Spring til indhold

Retsinformation

Klager over mangelfuld undersøgelse og behandling af lidelse i galdeveje og bugspytkirtel

KEN nr 10927 af 31/12/1998Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet9. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klager over mangelfuld undersøgelse og

behandling af lidelse i galdeveje og bugspytkirtel

Der blev klaget over, at behandlingen for betændelse

i galdevejene ikke var tilstrækkelig omfattende, og at

ERCP-undersøgelsen ikke blev iværksat tidligere. Der blev

endvidere klaget over ERCP-undersøgelsen, idet denne angiveligt havde

medført en beskadigelse af patientens bugspytkirtel, over manglende

information om risikoen herfor, samt over at patienten ikke inden

hjemsendelse blev undersøgt for eventuel skade efter

kikkertsundersøgelsen. Der blev videre klaget over, at hospital A

afviste at genindlægge patienten akut efter udskrivelsen. Endelig blev

der klaget over, at lægerne, efter at patienten igen var overflyttet

til hospital A, ikke havde foretaget tilstrækkelig undersøgelse

og behandling af de komplikationer, der indtraf hos patienten efter

kikkertundersøgelsen.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af

lægernes behandling for betændelse i galdevejene, ligesom det

ikke fandtes kritisabelt, at ERCP-undersøgelsen først fandt

sted 8 dage efter. Patientklagenævnet lagde vægt på, at

behandlingen var i overensstemmelse med almindelig praksis på det

aktuelle tidspunkt.

For så vidt angik spørgsmålet om

information vedrørende risici forbundet med undersøgelsen,

fandt Patientklagenævnet, at den undersøgende overlæge

burde have informeret herom. Nævnet lagde vægt på, at der

efter en ERCP-undersøgelse er en lille risiko for enten

blødning, perforation, eller komplicerende

bugspytkirtelbetændelse, og at hver af disse komplikationer er så

alvorlige, at overlægen burde have informeret patienten herom.

Patientklagenævnet fandt således, at overlægen havde udvist

Læs alt

manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Patientklagenævnet fandt under de givne

omstændigheder ikke grundlag for kritik af overlægens

undersøgelse af patienten. Nævnet lagde herved vægt

på, at bugspytkirtlens udførelsesgang lå mellem 2

udposninger på tolvfingertarmen og var vanskelig tilgængelig,

samt at et optaget røntgenbillede viste normal forhold. Det var

imidlertid ikke muligt at gennemføre undersøgelsen som planlagt

på grund af en apparaturteknisk fejl, hvorfor undersøgelsen

måtte afbrydes med henblik på fornyet undersøgelse

på et senere tidspunkt.

Hvad angik overlægens tilsyn med patienten, fandt

Patientklagenævnet, at det måtte lægges til grund, at

overlægen havde tilset hende inden "skrivebordsstuegang" kl.

14. 00. Patientklagenævnet fandt i den forbindelse at overlægens

journalføring var mangelfuld, idet det ikke fremgik af journalen, at

patienten var blevet tilset og undersøgt på dette tidspunkt.

Patientklagenævnet fandt herefter grundlag for

kritik af overlægens opfølgning på patienten frem til

udskrivningstidspunktet. Nævnet lagde vægt på, at

overlægen var bekendt med, at patienten havde fået smerter efter

det tidspunkt, hvor han ved sit tilsyn havde fundet hende velbefindende.

Nævnet lagde videre vægt på, at det fremgik af afdelingens

instruks, at der ved mavesmerter skal foretages

blodprøveundersøgelse, og at patienten skal forblive i

afdelingen. Nævnet fandt således at instruksen ikke var fulgt i

det aktuelle tilfælde. Nævnet lagde endelig vægt på,

at det fremgik af patientens journal, at hun kort forinden havde været

indlagt på grund af mistanke om betændelse i galdegangene.

Patientklagenævnet fandt endelig ikke at kunne

kritisere, at patienten ved genindlæggelsen samme aften blev indlagt

på det nærmeste hospital. Nævnet lagde i den forbindelse

vægt på, at der ikke umiddelbart var tegn på akut

behandlingskrævende sygdom, der alene kunne behandles på et

bestemt hospital, og at hun var blevet indlagt på det hospital, hvor

hun områdemæssigt hørte til.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af

den behandling, kvinden modtog af lægerne på kirurgisk afdeling

og intensiv afdeling i forbindelse med de komplikationer, der indtraf hos

kvinden efter kikkertundersøgelsen. Nævnet lagde herved

vægt på, at lægerne havde foretaget relevante og omfattende

undersøgelser af kvinden.

Lignende dokumenter