Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker)

Gældende CIR nr 113 af 10/07/2000CirkulæreIndenrigs- og Sundhedsministeriet13. juli 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om specialuddannelsen for

sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker)

I medfør af § 4, stk. 3, i Sundhedsministeriets

bekendtgørelse nr. 624 af 28. juni 2000 om specialuddannelsen for

sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker),

fastsættes:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med uddannelsen er, at

sygeplejersken erhverver de fornødne kundskaber og færdigheder

for at kunne varetage funktionsområdet som specialuddannet

sygeplejerske i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejerske).

Kapitel 2

Funktions- og ansvarsområde

§ 2. Den specialuddannede sygeplejerske i

infektionshygiejne er ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold

til sin autorisation som sygeplejerske jf. lov om sygeplejersker.

Stk. 2.

Funktion som hygiejnesygeplejerske retter sig mod

infektionsprofylakse og infektionsbekæmpelse i såvel den

primære som den sekundære sundhedssektor og bygger på og

inddrager klinisk erfaring fra sygeplejerskevirksomhed og fra ledende og

undervisende funktioner.

Hygiejnesygeplejerskens funktionsområde omfatter

opsøgende arbejde, udredning, overvågning, rådgivning og

iværksættelse af foranstaltninger i forbindelse med

infektionsprofylakse og infektionsbekæmpelse, herunder koordinerende

opgaver, vejledning og undervisning samt kvalitetsudvikling,

tværfagligt samarbejde og udvikling af egen faglige virksomhed.

Hygiejnesygeplejerskens opgaver udføres i

Læs alt

samarbejde med de for området ansvarlige ledere og/eller i en etableret

infektionshygiejnisk organisation.

Funktionsområdet for hygiejnesygeplejersken

indebærer således ansvar for varetagelse af en række

opgaver indenfor det kliniske område, det pædagogiske og

kvalitetsudviklende område samt det koordinerende, samarbejdende

område, og retter sig mod hele det kliniske felt, ikke alene

sygeplejens praksis.

Funktionsområdet er inden for:

1) det kliniske område at

- planlægge og vejlede om infektionsforebyggende initiativer

rettet mod sygehuse, plejehjem, institutioner, enkeltpatienter,

patientgrupper, personale, personalegrupper, primærkommunale ordninger,

praktiserende læger såvel som speciallæger med egen

praksis. Indsatsen sker i et nært samarbejde med andre faggrupper,

hospitalsledelser, afdelingsledelser, ledere af de primærkommunale

ordninger, kliniske mikrobiologer, hygiejnekomitéer og

embedslæger,

- iværksætte og forestå infektionsforebyggende tiltag

sammen med faglige og administrative ledere i sundhedsvæsenet, herunder

overvågning og registrering i forbindelse med f.eks. infektioner,

opfyldelse af hygiejnisk standard og kvalitetsmål,

- forestå udredning af infektioner, herunder nosokomielle

(sygehuserhvervede), og iværksætte nødvendige initiativer

til at hindre videre smittespredning og gentagelse i samarbejde med andre

faggrupper,

- udvikle, indføre og vedligeholde retningslinier på det

infektionshygiejniske område.

2) det pædagogiske og kvalitetsudviklende område

at

- deltage i kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringsarbejde generelt i

infektionshygiejne og iværksætte og gennemføre konkrete

projekter,

- undervise uddannelsessøgende samt mono- og tværfagligt

personale i infektionshygiejne,

- afdække områder med behov for målrettet

undervisning,

- uddanne nøglepersoner inden for specifikke

problemområder,

- varetage informationsformidlingsopgaver vedr. infektionshygiejne,

såvel internt som eksternt.

3) det koordinerende, samarbejdende område at

- yde infektionsprofylaktisk rådgivning i forbindelse med

indkøb af udstyr og midler til behandling og pleje,

- rådgive i forbindelse med afprøvning m.v. af metoder til

infektionsforebyggelse,

- vejlede om infektionshygiejniske forhold i forbindelse med

organisatoriske og fysiske omlægninger og nybyggeri,

- koordinere indsatsen på det infektionshygiejniske område

indenfor sit ansættelsesområde,

- inddrage og samarbejde med centrale institutioner om opgaverne f.eks.

