Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning
Gældende udgave: LBK nr 465 af 07/05/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 964 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 866, Ankenævnet på Energiområdet 46, Retsinformation 31, Landsskatteretten 10, Huslejenævnene 9, Domsdatabasen 2
- § 26 752
- § 21 321
- § 20 212
- § 12 136
- § 11 125
- § 3 78
- § 2 61
- § 1 60
- § 9 50
- § 4 47
- § 19 36
- § 20 a 31
- § 20 b 22
- § 23 k 20
- § 27 19
De nyeste afgørelser
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om indregning af ikke-nødvendige renteudgifter i perioden 2018-2023 i [Virksomhed1] Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. oktober 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på genoptagelse af afgørelse om godkendelse af projektforslag Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. september 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om tilbageførsel af for meget opkrævet varmepris som følge af omkostningsfordeling og CO2-kvoter Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. september 2026
- Klage over stigning i varmepriser og udtrædelsesvilkår – Nævnet havde ikke kompetence Ankenævnet på Energiområdet · 15. september 2026
- Udtrædelse af fjernvarmeforsyning – Forbrugeren skulle fritages for betaling af udtrædelsesgodtgørelse – Bristende forudsætninger og e-mail om gratis udtrædelse Ankenævnet på Energiområdet · 15. september 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om afslag på ansøgning om udbetaling af tilskud fra Fjernvarmepuljen til projektet "[Vej1] i Lunderskov" Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. september 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om klage over afgørelse om dispensation fra tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. juli 2026
- Energiklagenævnets afgørelse i sag om [Virksomhed1] ’ indregning af afskrivninger og fremførsel af underdækning Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. juli 2026
- Udtrædelse af fjernvarmeforsyning - Forbrugerne skulle fritages for betaling af udtrædelsesgodtgørelse Ankenævnet på Energiområdet · 2. juli 2026
- Klage over stigning i varmepriser - Nævnet havde ikke kompetence Ankenævnet på Energiområdet · 2. juli 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af lov om varmeforsyning
Herved bekendtgøres lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juli 2000, med de ændringer, der følger af §
3
i lov nr. 316 af 22. maj 2002, § 3 i lov nr. 452 af 10. juni 2003, § 1 i lov
nr. 205 af 29. marts 2004, § 41 i lov nr. 493 af 9. juni 2004, § 3 i lov nr.
494 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 495 af 9. juni 2004 og § 3 i lov nr. 293
af
27. april 2005.
Kapitel 1
Formål og definition
§ 1.
Lovens
formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af
energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at
formindske
energiforsyningens afhængighed af olie.
Stk. 2.
Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i
overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme
samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.
§ 2.
Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås
virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand:
1)
Anlæg til produktion
og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas.
2)
Læs alt
Anlæg til fremføring
af opvarmet vand eller damp fra kraft-varme-værker, affaldsforbrændingsanlæg,
industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.
3)
Fjernvarmeforsyningsanlæg,
solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder kraft-varme-anlæg med
en
eleffekt op til 25 MW.
4)
Blokvarmecentraler med en varmekapacitet på
mere end 0,25 MW, herunder kraft-varme-centraler med en eleffekt op til 25
MW.
Stk. 2.
I lovens kapitel
2 og 3 omfatter kollektive varmeforsyningsanlæg tillige distributionsnet til
fremføring af naturgas.
Stk. 3.
Kollektive
varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er
reguleret
i lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning bortset
fra
kraft-varme-anlæg med en eleffekt op til 25 MW.
Stk. 4.
Transport- og
energiministeren
kan fastsætte regler
om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis
ikke
skal være omfattet af loven.
Kapitel 2
Varmeforsyningsplanlægning
§ 3.
Det
påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre
berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler eller træffe afgørelse om, at nærmere
angivne forudsætninger skal lægges til grund for den kommunale
varmeforsyningsplanlægning. Ministeren kan samtidig hermed inddrage
overordnede
samfundsmæssige hensyn.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren skal over for Folketingets Energipolitiske Udvalg redegøre
for
mere betydende foranstaltninger, som påtænkes gennemført i medfør af loven.
§ 4.
Kommunalbestyrelsen godkender projekter for
etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større
ændringer i eksisterende anlæg.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan bestemme, at godkendelse i henhold til stk. 1 i særlige
tilfælde meddeles af transport- og energiministeren eller forudsætter
transport-
og energiministerens samtykke.
Stk. 3.
Producenter og
leverandører af ledningsbunden energi samt varmeforbrugere skal efter
anmodning
meddele transport- og energiministeren og kommunalbestyrelsen de oplysninger,
der findes nødvendige for varmeforsyningsplanlægningen.
§ 5.
Transport- og energiministeren
kan
efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om
planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager efter § 4.
§ 6.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at drage
omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg,
der belyser mulighederne for,
1)
at et anlæg forsyner et nærmere angivet
område med energi til opvarmningsformål i et nærmere angivet omfang,
2)
at anlægget indrettes på en måde, som sikrer
den mest økonomiske anvendelse af energi,
3)
at anlægget samkøres med andre anlæg, og
4)
at anlæg over 1 MW overgår til kraft-varme-produktion.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen forestår
udarbejdelsen af et projekt, skal kollektive varmeforsyningsanlæg meddele
kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan påbyde et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et
godkendt projekt inden en vis frist.
