræves af den part, hvor godkendelse søges, kan denne part
kræve, at den manglende praktikanttid gennemgås på en af
den pågældende part godkendt erhvervsudøvers ansvar.
En part kan dog i alle tilfælde, hvor der
søges om godkendelse til at udøve erhverv som advokat eller
revisor, kræve, at ansøgeren forinden har udøvet
erhvervet i indtil 3 år på en af den pågældende part
godkendt advokats eller revisors ansvar eller har aflagt en af parten
anordnet egnethedsprøve. Danmark kan endvidere stille tilsvarende krav
til den, der søger beskikkelse som landinspektør. Parten
træffer valget mellem praktikanttid og egnethedsprøve.
Artikel 7
En part kan i tilfælde, hvor ansøgerens
erhvervskompetencegivende uddannelse er mere end ét år kortere
end den af denne part krævede, gøre godkendelsen betinget
af,
at ansøgeren udover en eventuel praktikantperiode, jfr. artikel
6, enten har udøvet erhvervet hos en anden part i en periode, der
højst kan være dobbelt så lang som forskellen mellem
uddannelsens varighed hos den part, hvor godkendelsen søges, og
varigheden af den uddannelse, som ansøgeren har gennemgået,
eller udøver erhvervet på en af den pågældende part
godkendt erhvervsudøvers ansvar i en tilsvarende periode,
eller
at ansøgeren gennemgår en af parten anordnet
tillægsuddannelse, der eventuelt kan afsluttes med en
kundskabsprøve.
Ansøgning om godkendelse og
beslutningsprocedurer
Artikel 8
Den, som søger godkendelse i henhold til denne
overenskomst, skal over for den godkendende myndighed godtgøre, at han
opfylder vilkårene i overenskomsten.
Godkendelse skal gives ansøgere, som opfylder de
ovenfor nævnte vilkår, medmindre der foreligger
omstændigheder, som kan medføre tilbagekaldelse af godkendelsen,
jfr. artikel 9.
Den godkendende myndighed skal senest 4 måneder
efter, at de for ansøgningens behandling nødvendige dokumenter
og oplysninger er fremlagt, træffe en begrundet afgørelse.
Afslag kan af ansøgeren indbringes for højere myndighed i
overensstemmelse med partens almindelige regler om klageadgang.
Parternes godkendende myndigheder skal gensidigt meddele
hinanden de oplysninger, der er nødvendige for at godkende
ansøgninger. De skal endvidere gensidigt underrette hinanden om
afgørelser, som træffes i henhold til denne overenskomst.
Tilbagekaldelse af godkendelse m.m.
Artikel 9
Er en godkendelse blevet tilbagekaldt af den part, som
oprindelig meddelte den, kan den af en anden part senere meddelte godkendelse
også tilbagekaldes. I øvrigt kan den senere godkendelse kun
tilbagekaldes efter gældende regler af den part, som har meddelt den,
dog under hensyntagen til, om der hos en anden tilsluttet part er
begået lovbrud eller udvist grov uduelighed eller åbenbar
uegnethed ved udøvelse af virksomheden.
Bliver der over for erhvervsudøvere, som har
fået godkendelse af flere af parterne, hos en af disse taget juridiske
eller disciplinære foranstaltninger i anledning af
erhvervsudøvelsen dér, eller tilbagekaldes en for
erhvervsudøveren udfærdiget godkendelse, skal den godkendende
myndighed hos den eller de andre parter underrettes om foranstaltningen eller
tilbagekaldelsen samt om grundlaget herfor. Sådan underretning skal
også ske, hvis der er foretaget begrænsning i
erhvervsudøverens ret til at udøve sin virksomhed.
Statsborgerskab og ansættelse som arbejdstager
m.m.
Artikel 10
Godkendelse som selvstændig erhvervsudøver i
henhold til denne overenskomst kan ikke gøres betinget af, at
ansøgeren har eller opnår statsborgerskab i det land, hvor
godkendelsen søges.
Ansættelse i en stilling, som forudsætter, at
en af de af overenskomsten omfattede uddannelser er gennemgået, kan som
hovedregel ikke gøres betinget af, at ansøgeren har eller
opnår statsborgerskab i det land, hvor ansættelsen
søges.
