Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning

Ikke gældende siden 15. december 2011 LBK nr 347 af 17/05/2005LovbekendtgørelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet27. maj 2005

Gældende udgave: LBK nr 465 af 07/05/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 964 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 866, Ankenævnet på Energiområdet 46, Retsinformation 31, Landsskatteretten 10, Huslejenævnene 9, Domsdatabasen 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af lov om varmeforsyning

Herved bekendtgøres lov om varmeforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juli 2000, med de ændringer, der følger af §

3

i lov nr. 316 af 22. maj 2002, § 3 i lov nr. 452 af 10. juni 2003, § 1 i lov

nr. 205 af 29. marts 2004, § 41 i lov nr. 493 af 9. juni 2004, § 3 i lov nr.

494 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 495 af 9. juni 2004 og § 3 i lov nr. 293

af

27. april 2005.

Kapitel 1

Formål og definition

§ 1.

Lovens

formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af

energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at

formindske

energiforsyningens afhængighed af olie.

Stk. 2.

Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i

overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme

samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.

§ 2.

Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås

virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand:

1)

Anlæg til produktion

og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas.

2)

Læs alt

Anlæg til fremføring

af opvarmet vand eller damp fra kraft-varme-værker, affaldsforbrændingsanlæg,

industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.

3)

Fjernvarmeforsyningsanlæg,

solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder kraft-varme-anlæg med

en

eleffekt op til 25 MW.

4)

Blokvarmecentraler med en varmekapacitet på

mere end 0,25 MW, herunder kraft-varme-centraler med en eleffekt op til 25

MW.

Stk. 2.

I lovens kapitel

2 og 3 omfatter kollektive varmeforsyningsanlæg tillige distributionsnet til

fremføring af naturgas.

Stk. 3.

Kollektive

varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er

reguleret

i lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning bortset

fra

kraft-varme-anlæg med en eleffekt op til 25 MW.

Stk. 4.

Transport- og

energiministeren

kan fastsætte regler

om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis

ikke

skal være omfattet af loven.

Kapitel 2

Varmeforsyningsplanlægning

§ 3.

Det

påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre

berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler eller træffe afgørelse om, at nærmere

angivne forudsætninger skal lægges til grund for den kommunale

varmeforsyningsplanlægning. Ministeren kan samtidig hermed inddrage

overordnede

samfundsmæssige hensyn.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren skal over for Folketingets Energipolitiske Udvalg redegøre

for

mere betydende foranstaltninger, som påtænkes gennemført i medfør af loven.

§ 4.

Kommunalbestyrelsen godkender projekter for

etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større

ændringer i eksisterende anlæg.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan bestemme, at godkendelse i henhold til stk. 1 i særlige

tilfælde meddeles af transport- og energiministeren eller forudsætter

transport-

og energiministerens samtykke.

Stk. 3.

Producenter og

leverandører af ledningsbunden energi samt varmeforbrugere skal efter

anmodning

meddele transport- og energiministeren og kommunalbestyrelsen de oplysninger,

der findes nødvendige for varmeforsyningsplanlægningen.

§ 5.

Transport- og energiministeren

kan

efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om

planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager efter § 4.

§ 6.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at drage

omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg,

der belyser mulighederne for,

1)

at et anlæg forsyner et nærmere angivet

område med energi til opvarmningsformål i et nærmere angivet omfang,

2)

at anlægget indrettes på en måde, som sikrer

den mest økonomiske anvendelse af energi,

3)

at anlægget samkøres med andre anlæg, og

4)

at anlæg over 1 MW overgår til kraft-varme-produktion.

Stk. 2.

Hvis kommunalbestyrelsen forestår

udarbejdelsen af et projekt, skal kollektive varmeforsyningsanlæg meddele

kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan påbyde et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et

godkendt projekt inden en vis frist.

Stk. 4.

Hvis et privat

kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter

stk.

3, jf. stk. 1, nr. 1-3, kan det kræve, at kommunen overtager anlægget. Hvis

et

kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter

stk.

3, jf. stk. 1, nr. 4, om etablering af produktionsanlæg til

kraft-varme-forsyning,

vil det være forpligtet til at lade andre overtage etablering og drift af

anlægget og i fornødent omfang stille eksisterende faciliteter,

produktionsanlæg m.v. til rådighed. Vilkårene herfor fastsættes i mangel af

mindelig overenskomst af Energitilsynet.

§ 7.

Hvis

det forudsættes i et godkendt projekt efter § 4, kan kommunalbestyrelsen

pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg

1)

at indrette dets

produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i

produktionen,

og

2)

at anvende bestemte former for energi i

produktionen i et nærmere fastsat omfang.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemmelsen

efter stk. 1.