Statens Serum Institut, Den centrale afdeling for sygehushygiejne,

Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Kapitel 3

Uddannelsen

Adgangsbetingelser

§ 3. Dansk autorisation som sygeplejerske og bred

erfaring (2-3 år) i klinisk sygepleje og mindst et års

videregående uddannelse i sygepleje efter sygeplejerskeuddannelsen

(f.eks. diplomstudie ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole eller

tilsvarende relevant uddannelse).

Endvidere bør forudsættes, at

ansøgeren har erfaring fra ledende og/eller undervisende opgaver,

behersker EDB på brugerniveau og har gode engelskkundskaber.

Varighed og struktur

§ 4. Uddannelsen, der typisk foregår under

et ansættelsesforhold, varer 30 uger og opdeles i 3 moduler hver med

såvel teoretisk som klinisk indhold.

Der veksles mellem teoriundervisning (360 timer) i alt 18

uger, med 6 uger i hvert modul, og kliniske uddannelsesperioder på

h.h.v. 2, 6 og 4 uger i alt 12 uger.

Uddannelsesordning

§ 5. Der udarbejdes en uddannelsesordning, der

godkendes af Sundhedsstyrelsen og omfatter:

1) Uddannelsens tilrettelæggelse i moduler, omfattende teoretiske

og kliniske perioder.

2) Mål for de enkelte uddannelsesmoduler og -perioder,

såfremt de afviger væsentligt fra bilag 1: Vejledende mål

og indhold m.v. fordelt på moduler.

3) Oversigt over fordeling af fag/emner og timetal.

4) Plan for de kliniske perioder og krav til kliniske

uddannelsessteder.

5) Plan for afvikling af prøver og opgaver (tidspunkt, form,

vilkår m.v.).

6) Krav til lærerkræfter.

7) Meritbestemmelser.

Tilrettelæggelse

§ 6. Uddannelsen er en videregående

uddannelse, hvis indhold og niveau bygger på sygeplejerskeuddannelsen,

bred klinisk erfaring samt mindst et års yderligere videregående

uddannelse inden for sygepleje. Den retter sig mod funktionsområdet (se

§ 2, stk. 2) og indeholder undervisning inden for såvel det kliniske,

det pædagogiske og kvalitetsudviklende område som det

koordinerende, samarbejdende område.

1) Teoriundervisning

Teoriundervisningen omfatter 360 timer fordelt på 18 uger med 20

timer skemalagt pr. uge i gennemsnit, inklusiv øvelser og

studiebesøg.

Undervisningen retter sig mod følgende:

- Modul I: mikrobiologi, immunologi, infektionssygdomme og organisering

af det infektionshygiejniske arbejde.

- Modul II: infektioner og forebyggelse i sygehus- og

primærsektor.

- Modul III: epidemiologisk metode, kvalitetsudvikling,

kvalitetssikring samt projektarbejde og projektstyring.

2) Klinisk uddannelse

Den kliniske uddannelse omfatter 12 uger fordelt på 2 + 6 + 4

uger, hvori der erhverves erfaring og færdigheder relevante for

mål og funktion. Den kliniske uddannelse foregår hos

superviserende hygiejnesygeplejerske, i klinisk mikrobiologiske afdelinger, i

den uddannelsessøgendes eget praksisfelt på sygehus/institution

m.v., og ved studiebesøg på

operationsafdeling/anæstesiafdeling, i primære sundhedstjeneste

og i speciallægepraksis m.v.

Uddannelsessøgende uden tilknytning til hygiejneorganisation

og/eller relevant praksisfelt skal være sikret dette forud for

påbegyndelse af uddannelsen.

Mål og indhold

§ 7. Specialuddannelsens overordnede mål er,

at hygiejnesygeplejersken skal kunne udnytte, kombinere og videreudvikle

tidligere tilegnet sygeplejeteori og -metode med videregående

kvalifikationer inden for infektionshygiejne, til fortsat udvikling af den

kliniske praksis og til løsning af såvel mono- som

tværfaglige problemstillinger på dette område.

Stk. 2.