Stk. 4.
Hvis et privat
kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter
stk.
3, jf. stk. 1, nr. 1-3, kan det kræve, at kommunen overtager anlægget. Hvis
et
kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter
stk.
3, jf. stk. 1, nr. 4, om etablering af produktionsanlæg til
kraft-varme-forsyning,
vil det være forpligtet til at lade andre overtage etablering og drift af
anlægget og i fornødent omfang stille eksisterende faciliteter,
produktionsanlæg m.v. til rådighed. Vilkårene herfor fastsættes i mangel af
mindelig overenskomst af Energitilsynet.
§ 7.
Hvis
det forudsættes i et godkendt projekt efter § 4, kan kommunalbestyrelsen
pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg
1)
at indrette dets
produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i
produktionen,
og
2)
at anvende bestemte former for energi i
produktionen i et nærmere fastsat omfang.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemmelsen
efter stk. 1.
§ 8.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge et kollektivt
varmeforsyningsanlæg at udarbejde de i §§ 6 og 7 nævnte projekter.
§ 9.
For eksisterende produktionsanlæg gælder, at
de på et af transport- og energiministeren fastsat tidspunkt, jf. dog stk. 2,
skal overgå til kraft-varme-forsyning, anvendelse af naturgas eller lignende
miljøvenligt brændsel i overensstemmelse med de forudsætninger, der meddeles
af
transport- og energiministeren efter § 3, stk. 2.
Stk. 2.
Projekter til gennemførelse af bestemmelsen i
stk. 1 skal være godkendt senest den 1. januar 1996.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren
kan i særlige tilfælde
dispensere fra den i stk. 2 nævnte frist.
§ 10.
(Ophævet)
§ 11.
Hvis det forudsættes i et godkendt projekt
for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen senest ved
udstedelse af byggetilladelse bestemme, at ny bebyggelse ved ibrugtagningen
skal tilsluttes anlægget. Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for
tilslutningen.
Stk. 2.
Transport- og energiministeren kan efter
forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om adgangen til
at
træffe bestemmelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Kan ny bebyggelse, der er pålagt
tilslutningspligt efter stk. 1, ikke opnå tilslutning til det kollektive
varmeforsyningsanlæg inden for den i projektet fastsatte tidsfrist på grund
af
forsinkelse med etablering af varmeforsyningen, er kommunen og anlægget, hver
med halvdelen, pligtig til uden ekstraudgift for brugerne at sikre
bebyggelsen
en midlertidig varmeforsyning.
§ 12.
Hvis det forudsættes i et godkendt projekt
for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at
eksisterende bebyggelse inden for en bestemt tidsfrist skal tilsluttes
anlægget, bl.a. under hensyntagen til den naturlige udskiftningstakt for
eksisterende opvarmningsanlæg. Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for
tilslutningen.
Stk. 2.
Transport- og energiministeren fastsætter
efter forhandling med de kommunale organisationer regler om adgangen til at
træffe
bestemmelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Transport- og
energiministeren
kan fastsætte regler
om, at ejere af ejendomme, der skal tilsluttes et kollektivt
varmeforsyningsanlæg ifølge en beslutning efter stk. 1, kan få udbetalt en
godtgørelse
af kommunen og anlægget, der hver udreder halvdelen. Beslutning om udbetaling
af godtgørelsen og dennes størrelse træffes af kommunalbestyrelsen.
Godtgørelsen fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af de
taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje.
§ 13.
Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejendomme,
der ifølge bestemmelserne i § 11 og § 12 kan kræves tilsluttet et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, bidrag til anlægget, når en forsyning herfra er mulig.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren
fastsætter efter
forhandling med de kommunale organisationer regler om adgangen til at pålægge
bidrag efter stk. 1.
§ 14.
Hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse
af varmeforsyningsplanlægningen, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at nærmere
angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i eksisterende eller ny
bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område.
Stk. 2.
Transport- og energiministeren kan pålægge
kommunalbestyrelsen at træffe bestemmelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Transport-
og energiministeren
kan efter forhandling med de kommunale
organisationer fastsætte regler om adgangen til at dispensere fra en
beslutning
efter stk. 1.
§ 15.
Transport- og energiministeren kan fastsætte
regler om, hvorledes kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 11-14 skal
meddeles eller offentliggøres, samt om at beslutningerne skal tinglyses på de
pågældende ejendomme.
Kapitel 3
Ekspropriation
§ 16.
Såfremt det er af væsentlig betydning for
etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige
rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de til en naturgasforsyning
nødvendige
fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas til andre formål
end rumopvarmning, kan der ved ekspropriation
1)
erhverves ejendomsret til arealer, bygninger
og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger samt
tilbehør
hertil,
2)
endeligt eller
midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret
til at udøve en særlig råden over fast ejendom, og
3)
endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse
eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder,
servitutrettigheder samt andre rettigheder over fast ejendom.
Stk. 2.
Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 1,
bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet
bestemmes
i det enkelte tilfælde. Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 2, skal
rettigheder
over fast ejendom, der stiftes ved ekspropriation, respekteres af indehavere
af
alle rettigheder over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte
tilfælde.
§ 17.
Beslutning om ekspropriation efter § 16
træffes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Ved ekspropriationens gennemførelse finder
bestemmelserne i lov om offentlige veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Skal der til
fordel for samme anlæg samtidig ske ekspropriation i flere kommuner, kan t
ransport- og energiministeren
bestemme,
at ekspropriationen skal ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation af fast ejendom.
§ 18.
De taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§
57-62 i lov om offentlige veje, afgør spørgsmål om erstatning efter § 17,
stk.
1.
Stk. 2.
Om sagens behandling for
taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder
lov om offentlige veje § 51, stk. 2-7, §§ 52-56, §§ 63-64, § 66, stk. 1, og §
67 tilsvarende anvendelse.
§ 19.
Miljøministeren henholdsvis justitsministeren kan fastsætte regler om
fremgangsmåden ved matrikulære henholdsvis tinglysningsmæssige berigtigelser,
der
foranlediges af ekspropriationer efter denne lov.
Kapitel 4
Priser
§ 20.
Inden
for de i § 20 a nævnte indtægtsrammer kan kollektive varmeforsyningsanlæg,
industrivirksomheder,
kraft-varme-værker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i
priserne
for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas
bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og
andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg,
omkostninger
som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved
fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med
etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-11,
§
20 a, stk. 7, og § 20 b.
Stk. 2.
Efter regler
fastsat af t
ransport-
og
energiministeren kan der endvidere indregnes driftsmæssige afskrivninger og
med
det i § 21 nævnte Energitilsyns tiltræden henlæggelser til nyinvesteringer og
forrentning af indskudskapital, jf. dog stk. 7.
Stk. 3.
Transport-
og energiministeren kan
fastsætte regler om fordeling af omkostningerne til produktion af
elektricitet
og varme på biomassebaserede kraft-varme-værker.
Stk. 4.
Transport-
og energiministeren kan
fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra
affaldsforbrændingsanlæg.
Transport-
og
energiministeren kan fastsætte regler om fordelingen af omkostningerne til
behandling af affald og produktion af varme på affaldsforbrændingsanlæg.
Stk. 5.
De kollektive
varmeforsyningsanlæg kan fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere,
grupper af forbrugere og geografiske områder.
Transport-
og energiministeren kan fastsætte regler om priser i
forbindelse med tilslutning af ejendomme til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg.
Stk. 6.
Hvor det er
teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug for varmt vand, damp
eller gas bortset fra naturgas ske i et direkte kundeforhold mellem forbruger
og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om forbrugeren er lejer,
andelshaver
eller ejer.
Stk. 7.
Det vederlag,
som betales ved hel eller delvis overdragelse af anlæg omfattet af stk. 1, må
hverken direkte eller indirekte føre til, at priserne for ydelser fra anlæg
omfattet af stk. 1 bliver højere, end de kunne være blevet, såfremt
overdragelsen ikke havde fundet sted, herunder som følge af indregning af
forøgede udgifter til finansiering ved fremmedkapital, driftsmæssige
afskrivninger eller forrentning af indskudskapital.
Stk. 8.
Udgifter til
erhvervelse af kvoter til varmeproduktion må først indregnes i priserne for
ydelser omfattet af stk. 1, når de gratistildelte kvoter efter kapitel 4 i
lov
om CO2
-kvoter ikke er tilstrækkelige til at dække CO2
-udledningen fra varmeproduktionen.
Stk. 9.
Værdien af
overskydende CO2
-kvoter tildelt til varmeproduktion efter §§ 16-20
i lov om CO2
-kvoter modregnes i priserne for ydelser omfattet af
stk. 1. Ved overskydende kvoter forstås, at antallet af gratis tildelte
kvoter til producenten efter §§ 16-20 i lov om CO2
-kvoter er
større end det antal, producenten faktisk har haft behov for til dækning af
CO2
-udledningen fra varmeproduktionen.
Stk. 10.
Udgifter til
betaling af afgift efter bestemmelsen i § 31 i lov om CO2
-kvoter kan ikke indregnes i priser for ydelser omfattet af stk. 1.
Stk. 11.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden for
værdifastsættelsen af de kvoter, som er nævnt i stk. 8, og af
overskydende
CO2
-kvoter efter stk. 9.
§ 20 a.
Priser
for ydelser fra de i § 20, stk. 1, nævnte anlæg fastsættes i overensstemmelse
med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på
dækning af de i § 20 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af anlægget.
Stk. 2.
Transport-
og energiministeren kan
fastsætte generelle indtægtsrammer for de i § 20, stk. 1, nævnte anlæg for et
nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer fastsætter
Energitilsynet
årligt en indtægtsramme for hvert af de berørte anlæg.
Stk. 3.
Energitilsynet
kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, hvis særlige
forhold
og hensynet til forsyningssikkerheden taler for det.
Stk. 4.
