Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om specialuddannelsen for
sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker)
I medfør af § 4, stk. 3, i Sundhedsministeriets
bekendtgørelse nr. 624 af 28. juni 2000 om specialuddannelsen for
sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker),
fastsættes:
Kapitel 1
Formål
§ 1. Formålet med uddannelsen er, at
sygeplejersken erhverver de fornødne kundskaber og færdigheder
for at kunne varetage funktionsområdet som specialuddannet
sygeplejerske i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejerske).
Kapitel 2
Funktions- og ansvarsområde
§ 2. Den specialuddannede sygeplejerske i
infektionshygiejne er ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold
til sin autorisation som sygeplejerske jf. lov om sygeplejersker.
Stk. 2.
Funktion som hygiejnesygeplejerske retter sig mod
infektionsprofylakse og infektionsbekæmpelse i såvel den
primære som den sekundære sundhedssektor og bygger på og
inddrager klinisk erfaring fra sygeplejerskevirksomhed og fra ledende og
undervisende funktioner.
Hygiejnesygeplejerskens funktionsområde omfatter
opsøgende arbejde, udredning, overvågning, rådgivning og
iværksættelse af foranstaltninger i forbindelse med
infektionsprofylakse og infektionsbekæmpelse, herunder koordinerende
opgaver, vejledning og undervisning samt kvalitetsudvikling,
tværfagligt samarbejde og udvikling af egen faglige virksomhed.
Hygiejnesygeplejerskens opgaver udføres i
Læs alt
samarbejde med de for området ansvarlige ledere og/eller i en etableret
infektionshygiejnisk organisation.
Funktionsområdet for hygiejnesygeplejersken
indebærer således ansvar for varetagelse af en række
opgaver indenfor det kliniske område, det pædagogiske og
kvalitetsudviklende område samt det koordinerende, samarbejdende
område, og retter sig mod hele det kliniske felt, ikke alene
sygeplejens praksis.
Funktionsområdet er inden for:
1) det kliniske område at
- planlægge og vejlede om infektionsforebyggende initiativer
rettet mod sygehuse, plejehjem, institutioner, enkeltpatienter,
patientgrupper, personale, personalegrupper, primærkommunale ordninger,
praktiserende læger såvel som speciallæger med egen
praksis. Indsatsen sker i et nært samarbejde med andre faggrupper,
hospitalsledelser, afdelingsledelser, ledere af de primærkommunale
ordninger, kliniske mikrobiologer, hygiejnekomitéer og
embedslæger,
- iværksætte og forestå infektionsforebyggende tiltag
sammen med faglige og administrative ledere i sundhedsvæsenet, herunder
overvågning og registrering i forbindelse med f.eks. infektioner,
opfyldelse af hygiejnisk standard og kvalitetsmål,
- forestå udredning af infektioner, herunder nosokomielle
(sygehuserhvervede), og iværksætte nødvendige initiativer
til at hindre videre smittespredning og gentagelse i samarbejde med andre
faggrupper,
- udvikle, indføre og vedligeholde retningslinier på det
infektionshygiejniske område.
2) det pædagogiske og kvalitetsudviklende område
at
- deltage i kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringsarbejde generelt i
infektionshygiejne og iværksætte og gennemføre konkrete
projekter,
- undervise uddannelsessøgende samt mono- og tværfagligt
personale i infektionshygiejne,
- afdække områder med behov for målrettet
undervisning,
- uddanne nøglepersoner inden for specifikke
problemområder,
- varetage informationsformidlingsopgaver vedr. infektionshygiejne,
såvel internt som eksternt.
3) det koordinerende, samarbejdende område at
- yde infektionsprofylaktisk rådgivning i forbindelse med
indkøb af udstyr og midler til behandling og pleje,
- rådgive i forbindelse med afprøvning m.v. af metoder til
infektionsforebyggelse,
- vejlede om infektionshygiejniske forhold i forbindelse med
organisatoriske og fysiske omlægninger og nybyggeri,
- koordinere indsatsen på det infektionshygiejniske område
indenfor sit ansættelsesområde,
- inddrage og samarbejde med centrale institutioner om opgaverne f.eks.
Statens Serum Institut, Den centrale afdeling for sygehushygiejne,
Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Kapitel 3
Uddannelsen
Adgangsbetingelser
§ 3. Dansk autorisation som sygeplejerske og bred
erfaring (2-3 år) i klinisk sygepleje og mindst et års
videregående uddannelse i sygepleje efter sygeplejerskeuddannelsen
(f.eks. diplomstudie ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole eller
tilsvarende relevant uddannelse).
