Kendelser fra Pressenævnet i sag 2004-6-126
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelser
fra Pressenævnet i sag 2004-6-126
[K] har ved advokat
Hanne Biltoft-Knudsen klaget til Pressenævnet over et indslag i
forbrugermagasinet
”KONSUM”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Han har
endvidere klaget
over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.
Det pågældende indslag
blev bragt på DR1 den 30. september 2004. Indslaget vedrørte tre forskellige
firmaers reparation af nogle konstruerede fejl på fjernsyn og havde følgende
indhold:
Vært:
Forestil dig,
at dit fjernsyn går i stykker. Du kan ikke selv reparere det, så du er
tvunget
til at overlade det til fagfolk.
Men kan du stole på
firmaerne? Finder de fejlene eller endnu værre: Får du lov til at betale for
fejl, der slet ikke er der?
Speak:
KONSUM har
købt tre brugte fjernsyn. Det er tre helt ens apparater fra B&O. Vi tager
dem med til EUC i Viborg; det er her, man uddanner tv-reparatører.
(...)
[A] uddanner kommende
tv-reparatører. Det er ham, der tester eleverne til eksamen. Han er derfor
vant
til at konstruere fejl i fjernsyn.
Vi har bedt ham om at
Læs alt
indbygge to typiske fejl, der ofte forekommer på netop denne model fra
B&O.
Vi vil bede tre
forskellige firmaer om at reparere fjernsynene. Kan de finde fejlene, og er
kvaliteten af deres arbejde i orden?
( )
Der blev herefter vist
et klip om, hvorledes [A] indbyggede fejl i de pågældende apparater. Fejlene
bevirkede, at apparaterne ikke kunne tændes, henholdsvis at der kom lyse
striber øverst i billedet. Desuden blev strømforsyningen sat løst i
stikkontakten. Med skjult kamera blev det herefter optaget, hvorledes tre
forskellige reparatører forsøgte at afhjælpe fejlene. I alle tilfælde blev
det
pågældende firmas navn vist på et skilt i billedfeltets nederste venstre
hjørne.
( )
Speak:
Nu ankommer
det sidste firma: [B]’s TV & Antenneservice.
Endnu en gang har vi sat
stikket løst i for at se, om det er noget, reparatøren bemærker. [B]s TV
&
Antenneservice prøver godt nok at trykke på power-knappen. Men da han drejer
tv’et, falder stikket helt ud af kontakten, og det er ikke noget, han
bemærker.
Han går altså i gang med at reparere et tv uden med sikkerhed at vide, om det
bare mangler strøm fra kontakten.
Vores kunde tilbyder at
hjælpe med at bære tv’et ned på gaden, hvis ikke det kan repareres på
stedet.
(...)
Reparatøren afviser - at
det er nødvendigt at tage tv’et med - og reparationen tager da heller
ikke lang
tid; hele modulet med vores to fejl bliver skiftet ud med et andet. På intet
tidspunkt måler han på fjernsynet.
Nu opdager reparatøren,
at der er problemer med tv’et power-knap.
Han spørger kunden, om
denne har en spids ting f.eks. en tændstik, da power-knappen er i stykker.
Speak:
Men hvordan
er det lige, at en tændstik kan bruges som reservedel i et B&O-fjernsyn?
(...)
Han reparerer altså
knappen ved at sætte en tændstik i klemme, som nu stikker ud af fronten på
kundens B&O-fjernsyn.
Nu er der gået 12 minutter,
siden reparatøren ankom. Han er færdig med reparationen og kontrollerer nu
billedet.
(...)
Men der er stadig hvide
striber i toppen af billedet. Alligevel mener reparatøren altså, at
fjernsynet
nu er i orden.
(...)
Herefter fulgte et
indslag med [A], som kontrollerede, om de indbyggede fejl var blevet
udbedret.
Vært:
[B]s TV, de
har kigget på fjernsynet her – hvordan er det gået?
[A]:
Ja, det synes
jeg ikke er gået helt så godt. Hele modulet her er blevet skiftet ud, men der
er lidt problemer med det modul her. For det første er der skiftet nogle
kondensatorer. Det er også i orden, men de der komponenter er med en forkert
spænding på. Det er ikke B&O’s mål. De skal være på 40 volt, og de
er kun
på 25 volt.
Vært:
Hvad med fejl
nr. 2; det var transistoren herinde?
