Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-138
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-138
[K] har ved advokat Henrik Karl Nielsen klaget til Pressenævnet
over en artikel i Den Nye Dialog, nr. 98 af 30. november 2004, idet han
finder,
at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen, der blev bragt under overskriften ”[K] – en hellig vej
til Gud eller prostitution?”, havde underrubrikken ”[K] uddanner
danskere i
seksuel tantra-yoga. Samtidig har [K]s moderorganisation, MISA, fået en grum
behandling af Rumæniens myndigheder. Men [K] og MISA har også ubehagelige
rygter knyttet til sig. Dialogcentret har derfor besøgt [K] i
København.”
Artiklen havde følgende ordlyd:
Klirrrr! Uden at der bankes eller ringes på, smadres ruden i døren.
Døren slås ind, og frem vælter maskerede, bevæbnede mænd. Et par unge kvinder
trækkes frem og lægges på maven på gulvet, mens de filmes. Den ene kvinde i
små
trusser, den anden splitternøgen. En tredje kvinde hentes ud af et aflåst
toilet med trusserne nede om anklerne. Stedet gennemrodes, og de maskerede
mænd
fjerner bøger, dokumenter, videoer og andet.
Kun med besvær får de fortumlede beboere de maskerede til at
identificere sig. De tilhører politiet, de foretager en razzia og leder især
efter porno. Klokken er 9 om morgenen den 18. marts 2004, og vi befinder os i
Bukarest, Rumænien, hos yoga-kulten M.I.S.A. (Miscarea de Integrare
Spirituala
în Absolut – Bevægelsen for Spirituel Integration ind i Det Absolutte).
Razziaen begyndte en time tidligere og rammer mere end et dusin
boliger i Bukarest, også kultens leder, [A], der arresteres. [A], som
Læs alt
egentlig
hedder [A1], sigtes siden for skatteunddragelse og sex med en mindreårig, men
han er i dag gået under jorden.
Medierne taler om seksuel udnyttelse, porno og prostitution. Men
også den rumænske menneskerettighedsbevægelse APADOR-CH, tilknyttet
Helsinki-Komitéen, blander sig og kalder aktionen mod MISA for Rumæniens
værste
krænkelse af menneskerettighederne siden 1989, hvor Ceausescu-regimet faldt.
[A] grundlægger MISA
[A] begyndte tidligt i 1970’erne som yoga-lærer, men i 1980’erne
fik han besvær med Rumæniens diktator Ceausescu, der forbød al teori og
praksis,
som var inspireret fra Østen – lige fra karate over akupunktur til TM.
[A] kom
i fængsel, men da Ceausescu blev væltet i december 1989, blev [A] løsladt, og
måneden efter grundlagde han MISA.
Denne yoga-kult begyndte hurtigt at koncentrere sig om tantrisk
yoga med rituelle seksuelle øvelser, og bevægelsen blev en stor succes med
afdelinger rundt om i Europa – fx [K] i Skandinavien, Tara i England og
i
Tyskland Deutsche Akademie für traditionelle Yoga. Medlemsantallet steg, og
MISA hævder i dag at have over 40.000 yoga-udøvere knyttet til sig.
Sexslaver
Samtidig steg også antallet af rygter om den frivole, seksuelle
praksis i MISA, om drikning af urin, og om, at [A] personligt havde seksuelt
"indviet" tusinder – ja, enhver ung, køn, kvindelig
yoga-udøver, som
han kunne komme i nærheden af. Der meldte sig også rygter om prostitution.
I debatfora på internettet berettes der, at MISA-piger sælger
seksuelle ydelser via webcams (internet-kameraer), og at MISA årligt sender
over 100 piger til Japan som ’selskabsdamer’, der skal bruge deres
særlige
tantriske træning til at sælge sig selv til rige, japanske forretningsmænd.
2
Derpå sender pigerne størstedelen
af fortjenesten tilbage til MISA, dvs. MISA skulle i virkeligheden være en
sexslavekult, der slavebinder medlemmerne via spirituelle lænker.
