Spring til indhold

Retsinformation

Kendelser fra Pressenævnet i sag 2004-6-126

KEN nr 9395 af 19/05/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet5. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelser

fra Pressenævnet i sag 2004-6-126

[K] har ved advokat

Hanne Biltoft-Knudsen klaget til Pressenævnet over et indslag i

forbrugermagasinet

”KONSUM”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Han har

endvidere klaget

over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Det pågældende indslag

blev bragt på DR1 den 30. september 2004. Indslaget vedrørte tre forskellige

firmaers reparation af nogle konstruerede fejl på fjernsyn og havde følgende

indhold:

Vært:

Forestil dig,

at dit fjernsyn går i stykker. Du kan ikke selv reparere det, så du er

tvunget

til at overlade det til fagfolk.

Men kan du stole på

firmaerne? Finder de fejlene eller endnu værre: Får du lov til at betale for

fejl, der slet ikke er der?

Speak:

KONSUM har

købt tre brugte fjernsyn. Det er tre helt ens apparater fra B&O. Vi tager

dem med til EUC i Viborg; det er her, man uddanner tv-reparatører.

(...)

[A] uddanner kommende

tv-reparatører. Det er ham, der tester eleverne til eksamen. Han er derfor

vant

til at konstruere fejl i fjernsyn.

Vi har bedt ham om at

Læs alt

indbygge to typiske fejl, der ofte forekommer på netop denne model fra

B&O.

Vi vil bede tre

forskellige firmaer om at reparere fjernsynene. Kan de finde fejlene, og er

kvaliteten af deres arbejde i orden?

( )

Der blev herefter vist

et klip om, hvorledes [A] indbyggede fejl i de pågældende apparater. Fejlene

bevirkede, at apparaterne ikke kunne tændes, henholdsvis at der kom lyse

striber øverst i billedet. Desuden blev strømforsyningen sat løst i

stikkontakten. Med skjult kamera blev det herefter optaget, hvorledes tre

forskellige reparatører forsøgte at afhjælpe fejlene. I alle tilfælde blev

det

pågældende firmas navn vist på et skilt i billedfeltets nederste venstre

hjørne.

( )

Speak:

Nu ankommer

det sidste firma: [B]’s TV & Antenneservice.

Endnu en gang har vi sat

stikket løst i for at se, om det er noget, reparatøren bemærker. [B]s TV

&

Antenneservice prøver godt nok at trykke på power-knappen. Men da han drejer

tv’et, falder stikket helt ud af kontakten, og det er ikke noget, han

bemærker.

Han går altså i gang med at reparere et tv uden med sikkerhed at vide, om det

bare mangler strøm fra kontakten.

Vores kunde tilbyder at

hjælpe med at bære tv’et ned på gaden, hvis ikke det kan repareres på

stedet.

(...)

Reparatøren afviser - at

det er nødvendigt at tage tv’et med - og reparationen tager da heller

ikke lang

tid; hele modulet med vores to fejl bliver skiftet ud med et andet. På intet

tidspunkt måler han på fjernsynet.

Nu opdager reparatøren,

at der er problemer med tv’et power-knap.

Han spørger kunden, om

denne har en spids ting f.eks. en tændstik, da power-knappen er i stykker.

Speak:

Men hvordan

er det lige, at en tændstik kan bruges som reservedel i et B&O-fjernsyn?

(...)

Han reparerer altså

knappen ved at sætte en tændstik i klemme, som nu stikker ud af fronten på

kundens B&O-fjernsyn.

Nu er der gået 12 minutter,

siden reparatøren ankom. Han er færdig med reparationen og kontrollerer nu

billedet.

(...)

Men der er stadig hvide

striber i toppen af billedet. Alligevel mener reparatøren altså, at

fjernsynet

nu er i orden.

(...)

Herefter fulgte et

indslag med [A], som kontrollerede, om de indbyggede fejl var blevet

udbedret.

Vært:

[B]s TV, de

har kigget på fjernsynet her – hvordan er det gået?

[A]:

Ja, det synes

jeg ikke er gået helt så godt. Hele modulet her er blevet skiftet ud, men der

er lidt problemer med det modul her. For det første er der skiftet nogle

kondensatorer. Det er også i orden, men de der komponenter er med en forkert

spænding på. Det er ikke B&O’s mål. De skal være på 40 volt, og de

er kun

på 25 volt.

