Skrivelse med orientering om bekendtgørelse om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten (Til samtlige kommuner, regioner m.fl.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skrivelse med orientering om
bekendtgørelse om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til
visse
sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller til
EF-retten
(Til samtlige kommuner, regioner m.fl.)
Socialministeriet udsender hermed orientering om Indenrigs- og
Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 704 af 21. juni 2007 om refusion af
offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold
til
overenskomster med andre stater eller til EF-retten.
Bekendtgørelsen, der træder i kraft den 1. juli 2007, er en
revideret udgave af cirkulære nr. 81 af 23. november 2006 om refusion af
offentlige sundhedsudgifter i henhold til overenskomster med andre stater
eller
EF-retten.
Bekendtgørelsen udmønter
lov
nr. 293 af 27. marts 2007 om ændring af lov om social service, lov om social
pension og lov om højeste mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om administration
af
kommunale krav om mellemstatslig refusion efter EF-retten m.v.),
der er
trådt i kraft.
Med loven indføres der hjemmel til, at kommunerne kan få
refusion for deres udgifter til visse sociale ydelser, når udgifterne er
omfattet af EF-rettens regler om mellemstatslig refusion for naturalydelser
ved
sygdom.
Læs alt
Orienteringen indeholder
følgende punkter
:
1.
Indholdet af
reglerne
2.
Hjemlen i EF-retten
3.
Ydelser
4.
Personkreds og
rettigheder
5.
Hvordan indhenter
man refusion
6.
Afkaldsaftaler
7.
Vejledning om
anvendelse af EF-retten
1. Indholdet af reglerne
En kommune, der har ydet hjælp i form af en naturalydelse (se
nedenfor om ydelser), der ifølge EF-retten skal betales af en anden stat, kan
vælge at søge udgiften til hjælpen refunderet fra den stat, der i medfør af
EF-retten er ansvarlig for modtagerens sociale sikring.
Refusion for udgiften tilfalder den kommune, der har afholdt
udgiften til den ydelse, beløbet vedrører, jf. bekendtgørelsens § 1,
stk.
2.
De nye regler vedrører alene danske kommuners mulighed for at få
refusion
for udgifter til visse
sociale ydelser, når udgifterne er omfattet af EF-rettens regler om
mellemstatslig refusion for naturalydelser ved sygdom. De ændrer således ikke
borgernes rettigheder efter EF-retten. De nye regler ændrer/berører heller
ikke
andre landes mulighed for at søge om refusion i Danmark efter EF-retten.
Kommunen er ikke forpligtet til at søge refusion og kan derfor
vælge, om de vil gøre et refusionskrav gældende.
2. Hjemlen i EF-retten
Hjemlen til at opkræve mellemstatslig refusion for
naturalydelser findes i Rådets forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de
sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og
deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet samt i Rådets
forordning nr. 574/72 om gennemførelse af forordning 1408/71.
EF-rettens regler udpeger den stat, en borger betragtes som
socialsikret i. Når en borger midlertidigt eller permanent opholder sig uden
for den stat, hvor han eller hun er sikret, følger det af EF-rettens
principper
om ligebehandling og eksport, at denne borger har ret til at modtage
naturalydelser ved sygdom på samme vilkår, som de borgere, der er sikrede i
opholdsstaten. Herefter kan opholdsstaten kræve udgiften refunderet af den
myndighed, som er ansvarlig for denne borgers sociale sikring. Dette gælder
dog
ikke, hvis der er indgået aftale om at give afkald på refusionskravene mellem
to stater.
3. Ydelser
Reglerne om refusion finder anvendelse på ”naturalydelser ved
sygdom”, der er et fælleskabsretligt begreb. Udover læge- og
hospitalsbehandling m.m. omfatter det efter EF-domstolens praksis ydelser,
der
har til formål at fremme plejekrævende personers selvstændighed med henblik
på
at forbedre den plejekrævende persons sundhedstilstand og levevilkår.
Følgende ydelser i serviceloven betragtes som omfattet af
begrebet ”naturalydelser ved sygdom”:
-
Ledsagelse
,
jf. § 45 i serviceloven
-
Hjemmehjælp, jf.
§ 83 i serviceloven
-
Aflastning, jf.
§ 84 i serviceloven
-
Socialpædagogisk
bistand, jf. § 85 i serviceloven
-
Genoptræning, jf.
§ 86 i serviceloven
-
Ledsagelse, jf.