Endvidere bør forudsættes, at
ansøgeren har erfaring fra ledende og/eller undervisende opgaver,
behersker EDB på brugerniveau og har gode engelskkundskaber.
Varighed og struktur
§ 4. Uddannelsen, der typisk foregår under
et ansættelsesforhold, varer 30 uger og opdeles i 3 moduler hver med
såvel teoretisk som klinisk indhold.
Der veksles mellem teoriundervisning (360 timer) i alt 18
uger, med 6 uger i hvert modul, og kliniske uddannelsesperioder på
h.h.v. 2, 6 og 4 uger i alt 12 uger.
Uddannelsesordning
§ 5. Der udarbejdes en uddannelsesordning, der
godkendes af Sundhedsstyrelsen og omfatter:
1) Uddannelsens tilrettelæggelse i moduler, omfattende teoretiske
og kliniske perioder.
2) Mål for de enkelte uddannelsesmoduler og -perioder,
såfremt de afviger væsentligt fra bilag 1: Vejledende mål
og indhold m.v. fordelt på moduler.
3) Oversigt over fordeling af fag/emner og timetal.
4) Plan for de kliniske perioder og krav til kliniske
uddannelsessteder.
5) Plan for afvikling af prøver og opgaver (tidspunkt, form,
vilkår m.v.).
6) Krav til lærerkræfter.
7) Meritbestemmelser.
Tilrettelæggelse
§ 6. Uddannelsen er en videregående
uddannelse, hvis indhold og niveau bygger på sygeplejerskeuddannelsen,
bred klinisk erfaring samt mindst et års yderligere videregående
uddannelse inden for sygepleje. Den retter sig mod funktionsområdet (se
§ 2, stk. 2) og indeholder undervisning inden for såvel det kliniske,
det pædagogiske og kvalitetsudviklende område som det
koordinerende, samarbejdende område.
1) Teoriundervisning
Teoriundervisningen omfatter 360 timer fordelt på 18 uger med 20
timer skemalagt pr. uge i gennemsnit, inklusiv øvelser og
studiebesøg.
Undervisningen retter sig mod følgende:
- Modul I: mikrobiologi, immunologi, infektionssygdomme og organisering
af det infektionshygiejniske arbejde.
- Modul II: infektioner og forebyggelse i sygehus- og
primærsektor.
- Modul III: epidemiologisk metode, kvalitetsudvikling,
kvalitetssikring samt projektarbejde og projektstyring.
2) Klinisk uddannelse
Den kliniske uddannelse omfatter 12 uger fordelt på 2 + 6 + 4
uger, hvori der erhverves erfaring og færdigheder relevante for
mål og funktion. Den kliniske uddannelse foregår hos
superviserende hygiejnesygeplejerske, i klinisk mikrobiologiske afdelinger, i
den uddannelsessøgendes eget praksisfelt på sygehus/institution
m.v., og ved studiebesøg på
operationsafdeling/anæstesiafdeling, i primære sundhedstjeneste
og i speciallægepraksis m.v.
Uddannelsessøgende uden tilknytning til hygiejneorganisation
og/eller relevant praksisfelt skal være sikret dette forud for
påbegyndelse af uddannelsen.
Mål og indhold
§ 7. Specialuddannelsens overordnede mål er,
at hygiejnesygeplejersken skal kunne udnytte, kombinere og videreudvikle
tidligere tilegnet sygeplejeteori og -metode med videregående
kvalifikationer inden for infektionshygiejne, til fortsat udvikling af den
kliniske praksis og til løsning af såvel mono- som
tværfaglige problemstillinger på dette område.
Stk. 2.
