Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 138 af 26. juni 1973 om mindstealder for adgang til beskæftigelse

BKI nr 31 af 10/09/1998Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet23. september 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr.

138 af 26. juni 1973 om mindstealder for adgang til beskæftigelse

I henhold til kgl. resolution af 22. august 1997 har

Danmark ratificeret den på den 58. samling i Den Internationale

Arbejdsorganisation i Genève vedtagne konvention nr. 138 af 26. juni

1973 om mindstealder for adgang til beskæftigelse.

Konventionen har følgende ordlyd:

Oversættelse

KONVENTION NR. 138 OM MINDSTEALDER FOR ADGANG TIL

BESKÆFTIGELSE

Den Internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

der er blevet sammenkaldt i Genève af Det Internationale

Arbejdsbureaus Styrelsesråd, og som er trådt sammen til sin 58.

samling den 6. juni 1973, og

som har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til

mindstealder for adgang til beskæftigelse, hvilket er punkt 4 på

samlingsdagsorden, og

som noterer sig bestemmelserne i konventionen om

mindstealder for beskæftigelse i industrien (1919), konventionen om

mindstealder for beskæftigelse til søs (1920), konventionen om

mindstealder for beskæftigelse i landbruget (1921), konventionen om

mindstealder for beskæftigelse som kullemper eller fyrbøder

(1921), konventionen om mindstealder for beskæftigelse i

ikke-industrielle erhverv (1932), konventionen om mindstealder for

beskæftigelse til søs (revideret 1936), konventionen om

mindstealder for beskæftigelse i industrien (revideret 1937),

konventionen om mindstealder for beskæftigelse i ikke-industrielle

erhverv (revideret 1937), konventionen om mindstealder for

beskæftigelse på fiskefartøje (1959) og konventionen om

mindstealder for beskæftigelse ved underjordisk arbejde i miner (1965),

Læs alt

og

som finder, at tiden er inde til at indføre et

generelt instrument vedrørende dette spørgsmål, som

efterhånden kunne erstatte de eksisterende regler, der gælder for

begrænsede dele af erhvervslivet, med henblik på en

fuldstændig afskaffelse af børnearbejde, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en

international konvention,

vedtager i dag den 26. juni 1973 følgende

konvention, der betegnes konventionen om mindste-alder af 1973:

Artikel 1

Enhver medlemsstat, for hvilken denne konvention er

gældende, forpligter sig til at føre en national politik, der

tager sigte på at sikre en effektiv afskaffelse af børnearbejde

og på gradvis at hæve mindstealderen for adgang til

beskæftigelse eller arbejde til et niveau, der er i overensstemmelse

med unge menneskers fulde fysiske og åndelige udvikling.

Artikel 2

1.

Enhver medlemsstat, som ratificerer denne

konvention, skal i en erklæring, der er knyttet til dens ratifikation,

anføre en mindstealder for adgang til beskæftigelse eller

arbejde inden for dens område og ved de transportmidler, der er

indregistreret på dens område; ingen, der er under denne alder,

må beskæftiges ved eller arbejde i noget erhverv, jf. dog

artiklerne 4-8.

2.

Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, kan senere ved afgivelse af yderligere erklæringer meddele

Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør, at den

fastsætter en mindstealder, der er højere end den tidligere

angivne.

3.

Den i medfør af stk. 1 angivne

mindstealder må ikke være lavere end alderen for

undervisningspligten og under alle omstændigheder ikke under 15

år.

4.

Uanset bestemmelserne i stk. 3, kan en

medlemsstat, hvis økonomi og uddannelsesfaciliteter er

utilstrækkeligt udviklet, efter forhandling med de berørte

arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, hvor sådanne findes, i en

overgangsperiode angive en mindstealder på 14 år.

5.

Enhver medlemsstat, som i medfør af

stk. 4 har angivet en mindstealder på 14 år, skal i sine

rapporter om gennemførelsen af denne konvention i henhold til artikel

22 i Den Internationale Arbejdsorganisations statut tilkendegive,

(

a) at dens begrundelse herfor stadig består,

eller

(b) at den giver afkald på sin ret til at gøre brug af de

pågældende bestemmelser fra et nærmere anført

tidspunkt.

Artikel 3

1.

Mindstealderen for adgang til enhver art af

beskæftigelse eller arbejde, som efter sin karakter eller de forhold,

hvorunder det udføres, må anses for at udgøre en risiko

for unge menneskers sundhed, sikkerhed eller moral, skal mindst være 18

år.

2.

Det skal ved national lovgivning eller

administrative forskrifter eller af den kompetente myn-dighed efter

forhandling med de pågældende arbejdsgiver- og

arbejdtagerorganisationer, hvor sådanne findes, fastsættes,

hvilke typer beskæftigelse eller arbejde der er omfattet af

stk. 1.

3.

Uanset bestemmelserne i stk. 1, kan det ved

national lovgivning eller administrative forskrifter eller af den kompetente

myndighed efter forhandling med de pågældende arbejdsgiver- og

arbejdstagerorganisationer, hvor sådanne findes, tillades, at unge, der

er fyldt 16 år, får adgang til beskæftigelse eller arbejde,

under forudsætning af, at de unges sundhed, sikkerhed og moral

beskyttes fuldtud, og at de unge har fået en tilstrækkelig

specifik instruktion eller faglig uddannelse inden for det

pågældende arbejdsområde.

Artikel 4

1.

Den kompetente myndighed kan i fornødent

omfang, efter forhandling med de pågældende arbejdsgiver- og

arbejdstagerorganisationer, hvor sådanne findes, undtage

begrænsede kategorier af beskæftigelse eller arbejde fra denne

konventions anvendelsesområde, såfremt en sådan anvendelse

ville skabe særlige og væsentlige problemer.

2.

Enhver medlemsstat, som ratificerer denne

konvention, skal i sin første rapport om konven-tionens

gennemførelse, der aflægges i henhold til artikel 22 i Den

Internationale Arbejdsorgani-sations statut, anføre de kategorier, som

måtte være blevet undtaget i henhold til stk. 1, samt

begrundelsen herfor, og skal i senere rapporter beskrive status med hensyn

til lov og praksis for de undtagne kategorier med oplysning om, i hvilket

omfang konventionen er bragt i anvendelse eller foreslås bragt i

anvendelse i relation til disse kategorier.

3.

Beskæftigelse eller arbejde, der er

omfattet af artikel 3 i denne konvention, kan ikke undtages fra konventionens

anvendelsesområde i medfør af denne artikel.

Artikel 5

1.

En medlemsstat, hvis økonomi og

administrationsapparat er utilstrækkeligt udviklet, kan, efter

forhandling med de pågældende arbejdsgiver- og

arbejdstagerorganisationer, hvor sådanne findes, i en overgangsperiode

begrænse denne konventions anvendelsesområde.

2.

Enhver medlemsstat, som gør brug af

bestemmelsen i stk. 1, skal i en erklæring, der er knyttet til

dens ratifikation, angive, på hvilke erhvervsområder eller typer

af virksomheder den vil anvende konventionens bestemmelser.

3.

Konventionens bestemmelser skal som minimum

finde anvendelse på følgende erhvervsom-råder: minedrift

og stenbrydning, industri, bygge- og anlægsarbejder, elektricitet, gas

og vand, sanitetsbranchen, transport, lager- og pakhusarbejde og

kommunikationsvirksomhed samt plantager og andre landbrugsvirksomheder, der

hovedsageligt drives kommercielt, bortset fra familieforetagender og mindre

brug, der producerer til lokalt forbrug, og som ikke normalt

beskæftiger fremmed arbejdskraft.

4.

Enhver medlemsstat, som i henhold til denne

artikel har begrænset område for konventionens

anvendelse,

(a) skal i sine rapporter i henhold til artikel 22 i Den Internationale

Arbejdsorganisations statut anføre den almindelige situation med

hensyn til børn og unges beskæftigelse eller arbejde inden for

de erhvervsgrene, der er undtaget fra konventionens anvendelsesområde,

samt ethvert fremskridt, der måtte være sket med hensyn til en

udvidet anvendelse af konventionens bestemmelser;

(b) kan på ethvert tidspunkt udvide området for

konventionens anvendelsesområde gennem afgivelse af en erklæring

til Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør.

Artikel 6

Denne konvention finder ikke anvendelse på arbejde,

der udføres af børn og unge i skoler for almen, faglig eller

teknisk uddannelse eller i andre uddannelsesinstitutioner, eller på

arbejde, der udføres af personer, der er fyldt 14 år, i

virksomheder, hvor dette arbejde udføres under iagttagelse af de

betingelser, der er foreskrevet af den kompetente myndighed efter forhandling

med de pågældende arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer,

hvor sådanne findes, og som er en integreret del af

(a) et uddannelseskursus, som en skole eller en uddannelsesinstitution

er hovedansvarlig for;

(b) et uddannelsesprogram, der helt eller delvist gennemføres i

en virksomhed, og som er godkendt af den kompetente myndighed; eller

(c) et erhvervsvejledningsprogram, der tager sigte på at lette

valget af beskæftigelse eller uddannelse.