§ 8.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge et kollektivt

varmeforsyningsanlæg at udarbejde de i §§ 6 og 7 nævnte projekter.

§ 9.

For eksisterende produktionsanlæg gælder, at

de på et af transport- og energiministeren fastsat tidspunkt, jf. dog stk. 2,

skal overgå til kraft-varme-forsyning, anvendelse af naturgas eller lignende

miljøvenligt brændsel i overensstemmelse med de forudsætninger, der meddeles

af

transport- og energiministeren efter § 3, stk. 2.

Stk. 2.

Projekter til gennemførelse af bestemmelsen i

stk. 1 skal være godkendt senest den 1. januar 1996.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren

kan i særlige tilfælde

dispensere fra den i stk. 2 nævnte frist.

§ 10.

(Ophævet)

§ 11.

Hvis det forudsættes i et godkendt projekt

for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen senest ved

udstedelse af byggetilladelse bestemme, at ny bebyggelse ved ibrugtagningen

skal tilsluttes anlægget. Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for

tilslutningen.

Stk. 2.

Transport- og energiministeren kan efter

forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om adgangen til

at

træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Kan ny bebyggelse, der er pålagt

tilslutningspligt efter stk. 1, ikke opnå tilslutning til det kollektive

varmeforsyningsanlæg inden for den i projektet fastsatte tidsfrist på grund

af

forsinkelse med etablering af varmeforsyningen, er kommunen og anlægget, hver

med halvdelen, pligtig til uden ekstraudgift for brugerne at sikre

bebyggelsen

en midlertidig varmeforsyning.

§ 12.

Hvis det forudsættes i et godkendt projekt

for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at

eksisterende bebyggelse inden for en bestemt tidsfrist skal tilsluttes

anlægget, bl.a. under hensyntagen til den naturlige udskiftningstakt for

eksisterende opvarmningsanlæg. Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for

tilslutningen.

Stk. 2.

Transport- og energiministeren fastsætter

efter forhandling med de kommunale organisationer regler om adgangen til at

træffe

bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Transport- og

energiministeren

kan fastsætte regler

om, at ejere af ejendomme, der skal tilsluttes et kollektivt

varmeforsyningsanlæg ifølge en beslutning efter stk. 1, kan få udbetalt en

godtgørelse

af kommunen og anlægget, der hver udreder halvdelen. Beslutning om udbetaling

af godtgørelsen og dennes størrelse træffes af kommunalbestyrelsen.

Godtgørelsen fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af de

taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje.

§ 13.

Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejendomme,

der ifølge bestemmelserne i § 11 og § 12 kan kræves tilsluttet et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, bidrag til anlægget, når en forsyning herfra er mulig.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren

fastsætter efter

forhandling med de kommunale organisationer regler om adgangen til at pålægge

bidrag efter stk. 1.

§ 14.

Hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse

af varmeforsyningsplanlægningen, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at nærmere

angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller ny

bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område.

Stk. 2.

Transport- og energiministeren kan pålægge

kommunalbestyrelsen at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Transport-

og energiministeren

kan efter forhandling med de kommunale

organisationer fastsætte regler om adgangen til at dispensere fra en

beslutning

efter stk. 1.

§ 15.

Transport- og energiministeren kan fastsætte

regler om, hvorledes kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 11-14 skal

meddeles eller offentliggøres, samt om at beslutningerne skal tinglyses på de

pågældende ejendomme.

Kapitel 3

Ekspropriation

§ 16.

Såfremt det er af væsentlig betydning for

etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige

rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de til en naturgasforsyning

nødvendige

fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas til andre formål

end rumopvarmning, kan der ved ekspropriation

1)

erhverves ejendomsret til arealer, bygninger

og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger samt

tilbehør

hertil,

2)

endeligt eller

midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret

til at udøve en særlig råden over fast ejendom, og

3)

endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse

eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder,

servitutrettigheder samt andre rettigheder over fast ejendom.

Stk. 2.

Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 1,

bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet

bestemmes

i det enkelte tilfælde. Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 2, skal

rettigheder

over fast ejendom, der stiftes ved ekspropriation, respekteres af indehavere

af

alle rettigheder over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte

tilfælde.

§ 17.

Beslutning om ekspropriation efter § 16

træffes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Ved ekspropriationens gennemførelse finder

bestemmelserne i lov om offentlige veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Skal der til

fordel for samme anlæg samtidig ske ekspropriation i flere kommuner, kan t

ransport- og energiministeren

bestemme,

at ekspropriationen skal ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved

ekspropriation af fast ejendom.

§ 18.

De taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§

57-62 i lov om offentlige veje, afgør spørgsmål om erstatning efter § 17,

stk.

1.

Stk. 2.

