Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 24. oktober 1990 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordisk arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års varighed

BKI nr 55 af 10/12/1998Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet23. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 24.

oktober 1990 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordisk

arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en

erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års

varighed

Danmark har den 22. maj 1991 godkendt den i

København den 24. oktober 1990 undertegnede overenskomst mellem

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordisk arbejdsmarked for

personer, som har gennemgået en erhvervskompetencegivende,

højere uddannelse af mindst 3 års varighed med tilhørende

protokol.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og

Sverige om nordisk arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en

erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års

varighed

Danmarks, Finlands, Islands, Norges og Sveriges

regeringer,

som

har indgået overenskomst om et

fælles nordisk arbejdsmarked (6. marts 1982)

som

i henhold til artikel 14 i

samarbejdsoverenskomsten mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige

(23. marts 1962) skal bestræbe sig på at bevare og videreudvikle

det fælles nordiske arbejdsmarked

som

finder, at muligheden for fri

bevægelighed mellem de nordiske lande for personer, der har

gennemgået en erhvervskompetencegivende, højere

Læs alt

heltidsuddannelse af mindst 3 års varighed, vil være til gavn for

den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i disse lande

som

finder, at parternes offentligt regulerede

uddannelser af disse personer stort set er ligeværdige, og

som

vil tilstræbe en tilstrækkelig

uddannelseskapacitet for disse personer hos hver af parterne samt en så

ensartet uddannelse og lovgivning som muligt for disse personer

som

finder, at realiseringen af fri

bevægelighed mellem de nordiske lande forudsætter gensidig

godkendelse af al erhvervskompetencegivende uddannelse,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Denne overenskomst finder anvendelse på personer,

der er statsborgere hos en af parterne, og som har gennemgået en for

deres erhvervsudøvelse eller ansættelse kompetencegivende,

højere heltidsuddannelse af mindst 3 års varighed.

Overenskomsten omfatter tillige personer, der har gennemgået en af

overenskomsten omfattet uddannelse af tilsvarende varighed på

deltid.

Ved højere uddannelse forstås i denne

overenskomst uddannelser, hvis normale adgangsbetingelse er en

gennemgået almen eller erhvervskompetencegivende gymnasial

uddannelse.

Ved uddannelsens varighed forstås i denne

overenskomst varigheden, som den er fastsat i bestemmelserne for den

pågældende uddannelse.

Overenskomsten omfatter ikke personer, der allerede er

omfattet af

- overenskomst af 25. august 1981 om nordisk arbejdsmarked for

sundheds- og veterinærpersonale

- overenskomst af 3. marts 1982 om fælles nordisk arbejdsmarked

for klasselærere i grundskolen

- overenskomst af 29. september 1986 om fælles nordisk

arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktisk-æstetiske

fag og speciallærere i grundskolen eller

- overenskomst af 29. september 1986 om fælles nordisk

arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktisk-æstetiske

fag i gymnasieskolen (gymnasiet og erhvervsskolerne)

Artikel 2

Den, som fra en af parterne har opnået legitimation,

autorisation eller anden ligestillet form for retlig godkendelse som

erhvervsudøver på grundlag af en af de af overenskomsten

omfattede uddannelser, skal have ret til på de i denne overenskomst

fastsatte betingelser af få godkendelse fra enhver af de øvrige

parter, der har bestemmelser om sådan godkendelse.

Med godkendelsen følger retten til at føre

den med erhvervsudøvelsen forbundne titel.

Ved godkendende myndighed forstås i denne

overenskomst også professionelle sammenslutninger, som i henhold til

national lovgivning har retten til at optage medlemmer med den virkning, at

medlemmet dels får ret til at udøve de erhvervsmæssige

funktioner og føre den titel, som er forbeholdt sammenslutningens

medlemmer, dels er underkastet sammenslutningens

disciplinærmyndighed.

Erhvervsudøvere, som er blevet uddannet hos en

part, der ikke har bestemmelse om godkendelse af udøvere af det

pågældende erhverv, skal have ret til at få godkendelse fra

de parter, hvor en sådan godkendelse kræves, på de i

artikel 5 omhandlede vilkår.

Har en part ved lovgivning eller andre regler bestemt, at

ansættelse i visse stillinger er betinget af, at en national

uddannelse, som er omfattet af denne overenskomst, er gennemgået, kan

disse stillinger også søges af den, der har gennemgået en

uddannelse, der stort set svarer til den krævede uddannelse, og som

overvejende har fundet sted hos en anden part. Sådanne ansøgere

har krav på at blive bedømt på lige fod med

ansøgere, der har gennemgået den uddannelse, som den

pågældende part har anordnet, såfremt de opfylder de i

artikel 4 omhandlede sproglige krav.