Dette er dog ikke bevist, og med til billedet hører også, at
Rumæniens magthavere efter Ceausescus fald stadig tilhører det
gammelkommunistiske
jetset, og at de deler dettes syn på ytrings- og religionsfrihed.
Under alle omstændigheder har MISA i Rumænien jævnligt været
udsat for razziaer siden 1996.
[K] i København
I 1990 sendte [A] en rumæner til Danmark, en rumæner med en
mission. Det var [B], som grundlagde en MISA-skole i København, nemlig [K]
–
Nordisk Skole for Spirituel Udvikling. [K] ledes i dag af en anden rumæner,
[C],
men [A] er stadig den centrale guru.
Et af [K]s sommerkurser i [K]s gård i Tisvilde (Bhoga) blev i
efteråret 2003 beskrevet i DR1-udsendelsen Te og tantrasex i Tisvilde, og da
[A]
dukkede op, blev han udsat for hysterisk begejstring og beundring.
Tilhængerne
mener, at [A] har overnaturlige evner, og alle hans meninger og ytringer får
nærmest guddommelig status. Det gælder åbenbart også [A]s mere ejendommelige
holdninger.
Dialogcentret har erfaret, at [K]-tilhængere tror på en mystisk,
verdensomspændende sammensværgelse mellem jøder og frimurere, som fx skal stå
bag indopereringen af ’biochips’ i mange mennesker for at
fjernstyre dem. Det
ligner paranoia.
Seksuelt misbrug i [K]?
Dialogcentret har hørt om seksuel udnyttelse i [K]. Nye, unge
piger i [K] finder sig som regel en trænet tantra-udøver at dyrke yoga med,
og
ham forelsker de sig ofte i. Men den erfarne tantriker er hyppigt nået så
’langt’ i sin spirituelle udvikling, at han ikke længere ser sex
som noget
personligt, men som "kosmisk kærlighed". Derfor har han gerne
mindst
6 sex-partnere.
Vi har hørt, at [K] skulle have en intern, uskreven regel om, at
mændene ikke skal fortælle pigerne om deres egen ’polygami’. Det
ville ’forstyrre
pigernes spirituelle udvikling’. Kort sagt, så bedrager [K]-mændene
systematisk
deres kærester’ med utroskab.
En velinformeret kilde, der selv ikke entydigt har taget afstand
fra [K], har tillige fortalt os, at rygterne om prostitution i MISA kan være
sande. Pigerne kan opfatte prostitutionen som ’karma yoga’. Det er
hinduismens
begreb om gavnlige, selvopofrende handlinger i en højere sags tjeneste.
Pigerne
skal blot bruge deres tantriske træning, glemme individet foran dem, tænke på
kosmisk kærlighed og skænke fortjenesten til MISA og [A]!
Dialogcentret konfronterer [K]
DCs stab ([D], [E] og [F]) aflagde derfor i september 2004 [K]
et visit. Vi blev vist rundt i de smukke, rødmalede og eksotisk pyntede
lokaler
i Købmagergade i København og fik os en snak med en høflig yngre mand, der
tog
venligt imod. Han hed [G] og havde været i [K] siden starten i 1990.
Vi spurgte ham først, om [K] var en ægte tantra-skole, og
hvilken indisk tantra-guru, der havde indviet [A]?
– ’Jamen vi tror ikke på tantra som et specielt indisk fænomen.
Tantra er for alle,’ svarede [G].
Vi bad ham da forklare os [K]s lære og syn på reinkarnation.
– ’Vi lærer Kashmir shivaisme’, svarede [G] og beskrev derpå
denne
lære så detaljeret, så vi blev helt imponerede over hans kundskab.