Vært:

Hvad med fejl

nr. 2; det var transistoren herinde?

[A]:

Ja, den er så i

orden, fordi hele modulet er blevet skiftet, så den virker fint. Så er der en

anden

kedelig ting: Engang tidligere, der er der gået nogle små sikringsmodstande,

som ligger her nedenunder. Nogle ganske små sikringsmodstande, som er lagt på

for at beskytte, hvis der sker kortslutning, så der ikke opstår brand. Og de

er

blevet kortsluttet.

Vært:

Dvs., man har

fjernet den sikring, som egentlig er der for at beskytte fjernsynet f.eks.

mod

brand.

[A]:

Ja, to

sikringer er væk.

Vært:

Hvad synes du

om det?

[A]:

Det er rigtig

dårligt – det er rigtig dårligt. Sådan noget må ikke finde sted.

Ja, de får den til at

virke ved at skifte et modul, der er fejlbehæftet; sat forkert komponent i og

lavet

konstruktive ændringer på sikringskredsløbene. Det er under al kritik. Det

burde ikke finde sted.

Vært:

Så skal du se

her: Foran, der har man været ved at reparere power-knappen hernede. Man har

sat en tændstik i.

[A]:

Ja, det kan jeg

godt se, ja.

Vært:

Hvad synes du

om det?

[A]:

Ja, det er også

lidt underlødigt. Man bør skifte afbryderen eller smøre den op, så den

virker.

( )

Speak:

[B]s TV &

Antenneservice var hurtige; reparatøren skiftede hele modulet, hvor begge

fejl

var indbyggede. Men det nye modul havde en alvorlig fejl: To

sikringsmodstande

var luset over – de var altså kortsluttede og fungerede ikke længere som

sikringer. Desuden havde billedet tydelige hvide striber i toppen. Hvad siger

[B]s

TV & Antenneservice til det?

Herefter fulgte et

interview med [K], ejer af [B]s TV & Antenneservice.

[K]:

Efter min

bedste overbevisning er modulet i orden, da jeg kommer med det.

Vært:

Men det er det

jo ikke – det er et defekt modul?

[K]:

Jamen det er

ikke defekt, det er et modul, der er genrepareret, og det kan jeg ikke se, at

der er noget galt i.

Vært:

Jamen, der er

jo en fejl på modulet – bl.a. er to sikringsmodstande luset over.

[K]:

Det er rigtigt,

men på et sådant modul der sidder der ca. 100 komponenter, og jeg har

simpelthen

ikke opdaget det.

Hvis vi ser her bagpå,

så er der to små overlusninger, der kan forekomme, og vi har simpelthen ikke

opdaget det. Havde vi gjort det, havde vi selvfølelig lavet det. Det er et

modul, jeg har taget fra et andet apparat og repareret, som vi nu plejer, og

jeg beklager selvfølgelig, at det er sket, men jeg har virkelig ikke opdaget

det. Men der er et års garanti, og er der noget som helst, så bliver det

lavet,

uden at det koster noget.

Vært:

Men kunden

opdager jo ikke, at der er luset to sikringsmodstande over.

[K]:

Næh, men det er

der ingen af os, der opdager.

Speak:

Noget andet,

der heller ikke blev opdaget, var de hvide prikker i toppen af billedet.

[K]:

Jeg så ikke den

fejl der, men normalt så vil jeg jo sætte mig ned og snakke med kunden i fem

minutter og lige prøve billedet af.

Vært:

Men hvorfor

fortæller

du ikke kunden, at du i

princippet ikke har tid til at lave reparationen ordentligt?

[K]:

Det er ikke

typisk det der, at der kun er 20 minutter.

Vært:

Jamen, du

fortæller ikke kunden på noget tidspunkt, at du ikke har tid til det her.

[K]:

Jeg prøver på

at lave apparatet på stedet, fordi jeg mener, at det er bedst for kunden, at

apparatet bliver lavet på stedet.

Vært:

Jamen, er det

ikke bedst for kunden, at du reparerer fjernsynet?

[K]:

Jo, men ellers

så er kunden meget velkommen til at ringe igen, og så kommer vi lige og laver

den lille efterjustering, der er nødvendig. Det er kun en lillebitte

efterjustering, der tager få sekunder nærmest.

Vært:

Kunne du så

ikke have gjort det oppe i lejligheden?

[K]:

Jamen, jeg

opdagede det simpelthen ikke lige på det tidspunkt der. Det var én millimeter

i

toppen af billedet, at der var en tynd stribe.