Målene omfatter

1) inden for det kliniske område, at sygeplejersken

a) erhverver en videregående viden og forståelse af

infektioner og deres forebyggelse, så sygeplejersken i praksis kan

opstille metoder til opsporing af smittekilder og udvælge og udarbejde

relevante anbefalinger til afbrydelse af smitteveje,

b) kan kombinere viden om de faktorer, der har indflydelse på

infektioner, med konkrete situationer og problemer i praksis, så der

kan gives en specifik rådgivning om infektioners forebyggelse rettet

mod enkeltpersoner (patienter og personale), grupper og sektorer,

c) opnår en videregående viden om infektionssygdomme med

henblik på deres klinik, patogenese, diagnostik og behandling, herunder

mekanismerne bag resistensudvikling. Endvidere skal opnås

videregående viden om infektionernes epidemiologi, forebyggelse og

betydning, så enkeltpersoner, grupper og institutioner kan

rådgives om, hvorledes spredning af infektionssygdomme kan minimeres

eller helt forhindres,

d) opnår forudsætninger for at påtage sig

rådgivning og vejledning om effektive infektionsforebyggende tiltag

indenfor primær sundhedstjeneste med særlig vægt på

de forhold, der vedrører almen lægepraksis,

hjemmeplejeordninger, det øvrige institutionsområde og deres

interessenter,

e) opnår forståelse for immunologiens betydning for

forløbet af infektioner, herunder især de nosokomielle

infektioner, så den infektionshygiejniske, sygeplejefaglige

rådgivning afspejler disse forhold,

f) tilegner sig en videregående viden om mikrobiologi med henblik

på at kunne vurdere mikrobiologiske resultater i en

infektionshygiejnisk sammenhæng og kunne rådgive om

mikrobiologisk udredning f.eks. af en ophobning af infektioner, herunder en

mulig typebestemmelse af mikroorganismer,

g) erhverver sig kliniske færdigheder i relation til arbejdet i

en klinisk mikrobiologisk afdeling, herunder kunne anvende

prøvetagningsteknik m.h.p. behandling af hygiejneprøver, som en

kvalitetsparameter i det sygeplejefaglige såvel som i det øvrige

kliniske arbejde i hygiejnesygeplejerskens arbejdsområde,

h) kan anvende grundlæggende epidemiologiske metoder, herunder

databehandling i praksis strækkende sig fra indsamling til analyse,

konklusion og opstilling af evalueringsmetode og således påtage

sig rutineovervågning og opklaring af episoder med ophobning af

infektioner såvel som opstilling af projekter til øgning af

kvaliteten i de kliniske sygeplejeydelser.

2) indenfor det pædagogiske og kvalitetsudviklende område,

at sygeplejersken

a) erhverver en videregående viden og erfaring i at yde

supervision og vejledning til personale i sundhedsvæsenet, specielt i

relation til udviklingsområder inden for det infektionshygiejniske

område, herunder afdækker behov for målrettet

undervisning,

b) opnår erfaring i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling,

herunder udarbejdelse og anvendelse af standarder for god praksis inden for

det infektionshygiejniske område,

c) behersker edb-mediet til brug for registreringer, som et naturligt

redskab i kvalitetsudvikling inden for hygiejnesygeplejerskens

arbejdsområde,

d) tilegner sig et øget teoretisk grundlag for projektarbejde,

som skal anvendes ved monofaglige såvel som tværfaglige

projekter,

e) opnår videregående viden om metoder til formidling -

skriftligt såvel som mundtligt,

f) opnår yderligere viden om de metoder, der anvendes inden for

forskning i sygeplejen og lægevidenskaben med henblik på at kunne

fortolke, analysere og anvende forskningsresultater såvel i det

kliniske som pædagogiske arbejde,

g) opnår erfaring i at søge, vurdere og udvælge

relevant litteratur.

3) inden for det koordinerende, samarbejdende område, at

sygeplejersken

a) opnår forudsætninger for at indgå i monofaglige,

tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer til

forebyggelse af infektioner,

b) opnår detaljeret viden om organisationen af det

infektionshygiejniske arbejde i Danmark - lokalt og centralt, samt har viden

om de internationale samarbejdsflader,

c) opnår viden om de forskellige samarbejdspartnere, deres ansvar

og kompetence samt muligheder for udvikling af samarbejsrelationer.

Vejledende mål og indhold m.v. for de tre moduler,

teoretisk og klinisk, er angivet i bilag 1.

Godkendelse af kliniske uddannelsessteder

§ 8. Kliniske uddannelsessteder skal godkendes af

specialuddannelsesrådet, der fastsætter de nærmere krav.

Generelt skal foreligge beskrivelse af praktikstedets opgaver, angivelse af

kontaktperson (vejleder) samt et rammeprogram.

Nærmere plan udarbejdes mellem uddannelsesstedet og

sygeplejersken under hensyn til mål for perioden, eventuelle opgaver,

samt relevans for praktikstedet.

