Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-195/196

KEN nr 9576 af 23/08/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet9. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2005-6-195/196

Popermo Forsikring g/s, ved advokat Jørn Frøhlich, har klaget

til Pressenævnet over et indslag i udsendelsen ”Kontant” bragt af

Danmarks

Radio den 29. marts 2005 samt forlangt, at indslaget fjernes fra Danmarks

Radios hjemmeside, idet selskabet finder, at god presseskik er tilsidesat.

Indslaget omhandlede en familie, der som forsikringstager i

Popermo Forsikring g/s havde fået problemer som følge af en større vandskade

i

huset med efterfølgende skimmelsvampeangreb. Familien blev i de følgende

måneder genhuset flere gange, og indslagets synspunkt var, at Popermo

Forsikring g/s ikke levede op til sit ansvar med effektivt og hurtigt at

udbedre skaderne på huset, og at selskabet bevidst trak sagen i langdrag til

stor gene for den pågældende familie.

Indslaget indeholdt uddrag af en båndet telefonsamtale mellem

journalist Lisbeth Kølster og direktør i Popermo Forsikring g/s, Klaus

Delman,

hvori det hed:

Delman:

Vi er jo et

nicheselskab Så vi har jo ikke brug for et godt eller et dårligt presseimage

overhovedet. Vi er et nicheselskab, som handler med politifolk og

retsvæsenets

folk, ikke Der er jo ingen almen interesse i en sag af den art.

Journalist:

Du mener,

at I har jeres kunder under alle omstændigheder?

Delman:

Ja, det vil

Læs alt

jeg tillade mig at gå ud fra. Det kan selvfølgelig lyde lidt arrogant, især

hvis du citerer mig for det Øh, det er klart, så Men det vil jeg tillade

mig

at gå ud fra.

Journalist:

Altså; I

har en naturlig kundekreds hos politi og domstole?

Delman:

Det kan man

roligt sige, at det har vi. Uanset om du bringer den her sag eller ej.

Under interviewet med journalisten oplyste direktør Klaus Delman

med det samme, at han ikke ønskede at kommentere den konkrete sag eller i

øvrigt at medvirke i udsendelsen. Han oplyste endvidere, at sagen efter hans

opfattelse ikke havde almen interesse, da der var tale om en meget sjælden

forekommende skadetype.

Direktør Klaus Delman fik ikke af journalisten at vide, at telefonsamtalen

blev optaget. Han blev imidlertid opmærksom herpå, da der sidst i interviewet

lød et klik. Journalisten bekræftede herefter på direktørens forespørgsel, at

interviewet af kontrolhensyn blev optaget. Direktør Klaus Delman gjorde

opmærksom på, at han gik ud fra, at båndet ikke blev benyttet i udsendelsen.

Danmarks Radio har bekræftet, at direktøren med det samme

oplyste, at han hverken ønskede at kommentere den konkrete sag eller i øvrigt

medvirke i udsendelsen, samt at den konkrete sag efter hans opfattelse ikke

havde nogen almen interesse.

Under interviewet tilkendegav journalisten afslutningsvis, at

Danmarks Radio sandsynligvis ikke ville bruge optagelsen af interviewet.

Popermo Forsikring g/s har anført, at det er i strid med god

presseskik at viderebringe båndoptagelsen i tv-udsendelsen, uden at direktør

Klaus Delman på forhånd gav sit samtykke hertil.

Popermo Forsikring g/s har endvidere anført, at journalisten ikke

oplyste, at telefonsamtalen blev optaget.

Popermo Forsikring g/s har endelig henvist til Pressenævnets kendelse

i sag nr. 2004-6-35 og har i den forbindelse anført, at der ikke under

interviewet er fremkommet oplysninger af en sådan betydning for sagen, at

hensynet til direktør Klaus Delman må vige for den samfundsmæssige interesse,

der er knyttet til det pågældende emne.

Danmarks Radio har bestridt, at god presseskik er tilsidesat, og

har peget på, at udsendelsen ”Kontant” er et forbrugerprogram, som

sætter fokus

på forbrugernes dagsorden, følger deres klager, kommer med gode råd,

undersøger

og giver overblik.

Danmarks Radio har anført, at ordet ”sandsynligvis” ikke

kan tages som et tilsagn fra journalisten, og at

tilkendegivelsen alene skal anses for en journalistisk vurdering i den

daværende fase i arbejdet med indslaget.