Artikel 7

1.

Det kan ved national lovgivning eller

administrative forskrifter tillades, at unge mennesker i alderen 13 til 15

år beskæftiges ved lettere arbejde, som

(a) ikke kan antages at være til skade for deres sundhed eller

udvikling; og

(b) som ikke er af en sådan art, at det kan gå ud over

deres skolegang, deres deltagelse i er-hvervsvejlednings- eller

uddannelsesprogrammer, der er godkendt af den kompetente myndighed, eller

deres mulighed for at få udbytte af den undervisning, de

modtager.

2.

Det kan ligeledes ved national lovgivning eller

administrative forskrifter tillades, at unge, der er fyldt 15 år, men

endnu er omfattet af undervisningspligten, beskæftiges ved arbejde, der

opfylder de krav, der er angivet i denne artikels stk. 1, (a) og

(b).

3.

Den kompetente myndighed skal afgøre,

på hvilke områder beskæftigelse eller arbejde kan tillades

i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, og skal fastsætte

arbejdstiden og andre arbejdsvilkår for udførelsen af

sådan beskæftigelse eller arbejde.

4.

Uanset bestemmelserne i denne artikels

stk. 1 og 2, kan en medlemsstat, der har gjort brug af bestemmelserne i

artikel 2, stk. 4, i stedet for aldersgrænserne 13 og 15 år

i stk. 1 fastsætte aldersgrænsen til 12 og 14 år og i

stedet for aldersgrænsen 15 år i stk. 2 fastsættes

aldersgrænsen til 14 år, så længe den gør brug

af disse bestemmelser.

Artikel 8

1.

Efter høring af de pågældende

arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, hvor sådanne findes, kan

den kompetente myndighed i hvert enkelt tilfælde dispensere fra det i

artikel 2 i denne konvention fastsatte forbud mod beskæftigelse eller

arbejde, fx med henblik på deltagelse i kunstneriske

forestillinger.

2.

Sådanne dispensationer skal begrænse

arbejdstidens længde og nærmere fastsætte

arbejdsvilkårene for beskæftigelsen.

Artikel 9

1.

Den kompetente myndighed skal træffe alle

fornødne foranstaltninger, herunder fastsættelse af passende

sanktioner, for at sikre en effektiv overholdelse af bestemmelserne i denne

konvention.

2.

Det skal ved national lovgivning eller

administrative forskrifter eller af den kompetente myndighed bestemmes, hvem

der har ansvaret for overholdelse af de bestemmelser, der sætter

konventionen i kraft.

3.

Det skal ved national lovgivning eller

administrative forskrifter eller af den kompetente myndighed bestemmes,

hvilke registre eller anden dokumentation der skal føres og stilles

til rådighed af arbejdsgiveren; sådanne registre eller

dokumentation skal indeholde navn og alder eller fødselsdato, om

muligt behørigt attesteret, på de personer under 18 år,

som han beskæftiger eller som arbejder for ham.

Artikel 10

1.

Denne konvention reviderer på de

vilkår, der fastsættes i denne artikel, konventionen om

mindstealder for beskæftigelse i industrien (1919), konventionen om

mindstealder for beskæftigelse til søs (1920), konventionen om

mindstealder for beskæftigelse i landbruget (1921), konventionen om

mindstealder for beskæftigelse som kullemper eller fyrbøder

(1921), konventionen om mindstealder for beskæftigelse i

ikke-industrielle erhverv (1932), konventionen om mindstealder for

beskæftigelse til søs (revideret 1936), konventionen om

mindstealder for beskæftigelse i industrien (revideret 1937),

konventionen om mindstealder for beskæftigelse i ikke-industrielle

erhverv (revideret 1937), konventionen om mindstealder for

beskæftigelse på fiskefartøjer (1959) og konventionen om

mindstealder for beskæftigelse ved underjordisk arbejde i miner

(1965).

2.

Denne konventions ikrafttræden

afskærer ikke fra yderligere ratifikation af konventionen om

mindstealder for beskæftigelse til søs (revideret 1936),

konventionen om mindstealder for beskæftigelse i industrien (revideret

1937), konventionen om mindstealder for beskæftigelse i

ikke-industrielle erhverv (revideret 1937), konventionen om mindstealder for

beskæftigelse på fiskefartøjer (1959) eller konventionen

om mindstealder for beskæftigelse ved underjordisk arbejde i miner

(1965).

3.