Om sagens behandling for

taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder

lov om offentlige veje § 51, stk. 2-7, §§ 52-56, §§ 63-64, § 66, stk. 1, og §

67 tilsvarende anvendelse.

§ 19.

Miljøministeren henholdsvis justitsministeren kan fastsætte regler om

fremgangsmåden ved matrikulære henholdsvis tinglysningsmæssige berigtigelser,

der

foranlediges af ekspropriationer efter denne lov.

Kapitel 4

Priser

§ 20.

Inden

for de i § 20 a nævnte indtægtsrammer kan kollektive varmeforsyningsanlæg,

industrivirksomheder,

kraft-varme-værker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i

priserne

for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas

bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og

andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg,

omkostninger

som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved

fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med

etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-11,

§

20 a, stk. 7, og § 20 b.

Stk. 2.

Efter regler

fastsat af t

ransport-

og

energiministeren kan der endvidere indregnes driftsmæssige afskrivninger og

med

det i § 21 nævnte Energitilsyns tiltræden henlæggelser til nyinvesteringer og

forrentning af indskudskapital, jf. dog stk. 7.

Stk. 3.

Transport-

og energiministeren kan

fastsætte regler om fordeling af omkostningerne til produktion af

elektricitet

og varme på biomassebaserede kraft-varme-værker.

Stk. 4.

Transport-

og energiministeren kan

fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra

affaldsforbrændingsanlæg.

Transport-

og

energiministeren kan fastsætte regler om fordelingen af omkostningerne til

behandling af affald og produktion af varme på affaldsforbrændingsanlæg.

Stk. 5.

De kollektive

varmeforsyningsanlæg kan fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere,

grupper af forbrugere og geografiske områder.

Transport-

og energiministeren kan fastsætte regler om priser i

forbindelse med tilslutning af ejendomme til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg.

Stk. 6.

Hvor det er

teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug for varmt vand, damp

eller gas bortset fra naturgas ske i et direkte kundeforhold mellem forbruger

og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om forbrugeren er lejer,

andelshaver

eller ejer.

Stk. 7.

Det vederlag,

som betales ved hel eller delvis overdragelse af anlæg omfattet af stk. 1, må

hverken direkte eller indirekte føre til, at priserne for ydelser fra anlæg

omfattet af stk. 1 bliver højere, end de kunne være blevet, såfremt

overdragelsen ikke havde fundet sted, herunder som følge af indregning af

forøgede udgifter til finansiering ved fremmedkapital, driftsmæssige

afskrivninger eller forrentning af indskudskapital.

Stk. 8.

Udgifter til

erhvervelse af kvoter til varmeproduktion må først indregnes i priserne for

ydelser omfattet af stk. 1, når de gratistildelte kvoter efter kapitel 4 i

lov

om CO2

-kvoter ikke er tilstrækkelige til at dække CO2

-udledningen fra varmeproduktionen.

Stk. 9.

Værdien af

overskydende CO2

-kvoter tildelt til varmeproduktion efter §§ 16-20

i lov om CO2

-kvoter modregnes i priserne for ydelser omfattet af

stk. 1. Ved overskydende kvoter forstås, at antallet af gratis tildelte

kvoter til producenten efter §§ 16-20 i lov om CO2

-kvoter er

større end det antal, producenten faktisk har haft behov for til dækning af

CO2

-udledningen fra varmeproduktionen.

Stk. 10.

Udgifter til

betaling af afgift efter bestemmelsen i § 31 i lov om CO2

-kvoter kan ikke indregnes i priser for ydelser omfattet af stk. 1.

Stk. 11.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden for

værdifastsættelsen af de kvoter, som er nævnt i stk. 8, og af

overskydende

CO2

-kvoter efter stk. 9.

§ 20 a.

Priser

for ydelser fra de i § 20, stk. 1, nævnte anlæg fastsættes i overensstemmelse

med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på

dækning af de i § 20 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af anlægget.

Stk. 2.

Transport-

og energiministeren kan

fastsætte generelle indtægtsrammer for de i § 20, stk. 1, nævnte anlæg for et

nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer fastsætter

Energitilsynet

årligt en indtægtsramme for hvert af de berørte anlæg.

Stk. 3.

Energitilsynet

kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, hvis særlige

forhold

og hensynet til forsyningssikkerheden taler for det.

Stk. 4.

Indtægter, som

et af § 20, stk. 1, omfattet anlæg opnår på aktiviteter, der ikke er omfattet

af § 20, skal indgå ved Energitilsynets fastsættelse af indtægtsrammen.

Stk. 5.

Transport-

og energiministeren

kan fastsætte regler om brugen af overskud,

der fremkommer under overholdelse af de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer.

Stk. 6.

Kommuner må ikke

yde tilskud til kommunale varmeforsyningsanlæg.