Overordnede stillinger inden for den offentlige
forvaltning, stillinger inden for retsvæsenet, anklagevæsenet,
eksekutionsvæsenet, politiet og forsvaret samt stillinger i
øvrigt, som er af betydning for den nationale sikkerhed, kan dog
forbeholdes egne statsborgere.
Artikel 11
Tidligere ansættelse inden for et område, som
reguleres af denne overenskomst, bør ved besættelse af en
stilling hos en anden part ligestilles med tilsvarende tjeneste udført
hos denne part.
Artikel 12
Den, som har fået ansættelse hos en anden part
end den, hos hvem vedkommende har gennemgået sin udannelse, bør
være ligestillet med partens egne borgere for så vidt angår
ret til løn og pension samt øvrige med stillingen forbundne
rettigheder.
Artikel 13
Enhver af parterne skal, i videst muligt omfang,
gennemføre ændringer i sin lovgivning i overensstemmelse med de
i artikel 2, stk. 5 og i artiklerne 10-12 angivne principper for så
vidt angår statslige stillinger og medvirke til, at disse principper
finder tilsvarende anvendelse også i
ikke-statslige stillinger.
En part kan dog vedtage eller opretholde lovbestemmelser
og andre retsregler, hvorefter ansættelse som dommer og anklager samt
ansættelse i lignende stillinger inden for retsvæsenet,
anklagevæsenet og eksekutionsvæsenet er betinget af en
tilfredsstillende prøvetid, der dog ikke må overstige 3
år, eller at en egnethedsprøve bestås. Finland kan stille
tilsvarende krav til ansættelse som »allmänt
rättsbiträde«. Parten træffer valget mellem prøvetid
og egnethedsprøve.
Øvrige bestemmelser
Artikel 14
Hvad angår ansættelse af personer, som
omfattes af denne overenskomst, skal man følge bestemmelserne i
overenskomst og protokol af 6. marts 1982 om fælles nordisk
arbejdsmarked samt de retningslinier for nordisk arbejdsformidling, som
fastlagdes i forbindelse med gennemførelsen.
De godkendende myndigheder bør til stadighed give
hinanden og Nordisk Arbejdsmarkedsudvalg meddelelser og oplysninger, som er
af betydning for bedømmelsen af udviklingen på parternes
arbejdsmarked.
Artikel 15
Parterne skal i fællesskab følge
overenskomstens gennemførelse og vedtage de ændringer og
gøre de tilføjelser, som udviklingen kan give anledning til.
Med henblik herpå nedsætter Nordisk Ministerråd et
rådgivende udvalg, som kan stille forslag til ændringer i og
tilføjelser til overenskomsten. Parternes godkendende myndigheder kan
endvidere rådføre sig med udvalget om overenskomstens
fortolkning.
Overenskomsten optages til revision senest 5 år
efter dens ikrafttrædelse.
Ikrafttrædelse
Artikel 16
Overenskomsten træder i kraft 30 dage efter den dag,
da samtlige parter har givet Det danske Udenrigsministerium meddelelse om
deres godkendelse af aftalen.
For Færøernes, Grønlands og
Ålands vedkommende træder overenskomsten dog først i kraft
30 dage efter, at Danmarks henholdsvis Finlands regering har underrettet det
danske Udenrigsministerium om, at henholdsvis Færøernes
Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre respektive Ålands
Landskapsstyrelse har meddelt, at overenskomsten skal have gyldighed for
henholdsvis Færøerne og Grønland respektive
Åland.
Færøerne og Grønland kan som
betingelse for godkendelse kræve, at en ansøger har
tilfredsstillende kendskab til henholdsvis det færøske og det
grønlandske sprog.
Det danske Udenrigsministerium underretter de
øvrige parter om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet
for overenskomstens ikrafttrædelse.
Artikel 17
En part kan opsige overenskomsten ved skriftlig meddelelse
herom til det danske Udenrigsministerium, som underretter de øvrige
parter om modtagelsen af meddelelsen og om dens indhold.
En opsigelse gælder kun den part, som har afgivet
den, og den får virkning seks måneder efter den dag, da det
danske Udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen.