Konventionen om mindstealder for

beskæftigelse i industrien (1919), konventionen om mindstealder for

beskæftigelse til søs (1920), konventionen om mindstealder for

beskæftigelse i landbruget (1921) og konventionen om mindstealder for

beskæftigelse som kullemper eller fyrbøder skal være

lukket for yderligere ratifikation, når alle de medlemsstater, der har

ratificeret dem, går med til en sådan lukning enten ved at

ratificere denne konvention eller ved at afgive en erklæring herom til

Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør.

4.

Fra denne konventions ikrafttræden at

regne

(a) medfører den omstændighed, at en medlemsstat, som har

ratificeret konventionen om mindstealder for beskæftigelse i industrien

(revideret 1937), accepterer denne konventions forpligtelser og i henhold til

dens artikel 2 fastsætter en mindstealder på ikke under 15

år, ipso jure øjeblikkelig opsigelse af førstnævnte

konvention;

(b) medfører den omstændighed, at en medlemsstat, som har

ratificeret konventionen om mindstealder for beskæftigelse i

ikke-industrielle erhverv (1932), accepterer denne konventions forpligtelser,

for så vidt angår ikke-industrielt arbejde, således som det

er defineret i førstnævnte konvention, ipso jure

øjeblikkelig opsigelse af konventionen af 1932;

(c) medfører den omstændighed, at en medlemsstat, som har

ratificeret konventionen om mindstealder for beskæftigelse i

ikke-industrielle erhverv (revideret 1937), accepterer nærværende

konventions forpligtelser, for så vidt angår ikke-industrielt

arbejde, således som det er defineret i førstnævnte

konvention, og i henhold til denne konventions artikel 2 fastsætter en

mindstealder af ikke under 15 år, ipso jure øjeblikkelig

opsigelse af konventionen af 1937;

(d) medfører den omstændighed, at en medlemsstat, som har

ratificeret konventionen om mindstealder for beskæftigelse til

søs (revideret 1936), accepterer denne konventions forpligtelser, for

så vidt angår beskæftigelse til søs, og enten i

henhold til dens artikel 2 fastsætter en mindstealder af ikke under 15

år eller tilkendegiver, at dens artikel 3 finder anvendelse på

beskæftigelse til søs, ipso jure øjeblikkelig opsigelse

af konventionen af 1936;

(e) medfører den omstændighed, at en medlemsstat, som har

ratificeret konventionen om mindstealder for beskæftigelse på

fiskefartøjer (1959), accepterer nærværende konventions

forpligtelser, for så vidt angår saltvandsfiskeri, og enten i

henhold til dens artikel 2 fastsætter en mindstealder af ikke under 15

år eller tilkendegiver, at dens artikel 3 finder anvendelse på

saltvandsfiskeri, ipso jure øjeblikkelig opsigelse af konventionen af

1959;

(f) medfører den omstændighed, at en medlemsstat, som har

ratificeret konventionen om mindstealder for beskæftigelse ved

underjordisk arbejde i miner (1965), accepterer nærværende

konventions forpligtelser og enten i henhold til dens artikel 2

fastsætter en mindstealder, der ikke er lavere end den alder, der er

angivet i henhold til førstnævnte konvention eller

tilkendegiver, at en sådan alder i henhold til nærværende

konventions artikel 3 gælder for beskæftigelse ved underjordisk

arbejde i miner, ipso jure øjeblikkelig opsigelse af konventionen af

1965, såfremt og når denne konvention træder i

kraft.

5.

Fra denne konventions ikrafttræden at

regne

(a) medfører accept af dens forpligtelser opsigelse af

konventionen om mindstealder for beskæftigelse i industrien (1919) i

henhold til dennes artikel 12;

(b) medfører accept af dens forpligtelser, for så vidt

angår landbruget, opsigelse af konventionen om mindstealder for

beskæftigelse i landbruget (1921) i henhold til dennes artikel 9;

(c) medfører accept af dens forpligtelser, for så vidt

angår beskæftigelse til søs, opsigelse af konventionen om

mindstealder for beskæftigelse til søs (1920) i henhold til

dennes artikel 10 og af konventionen om mindstealder for beskæftigelse

som kullemper eller fyrbøder (1921) i henhold til dennes artikel 12,

såfremt og når denne konvention træder i kraft.

Artikel 11

De officielle ratifikationer af denne konvention skal

sendes til Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til

indregistrering.

Artikel 12

1.

Denne konvention er kun bindende for de

medlemmer af Den Internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er

blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2.

Den træder i kraft 1 år efter den

dato, da to medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos

generaldirektøren.

3.

Derefter træder konventionen i kraft for

enhver medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet

indregistreret.

Artikel 13

1.

En medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra datoen for

konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en

erklæring, der sendes til Det Internationale Arbejdsbureaus

generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen får først

virkning 1 år efter datoen for indregistreringen.

