Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-195/196
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-195/196
Popermo Forsikring g/s, ved advokat Jørn Frøhlich, har klaget
til Pressenævnet over et indslag i udsendelsen ”Kontant” bragt af
Danmarks
Radio den 29. marts 2005 samt forlangt, at indslaget fjernes fra Danmarks
Radios hjemmeside, idet selskabet finder, at god presseskik er tilsidesat.
Indslaget omhandlede en familie, der som forsikringstager i
Popermo Forsikring g/s havde fået problemer som følge af en større vandskade
i
huset med efterfølgende skimmelsvampeangreb. Familien blev i de følgende
måneder genhuset flere gange, og indslagets synspunkt var, at Popermo
Forsikring g/s ikke levede op til sit ansvar med effektivt og hurtigt at
udbedre skaderne på huset, og at selskabet bevidst trak sagen i langdrag til
stor gene for den pågældende familie.
Indslaget indeholdt uddrag af en båndet telefonsamtale mellem
journalist Lisbeth Kølster og direktør i Popermo Forsikring g/s, Klaus
Delman,
hvori det hed:
Delman:
Vi er jo et
nicheselskab Så vi har jo ikke brug for et godt eller et dårligt presseimage
overhovedet. Vi er et nicheselskab, som handler med politifolk og
retsvæsenets
folk, ikke Der er jo ingen almen interesse i en sag af den art.
Journalist:
Du mener,
at I har jeres kunder under alle omstændigheder?
Delman:
Ja, det vil
Læs alt
jeg tillade mig at gå ud fra. Det kan selvfølgelig lyde lidt arrogant, især
hvis du citerer mig for det Øh, det er klart, så Men det vil jeg tillade
mig
at gå ud fra.
Journalist:
Altså; I
har en naturlig kundekreds hos politi og domstole?
Delman:
Det kan man
roligt sige, at det har vi. Uanset om du bringer den her sag eller ej.
Under interviewet med journalisten oplyste direktør Klaus Delman
med det samme, at han ikke ønskede at kommentere den konkrete sag eller i
øvrigt at medvirke i udsendelsen. Han oplyste endvidere, at sagen efter hans
opfattelse ikke havde almen interesse, da der var tale om en meget sjælden
forekommende skadetype.
Direktør Klaus Delman fik ikke af journalisten at vide, at telefonsamtalen
blev optaget. Han blev imidlertid opmærksom herpå, da der sidst i interviewet
lød et klik. Journalisten bekræftede herefter på direktørens forespørgsel, at
interviewet af kontrolhensyn blev optaget. Direktør Klaus Delman gjorde
opmærksom på, at han gik ud fra, at båndet ikke blev benyttet i udsendelsen.
Danmarks Radio har bekræftet, at direktøren med det samme
oplyste, at han hverken ønskede at kommentere den konkrete sag eller i øvrigt
medvirke i udsendelsen, samt at den konkrete sag efter hans opfattelse ikke
havde nogen almen interesse.
Under interviewet tilkendegav journalisten afslutningsvis, at
Danmarks Radio sandsynligvis ikke ville bruge optagelsen af interviewet.
Popermo Forsikring g/s har anført, at det er i strid med god
presseskik at viderebringe båndoptagelsen i tv-udsendelsen, uden at direktør
Klaus Delman på forhånd gav sit samtykke hertil.
Popermo Forsikring g/s har endvidere anført, at journalisten ikke
oplyste, at telefonsamtalen blev optaget.
Popermo Forsikring g/s har endelig henvist til Pressenævnets kendelse
i sag nr. 2004-6-35 og har i den forbindelse anført, at der ikke under
interviewet er fremkommet oplysninger af en sådan betydning for sagen, at
hensynet til direktør Klaus Delman må vige for den samfundsmæssige interesse,
der er knyttet til det pågældende emne.
Danmarks Radio har bestridt, at god presseskik er tilsidesat, og
har peget på, at udsendelsen ”Kontant” er et forbrugerprogram, som
sætter fokus
på forbrugernes dagsorden, følger deres klager, kommer med gode råd,
undersøger
og giver overblik.
Danmarks Radio har anført, at ordet ”sandsynligvis” ikke
kan tages som et tilsagn fra journalisten, og at
tilkendegivelsen alene skal anses for en journalistisk vurdering i den
daværende fase i arbejdet med indslaget.
Danmarks Radio har videre anført, at Pressenævnet i kendelsen i
sag nr. 2004-6-35 anerkender, at båndoptager i dag anses som et almindeligt
journalistisk arbejdsredskab, og at det derfor ikke er i strid med god
presseskik, at et interview optages på bånd, uden at journalisten har gjort
opmærksom på det. Det fremgår endvidere af båndudskriften, at direktør Klaus
Delman var klar over, at han talte med en journalist, at hans udtalelser
kunne
blive citeret, og at sagen kunne blive genstand for et indslag.