Almindelige betingelser

Artikel 3

En part kan som betingelse for godkendelse kræve, at

ansøgeren har tilfredsstillende kendskab til lovgivning og

administrative forskrifter af særlig betydning for vedkommendes

erhvervsudøvelse hos parten. Sådanne krav skal ligge inden for

grænserne af, hvad der er nødvendigt og tilstrækkeligt for

en forsvarlig udøvelse af det konkrete erhverv.

Artikel 4

Danmark, Norge og Sverige kan som betingelse for

godkendelse kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab

til enten det danske, norske eller svenske sprog.

Finland og Island kan som betingelse for godkendelse

kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab til

henholdsvis det finske og det islandske sprog.

Finland kan i stedet for kendskab til det finske sprog

kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab til det

svenske sprog, hvor dette er påkrævet i henhold til finsk

lovgivning. Under de samme forudsætninger kan Finland kræve, at

en ansøger har tilfredsstillende kendskab til både det finske og

det svenske sprog.

Særlige betingelser

Artikel 5

En part kan i tilfælde, hvor der ikke kræves

særlig godkendelse som betingelse for erhvervsudøvelse af den

part, hvor ansøgeren har gennemgået sin uddannelse, gøre

godkendelsen betinget af, at ansøgeren har udøvet erhvervet i

indtil 3 år inden for de seneste 10 år hos den sidstnævnte

part.

Har den i stk. 1 omtalte erhvervsudøvelse ikke

fundet sted, kan det kræves, at ansøgeren skal have

udøvet erhvervet i indtil 3 år på en af den

pågældende part godkendt erhvervsudøvers ansvar,

før godkendelse kan gives.

Har ansøgeren fået godkendelse af en tredje

part, behandles ansøgningen, som om ansøgeren havde fået

godkendelse af den part, hvor uddannelsen er gennemgået.

Artikel 6

En part kan, når godkendelse af

erhvervsudøvelse er betinget af, at den erhvervskompetencegivende

uddannelse er suppleret med en periode af praktisk erhvervsudøvelse

på en godkendt erhvervsudøvers ansvar, kræve, at en

sådan praktikantperiode af tilsvarende længde er gennemgået

hos den anden part.

Har ansøgeren ikke gennemgået en

praktikantperiode som omtalt i stk. 1, eller er den praktikantperiode, som

ansøgeren har gennemgået, kortere end den periode, som

kræves af den part, hvor godkendelse søges, kan denne part

kræve, at den manglende praktikanttid gennemgås på en af

den pågældende part godkendt erhvervsudøvers ansvar.

En part kan dog i alle tilfælde, hvor der

søges om godkendelse til at udøve erhverv som advokat eller

revisor, kræve, at ansøgeren forinden har udøvet

erhvervet i indtil 3 år på en af den pågældende part

godkendt advokats eller revisors ansvar eller har aflagt en af parten

anordnet egnethedsprøve. Danmark kan endvidere stille tilsvarende krav

til den, der søger beskikkelse som landinspektør. Parten

træffer valget mellem praktikanttid og egnethedsprøve.

Artikel 7

En part kan i tilfælde, hvor ansøgerens

erhvervskompetencegivende uddannelse er mere end ét år kortere

end den af denne part krævede, gøre godkendelsen betinget

af,

at ansøgeren udover en eventuel praktikantperiode, jfr. artikel

6, enten har udøvet erhvervet hos en anden part i en periode, der

højst kan være dobbelt så lang som forskellen mellem

uddannelsens varighed hos den part, hvor godkendelsen søges, og

varigheden af den uddannelse, som ansøgeren har gennemgået,

eller udøver erhvervet på en af den pågældende part

godkendt erhvervsudøvers ansvar i en tilsvarende periode,

eller

at ansøgeren gennemgår en af parten anordnet

tillægsuddannelse, der eventuelt kan afsluttes med en

kundskabsprøve.

Ansøgning om godkendelse og

beslutningsprocedurer

Artikel 8

Den, som søger godkendelse i henhold til denne

overenskomst, skal over for den godkendende myndighed godtgøre, at han

opfylder vilkårene i overenskomsten.

Godkendelse skal gives ansøgere, som opfylder de

ovenfor nævnte vilkår, medmindre der foreligger

omstændigheder, som kan medføre tilbagekaldelse af godkendelsen,

jfr. artikel 9.

Den godkendende myndighed skal senest 4 måneder

efter, at de for ansøgningens behandling nødvendige dokumenter

og oplysninger er fremlagt, træffe en begrundet afgørelse.

Afslag kan af ansøgeren indbringes for højere myndighed i

overensstemmelse med partens almindelige regler om klageadgang.