§ 97 i serviceloven
-
Stofmisbrugsbehandling,
jf. § 101 i serviceloven
-
Hjælpemidler,
§ 112 i serviceloven
-
Forbrugsgoder, jf.
§ 113 i serviceloven.
-
Boligindretning, jf.
§ 116 i serviceloven.
-
Sygeplejeartikler, jf.
§ 122 i serviceloven.
Følgende ydelse i pensionslovgivningen er omfattet:
-
Helbredstillæg
,
jf. § 14 a i lov om social
pension og § 18 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
4. Personkreds og rettigheder
Efter servicelovens § 2 har enhver, der opholder sig
lovligt her i landet, ret til hjælp efter serviceloven.
I medfør af EF-retten har en borger, der er sikret i en anden
stat, ret til de naturalydelser der bliver medicinsk nødvendige under et
ophold
i Danmark. Retten dokumenteres ved det blå EU-sygesikringskort. Det kan fx
dreje sig om ydelser til tyske turister eller danske pensionister bosat i
andre
EU-lande, som er på ferie/familiebesøg i Danmark.
Borgere, der er sikret i en anden stat, men som bor i Danmark,
har ret til naturalydelser i Danmark som andre bosatte i landet. Disse
borgere
kan ikke umiddelbart identificeres. De skal aflevere en blanket E 106 eller E
121 til den danske kommune, de bor i. Det kan fx dreje sig om ydelser til
udstationerede i Danmark eller udenlandske pensionister med bopæl i Danmark.
Der henvises i øvrigt til kapitel 7 i
Vejledning nr. 97 af 5. december 2006
om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (Vejledning
nr. 6 til serviceloven).
5. Hvordan indhenter man refusion
Refusionskravene ekspederes af medlemsstaternes nationale
kontaktorgan. I praksis er der kun ét nationalt kontaktorgan for hver
medlemsstat.
I Danmark er Indenrigs- og Sundhedsministeriet kontaktorgan. Til
indberetning og opkrævning af refusion for de omfattede ydelser anvendes det
elektronisk indberetningssystem etableret af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet,
der hidtil har været anvendt til opkrævning af refusion af udgifter til
sundhedsydelser, der er omfattet af reglerne om mellemstatslig refusion.
Kommunerne indberetter refusionskravene elektronisk til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. bekendtgørelsens § 2.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender herefter kravene videre
til kontaktorganet i det land, som er ansvarlig for den borger, der har fået
en
naturalydelse ved sygdom under ophold i Danmark. Kontaktorganet udbetaler
refusionen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som herefter overfører
beløbet til den kommune, der har haft udgiften.
En kommunes tilslutning til det elektroniske indberetningssystem
etableres første gang, kommunen har en udgift, der ønskes refunderet. Der
opkræves et gebyr på 61 kr. (grundbeløb 2007) pr. udgiftskrav, der anmeldes,
jf. bekendtgørelsens § 8.
Hver kommune skal, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2,
overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse navn, telefonnummer og
mailadresse for én kontaktperson og en suppleant, der kan besvare
forespørgsler
vedrørende de indberettede udgiftskrav på visse sociale ydelser.
Se bekendtgørelsens § 2, stk. 3 og 5, om frister for
indberetning af udgiftskrav.
6. Afkaldsaftaler m.v.
EF-retten giver hjemmel til, at de enkelte medlemsstater kan
indgå aftaler om helt eller delvist at give afkald på refusion af udgifter
til
naturalydelser ved sygdom. Disse aftaler indgås for Danmarks vedkommende af
Indenrigs- og Sundhedsministeren.
Der kan, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4, ikke søges
refusion for udgifter, der efter aftale er undtaget fra mellemstatslig
refusion.
I Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning af oktober 2005
om EF-regler m.m. om social sikring findes i bilag 6 en oversigt over aftaler
om afkald på refusion. Ændringer til oversigten er udmeldt i Nyhedsbrev om
International Social Sikring, nr. 3, december 2005 og nr. 2, december 2006.
Vejledning og nyhedsbreve kan findes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets
hjemmeside
www.im.dk
Der kan jf. § 1, stk. 4, ikke søges refusion for udgifter,
der refunderes ved særlige fikserede gennemsnitsbeløb, jf. overenskomsten af
18. november 1998 mellem Danmark og Italien om refusion af udgifter til
social
sikring.
7. Vejledning om anvendelse af EF-retten
Socialministeriet yder efter bekendtgørelsens § 7, stk. 2,
rådgivning og vejledning til kommunerne om anvendelsen af EF-retten om
udgiftskrav for visse sociale ydelser.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til følgende
medarbejdere i Socialministeriet:
Michael
Harbo Paulsen
tlf.nr.