Artikel 18
Originalteksten til denne overenskomst deponeres i det
danske Udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige parter
bekræftede genparter heraf.
Til bekræftelse heraf har undertegnede
befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne
overenskomst.
Udfærdiget i København den 24. oktober 1990 i
et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster
alle har samme gyldighed.
Protokol
Samtidig med undertegnelsen af overenskomst om nordisk
arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en
erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års
varighed, er vi undertegnede befuldmægtigede repræsentanter
blevet enige om følgende protokol, som skal anses for at være en
del af overenskomsten:
1. Parterne lægger vægt på den fortsatte udbygning af
det fælles nordiske arbejdsmarked således, at man kan nå
frem til en tilstand, hvor ingen nordisk statsborger er afskåret fra at
opnå beskæftigelse i et andet nordisk land på
områder, hvortil han eller hun er uddannet.
Parterne vil derfor tilstræbe, at overenskomsten er
godkendt, og at de ændringer i deres nationale lovgivning, som
overenskomsten forudsætter, er gennemført senest 1. juli
1991.
2. Der er med overenskomsten ikke taget stilling til
spørgsmålet om gensidig akademisk anerkendelse af højere
uddannelse, hvorved forstås nordiske statsborgeres ret til at få
deres hidtidige højere uddannelse godkendt som en del af
grunduddannelsen eller som grundlag for postgraduat uddannelse ved en
højere uddannelsesinstitution eller forskningsinstitution i et andet
nordisk land.
3. Parterne tager til efterretning, at definitionen af højere
uddannelse i overenskomstens artikel 1, stk. 2 af Danmark fortolkes under
hensyn til EF-regler på det tilsvarende område.
4. Parterne er enige om, at bestemmelsen i artikel 2, stk. 1 også
omfatter den, som hos en af parterne har opnået legitimation,
autorisation eller anden ligestillet form for godkendelse som
erhvervsudøver på grundlag af en ikke-nordisk uddannelse.
5. Danmark agter på basis af gensidighed at administrere
bestemmelsen i artikel 3 liberalt.
6. Overenskomsten af 28. december 1973 med tillægsprotokol af 28.
juni 1990 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samordning af
pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger finder
anvendelse ved fastsættelsen af pensionsrettigheder i henhold til
artikel 12 for statsborgere fra et af de fire nævnte lande, som
opnår statslig ansættelse i et af de andre lande.
7. Parterne er enige om at pålægge det i artikel 15 omtalte
rådgivende udvalg at følge udviklingen i den nationale
anvendelse og fortolkning af overenskomsten og herunder være
opmærksom på, om hver part bør udpege en central myndighed
til at følge denne udvikling.
Originalteksten til protokollen skal deponeres hos det
danske Udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige parter
bekræftede genparter heraf.
Til bekræftelse heraf har undertegnede
befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne protokol.
Udfærdiget i København den 24. oktober 1990 i
et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster
alle har samme gyldighed.
Overenskomsten - som indtil videre ikke gælder for
Færøerne og Grønland, jfr. overenskomstens artikel 16 -
trådte i kraft den 9. maj 1998.
Udenrigsministeriet, den 10. december
1998
Niels Helveg Petersen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af overenskomst af 3. november 2004 om nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau (det almene gymnasium og erhvervsskolerne) Retsinformation · 24. februar 2009
- Bekendtgørelse af overenskomst af 14. juni 1993 med Finland, Island, Norge og Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet Retsinformation · 21. september 1994
- Bekendtgørelse af overenskomst af 3. marts 1982 med Finland, Island, Norge og Sverige om et fælles nordisk arbejdsmarked for lærere i folkeskolen (* 1) Retsinformation · 15. november 1984
- Bekendtgørelse af aftale af 11. november 1998 med Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af overenskomsten af 14. juni 1993 om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet Retsinformation · 11. juli 2001
- Bekendtgørelse om beskikkelse som landinspektør, om anmeldelsespligt ved midlertidig udførelse af tjenesteydelser og om landinspektørers oplysningspligter Retsinformation · 21. januar 2016
- Bekendtgørelse af overenskomst af 3. september 1996 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om adgang til videregående uddannelse Retsinformation · 30. juni 1999