Stk. 7.

Stk. 1-5 gælder ikke for

affaldsforbrændingsanlæg.

§ 20 b.

Geotermiske

anlæg, solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme- eller

kraft-varme-værker,

som leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til et

kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan i prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte

ydelser indkalkulere et overskud. Ligeledes kan industrivirksomheder, der

leverer overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, indkalkulere

et

overskud.

Stk. 2.

Transport-

og energiministeren kan

bestemme, at andre end de i stk. 1 nævnte anlæg kan indkalkulere et overskud

i

prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, såfremt disse er baserede på

vedvarende

energi og indgår i tilsvarende leveranceforhold som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Transport-

og energiministeren kan

fastsætte regler om et prisloft for de i stk. 1 og 2 nævnte anlægs ydelser.

§ 21.

Tariffer,

omkostningsfordeling og andre betingelser for de af § 20 og § 20 b omfattede

ydelser skal med angivelse af grundlaget herfor anmeldes til et af t

ransport- og energiministeren

nedsat

tilsyn (Energitilsynet) efter regler fastsat af tilsynet.

Stk. 2.

Transport- og energiministeren

kan

bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes.

Stk. 3.

Tariffer,

omkostningsfordeling og andre betingelser, der ikke er anmeldt som

foreskrevet

efter stk. 1, er ugyldige.

Stk. 4.

Finder Energitilsynet,

at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller

i

strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i

henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling

kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling

eller

betingelser.

Stk. 5.

Såfremt

tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser må antages at ville

medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan

tilsynet efter forhandling som nævnt i stk. 4 give pålæg om ændring af

tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser.

Stk. 6.

Bestemmelserne i

stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for vedtægtsbestemmelser i

forbrugerejede

forsyningsvirksomheder.

§ 22.

Regnskaber,

budgetter og andre oplysninger til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med

de

i § 20 a nævnte indtægtsrammer skal anmeldes til Energitilsynet efter regler

fastsat af tilsynet.

Stk. 2.

Transport-

og energiministeren kan

fastsætte regler om de i § 20 nævnte anlægs regnskabsføring og budgettering.

Stk. 3.

Transport-

og energiministeren kan

fastsætte regler om de af loven omfattede anlægs regnskabsføring m.v. med

henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten.

§ 22 a.

Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om

fastsættelse af tariffer og betingelser for de af §§ 20 og 20 b omfattede

ydelser. Energitilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger

efter regler fastsat af tilsynet.

Kapitel 4 a

Energitilsyn, oplysningspligt m.v.

§ 23.

Energitilsynets

afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om de forhold og

synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen.

§ 23 a.

Energitilsynet kan til enhver tid uden

retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven få

adgang til et af loven omfattet anlægs lokaler og på stedet gøre sig bekendt

med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber,

regnskabsmaterialer,

bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data.

Stk. 2.

Politiet yder om nødvendigt bistand ved

udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1.

§ 23 b.

Energitilsynet

opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, andre

betingelser

m.v. og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst en gang årligt.

Stk. 2.

Energitilsynet

udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de af loven omfattede

anlægs

indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse anlægs udførelse af

deres opgaver.

Stk. 3.

Energitilsynet

tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring tariffer,

rabatter og andre betingelser. Energitilsynet kan fastsætte regler om,

hvordan

sådanne forhold skal offentliggøres af de af loven omfattede anlæg, og regler

om fakturering og specificering af omkostninger.

Stk. 4.

Energitilsynet

kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber,

kontrakter m.m. i et af loven omfattet anlæg med henblik på at udarbejde en

sagkyndig rapport til brug for tilsynet.

Stk. 5.

Energitilsynet

kan hos de af loven omfattede anlæg indhente oplysninger, som er nødvendige

til

varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler udstedt

i

henhold til loven.

Stk. 6.

Energitilsynet

gør t

ransport-

og

energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning

for ministerens varetagelse af opgaver efter denne lov.

§ 23 c.

Udgifterne

til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter denne lov eller efter

regler

udstedt i henhold til loven betales af de af loven omfattede anlæg, som

Energitilsynet fører tilsyn med.

Transport-

og energiministeren

kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

Transport-

og energiministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at der skal

betales gebyr for indbringelse af en klage for Energitilsynet.

Stk. 3.

De med et

godkendt privat ankenævns etablering og drift forbundne udgifter betales af

selskaber

omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene. Transport- og

energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning,

herunder om betaling af sagsomkostninger efter § 17, stk. 3, i lov om

forbrugerklager.

§ 23 d.

Transport-

og energiministeren kan til

sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af

energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det

nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge de af loven omfattede

anlæg at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger om anlæggenes

produktions- og driftsmæssige forhold samt

om de af anlæggene købte og solgte ydelser.