Målene omfatter
1) inden for det kliniske område, at sygeplejersken
a) erhverver en videregående viden og forståelse af
infektioner og deres forebyggelse, så sygeplejersken i praksis kan
opstille metoder til opsporing af smittekilder og udvælge og udarbejde
relevante anbefalinger til afbrydelse af smitteveje,
b) kan kombinere viden om de faktorer, der har indflydelse på
infektioner, med konkrete situationer og problemer i praksis, så der
kan gives en specifik rådgivning om infektioners forebyggelse rettet
mod enkeltpersoner (patienter og personale), grupper og sektorer,
c) opnår en videregående viden om infektionssygdomme med
henblik på deres klinik, patogenese, diagnostik og behandling, herunder
mekanismerne bag resistensudvikling. Endvidere skal opnås
videregående viden om infektionernes epidemiologi, forebyggelse og
betydning, så enkeltpersoner, grupper og institutioner kan
rådgives om, hvorledes spredning af infektionssygdomme kan minimeres
eller helt forhindres,
d) opnår forudsætninger for at påtage sig
rådgivning og vejledning om effektive infektionsforebyggende tiltag
indenfor primær sundhedstjeneste med særlig vægt på
de forhold, der vedrører almen lægepraksis,
hjemmeplejeordninger, det øvrige institutionsområde og deres
interessenter,
e) opnår forståelse for immunologiens betydning for
forløbet af infektioner, herunder især de nosokomielle
infektioner, så den infektionshygiejniske, sygeplejefaglige
rådgivning afspejler disse forhold,
f) tilegner sig en videregående viden om mikrobiologi med henblik
på at kunne vurdere mikrobiologiske resultater i en
infektionshygiejnisk sammenhæng og kunne rådgive om
mikrobiologisk udredning f.eks. af en ophobning af infektioner, herunder en
mulig typebestemmelse af mikroorganismer,
g) erhverver sig kliniske færdigheder i relation til arbejdet i
en klinisk mikrobiologisk afdeling, herunder kunne anvende
prøvetagningsteknik m.h.p. behandling af hygiejneprøver, som en
kvalitetsparameter i det sygeplejefaglige såvel som i det øvrige
kliniske arbejde i hygiejnesygeplejerskens arbejdsområde,
h) kan anvende grundlæggende epidemiologiske metoder, herunder
databehandling i praksis strækkende sig fra indsamling til analyse,
konklusion og opstilling af evalueringsmetode og således påtage
sig rutineovervågning og opklaring af episoder med ophobning af
infektioner såvel som opstilling af projekter til øgning af
kvaliteten i de kliniske sygeplejeydelser.
2) indenfor det pædagogiske og kvalitetsudviklende område,
at sygeplejersken
a) erhverver en videregående viden og erfaring i at yde
supervision og vejledning til personale i sundhedsvæsenet, specielt i
relation til udviklingsområder inden for det infektionshygiejniske
område, herunder afdækker behov for målrettet
undervisning,
b) opnår erfaring i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling,
herunder udarbejdelse og anvendelse af standarder for god praksis inden for
det infektionshygiejniske område,
c) behersker edb-mediet til brug for registreringer, som et naturligt
redskab i kvalitetsudvikling inden for hygiejnesygeplejerskens
arbejdsområde,
d) tilegner sig et øget teoretisk grundlag for projektarbejde,
som skal anvendes ved monofaglige såvel som tværfaglige
projekter,
e) opnår videregående viden om metoder til formidling -
skriftligt såvel som mundtligt,
f) opnår yderligere viden om de metoder, der anvendes inden for
forskning i sygeplejen og lægevidenskaben med henblik på at kunne
fortolke, analysere og anvende forskningsresultater såvel i det
kliniske som pædagogiske arbejde,
g) opnår erfaring i at søge, vurdere og udvælge
relevant litteratur.
3) inden for det koordinerende, samarbejdende område, at
sygeplejersken
a) opnår forudsætninger for at indgå i monofaglige,
tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer til
forebyggelse af infektioner,
b) opnår detaljeret viden om organisationen af det
infektionshygiejniske arbejde i Danmark - lokalt og centralt, samt har viden
om de internationale samarbejdsflader,
c) opnår viden om de forskellige samarbejdspartnere, deres ansvar
og kompetence samt muligheder for udvikling af samarbejsrelationer.
Vejledende mål og indhold m.v. for de tre moduler,
teoretisk og klinisk, er angivet i bilag 1.
Godkendelse af kliniske uddannelsessteder
§ 8. Kliniske uddannelsessteder skal godkendes af
specialuddannelsesrådet, der fastsætter de nærmere krav.
Generelt skal foreligge beskrivelse af praktikstedets opgaver, angivelse af
kontaktperson (vejleder) samt et rammeprogram.
Nærmere plan udarbejdes mellem uddannelsesstedet og
sygeplejersken under hensyn til mål for perioden, eventuelle opgaver,
samt relevans for praktikstedet.
Overordnede aftaler træffes af uddannelsesleder,
superviserende hygiejnesygeplejerske og sygeplejersken i forening.
Kapitel 4
Bedømmelse
§ 9. Bedømmelse foregår ved
prøver under teoriundervisningen, obligatoriske øvelser i
kliniske perioder, samt ved en afsluttende eksamen. I alle
bedømmelsesformer indgår såvel teoretisk som klinisk
dimension.