Parternes godkendende myndigheder skal gensidigt meddele

hinanden de oplysninger, der er nødvendige for at godkende

ansøgninger. De skal endvidere gensidigt underrette hinanden om

afgørelser, som træffes i henhold til denne overenskomst.

Tilbagekaldelse af godkendelse m.m.

Artikel 9

Er en godkendelse blevet tilbagekaldt af den part, som

oprindelig meddelte den, kan den af en anden part senere meddelte godkendelse

også tilbagekaldes. I øvrigt kan den senere godkendelse kun

tilbagekaldes efter gældende regler af den part, som har meddelt den,

dog under hensyntagen til, om der hos en anden tilsluttet part er

begået lovbrud eller udvist grov uduelighed eller åbenbar

uegnethed ved udøvelse af virksomheden.

Bliver der over for erhvervsudøvere, som har

fået godkendelse af flere af parterne, hos en af disse taget juridiske

eller disciplinære foranstaltninger i anledning af

erhvervsudøvelsen dér, eller tilbagekaldes en for

erhvervsudøveren udfærdiget godkendelse, skal den godkendende

myndighed hos den eller de andre parter underrettes om foranstaltningen eller

tilbagekaldelsen samt om grundlaget herfor. Sådan underretning skal

også ske, hvis der er foretaget begrænsning i

erhvervsudøverens ret til at udøve sin virksomhed.

Statsborgerskab og ansættelse som arbejdstager

m.m.

Artikel 10

Godkendelse som selvstændig erhvervsudøver i

henhold til denne overenskomst kan ikke gøres betinget af, at

ansøgeren har eller opnår statsborgerskab i det land, hvor

godkendelsen søges.

Ansættelse i en stilling, som forudsætter, at

en af de af overenskomsten omfattede uddannelser er gennemgået, kan som

hovedregel ikke gøres betinget af, at ansøgeren har eller

opnår statsborgerskab i det land, hvor ansættelsen

søges.

Overordnede stillinger inden for den offentlige

forvaltning, stillinger inden for retsvæsenet, anklagevæsenet,

eksekutionsvæsenet, politiet og forsvaret samt stillinger i

øvrigt, som er af betydning for den nationale sikkerhed, kan dog

forbeholdes egne statsborgere.

Artikel 11

Tidligere ansættelse inden for et område, som

reguleres af denne overenskomst, bør ved besættelse af en

stilling hos en anden part ligestilles med tilsvarende tjeneste udført

hos denne part.

Artikel 12

Den, som har fået ansættelse hos en anden part

end den, hos hvem vedkommende har gennemgået sin udannelse, bør

være ligestillet med partens egne borgere for så vidt angår

ret til løn og pension samt øvrige med stillingen forbundne

rettigheder.

Artikel 13

Enhver af parterne skal, i videst muligt omfang,

gennemføre ændringer i sin lovgivning i overensstemmelse med de

i artikel 2, stk. 5 og i artiklerne 10-12 angivne principper for så

vidt angår statslige stillinger og medvirke til, at disse principper

finder tilsvarende anvendelse også i

ikke-statslige stillinger.

En part kan dog vedtage eller opretholde lovbestemmelser

og andre retsregler, hvorefter ansættelse som dommer og anklager samt

ansættelse i lignende stillinger inden for retsvæsenet,

anklagevæsenet og eksekutionsvæsenet er betinget af en

tilfredsstillende prøvetid, der dog ikke må overstige 3

år, eller at en egnethedsprøve bestås. Finland kan stille

tilsvarende krav til ansættelse som »allmänt

rättsbiträde«. Parten træffer valget mellem prøvetid

og egnethedsprøve.

Øvrige bestemmelser

Artikel 14

Hvad angår ansættelse af personer, som

omfattes af denne overenskomst, skal man følge bestemmelserne i

overenskomst og protokol af 6. marts 1982 om fælles nordisk

arbejdsmarked samt de retningslinier for nordisk arbejdsformidling, som

fastlagdes i forbindelse med gennemførelsen.

De godkendende myndigheder bør til stadighed give

hinanden og Nordisk Arbejdsmarkedsudvalg meddelelser og oplysninger, som er

af betydning for bedømmelsen af udviklingen på parternes

arbejdsmarked.

Artikel 15

Parterne skal i fællesskab følge

overenskomstens gennemførelse og vedtage de ændringer og

gøre de tilføjelser, som udviklingen kan give anledning til.

Med henblik herpå nedsætter Nordisk Ministerråd et

rådgivende udvalg, som kan stille forslag til ændringer i og

tilføjelser til overenskomsten. Parternes godkendende myndigheder kan

endvidere rådføre sig med udvalget om overenskomstens

fortolkning.