Stk. 2.

Transport-

og energiministeren kan hos

kommunerne indhente de nødvendige oplysninger til brug for kortlægningen af

den

kollektive forsyning med opvarmet vand, damp eller gas.

Stk. 3.

Transport-

og energiministeren

kan fastsætte regler om omfanget af de i

stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.

Kapitel 4 b

Overdragelse af virksomhed, udskillelse af

aktiviteter og forbrugerindflydelse

§ 23 e.

Kommuner

registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i

virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet

anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomheder, der

direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har

ejet andele i sådanne virksomheder.

Stk. 2.

Selskabsmæssige

omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver

omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for afståelse

af

ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens vederlag består i

ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Registreringen

skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for

kommunen (rådighedsdatoen), samt beløbets størrelse.

Stk. 4.

Kommuner

indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de

registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1 og 3 i det foregående

kalenderår.

Stk. 5.

Indberetningen

skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående

kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for

størrelsen

af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede

rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning

af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1.

november

i indberetningsåret, hvor der, jf. stk. 9, sker reduktion i kommunens

statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner

og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1.

januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation

er

utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

Stk. 6.

Ved

indberetningen efter stk. 5 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var

børsnoterede den 20. februar 2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl.

beregnet

forrentning fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne

udbytte

fra selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke

overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen

vedrører.

Stk. 7.

Energitilsynet

kan fastsætte regler om indberetningens form samt om den dokumentation, som

skal ledsage indberetningen.

Stk. 8.

Energitilsynet

træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb,

rådighedsdatoer,

den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 6 kan godkendes.

Kan

Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb,

rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.

Stk. 9.

Energitilsynet

giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse

om de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med

eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter

kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, i lov om

kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis beløbet

efter

2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner

Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1.

november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret.

Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i

indberetningsåret.

Stk. 10.

Kommuner må

ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren bevare ejerandele i

virksomheder omfattet af stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder

eller

i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes

væsentlige nye aktiviteter. Transport- og energiministeren kan stille vilkår

for meddelelse af tilladelse. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen

snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder.

Stk. 11.

Bestemmelsen i

stk. 10 finder ikke anvendelse, i det omfang virksomheder omfattet af stk. 1

påbegynder nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller

lov

om naturgasforsyning.

§ 23 f.

Inden

et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, som ikke ejes af de

forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, kan afstås til

andre end kommuner, skal disse forbrugere tilbydes at købe anlægget til

markedspris.

Stk. 2.

Inden et anlæg

til fremføring af opvarmet vand eller damp, som ejes af de forbrugere, hvis

ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, kan afstås til andre, skal den

eller de kommuner, hvori anlægget er beliggende, tilbydes at købe anlægget

til

markedspris.

Stk. 3.

Forkøbsretten

efter stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved afståelse af ejerandele i

et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp eller af ejerandele i

virksomheder, der ejer sådanne fremføringsanlæg.

Stk. 4.

Forkøbsretten

efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvis forbrugerne eller kommunen ikke inden tre

måneder efter, at tilbuddet er kommet frem, tilkendegiver at ville benytte

den.

Vilkårene for overdragelsen af anlægget fastsættes i mangel af mindelig

overenskomst af Energitilsynet.

Stk. 5.

En aftale, som

er indgået i strid med stk. 1, 2 eller 3, er ugyldig.

§ 23 g.

Driften

af et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp skal udøves i et

selvstændigt

selskab, såfremt anlægget ikke ejes af en eller flere kommuner, af de

forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, eller af

kommuner og forbrugere i forening. Tilsvarende skal driften udøves i et

selvstændigt selskab, såfremt kommuner, forbrugere eller disse i forening

ikke

ejer alle ejerandele i en virksomhed, der ejer fremføringsanlægget.

Selskabet,

som driften af fremføringsanlægget skal udøves i, må ikke varetage anden

virksomhed,

medmindre dette sker i et andet selvstændigt selskab.

Stk. 2.

Transport-

og energiministeren kan

dispensere fra kravene i stk. 1, såfremt særlige hensyn tilsiger det.

§ 23 h.

Flertallet

af bestyrelsesmedlemmerne i en virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring

af

opvarmet vand eller damp, skal vælges af de forbrugere, hvis ejendomme er

tilsluttet virksomhedens anlæg, eller af en eller flere kommunale bestyrelser

i

virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses udøvelse af deres

ejerbeføjelser på virksomhedens generalforsamling eller på anden måde.

Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale

bestyrelser i forening.

Stk. 2.

Indflydelseskravet

i stk. 1 anses for opfyldt, hvis bestyrelsen i en virksomhed som nævnt i stk.