Overordnede aftaler træffes af uddannelsesleder,

superviserende hygiejnesygeplejerske og sygeplejersken i forening.

Kapitel 4

Bedømmelse

§ 9. Bedømmelse foregår ved

prøver under teoriundervisningen, obligatoriske øvelser i

kliniske perioder, samt ved en afsluttende eksamen. I alle

bedømmelsesformer indgår såvel teoretisk som klinisk

dimension.

Prøver

§ 10. Ved afslutningen af såvel teori I som

teori II afholdes prøve, der skal bestås. Bedømmelse

foretages af intern censor. Prøverne er skriftlige. En prøve

består af multiple-choice-opgaver, samt en beskrivelse af en klinisk

infektionshygiejnisk problemstilling, der er udgangspunkt for

problemidentifikation og -bearbejdelse med henblik på

handlingsforslag.

Obligatoriske øvelser

§ 11. I klinisk periode II afvikles to

obligatoriske øvelser, der skal gennemføres tilfredsstillende,

bedømt af hygiejnesygeplejerske og klinisk mikrobiolog.

1) Øvelse 1:

Sygeplejersken skal i samråd med hygiejnesygeplejerske og

klinisk mikrobiolog udvælge én evt. flere problemstillinger, som

belyses via sygehushygiejniske prøver.

2) Øvelse 2:

På baggrund af den/de valgte problemstilling(er) udarbejdes

rapport, herunder dataindsamling, analyse, konklusion og

evaluering.

Afsluttende eksamen

§ 12. Ved uddannelsens afslutning og under

forudsætning af beståede prøver og tilfredsstillende

gennemførte øvelser udarbejder sygeplejersken en skriftlig

opgave, der skal bestås.

Emnet skal være en klinisk problemstilling inden for

infektionshygiejne og hygiejnesygeplejerskens funktionsområde. Emnet

skal godkendes af specialuddannelsesrådet eller en hertil bemyndiget

person. Der ydes op til 8 timers vejledning, hvoraf 4 timer er

fællesvejledning på teori III. Der tildeles en godkendt vejleder.

Opgavens omfang skal være 15-20 sider. Opgaven vurderes af ekstern

censor, beskikket af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra

specialuddannelsesrådet. Opgaven bedømmes efter karakterskalaen

for de videregående uddannelser, for tiden 13-skalaen.

Omprøve, fravær og sygeeksamen

§ 13. Sygeplejersken kan indstille sig til

prøver og til eksamen tre gange. Mere end 10 % fravær fra

henholdsvis teoriundervisning og klinisk uddannelse medfører

forlængelse af uddannelsen. Uddannelsestiden forlænges svarende

til det yderligere fravær. Sygeeksamen kan tilbydes.

Bevis og titel

§ 14. Der udstedes et af Sundhedsstyrelsen

godkendt bevis, med oversigt over uddannelsens indhold herunder omfang og

indhold af teoriundervisning og klinisk uddannelse, samt bedømmelser,

og evt. med angivelse af titel på afsluttende opgave.

Sygeplejersken kan herefter kalde sig: Specialuddannet

sygeplejerske i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejerske).

Det påhviler specialuddannelsesrådet at

føre fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejersker, samt

fornøden registrering af de udstedte beviser, således at der i

givet fald kan udstedes en gyldig kopi af et uddannelsesbevis.

Kapitel 5

Uddannelsens iværksættelse og

gennemførelse

§ 15. Uddannelsen iværksættes af

amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab og tilrettelægges

f.eks. ved Statens Serum Institut eller Damarks Sygeplejerskehøjskole.

Specialuddannelsen for sygeplejersker i infektionshygiejne kan

iværksættes i henhold til Sundhedsministeriets

bekendtgørelse herom, og nærværende cirkulære fra

Sundhedsstyrelsens og efter indhentet godkendelse af uddannelsesordning i

Sundhedsstyrelsen.

Kapitel 6

Specialuddannelsesråd

§ 16. Iværksætteren af uddannelsen

opretter et specialuddannelsesråd med ansvar for, at uddannelsen

tilrettelægges og gennemføres i henhold til den godkendte

uddannelsesordning.

Stk. 2.

Rådet sammensættes af relevante

interessenter, d.v.s. sygehusejere, primære sundhedstjeneste, Statens

Serum Institut, Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker og Dansk Selskab for

Klinisk Mikrobiologi, Dansk Sygeplejeråd, samt uddannelsens daglige

leder, der skal være hygiejnesygeplejerske. Rådets

størrelse og sammensætning i øvrigt samt forretningsorden

afgøres af iværksætteren af uddannelsen.