Endvidere har Danmarks Radio anført, at direktør Klaus Delman
under interviewet fremkom med den væsentlige oplysning, at Popermo Forsikring
g/s ikke mener, det kan skade selskabet, at der fremkommer medieomtale, som
kan
give selskabet et dårligt image. En sådan holdning er af interesse for
selskabets kunder, der kan risikere at ende i samme situation. Det bestyrker
betydningen af udtalelsen, at den kommer fra selskabets direktør. Danmarks
Radio finder på denne baggrund, at udtalelsen har klar samfundsmæssig
interesse, og at den kun kan dokumenteres gennem udsendelse af den båndede
telefonsamtale. En direktør for et selskab af ikke ubetydelig størrelse må
tåle, at hans udtalelser om selskabets forhold eksponeres i massemedierne.
Om Pressenævnets kendelse i sag nr. 2004-6-35, som Popermo Forsikring
g/s har henvist til i sin klage, har Danmarks Radio anført, at
telefonsamtalen
med direktør Klaus Delman adskiller sig fra interviewet i den pågældende sag,
hvor der var tale om en lang telefonsamtale med en almindelig medarbejder i
Vejdirektoratet, efter at mediet havde indhentet udtalelser fra direktoratets
pressechef og fået afslag på uddybning fra direktoratets direktør.
Medarbejderen udtalte sig alene om betydningen af, om der har været et vist
antal klager, og generelt om direktoratets opgave med at drive rastepladser.
Danmarks Radio har henvist til Pressenævnets årsberetning 2004,
s. 22, hvor det bl.a. er anført, at der utvivlsomt må være videre rammer for
medierne i forhold til optagelse og afspilning af telefonsamtaler med
personer,
der har en overordnet funktion og er vant til kontakt med pressen.
Endelig har Danmarks Radio oplyst, at mediet på baggrund af
klagen har indskærpet, at der altid skal ringes tilbage til personer, som har
fået at vide, at de er blevet optaget på bånd, og hvor der har været
usikkerhed, om båndoptagelsen de facto vil blive anvendt i udsendelsen, hvis
det ender med at være tilfældet.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Michael Ulveman, Lene
Sarup og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Da en båndoptager i dag anses for et almindeligt journalistisk
arbejdsredskab til brug ved telefoninterviews, finder nævnet ikke grundlag
for
at kritisere, at interviewet med direktør Klaus Delman blev optaget på bånd,
uden at journalisten af egen drift gjorde opmærksom på det.
Nævnet lægger til grund, at direktør Klaus Delman var bekendt
med, at han talte med en journalist fra Danmarks Radio, og at han
indledningsvis tilkendegav, at han ikke ønskede at kommentere den konkrete
sag
eller i øvrigt at medvirke i udsendelsen, og tilkendegav, at sagen efter hans
opfattelse ikke havde almen interesse. Popermo Forsikring har ikke gjort
gældende, at journalisten inden interviewet gav tilsagn om, at man ikke ville
benytte samtalen i en udsendelse.
På baggrund af parternes divergerende oplysninger og Pressenævnets
begrænsede muligheder for bevisbedømmelse kan nævnet imidlertid ikke vurdere,
om der ved telefoninterviewets afslutning blev givet direktør Klaus Delman et
tilsagn om, at optagelsen ikke ville blive benyttet i indslaget.
Pressenævnet finder, at der er en samfundsmæssig interesse i at
omtale et forsikringsselskabs forhold til dets kunder og pressen. Hensynet
til
beskyttelse af direktør Klaus Delman, der ikke ønskede at medvirke i
indslaget,
findes at måtte vige for den samfundsmæssige interesse, der er knyttet til
omtalen af forsikringsselskabet. Nævnet lægger herved også vægt på, at det
var
forsikringsselskabets direktør, der blev interviewet, og at direktøren var
klar
over, at han talte med en journalist fra Danmarks Radio. Direktøren må som
følge af sin overordnede funktion antages at være bekendt med mediernes
arbejdsmetoder og vant til pressekontakt.
Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale
kritik af Danmarks Radio for tilsidesættelse af god presseskik, og nævnet
finder heller ikke grundlag for at pålægge Danmarks Radio at fjerne indslaget
fra sin hjemmeside eller beklage det.
Afgjort den 23. august 2005.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1006 Retsinformation · 24. september 2010
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-750 Retsinformation · 18. december 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-609 Retsinformation · 26. februar 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-265 Retsinformation · 28. juni 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00147 Retsinformation · 10. december 2011
- Kendelse af 31. maj 1995. 93-66.150 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. maj 1995