1, der drives i andelsselskabsform, udpeges af et repræsentantskab, der er

valgt af andelshaverne i forsyningsområdet. Det samme gælder for en

virksomhed

som nævnt i stk. 1, der drives som en selvejende institution eller i

foreningsform, hvis bestyrelsen udpeges af repræsentanter, der er valgt af en

eller flere kommunale bestyrelser i forsyningsområdet, af en flerhed af

forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, eller af

sådanne

kommunale bestyrelser og forbrugere i forening. Det samme gælder for et

kommunalt anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp.

Stk. 3.

I en virksomhed

som nævnt i stk. 1, der ejes af en juridisk person, anses indflydelseskravet

for opfyldt, hvis flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den juridiske

person er valgt eller udpeget på den i stk. 1 nævnte måde, og denne

bestyrelse

vælger virksomhedens bestyrelse.

Stk. 4.

Transport-

og energiministeren kan

dispensere fra indflydelseskravet i stk. 1, såfremt særlige hensyn tilsiger

det.

§ 23 i.

Såfremt forbrugere eller kommunale

bestyrelser eller disse i forening ikke har den i § 23 h nævnte indflydelse i

virksomheden, skal der etableres et forbrugerrepræsentantskab.

Forbrugerrepræsentantskabet

skal bestå af 11 medlemmer valgt af de forbrugere, hvis ejendomme er

tilsluttet

virksomhedens anlæg, og har til opgave at vælge flertallet af

bestyrelsesmedlemmerne i virksomheden.

Stk. 2.

Transport-

og energiministeren kan

fastsætte nærmere regler om betingelserne for forbrugernes valgret og

valgbarhed samt om varigheden af forbrugerrepræsentantskabsmedlemmernes

mandat.

Stk. 3.

Forbrugerrepræsentantskabets

valg af bestyrelsesmedlemmer kan alene ske blandt kandidater opstillet af

medlemmerne af forbrugerrepræsentantskabet. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for

en periode svarende til den periode, der efter vedtægterne gælder for andre

bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4.

Hvis

virksomheden drives i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens § 49,

stk.

6, § 59, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.

§ 23 j.

Et

forbrugerrepræsentantskab efter § 23 i, stk. 1, skal vælges første gang

senest

seks måneder efter, at virksomheden ikke opfylder det i § 23 h nævnte

indflydelseskrav. Forbrugerrepræsentantskabet vælger flertallet af

virksomhedens bestyrelsesmedlemmer inden for en frist på fire uger.

Stk. 2.

Virksomheden

skal drage omsorg for at etablere et forbrugerrepræsentantskab efter § 23 i.

§ 23 k.

Vedtægterne

for en virksomhed, der ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp,

skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af §§ 23 h-j.

Stk. 2.

I tilfælde af

uenighed mellem forbruger og virksomhed om, hvorvidt vedtægterne opfylder de

i

stk. 1 anførte krav, kan sagen af parterne indbringes for Energitilsynet.

Kapitel 5

Tilsyn

§ 24.

Transport-

og energiministeren kan

fastsætte regler om tekniske samt drifts- og vedligeholdelsesmæssige krav til

de af loven omfattede anlæg.

Transport-

og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om de tekniske

komponenter i anlæggene.

§ 25.

Kommunalbestyrelsen

fører tilsyn med indretningen og driften af kollektive varmeforsyningsanlæg.

Stk. 2.

Transport-

og energiministeren kan

fastsætte regler om tilsynet.

Kapitel 6

Klage, Energiklagenævn m.v.

§ 26.

Energiklagenævnet

behandler klager over afgørelser truffet af kommunen, t

ransport-

og energiministeren eller Energitilsynet efter denne

lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2.

Kommunens, t

ransport-

og energiministerens og

Energitilsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke

indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse

foreligger.

Stk. 3.

Klage skal være

indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt.

§ 26 a.

Transport-

og energiministeren

kan fastsætte regler om

1)

adgangen til at klage

over afgørelser, der efter loven eller efter regler udstedt i henhold til

loven

træffes af kommunalbestyrelsen, t

ransport-

og energiministeren eller Energitilsynet, herunder at visse afgørelser

ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet,

2)

at afgørelser,

truffet af en institution under T

ransport-

og Energiministeriet eller af Energitilsynet i henhold til en

bemyndigelse efter § 28, ikke skal kunne indbringes for t

ransport- og energiministeren, og

3)

betaling af gebyr ved

indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

§ 27.

Transport-

og energiministeren kan

fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sammensætning ved nævnets

behandling af afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold

til

loven.

Stk. 2.

Energiklagenævnets

formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne

i

sager, der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i

henhold

til loven.

Stk. 3.