Indtægter, som
et af § 20, stk. 1, omfattet anlæg opnår på aktiviteter, der ikke er omfattet
af § 20, skal indgå ved Energitilsynets fastsættelse af indtægtsrammen.
Stk. 5.
Transport-
og energiministeren
kan fastsætte regler om brugen af overskud,
der fremkommer under overholdelse af de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer.
Stk. 6.
Kommuner må ikke
yde tilskud til kommunale varmeforsyningsanlæg.
Stk. 7.
Stk. 1-5 gælder ikke for
affaldsforbrændingsanlæg.
§ 20 b.
Geotermiske
anlæg, solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme- eller
kraft-varme-værker,
som leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan i prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte
ydelser indkalkulere et overskud. Ligeledes kan industrivirksomheder, der
leverer overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, indkalkulere
et
overskud.
Stk. 2.
Transport-
og energiministeren kan
bestemme, at andre end de i stk. 1 nævnte anlæg kan indkalkulere et overskud
i
prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, såfremt disse er baserede på
vedvarende
energi og indgår i tilsvarende leveranceforhold som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Transport-
og energiministeren kan
fastsætte regler om et prisloft for de i stk. 1 og 2 nævnte anlægs ydelser.
§ 21.
Tariffer,
omkostningsfordeling og andre betingelser for de af § 20 og § 20 b omfattede
ydelser skal med angivelse af grundlaget herfor anmeldes til et af t
ransport- og energiministeren
nedsat
tilsyn (Energitilsynet) efter regler fastsat af tilsynet.
Stk. 2.
Transport- og energiministeren
kan
bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes.
Stk. 3.
Tariffer,
omkostningsfordeling og andre betingelser, der ikke er anmeldt som
foreskrevet
efter stk. 1, er ugyldige.
Stk. 4.
Finder Energitilsynet,
at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller
i
strid med bestemmelserne i §§ 20, 20 a eller 20 b eller regler udstedt i
henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling
kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling
eller
betingelser.
Stk. 5.
Såfremt
tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser må antages at ville
medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan
tilsynet efter forhandling som nævnt i stk. 4 give pålæg om ændring af
tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser.
Stk. 6.
Bestemmelserne i
stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for vedtægtsbestemmelser i
forbrugerejede
forsyningsvirksomheder.
§ 22.
Regnskaber,
budgetter og andre oplysninger til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med
de
i § 20 a nævnte indtægtsrammer skal anmeldes til Energitilsynet efter regler
fastsat af tilsynet.
Stk. 2.
Transport-
og energiministeren kan
fastsætte regler om de i § 20 nævnte anlægs regnskabsføring og budgettering.
Stk. 3.
Transport-
og energiministeren kan
fastsætte regler om de af loven omfattede anlægs regnskabsføring m.v. med
henblik på opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten.
§ 22 a.
Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om
fastsættelse af tariffer og betingelser for de af §§ 20 og 20 b omfattede
ydelser. Energitilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger
efter regler fastsat af tilsynet.
Kapitel 4 a
Energitilsyn, oplysningspligt m.v.
§ 23.
Energitilsynets
afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om de forhold og
synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen.
§ 23 a.
Energitilsynet kan til enhver tid uden
retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven få
adgang til et af loven omfattet anlægs lokaler og på stedet gøre sig bekendt
med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber,
regnskabsmaterialer,
bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand ved
udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1.
§ 23 b.
Energitilsynet
opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, andre
betingelser
m.v. og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst en gang årligt.
Stk. 2.
Energitilsynet
udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de af loven omfattede
anlægs
indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse anlægs udførelse af
deres opgaver.
Stk. 3.
Energitilsynet
tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring tariffer,
rabatter og andre betingelser. Energitilsynet kan fastsætte regler om,
hvordan
sådanne forhold skal offentliggøres af de af loven omfattede anlæg, og regler
om fakturering og specificering af omkostninger.
Stk. 4.
Energitilsynet
kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber,
kontrakter m.m. i et af loven omfattet anlæg med henblik på at udarbejde en
sagkyndig rapport til brug for tilsynet.
Stk. 5.
Energitilsynet
kan hos de af loven omfattede anlæg indhente oplysninger, som er nødvendige
til
varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler udstedt
i
henhold til loven.
Stk. 6.
Energitilsynet
gør t
ransport-
og
energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning
for ministerens varetagelse af opgaver efter denne lov.
§ 23 c.
Udgifterne
til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter denne lov eller efter
regler
udstedt i henhold til loven betales af de af loven omfattede anlæg, som
Energitilsynet fører tilsyn med.
Transport-
og energiministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.
Transport-
og energiministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at der skal
betales gebyr for indbringelse af en klage for Energitilsynet.
Stk. 3.
De med et
godkendt privat ankenævns etablering og drift forbundne udgifter betales af
selskaber
omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslovene. Transport- og
energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning,
herunder om betaling af sagsomkostninger efter § 17, stk. 3, i lov om
forbrugerklager.
§ 23 d.
Transport-
og energiministeren kan til
sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af
energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det
nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge de af loven omfattede
anlæg at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger om anlæggenes
produktions- og driftsmæssige forhold samt
om de af anlæggene købte og solgte ydelser.