Men dernæst beskrev han [K]s lære om kæden af reinkarnationer
som en frelsende bevægelse mod stadig mere guddommelighed. Dette syn på
reinkarnation stammer fra den vestlige teosofi og er helt modsat indernes
forståelse, der ser reinkarnationskæden som et kredsløb og en fælde, som man
skal bryde ud af.
Da [G] uddybede, dukkede ord som ’æterlegeme’ og
’kausallegeme’
op. Det er udtryk for de finere lag i mennesket, og disse udtryk stammer også
fra teosofien.
[K] og kristendommen
Det viste sig da også, at [G] som de fleste teosoffer betragtede
sig som en ægte kristen.
[G] så sig som en rumænsk-ortodoks kristen, der vidste en del om
Mariakult, ikoner, den ortodokse ’hjertebøn’ og kristen mystik. [K]
benytter
både Fadervor og hjertebønnen i deres praksis.
Men især ét udsagn i Bibelen må være misforstået, mente [G]. –
Når Jesus siger, at han er Vejen, Sandheden og Livet, må han mene, at han er
én blandt flere veje?’ Akkurat det centrale punkt i kristendommen, at
netop
Kristus bærer frelsen og åbenbaringen af Guds kærlighed, forstod han altså
ikke.
[K] og MISA mener, at den kristne Gud beror på erfaringen af en
kosmisk Gud, som Kristus erklærer, er udtryk for nåde og kærlighed. Ergo er
forkyndelsen af kosmisk kærlighed et kristent budskab.
Men kosmisk kærlighed’ vil i [K] sige at have upersonlig sex –
at have rituel sex, hvor partneren tolkes som hele universet, ja som Gud. Det
gør man for selv at blive et overmenneske eller Gud selv. Og dette er i
radikal
modstrid med kristendommen. Her skal sex være knyttet til den enkelte person.
Hvert enkelt menneske har som netop dette menneske uendelig værdi via Guds
nåde, og centralt i kristendommen er det at forholde sig personligt og
kærligt
til medmennesket og til Gud – også når det handler om sex.
[K]s lære om at have sex med Gud for selv at blive Gud er i
afgørende, åbenlys modstrid med den kristne lære.
Udnyttelse og paranoia
Vi spurgte da [G], om det var rigtigt, at de erfarne yoga-mænd
var polygame, mens de unge yoga-piger fejlagtigt troede, at de havde monogame
forhold.
– Det forekommer,’ medgav [G]. – Men jeg er imod det. Jeg
råder
altid folk til at finde sammen med nogle på deres eget spirituelle
udviklingstrin. Der går et stykke tid, før folk kan frigøre sig fra det
individuelle syn på kærlighed og kan forstå, at det handler om kosmisk
kærlighed.’
[G] afviste dog helt rygterne om, at MISA har brugt deres elever
som prostituerede i fx Japan ved at tolke deres handlinger som Karma Yoga.
– [A] er uskyldig i alle anklager’, mente han. [G] genkendte
–
men troede dog ikke på – historien med, at frimurere fjernstyrede folk
via biochips.
Til gengæld fortalte han historien om, hvordan Det Hvide Hus set ovenfra
tydeligt ligner et satanisk gedebukkeansigt, og samtidig flettede [G]
frimurere
og zionisme ind i den historie.
Der er åbenbart mange slags forestillinger om frimurer-sammensværgelser
i [K]!
Er MISA en sexslavekult?
Hvad vi har mødt i [K], er en alvorlig stræben efter
gudserfaring og en dybfølt spiritualitet, hvor man helliger sig selv via
rituel
sex.
Vi betvivler ikke dybden af [K]-udøvernes religiøsitet. Det
handler typisk ikke om plat sex og en religiøs undskyldning for at dyrke
ekstrem sex med mange partnere. Vi har heller ikke set tegn på systematisk
sexmisbrug.
Vi kan ikke vide, om anklagerne om webcam-sex og prostitution i
Japan holder vand. Men vi kan i al fald se, at MISA ikke har gjort særligt
meget for at forhindre deres medlemmer i at tjene penge via professionel sex.