[A]:
Ja, den er så i
orden, fordi hele modulet er blevet skiftet, så den virker fint. Så er der en
anden
kedelig ting: Engang tidligere, der er der gået nogle små sikringsmodstande,
som ligger her nedenunder. Nogle ganske små sikringsmodstande, som er lagt på
for at beskytte, hvis der sker kortslutning, så der ikke opstår brand. Og de
er
blevet kortsluttet.
Vært:
Dvs., man har
fjernet den sikring, som egentlig er der for at beskytte fjernsynet f.eks.
mod
brand.
[A]:
Ja, to
sikringer er væk.
Vært:
Hvad synes du
om det?
[A]:
Det er rigtig
dårligt – det er rigtig dårligt. Sådan noget må ikke finde sted.
Ja, de får den til at
virke ved at skifte et modul, der er fejlbehæftet; sat forkert komponent i og
lavet
konstruktive ændringer på sikringskredsløbene. Det er under al kritik. Det
burde ikke finde sted.
Vært:
Så skal du se
her: Foran, der har man været ved at reparere power-knappen hernede. Man har
sat en tændstik i.
[A]:
Ja, det kan jeg
godt se, ja.
Vært:
Hvad synes du
om det?
[A]:
Ja, det er også
lidt underlødigt. Man bør skifte afbryderen eller smøre den op, så den
virker.
( )
Speak:
[B]s TV &
Antenneservice var hurtige; reparatøren skiftede hele modulet, hvor begge
fejl
var indbyggede. Men det nye modul havde en alvorlig fejl: To
sikringsmodstande
var luset over – de var altså kortsluttede og fungerede ikke længere som
sikringer. Desuden havde billedet tydelige hvide striber i toppen. Hvad siger
[B]s
TV & Antenneservice til det?
Herefter fulgte et
interview med [K], ejer af [B]s TV & Antenneservice.
[K]:
Efter min
bedste overbevisning er modulet i orden, da jeg kommer med det.
Vært:
Men det er det
jo ikke – det er et defekt modul?
[K]:
Jamen det er
ikke defekt, det er et modul, der er genrepareret, og det kan jeg ikke se, at
der er noget galt i.
Vært:
Jamen, der er
jo en fejl på modulet – bl.a. er to sikringsmodstande luset over.
[K]:
Det er rigtigt,
men på et sådant modul der sidder der ca. 100 komponenter, og jeg har
simpelthen
ikke opdaget det.
Hvis vi ser her bagpå,
så er der to små overlusninger, der kan forekomme, og vi har simpelthen ikke
opdaget det. Havde vi gjort det, havde vi selvfølelig lavet det. Det er et
modul, jeg har taget fra et andet apparat og repareret, som vi nu plejer, og
jeg beklager selvfølgelig, at det er sket, men jeg har virkelig ikke opdaget
det. Men der er et års garanti, og er der noget som helst, så bliver det
lavet,
uden at det koster noget.
Vært:
Men kunden
opdager jo ikke, at der er luset to sikringsmodstande over.
[K]:
Næh, men det er
der ingen af os, der opdager.
Speak:
Noget andet,
der heller ikke blev opdaget, var de hvide prikker i toppen af billedet.
[K]:
Jeg så ikke den
fejl der, men normalt så vil jeg jo sætte mig ned og snakke med kunden i fem
minutter og lige prøve billedet af.
Vært:
Men hvorfor
fortæller
du ikke kunden, at du i
princippet ikke har tid til at lave reparationen ordentligt?
[K]:
Det er ikke
typisk det der, at der kun er 20 minutter.
Vært:
Jamen, du
fortæller ikke kunden på noget tidspunkt, at du ikke har tid til det her.
[K]:
Jeg prøver på
at lave apparatet på stedet, fordi jeg mener, at det er bedst for kunden, at
apparatet bliver lavet på stedet.
Vært:
Jamen, er det
ikke bedst for kunden, at du reparerer fjernsynet?
[K]:
Jo, men ellers
så er kunden meget velkommen til at ringe igen, og så kommer vi lige og laver
den lille efterjustering, der er nødvendig. Det er kun en lillebitte
efterjustering, der tager få sekunder nærmest.
Vært:
Kunne du så
ikke have gjort det oppe i lejligheden?
[K]:
Jamen, jeg
opdagede det simpelthen ikke lige på det tidspunkt der. Det var én millimeter
i
toppen af billedet, at der var en tynd stribe.
[K] har oplyst, at han
på grund af vanskelige parkeringsforhold blev 15 minutter forsinket i
ankomsten
til den pågældende reparation. Kunden oplyste at være nødt til at forlade
lejligheden 15 minutter efter hans ankomst, og [K] havde derfor kun meget
begrænset
tid til at udføre reparationen.
