Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-134
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-134
[K1] og [K2] har klaget til Pressenævnet over en artikel og et
indlæg bragt i Hvidovre Avis, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Den 24. november 2004 bragte Hvidovre Avis på debatsiden ”Ugens
kommentar” et indlæg fra en af avisens journalister. Indlægget havde
overskriften
”Et liberalt lyspunkt”
og
følgende ordlyd:
”[A] er blevet spidskandidat for Venstre, og i konsekvens heraf
har både [K1] og [K2] meldt sig ud af partiet. De to mener, at [A] er
belastet
af sin fortid som socialdemokrat.
Men dette klodsede forsøg på at stigmatisere [A] tjener ikke den
liberale sag. Og analysen er fejlagtig. For [A] er reelt det længe ventede
liberale lyspunkt for Venstre, der har fået så god kontakt med danskerne via
en
midtsøgende kurs. Og hvad kan da være bedre end at få en tidligere
topplaceret
socialdemokrat til at sætte lokal turbo på en liberal midterpolitik?
Midterpolitik er nemlig ikke lige dét, som [K1] og [K2] står for
i byrådet. De har tværtimod ført en udpræget ideologisk linie med forslag om
barokke besparelser på rådhuset, lukning af biblioteker og meget andet
gammel-liberalt stof, som skræmmer den almindelige befolkning.
[A] står for en nyliberal kurs med demokrati, fællesskab og
fremgang for Hvidovre i centrum. Samtidig har han meldt ud, at private
dagsordener vil blive ignoreret. Og på det punkt er han i radikal modsætning
til [K1] og [K2]. [K1] og [K2], som netop fremturer med private dagsordener i
form af personlig fornærmethed over, at Venstres medlemmer har læst på
Læs alt
lektien
og har tilladt sig at effektuere det bedste strategiske træk.
Og det træk er iværksæt med [A]. Fordi han – udover er forestå
en begyndende midterkurs – er den hidtil eneste oppositionsfigur, der
bare
tilnærmelsesvist kan matche borgmesterens folkelige appel og stærke
kommunikative evner.
Men Venstre får svært ved at erobre den politiske midterbane i
Hvidovre – en bane, som allerede er besat af borgmesteren. Så med mindre
[A]
kan tilføre sin velfærdspolitik en ny dimension – såsom at løfte
integrationen
af nyetniske danskere – så bliver valget afgjort på person-spørgsmålet.
Hvem
har vælgerne tillid til vil skabe mest tryghed for flest? Kan [A] erobre
sympatien for sin person, er udsigten til at hugge nogle mandater fra den
øvrige opposition positiv.”
Den 1. december 2004 bragte bladet endvidere en artikel med
overskriften
”Løsgængeren har
valgplaner”. Artiklen havde underrubrikken ”[K2] vil ikke
afvise, at han
stiller op til kommunalvalget som såkaldt ”ægte liberal”” og
følgende ordlyd:
”- Jeg har fået uroligt mange positive tilkendegivelser, og vil
ikke afvise, at jeg går i valgkamp som ægte liberal.
Det sagde [K2] på byrådsmødet i tirsdags, da han forklarede,
hvorfor han og [K1] har brudt med Venstre. Et brud, som på overfladen er
udløst
af, at den midtsøgende [A] er Venstres nye spidskandidat. Men også handler
om,
at [K1] og [K2] – i flok med knap titusind andre personer, der har meldt
sig ud
af Venstre over hele landet – har fået nok af, at Venstres midterlinie
svækker
den liberale identitet.
- Det er en trist løsning, men nødvendig, sagde [K2] i byrådet
om det ideologiske brud.
Bruddet blev dog tolket knap så ideologisk, og lang mere personligt,
af [K1].
- Jeg har fulgt [A]s politiske karriere fra de konservative,
over socialdemokraterne til Venstre. Og jeg kan ikke være på samme hold som
ham,
uanset om jeg er nummer ét, to eller tre, forklarede [K1] om [A], som han har
været partikammerat med i tre år.
[K1]s syn på [A] blev ikke kommenteret af det tilbageværende
Venstre-medlem i byrådet, [B]. [B] fastholdt et ideologisk syn på bruddet.