Faktisk ligger det nok som en konsekvens af læren om kosmisk
kærlighed’ – dvs. upersonlig sex – at man kan bruge sin
seksuelle kunnen på
denne selvopofrende måde, især hvis pengene kommer Sandheden – dvs. MISA
og [A]
– til gode (karma yoga).
Denne konsekvens afslører det etisk meget problematiske ved at
man skal distancere sig fra det personlige ved at tænke kosmisk. Resultatet
er
et afstumpet menneskesyn – som en indre konsekvens af den tantriske
lære!
Gurukult eller åbent kursuscenter?
[K] er ikke en indisk tantra-sekt, men ligner en skole inden for
vestlig New Age, som lærer sin version af Kashmir-shivaistisk rød tantra, og
som er præget af et tantrisk menneskesyn.
[K]s brochurer indeholder også alskens New Age-stof som
astrologi, yin-yang, enneader og astralrejser. På den måde ligner [K] lidt
det
jyske Vækstcentret, der også lærer en kombination af shivaistisk og
buddhistisk
tantra og esoteriske udlægninger af Den Ortodokse Kirke sat i en New
Age-ramme.
Begge skoler har dannede og vidende elever, og skolerne befinder
sig et sted mellem at være en uforpligtende oplyst" skole af frie,
kritiske mennesker og en stram sekt.
En vigtig forskel er dog, at Vækstcentrets leder, [H], ikke
optræder som en guru, der forlyster sig med pigerne – som [A] gør. Og at
Vækstcentret bedriver en primært hvid, psykologisk tantra, der kun"
medfører psykologiske problemer.
[A] har reelt gurustatus i [K] og MISA, og det medfører en
svækkelse af den kritiske sans, så man kan overtage [A]s paranoide,
antisemitiske konspirationsfantasier.
Er [K] farlig?
[K]s ideologi udtrykker typiske træk i den ny religiøsitet. [K]
er ikke direkte en lukket sekt, men har alligevel bekymrende sekteriske træk
med gurudyrkelse og paranoia. [K]-udøvere tror, de er kristne, men bruger
systematisk upersonlig sex for at blive til overmennesker, til guder, hvilket
åbenlyst er i strid med kristendommen.
[K]-ideologien ansporer til et upersonligt og distanceret
forhold til mennesker og til sex, som åbner for misbrug og afstumpning. Dette
er konsekvenser af ideologien og ikke noget, som den enkelte yoga-udøver i
[K]
bevidst ønsker. For ham er [K]s yoga udtryk for den dybeste, spirituelle
alvor.
Under alle omstændigheder berettiger de problematiske træk ved [K]
og MISA på ingen måde til den krænkende og ydmygende behandling, som de
rumænske myndigheder har udsat MISA-medlemmer for i foråret
2004.”
Artiklen blev suppleret af en artikel med følgende ordlyd:
”Hvad dyrker [K]?
MISA - i Danmark kaldet [K] - er en New Age-agtig bevægelse, der
praktiserer sin egen fortolkning af ortodoks kristendom og hvid og rød
tantra-yoga på baggrund af Kashmir shivaismen.
Ved den rituelle, seksuelle yogaøvelse optræder manden som
Shiva, mens kvinden repræsenterer Shakti, og parrets seksuelle forening
forener
Shiva og Shakti, således at Shiva (Gud) realiseres i sin fulde blomst sammen
med den indsigt, der reflekteres i Shiva-Shakti-mysteriet.
Gennem yoga-øvelsen forenes også i hvert menneske Shakti og
Shiva, idet Shakti tolkes som en sammenrullet slange, Kundalini, i bunden af
rygraden. Via øvelserne rejses Kundalini-slangen op gennem rygraden og
"vækker"
Shiva øverst i hovedet. Moderne udtrykt sublimeres seksualenergien til det
åndelige.
