Spring til indhold

Retsinformation

Skrivelse af 25/11-1997 vedr. anvisning af børn, som er raske smittebærere af hepatitis B (leverbetændelse)

SKR nr 60474 af 25/11/1997SkrivelseSocial- og Boligministeriet19. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skrivelse af 25/11-1997 vedr. anvisning af

børn, som er raske smittebærere af hepatitis B

(leverbetændelse)

Civilretsdirektoratet har modtaget forskellige

henvendelser vedrørende anvisning af børn til adoption, som er

raske smittebærere af Hepatitis B.

Professor, overlæge, dr. Med. P.A. Krasilnikoff,

medlem af Adoptionsnævnet, har i den anledning udarbejdet vedlagte

udtalelse af 6. november 1997, som Adoptionsnævnet har tilsluttet

sig.

Udtalelsen udsendes hermed til orientering.

Til samtlige adoptionssamråd og amtskommunale

socialforvaltninger (i København Magistraten og på Frederiksberg

Det Sociale Udvalg), Rigsombudsmanden på Færøerne,

Adoptionssamrådet på Færøerne, Rigsombudsmanden i

Grønland og Socialdirektoratet i Grønland,

Adoptionsnævnet, Adoption Center, Danadopt og Terre des

Hommes.

Civilretsdirektoratet, den 25. november

1997

Anne Thalbitzer

Bilag 1

Der har fra forskellig side været rejst spørgsmål

vedrørende betydningen af, at børn, som en formidlende

organisation har anvist til adoption, er raske smittebærere af

hepatitis B.

Spørgsmålet har været drøftet i

Adoptionsnævnet, og medlem af nævnet, professor, overlæge

dr. Med. P.A. Krasilnikoff, har i den anledning udarbejdet følgende

udtalelse, hvortil nævnet kan henholde sig:

Læs alt

"I. Specielle karakteristika ved hepatitis B infektionen.

Leverbetændelse (hepatitis) kan forårsages af flere

forskellige virusarter (A,B.C,D,E.G). Blandt disse frembyder infektion med

hepatitis B virus særlige problemer:

Hepatitis B virus forekommer især i de lande,

hvorfra Danmark traditionelt medtager flest børn til adoption,

såsom Asien, Afrika og Sydamerika hvorimod forekomsten er lidt mindre

hyppig i Østeuropa og sjælden i Danmark.

Diagnosen hepatitis B stilles ved i blodet at

påvise virus (HbsAg, HbeAg og eller antistoffer herimod (anti-HbsAg,

anti HBc, anti Hbe)). En sådan påvisning kræver

laboratoriefaciliteter på et niveau, som ikke i alle tilfælde kan

påregnes at være til rådighed på det enkelte

giversted i det enkelte land.

Virus overføres hyppigst via blod (ex.

Blodtransfusion) eller via andre legemsvæsker (ex. Seksuel kontant).

For nyfødtes vedkommende sker overførslen især fra mor

til barn i forbindelse med fødslen eller evt. som følge af

rifter i moderens brystvorter ved amningen.

I visse tilfælde fjerner barnets eget

immunforsvar virus efter kort tid, og barnet anses herefter for

rask.

I andre tilfælde fortsætter infektionen og bliver kronisk en

tendens, som er mere udpræget, desto yngre barnet er på

infektionstidspunktet.

Visse af disse børn har ikke kliniske symptomer på deres

kroniske infektion og har normale leverprøver. Disse børn er at

betragte som såkaldte "raske smittebærere", idet de vil

kunne overføre virus til andre personer, jf. pkt. 3. Børn, der

er raske smittebærere af hepatitis B virus, må forventes at have

en mindre risiko for at blive leversyge end børn med påvirkede

leverprøver.

Hos andre børn medfører den kroniske infektion typisk

efter års forløb . skrumpelever (levercirrhose), eventuelt med

leversvigt til følge, ligesom disse børn har en større

risiko for at få leverkræft. Behandlingen med specielt Interferon

kan i mange tilfælde hæmme eller eventuelt hindre en sådan

udvikling.

Infektion kan hos nyfødte forebygges ved behandling med

vaccination mod hepatitis B virus påbegyndt straks efter fødslen

og efterfulgt af yderligere tre vaccinationer, når barnet er

henholdsvis 1, 2 og 12 mrd. gammelt. Endvidere gives ved fødslen

gammaglobulin imod hepatitis B virus.

Vaccination af de pårørende til et barn med hepatitis B virus

yder tilsvarende en god beskyttelse, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om

helbredsmæssige forhold hos udenlandske adoptivbørn og

børn i indvandrerfamilier, oktober 1992, pagina 6.

II. Konsekvenserne af ovenstående i adoptionsmæssig

sammenhæng.

Alle ansøgere skal uanset om de alene har en almen

godkendelse som adoptanter kunne acceptere et barn med de generelle risici,

det indebærer at adoptere et udenlandsk barn. Når ansøgere

har fået en almen godkendelse, betyder det derfor også, at

ansøgerne er skønnet egnet til at adoptere et barn med en

sådan generel risiko.

Som det fremgår ovenfor under afsnit I. pkt. 1 og 2, er hepatitis B

virus hyppigt forekommende i en række giverlande, men det kan ikke

generelt påregnes, at der i forbindelse med adoption af børn fra

disse lande er gennemført de fornødne undersøgelser med

henblik på at fastslå, om et givet barn er inficeret med

hepatitis B. Hertil kommer, at der også vil være en risiko for,

at barnet, uanset at den fornødne undersøgelse er foretaget,

enten efterfølgende smittes eller, at undersøgelsen er

foretaget i sygdommens inkubationstid og således endnu ikke er blevet

positiv. Infektion med hepatitis B virus er derfor omfattet af de generelle

risici, der er forbundet med at adoptere et udenlandsk barn.

Hvis barnet, der bringes i forslag, er såkaldt rask

smittebærer af hepatitis B virus (jf. ovenfor pkt. I, 4a), vil barnet

alt andet lige være at betragte som rask, hvorfor også et barn,

der er rask smittebærer, vil falde indenfor den almene godkendelse til

et udenlandsk barn.

Hvis et barn, der bringes i forslag, har aktiv hepatitis B

virusinfektion, vil barnet derimod være at betragte som risikobarn.

Ansøgerne skal derfor være særligt godkendte til at

modtage et sådan barn."

Det er således Adoptionsnævnets opfattelse, at et barn, der er

konstateret rask smittebærer af hepatitis B virus, falder indenfor

rammerne af den almene godkendelse til et udenlandsk barn.

Da alle ansøgere vil kunne få bragt et barn med hepatitis B

virusinfektion i forslag, bør ansøgerne på forhånd

informeres om denne risiko og tage stilling dertil Dette indebærer, at

ansøgere, der ikke anses for egnet til at modtage et barn, der er rask

smittebærer af hepatitis B virus, ikke bør godkendes til at

adoptere et udenlandsk barn.

Lignende dokumenter