Danmarks Radio har videre anført, at Pressenævnet i kendelsen i

sag nr. 2004-6-35 anerkender, at båndoptager i dag anses som et almindeligt

journalistisk arbejdsredskab, og at det derfor ikke er i strid med god

presseskik, at et interview optages på bånd, uden at journalisten har gjort

opmærksom på det. Det fremgår endvidere af båndudskriften, at direktør Klaus

Delman var klar over, at han talte med en journalist, at hans udtalelser

kunne

blive citeret, og at sagen kunne blive genstand for et indslag.

Endvidere har Danmarks Radio anført, at direktør Klaus Delman

under interviewet fremkom med den væsentlige oplysning, at Popermo Forsikring

g/s ikke mener, det kan skade selskabet, at der fremkommer medieomtale, som

kan

give selskabet et dårligt image. En sådan holdning er af interesse for

selskabets kunder, der kan risikere at ende i samme situation. Det bestyrker

betydningen af udtalelsen, at den kommer fra selskabets direktør. Danmarks

Radio finder på denne baggrund, at udtalelsen har klar samfundsmæssig

interesse, og at den kun kan dokumenteres gennem udsendelse af den båndede

telefonsamtale. En direktør for et selskab af ikke ubetydelig størrelse må

tåle, at hans udtalelser om selskabets forhold eksponeres i massemedierne.

Om Pressenævnets kendelse i sag nr. 2004-6-35, som Popermo Forsikring

g/s har henvist til i sin klage, har Danmarks Radio anført, at

telefonsamtalen

med direktør Klaus Delman adskiller sig fra interviewet i den pågældende sag,

hvor der var tale om en lang telefonsamtale med en almindelig medarbejder i

Vejdirektoratet, efter at mediet havde indhentet udtalelser fra direktoratets

pressechef og fået afslag på uddybning fra direktoratets direktør.

Medarbejderen udtalte sig alene om betydningen af, om der har været et vist

antal klager, og generelt om direktoratets opgave med at drive rastepladser.

Danmarks Radio har henvist til Pressenævnets årsberetning 2004,

s. 22, hvor det bl.a. er anført, at der utvivlsomt må være videre rammer for

medierne i forhold til optagelse og afspilning af telefonsamtaler med

personer,

der har en overordnet funktion og er vant til kontakt med pressen.

Endelig har Danmarks Radio oplyst, at mediet på baggrund af

klagen har indskærpet, at der altid skal ringes tilbage til personer, som har

fået at vide, at de er blevet optaget på bånd, og hvor der har været

usikkerhed, om båndoptagelsen de facto vil blive anvendt i udsendelsen, hvis

det ender med at være tilfældet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Michael Ulveman, Lene

Sarup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Da en båndoptager i dag anses for et almindeligt journalistisk

arbejdsredskab til brug ved telefoninterviews, finder nævnet ikke grundlag

for

at kritisere, at interviewet med direktør Klaus Delman blev optaget på bånd,

uden at journalisten af egen drift gjorde opmærksom på det.

Nævnet lægger til grund, at direktør Klaus Delman var bekendt

med, at han talte med en journalist fra Danmarks Radio, og at han

indledningsvis tilkendegav, at han ikke ønskede at kommentere den konkrete

sag

eller i øvrigt at medvirke i udsendelsen, og tilkendegav, at sagen efter hans

opfattelse ikke havde almen interesse. Popermo Forsikring har ikke gjort

gældende, at journalisten inden interviewet gav tilsagn om, at man ikke ville

benytte samtalen i en udsendelse.

På baggrund af parternes divergerende oplysninger og Pressenævnets

begrænsede muligheder for bevisbedømmelse kan nævnet imidlertid ikke vurdere,

om der ved telefoninterviewets afslutning blev givet direktør Klaus Delman et

tilsagn om, at optagelsen ikke ville blive benyttet i indslaget.

Pressenævnet finder, at der er en samfundsmæssig interesse i at

omtale et forsikringsselskabs forhold til dets kunder og pressen. Hensynet

til

beskyttelse af direktør Klaus Delman, der ikke ønskede at medvirke i

indslaget,

findes at måtte vige for den samfundsmæssige interesse, der er knyttet til

omtalen af forsikringsselskabet. Nævnet lægger herved også vægt på, at det

var

forsikringsselskabets direktør, der blev interviewet, og at direktøren var

klar

over, at han talte med en journalist fra Danmarks Radio. Direktøren må som

følge af sin overordnede funktion antages at være bekendt med mediernes

arbejdsmetoder og vant til pressekontakt.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale

kritik af Danmarks Radio for tilsidesættelse af god presseskik, og nævnet

finder heller ikke grundlag for at pålægge Danmarks Radio at fjerne indslaget

fra sin hjemmeside eller beklage det.

Afgjort den 23. august 2005.

Lignende dokumenter