Stk. 3.

Specialuddannelsesrådet har følgende

opgaver og ansvar:

1) Ansvar for uddannelsens gennemførelse i overensstemmelse med

cirkulæret om uddannelsen

2) Udarbejdelse af uddannelsesordning

3) Godkendelse af kliniske uddannelsessteder

4) Fastsættelse af krav til lærerkræfter

5) Udarbejdelse af krav til uddannelsens bedømmelser

6) Godkendelse af interne censorer og indstilling til Sundhedsstyrelsen

af eksterne censorer til beskikkelse

7) Udstedelse af uddannelsesbevis

8) Beslutning om eventuel afkortet uddannelse for sygeplejersker, der

ønsker merit på grundlag af anden relevant uddannelse og

funktion

9) Vurdering af udenlandske hygiejnesygeplejerskers kvalifikationer med

henblik på, at rådet eventuelt udsteder anerkendelse til funktion

som sådan i Danmark.

Endvidere kan Specialuddannelsesrådet efter behov

foreslå og evt. udbyde efteruddannelse for hygiejnesygeplejersker med

hidtidige specialuddannelse indenfor f.eks.:

- Nyere epidemiologi

- Nyere epidemiske sygdomme og resistensudvikling

- Formidling (resultater, rapporter, vejledninger)

- Standarder, certificering

Kapitel 7

Meritbestemmelser

§ 17. Efter specialuddannelsesrådets

bestemmelse kan gives afkortning (merit) i denne uddannelse til

sygeplejersker, der har anden relevant uddannelse og erfaring fra funktion

som hygiejnesygeplejerske.

Sundhedsstyrelsen, den 10. juli 2000

Einar Krag

/Karenlene Ravn

Bilag 1

Vejledende mål og indhold m.v. fordelt på

moduler

Modul I

Teori I: 6 uger

Målet er, at sygeplejersken

- tilegner sig en videregående viden om mikrobiologi for at kunne

vurdere mikrobiologiske resultater i en infektionshygiejnisk sammenhæng

med henblik på vurdering og rådgivning om mulighederne for en

mikrobiologisk udredning af f.eks. en ophobning af infektioner, herunder en

mulig typning af mikroorganismer,

- opnår forståelse for immunologiens betydning for

forløbet af infektioner, herunder især de nosokomielle

infektioner, så den infektionshygiejniske sygeplejefaglige

rådgivning afspejler disse forhold,

- opnår en videregående viden om infektionssygdomme med

henblik på deres klinik, patogenese, diagnostik og behandling, herunder

mekanismerne bag resistensudvikling. Endvidere skal opnås

videregående viden om infektionernes epidemiologi, forebyggelse og

betydning (fysisk, psykisk, socialt og etisk), således at

sygeplejersken kan rådgive enkeltpersoner, grupper og institutioner om,

hvorledes spredning af infektionssygdomme kan minimeres eller helt

forhindres,

- erhverver sig viden om arbejdet i en klinisk mikrobiologisk afdeling,

herunder prøvetagningsteknik,

- opnår erfaring i, ud fra en sygeplejefaglige vurdering, at

udvælge infektionshygiejnisk og anden relevant litteratur,

- har videregående viden om organisationen af det

infektionshygiejniske arbejde i Danmark - lokalt og centralt, samt viden om

de internationale samarbejdsflader.

Fag og emneområder

- mikrobiologi, herunder mikrobiologiske øvelser

- immunologi

- infektionssygdomme, herunder antibiotika, antibiotikabehandling,

resistensudvikling og antibiotikapolitik, samt konsekvenser heraf for patient

og pårørende

- kritisk læsning af faglitteratur og

litteratursøgning

- organisering af det infektionshygiejniske arbejde

Klinisk periode I: 2 uger

I et samarbejde mellem sygeplejersken og uddannelsesleder

tilrettelægges en studieuge hos en uddannet og fungerende

hygiejnesygeplejerske om dennes funktion og arbejdsområde. Derudover

tilrettelægges en uge i en klinisk mikrobiologisk afdeling.

Målet er, at sygeplejersken

- erhverver kendskab til og fornemmelse for hygiejnesygeplejerskens

arbejde

- erhverver sig kliniske færdigheder i relation til arbejdet i en

klinisk mikrobiologisk afdeling, herunder prøvetagningsteknik,

- demonstrerer de forskellige prøvemetoder i praksis ud fra den

teoretisk tilegnede viden.