Overenskomsten optages til revision senest 5 år

efter dens ikrafttrædelse.

Ikrafttrædelse

Artikel 16

Overenskomsten træder i kraft 30 dage efter den dag,

da samtlige parter har givet Det danske Udenrigsministerium meddelelse om

deres godkendelse af aftalen.

For Færøernes, Grønlands og

Ålands vedkommende træder overenskomsten dog først i kraft

30 dage efter, at Danmarks henholdsvis Finlands regering har underrettet det

danske Udenrigsministerium om, at henholdsvis Færøernes

Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre respektive Ålands

Landskapsstyrelse har meddelt, at overenskomsten skal have gyldighed for

henholdsvis Færøerne og Grønland respektive

Åland.

Færøerne og Grønland kan som

betingelse for godkendelse kræve, at en ansøger har

tilfredsstillende kendskab til henholdsvis det færøske og det

grønlandske sprog.

Det danske Udenrigsministerium underretter de

øvrige parter om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet

for overenskomstens ikrafttrædelse.

Artikel 17

En part kan opsige overenskomsten ved skriftlig meddelelse

herom til det danske Udenrigsministerium, som underretter de øvrige

parter om modtagelsen af meddelelsen og om dens indhold.

En opsigelse gælder kun den part, som har afgivet

den, og den får virkning seks måneder efter den dag, da det

danske Udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen.

Artikel 18

Originalteksten til denne overenskomst deponeres i det

danske Udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige parter

bekræftede genparter heraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede

befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne

overenskomst.

Udfærdiget i København den 24. oktober 1990 i

et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster

alle har samme gyldighed.

Protokol

Samtidig med undertegnelsen af overenskomst om nordisk

arbejdsmarked for personer, som har gennemgået en

erhvervskompetencegivende, højere uddannelse af mindst 3 års

varighed, er vi undertegnede befuldmægtigede repræsentanter

blevet enige om følgende protokol, som skal anses for at være en

del af overenskomsten:

1. Parterne lægger vægt på den fortsatte udbygning af

det fælles nordiske arbejdsmarked således, at man kan nå

frem til en tilstand, hvor ingen nordisk statsborger er afskåret fra at

opnå beskæftigelse i et andet nordisk land på

områder, hvortil han eller hun er uddannet.

Parterne vil derfor tilstræbe, at overenskomsten er

godkendt, og at de ændringer i deres nationale lovgivning, som

overenskomsten forudsætter, er gennemført senest 1. juli

1991.

2. Der er med overenskomsten ikke taget stilling til

spørgsmålet om gensidig akademisk anerkendelse af højere

uddannelse, hvorved forstås nordiske statsborgeres ret til at få

deres hidtidige højere uddannelse godkendt som en del af

grunduddannelsen eller som grundlag for postgraduat uddannelse ved en

højere uddannelsesinstitution eller forskningsinstitution i et andet

nordisk land.

3. Parterne tager til efterretning, at definitionen af højere

uddannelse i overenskomstens artikel 1, stk. 2 af Danmark fortolkes under

hensyn til EF-regler på det tilsvarende område.

4. Parterne er enige om, at bestemmelsen i artikel 2, stk. 1 også

omfatter den, som hos en af parterne har opnået legitimation,

autorisation eller anden ligestillet form for godkendelse som

erhvervsudøver på grundlag af en ikke-nordisk uddannelse.

5. Danmark agter på basis af gensidighed at administrere

bestemmelsen i artikel 3 liberalt.

6. Overenskomsten af 28. december 1973 med tillægsprotokol af 28.

juni 1990 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samordning af

pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger finder

anvendelse ved fastsættelsen af pensionsrettigheder i henhold til

artikel 12 for statsborgere fra et af de fire nævnte lande, som

opnår statslig ansættelse i et af de andre lande.

7. Parterne er enige om at pålægge det i artikel 15 omtalte

rådgivende udvalg at følge udviklingen i den nationale

anvendelse og fortolkning af overenskomsten og herunder være

opmærksom på, om hver part bør udpege en central myndighed

til at følge denne udvikling.

Originalteksten til protokollen skal deponeres hos det

danske Udenrigsministerium, der tilstiller de øvrige parter

bekræftede genparter heraf.

Til bekræftelse heraf har undertegnede

befuldmægtigede repræsentanter undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i København den 24. oktober 1990 i

et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster

alle har samme gyldighed.

Overenskomsten - som indtil videre ikke gælder for

Færøerne og Grønland, jfr. overenskomstens artikel 16 -

trådte i kraft den 9. maj 1998.

Udenrigsministeriet, den 10. december

1998

Niels Helveg Petersen

Lignende dokumenter