Energiklagenævnet

kan hos de af loven omfattede anlæg indhente oplysninger, som er nødvendige

til

varetagelsen af nævnets opgaver efter denne lov eller efter regler udstedt i

henhold til loven.

§ 28.

Transport-

og energiministeren kan

bemyndige Energitilsynet til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt

ministeren.

Kapitel 7

Offentlige forpligtelser for

varmeforsyningsanlæg

§ 29.

Transport-

og energiministeren

kan pålægge virksomheder, der driver et af

loven omfattet anlæg, at

1)

udføre aktiviteter

med henblik på at fremme tilslutningen til fjernvarme,

2)

kortlægge

varmeforbruget i forsyningsområderne og energiforbruget i de af loven

omfattede

anlæg samt planlægge og medvirke til gennemførelsen af energibesparelser og

energieffektiviseringer i de pågældende områder og anlæg,

3)

yde energirådgivning

over for forbrugerne i forsyningsområderne,

4)

udføre forsknings- og

udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for anvendelsen af miljøvenlige

produktionsteknologier inden for varmeforsyningen, og

5)

udføre udredningsopgaver om den fremtidige

energianvendelse i forsyningsområderne.

Stk. 2.

Transport-

og energiministeren kan

fastsætte regler om gennemførelsen af aktiviteterne i stk. 1, herunder regler

om fakturering og opkrævning af beløb, samt om tilrettelæggelsen af arbejdet

med aktiviteterne og afgrænsningen af disse.

Stk. 3.

Transport-

og energiministeren kan

bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for

planlægningen efter stk. 1, nr. 2, for rådgivningen efter stk. 1, nr. 3, og

for

udførelsen efter stk. 1, nr. 4 og 5.

Transport-

og energiministeren kan fastsætte regler om udarbejdelsen af planer for

aktiviteterne i stk. 1 og om godkendelse af disse.

§ 29 a.

Virksomheder,

som driver anlæg til produktion og fremføring af bygas, skal foretage

nødvendig

planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre

bygasforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.

Stk. 2.

Transport- og

energiministeren kan fastsætte regler om varetagelse af de i stk. 1 nævnte

opgaver samt om varetagelse af de overordnede, koordinerende

planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende beredskabet.

§ 30.

(Ophævet)

§ 31.

(Ophævet)

§ 32.

(Ophævet)

Kapitel 8

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 33.

Undlader

nogen rettidigt at anmelde eller give oplysninger i henhold til § 4, stk. 3,

§

21, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23 b, stk. 5, § 23 d, stk. 2, og § 27, stk. 3, at

efterkomme pålæg i henhold til § 21, stk. 4 og 5, § 23 d, stk. 1, eller § 29,

stk. 1, at udskille driften efter § 23 g eller at overholde regler udstedt i

henhold til § 24, kan t

ransport-

og

energiministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller

ugentlige

bøder. Der er udpantningsret for disse.

§ 34.

Med bøde straffes den, der

1)

undlader at indhente tilladelse efter § 4,

2)

tilsidesætter vilkår

for en tilladelse efter loven,

3)

undlader at

efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et

ulovligt forhold,

4)

undlader at foretage

registrering, indberetning og afhændelse som angivet i § 23 e,

5)

afgiver urigtige eller

vildledende oplysninger, jf. § 4, stk. 3, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23 b,

stk. 5, § 23 d, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 3.

Stk. 2.

I forskrifter,

der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse

af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

§ 35.

Loven

træder i kraft den 15. juni 1990.

Stk. 2.

Ved lovens

ikrafttræden ophæves lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af

29. juni 1983.

Stk. 3.

Indtil transport-

og energiministeren

har truffet anden bestemmelse, kan

kommunalbestyrelsen ikke godkende projekter, der strider mod de i medfør af

de

hidtil gældende regler godkendte regionale varmeforsyningsplaner.

§ 36.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 96 af 9. februar 1994 om ændring af lov om

varmeforsyning, som indsætter § 9, stk. 3, og som ændrer § 14, stk. 1,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 1994.

Lov nr. 213 af 29. marts 1995 om ændring af lov om

varmeforsyning, som overalt i loven ændrer

»Energiministeren«

til

»Miljø-

og Energiministeren«, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

1)

Lov nr. 436 af 10. juni 1997 om ændring af lov om

varmeforsyning, som angår § 34, stk. 3, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i

Lovtidende.

2)

Lov nr. 451 af 31. maj 2000 om ændring af lov om

varmeforsyning, som angår § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, § 2, stk. 2-4, § 6, stk.

4,

§§ 20-24 og §§ 26-34, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2000. § 23 g træder dog

først i kraft den 1. januar 2001.