[K] har oplyst, at han

på grund af vanskelige parkeringsforhold blev 15 minutter forsinket i

ankomsten

til den pågældende reparation. Kunden oplyste at være nødt til at forlade

lejligheden 15 minutter efter hans ankomst, og [K] havde derfor kun meget

begrænset

tid til at udføre reparationen.

Han observerede

indledningsvis, at stand by-knappen lyste, hvorfor der måtte være strøm på

apparatet.

Dette kan skyldes, at strømforsyningen kun var taget halvt ud af stikket,

således at der periodevis var strøm på apparatet.

Udover de konstruerede

fejl var der på dette apparat en defekt power-knap. Denne fejl blev afhjulpet

midlertidigt med en tændstik, idet klokken nærmede sig det tidspunkt, hvor

kunden angiveligt skulle forlade lejligheden. [K] gjorde udtrykkeligt

opmærksom

på, at der var tale om en midlertidig foranstaltning.

Han konstaterede ikke,

at der var lyse striber øverst i billedet, idet der var et kraftigt modlys i

lejligheden.

Kunden bekræftede på hans forespørgsel, at billedet var tilfredsstillende.

Inden [K] forlod

lejligheden, anmodede han endvidere kunden om igen at kontakte ham, hvis der

skulle vise sig problemer, men dette fremgår ikke af indslaget.

[K] fandt det ikke

nødvendigt at tage apparatet med, idet reparationen kunne udføres på stedet,

og

idet han i øvrigt var parkeret langt væk, ligesom kunden havde travlt.

[K] har gjort gældende,

at det er i strid med god presseskik, at optagelserne blev foretaget med

skjult

kamera. Optagelserne tjener således ikke en samfundsmæssig interesse, der

klart

overstiger hensynet til ham, ligesom den fornødne journalistiske

dokumentation

ville kunne have været fremskaffet på anden vis.

Efter at være gjort

bekendt med, at der var foretaget optagelser med skjult kamera, erkender han

at

have frasagt sig muligheden for identitetssløring. Han har imidlertid ikke på

noget tidspunkt inden udsendelsen trods klare anmodninger herom fået

lejlighed

til at gennemse de skjulte optagelser. Han mente ikke at have noget at

skjule.

Han er imidlertid en ikke-medievant person, som ikke tænkte på, at indslag på

TV bliver redigeret og klippet, således at det fulde forløb ikke nødvendigvis

bliver vist i udsendelsen. Han kendte heller ikke til betingelserne for

anvendelse af skjult kamera, herunder om adgangen til at gennemse

optagelserne

inden visning.

Han har anført, at det

bør kræves, at den, der afsløres med skjult kamera, får mulighed for at

gennemse

indslaget og kommentere dette. Det siger sig selv, at dette kriterium ikke er

opfyldt ved et efterfølgende interview, hvor han i realiteten slet ikke ved,

hvad han kommenterer, i og med at han ikke kan få adgang til at se det

sammenklippede og redigerede indslag, som vil blive vist i udsendelsen. Han

mener således ikke at have haft fornøden mulighed for at kommentere indholdet

af den skjulte optagelse, jf. Pressenævnets kendelse nr. 130/2000.

Han har videre anført,

at DR i sin svarskrivelse af 7. oktober 2004 har anerkendt, at det er

korrekt,

at hans anmodning om at gennemse udsendelsen blev afvist. I skrivelsen har DR

derudover anført, at han accepterede dette. Dette er en sandhed med

modifikationer.

For det første er han

som nævnt en ikke-medievant person, der ikke kender konsekvenserne af at

medvirke i et program som Konsum. For det andet sendte han faktisk den 28.

september 2004 - altså to dage før udsendelsesdagen - en skrivelse til DR med

anmodning om, at udsendelsen blev standset. Dette var DR bekendt med før

programmets udsendelse torsdag den 30. september kl. 20. På trods heraf

valgte

DR at sende programmet, og på trods heraf valgte DR ikke at omtale hans

henvendelse, for eksempel en speak forud for programmets start.

Han har anført, at han

således ikke har givet sit samtykke til udsendelsen.

Han har endvidere

anført, at det ikke er i overensstemmelse med Konsums sædvanlige praksis, at

firmanavnet vises på skærmen i længere tid.