Stk. 2.
Transport-
og energiministeren kan hos
kommunerne indhente de nødvendige oplysninger til brug for kortlægningen af
den
kollektive forsyning med opvarmet vand, damp eller gas.
Stk. 3.
Transport-
og energiministeren
kan fastsætte regler om omfanget af de i
stk. 1 og 2 nævnte oplysninger.
Kapitel 4 b
Overdragelse af virksomhed, udskillelse af
aktiviteter og forbrugerindflydelse
§ 23 e.
Kommuner
registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i
virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet
anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomheder, der
direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har
ejet andele i sådanne virksomheder.
Stk. 2.
Selskabsmæssige
omstruktureringer i form af fusioner, spaltninger eller tilførsler af aktiver
omfattet af fusionsskattelovens regler eller i form af aktieombytninger
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13 anses ikke for afståelse
af
ejerandele i henhold til stk. 1, i det omfang kommunens vederlag består i
ejerandele i en eller flere virksomheder omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Registreringen
skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for
kommunen (rådighedsdatoen), samt beløbets størrelse.
Stk. 4.
Kommuner
indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de
registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1 og 3 i det foregående
kalenderår.
Stk. 5.
Indberetningen
skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående
kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for
størrelsen
af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede
rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning
af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1.
november
i indberetningsåret, hvor der, jf. stk. 9, sker reduktion i kommunens
statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner
og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1.
januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation
er
utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.
Stk. 6.
Ved
indberetningen efter stk. 5 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var
børsnoterede den 20. februar 2003, i det samlede rådighedsbeløb inkl.
beregnet
forrentning fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne
udbytte
fra selskaber omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke
overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som indberetningen
vedrører.
Stk. 7.
Energitilsynet
kan fastsætte regler om indberetningens form samt om den dokumentation, som
skal ledsage indberetningen.
Stk. 8.
Energitilsynet
træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb,
rådighedsdatoer,
den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 6 kan godkendes.
Kan
Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb,
rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.
Stk. 9.
Energitilsynet
giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse
om de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med
eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter
kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, i lov om
kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Hvis beløbet
efter
2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner
Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1.
november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret.
Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i
indberetningsåret.
Stk. 10.
Kommuner må
ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren bevare ejerandele i
virksomheder omfattet af stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder
eller
i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes
væsentlige nye aktiviteter. Transport- og energiministeren kan stille vilkår
for meddelelse af tilladelse. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen
snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder.
Stk. 11.
Bestemmelsen i
stk. 10 finder ikke anvendelse, i det omfang virksomheder omfattet af stk. 1
påbegynder nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller
lov
om naturgasforsyning.
§ 23 f.
Inden
et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, som ikke ejes af de
forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, kan afstås til
andre end kommuner, skal disse forbrugere tilbydes at købe anlægget til
markedspris.
Stk. 2.
Inden et anlæg
til fremføring af opvarmet vand eller damp, som ejes af de forbrugere, hvis
ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, kan afstås til andre, skal den
eller de kommuner, hvori anlægget er beliggende, tilbydes at købe anlægget
til
markedspris.
Stk. 3.
Forkøbsretten
efter stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved afståelse af ejerandele i
et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp eller af ejerandele i
virksomheder, der ejer sådanne fremføringsanlæg.
Stk. 4.
Forkøbsretten
efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvis forbrugerne eller kommunen ikke inden tre
måneder efter, at tilbuddet er kommet frem, tilkendegiver at ville benytte
den.
Vilkårene for overdragelsen af anlægget fastsættes i mangel af mindelig
overenskomst af Energitilsynet.
Stk. 5.
En aftale, som
er indgået i strid med stk. 1, 2 eller 3, er ugyldig.
§ 23 g.
Driften
af et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp skal udøves i et
selvstændigt
selskab, såfremt anlægget ikke ejes af en eller flere kommuner, af de
forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet det pågældende anlæg, eller af
kommuner og forbrugere i forening. Tilsvarende skal driften udøves i et
selvstændigt selskab, såfremt kommuner, forbrugere eller disse i forening
ikke
ejer alle ejerandele i en virksomhed, der ejer fremføringsanlægget.
Selskabet,
som driften af fremføringsanlægget skal udøves i, må ikke varetage anden
virksomhed,
medmindre dette sker i et andet selvstændigt selskab.
Stk. 2.
Transport-
og energiministeren kan
dispensere fra kravene i stk. 1, såfremt særlige hensyn tilsiger det.
§ 23 h.
Flertallet
af bestyrelsesmedlemmerne i en virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring
af
opvarmet vand eller damp, skal vælges af de forbrugere, hvis ejendomme er
tilsluttet virksomhedens anlæg, eller af en eller flere kommunale bestyrelser
i
virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses udøvelse af deres
ejerbeføjelser på virksomhedens generalforsamling eller på anden måde.
Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale
bestyrelser i forening.
Stk. 2.
Indflydelseskravet
i stk. 1 anses for opfyldt, hvis bestyrelsen i en virksomhed som nævnt i stk.