2.

Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne

konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i

stk. 1 omhandlede 10-års periode gør brug af den i denne

artikel hjemlede opsigelsesret, er bundet i yderligere 10 år og kan

derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10-års periode

på de i denne artikel fastsatte betingelser.

Artikel 14

1.

Det Internationale Arbejdsbureaus

generaldirektør skal underrette alle medlemmer af Den Internationale

Arbejdsorganisation om indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser,

han modtager fra organisationens medlemmer.

2.

Samtidig med at generaldirektøren

underretter organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation

nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på konventionens

ikrafttrædelsesdato.

Artikel 15

Det Internationale Arbejdsbureaus generaldirektør

skal i medfør af artikel 102 i De Forenede Nationers pagt sende

udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har

indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foranstående artikler,

til De Forenede Nationers generalsekretær til indregistrering.

Artikel 16

Når Det Internationale Arbejdsbureaus

Styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det

forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af

denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte

spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på

konferencens dagsorden.

Artikel 17

1.

Dersom konferencen vedtager en ny konvention,

der helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, medmindre andet

måtte være bestemt i den nye konvention:

(a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention

ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention,

uanset bestemmelserne i artikel 13, såfremt og så snart den nye,

ændrede konvention træder i kraft;

(b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af

medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention

træder i kraft.

2.

Denne konvention skal under alle

omstændigheder forblive i kraft i den foreliggende form og med det

foreliggende indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som

ikke har ratificeret den reviderede konvention.

Artikel 18

De engelske og franske versioner af denne konventionstekst

er lige autentiske.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst,

behørigt vedtaget af Den Internationale Arbejdsorganisations

generalkonference under dens 58. møde, der blev afholdt i

Genève og erklæret afsluttet den 27. juni 1973.

TIL BEKRÆFTELSER HERAF har vi påført

vore underskrifter i dag den syvogtyvende juni 1973.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 13.

november 1997 og konventionen trådte i kraft for Danmark den 13.

november 1998. Ratifikationen omfatter ikke Færøerne og

Grønland.

Danmark har afgivet erklæring i henhold til artikel

2 om, at mindstealderen er 15 år.

Ved ratifikationen har Danmark opsagt ILO-konventionerne

nr. 58 og 112, jf. artikel 10, stk. 4 (begge konventioner er

bekendtgjort i Lovtidende C under henholdsvis nr. 73 af 19. november 1956 og

nr. 63 af 23. november 1962). ILO-konventionerne 5, 7 og 15 (bekendtgjort i

Lovtidende A under henholdsvis nr. 232 af 19. maj 1923 og nr. 199 og 200 af

8. juli 1924) opsiges ved ikrafttrædelse af ILO-konventionen nr.

138.

Foruden Danmark har følgende lande ratificeret

konventionen. Den erklærede mindstealder i henhold til artikel 2 er

anført i parentes:

Algeriet (16), Antigua og Bermuda ( 16), Argentina (14),

Azerbajdjan (16), Belarus (16), Belgien (15), Bolivia (14), Bosnien

Hercegovina (15), Botswana (14), Bulgarien (16), Costa Rica (15), Cuba (15),

Cypern (15), Dominica (15), El Salvador (14), Finland (15), Frankrig (16),

Georgien (15), Grækenland (15), Guatemala (14), Guyana (15), Honduras

(14), Irak (15), Irland (15), Israel (15), Italien (15), Jordan (16),

Jugoslavien i 1983 (15), Kenya (16), Kirgizistan (16), Kroatien (15), Libyen

(15), Luxembourg (15), Den tidligere jugoslaviske Republik Makedonien (15),

Malaysia (15), Malta (16), Mauritius (15), Nederlandene (15), Nepal (14),

Nicaragua (14), Niger (14), Norge (15), Polen (15), Rumænien (16),

Rusland (16), Rwanda (14), San Marino (16), Den slovakiske Republik (15),

Slovenien (15), Spanien (15), Sverige (15), Tadjikistan (16), Togo (14),

Tunesien (16) Tyskland (15), Ukraine (16),Uruguay (15), Venezuela (14),

Zambia (15), Ækvatorial Guinea (14).

Andre landes senere ratifikation af konventionen

fremgår af ILO s liste, der udgives årligt pr. 31. december.

Oplysningerne fra listen kan indhentes bl.a. fra Arbejdsministeriet eller

Udenrigsministeriet, der begge også vil kunne undersøge

tiltrædelser i det løbende år.

Udenrigsministeriet, den 10. september

1998

Niels Helveg Petersen

Lignende dokumenter