Skrivelse af 25/11-1997 vedr. anvisning af børn, som er raske smittebærere af hepatitis B (leverbetændelse)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skrivelse af 25/11-1997 vedr. anvisning af
børn, som er raske smittebærere af hepatitis B
(leverbetændelse)
Civilretsdirektoratet har modtaget forskellige
henvendelser vedrørende anvisning af børn til adoption, som er
raske smittebærere af Hepatitis B.
Professor, overlæge, dr. Med. P.A. Krasilnikoff,
medlem af Adoptionsnævnet, har i den anledning udarbejdet vedlagte
udtalelse af 6. november 1997, som Adoptionsnævnet har tilsluttet
sig.
Udtalelsen udsendes hermed til orientering.
Til samtlige adoptionssamråd og amtskommunale
socialforvaltninger (i København Magistraten og på Frederiksberg
Det Sociale Udvalg), Rigsombudsmanden på Færøerne,
Adoptionssamrådet på Færøerne, Rigsombudsmanden i
Grønland og Socialdirektoratet i Grønland,
Adoptionsnævnet, Adoption Center, Danadopt og Terre des
Hommes.
Civilretsdirektoratet, den 25. november
1997
Anne Thalbitzer
Bilag 1
Der har fra forskellig side været rejst spørgsmål
vedrørende betydningen af, at børn, som en formidlende
organisation har anvist til adoption, er raske smittebærere af
hepatitis B.
Spørgsmålet har været drøftet i
Adoptionsnævnet, og medlem af nævnet, professor, overlæge
dr. Med. P.A. Krasilnikoff, har i den anledning udarbejdet følgende
udtalelse, hvortil nævnet kan henholde sig:
Læs alt
"I. Specielle karakteristika ved hepatitis B infektionen.
Leverbetændelse (hepatitis) kan forårsages af flere
forskellige virusarter (A,B.C,D,E.G). Blandt disse frembyder infektion med
hepatitis B virus særlige problemer:
Hepatitis B virus forekommer især i de lande,
hvorfra Danmark traditionelt medtager flest børn til adoption,
såsom Asien, Afrika og Sydamerika hvorimod forekomsten er lidt mindre
hyppig i Østeuropa og sjælden i Danmark.
Diagnosen hepatitis B stilles ved i blodet at
påvise virus (HbsAg, HbeAg og eller antistoffer herimod (anti-HbsAg,
anti HBc, anti Hbe)). En sådan påvisning kræver
laboratoriefaciliteter på et niveau, som ikke i alle tilfælde kan
påregnes at være til rådighed på det enkelte
giversted i det enkelte land.
Virus overføres hyppigst via blod (ex.
Blodtransfusion) eller via andre legemsvæsker (ex. Seksuel kontant).
For nyfødtes vedkommende sker overførslen især fra mor
til barn i forbindelse med fødslen eller evt. som følge af
rifter i moderens brystvorter ved amningen.
I visse tilfælde fjerner barnets eget
immunforsvar virus efter kort tid, og barnet anses herefter for
rask.
I andre tilfælde fortsætter infektionen og bliver kronisk en
tendens, som er mere udpræget, desto yngre barnet er på
infektionstidspunktet.
Visse af disse børn har ikke kliniske symptomer på deres
kroniske infektion og har normale leverprøver. Disse børn er at
betragte som såkaldte "raske smittebærere", idet de vil
kunne overføre virus til andre personer, jf. pkt. 3. Børn, der
er raske smittebærere af hepatitis B virus, må forventes at have
en mindre risiko for at blive leversyge end børn med påvirkede
leverprøver.
Hos andre børn medfører den kroniske infektion typisk
efter års forløb . skrumpelever (levercirrhose), eventuelt med
leversvigt til følge, ligesom disse børn har en større
risiko for at få leverkræft. Behandlingen med specielt Interferon
kan i mange tilfælde hæmme eller eventuelt hindre en sådan
udvikling.