Vedrørende kravet om

genmæle har han gjort gældende, at der i programmet forekommer oplysninger af

faktisk karakter, der både er ukorrekte, vildledende, og dersom de tages for

pålydende, endvidere egnede til at påføre ham skade af betydning. Som følge

heraf er han tillige berettiget til genmæle, jf. Medieansvarslovens § 36.

Han har herom nærmere

anført, at der efterfølgende på Konsums hjemmeside har udviklet sig en faglig

debat, hvor de tekniske synspunkter, som er fremført af EUC, drages i tvivl.

Ifølge denne debat er der ikke grundlag for at miskreditere hans faglige

ekspertise og den af ham udførte reparation.

DR har oplyst, at Konsum

er et kritisk forbrugermagasin, der ser det som sin opgave at afprøve, om

forretninger og handlende lever op til forbrugernes tillid. Magasinet

undersøger,

om forbrugerne får det, de betaler for - blandt andet ved at købe varer og

serviceydelser på helt almindelige vilkår.

DR overvejer nøje brugen

af skjult kamera, og dette er også sket i dette tilfælde. Indslaget tjener en

klar samfundsmæssig interesse, og den journalistiske dokumentation kunne

meget

vanskeligt tilvejebringes uden brug af skjult kamera.

DR har bestridt [K]s

fremstilling af de faktiske omstændigheder omkring optagelserne:

DR havde således

telefonisk udtrykkeligt anmodet ham om at afhente TV’et med henblik på

reparation.

Han valgte imidlertid på trods heraf at reparere fjernsynet på stedet vel

vidende, at han kun ville have kort tid til at udføre reparationen.

DR har videre oplyst, at

[K] på intet tidspunkt har meddelt ”TV-ejeren”, at denne kunne

ringe til ham

igen, hvis der måtte vise sig problemer. DR har i den forbindelse oplyst, at

optagelserne dækker hele forløbet, fra klager ankom til ejendommen, til han

forlod den igen. Der blev således også optaget i entré-området, om end de

viste

optagelser alene stammer fra lejlighedens stue, og [K] gav på intet tidspunkt

et sådant tilsagn.

Konsum identificerer

altid tydeligt hvilke firmaer, der udfører en given opgave på hvilken måde.

Det

er derfor i overensstemmelse med programmets praksis at vise firmanavnet på

skærmen.

DR har anført at have

indhentet [K]s samtykke til brugen af de skjulte optagelser. Han blev tilbudt

sløring, men afslog dette. Det er DR’s opfattelse, at [K] dermed har

meddelt

sit samtykke til at bringe optagelsen.

I brevet af 28.

september 2004 meddelte [K], at han fandt optagelsen og spots til udsendelsen

krænkende. Han henviste endvidere til Straffelovens §

264 a

og forlangte genmæle. Brevet indgik i DR den

30. september 2004 og var redaktionen i hænde, få timer før udsendelsen

påtænktes bragt. Brevet gav ikke anledning til, at udsendelsen blev standset,

og DR fandt ikke, at brevet indeholdt oplysninger, som burde føre til, at

[K]s

tidligere samtykke ikke kunne anses som bindende.

DR har videre anført, at

[K] ved det efterfølgende interview fik lejlighed til at fremføre sine

bemærkninger.

Interviewet foregik på rimelige vilkår, og [K] kom til orde på en måde, som

er

i overensstemmelse med god presseskik.

Om udsendelsen har DR i

øvrigt anført, at [K] ikke har udført en forsvarlig reparation, idet han

isatte

et brugt modul, der var behæftet med en fejl, som gjorde det direkte

brandfarligt.

DR har bestridt, at der

skulle gælde en almindelig regel om, at medvirkende har ret til at gennemse

optagelser inden offentliggørelse. En sådan almindelig regel gælder heller

ikke

for optagelser foretaget med skjulte kamera. Det er derfor ikke i strid med

god

presseskik, at [K] ikke fik lejlighed til at se optagelserne, før udsendelsen

blev bragt.

DR har afvist, at [K]

skulle have krav på genmæle. Konsum har foretaget en realistisk undersøgelse

af

en TV-reparation, og DR har indhentet den fornødne ekspertbistand fra B&O

samt Viborg Tekniske Skole med henblik på at sikre, at de indbyggede fejl er

autentiske og almindeligt forekommende. Ved det efterfølgende interview, hvor

[K]

fik lejlighed til at udtale sig, fik han også forelagt de faktiske

oplysninger

i sagen. Han har derfor ikke krav på genmæle.

