Patient på venteliste til ballonudvidelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Patient på venteliste til
ballonudvidelse
I den efterfølgende periode blev patienten
kontrolleret flere gange hos egen læge, hvor blodtrykket blev fundet
noget lavt. Det fremgår af egen læges journal, at der var
øget hjertekrampe. Patienten døde få dage efter sidste
kontrol hos egen læge. Efterfølgende hospitalssektion viste, at
der var en frisk blodpropdannelse i hjertet.
Patientklagenævnet oplyste, at sygdommene ved koronararteriografi
normalt inddeles i 1, 2 eller 3 karssygdom afhængig af, om der er
forsnævringer i 1, 2 eller alle 3 hjertearterier. Endelig tales om
hovedstammestenose, hvis der er forsnævring på venstre
hjertearteries hovedstamme.
Nævnet lagde vægt på, at koronararteriografien hos denne
patient viste 1 karssygdom, hvilket vil sige sygdom svarende til
nedadgående forreste gren og dennes sidegrene. Der blev angiveligt ikke
påvist sygdom i de to øvrige arterier (blodpulsårer).
Det kunne oplyses, at det for patienter med påvist 1 karssygdom, og
som samtidig er i stabil fase, er normal praksis i Danmark, at der ikke
udføres ballonudvidelse af kranspulsåren i forbindelse med
koronararteriografien. Lidt afhængigt af hvorledes de forskellige
afdelinger har organiseret sig udføres ballonudvidelsesproceduren
enten senere indenfor samme indlæggelse eller ved en senere
indlæggelse.
Patientklagenævnet fandt således, at den for den
pågældende patient planlagte procedure svarede til, hvad der er
almindelig praksis i Danmark.
På grundlag af sygehistorien, de ved undersøgelsen
konstaterede fund, samt de ved koronararteriografien påviste
forandringer, fandt Patientklagenævnet, at der ikke kunne stilles krav
Læs alt
om, at lægerne skulle have gennemført yderligere
undersøgelser.
For så vidt angår holdningen til fysisk aktivitet, når
man har hjertesygdom, oplyste nævnet, at denne på baggrund af en
række undersøgelser havde ændret sig betydeligt igennem de
senere år. Det er således blevet almindelig praksis i Danmark,
såvel som mange steder i udlandet, at man tillader et fysisk
aktivitetsniveau op til symptomgrænsen. Dette gælder i
særlig grad patienter, der vurderes som såkaldt "lav-risiko
patienter", men gælder også i nogen grad patienter med
højere risiko afhængig af, hvad type underliggende hjertesygdom,
der er tale om.
Patientklagenævnet fandt således ikke anledning til kritik af,
at lægen meddelte patienten, at han kunne fortsætte med
sportslige aktiviteter i den udstrækning, det ikke gav symptomer.
Lignende dokumenter
- Klage over stærke smerter efter udførelse af KAG-undersøgelse Retsinformation · 11. september 2009
- Klage over en fejlagtig udført ballonudvidelse Retsinformation · 11. september 2009
- Klage over manglende diagnosticering af blodprop i en kranspulsåre efter gentagen kontakt med lægevagten Retsinformation · 10. september 2009
- Momsfritagelse for MR-helkropsscanninger SKM-databasen · 8. december 2022
- Rådgivning om helbredsoplysninger og begunstigelse i forbindelse med optagelse i gruppeforsikring. — Nordea Bank Danmark Det finansielle ankenævn · 6. december 2002
- Klage over information forud for bypassoperation samt efterfølgende blodprop i hjernen Retsinformation · 11. september 2009