Prøver
§ 10. Ved afslutningen af såvel teori I som
teori II afholdes prøve, der skal bestås. Bedømmelse
foretages af intern censor. Prøverne er skriftlige. En prøve
består af multiple-choice-opgaver, samt en beskrivelse af en klinisk
infektionshygiejnisk problemstilling, der er udgangspunkt for
problemidentifikation og -bearbejdelse med henblik på
handlingsforslag.
Obligatoriske øvelser
§ 11. I klinisk periode II afvikles to
obligatoriske øvelser, der skal gennemføres tilfredsstillende,
bedømt af hygiejnesygeplejerske og klinisk mikrobiolog.
1) Øvelse 1:
Sygeplejersken skal i samråd med hygiejnesygeplejerske og
klinisk mikrobiolog udvælge én evt. flere problemstillinger, som
belyses via sygehushygiejniske prøver.
2) Øvelse 2:
På baggrund af den/de valgte problemstilling(er) udarbejdes
rapport, herunder dataindsamling, analyse, konklusion og
evaluering.
Afsluttende eksamen
§ 12. Ved uddannelsens afslutning og under
forudsætning af beståede prøver og tilfredsstillende
gennemførte øvelser udarbejder sygeplejersken en skriftlig
opgave, der skal bestås.
Emnet skal være en klinisk problemstilling inden for
infektionshygiejne og hygiejnesygeplejerskens funktionsområde. Emnet
skal godkendes af specialuddannelsesrådet eller en hertil bemyndiget
person. Der ydes op til 8 timers vejledning, hvoraf 4 timer er
fællesvejledning på teori III. Der tildeles en godkendt vejleder.
Opgavens omfang skal være 15-20 sider. Opgaven vurderes af ekstern
censor, beskikket af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra
specialuddannelsesrådet. Opgaven bedømmes efter karakterskalaen
for de videregående uddannelser, for tiden 13-skalaen.
Omprøve, fravær og sygeeksamen
§ 13. Sygeplejersken kan indstille sig til
prøver og til eksamen tre gange. Mere end 10 % fravær fra
henholdsvis teoriundervisning og klinisk uddannelse medfører
forlængelse af uddannelsen. Uddannelsestiden forlænges svarende
til det yderligere fravær. Sygeeksamen kan tilbydes.
Bevis og titel
§ 14. Der udstedes et af Sundhedsstyrelsen
godkendt bevis, med oversigt over uddannelsens indhold herunder omfang og
indhold af teoriundervisning og klinisk uddannelse, samt bedømmelser,
og evt. med angivelse af titel på afsluttende opgave.
Sygeplejersken kan herefter kalde sig: Specialuddannet
sygeplejerske i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejerske).
Det påhviler specialuddannelsesrådet at
føre fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejersker, samt
fornøden registrering af de udstedte beviser, således at der i
givet fald kan udstedes en gyldig kopi af et uddannelsesbevis.
Kapitel 5
Uddannelsens iværksættelse og
gennemførelse
§ 15. Uddannelsen iværksættes af
amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab og tilrettelægges
f.eks. ved Statens Serum Institut eller Damarks Sygeplejerskehøjskole.
Specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne kan
iværksættes i henhold til Sundhedsministeriets
bekendtgørelse herom, og nærværende cirkulære fra
Sundhedsstyrelsens og efter indhentet godkendelse af uddannelsesordning i
Sundhedsstyrelsen.
Kapitel 6
Specialuddannelsesråd
§ 16. Iværksætteren af uddannelsen
opretter et specialuddannelsesråd med ansvar for, at uddannelsen
tilrettelægges og gennemføres i henhold til den godkendte
uddannelsesordning.
Stk. 2.
Rådet sammensættes af relevante
interessenter, d.v.s. sygehusejere, primære sundhedstjeneste, Statens
Serum Institut, Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker og Dansk Selskab for
Klinisk Mikrobiologi, Dansk Sygeplejeråd, samt uddannelsens daglige
leder, der skal være hygiejnesygeplejerske. Rådets
størrelse og sammensætning i øvrigt samt forretningsorden
afgøres af iværksætteren af uddannelsen.
Stk. 3.