1, der drives i andelsselskabsform, udpeges af et repræsentantskab, der er
valgt af andelshaverne i forsyningsområdet. Det samme gælder for en
virksomhed
som nævnt i stk. 1, der drives som en selvejende institution eller i
foreningsform, hvis bestyrelsen udpeges af repræsentanter, der er valgt af en
eller flere kommunale bestyrelser i forsyningsområdet, af en flerhed af
forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virksomhedens anlæg, eller af
sådanne
kommunale bestyrelser og forbrugere i forening. Det samme gælder for et
kommunalt anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp.
Stk. 3.
I en virksomhed
som nævnt i stk. 1, der ejes af en juridisk person, anses indflydelseskravet
for opfyldt, hvis flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den juridiske
person er valgt eller udpeget på den i stk. 1 nævnte måde, og denne
bestyrelse
vælger virksomhedens bestyrelse.
Stk. 4.
Transport-
og energiministeren kan
dispensere fra indflydelseskravet i stk. 1, såfremt særlige hensyn tilsiger
det.
§ 23 i.
Såfremt forbrugere eller kommunale
bestyrelser eller disse i forening ikke har den i § 23 h nævnte indflydelse i
virksomheden, skal der etableres et forbrugerrepræsentantskab.
Forbrugerrepræsentantskabet
skal bestå af 11 medlemmer valgt af de forbrugere, hvis ejendomme er
tilsluttet
virksomhedens anlæg, og har til opgave at vælge flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne i virksomheden.
Stk. 2.
Transport-
og energiministeren kan
fastsætte nærmere regler om betingelserne for forbrugernes valgret og
valgbarhed samt om varigheden af forbrugerrepræsentantskabsmedlemmernes
mandat.
Stk. 3.
Forbrugerrepræsentantskabets
valg af bestyrelsesmedlemmer kan alene ske blandt kandidater opstillet af
medlemmerne af forbrugerrepræsentantskabet. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for
en periode svarende til den periode, der efter vedtægterne gælder for andre
bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 4.
Hvis
virksomheden drives i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens § 49,
stk.
6, § 59, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.
§ 23 j.
Et
forbrugerrepræsentantskab efter § 23 i, stk. 1, skal vælges første gang
senest
seks måneder efter, at virksomheden ikke opfylder det i § 23 h nævnte
indflydelseskrav. Forbrugerrepræsentantskabet vælger flertallet af
virksomhedens bestyrelsesmedlemmer inden for en frist på fire uger.
Stk. 2.
Virksomheden
skal drage omsorg for at etablere et forbrugerrepræsentantskab efter § 23 i.
§ 23 k.
Vedtægterne
for en virksomhed, der ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp,
skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af §§ 23 h-j.
Stk. 2.
I tilfælde af
uenighed mellem forbruger og virksomhed om, hvorvidt vedtægterne opfylder de
i
stk. 1 anførte krav, kan sagen af parterne indbringes for Energitilsynet.
Kapitel 5
Tilsyn
§ 24.
Transport-
og energiministeren kan
fastsætte regler om tekniske samt drifts- og vedligeholdelsesmæssige krav til
de af loven omfattede anlæg.
Transport-
og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om de tekniske
komponenter i anlæggene.
§ 25.
Kommunalbestyrelsen
fører tilsyn med indretningen og driften af kollektive varmeforsyningsanlæg.
Stk. 2.
Transport-
og energiministeren kan
fastsætte regler om tilsynet.
Kapitel 6
Klage, Energiklagenævn m.v.
§ 26.
Energiklagenævnet
behandler klager over afgørelser truffet af kommunen, t
ransport-
og energiministeren eller Energitilsynet efter denne
lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 2.
Kommunens, t
ransport-
og energiministerens og
Energitilsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke
indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse
foreligger.
Stk. 3.
Klage skal være
indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 26 a.
Transport-
og energiministeren
kan fastsætte regler om
1)
adgangen til at klage
over afgørelser, der efter loven eller efter regler udstedt i henhold til
loven
træffes af kommunalbestyrelsen, t
ransport-
og energiministeren eller Energitilsynet, herunder at visse afgørelser
ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet,
2)
at afgørelser,
truffet af en institution under T
ransport-
og Energiministeriet eller af Energitilsynet i henhold til en
bemyndigelse efter § 28, ikke skal kunne indbringes for t
ransport- og energiministeren, og
3)
betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
§ 27.
Transport-
og energiministeren kan
fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sammensætning ved nævnets
behandling af afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold
til
loven.
Stk. 2.
Energiklagenævnets
formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne
i
sager, der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i
henhold
til loven.
Stk. 3.
Energiklagenævnet
kan hos de af loven omfattede anlæg indhente oplysninger, som er nødvendige
til
varetagelsen af nævnets opgaver efter denne lov eller efter regler udstedt i
henhold til loven.
§ 28.
Transport-
og energiministeren kan
bemyndige Energitilsynet til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren.
Kapitel 7
Offentlige forpligtelser for
varmeforsyningsanlæg
§ 29.
Transport-
og energiministeren
kan pålægge virksomheder, der driver et af
loven omfattet anlæg, at
1)
udføre aktiviteter
med henblik på at fremme tilslutningen til fjernvarme,
2)
kortlægge
varmeforbruget i forsyningsområderne og energiforbruget i de af loven
omfattede
anlæg samt planlægge og medvirke til gennemførelsen af energibesparelser og
energieffektiviseringer i de pågældende områder og anlæg,
3)
yde energirådgivning
over for forbrugerne i forsyningsområderne,
4)
udføre forsknings- og
udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for anvendelsen af miljøvenlige
produktionsteknologier inden for varmeforsyningen, og
5)
udføre udredningsopgaver om den fremtidige
energianvendelse i forsyningsområderne.
Stk. 2.
Transport-
og energiministeren kan
fastsætte regler om gennemførelsen af aktiviteterne i stk. 1, herunder regler
om fakturering og opkrævning af beløb, samt om tilrettelæggelsen af arbejdet
med aktiviteterne og afgrænsningen af disse.
Stk. 3.
Transport-
og energiministeren kan
bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for
planlægningen efter stk. 1, nr. 2, for rådgivningen efter stk. 1, nr. 3, og
for
udførelsen efter stk. 1, nr. 4 og 5.
Transport-
og energiministeren kan fastsætte regler om udarbejdelsen af planer for
aktiviteterne i stk. 1 og om godkendelse af disse.
§ 29 a.
Virksomheder,
som driver anlæg til produktion og fremføring af bygas, skal foretage
nødvendig
planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre
bygasforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.
Stk. 2.
Transport- og
energiministeren kan fastsætte regler om varetagelse af de i stk. 1 nævnte
opgaver samt om varetagelse af de overordnede, koordinerende
planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende beredskabet.
§ 30.
(Ophævet)
§ 31.
(Ophævet)
§ 32.
(Ophævet)
Kapitel 8
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 33.
Undlader
nogen rettidigt at anmelde eller give oplysninger i henhold til § 4, stk. 3,
§
21, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23 b, stk. 5, § 23 d, stk. 2, og § 27, stk. 3, at
efterkomme pålæg i henhold til § 21, stk. 4 og 5, § 23 d, stk. 1, eller § 29,
stk. 1, at udskille driften efter § 23 g eller at overholde regler udstedt i
henhold til § 24, kan t
ransport-
og
energiministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller
ugentlige
bøder. Der er udpantningsret for disse.
§ 34.
Med bøde straffes den, der
1)
undlader at indhente tilladelse efter § 4,
2)
tilsidesætter vilkår
for en tilladelse efter loven,
3)
undlader at
efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et
ulovligt forhold,
4)
undlader at foretage
registrering, indberetning og afhændelse som angivet i § 23 e,
5)
afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger, jf. § 4, stk. 3, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1, § 23 b,
stk. 5, § 23 d, stk. 1 og 2, og § 27, stk. 3.
Stk. 2.
I forskrifter,
der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
§ 35.
Loven
træder i kraft den 15. juni 1990.
Stk. 2.
Ved lovens
ikrafttræden ophæves lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af
29. juni 1983.
Stk. 3.
Indtil transport-
og energiministeren
har truffet anden bestemmelse, kan
kommunalbestyrelsen ikke godkende projekter, der strider mod de i medfør af
de
hidtil gældende regler godkendte regionale varmeforsyningsplaner.
§ 36.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 96 af 9. februar 1994 om ændring af lov om
varmeforsyning, som indsætter § 9, stk. 3, og som ændrer § 14, stk. 1,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 1994.
Lov nr. 213 af 29. marts 1995 om ændring af lov om
varmeforsyning, som overalt i loven ændrer
»Energiministeren«
til
»Miljø-
og Energiministeren«, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
1)
Lov nr. 436 af 10. juni 1997 om ændring af lov om
varmeforsyning, som angår § 34, stk. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
2)
Lov nr. 451 af 31. maj 2000 om ændring af lov om
varmeforsyning, som angår § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, § 2, stk. 2-4, § 6, stk.
4,
§§ 20-24 og §§ 26-34, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2000. § 23 g træder dog
først i kraft den 1. januar 2001.
Lov nr. 316 af 22. maj 2002 om ændring af lov om elforsyning
og visse andre energilove, som overalt i loven ændrer
»Miljø- og energiministeren«,
»miljø- og energiministeren«, »Miljø- og energiministerens«, »miljø- og
energiministerens«
og »Miljø- og Energiministeriet« til henholdsvis: »Økonomi- og
erhvervsministeren«, »økonomi- og erhvervsministeren«, »Økonomi- og
erhvervsministerens«,
»økonomi- og erhvervsministerens« og »Økonomi- og Erhvervsministeriet«, og
indsætter
bestemmelsen § 29 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Tidspunktet for
lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Ministeren
kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.
3)
Stk. 2.
(Udeladt)
Lov nr. 452 af 10. juni 2003 om ændring af lov om
elforsyning, lov om tilskud til elproduktion, lov om varmeforsyning og lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, der
angår
§ 20, stk. 1, 2 og 7, § 23 e, § 33 og § 34, stk. 1, nr. 4 og 5, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
4)
Stk. 2.