Modul II

Teori II: 6 uger

Målet er, at sygeplejersken

- erhverver en videregående viden og forståelse for

infektioner og deres forebyggelse, så sygeplejersken i praksis kan

opstille metoder til opsporing af smittekilder og udvælge relevante

anbefalinger til afbrydelse af smitteveje,

- kan kombinere viden om de faktorer, der på sygehuse har

indflydelse på infektioner med konkrete situationer og problemer i

praksis, så der kan gives en specifik rådgivning om infektioners

forebyggelse rettet mod enkeltpersoner, grupper og tværsektorielt,

- erhverver en videregående viden m.h.p. rådgivning og

vejledning om effektive infektionsforebyggende tiltag inden for den

primære sundhedstjeneste med særlig vægt på de

forhold, der vedrører almen lægepraksis, hjemmeplejeordninger,

det øvrige institutionsområde og deres interessenter.

Fag og emneområder

- infektioner (herunder nosokomielle infektioner)

- infektionsforebyggelse

- infektioner i den primære sundhedstjeneste, plejehjem og andre

institutioner

- infektioner, belyst ved studiebesøg i udvalgte afdelinger og

institutioner, bl.a. embedslægeinstitution

Klinisk periode II: 6 uger

Målet er, at sygeplejersken

- opnår praktisk erfaring i at indsamle og bearbejde

»hygiejneprøver«,

- tilegner sig viden og praktisk erfaring om de infektionshygiejniske

problemstillinger samt deres forebyggelse ved studiebesøg i udvalgte

afdelinger og områder indenfor primærsektoren,

- opnår praktisk erfaring i detaljeret at belyse, evt.

løse, et givet hygiejnisk problem,

- opnår praktisk erfaring i sygehushygiejnisk rådgivning,

herunder udarbejdelse af hygiejneinstrukser.

Perioden afvikles i eget praktikfelt evt. andet efter

godkendelse af specialuddannelsesrådet.

Studiebesøg i:

- operations/anæstesiafdeling

- primær sundhedstjeneste

- speciallægepraksis

Modul III

Teori III: 6 uger

Målet er, at sygeplejersken

- erhverver forudsætninger for at anvende grundlæggende

epidemiologiske metoder, så pgld. kan behandle data fra indsamling til

analyse, konklusion og opstilling af evalueringsmetode.

- tilegner sig et øget teoretisk grundlag for projektarbejde,

som skal anvendes ved monofaglige såvel som tværfaglige

projekter,

- erhverver forudsætninger for vurdering og opstilling af

projekter til øgning af kvaliteten i de kliniske sygeplejeydelser,

- anvender edb-mediet, herunder databaser, så det bliver et

naturligt redskab i kvalitetsudvikling inden for sygeplejen, som en del af

hygiejnesygeplejerskens daglige arbejde,

- opnår videregående viden og erfaring i at yde supervision

og vejledning af personale i sundhedsvæsenet i relation til udvikling

af det infektionshygiejniske område,

- opnår videregående viden om metoder til formidling -

skriftligt såvel som mundtligt,

- har viden om de metoder, der anvendes inden for forskning i

sygeplejen og anden relevant forskning med henblik på at kunne

fortolke, analysere og anvende forskningsresultater såvel i det

kliniske som pædagogiske arbejde.

Fag og emneområder

- epidemiologisk metode

- kvalitetsudvikling og kvalitetssikring

- projektarbejde og projektstyring, herunder præsentationsteknik

og formidling

De skriftlige arbejder fra »Klinisk periode II« danner

grundlag for teoretiske oplæg i denne periode, således at de

studerende får mulighed for en mundtlig præsentation i form af

f.eks. foredrag rettet mod kollegaer, interview til en avis eller

fjernsyn.

Midtvejs i perioden afleveres et eksamensemne til

uddannelseslederen til godkendelse. Der skal foreligge en problemformulering,

en pensumliste og forslag om vejleder.

Klinisk periode III: 4 uger

Målet er, at sygeplejersken

- kan anvende grundlæggende epidemiologiske metoder, så

pågældende i praksis kan behandle data fra indsamling til

analyse, konklusion og opstilling af evaluerings-metode.

Perioden finder sted i egen afdeling/ansættelsessted

og skal tillige anvendes til fordybelse i det valgte eksamensemne.

Lignende dokumenter