Specialuddannelsesrådet har følgende
opgaver og ansvar:
1) Ansvar for uddannelsens gennemførelse i overensstemmelse med
cirkulæret om uddannelsen
2) Udarbejdelse af uddannelsesordning
3) Godkendelse af kliniske uddannelsessteder
4) Fastsættelse af krav til lærerkræfter
5) Udarbejdelse af krav til uddannelsens bedømmelser
6) Godkendelse af interne censorer og indstilling til Sundhedsstyrelsen
af eksterne censorer til beskikkelse
7) Udstedelse af uddannelsesbevis
8) Beslutning om eventuel afkortet uddannelse for sygeplejersker, der
ønsker merit på grundlag af anden relevant uddannelse og
funktion
9) Vurdering af udenlandske hygiejnesygeplejerskers kvalifikationer med
henblik på, at rådet eventuelt udsteder anerkendelse til funktion
som sådan i Danmark.
Endvidere kan Specialuddannelsesrådet efter behov
foreslå og evt. udbyde efteruddannelse for hygiejnesygeplejersker med
hidtidige specialuddannelse indenfor f.eks.:
- Nyere epidemiologi
- Nyere epidemiske sygdomme og resistensudvikling
- Formidling (resultater, rapporter, vejledninger)
- Standarder, certificering
Kapitel 7
Meritbestemmelser
§ 17. Efter specialuddannelsesrådets
bestemmelse kan gives afkortning (merit) i denne uddannelse til
sygeplejersker, der har anden relevant uddannelse og erfaring fra funktion
som hygiejnesygeplejerske.
Sundhedsstyrelsen, den 10. juli 2000
Einar Krag
/Karenlene Ravn
Bilag 1
Vejledende mål og indhold m.v. fordelt på
moduler
Modul I
Teori I: 6 uger
Målet er, at sygeplejersken
- tilegner sig en videregående viden om mikrobiologi for at kunne
vurdere mikrobiologiske resultater i en infektionshygiejnisk sammenhæng
med henblik på vurdering og rådgivning om mulighederne for en
mikrobiologisk udredning af f.eks. en ophobning af infektioner, herunder en
mulig typning af mikroorganismer,
- opnår forståelse for immunologiens betydning for
forløbet af infektioner, herunder især de nosokomielle
infektioner, så den infektionshygiejniske sygeplejefaglige
rådgivning afspejler disse forhold,
- opnår en videregående viden om infektionssygdomme med
henblik på deres klinik, patogenese, diagnostik og behandling, herunder
mekanismerne bag resistensudvikling. Endvidere skal opnås
videregående viden om infektionernes epidemiologi, forebyggelse og
betydning (fysisk, psykisk, socialt og etisk), således at
sygeplejersken kan rådgive enkeltpersoner, grupper og institutioner om,
hvorledes spredning af infektionssygdomme kan minimeres eller helt
forhindres,
- erhverver sig viden om arbejdet i en klinisk mikrobiologisk afdeling,
herunder prøvetagningsteknik,
- opnår erfaring i, ud fra en sygeplejefaglige vurdering, at
udvælge infektionshygiejnisk og anden relevant litteratur,
- har videregående viden om organisationen af det
infektionshygiejniske arbejde i Danmark - lokalt og centralt, samt viden om
de internationale samarbejdsflader.
Fag og emneområder
- mikrobiologi, herunder mikrobiologiske øvelser
- immunologi
- infektionssygdomme, herunder antibiotika, antibiotikabehandling,
resistensudvikling og antibiotikapolitik, samt konsekvenser heraf for patient
og pårørende
- kritisk læsning af faglitteratur og
litteratursøgning
- organisering af det infektionshygiejniske arbejde
Klinisk periode I: 2 uger
I et samarbejde mellem sygeplejersken og uddannelsesleder
tilrettelægges en studieuge hos en uddannet og fungerende
hygiejnesygeplejerske om dennes funktion og arbejdsområde. Derudover
tilrettelægges en uge i en klinisk mikrobiologisk afdeling.
Målet er, at sygeplejersken
- erhverver kendskab til og fornemmelse for hygiejnesygeplejerskens
arbejde
- erhverver sig kliniske færdigheder i relation til arbejdet i en
klinisk mikrobiologisk afdeling, herunder prøvetagningsteknik,
- demonstrerer de forskellige prøvemetoder i praksis ud fra den
teoretisk tilegnede viden.