33 92 92 98,
mail:
mhp@sm.dk
Lisbeth
Hansen ....
tlf.nr.
33 92 46 84,
mail:
lhn@sm.dk
Uffe
B. Rasmussen .
tlf.nr.
33 92 46 46,
mail:
ura@sm.dk
Socialministeriet, den 12. juli 2007
Eva Pedersen
Bilag 1
Bekendtgørelse om refusion
af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i
henhold
til overenskomster med andre stater eller EF-retten
1)
I medfør af § 264, stk. 2 i sundhedsloven, lov nr.
546 af 24. juni 2005 og § 180 a, stk. 2 i lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, som ændret ved lov nr. 293 af
27.
marts 2007, og § 55, stk. 2 i lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 484 af 29. maj 2007 og efter forhandling med socialministeren fastsættes:
§ 1.
Regionernes og kommunernes udgifter til sundhedsydelser, der er ydet her i
landet til sikrede fra andre lande, og som medfør af overenskomster med andre
stater om koordinering af offentlige sundhedsordninger eller EF-retten skal
overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfalder den region/kommune, der har
afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.
Stk. 2.
Kommunernes
udgifter til ydelser efter lov om social service og til helbredstillæg efter
lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., der er omfattet af EF-rettens regler om
mellemstatslig refusion af udgifter til naturalydelser, tilfalder den
kommune,
der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.
Stk. 3.
Bekendtgørelsens
regler gælder for Den Sociale Sikringsydelse, når styrelsen er handlekommune
i
sager om helbredstillæg efter stk. 2.
Stk. 4.
Stk. 1 og 2
omfatter ikke udgifter, der er undtaget fra mellemstatslig refusion ifølge
aftaler med andre lande, eller udgifter, der refunderes ved særlige fikserede
gennemsnitsbeløb, jf. overenskomsten af 18. november 1998 mellem Danmark og
Italien om refusion af udgifter til social sikring.
§ 2.
Udgifter omfattet af § 1, stk. 1 og 2, som regioner eller kommuner
ønsker
refunderet, skal indberettes elektronisk af regionerne/kommunerne til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet i det såkaldte E 125-system. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet forestår tilslutning af regionerne/kommunerne til dette
edb-system.
Stk. 2.
En kommunes
tilslutning til edb-systemet etableres første gang, kommunen har en udgift,
der
ønskes refunderet.
Stk. 3.
Regionerne/kommunerne kan løbende foretage indberetning af udgifter i E
125-systemet. Udgifter afholdt i første halvår af et kalenderår, skal
indberettes og frigives til behandling i Indenrigs- og Sundhedsministeriet
inden den 1. september samme år. Udgifter afholdt i andet halvår af et
kalenderår skal indberettes og frigives inden den 1. marts i det
efterfølgende
år.
Stk. 4.
Berørte
regioner/kommuner modtager en gang årligt (inden den 1. april) data fra
Indenrigs- og Sundhedsministeriet om sikrede fra andre EU-lande, der har
bopæl/fast ophold i Danmark, og som har ret til offentlige sundhedsydelser
efter § 1, stk. 2 her i landet til udgift for et andet EU-lands
syge(for)sikring. Regionernes/kommunernes eventuelle udgifter til
sundhedsydelser og ydelser efter § 1, stk. 2 til disse sikrede skal
indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden den 1. september
samme
år.
Stk. 5.
Enkeltstående
udgiftskrav kan undtagelsesvis indberettes og frigives senere.
Regionerne/kommunerne skal særskilt orientere Indenrigs- og
Sundhedsministeriet
om indberetningen og frigivelsen af ældre udgiftskrav.
Stk. 6.
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet foretager en umiddelbar kontrol af
regionernes/kommunernes
indberetninger til E 125-systemet, bl.a. for dobbeltregninger. Derefter
fremsender ministeriet regningerne til debitorlandets kontaktorgan.
§ 3.
Når
en region/kommune indberetter udgiftskrav, der relaterer sig til behandling
ydet til en patient, der har fået en tilladelse (henvisning) af sin
syge(for)sikring til at modtage behandling i Danmark efter EF-retten, skal
regionen/kommunen fremsende tilladelsen (blanket E 112) til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet samtidig med frigivelsen af kravet overfor ministeriet.
§ 4.