DR finder i øvrigt ikke

grundlag for at betvivle EUC’s kompetence.

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup

og Leif Max Hansen.

Pressenævnet udtaler

:

Pressenævnet finder det

som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser, indhentet ved skjult

kamera,

uden efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget

efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige

interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet bemærker,

at nævnet ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de

faktiske forhold, hvorom parterne er uenige. Dette gælder således med hensyn

til den uenighed, der består vedrørende gennemførelsen af de interviews, som

DR

har optaget med [K], efter at optagelsen med skjult kamera havde fundet sted.

Tre medlemmer –

Axel Kierkegaard, Lene Sarup og Leif Max

Hansen

– udtaler herefter:

Vi finder, at DR ikke

har været berettiget til at offentliggøre de foretagne optagelser med skjult

kamera uden at have sikret sig accept hertil. Vi lægger herved vægt på, at DR

ikke har dokumenteret, at [K] har haft mulighed for at kommentere indholdet

af de

skjulte optagelser forud for offentliggørelsen. Vi udtaler derfor kritik af

DR.

Et medlem –

Bo Maltesen

– udtaler:

Jeg finder, at det af

begge parters forklaring fremgår, at [K] dels har afvist DRs tilbud om at

lade

sig sløre i optagelserne med skjult kamera, dels har accepteret at deltage i

et

efterfølgende interview om det, der foregik i disse optagelser.

Jeg finder derfor, at DR

ikke har tilsidesat god presseskik ved at anvende skjult kamera.

Da [K] i det

efterfølgende interview har haft lejlighed til at svare på de kritikpunkter,

der blev rejst i optagelserne med skjult kamera, finder jeg, at DR heller

ikke

på dette punkt har handlet i strid med god presseskik.

Alle fire medlemmer

udtaler i øvrigt:

Pressenævnet finder, at

debatten på Konsums hjemmeside ikke har en karakter, der kan så tvivl om de

faktiske oplysninger, der er lagt til grund for tv-reparationerne. Nævnet

finder derfor, at [K] ikke er berettiget til genmæle.

Der afsiges kendelse

efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler kritik af DR.

I medfør af

medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Danmarks

Radio at offentliggøre følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet

:

Den 30. september 2004 blev der på DR1 i forbrugermagasinet KONSUM

bragt et indslag, optaget med skjult kamera, vedrørende tre forskellige

firmaers reparation af nogle konstruerede fejl på fjernsyn. [K] har som ejer

af

et af firmaerne klaget til Pressenævnet, idet han finder at god presseskik er

tilsidesat. Han har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at

bringe et genmæle.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser,

indhentet ved skjult kamera, uden efterfølgende samtykke. En sådan

fremgangsmåde

kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af

den

samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har mulighed for at foretage en

bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, hvorom parterne er uenige.

Dette

gælder således med hensyn til den uenighed, der består vedrørende

gennemførelsen

af de interviews, som DR har optaget med [K], efter at optagelsen med skjult

kamera havde fundet sted.

Tre medlemmer –

Axel

Kierkegaard, Lene Sarup og Leif Max Hansen

– udtaler herefter:

Vi finder, at DR ikke har været berettiget til at offentliggøre de

foretagne optagelser med skjult kamera uden at have sikret sig accept hertil.

Vi lægger herved vægt på, at DR ikke har dokumenteret, at [K] har haft

mulighed

for at kommentere indholdet af de skjulte optagelser forud for

offentliggørelsen.

Vi udtaler derfor kritik af DR.

Et medlem –

Bo Maltesen

–

udtaler:

Jeg finder, at det af begge parters forklaring fremgår, at [K] dels har

afvist DRs tilbud om at lade sig sløre i optagelserne med skjult kamera, dels

har accepteret at deltage i et efterfølgende interview om det, der foregik i

disse optagelser.

Jeg finder derfor, at DR ikke har tilsidesat god presseskik ved at

anvende skjult kamera.

Da [K] i det efterfølgende interview har haft lejlighed til at svare på

de kritikpunkter, der blev rejst i optagelserne med skjult kamera, finder

jeg,

at DR heller ikke på dette punkt har handlet i strid med god presseskik.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler kritik

af DR.

København, den 19. maj 2005.

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen,

Lene Sarup og Leif Max Hansen.”

Afgjort den 19. maj

2005.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter