Spring til indhold

Retsinformation

Patient på venteliste til ballonudvidelse

KEN nr 10912 af 31/12/1998Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet9. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Patient på venteliste til

ballonudvidelse

I den efterfølgende periode blev patienten

kontrolleret flere gange hos egen læge, hvor blodtrykket blev fundet

noget lavt. Det fremgår af egen læges journal, at der var

øget hjertekrampe. Patienten døde få dage efter sidste

kontrol hos egen læge. Efterfølgende hospitalssektion viste, at

der var en frisk blodpropdannelse i hjertet.

Patientklagenævnet oplyste, at sygdommene ved koronararteriografi

normalt inddeles i 1, 2 eller 3 karssygdom afhængig af, om der er

forsnævringer i 1, 2 eller alle 3 hjertearterier. Endelig tales om

hovedstammestenose, hvis der er forsnævring på venstre

hjertearteries hovedstamme.

Nævnet lagde vægt på, at koronararteriografien hos denne

patient viste 1 karssygdom, hvilket vil sige sygdom svarende til

nedadgående forreste gren og dennes sidegrene. Der blev angiveligt ikke

påvist sygdom i de to øvrige arterier (blodpulsårer).

Det kunne oplyses, at det for patienter med påvist 1 karssygdom, og

som samtidig er i stabil fase, er normal praksis i Danmark, at der ikke

udføres ballonudvidelse af kranspulsåren i forbindelse med

koronararteriografien. Lidt afhængigt af hvorledes de forskellige

afdelinger har organiseret sig udføres ballonudvidelsesproceduren

enten senere indenfor samme indlæggelse eller ved en senere

indlæggelse.

Patientklagenævnet fandt således, at den for den

pågældende patient planlagte procedure svarede til, hvad der er

almindelig praksis i Danmark.

På grundlag af sygehistorien, de ved undersøgelsen

konstaterede fund, samt de ved koronararteriografien påviste

forandringer, fandt Patientklagenævnet, at der ikke kunne stilles krav

Læs alt

om, at lægerne skulle have gennemført yderligere

undersøgelser.

For så vidt angår holdningen til fysisk aktivitet, når

man har hjertesygdom, oplyste nævnet, at denne på baggrund af en

række undersøgelser havde ændret sig betydeligt igennem de

senere år. Det er således blevet almindelig praksis i Danmark,

såvel som mange steder i udlandet, at man tillader et fysisk

aktivitetsniveau op til symptomgrænsen. Dette gælder i

særlig grad patienter, der vurderes som såkaldt "lav-risiko

patienter", men gælder også i nogen grad patienter med

højere risiko afhængig af, hvad type underliggende hjertesygdom,

der er tale om.

Patientklagenævnet fandt således ikke anledning til kritik af,

at lægen meddelte patienten, at han kunne fortsætte med

sportslige aktiviteter i den udstrækning, det ikke gav symptomer.

Lignende dokumenter