Lov nr. 316 af 22. maj 2002 om ændring af lov om elforsyning

og visse andre energilove, som overalt i loven ændrer

»Miljø- og energiministeren«,

»miljø- og energiministeren«, »Miljø- og energiministerens«, »miljø- og

energiministerens«

og »Miljø- og Energiministeriet« til henholdsvis: »Økonomi- og

erhvervsministeren«, »økonomi- og erhvervsministeren«, »Økonomi- og

erhvervsministerens«,

»økonomi- og erhvervsministerens« og »Økonomi- og Erhvervsministeriet«, og

indsætter

bestemmelsen § 29 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Tidspunktet for

lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Ministeren

kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

3)

Stk. 2.

(Udeladt)

Lov nr. 452 af 10. juni 2003 om ændring af lov om

elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, der

angår

§ 20, stk. 1, 2 og 7, § 23 e, § 33 og § 34, stk. 1, nr. 4 og 5, indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

4)

Stk. 2.

§ 1, nr. 5, 6 og

8, og §§ 3 og 4 har virkning for uddelinger, der bindende er besluttet, og

for

vederlag ved afståelse erhvervet ved bindende aftale indgået den 20. februar

2003 eller senere.

Stk. 3.

Bindende

dispositioner foretaget inden den 20. februar 2003 behandles efter de hidtil

gældende

bestemmelser i elforsyningslovens § 37, varmeforsyningslovens § 23 e og § 10,

stk. 6 og 7, og § 17, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud

til kommuner og amtskommuner, medmindre kommunen eller amtskommunen senest

ved

indberetningen til Energitilsynet anmoder om, at dispositionerne omfattes af

bestemmelserne i § 1, stk. 5, 6 og 8, og §§ 3 og 4 i denne lov.

Stk. 4.

Den første

indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 4, som affattet ved denne

lovs

§ 1, nr. 5, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 4, som affattet ved denne

lovs § 3, nr. 4, foretages senest den 1. februar 2004 dækkende perioden fra

den

20. februar 2003 til den 31. december 2003.

Lov nr. 205 af 29. marts 2004 om ændring af lov om

varmeforsyning, der angår § 3, stk. 2, og ophæver § 10, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2004.

Lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO2

-kvoter, der angår § 20, stk. 1

og 8-11, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 39.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og

erhvervsministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft

før andre dele af loven.

5)

Stk. 2.

(Udeladt)

Lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, der indsætter

§

22 a og 23 c, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk.12.

Tidspunktet for

lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Ministeren

kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

6)

Stk. 2-8.

(Udeladt)

Stk. 9.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte særlige overgangsregler i forbindelse med

oprettelsen af et privat ankenævn på energiforsyningsområdet.

Stk. 10-13.

(Udeladt)

Lov nr. 495 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning

og lov om varmeforsyning, der indsætter § 3, stk. 2, 2. pkt., indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Tidspunktet for

lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Ministeren

kan

fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

7)

Stk. 2.

(Udeladt)

Lov nr. 293 af 27. april 2005 om ændring af lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om

elforsyning

og lov om varmeforsyning, der angår § 23 e, stk. 5, 2. pkt., og indsætter §

23

e, stk. 9, 3. og 4. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

8)

Stk. 2.

(Udeladt)

Stk. 3.

Lovens § 2 og §

3 finder anvendelse for indberetninger fra og med 2004.

Stk. 4.

Fristen for

foretagelse af indberetning i henhold til § 37, stk. 4, i elforsyningsloven

og

§ 23 e, stk. 4, i varmeforsyningsloven er for 2004 fastsat til 4 uger efter

denne

lovs ikrafttræden.

Energistyrelsen, den 17. maj 2005

Ib Larsen

/Ulf Tvenstrup

Officielle noter

1)

Loven er bekendtgjort den 30. marts 1995 i Lovtidende A og trådt i kraft den

31. marts 1995.

2)

Loven er bekendtgjort den 11. juni 1997 i Lovtidende A og trådt i kraft den

12.

juni 1997.

3)

Lovens § 3 er trådt i kraft den 1. juli 2002, jf. bekendtgørelse nr. 454 af

14.

juni 2002.

4)

Loven er bekendtgjort den 11. juni 2003 i Lovtidende A og trådt i kraft den

12.

juni 2003.

5)

Lovens kapitel 10 er trådt i kraft den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr.

550

af 17. juni 2004.

6)

Lovens § 3, nr. 1, er trådt i kraft den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr.

615 af 18. juni 2004. Lovens § 3, nr. 2, er trådt i kraft den 1. oktober

2004,

jf. bekendtgørelse nr. 913 af 30. august 2004.

7)

Lovens § 2, nr. 1, er trådt i kraft den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr.

616 af 18. juni 2004.

8)

Loven er bekendtgjort den 29. april 2005 i Lovtidende A og trådt i kraft den

30. april 2005.

Lignende dokumenter