Han observerede
indledningsvis, at stand by-knappen lyste, hvorfor der måtte være strøm på
apparatet.
Dette kan skyldes, at strømforsyningen kun var taget halvt ud af stikket,
således at der periodevis var strøm på apparatet.
Udover de konstruerede
fejl var der på dette apparat en defekt power-knap. Denne fejl blev afhjulpet
midlertidigt med en tændstik, idet klokken nærmede sig det tidspunkt, hvor
kunden angiveligt skulle forlade lejligheden. [K] gjorde udtrykkeligt
opmærksom
på, at der var tale om en midlertidig foranstaltning.
Han konstaterede ikke,
at der var lyse striber øverst i billedet, idet der var et kraftigt modlys i
lejligheden.
Kunden bekræftede på hans forespørgsel, at billedet var tilfredsstillende.
Inden [K] forlod
lejligheden, anmodede han endvidere kunden om igen at kontakte ham, hvis der
skulle vise sig problemer, men dette fremgår ikke af indslaget.
[K] fandt det ikke
nødvendigt at tage apparatet med, idet reparationen kunne udføres på stedet,
og
idet han i øvrigt var parkeret langt væk, ligesom kunden havde travlt.
[K] har gjort gældende,
at det er i strid med god presseskik, at optagelserne blev foretaget med
skjult
kamera. Optagelserne tjener således ikke en samfundsmæssig interesse, der
klart
overstiger hensynet til ham, ligesom den fornødne journalistiske
dokumentation
ville kunne have været fremskaffet på anden vis.
Efter at være gjort
bekendt med, at der var foretaget optagelser med skjult kamera, erkender han
at
have frasagt sig muligheden for identitetssløring. Han har imidlertid ikke på
noget tidspunkt inden udsendelsen trods klare anmodninger herom fået
lejlighed
til at gennemse de skjulte optagelser. Han mente ikke at have noget at
skjule.
Han er imidlertid en ikke-medievant person, som ikke tænkte på, at indslag på
TV bliver redigeret og klippet, således at det fulde forløb ikke nødvendigvis
bliver vist i udsendelsen. Han kendte heller ikke til betingelserne for
anvendelse af skjult kamera, herunder om adgangen til at gennemse
optagelserne
inden visning.
Han har anført, at det
bør kræves, at den, der afsløres med skjult kamera, får mulighed for at
gennemse
indslaget og kommentere dette. Det siger sig selv, at dette kriterium ikke er
opfyldt ved et efterfølgende interview, hvor han i realiteten slet ikke ved,
hvad han kommenterer, i og med at han ikke kan få adgang til at se det
sammenklippede og redigerede indslag, som vil blive vist i udsendelsen. Han
mener således ikke at have haft fornøden mulighed for at kommentere indholdet
af den skjulte optagelse, jf. Pressenævnets kendelse nr. 130/2000.
Han har videre anført,
at DR i sin svarskrivelse af 7. oktober 2004 har anerkendt, at det er
korrekt,
at hans anmodning om at gennemse udsendelsen blev afvist. I skrivelsen har DR
derudover anført, at han accepterede dette. Dette er en sandhed med
modifikationer.
For det første er han
som nævnt en ikke-medievant person, der ikke kender konsekvenserne af at
medvirke i et program som Konsum. For det andet sendte han faktisk den 28.
september 2004 - altså to dage før udsendelsesdagen - en skrivelse til DR med
anmodning om, at udsendelsen blev standset. Dette var DR bekendt med før
programmets udsendelse torsdag den 30. september kl. 20. På trods heraf
valgte
DR at sende programmet, og på trods heraf valgte DR ikke at omtale hans
henvendelse, for eksempel en speak forud for programmets start.
Han har anført, at han
således ikke har givet sit samtykke til udsendelsen.
Han har endvidere
anført, at det ikke er i overensstemmelse med Konsums sædvanlige praksis, at
firmanavnet vises på skærmen i længere tid.
Vedrørende kravet om
genmæle har han gjort gældende, at der i programmet forekommer oplysninger af
faktisk karakter, der både er ukorrekte, vildledende, og dersom de tages for
pålydende, endvidere egnede til at påføre ham skade af betydning. Som følge
heraf er han tillige berettiget til genmæle, jf. Medieansvarslovens § 36.
Han har herom nærmere
anført, at der efterfølgende på Konsums hjemmeside har udviklet sig en faglig
debat, hvor de tekniske synspunkter, som er fremført af EUC, drages i tvivl.