Modul II
Teori II: 6 uger
Målet er, at sygeplejersken
- erhverver en videregående viden og forståelse for
infektioner og deres forebyggelse, så sygeplejersken i praksis kan
opstille metoder til opsporing af smittekilder og udvælge relevante
anbefalinger til afbrydelse af smitteveje,
- kan kombinere viden om de faktorer, der på sygehuse har
indflydelse på infektioner med konkrete situationer og problemer i
praksis, så der kan gives en specifik rådgivning om infektioners
forebyggelse rettet mod enkeltpersoner, grupper og tværsektorielt,
- erhverver en videregående viden m.h.p. rådgivning og
vejledning om effektive infektionsforebyggende tiltag inden for den
primære sundhedstjeneste med særlig vægt på de
forhold, der vedrører almen lægepraksis, hjemmeplejeordninger,
det øvrige institutionsområde og deres interessenter.
Fag og emneområder
- infektioner (herunder nosokomielle infektioner)
- infektionsforebyggelse
- infektioner i den primære sundhedstjeneste, plejehjem og andre
institutioner
- infektioner, belyst ved studiebesøg i udvalgte afdelinger og
institutioner, bl.a. embedslægeinstitution
Klinisk periode II: 6 uger
Målet er, at sygeplejersken
- opnår praktisk erfaring i at indsamle og bearbejde
»hygiejneprøver«,
- tilegner sig viden og praktisk erfaring om de infektionshygiejniske
problemstillinger samt deres forebyggelse ved studiebesøg i udvalgte
afdelinger og områder indenfor primærsektoren,
- opnår praktisk erfaring i detaljeret at belyse, evt.
løse, et givet hygiejnisk problem,
- opnår praktisk erfaring i sygehushygiejnisk rådgivning,
herunder udarbejdelse af hygiejneinstrukser.
Perioden afvikles i eget praktikfelt evt. andet efter
godkendelse af specialuddannelsesrådet.
Studiebesøg i:
- operations/anæstesiafdeling
- primær sundhedstjeneste
- speciallægepraksis
Modul III
Teori III: 6 uger
Målet er, at sygeplejersken
- erhverver forudsætninger for at anvende grundlæggende
epidemiologiske metoder, så pgld. kan behandle data fra indsamling til
analyse, konklusion og opstilling af evalueringsmetode.
- tilegner sig et øget teoretisk grundlag for projektarbejde,
som skal anvendes ved monofaglige såvel som tværfaglige
projekter,
- erhverver forudsætninger for vurdering og opstilling af
projekter til øgning af kvaliteten i de kliniske sygeplejeydelser,
- anvender edb-mediet, herunder databaser, så det bliver et
naturligt redskab i kvalitetsudvikling inden for sygeplejen, som en del af
hygiejnesygeplejerskens daglige arbejde,
- opnår videregående viden og erfaring i at yde supervision
og vejledning af personale i sundhedsvæsenet i relation til udvikling
af det infektionshygiejniske område,
- opnår videregående viden om metoder til formidling -
skriftligt såvel som mundtligt,
- har viden om de metoder, der anvendes inden for forskning i
sygeplejen og anden relevant forskning med henblik på at kunne
fortolke, analysere og anvende forskningsresultater såvel i det
kliniske som pædagogiske arbejde.
Fag og emneområder
- epidemiologisk metode
- kvalitetsudvikling og kvalitetssikring
- projektarbejde og projektstyring, herunder præsentationsteknik
og formidling
De skriftlige arbejder fra »Klinisk periode II« danner
grundlag for teoretiske oplæg i denne periode, således at de
studerende får mulighed for en mundtlig præsentation i form af
f.eks. foredrag rettet mod kollegaer, interview til en avis eller
fjernsyn.
Midtvejs i perioden afleveres et eksamensemne til
uddannelseslederen til godkendelse. Der skal foreligge en problemformulering,
en pensumliste og forslag om vejleder.
Klinisk periode III: 4 uger
Målet er, at sygeplejersken
- kan anvende grundlæggende epidemiologiske metoder, så
pågældende i praksis kan behandle data fra indsamling til
analyse, konklusion og opstilling af evaluerings-metode.
Perioden finder sted i egen afdeling/ansættelsessted
og skal tillige anvendes til fordybelse i det valgte eksamensemne.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker) Retsinformation · 7. juli 2000
- Retningslinier for specialuddannelse til hygiejnesygeplejerske (Til samtlige amtsråd, Københavns magistrat, Frederiksberg kommunalbestyrelse m.v.) Retsinformation · 30. september 1997
- Bekendtgørelse om uddannelse til specialsygeplejerske i borgernær sygepleje Retsinformation · 6. oktober 2018
- Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Retsinformation · 28. april 2017
- Bekendtgørelse om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Retsinformation · 10. september 2024
- Bekendtgørelse om specialuddannelsen i kræftsygepleje Retsinformation · 8. april 2025