Personens følelser og erotik bør derfor ikke være rettet
udelukkende mod et enkelt andet menneske - så er man stadig fanget i maya -
men
skal være guddommelig og kosmisk. Således lærer [K] disciplene at dyrke
upersonlig sex på en rituel og meditativ måde for at give disciplene kosmisk
indsigt og frelse.”
[K] har anført, at artiklen gengiver en særdeles negativ,
tendentiøs og urigtig beskrivelse af centrets virksomhed.
Artiklen indeholder en række tilkendegivelser, som
mistænkeliggør [K] og stiller centret i et sekterisk lys, som dels ikke er
korrekt og dels vil virke potentielt afskrækkende på aktuelle og potentielle
medlemmer. Da der er tale om oplysninger, som kan være skadelige, krænkende
eller virke agtelsesforringende, påhvilede der Den Nye Dialog en forpligtelse
til i særlig grad at søge oplysningerne efterprøvet, herunder ved
forelæggelse
for [K].
I artiklen viderebringes rygter og oplysninger fra anonyme
kilder, hvilket skærper kravet til efterprøvelse og kildekritik, idet et
massemedies
opgave er at viderebringe korrekt information.
Den person ved navn [G], som Den Nye Dialog har interviewet i forbindelse
med research til artiklen, er ikke fastansat af [K], men er alene frivillig
medarbejder i sin egenskab af medlem. Et uanmeldt og tilfældigt interview med
et medlem af centret opfylder ikke kravet om forelæggelse.
Den Nye Dialog har anført, at artiklens indhold er kritisk, dvs.
vurderende, hvilket ikke er det samme som ”særdeles negativ”,
således som det
er anført af [K]. Bladet har forholdt sig til de kritikpunkter, som er
fremført
fra bl.a. de rumænske myndigheder.
Artiklen er heller ikke tendentiøs, men derimod holdningsbaseret.
Bladet har, ud fra et klassisk kristent ståsted, til opgave at forholde sig
kritisk til nyreligiøse bevægelser, og det er med dette udgangspunkt,
artiklen
er skrevet.
Bladet finder ikke, at der er oplysninger i artiklen, som
beviseligt er urigtige.
Den Nye Dialog henvendte sig i forbindelse med artiklens
research på [K]s adresse og receptionisten tilkendegav i den forbindelse, at
han ([G]) var den ældste i centret og dermed en af dem, som kendte stedet
bedst, hvorfor han lod sig interviewe. Det var Den Nye Dialogs opfattelse, at
[G]
repræsenterede [K], om end bladet var sig bevidst, at han alene udtalte sig
på
egne vegne. Artiklen giver derfor heller ikke indtryk af, at [G] udtaler sig
som talsmand for centret. Artiklens kritikpunkter blev under interviewet
forelagt for [G], som havde lejlighed til at kommentere dem.
Den Nye Dialog havde gerne set, at artiklens færdige oplæg var
blevet forelagt [K] og har beklaget, at dette ikke skete. Artiklen blev
imidlertid til under tidspres, og der var derfor dårligt tid til respons.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel
Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet som følge af de
begrænsede muligheder for bevisførelse ikke kan vurdere, hvorvidt der er
bragt
urigtige oplysninger i artiklen.
Den Nye Dialog var efter det oplyste klar over, at det ikke var
en egentlig repræsentant for [K], som man interviewede i forbindelse med
research
til artiklen. I lyset af, at artiklens indhold, der efter Pressenævnets
opfattelse
fremstår som en beskrivelse af bladets medarbejderes observationer og
opfattelser, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at artiklen
ikke blev forlagt for [K] inden offentliggørelse, ligesom nævnet ikke i
øvrigt
finder grundlag for at udtale kritik.
Afgjort den 2. maj 2005.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0864 Retsinformation · 10. oktober 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00482 Retsinformation · 28. september 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00484 Retsinformation · 28. september 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0870 Retsinformation · 10. oktober 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0866 Retsinformation · 10. oktober 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00495 Retsinformation · 28. september 2013