Ifølge denne debat er der ikke grundlag for at miskreditere hans faglige
ekspertise og den af ham udførte reparation.
DR har oplyst, at Konsum
er et kritisk forbrugermagasin, der ser det som sin opgave at afprøve, om
forretninger og handlende lever op til forbrugernes tillid. Magasinet
undersøger,
om forbrugerne får det, de betaler for - blandt andet ved at købe varer og
serviceydelser på helt almindelige vilkår.
DR overvejer nøje brugen
af skjult kamera, og dette er også sket i dette tilfælde. Indslaget tjener en
klar samfundsmæssig interesse, og den journalistiske dokumentation kunne
meget
vanskeligt tilvejebringes uden brug af skjult kamera.
DR har bestridt [K]s
fremstilling af de faktiske omstændigheder omkring optagelserne:
DR havde således
telefonisk udtrykkeligt anmodet ham om at afhente TV’et med henblik på
reparation.
Han valgte imidlertid på trods heraf at reparere fjernsynet på stedet vel
vidende, at han kun ville have kort tid til at udføre reparationen.
DR har videre oplyst, at
[K] på intet tidspunkt har meddelt ”TV-ejeren”, at denne kunne
ringe til ham
igen, hvis der måtte vise sig problemer. DR har i den forbindelse oplyst, at
optagelserne dækker hele forløbet, fra klager ankom til ejendommen, til han
forlod den igen. Der blev således også optaget i entré-området, om end de
viste
optagelser alene stammer fra lejlighedens stue, og [K] gav på intet tidspunkt
et sådant tilsagn.
Konsum identificerer
altid tydeligt hvilke firmaer, der udfører en given opgave på hvilken måde.
Det
er derfor i overensstemmelse med programmets praksis at vise firmanavnet på
skærmen.
DR har anført at have
indhentet [K]s samtykke til brugen af de skjulte optagelser. Han blev tilbudt
sløring, men afslog dette. Det er DR’s opfattelse, at [K] dermed har
meddelt
sit samtykke til at bringe optagelsen.
I brevet af 28.
september 2004 meddelte [K], at han fandt optagelsen og spots til udsendelsen
krænkende. Han henviste endvidere til Straffelovens §
264 a
og forlangte genmæle. Brevet indgik i DR den
30. september 2004 og var redaktionen i hænde, få timer før udsendelsen
påtænktes bragt. Brevet gav ikke anledning til, at udsendelsen blev standset,
og DR fandt ikke, at brevet indeholdt oplysninger, som burde føre til, at
[K]s
tidligere samtykke ikke kunne anses som bindende.
DR har videre anført, at
[K] ved det efterfølgende interview fik lejlighed til at fremføre sine
bemærkninger.
Interviewet foregik på rimelige vilkår, og [K] kom til orde på en måde, som
er
i overensstemmelse med god presseskik.
Om udsendelsen har DR i
øvrigt anført, at [K] ikke har udført en forsvarlig reparation, idet han
isatte
et brugt modul, der var behæftet med en fejl, som gjorde det direkte
brandfarligt.
DR har bestridt, at der
skulle gælde en almindelig regel om, at medvirkende har ret til at gennemse
optagelser inden offentliggørelse. En sådan almindelig regel gælder heller
ikke
for optagelser foretaget med skjulte kamera. Det er derfor ikke i strid med
god
presseskik, at [K] ikke fik lejlighed til at se optagelserne, før udsendelsen
blev bragt.
DR har afvist, at [K]
skulle have krav på genmæle. Konsum har foretaget en realistisk undersøgelse
af
en TV-reparation, og DR har indhentet den fornødne ekspertbistand fra B&O
samt Viborg Tekniske Skole med henblik på at sikre, at de indbyggede fejl er
autentiske og almindeligt forekommende. Ved det efterfølgende interview, hvor
[K]
fik lejlighed til at udtale sig, fik han også forelagt de faktiske
oplysninger
i sagen. Han har derfor ikke krav på genmæle.
DR finder i øvrigt ikke
grundlag for at betvivle EUC’s kompetence.
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Lene Sarup
og Leif Max Hansen.
Pressenævnet udtaler
:
Pressenævnet finder det
som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser, indhentet ved skjult
kamera,
uden efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget
efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af den samfundsmæssige
interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.
Pressenævnet bemærker,
at nævnet ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af de
faktiske forhold, hvorom parterne er uenige. Dette gælder således med hensyn
til den uenighed, der består vedrørende gennemførelsen af de interviews, som
DR
har optaget med [K], efter at optagelsen med skjult kamera havde fundet sted.
Tre medlemmer –
Axel Kierkegaard, Lene Sarup og Leif Max
Hansen
– udtaler herefter:
Vi finder, at DR ikke
har været berettiget til at offentliggøre de foretagne optagelser med skjult
kamera uden at have sikret sig accept hertil. Vi lægger herved vægt på, at DR
ikke har dokumenteret, at [K] har haft mulighed for at kommentere indholdet
af de
skjulte optagelser forud for offentliggørelsen. Vi udtaler derfor kritik af
DR.
Et medlem –
Bo Maltesen
– udtaler:
Jeg finder, at det af
begge parters forklaring fremgår, at [K] dels har afvist DRs tilbud om at
lade
sig sløre i optagelserne med skjult kamera, dels har accepteret at deltage i
et
efterfølgende interview om det, der foregik i disse optagelser.
Jeg finder derfor, at DR
ikke har tilsidesat god presseskik ved at anvende skjult kamera.
Da [K] i det
efterfølgende interview har haft lejlighed til at svare på de kritikpunkter,
der blev rejst i optagelserne med skjult kamera, finder jeg, at DR heller
ikke
på dette punkt har handlet i strid med god presseskik.
Alle fire medlemmer
udtaler i øvrigt:
Pressenævnet finder, at
debatten på Konsums hjemmeside ikke har en karakter, der kan så tvivl om de
faktiske oplysninger, der er lagt til grund for tv-reparationerne. Nævnet
finder derfor, at [K] ikke er berettiget til genmæle.
Der afsiges kendelse
efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler kritik af DR.
I medfør af
medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Danmarks
Radio at offentliggøre følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet
:
Den 30. september 2004 blev der på DR1 i forbrugermagasinet KONSUM
bragt et indslag, optaget med skjult kamera, vedrørende tre forskellige
firmaers reparation af nogle konstruerede fejl på fjernsyn. [K] har som ejer
af
et af firmaerne klaget til Pressenævnet, idet han finder at god presseskik er
tilsidesat. Han har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at
bringe et genmæle.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser,
indhentet ved skjult kamera, uden efterfølgende samtykke. En sådan
fremgangsmåde
kan kun være berettiget efter en nøje afvejning i hvert enkelt tilfælde af
den
samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse.
Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har mulighed for at foretage en
bevismæssig bedømmelse af de faktiske forhold, hvorom parterne er uenige.
Dette
gælder således med hensyn til den uenighed, der består vedrørende
gennemførelsen
af de interviews, som DR har optaget med [K], efter at optagelsen med skjult
kamera havde fundet sted.
Tre medlemmer –
Axel
Kierkegaard, Lene Sarup og Leif Max Hansen
– udtaler herefter:
Vi finder, at DR ikke har været berettiget til at offentliggøre de
foretagne optagelser med skjult kamera uden at have sikret sig accept hertil.
Vi lægger herved vægt på, at DR ikke har dokumenteret, at [K] har haft
mulighed
for at kommentere indholdet af de skjulte optagelser forud for
offentliggørelsen.
Vi udtaler derfor kritik af DR.
Et medlem –
Bo Maltesen
–
udtaler:
Jeg finder, at det af begge parters forklaring fremgår, at [K] dels har
afvist DRs tilbud om at lade sig sløre i optagelserne med skjult kamera, dels
har accepteret at deltage i et efterfølgende interview om det, der foregik i
disse optagelser.
Jeg finder derfor, at DR ikke har tilsidesat god presseskik ved at
anvende skjult kamera.
Da [K] i det efterfølgende interview har haft lejlighed til at svare på
de kritikpunkter, der blev rejst i optagelserne med skjult kamera, finder
jeg,
at DR heller ikke på dette punkt har handlet i strid med god presseskik.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler kritik
af DR.
København, den 19. maj 2005.
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen,
Lene Sarup og Leif Max Hansen.”
Afgjort den 19. maj
2005.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00386 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00385 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00367 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00380 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00564 Retsinformation · 28. marts 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00372 Retsinformation · 3. april 2013
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0386 Retsinformation · 24. januar 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00414 Retsinformation · 18. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01061 Retsinformation · 24. marts 2017
- Pressenævnes kendelse i sag nr. 12-70-00220 Retsinformation · 17. august 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0034 Retsinformation · 20. marts 2018
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0835 Retsinformation · 20. august 2009