Hver region, der indberetter udgifter i E 125-systemet, skal overfor
Indenrigs-
og Sundhedsministeriet oplyse navn, telefonnummer og mailadresse for én
kontaktperson (og én suppleant) i regionen, der kan besvare forespørgsler
vedrørende de indberettede krav, jf. § 5.
Stk. 2.
Hver kommune,
der indberetter udgifter i E 125-systemet, enten vedrørende kommunale
sundhedsydelser eller ydelser efter lov om social service eller
helbredstillæg
efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v. skal overfor Indenrigs- og
Sundhedsministeriet oplyse navn, telefonnummer og mailadresse for maksimalt
to
kontaktpersoner (og maksimalt suppleanter), én for sundhedsydelser og én for
ydelser efter lov om social service og helbredstillæg efter lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. i kommunen, der kan besvare forespørgsler vedrørende de
indberettede krav, jf. § 5.
§ 5.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet forelægger en kontaktperson spørgsmål og
indsigelser modtaget fra debitorlandene vedrørende regionens/kommunens
indberetninger. Snarest muligt derefter skal kontaktpersonen tilsende
Indenrigs- og Sundhedsministeriet regionens/kommunens svar på de rejste
spørgsmål og indsigelser, herunder eventuelle efterspurgte bilag.
Regionens/kommunens svar skal foreligge senest 2 måneder efter
regionens/kommunens modtagelse af en henvendelse fra ministeriet.
Kontaktpersonen
informerer endvidere ministeriet om regionens/kommunens eventuelle
afskrivning
af indberettede krav.
§ 6.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler a conto beløb til dækning af
regionens/kommunens udgiftskrav, i takt med at ministeriet modtager a conto
indbetalinger fra debitorlandene. A conto udbetaling til regionen/kommunen
foretages senest 30 dage efter modtagelse af debitorlandenes indbetaling i
ministeriet.
§ 7.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet yder rådgivning og vejledning til regioner
og
kommuner om anvendelsen af overenskomster med andre stater eller EF-retten i
forbindelse med afgørelse af omdiskuterede udgiftskrav fra
regionerne/kommunerne vedrørende offentlige sundhedsydelser.
Stk. 2.
Socialministeriet yder rådgivning og vejledning til kommunerne om anvendelsen
af EF-retten i forbindelse med afgørelsen af omdiskuterede udgiftskrav fra
kommunerne vedrørende ydelser efter lov om social service eller vedrørende
helbredstillæg efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.
§ 8.
Til
dækning af statens udgifter til administration i forbindelse med indhentelse
af
refusion fra andre stater opkræver Indenrigs- og Sundhedsministeriet
regionerne/kommunerne et gebyr på 61 kr. (grundbeløb 2007) pr. udgiftskrav,
som
regionen/kommunen har indberettet og frigivet overfor ministeriet, jf.
§ 2. Gebyret opkræves én gang årligt og inden den 1. marts for de
udgiftskrav, der er indberettet og frigivet i det foregående kalenderår.
Stk. 2.
Gebyret
reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
§ 9.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007.
Stk. 2.
Cirkulære nr. 81
af 23. november 2006 om refusion af offentlige sundhedsudgifter i henhold til
overenskomster med andre stater eller til EF-retten ophæves.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 21.
juni 2007
LARS
LØKKE RASMUSSEN
/Vibeke B. Lemche
1)
Med EF-retten menes Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de
sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og
deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den dertil
knyttede forordning (EØF) nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr.
1408/71.
Lignende dokumenter
- Tinglysning vedr. overdragelse af regionale tilbud samt dertil hørende ejendomme SKM-databasen · 25. april 2023
- den finske specialudgave: kapitel 5 bind 6 s. 0063 EU-lovgivning · 1993
- Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013. — Dansk Jurist- og Økonomforbund mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. EU-domme · 26. september 2013
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2016/2327 af 5. juli 2016 om statsstøtte SA. 19864 — 2014/C (ex 2009/NN54) iværksat af Belgien — Finansiering af de offentlige IRIS-hospitaler i hovedstadsregionen Bruxelles (meddelt under nummer C(2016) 4051) (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 5. juli 2016
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 7. februar 2013. — Dansk Jurist- og Økonomforbund mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet. EU-domme · 7. februar 2013
- AFGØRELSE Nr. 202 af 17. marts 2005 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (E 001, E 101, E 102, E 103, E 104, E 106, E 107, E 108, E 109, E 112, E 115, E 116, E 117, E 118, E 120, E 121, E 123, E 124, E 125, E 126 og E 127) (Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen) (2006/203/EF) EU-lovgivning · 17. marts 2005