Tørre tårer
- Jeg er uenig med [K1] og [K2] om sagen, det vil sige om
hvordan vi fremover skal føre liberal politik, sagde [B], der har været glad
for det tætte samarbejde med [K1] og [K2]. Et samarbejde han håber på kan
fortsætte mellem Venstre og de to løsgængere i den resterende byrådsperiode.
Også [C] fra Hvidovrelisten udtrykte håb om et fortsat godt
samarbejde med de to løsgængere.
Derimod kommenterede hverken Dansk Folkeparti, Liste A eller SF
det liberale brud.
Bruddet blev kommenteret af [D] (T).
- Jeg anerkender det store personlige arbejde I har lagt i
Venstre. Men på det politiske plan græder Liste T tørre tårer over
splittelsen,
der svækker Hvidovrelistens fællesprojekt om at give et samlet billede af
oppositionen omkring Venstre, Hvidovrelisten og SF, sluttede [D].”
[K1] og [K2] har anført, at den journalist, som stod bag Ugens
Kommentar ”Et liberalt lyspunkt”, alene har overfladisk kendskab
til faktuelle
oplysninger om de personer, som omtales i indlægget og derfor ikke har belæg
for indholdet. Artiklen bærer præg af, at journalisten er inspireret og
påvirket af en udenforstående.
[K1] og [K2] har endvidere anført, at artiklen ”Løsgængeren har
valgplaner” ikke loyalt afspejler deres baggrund for at udtræde af
Venstre. Det
er således opspind fra journalistens side, at de skulle have meldt sig ud af
Venstre som følge af partiets midtsøgende kurs, idet den væsentligste
begrundelse
herfor var, at de ikke kunne acceptere partiets nye spidskandidat. Artiklen
bærer præg af, at journalisten har ladet sig inspirere og påvirke af en
udenforståendes holdninger og synspunkter. [K1] og [K2] har vedlagt en cd-rom
med indhold fra det møde i Hvidovre kommunalbestyrelse den 23. november 2004,
som der refereres til i artiklen.
Hvidovre Avis har anført, at Ugens kommentar er en fast defineret
journalistisk genre, der ofte er kendetegnet ved et markant synspunkt, som
gerne må være underbygget faktuelt, men ikke behøver at være det. Den
redaktionelle medarbejder udtrykker her sine personlige synspunkter, og der
er
således ikke tale om en ”artikel”.
Artiklen ”Løsgængeren har valgplaner” er bygget dels på udsagn,
som er fremsat i byrådssalen, dels på basis af bladets kilder.
Direkte citater fra byrådssalen er – i overensstemmelse med
sædvanlig journalistisk praksis – tydeligt indledt med en citatstreg.
Hermed
menes, at der er tale om et summarisk, men dækkende citat af bl.a. [K1] og
[K2]s
udsagn. Selv om mindre forskelle derfor vil kunne forekomme, er det bladets
opfattelse, at substansen af alle citater er gengivet loyalt. Journalisten
har
mellem citaterne herudover påpeget, at løsgængeriet kunne tolkes som et
ideologisk brud, selvom [K1] og [K2] ikke selv har tilkendegivet dette.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel
Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det tilkommer redaktøren
af et massemedie at redigere mediet og herunder beslutte, hvad der bringes i
mediet.
For så vidt angår kommentaren ”Et liberalt lyspunkt”, er det
nævnets opfattelse, at der er tale om et debatindlæg på linje med læserbreve,
kronikker og lignende. Indholdet af indlægget må derfor tages som udtryk for
den pågældende journalists egne synspunkter, og Pressenævnet finder ikke, at
bladet har tilsidesat god presseskik ved at bringe indlægget.
Nævnet finder i øvrigt, at de tilkendegivelser, som [K1] og [K2]
i henhold til den fremsendte cd-rom udtalte på kommunalbestyrelsesmødet den
23.
november 2004, ikke fremstår forvanskede i artiklen ”Løsgænger har
valgplaner”.
Nævnet finder derfor, at bladet heller ikke på dette punkt eller i
forbindelse
med artiklen i øvrigt har tilsidesat god presseskik.
Afgjort den 2. maj 2005.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-703 Retsinformation · 11. september 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-349/350 Retsinformation · 25. september 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 12/2002 Retsinformation · 10. april 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0822 Retsinformation · 1. juli 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0930 Retsinformation · 22. januar 2010
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-533 Retsinformation · 5. juli 2007