Infektion kan hos nyfødte forebygges ved behandling med
vaccination mod hepatitis B virus påbegyndt straks efter fødslen
og efterfulgt af yderligere tre vaccinationer, når barnet er
henholdsvis 1, 2 og 12 mrd. gammelt. Endvidere gives ved fødslen
gammaglobulin imod hepatitis B virus.
Vaccination af de pårørende til et barn med hepatitis B virus
yder tilsvarende en god beskyttelse, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om
helbredsmæssige forhold hos udenlandske adoptivbørn og
børn i indvandrerfamilier, oktober 1992, pagina 6.
II. Konsekvenserne af ovenstående i adoptionsmæssig
sammenhæng.
Alle ansøgere skal uanset om de alene har en almen
godkendelse som adoptanter kunne acceptere et barn med de generelle risici,
det indebærer at adoptere et udenlandsk barn. Når ansøgere
har fået en almen godkendelse, betyder det derfor også, at
ansøgerne er skønnet egnet til at adoptere et barn med en
sådan generel risiko.
Som det fremgår ovenfor under afsnit I. pkt. 1 og 2, er hepatitis B
virus hyppigt forekommende i en række giverlande, men det kan ikke
generelt påregnes, at der i forbindelse med adoption af børn fra
disse lande er gennemført de fornødne undersøgelser med
henblik på at fastslå, om et givet barn er inficeret med
hepatitis B. Hertil kommer, at der også vil være en risiko for,
at barnet, uanset at den fornødne undersøgelse er foretaget,
enten efterfølgende smittes eller, at undersøgelsen er
foretaget i sygdommens inkubationstid og således endnu ikke er blevet
positiv. Infektion med hepatitis B virus er derfor omfattet af de generelle
risici, der er forbundet med at adoptere et udenlandsk barn.
Hvis barnet, der bringes i forslag, er såkaldt rask
smittebærer af hepatitis B virus (jf. ovenfor pkt. I, 4a), vil barnet
alt andet lige være at betragte som rask, hvorfor også et barn,
der er rask smittebærer, vil falde indenfor den almene godkendelse til
et udenlandsk barn.
Hvis et barn, der bringes i forslag, har aktiv hepatitis B
virusinfektion, vil barnet derimod være at betragte som risikobarn.
Ansøgerne skal derfor være særligt godkendte til at
modtage et sådan barn."
Det er således Adoptionsnævnets opfattelse, at et barn, der er
konstateret rask smittebærer af hepatitis B virus, falder indenfor
rammerne af den almene godkendelse til et udenlandsk barn.
Da alle ansøgere vil kunne få bragt et barn med hepatitis B
virusinfektion i forslag, bør ansøgerne på forhånd
informeres om denne risiko og tage stilling dertil Dette indebærer, at
ansøgere, der ikke anses for egnet til at modtage et barn, der er rask
smittebærer af hepatitis B virus, ikke bør godkendes til at
adoptere et udenlandsk barn.
Lignende dokumenter
- Skrivelse af 20/04-1998 vedr. betydningen af celleforandringer i livmoderhalsen (dysplasi) i relation til godkendelse som adoptant Retsinformation · 7. april 1999
- Skrivelse af 20/04 1998 vedrørende sukkersygepatienters godkendelse som adoptivforældre Retsinformation · 7. april 1999
- Skrivelse om oplysningsniveauet i sager om kinesiske børn, der bringes i forslag til danske adoptionsansøgere Retsinformation · 28. april 1999
- Skrivelse af 12/12 1996 vedrørende mulighed for at en søskende til et adoptivbarn i Danmark placeres i samme familie Retsinformation · 7. april 1999
- Skrivelse af 10/06-1997 vedr. sukkersygepatienters godkendelse som adoptivforældre Retsinformation · 7. april 1999
- Skrivelse af 21/01-1999 vedr. revideret liste over lande, der har ratificeret eller tiltrådt Haager-konventionen Retsinformation · 7. april 1999