§ 1, nr. 5, 6 og
8, og §§ 3 og 4 har virkning for uddelinger, der bindende er besluttet, og
for
vederlag ved afståelse erhvervet ved bindende aftale indgået den 20. februar
2003 eller senere.
Stk. 3.
Bindende
dispositioner foretaget inden den 20. februar 2003 behandles efter de hidtil
gældende
bestemmelser i elforsyningslovens § 37, varmeforsyningslovens § 23 e og § 10,
stk. 6 og 7, og § 17, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud
til kommuner og amtskommuner, medmindre kommunen eller amtskommunen senest
ved
indberetningen til Energitilsynet anmoder om, at dispositionerne omfattes af
bestemmelserne i § 1, stk. 5, 6 og 8, og §§ 3 og 4 i denne lov.
Stk. 4.
Den første
indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 4, som affattet ved denne
lovs
§ 1, nr. 5, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 4, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 4, foretages senest den 1. februar 2004 dækkende perioden fra
den
20. februar 2003 til den 31. december 2003.
Lov nr. 205 af 29. marts 2004 om ændring af lov om
varmeforsyning, der angår § 3, stk. 2, og ophæver § 10, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2004.
Lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO2
-kvoter, der angår § 20, stk. 1
og 8-11, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 39.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og
erhvervsministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft
før andre dele af loven.
5)
Stk. 2.
(Udeladt)
Lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, der indsætter
§
22 a og 23 c, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk.12.
Tidspunktet for
lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Ministeren
kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.
6)
Stk. 2-8.
(Udeladt)
Stk. 9.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte særlige overgangsregler i forbindelse med
oprettelsen af et privat ankenævn på energiforsyningsområdet.
Stk. 10-13.
(Udeladt)
Lov nr. 495 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning
og lov om varmeforsyning, der indsætter § 3, stk. 2, 2. pkt., indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Tidspunktet for
lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Ministeren
kan
fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.
7)
Stk. 2.
(Udeladt)
Lov nr. 293 af 27. april 2005 om ændring af lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om
elforsyning
og lov om varmeforsyning, der angår § 23 e, stk. 5, 2. pkt., og indsætter §
23
e, stk. 9, 3. og 4. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
8)
Stk. 2.
(Udeladt)
Stk. 3.
Lovens § 2 og §
3 finder anvendelse for indberetninger fra og med 2004.
Stk. 4.
Fristen for
foretagelse af indberetning i henhold til § 37, stk. 4, i elforsyningsloven
og
§ 23 e, stk. 4, i varmeforsyningsloven er for 2004 fastsat til 4 uger efter
denne
lovs ikrafttræden.
Energistyrelsen, den 17. maj 2005
Ib Larsen
/Ulf Tvenstrup
Officielle noter
1)
Loven er bekendtgjort den 30. marts 1995 i Lovtidende A og trådt i kraft den
31. marts 1995.
2)
Loven er bekendtgjort den 11. juni 1997 i Lovtidende A og trådt i kraft den
12.
juni 1997.
3)
Lovens § 3 er trådt i kraft den 1. juli 2002, jf. bekendtgørelse nr. 454 af
14.
juni 2002.
4)
Loven er bekendtgjort den 11. juni 2003 i Lovtidende A og trådt i kraft den
12.
juni 2003.
5)
Lovens kapitel 10 er trådt i kraft den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr.
550
af 17. juni 2004.
6)
Lovens § 3, nr. 1, er trådt i kraft den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr.
615 af 18. juni 2004. Lovens § 3, nr. 2, er trådt i kraft den 1. oktober
2004,
jf. bekendtgørelse nr. 913 af 30. august 2004.
7)
Lovens § 2, nr. 1, er trådt i kraft den 1. juli 2004, jf. bekendtgørelse nr.
616 af 18. juni 2004.
8)
Loven er bekendtgjort den 29. april 2005 i Lovtidende A og trådt i kraft den
30. april 2005.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om elforsyning og lov om varmeforsyning (Fremrykning af modregning ved kommuners afståelse m.v. af energivirksomheder) Retsinformation · 25. april 2005
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 5. december 2019. — „EVN Bulgaria Toplofikatsia“ EAD mod Nikolina Stefanova Dimitrova og „Toplofikatsia Sofia“ EAD mod Mitko Simeonov Dimitrov. EU-domme · 5. december 2019
- Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 23. oktober 2025. — »EVN Bulgaria Toplofikatsia« EAD mod OZ. EU-domme · 23. oktober 2025
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat H. Saugmandsgaard Øe fremsat den 30. april 2019. — „EVN Bulgaria Toplofikatsia“ EAD mod Nikolina Stefanova Dimitrova og „Toplofikatsia Sofia“ EAD mod Mitko Simeonov Dimitrov. EU-domme · 30. april 2019
- Sag om prøvelse af myndighedsafgørelse konkret Energiklagenævnets afgørelse vedrørende varmeværks varmeproduktionsanlæg Domsdatabasen · 16. januar 2024
- Aktivernes handelsværdi fastsat efter selskabsskattelovens § 5 i et varmeselskab SKM-databasen · 21. maj 2019